Notat til Europaudvalget om afgivelse af indlæg i EU-Domstolens præjudicielle sag C-

348/09, Infusino

1. Indledning

Oberverwaltungsgericht i Tyskland har forelagt EU-Domstolen et præjudicielt spørgsmål omfortolkningen af opholdsdirektivets (direktiv 2004/38 EF) artikel 28, stk. 3, der indeholder ensærlig beskyttelse mod udvisning af EU-borgere, der har opholdt sig i en medlemsstat i mereend 10 år. Efter bestemmelsen kan udsendelse af EU-borgere efter 10 års ophold såledeskun finde sted, hvis det er bydende nødvendigt af hensyn til den offentlige sikkerhed.

2. Sagens faktiske omstændigheder og juridiske problemstilling

Sagsøgeren er en italiensk statsborger, der har boet i Tyskland siden 1987 på baggrund afen opholdstilladelse, der løbende er blevet forlænget. Sagsøger er idømt frihedsstraf i syv årog seks måneder for seksuelt misbrug af en mindreårig, anden kønslig omgængelse og vold-tægt for forhold begået i perioden 1990-2001. Ofret var sagsøgers tidligere samlevers datter,der var otte år, da det første overgreb blev begået. Sagsøger har været fængslet siden 10.januar 2006 og vil efter det oplyste have udstået sin straf den9. juli 2013. Sagsøger har op-holdt sig i værtsmedlemsstaten i mere end 10 år, jf. opholdsdirektivets artikel 28, stk. 3, litraa.Den forelæggende ret spørger på den baggrund EU-Domstolen, om begrebet ”bydendenødvendig af hensyn til den offentlige sikkerhed” i opholdsdirektivets artikel 28, stk. 3, aleneomfatter trusler mod statens, dens organers og centrale offentlige tjenesters forsatte eksi-stens, befolkningens overlevelse samt opretholdelse af internationale relationer og nationer-nes fredelige sameksistens.Den forelæggende ret ønsker således at få afklaret, om begrebet ”den offentlige sikkerhed”også omfatter væsentlige retlige interesser for private (og ikke alene staten), således at kri-minelle handlinger rettet mod private ligeledes kan udgøre en trussel mod den offentlige sik-kerhed. Det centrale spørgsmål i sagen er derfor, om udsendelse af en EU-borger, der erdømt for seksuelt misbrug af børn, kan anses for at være ”bydende nødvendigt af hensyn tilden offentlige sikkerhed”, jf. opholdsdirektivets artikel 28, stk. 3.Det følger af opholdsdirektivets artikel 28, stk. 1, at værtsmedlemsstaten, før den træffer af-gørelse om udsendelse med begrundelse i den offentlige orden eller sikkerhed, bl.a. skal ta-

ge hensyn til varigheden af den pågældendes ophold på værtsmedlemsstatens område, denpågældendes alder, helbredstilstand, familiemæssige og økonomiske situation samt socialeog kulturelle integration i værtsmedlemsstaten og tilknytning til hjemlandet. For EU-borgere,som har haft ophold i værtsmedlemsstaten i de 10 forudgående år, kan en sådan foranstalt-ning kun træffes, såfremt afgørelsen er bydende nødvendig af hensyn til den offentlige sik-kerhed som fastlagt af medlemsstaten, jf. opholdsdirektivets artikel 28, stk. 3.

3. EU-Domstolens retspraksis

Det følger af EU-Domstolens retspraksis, at artikel 28 stk. 3, der indeholder en skærpet be-skyttelse af EU-borgere, der har opholdt sig gennem lang tid i en medlemsstat, skal fortolkesindskrænkende. Medlemsstaterne har dog stadig en vis skønsmargin til at fortolke og an-vende bestemmelsen. Staterne har derfor frihed til selv at vurdere, hvad der til fare for denoffentlige sikkerhed, idet denne vurdering beror på de nationale forhold, der varierer fra stattil stat og fra tid til anden, jf. sag C-36/75, Rutili, præmis 26 og 27.Domstolen har vedrørende den offentlige sikkerhed fastslået, at begrebet omfatter både enmedlemsstats indre og ydre sikkerhed, jf. bl.a. C-273/97, Sirdar, præmis 17, C-285/98, Kreil,præmis 17, C-423/98, Albore, præmis 18, og C-186/01, Dory, præmis 32.EU-Domstolen har i sag C-145/09, Tsakouridis, der drejede sig om narkotikakriminalitet be-gået i en organiseret bande, taget stilling til rækkevidden af artikel 28, stk. 3. Det fremgårheraf, at det følger af ordlyden og opbygningen af artikel 28, at EU-lovgiver har haft til hen-sigt at begrænse afgørelser truffet på grundlag af artikel 28, stk. 3, til ekstraordinære tilfælde,jf. præmis 40, eftersom eftersom det kræves, at enhver afgørelse om udsendelse i de tilfæl-de, der er omhandlet i dette direktivs artikel 28, stk. 3, er ”bydende nødvendig” af hensyn tilden offentlige sikkerhed, hvilket begreb er væsentligt strengere end ”alvorlige hensyn” i hen-hold til opholdsdirektivartiklens stk. 2. Domstolen lagde i sagen vægt på, at narkotikaafhæn-gighed er et alvorligt onde for det enkelte menneske og rummer økonomiske og sociale farerfor menneskeheden, hvorfor handel med narkotika begået i en organiseret bande kan værepå et sådant niveau, at den direkte truer roen og den fysiske sikkerhed hos befolkningensom helhed eller hos en stor del heraf, jf. præmis 47.En afgørelse om udsendelse kan kun være bydende nødvendig af hensyn til den offentligesikkerhed i henhold til artikel 28, stk. 3, såfremt en sådan foranstaltning, henset til truslensekstraordinære alvor, er nødvendig for beskyttelsen af de interesser, som den har til formålat sikre, samt såfremt dette formål ikke kan nås ved hjælp af mindre restriktive foranstaltnin-ger og under hensyntagen til varigheden af EU-borgerens ophold i værtsmedlemsstaten ogisær til de alvorlige negative konsekvenser, som en sådan foranstaltning kan få for EU-borgere, der faktisk er blevet integreret i værtsmedlemsstaten, jf. C-145/09, Tsakoudiris,præmis 49.Der er ikke i opholdsdirektivet eller i Domstolens praksis taget stilling til, om seksuelle over-greb mod børn er omfattet af udvisningsbeskyttelsen i artikel 28, stk. 3.

4. Regeringens retlige stillingtagen og sagens betydning for dansk ret

Sagen anses for væsentlig, da den vedrører fortolkningen af udvisningsbeskyttelsen i op-holdsdirektivets artikel 28 og udstrækningen af denne i relation til seksuelle overgreb modmindreårige børn.Det er regeringens opfattelse, at der kan argumenteres for, at seksuelle forbrydelser rettetmod børn har en sådan karakter, at denne form for kriminalitet vil kunne anses for at udgøreen trussel mod den offentlige sikkerhed, og at begrebet ”bydende nødvendigt af hensyn tilden offentlige sikkerhed” i opholdsdirektivets artikel 28, stk. 3, således – afhængigt af denkonkrete sag – vil kunne omfatte indsatsen mod kriminalitet, der vedrører sædelighedsfor-brydelser mod børn. Det må herefter bero på en konkret og individuel vurdering, om der kanske udvisning i den konkrete sag.Det er endvidere regeringens opfattelse, at en snæver fortolkning af bestemmelsen i op-holdsdirektivets artikel 28, stk. 3, udelukker ikke, at alvorlig kriminalitet, der er rettet mod pri-vate, henføres under begrebet ”bydende nødvendig af hensyn til den offentlige sikkerhed.”Alvorlig kriminalitet i systematisk og organiseret form, herunder i særligt omfattende omfang,og som er til systematisk skade for navnlig svage befolkningsgrupper, kan udgøre en trusselmod statens sikkerhed.Det bemærkes hertil, at seksuelle overgreb mod børn er en særlig alvorlig forbrydelse, da deer rettet mod børn, der har krav på særlig beskyttelse og omsorg. Dertil kommer, at sådanneforbrydelser undergraver centrale samfundsværdier. Børns værdighed samt psykiske og fy-siske helbred må sikres, og deres ret til livet og den fysiske integritet må beskyttes.Den danske regering vil på den baggrund afgive indlæg til støtte for det synspunkt, at begre-bet ”bydende nødvendigt af hensyn til den offentlige sikkerhed” vil kunne omfatte seksuelleovergreb mod børn, at det beror på en konkret og individuel vurdering, om der kan ske ud-sendelse i den konkrete sag, at medlemsstaterne bør have frihed til selv at vurdere, hvad dertil fare for den offentlige sikkerhed, og at medlemsstaternes handlefrihed ikke bør begræn-ses på en sådan måde, at medlemsstaten ikke kan foretage de nødvendige foranstaltninger itilfælde, hvor dens sikkerhed er truet.