Europaudvalget 2010-11 (1. samling), Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 (1. samling)
EUU Alm.del Bilag 558, KOM (2011) 0377 Bilag 1
Offentligt
Udenrigsministeriet
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg
og deres stedfortrædere
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
http://www.um.dk
Girokonto 3 00 18 06
Bilag
1
Journalnummer
400.C.2-0
KOMITÉSAG
Kontor
EUK
5. september 2011
Forslag til ændring af direktiv om indbyrdes tilnærmelse af med-
lemsstaternes lovgivning om kosmetiske midler med henblik på
tilpasning af bilag III om den tekniske udvikling.
Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Miljøministe-
riets grundnotat vedrørende forslag til Rådets direktiv om ændring af
Rådets direktiv 76/768/EØF om indbyrdes tilnærmelse af medlemssta-
ternes lovgivning om kosmetiske midler med henblik på tilpasning af
bilag III til den tekniske udvikling, KOM (2011) 0377.
Forslaget er startet som en komitésag og sat til afstemning, men da ud-
valget ikke afgav udtalelse inden for den fastsatte frist, og der dermed
formelt ikke blev afgivet udtalelse ved afstemningen, skal Kommissionen
forelægge Rådet et forslag til de foranstaltninger, der skal træffes. Sagen
vil blive behandlet som et A-punkt på rådsmødet den 19. september
2011 for Landbrug og Fiskeri.
Forslaget vil formelt set medføre en sænkelse af det gældende beskyttel-
sesniveau. Sænkelsen har regeringen dog allerede accepteret, og oriente-
ret Folketinget om, i forbindelse med den ændring, der blev foreslået for
tandblegemidler i 2008. Det nuværende forslag er en opstramning i for-
hold til det forslag, idet der sker stramninger i forhold til forbrugerne. I
forhold til tandlægers brug indføres en maksimumgrænse på 6 % hydro-
genperoxid i tandblegemidler, hvor tidligere forslag ikke havde en mak-
simumgrænse. For tandlæger og ansatte, der anvender tandblegemidler i
tandklinikker, er det uvist hvilken betydning, forslaget får for arbejdsmil-
jøet.
Regeringen støtter forslaget, og agter at stemme for det.
Lene Espersen