Europaudvalget 2010-11 (1. samling)
EUU Alm.del Bilag 68
Offentligt
912519_0001.png
den europæiske
revisionsret
årsBeretninG
eu-BudGettet for 2009
samt oplysninger om årsberetningen
om de europæiske udviklingsfonde
Meddelelse
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
912519_0003.png
M
EDDELELSE
INDLEDNING
Den Europæiske Revisionsret er en af Den Europæiske Unions (EU's)
institutioner. Den er oprettet i henhold til traktaten med det formål at
revidere EU's finanser. Som EU's eksterne revisor bidrager den til at
forbedre EU's finansielle forvaltning og fungerer som den uafhængige
beskytter af EU-borgernes finansielle interesser.
Denne meddelelse gengiver hovedkonklusionerne i Rettens
33. årsberetning med baggrund og forklaringer. De kan finde flere
oplysninger i selve årsberetningen. I år sender Retten for første gang
sin årsberetning til de nationale parlamenter, samtidig med at den
fremsendes til Europa-Parlamentet og Rådet, sådan som det er fastsat i protokol nr. 1 til
Lissabontraktaten.
Meddelelsen består af tre sektioner:
o
o
Nøglebudskaber
fra årsberetningen om det almindelige budget
Rettens revisionserklæring
- med underbyggende oplysninger - sammenfatter
resultaterne af vores revision vedrørende regnskabets rigtighed og de underliggende
transaktioners lovlighed og formelle rigtighed
Rettens revisionserklæring om EUF
giver oplysninger om vores erklæringer om
rigtigheden af regnskabet for de europæiske udviklingsfonde samt om de
underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed.
o
Generelle baggrundsoplysninger om Retten, dens revisionsmetode og det budget, vi
reviderer, findes i bilaget
Om Revisionsretten og EU-budgettet.
Jeg håber, at De vil finde denne meddelelse nyttig. Flere oplysninger om Retten findes i dens
seneste årlige aktivitetsrapport, der ligesom dens særberetninger om EU's indtægter og
udgiftsprogrammer og dens udtalelser om nye eller ændrede retsakter er tilgængelig på dens
websted:
www.eca.europa.eu.
Vítor Manuel da SILVA CALDEIRA
Formand for Den Europæiske Revisionsret
1
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
912519_0004.png
M
EDDELELSE
NØGLEBUDSKABER
o
Den Europæiske Unions regnskab giver et retvisende billede af den finansielle stilling
og af resultaterne af transaktioner og pengestrømme.
udgiftsområder.
o
Betalingerne over budgettet er fortsat væsentlig fejlbehæftede, undtagen på to
o
Rettens skøn vedrørende den mest sandsynlige fejlfrekvens i samhørighedsudgifterne
er væsentlig lavere end i de foregående år, og for budgettet som helhed er Rettens
skøn vedrørende den mest sandsynlige fejlfrekvens faldet i de seneste år.
udbetalte beløb og andre korrektioner. Disse oplysninger er imidlertid endnu ikke
fuldstændig pålidelige. Det er ikke muligt at foretage en meningsfuld sammenligning af
Kommissionens data med Rettens anslåede fejlfrekvens.
o
Kommissionen fremlægger nu bedre oplysninger om inddrivelser af uretmæssigt
2
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
912519_0005.png
M
EDDELELSE
RETTENS REVISIONSERKLÆRING
1
R
EGNSKABET
Det er Rettens opfattelse, at årsregnskabet for Den Europæiske Union i alt væsentligt giver et
retvisende billede af Unionens finansielle stilling pr. 31. december 2009 og af resultaterne af
transaktioner og pengestrømme i det afsluttede regnskabsår, i overensstemmelse med
bestemmelserne i finansforordningen og de regnskabsregler, som Kommissionens
regnskabsfører har indført.
Uden at drage ovenstående erklæring i tvivl bemærker Retten, at der i regnskabssystemerne
i nogle af Kommissionens generaldirektorater stadig er svagheder, der skal afhjælpes
(navnlig for så vidt angår forfinansiering, periodeafgrænsning (cut-off) i forbindelse hermed og
fakturaer/omkostningsopgørelser).
L
OVLIGHED OG FORMEL RIGTIGHED
Det er Rettens opfattelse, at indtægterne, forpligtelserne vedrørende samtlige grupper af
politikområder og de betalinger, der ligger til grund for regnskabet for gruppen økonomiske og
finansielle anliggender og gruppen administrationsudgifter og andre udgifter for det år, der
afsluttedes den 31. december 2009, i alt væsentligt er lovlige og formelt rigtige.
Det er Rettens opfattelse, at de betalinger, der ligger til grund for regnskabet for gruppen
landbrug og naturressourcer, gruppen samhørighed, gruppen forskning, energi og transport,
gruppen bistand til tredjelande, udvikling og udvidelse og gruppen uddannelse og
medborgerskab for det regnskabsår, der afsluttedes den 31. december 2009, er væsentlig
fejlbehæftede. Overvågnings- og kontrolsystemerne er delvis effektive med hensyn til at
forebygge eller påvise og korrigere godtgørelse af udgifter, som er anmeldt med for høje
beløb, eller som ikke er støtteberettigede.
1
Revisionserklæringens fulde ordlyd og de underbyggende oplysninger findes i beretningens kapitel 1.
3
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
912519_0006.png
M
EDDELELSE
O
VERSIGT OVER REVISIONSRESULTATER
Erklæringen for 2009 er Rettens 16. erklæring om lovligheden og den formelle rigtighed af de
transaktioner, der ligger til grund for regnskabet vedrørende EU's budget.
Retten skønner, at betalingerne samlet set er væsentlig fejlbehæftede (den anslår, at den
mest sandsynlige fejlfrekvens er på mellem 2 % og 5 %), og konkluderer, at overvågnings- og
kontrolsystemerne vedrørende betalingerne generelt er delvis effektive.
Tabellen er en oversigt over Rettens vurdering af overvågnings- og kontrolsystemernes
effektivitet med hensyn til at sikre transaktionernes formelle rigtighed. Den viser resultaterne
af Rettens test af transaktioner udtrykt som intervaller for den anslåede fejlfrekvens.
R
ESULTATER
Vurdering
af
systemerne
Indtægter:
117,3 milliarder euro
Landbrug og naturressourcer:
56,3 milliarder euro
Samhørighed:
35,5 milliarder euro
Forskning, energi og transport:
8,0 milliarder euro
Bistand til tredjelande, udvikling og udvidelse:
6,6 milliarder euro
Uddannelse og medborgerskab:
2,2 milliarder euro
Økonomiske og finansielle anliggender:
0,7 milliarder euro
Administrationsudgifter og andre udgifter:
9,1 milliard euro
Fejlfrekvens
1
3
2
Vurdering af overvågnings- og
kontrolsystemerne
Intervaller for den anslåede
fejlfrekvens (FF)
4
Ikke effektive
Delvis effektive
Effektive
FF > 5 %
2 %≤ FF≤ 5 %
FF < 2 % (under
væsentlighedstærsklen)
4
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
912519_0007.png
M
EDDELELSE
Bemærkninger til tabellen
1
I 2009 vedrørte samhørighedsudgifterne programmeringsperioderne 2000-2006 og 2007-2013. Det meste af
Rettens systemarbejde vedrørte imidlertid den nye periode. Det bestod i, at Retten undersøgte, om systemerne
opfyldte de lovbestemte krav.
Mellemliggende og endelige betalinger til godtgørelse af godkendte udgifter på i alt 23 081 millioner euro.
Forskudsbetalinger med meget lav risiko blev ikke revideret.
Vurderingen af overvågnings- og kontrolsystemerne bygger på en undersøgelse af Kommissionens system for
afslutning af programmer og projekter.
Retten viser fejlprocenterne i tre intervaller. Disse fejlintervaller er ikke konfidensintervaller (i statistisk forstand).
2
3
4
Sammenligning med sidste års resultater
Rettens revisionsresultater viser, at dens skøn vedrørende den mest sandsynlige fejlfrekvens
i betalingerne i gruppen landbrug og naturressourcer er steget i forhold til 2008, og at dens
skøn vedrørende den mest sandsynlige fejlfrekvens i betalingerne i gruppen samhørighed er
faldet væsentligt. Tilsammen bekræfter dette de seneste års stadige fald i Rettens skøn over
den mest sandsynlige fejlfrekvens i betalingerne som helhed.
Inddrivelser og korrektioner
Ved gennemførelsen af EU-budgettet har Kommissionen det endelige ansvar for at sikre, at
uretmæssigt udbetalte beløb inddrives, og at svagheder i forvaltnings- og kontrolsystemerne
afhjælpes. Inddrivelser korrigerer uretmæssige betalinger til individuelle støttemodtagere,
mens finansielle korrektioner vedrører systemsvagheder.
Kommissionen tog i 2009 skridt til at fremlægge flere og bedre oplysninger om disse
korrektioner. Oplysningerne er imidlertid endnu ikke fuldstændig pålidelige, fordi
Kommissionen ikke altid modtager pålidelige oplysninger fra medlemsstaterne.
Retten bemærker, at langt de fleste af korrektionerne er finansielle korrektioner pålagt
medlemsstater eller tredjelande og ikke inddrivelser fra individuelle modtagere af uretmæssigt
udbetalte EU-midler. Men de fejl, der blev konstateret under Rettens test, vedrører
hovedsagelig beløb, som modtagere uretmæssigt har søgt om eller fået udbetalt. Dette taget i
betragtning konkluderer Retten, at det ikke er muligt at foretage en meningsfuld
sammenligning af dens eget skøn over fejlfrekvenser og Kommissionens data vedrørende
finansielle korrektioner og inddrivelser.
5
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
912519_0008.png
M
EDDELELSE
RESULTATER INDEN FOR SPECIFIKKE
OMRÅDER
I
NDTÆGTER
117,3
MILLIARDER EURO
Budgettet finansieres hovedsageligt af egne indtægter
Bruttonationalindkomst- og momsbaserede egne indtægter er direkte bidrag fra
medlemsstaterne til Unionens budget. De finansierer henholdsvis 70,3 % og 11,7 % af
budgettet. I begge tilfælde anvender Kommissionen makroøkonomiske aggregater fra
medlemsstaterne som grundlag for de skyldige indtægter. De er dog åbne for korrektioner i
op til fire år eller længere, hvis Kommissionen - eller medlemsstaterne - finder elementer,
som der er tvivl om i dataene, og tager forbehold.
Rettens revision tog derfor udgangspunkt i de makroøkonomiske aggregater, som
medlemsstaterne udarbejder, og revisorerne vurderede dernæst det system, Kommissionen
bruger til behandling af dataene for at finde ud af, hvilke beløb der skal opføres i det endelige
regnskab, og om Kommissionen anvender de data, som medlemsstaterne indsender,
hensigtsmæssigt.
Traditionelle egne indtægter (told og sukkerafgifter) tegner sig for størstedelen af den
resterende del (12,4 %) af budgettet, og de opkræves af de nationale myndigheder i
medlemsstaterne på vegne af Unionen. Hvis der ikke er blevet betalt told eller afgifter, og der
ikke er stillet nogen sikkerhed, eller hvis der er stillet sikkerhed, men beløbene er blevet
anfægtet, er det muligt for medlemsstaterne at udsætte overdragelsen af midlerne ved at
opføre dem i et "B-regnskab".
Konklusion
Retten konkluderer, at indtægtstransaktionerne ikke er behæftet med væsentlige fejl. De
dermed forbundne overvågnings- og kontrolsystemer vurderes som effektive, selv om Retten
henleder opmærksomheden på visse svagheder og kommer med en række anbefalinger til,
hvordan de kan afhjælpes.
6
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
912519_0009.png
M
EDDELELSE
Anbefalinger
Retten anbefaler:
o
at Kommissionen fortsat bestræber sig på at sikre, at B-regnskabet anvendes korrekt,
navnlig med hensyn til fastlæggelse og overdragelse af told
o
at Kommissionen tilskynder medlemsstaterne til hurtigt at fremsende oplysninger for at
kunne ophæve de forbehold, der har eksisteret længe, og som vedrører elementer i
medlemsstaternes momsopgørelser, som der er tvivl om
o
at Kommissionen færdiggør sin efterprøvelse af medlemsstaternes BNI-oversigter og
klart angiver rækkevidden af den erklæring, den giver i sine vurderingsrapporter om
medlemsstaternes BNI.
7
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
912519_0010.png
M
EDDELELSE
L
ANDBRUG OG NATURRESSOURCER
-
56,3
MILLIARDER EURO
Støtte til landbrugere, udvikling af landdistrikter og miljø
Unionens fælles landbrugspolitik støtter landbrugere og intervenerer på landbrugsmarkeder.
De fleste landbrugsudgifter finansieres gennem to fonde - Den Europæiske Garantifond for
Landbruget og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne. Den første
finansierer fuldt ud direkte støtte og markedsforanstaltninger, mens den anden
medfinansierer programmer til udvikling af landdistrikterne. Denne gruppe af politikområder
omfatter også fiskeri og maritime anliggender, miljø samt sundhed og forbrugerbeskyttelse.
Den direkte produktionsstøtte (direkte koblede betalinger) har fået mindre betydning,
efterhånden som enkeltbetalingsordningen (SPS) er blevet udvidet til at dække flere
produkter. SPS-støtten er baseret på antallet af hektar støtteberettiget jord i god landbrugs-
og miljømæssig stand og er ikke knyttet til landbrugsproduktionens størrelse (støtten er
"afkoblet"). For at kunne anmode om støtte skal landbrugerne have betalingsrettigheder (én
pr. hektar), som medlemsstaterne tildeler. De medlemsstater, som tiltrådte EU i 2004/2007,
anvender en forenklet ordning kaldet den generelle arealbetalingsordning (SAPS).
Under begge fonde kanaliseres betalingerne gennem nationale eller regionale
betalingsorganer. Disse organer skal godkendes på grundlag af kriterier, som Kommissionen
har fastlagt. Før betalingsorganerne kan betale støttemodtagerne, skal de - enten direkte eller
gennem bemyndigede organer - sikre sig, at støtteansøgningerne er gyldige.
Betalingsorganernes regnskaber og betalinger gennemgås af uafhængige revisionsorganer
(certificeringsorganer), som sender deres beretninger til Kommissionen i februar det følgende
år.
Fejlene skyldes hovedsagelig overanmeldelse af det støtteberettigede
areal
27 % af de 241 undersøgte transaktioner var behæftet med fejl. Nogle af de kvantificerbare
fejl vedrørte udgifternes støtteberettigelse, men de fleste var nøjagtighedsfejl som følge af
overanmeldelse af det støtteberettigede areal.
Eksempler - Nøjagtigheds- og støtteberettigelsesfejl
I to af de 12 reviderede transaktioner i en medlemsstat var betalingerne beregnet på grundlag af
ukorrekte betalingsrettigheder i databasen. Det havde i hvert enkelt tilfælde resulteret i overbetalinger
på ca. 12 %.
Der var foretaget en SPS-betaling til en modtager, som ukorrekt havde anmeldt et område med lejede
dårlige græsarealer. Den pågældende jord var offentligt ejet jord, som en anden landbruger
(udlejeren) erklærede, at kommunen havde givet ham græsningsrettighederne til. Ifølge kommunens
regler er det imidlertid udtrykkeligt forbudt at overføre græsningsrettigheder (helt eller delvist) til
tredjeparter. Da udlejeren ikke kunne overføre græsningsrettighederne, havde modtageren ikke
råderet over jorden som krævet i EU-lovgivningen.
8
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
912519_0011.png
M
EDDELELSE
Systemernes effektivitet
Den vigtigste mekanisme til sikring af transaktionernes formelle rigtighed er det integrerede
forvaltnings- og kontrolsystem (IFKS), som alle medlemsstaterne anvender. Systemet er
baseret på en database over bedrifter, ansøgninger og landbrugsjord samt et register over
betalingsrettigheder under enkeltbetalingsordningen. Systemet indebærer også
støtteberettigelseskontrol, administrativ kontrol og krydskontrol med henblik på at forhindre
dobbeltansøgninger samt mindst 5 % stedlig kontrol.
Selv om IFKS-systemet i princippet er veludformet, har Rettens revision vedrørende IFKS i de
seneste år vist, at systemets effektivitet forringes af unøjagtige data i databaserne,
ufuldstændig krydskontrol og ukorrekt eller ufuldstændig opfølgning af usædvanlige forhold. I
2009 konstaterede Retten endvidere, at kun et af de otte reviderede betalingsorganer havde
systemer, som effektivt sikrede, at betalingerne var formelt rigtige, mens fire var delvist
effektive og tre var ineffektive.
Eksempler - Unøjagtige data i IFKS
I en medlemsstat var arealer, som i systemet var registreret som skov, anmeldt som græsarealer
uden for omdrift og fik støtte, selv om luftfotografierne klart viser, at en betydelig del af jorden er
dækket med træer og klipper.
Det konstateredes endvidere, at samme medlemsstat systematisk beregner SPS forkert i de tilfælde,
hvor det fastsatte areal er for lille til, at det kan give anledning til betaling for alle de
betalingsrettigheder, som landbrugeren har anmeldt, og når disse betalingsrettigheder har forskellig
enhedsværdi.
Konklusion
Retten konkluderer, at betalingerne vedrørende landbrug og naturressourcer var væsentlig
fejlbehæftede. Rettens vurdering af overvågnings- og kontrolsystemerne viste, at de fleste af
dem generelt højst var delvist effektive med hensyn til at sikre betalingernes formelle
rigtighed.
Anbefalinger
Retten anbefaler, at de systemsvagheder, som resulterer i fejl, afhjælpes. De mål, det er mest
presserende at få opfyldt, så specielt manglerne vedrørende SPS og SAPS kan udbedres, er:
o
at afhjælpe de svagheder, som medfører fejl i relation til anmeldelse af jord, som ikke er
støtteberettiget, eller til overanmeldelse af arealer samt unøjagtigt beregnede
betalingsrettigheder, og herunder specielt sørge for, at databaserne er pålidelige
9
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
912519_0012.png
M
EDDELELSE
o
at sørge for, at alle IFKS-databaserne sikrer, at det er muligt at få et pålideligt og
fuldstændigt revisionsspor af alle foretagne ændringer
o
at tydeliggøre og stramme EU-reglerne, så der ikke udbetales direkte støtte til
ansøgere, som ikke har anvendt jorden til landbrug, eller ikke har bevaret den i god
landbrugs- og miljømæssig stand
overholdes for at være berettiget til at modtage direkte støtte fra EU.
o
på EU-niveau at fastsætte årlige minimumskrav til bevaring af græsarealer, som skal
Retten gentager også, at der fortsat skal gøres en indsats for yderligere at forenkle regler og
betingelser på området udvikling af landdistrikter.
10
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
912519_0013.png
M
EDDELELSE
S
AMHØRIGHED
35,5
MILLIARDER EURO
Målet er at fremme den økonomiske og sociale samhørighed ved at
reducere de regionale udviklingsforskelle
De fleste udgifter til samhørighed kanaliseres gennem Den Europæiske Fond for
Regionaludvikling (EFRU), der f.eks. finansierer investeringer i infrastruktur og aktiviteter i
små og mellemstore virksomheder, Den Europæiske Socialfond (ESF), hvor typiske projekter
vedrører arbejdsløshed og social integration på arbejdsmarkedet, og Samhørighedsfonden
(SF), der støtter forbedringer i miljø- og transportinfrastrukturen i økonomisk mindre udviklede
medlemsstater.
EU’s samhørighedsudgifter planlægges i flerårige "programmeringsperioder". Betalingerne
kan derfor fortsætte i nogle år efter, at de programmeringsperioder, de vedrører, er afsluttet.
Rettens revisionsresultater i 2009 vedrører mellemliggende og endelige betalinger afholdt i
programmeringsperioderne 2000-2006 og 2007-2013.
Medlemsstaterne bærer hovedansvaret for implementeringen af samhørighedsudgifterne. De
skal indføre kontrolsystemer, der forebygger eller finder og korrigerer ukorrekte godtgørelser
af projektomkostninger eller andre uregelmæssigheder. Kommissionen fører tilsyn med
medlemsstaterne for at sikre, at deres forvaltnings- og kontrolsystemer fungerer, som de skal.
Støtteberettigelsesfejl, der navnlig skyldes forkert anvendelse af reglerne
for indgåelse af offentlige aftaler
For samhørighed, der i mange år har haft en skønnet fejlprocent, der var væsentligt højere
end de andre politikområder, var der i 2009 et væsentligt fald i Rettens skøn over den mest
sandsynlige fejlprocent. Det er dog stadig det politikområde, der er behæftet med flest fejl.
36 %
1
af betalingerne til projekter var behæftet med fejl.
En væsentlig del af den skønnede fejlprocent kan tilskrives støtteberettigelsesfejl. I den
stikprøve, Retten reviderede, var de vigtigste årsager til støtteberettigelsesfejl godtgørelse af
omkostninger, der ikke er støtteberettigede, og alvorlige mangler i forbindelse med
anvendelsen af reglerne for indgåelse af offentlige aftaler. Forkert anvendelse af reglerne for
indgåelse af offentlige aftaler tegner sig alene for ca. tre fjerdedele af den skønnede
fejlprocent.
1
I 2008 og 2007 var de tilsvarende tal henholdsvis 43 % og 54 %.
11
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
912519_0014.png
M
EDDELELSE
Eksempel -
Direkte tildeling af en kontrakt
I forbindelse med et EFRU-projekt, hvor der blev ydet støtte til bygning af tilkørselsveje og
belysning ved indgangen til en national park, tildelte støttemodtageren arbejdet direkte uden
nogen udbudsprocedure, hvilket betød, at de anmeldte omkostninger ikke var
støtteberettigede. Endvidere fakturerede denne kontrahent også arbejder, der ikke var
omfattet af kontrakten
.
Overvågnings- og kontrolsystemer
Med hensyn til de reviderede systemer vedrørende perioden 2007-2013 blev der konstateret
svagheder ved de kontroller, der gennemføres af forvaltningsmyndighederne, og/eller ved
den systemrevision, revisionsmyndighederne gennemfører. Medlemsstaternes
systemer for
registrering og korrektion af fejl, som de kendte til vedrørende programmeringsperioden
2000-2006, var effektive.
Men som i
2008 var systemerne med henblik på rapportering af
korrektioner til Kommissionen utilfredsstillende. Det betyder, at Kommissionen i nogle tilfælde
ikke har pålidelige oplysninger om inddrivelser og tilbagetrækning gennemført af
medlemsstaterne
.
Konklusion
Retten konkluderer, at de mellemliggende og endelige betalinger i 2009 til politikområdet
samhørighed var væsentligt fejlbehæftet. Medlemsstaternes overvågnings- og
kontrolsystemer for programmeringsperioden 2007-2013 var delvist i overensstemmelse med
de reviderede vigtigste bestemmelser i retsgrundlaget. Medlemsstaternes systemer for
registrering og korrektion af fejl vedrørende programmeringsperioden 2000-2006 var
effektive.
Nogle systemer til rapportering af inddrivelser og tilbagetrækning var kun delvist
effektive.
Anbefalinger
Retten anbefaler, at Kommissionen:
o
opfordrer de nationale myndigheder til strengt at anvende korrektionsmekanismerne,
inden de fremsender udgiftsanmeldelser til Kommissionen
nye udgifter, der også er uregelmæssige
o
sikrer, at man, når der opdages ikke-støtteberettigede udgifter, ikke erstatter disse med
o
gennem sin overvågning sikrer, at de nationale forvaltnings- og kontrolsystemer
fungerer effektivt i programmeringsperioden 2007-2013
kontrakter i medlemsstaterne.
o
intensiverer sin overvågning af overholdelsen af EU-direktiverne om offentlige
12
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
912519_0015.png
M
EDDELELSE
F
ORSKNING
,
ENERGI
&
TRANSPORT
-
8,0
MILLIARDER EURO
Styrke konkurrenceevnen gennem forskning og teknologi
Forsknings-, energi- og transportpolitikken dækker et bredt aktivitetsområde, hvis formål er at
øge konkurrenceevnen for bæredygtig vækst og beskæftigelse.
Ca. 70 % af udgifterne i denne gruppe af politikområder anvendes til forskning gennem de
flerårige rammeprogrammer (RP), og det er Kommissionen, som udbetaler beløbene til
modtagerne. Ca. 11 % går til de transeuropæiske net (TEN-T-programmet), og beløbene
udbetales for det meste af TEN-T-forvaltningsorganet.
Siden midten af 2009 har Forvaltningsorganet for Forskning og Forvaltningsorganet for Det
Europæiske Forskningsråd forvaltet dele af det seneste rammeporgram (RP7) på vegne af
Kommissionen. Ved udgangen af 2009 forvaltede fire fællesforetagender endvidere EU-
midler til særlige, store forskningsprojekter, som også modtager midler fra andre offentlige og
private kilder.
Støttemodtagerne er normalt myndigheder i medlemsstaterne, men kan også være offentlige
eller private virksomheder. De fleste transportudgifter forvaltes af Forvaltningsorganet for Det
Transeuropæiske Transportnet, og dele af energi- og transportudgifterne forvaltes af
Forvaltningsorganet for Konkurrenceevne og Innovation.
Fejlene skyldes fortrinsvis, at der er godtgjort personaleomkostninger og
indirekte omkostninger, som er anmeldt for højt
De fleste fejl i denne gruppe af politikområder skyldes, at godtgjorte personaleomkostninger
og indirekte omkostninger til forskningsprojekter, var ansat for højt.
Eksempel - Personaleomkostninger og indirekte omkostninger,
som ikke var støtteberettigede, var blevet betalt
over et forskningsprojekt
Retten reviderede en modtager, som havde modtaget et tilskud fra RP6 for at deltage i et
forskningsprojekt. Retten konstaterede, at de indirekte omkostninger i modtagerens regnskaber ikke
klart kunne henføres til det reviderede projekt, hvilket er et brud på betingelserne i tilskudsaftsalen.
Retten konstaterede også, at modtageren havde beregnet for mange personaleomkostninger til
projektet. Retten rapporterede en fejl til en samlet værdi af 62 000 euro eller 10 % af de godtgjorte
omkostninger.
13
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
912519_0016.png
M
EDDELELSE
Delvis effektive kontrolsystemer
Under RP6 skal de omkostningsanmeldelser, modtagerne indsender med henblik på
godtgørelse, ledsages af en revisionsattest udstedt af en uafhængig revisor, så man kan
være sikker på, at de anmeldte omkostninger opfylder støtteberettigelsesbetingelserne. Men i
de 30 transaktioner, som blev revideret hos modtagerne, og hvor der var afgivet en
revisionsattest, konstaterede Reten fejl i 40 % af de tilfælde, hvor der ifølge attesten var givet
en blank påtegning.
Ifølge finansieringsreglerne for RP7 skal modtagerne ikke længere fremlægge en attest, når
de anmelder mellemliggende omkostninger, hvis deres omkostningsberegningsmetoder er
blevet forhåndsgodkendt. Der har imidlertid været problemer med at gennemføre denne
foranstaltning. Ved udgangen af maj 2010 havde kun 25 af 650 potentielle modtagere fået
deres omkostningsberegningsmetoder godkendt.
Det andet hovedelement i Kommissionens kontrolsystem er programmet for efterfølgende
(dvs. efter at godtgørelsen er betalt) finansiel revision af modtagerne. Formålet med denne
revision er at opdage og korrigere fejl, som ikke er blevet forhindret eller opdaget ved tidligere
kontroller. I 2009 blev der udført næsten dobbelt så mange efterfølgende finansielle
revisioner som i 2008. Det tager imidlertid for lang tid at inddrive beløbene efter disse
finansielle revisioner.
Konklusion
Retten konkluderer, at betalingerne til forskning, energi og transport var væsentlig
fejlbehæftede. Overvågnings- og kontrolsystemerne var delvist effektive. Disse resultater
svarer til resultaterne i de foregående år.
Anbefalinger
Retten opfordrer Kommissionen til forsat at bestræbe sig på at sikre, at kontrolsystemerne
anvendes strengt og effektivt. Inden for rammerne af det nuværende retsgrundlag bør
Kommissionen:
o
sørge for, at de uafhængige revisorer, som ukorrekt har attesteret
omkostningsanmeldelser, gøres opmærksom på de støtteberettigelseskriterier, der
gælder for anmeldte omkostninger
på,
hvordan
ordningen
med
omkostningsberegningsmetoder fungerer
sanktioner.
godkendelse
af
o
se
modtagernes
o
mindske puklen af beløb, der skal inddrives, og, hvor det er nødvendigt, pålægge
Retten har bemærket, at finanseringsmekanismerne i forbindelse med forskning er
komplekse og bifalder Kommissionens forslag om yderligere at forenkle finanseringsreglerne
og -procedurerne. En forenkling vil ikke blot kunne mindske mulighederne for fejl og give
større sikkerhed for, at udgifterne er formelt rigtige, men kan også bidrage positivt til at
opfylde målene for EU's forskningspolitik.
14
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
912519_0017.png
M
EDDELELSE
B
ISTAND TIL TREDJELANDE
,
UDVIKLING OG UDVIDELSE
- 6,6
MILLIARDER EURO
Eksterne forbindelser, udviklingssamarbejde, humanitær bistand og støtte
til udvidelsen af EU
Udgifterne til eksterne forbindelser og udvikling tegner sig for ca. 72 % af udgifterne under
denne gruppe af politikområder. Resten af udgifterne går til udvidelse og humanitær bistand,
der tegner sig for henholdsvis ca. 17 % og 11 %. Udgifterne til eksterne forbindelser og
udvikling forvaltes af Samarbejdskontoret EuropeAid (EuropeAid) og også af
Generaldirektoratet for Eksterne Forbindelser (GD RELEX). Udgifterne til udvidelse forvaltes
af Generaldirektoratet for Udvidelse (GD ELARG), og udgifterne til humanitær bistand,
herunder fødevarebistand, af Generaldirektoratet for Humanitær Bistand (GD ECHO).
Der er stadig støtteberettigelsesfejl og uregelmæssigheder i
udbudsprocedurerne
Ligesom i 2008 var de væsentligste fejl støtteberettigelsesfejl og ikke-kvantificerbare
overensstemmelsesfejl. Støtteberettigelsesfejlene var bl.a. anmeldelse af udgifter, som ikke
vedrørte projektet, som var afholdt uden for den støtteberettigede periode, eller som vedrørte
kontrakter, der var indgået uden korrekte udbudsprocedurer. De ikke-kvantificerbare
overensstemmelsesfejl var bl.a. mindre uregelmæssigheder i udbudsprocedurer, manglende
opfyldelse af kontrakttildelingskriterier som fastsat i de relevante finansieringsafgørelser og
manglende tilstedeværelse af et tilstrækkeligt revisionsspor.
Systemerne er fortsat kun delvis effektive
De forskellige GD'ers overvågnings- og kontrolsystemer er generelt delvis effektive.
Manglerne i de forskellige systemer afspejler sig i Rettens anbefalinger.
Konklusion
Retten konkluderer, at betalingerne for 2009 i gruppen bistand til tredjelande, udvikling og
udvidelse var væsentlig fejlbehæftede. Retten konkluderer endvidere, at overvågnings- og
kontrolsystemerne var delvis effektive med hensyn til at sikre, at betalingerne var formelt
rigtige.
15
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
912519_0018.png
M
EDDELELSE
Anbefalinger
Retten fremsætter følgende anbefalinger
1
:
o
GD RELEX bør færdiggøre sin metode til efterfølgende kontrol og straks gå i gang med
at imødekomme den interne revisors anbefalinger om dette
o
GD ELARG bør fortsat udvikle og indføre mekanismer, der kan lette analysen og
opfølgningen af resultaterne af de gennemførte kontrolbesøg
o
GD ELARG bør afsætte tilstrækkelige ressourcer til at analysere de endnu ikke
behandlede endelige udgiftsanmeldelser fra de nye medlemsstater vedrørende
perioden før tiltrædelsen
bistand bedre (f.eks. ved at indføre standardiserede evalueringsrapporter).
o
GD ECHO bør dokumentere vurderingerne af forslag til aktioner vedrørende humanitær
1
Anbefalingerne vedrørende EuropeAid findes under revisionserklæringen om de europæiske
udviklingsfonde på side 20-21.
16
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
912519_0019.png
M
EDDELELSE
U
DDANNELSE OG MEDBORGERSKAB
-
2,2
MILLIARDER EURO
Flerårige tilskudsprogrammer
De tre politikområder i denne sektion forvaltes af tre generaldirektorater i Kommissionen -
GD for Uddannelse og Kultur, GD for Kommunikation og GD for Retfærdighed, Frihed og
Sikkerhed. Hovedparten af udgifterne forvaltes af agenturer i form af flerårige programmer.
Støtten ydes især i form af forskud til EU-agenturer og nationale kontorer samt kvartalsvise
bidrag til deres driftsomkostninger. Agenturerne og kontorerne indgår derefter tilskudsaftaler
med de organisationer, der forvalter de projekter, der er afledt af de flerårige programmer.
Når disse projekter er blevet afsluttet, skal modtagerne afregne de udestående beløb med
Kommissionen. Denne proces kaldes afslutning. Rettens revision i 2009 havde fokus på de
afslutninger, der var foretaget i løbet af året, eftersom det er ved afslutningen, at det bliver
klart, om udgifterne er afholdt i overensstemmelse med betingelserne for ordningen.
Afslutninger behæftet med støtteberettigelsesfejl
Retten konstaterede, at ca. 24 % af de reviderede afslutninger var behæftet med
kvantificerbare fejl. De hyppigst forekommende kvantificerbare fejl på nationalt niveau var
støtteberettigelsesfejl.
Overvågnings- og kontrolsystemer
Et betydeligt antal fejl i de afslutninger, der var foretaget dette år, var ikke blevet opdaget og
korrigeret af overvågningssystemerne på kommissionsniveau.
Konklusion
Retten konkluderer, at afslutningen af programmer og projekter for 2009 var væsentligt
fejlbehæftet. Retten konkluderer også, at overvågnings- og kontrolsystemerne for gruppen
uddannelse og medborgerskab var delvis effektive med hensyn til at sikre, at de afslutninger,
der blev gennemført i 2009, var formelt rigtige.
Anbefaling
Retten anbefaler, at:
o
Kommissionen fortsætter med at styrke sin kontrol af afslutninger for at sikre, at fejl
opdages og korrigeres, og at det forhindres, at allerede identificerede fejl opstår igen.
17
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
912519_0020.png
M
EDDELELSE
Ø
KONOMISKE OG FINANSIELLE ANLIGGENDER
- 0,7
MILLIARDER EURO
Tilskud til fremme af innovation og konkurrenceevne
De fleste af udgifterne i denne gruppe (83 %) finansieres af politikområderne Økonomiske og
finansielle anliggender og Erhvervspolitik: sjette og syvende rammeprogram for forskning og
teknologisk udvikling, finansiering af EU-agenturer, Garantifonden for Aktioner i forhold til
Tredjeland, rammeprogrammet for konkurrenceevne og innovation og det flerårige program til
fremme af initiativ og iværksætterånd.
Konklusion
Retten konkluderer, at betalingerne i denne gruppe af politikområder var uden væsentlig
fejlforekomst, men bemærkede, at der bør være opmærksomhed på typen og omfanget af de
fejl, der blev konstateret i udgifterne under rammeprogrammerne for forskning. Retten
undersøgte tre overvågnings- og kontrolsystemer i denne gruppe. To af systemerne blev
vurderet til at være effektive, mens ét kun blev vurderet til at være delvis effektivt med hensyn
til at sikre, at betalingerne er formelt rigtige.
Anbefalinger
Kommissionen bør:
o
opfordre støttemodtagerne til at bede om forudgående attestering af deres metoder til
beregning af omkostninger
o
gøre de attesterende revisorer mere bevidste om reglerne vedrørende udgifternes
støtteberettigelse med henblik på at øge pålideligheden af de revisionsattester, de
udsteder
o
yderligere forbedre forvaltnings- og kontrolordningerne i forbindelse med
indkøbsprocedurer, mellemliggende/endelige betalinger og endelige kontroller, der er
omfattet af specifikke arbejdsprogrammer.
18
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
912519_0021.png
M
EDDELELSE
A
DMINISTRATIONSUDGIFTER OG ANDRE UDGIFTER
– 9,1
MILLIARD EURO
Udgifter til Den Europæiske Unions administration
Administrationsudgifterne omfatter primært udgifter til menneskelige ressourcer (lønninger,
godtgørelser og pensioner) og udgifter til bygninger (som f.eks. husleje), udstyr, energi,
kommunikation og informationsteknologi for Europa-Parlamentet, Rådet, Kommissionen,
Domstolen, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg, Regionsudvalget, Den
Europæiske Ombudsmand og Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse samt
Revisionsretten selv
1
.
Konklusion
Retten konkluderer, at transaktionerne på dette område var uden væsentlig fejlforekomst, og
at overvågnings- og kontrolsystemerne var i overensstemmelse med kravene i
finansforordningen.
Anbefaling
Anbefaling
Retten anbefaler:
o
at EU-institutionerne og -organerne anmoder deres ansatte om rettidigt at forelægge
ajourført dokumentation for deres personlige situation for så vidt angår tillæg af social
karakter (f.eks. husstandstillæg, udlandstillæg, børnetilskud m.v.), og at der indføres et
overvågningssystem.
Agenturer - revisionserklæringer offentliggøres i særskilte beretninger
Retten reviderer hvert år EU’s agenturer, som varetager en bred vifte af opgaver, der udføres mange
forskellige steder i Unionen. Det samlede budget for 2009 var på 1,5 milliarder euro. Hvert agentur har
et specifikt mandat og forvalter sit eget budget. Retten redegør for revisionen af EU’s agenturer og
andre decentrale organer i særlige årsberetninger, som offentliggøres særskilt.
1
Den Europæiske Revisionsret revideres af en uafhængig revisor.
19
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
912519_0022.png
M
EDDELELSE
REVISIONSERKLÆRINGEN -
DE EUROPÆISKE UDVIKLINGSFONDE
-
3,1 MILLIARD EURO
Bistand til udvikling
EUF-mekanismen blev oprettet under Romtraktaten i 1957. Den finansieres af
medlemsstaterne og er underlagt fondens egen særskilte finansforordning. Til trods for at
EUF ikke er en del af EU's almindelige budget, forvalter Kommissionen via EuropeAid
hovedparten af udgifterne sammen med lande i Afrika, Vestindien og Stillehavet (AVS) (jf.
også gruppen af politikområder bistand til tredjelande, udvikling og udvidelse). EUF's
investeringsfacilitet forvaltes af Den Europæiske Investeringsbank (EIB), og er hverken
omfattet af Rettens revisionsmandat eller af Europa-Parlamentets dechargeprocedure.
Erklæring
Retten konkluderer, at EUF's regnskab for 2009 i alt væsentligt gav et retvisende billede af
EUF's finansielle stilling, og at deres transaktioner og pengestrømme var i overensstemmelse
med deres finansforordning. EUF's indtægter var uden væsentlig fejlforekomst. EUF's
forpligtelser og betalinger var uden væsentlige fejl, de var imidlertid behæftet med hyppige
ikke kvantificerbare fejl.
Retten konkluderer, at EuropeAids overvågnings- og kontrolsystemer delvis effektivt sikrede,
at betalingerne er formelt rigtige.
Anbefalinger
o
I forbindelse med den planlagte gennemgang af den samlede kontrolstrategi bør
EuropeAid udvikle en nøgleindikator for den anslåede finansielle indvirkning af de fejl,
der ikke er korrigeret, når alle kontrollerne er udført.
omkostningseffektivitet, det gælder navnlig systemet til transaktionsbaseret
efterfølgende kontrol, og undersøge, om en årlig revision af en repræsentativ statistisk
stikprøve af afsluttede projekter er relevant og gennemførlig
finansiel forvaltning, der skal imødegå den høje iboende risiko for fejl hos
gennemførelsesorganisationer, kontrahenter og støttemodtagere, så det sikres, at disse
har tilstrækkeligt kendskab til finansiel forvaltning og til reglerne for støtteberettigelse
o
I forbindelse med denne gennemgang bør EuropeAid vurdere de forskellige kontrollers
o
EuropeAid bør færdigudvikle og udbrede anvendelsen af det sæt af værktøjer til
20
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
912519_0023.png
M
EDDELELSE
o
EuropeAid
bør forbedre sin ledelsesinformation om revisionsaktiviteter,
revisionsresultater og anbefalinger samt om eventuelle heraf følgende finansielle
korrektioner
knyttet til betalingerne, er defineret klart, og at delegationernes rapporter velstruktureret
og formaliseret dokumenterer de fremskridt, der er gjort med hensyn til forvaltningen af
de offentlige finanser.
o
For så vidt angår budgetstøtte bør EuropeAid sikre, at de specifikke betingelser, der er
21
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
912519_0024.png
M
EDDELELSE
BILAG
O
M
R
EVISIONSRETTEN OG
EU-
BUDGETTET
Den eksterne revisor af EU-budgettet
Revisionsretten
Den Europæiske Revisionsret har hjemsted i Luxembourg og er Den Europæiske Unions
uafhængige eksterne revisionsinstitution. Gennem sit arbejde søger den at medvirke til at
forbedre den finansielle forvaltning. Rettens tre vigtigste output er dens årsberetninger, som
indeholder resultaterne af dens finansielle revisioner og overensstemmelsesrevisioner
vedrørende et bestemt regnskabsår (herunder de særlige årsberetninger om revisionen af
Den Europæiske Unions agenturer og andre decentrale organer, som offentliggøres særskilt)
dens særberetninger, som offentliggøres løbende og indeholder resultaterne af dens øvrige
revisioner - hovedsagelig forvaltningsrevisioner med fokus på vurdering af sparsommelighed,
produktivitet og effektivitet i forbindelse med EU's udgifter - og dens udtalelser om forslag til
lovgivning med indvirkning på den finansielle forvaltning.
Hvad er Rettens DAS-erklæring?
Rettens årsberetninger om henholdsvis EU-budgettet og de europæiske udviklingsfonde
(EUF) indeholder årlige revisionserklæringer, de såkaldte DAS-erklæringer. Det er fastsat i
EU-traktaten, at Revisionsretten skal afgive en sådan erklæring om regnskabernes rigtighed
og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed. Denne erklæring kaldes
DAS, som er en forkortelse af dens franske navn (Déclaration d'Assurance). Hovedformålet
med DAS-erklæringen er at give især Europa-Parlamentet og Rådet, men også alle EU's
almindelige borgere, en revisionserklæring med Rettens vurdering af, om EU's indtægter og
udgifter er registreret korrekt og med det fulde beløb i regnskabet, og om de er henholdsvis
modtaget og afholdt i overensstemmelse med alle kontraktmæssige og juridiske forpligtelser.
Retten giver også vurderinger af specifikke dele af budgettet inddelt i grupper af
politikområder (jf.
tekstboks B).
Hvordan udfører Retten sine revisioner?
Rettens revision med hensyn til EU-regnskabernes rigtighed udføres i overensstemmelse
med internationale revisionsstandarder. INTOSAI (den internationale organisation af
overordnede revisionsorganer)
er i færd med at vedtage nye retningslinjer for
overensstemmelsesrevision
(lovlighed og formel rigtighed), som Retten allerede baserer sine
revisioner på.
22
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
912519_0025.png
M
EDDELELSE
Når Retten skal skaffe sig sikkerhed for, at betalingerne overholder de gældende love og
administrative bestemmelser, trækker den på resultaterne af sin gennemgang af både
overvågnings- og kontrolsystemerne og en stikprøve af transaktionerne (betalinger) (jf.
tekstboks A).
I de fleste tilfælde reviderer Retten de udvalgte transaktioner helt ned til den
endelige støttemodtager og aflægger revisionsbesøg på stedet. Hvis det konstateres, at
systemerne er pålidelige, behøver Retten ikke at revidere så mange transaktioner for at
komme frem til en gyldig konklusion om disses lovlighed og formelle rigtighed. Der anvendes
også andre kilder til støtte for Rettens konklusioner, f.eks. Kommissionens ledelsesudtalelser
og arbejde udført af andre revisorer.
Hvad er en fejl med hensyn til formel rigtighed?
En fejl i en transaktion er en regnefejl eller en væsentlig afvigelse fra kravene i de gældende
forordninger. Nogle fejl er kvantificerbare, dvs. de har en direkte og målelig finansiel effekt på
det beløb, der udbetales fra EU-budgettet. Det kan være anmeldelser af for store arealer,
eller det kan være støttemodtagere, der søger om EU-tilskud til udgifter, som ikke er
støtteberettigede. Andre fejl har en ikke-kvantificerbar effekt på betalingerne.
Retten klassificerer også kvantificerbare fejl efter deres art som
støtteberettigelsesfejl
(betalingen er ikke i overensstemmelse med reglerne for støtteberettigelse),
fejl med hensyn
til forekomst
(der er godtgjort en udgift, som ikke bevisligt er afholdt) eller
nøjagtighedsfejl
(betalingen er beregnet forkert eller ikke bevisligt korrekt).
Retten angiver, med hvilken frekvens fejlene forekommer, ved at oplyse, hvor mange af
transaktionerne i stikprøven der er behæftet med fejl (både kvantificerbare og ikke-
kvantificerbare). Det giver en indikation af, hvor udbredte fejlene sandsynligvis er i den
pågældende gruppe af politikområder.
Retten anslår de kvantificerbare fejls samlede finansielle effekt ved på statistisk grundlag at
beregne den mest sandsynlige fejlfrekvens (jf.
tekstboks A).
For at afgøre, hvilken type erklæring den skal afgive, sammenholder Retten den anslåede
fejlfrekvens med væsentlighedstærsklen (i øjeblikket 2 % af den reviderede population) og
tager også fejlforekomsten og andre oplysninger i betragtning.
Fejl kan opstå, fordi de ofte komplekse regler vedrørende EU's udgiftsordninger bliver
anvendt forkert eller misforstået. En fejl kan kun betegnes som svig, hvis der med forsæt er
søgt om EU-midler på et forkert grundlag. Hvis Retten har en begrundet mistanke om svig,
meddeler den dette til OLAF, Unionens kontor for bekæmpelse af svig, som har ansvaret for
at foretage eventuelle yderligere undersøgelser. Retten melder ca. tre sager om året til OLAF
på grundlag af sit revisionsarbejde.
23
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
912519_0026.png
M
EDDELELSE
Tekstboks A - Rettens kontrol af en stikprøve af betalinger fra EU's budget
Retten anvender statistiske stikprøveteknikker for at få et resultat, som er repræsentativt for
populationen som helhed. Det betyder, at der skal udtages en tilfældig og repræsentativ stikprøve af
underliggende transaktioner fra f.eks. gruppen samhørighed til detaljeret kontrol. Retten sporer disse
transaktioner ned til de endelige støttemodtagere, f.eks. en projektleder i Estland. Dernæst foretager
Retten, i mange tilfælde på stedet, kontrolundersøgelser for at forvisse sig om, at udgiftsanmeldelsen
svarer til de faktiske forhold.
Rettens statistiske stikprøvemetode betyder, at resultaterne kan ekstrapoleres til hele populationen,
dvs. et specifikt indtægts- eller udgiftsområde, og sammen med oplysningerne fra vurderingen af
forvaltnings- og kontrolsystemer og andre kilder anvendes som grundlag for en samlet
revisionserklæring.
EU's udgifter til samhørighed
24
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
912519_0027.png
M
EDDELELSE
EU-
BUDGETTET
1
I 2009 beløb EU's betalinger sig til i alt 118,4 milliarder euro, svarende til ca. 1 % af Unionens
BNI (bruttonationalindkomst). Til sammenligning kan det nævnes, at medlemsstaternes
offentlige budgetter ofte udgør ca. halvdelen af BNI.
Hvor kommer pengene fra?
EU's almindelige budget består af indtægter og udgifter. Den Europæiske Unions indtægter
udgøres hovedsagelig af bidrag fra medlemsstaterne, som beregnes på grundlag af deres
bruttonationalindkomst (BNI - ca. 70,3 %) og den merværdiafgift, de har opkrævet (moms -
ca. 11,7 %). Told og landbrugsafgifter (de såkaldte traditionelle egne indtægter - ca. 12,4 %)
udgør også en væsentlig del af indtægterne.
Andre indtægter 5,6 %
Traditionelle egne
indtægter
12,4 %
Momsindtægter
11,7 %
BNI-indtægter
70,3 %
1
Flere finansielle oplysninger om det almindelige budget findes i bilag I til beretningen.
25
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
912519_0028.png
M
EDDELELSE
Hvad bruges pengene på?
Den Europæiske Unions største udgiftspost er landbrug og udvikling af landdistrikter, som
tegner sig for næsten halvdelen af budgettet, og hvor midlerne primært udbetales til
landbrugere. En anden stor udgiftspost er samhørighed - regional og social udvikling - som
omfatter medfinansiering af en bred vifte af projekter fra vejbyggeri i Estland til kurser for
arbejdsløse i Spanien. Dette udgør ca. en tredjedel af budgettet.
Administrationsudgifter
7%
Økonomiske og finansielle
anliggender
1%
Uddannelse og medborgerskab
1%
Bistand til tredjelande, udvikling
og udvidelse 5 %
Forskning, energi og transport
6%
Landbrug og naturressourcer
48 %
Samhørighed 32 %
Betalinger i alt 2009:
118,4 milliarder euro
Hvordan blev budgettet forvaltet i 2009?
Rådet og Europa-Parlamentet vedtager budgettet for ét år ad gangen inden for de syvårige
finansielle rammer
1
. Det er primært Kommissionen, der er ansvarlig for, at midlerne anvendes
korrekt. Med hensyn til ca. 80 % af udgifterne - til samhørighed og landbrug - deler den
ansvaret for budgetgennemførelsen med Unionens 27 medlemsstater. Afhængigt af
udgiftsordningerne kan de nationale myndigheder være ansvarlige for at fastlægge
udgiftsstrategier, udvælge støttemodtagere og projekter, afholde betalinger og kontrollere
udgifterne. Uanset omstændighederne bevarer Kommissionen dog det samlede ansvar for
1
Lissabontraktatens ændringer af budgetproceduren påvirkede ikke 2009-budgettet.
26
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
912519_0029.png
M
EDDELELSE
gennemførelsen af budgettet og skal stå til regnskab herfor over for Europa-Parlamentet og
Rådet.
Fra Den Europæiske Unions budget foretages der betalinger til millioner af endelige
støttemodtagere. Betalingerne gennemføres under forudsætning af, at de endelige
støttemodtagere opfylder de lov- eller forskriftsmæssige betingelser, samt at de
underliggende aktiviteter og/eller omkostninger nøjagtigt svarer til projektplanen og faktisk er
blevet afholdt. Betalingerne er lovlige og formelt rigtige, når disse betingelser er opfyldt, og de
rigtige støttemodtagere modtager de rigtige beløb på det rigtige tidspunkt.
Den interne kontrol - i form af overvågnings- og kontrolsystemer - er de procedurer og
processer (f.eks. kontroller), som Unionen anvender til at administrere og forvalte sine
budgetter og til at sikre, at midlerne inkasseres og udbetales korrekt og i overensstemmelse
med reglerne.
Kommissionens samlede overvågning,
som skal sikre, at medlemsstaterne og/eller
Kommissionens generaldirektorater overholder deres forpligtelser og opfylder deres ansvar
Kontroller på det sekundære niveau,
hvor effektiviteten af kontrollerne på det primære niveau
undersøges
Kontroller på det primære niveau,
hvor det undersøges, om støttemodtagerne opfylder de
forskriftsmæssige forpligtelser.
Flere faktorer har betydning for, om der opstår fejl i transaktionerne, og om fejlene senere
påvises og korrigeres af kontrolsystemerne. Som eksempler kan nævnes:
o
de komplekse støtteregler og betingelser, som støttemodtagerne skal overholde, og
støttemodtagernes fortrolighed med dem
o
proceduren for indsendelse og behandling af betalingsanmodninger
o
antallet og omfanget af de udførte kontroller
o
omfanget af sanktioner over for støttemodtagere, som anmelder for store udgifter, når
der påvises fejl
o
kontrolprocedurernes synlighed og dermed forbundne afskrækkende effekt.
27
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
912519_0030.png
M
EDDELELSE
Hvordan rapporteres der om budgetforvaltningen?
Regnskabet vedrørende EU-budgettet består af årsregnskabet og beretningerne om
budgetgennemførelsen. Årsregnskabet omfatter balancen, der viser aktiverne og passiverne
ved regnskabsårets udgang, en resultatopgørelse, der viser regnskabsårets indtægter og
udgifter, en pengestrømsopgørelse og en opgørelse over bevægelser på egenkapitalen.
Beretningerne om budgetgennemførelsen viser regnskabsårets indtægter og udgifter og er
udarbejdet efter et (modificeret) kasseregnskabsprincip.
Kommissionens regnskabsfører opstiller årsregnskabet og konsoliderer de forskellige EU-
institutioners og -organers resultater. Til Retten afgiver han/hun en forvaltningserklæring om,
at det endelige årsregnskab (med visse begrænsninger) er fuldstændigt og pålideligt.
Tilsvarende forvaltningserklæringer afgives af regnskabsførerne i de pågældende institutioner
og organer.
Tekstboks B - Hvordan EU-budgettet er opbygget, og hvordan Retten beretter om
budgetgennemførelsen
Hovedparten af det almindelige budget er opdelt i 31 politikområder, som dækker forskellige politiske
mål eller administrative spørgsmål. Politikområderne danner rammen for planlægning og registrering
af Unionens aktiviteter, og de, der er ansvarlige for de forskellige områder, stilles til regnskab og
holdes ansvarlige for deres forvaltning af EU-midlerne.
EU-udgifterne planlægges også i cyklusser på syv år, de såkaldte finansielle rammer, hvor der
arbejdes med et andet sæt af udgiftsområder. De fleste politikområder vedrører ét af disse
udgiftsområder, men nogle falder ind under flere af dem. I årsberetningen for 2009 anvender Retten
for tredje gang sin egen opdeling af budgettet i grupper af politikområder. Disse grupper svarer i høj
grad, men ikke helt, til udgiftsområderne i de finansielle rammer for 2007-2013. Medmindre andet er
angivet, vedrører oplysningerne i denne meddelelse de grupper af politikområder, som Retten har
defineret. På indersiden af omslaget på denne meddelelse er der flere oplysninger om, hvilke
politikområder der indgår i Rettens grupper af politikområder, og hvordan disse grupper svarer til de
finansielle rammer.
Desuden afgiver Kommissionens afdelinger - generaldirektoraterne - årlige aktivitetsrapporter
ledsaget af erklæringer fra generaldirektørerne. De årlige aktivitetsrapporter og
generaldirektørernes erklæringer samles i en sammenfattende rapport, der underskrives af
Kommissionen som helhed.
28
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
912519_0031.png
Grupper af politikker
liste over tilsvarende sektioner (Bs) oG afsnit
(Ba) i BudGettet for 2009
landBruG oG naturressourcer
Ba 05
- landbrug & udvikling af landdistrikter
Ba 07
- Miljø
Ba 11
- fiskeri
Ba 17
- sundhed & forbrugerbeskyttelse
saMhøriGhed
Ba 04
- Beskæftigelse & sociale anliggender
Ba 13
- regionalpolitik
desuden en del af politikområderne
Ba 05
og
t 11
forskninG, enerGi oG transport
Ba 08
- forskning
Ba 06
- energi & transport
Ba 09
- informationssamfundet & medier
Ba 10
- direkte forskning
Bistand til tredjelande, udviklinG & udvidelse
Ba 19
- eksterne forbindelser
Ba 21
- udvikling & forbindelser med avs-lande
Ba 22
- udvidelse
Ba 23
- humanitær bistand
uddannelse oG MedBorGerskaB
Ba 15
- uddannelse & kultur
Ba 16
- kommunikation
Ba 18
- frihed, sikkerhed & retfærdighed
økonoMiske oG finansielle anliGGender
Ba 01
- økonomiske og finansielle anliggender
Ba 02
- erhvervspolitik
Ba 03
- konkurrence
Ba 12
- det indre marked
Ba 20
- handel
adMinistrationsudGifter oG andre udGifter
Bs i
- parlamentet
Bs ii
- rådet
Bs iii
- kommissionen
Bs iv
- domstolen
Bs v
- revisionsretten
Bs vi
- det økonomiske og sociale udvalg
Bs vii
- regionsudvalget
Bs viii
- den europæiske ombudsmand
Bs iX
- den europæiske tilsynsførende for databeskyttelse
udGiftsoMråde i den finansielle
raMMe for 2007-2013,
soM Gruppen indGår i
2 Beskyttelse og forvaltning af naturressourcer
1 Bæredygtig vækst
1 Bæredygtig vækst
4 eu som global partner
3 eu-borgerskab, frihed, sikkerhed og retfærdighed
1 Bæredygtig vækst
5 administration
politikområde 14 (Beskatning og toldunion) behandles under gruppen indtægter.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
912519_0032.png
den europæiske revisionsret er eu's
uafhænGiGe eksterne revisionsinstitution
hvert år afgiver retten i sin årsberetning en erklæring – das-erklæringen - om regnskabernes
rigtighed og lovligheden og den formelle rigtighed af de transaktioner, der ligger til grund
for eu-budgettet. denne meddelelse er kun ment som et resumé. årsberetningerne, som
revisionsretten har vedtaget, kan fås på rettens netsted og bliver offentliggjort i den europæiske
unions tidende.
YderliGere oplYsninGer fås ved
henvendelse til
den europæiske revisionsret
12, rue alcide de Gasperi
1615 luxembourg
luXeMBourG
e-mail: [email protected]
www.eca.europa.eu