Europaudvalget 2010-11 (1. samling)
EUU Alm.del Bilag 526
Offentligt
1021839_0001.png
1021839_0002.png
1021839_0003.png
NOTATDato:Kontor:Kontrol- og Analyse-kontoretJ.nr.:Sagsbeh.:11/57674SBA

Notat til Europaudvalget om afgivelse af indlæg i EU-Domstolens præjudicielle sag, C-

256/11, Dereci m.fl.

1. Indledning

Verwaltungsgerichtshof i Østrig har forelagt EU-Domstolen fire præjudicielle spørgsmål omfortolkningen af TEUF artikel 20 om unionsborgerskabet samt fortolkningen af artikel 13 i af-gørelse nr. 1/80, jf. EU´s associeringsaftale med Tyrkiet. Sagen er underlagt en hasteproce-dure i henhold til EU-Domstolens procesreglement artikel 104 a.Verwaltungsgericht har fået forelagt en række sager, der omhandler tredjelandsstatsborgere,som har anmodet om opholdsret i Østrig under henvisning til, at de er familiemedlemmer tiløstrigske statsborgere.

2. Sagens faktiske omstændigheder og centrale juridiske problemstilling

Sagsøgerne i sagen er tredjelandsstatsborgere fra henholdsvis Tyrkiet, Sri Lanka, Kosovo,Nigeria og Serbien. Sagsøgerne er meddelt afslag på opholdsret som henholdsvis ægtefæl-ler, forældre og børn af østrigske statsborgere med den begrundelse, at de skulle have ind-givet deres ansøgninger i udlandet og afventet afgørelsen dér. For så vidt angår opholdsretefter EU-retten er de meddelt afslag med den begrundelse, at de østrigske statsborgere,som de ønsker familiesammenføring med, ikke har gjort brug af deres ret til fri bevægelig-hed. Den serbiske ansøger er dog meddelt afslag med den begrundelse, at det ikke er på-vist, at de hidtidige ydelser fra hendes far – der ligeledes aldrig har gjort brug af retten til fribevægelighed – var tilstrækkelige for at dække hendes mest nødvendige behov.Det er et krav efter østrigsk ret, at østrigske statsborgere skal have udøvet retten til fri be-vægelighed for at opnå den status, som er indrømmet andre unionsborgere efter direktiv2004/38/EF (opholdsdirektivet). I modsat fald skal tredjelandsstatsborgere, der ansøger omfamiliesammenføring med østrigske statsborgere, i det væsentlige opfylde de almindeligebetingelser for familiesammenføring i national ret.Det centrale spørgsmål i sagen er, under hvilke betingelser man må lægge til grund, at deøstrigske statsborgere reelt fratages den effektive nydelse af kerneindholdet i de rettigheder,som de er tildelt ved deres status som unionsborgere.Den forelæggende ret anmoder endvidere om EU-Domstolens stillingtagen til, om artikel 13
i afgørelse nr. 1/80, forpligter medlemsstaterne til at indrømme en opholdsret på grundlag aftidligere gældende gunstigere regler i et tilfælde, hvor den tyrkiske statsborger ud overfamiliesammenføringen agter at påbegynde et arbejde.Herudover har den forelæggende ret anmodet om EU-Domstolens stillingtagen til, om en even-tuel opholdsret baseret på TEUF artikel 20 kan udledes direkte af EU-retten eller om bestem-melsen indeholder en forpligtelse til at udstede en national opholdstilladelse, samt under hvilkebetingelser en opholdsret baseret på TEUF artikel 20 kan nægtes, herunder om målestokkeni artikel 27 i direktiv 2004/38/EF skal anvendes.

3. EU-Domstolens retspraksis

EU-Domstolen har i sag C-34/09, Zambrano, udtalt, at artikel 20 TEUF skal fortolkes såle-des, at den er til hinder for, at en medlemsstat for det første nægter en tredjelandsstatsbor-ger, som forsørger sine små børn, der er unionsborgere, ophold i den medlemsstat, hvori deer bosat og er statsborgere, og for det andet nægter nævnte tredjelandsstatsborger en ar-bejdstilladelse, for så vidt som disse afgørelser reelt fratager de nævnte børn den effektivenydelse af kerneindholdet i de rettigheder, der er tilknyttet statussen som unionsborger.EU-Domstolen har i sag 434/09, McCarthy, konkluderet, at TEUF artikel 21 ikke finder an-vendelse på en unionsborger, som aldrig har gjort brug af sin ret til fri bevægelighed, somaltid har haft ophold i en medlemsstat, hvor vedkommende er statsborger, og som desudener statsborger i en anden medlemsstat, for så vidt som denne borgers situation ikke medfø-rer, at borgeren fratages den effektive nydelse af kerneindholdet i unionsborgerskabet.Det følger af EU-Domstolens retspraksis for så vidt angår fortolkningen af EU´s associe-ringsaftale med Tyrkiet, at afgørelse nr. 1/80 ikke tillægger vandrende tyrkiske arbejdstage-res familiemedlemmer en ret til at blive familiesammenført. En eventuel ret til familiesam-menføring afhænger udelukkende af lovgivningen i den pågældende medlemsstat. Dette føl-ger blandt andet af EU-Domstolens dom i sag C-325/05, Derin.EU-Domstolen har i EU-Domstolen i sag C-300/09-301/09, Toprak m.fl. konkluderet, at hvisændringen i den nationale ordning påvirker situationen for tyrkiske arbejdstagere, hører ensådan ordning under anvendelsesområdet for artikel 13 i afgørelse 1/80.

4. Regeringens retlige stillingtagen og sagens betydning for dansk ret

Sagen anses for væsentlig, da den vedrører spørgsmålet om afledte opholdsrettigheder tiltredjelandsstatsborgere i medfør af TEUF artikel 20 om unionsborgerskabet samt fortolknin-gen af artikel 13 i afgørelse nr. 1/80, jf. EU´s associeringsaftale med Tyrkiet.Det er regeringens grundlæggende opfattelse, at mindreårige unionsborgere ikke kan støtteret på TEUF artikel 20 i en situation, hvor forælderen, der er tredjelandsstatsborger, ikke op-holder sig og forsørger det mindreårige unionsborgerbarn i den medlemsstat, hvor barnetbor og er statsborger, og hvor begrænsningen i opholdsretten ikke har den virkning, at detmindreårige unionsborgerbarn reelt fratages den effektive nydelse af kerneindholdet i uni-onsborgerskabet.
Side 2
Det er endvidere regeringens opfattelse, at TEUF artikel 20 ikke finder anvendelse på enunionsborger, der er myndig og som aldrig har gjort brug af sin ret til fri bevægelighed, for såvidt som denne borgers situation ikke medfører, at borgeren fratages den effektive nydelseaf kerneindholdet i unionsborgerskabet.Det er herudover regeringens grundlæggende opfattelse, at artikel 13 i afgørelse nr. 1/80,ikke tillægger en tyrkisk statsborger ret til at blive familiesammenført i en EU-medlemsstat,og at en eventuel ret til familiesammenføring udelukkende afhænger af lovgivningen i denpågældende medlemsstat.Den danske regering vil på den baggrund afgive indlæg til støtte for det synspunkt, at min-dreårige unionsborgere børn ikke kan støtte ret på TEUF artikel 20 i en situation, hvor demindreårige unionsborgere børn ikke bliver forsørget i sin egen medlemsstat af den foræl-der, der er tredjelandsstatsborger, og hvor begrænsningen i opholdsretten ikke har den virk-ning, at det mindreårige unionsborgerbarn reelt fratages den effektive nydelse af kerneind-holdet i unionsborgerskabet, at TEUF artikel 20 ikke finder anvendelse på en unionsborger,der er myndig, og som aldrig har gjort brug af sin ret til fri bevægelighed, for så vidt somdenne borgers situation ikke medfører, at borgeren fratages den effektive nydelse af kerne-indholdet i unionsborgerskabet, at en opholdsret efter TEUF artikel 20 ikke skal baseres påEU-retten, da den alene indeholder en forpligtelse til at udstede en national opholdstilladel-se, at opholdsdirektivets regler derfor ikke finder anvendelse på en opholdsret efter TEUFartikel 20, og at artikel 13 i afgørelse nr. 1/80, ikke tillægger tyrkiske statsborgere en ret tilfamiliesammenføring.
Side 3