EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 506: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 1/6-11

Europaudvalget 2010-11 (1. samling)
EUU Alm.del Bilag 506
Offentligt

Europaudvalget

REFERAT

AF 34. EUROPAUDVALGSMØDE

Dato:

Tidspunkt:

Sted:

Til stede:

Onsdag den 1. juni 2011

Kl. 7.00

Vær. 2-133

Anne-Marie Meldgaard (S) formand, Pia Adelsteen (DF),

Flemming Møller (V), Eva Kjer Hansen (V), Kim Morten-

sen (S), Pia Olsen Dyhr (SF), Lone Dybkjær (RV)

Justitsminister Lars Barfoed og transportminister Hans

Christian Schmidt

Desuden deltog:

Formanden

gjorde opmærksom på, at efter aftale ville dagsordenens punkter 3

og 4 blive forelagt skriftligt, således at udvalgsmødet kunne blive afsluttet, inden

medlemmerne skulle stemme i Folketingssalen.

Punkt 1. Rådsmøde nr. 3096 (retlige og indre anliggender – justitsdelen)

den 9.-10. juni 2011

Under dette punkt på Europaudvalgets dagsorden forelagde justitsministeren

rådsmødedagsordenens punkt 1-16 og 30, som hører under Justitsministeri-

ets ressort.

Integrationsministeren forelagde efter aftale rådsmødedagsordenens punkt

17-29, som hører under Integrationsministeriets ressort, og som var sat på

dagsordenen under punkt 4 på Europaudvalgets dagsorden, skriftligt.

Justitsministeren:

Den 9.-10. juni afholdes der rådsmøde om retlige og indre

anliggender i Luxembourg.

Udvalget har modtaget et samlenotat om sagerne på rådsmødet, og jeg kan op-

lyse, at dagsordenens punkt 9 om gennemførelsen af FN’s våbenprotokol fore-

lægges til forhandlingsoplæg, mens de øvrige sager forelægges til orientering.

Det er altid lidt risikabelt at sende noget til udvalget tidligt. Samlenotatet er måske

sendt for tidligt, nemlig den 18. maj. Men det var en kombination af frister og hel-

ligdage, der gjorde, at vi måtte sende det så tidligt.

Rådsmødet er det tredje og sidste formelle rådsmøde under ungarsk formand-

skab, og der er ganske mange punkter på dagsordenen. Dagsordenen er løben-

de blevet væsentligt ændret i forhold til de oprindelige forventninger, og denne

uforudsigelighed har ført til, at først kom sagen om en PNR-aftale mellem EU og

Australien på dagsordenen, og for fem minutter siden har vi fået at vide, at den er

udgået af dagsordenen igen. Det vil altså sige, at punkt 30 på dagsordenen for i

dag er udgået.

Derudover er en del af punkterne alene sat på rådsmødedagsordenen med hen-

blik på en statusorientering, ligesom der også er en del udkast til rådskonklusio-

1384

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 506: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 1/6-11

34. Europaudvalgsmøde 1/6-11

ner på dagsordenen, hvoraf nogle – i hvert fald set fra et dansk synspunkt – er af

begrænset rækkevidde.

Jeg vil i det følgende nævne de væsentligste af sagerne.

En række af sagerne på dagsordenen er omfattet af retsforbeholdet. Det gælder

dagsordenens punkt 1 og 2, som jeg vender tilbage til. Dagsordenens punkt 8 om

forslag til en arveforordning er også omfattet af retsforbeholdet.

Vi vil selvfølgelig, når vi kender det endelige resultat af forhandlingerne angående

de forbeholdsramte forslag – og hvis det danske retsforbehold fortsat eksisterer til

den tid – meget nøje vurdere, om der vil være behov for helt eller delvist at søge

at få gennemført retsakterne i dansk ret.

Nogle af forslagene vil Danmark dog ikke have mulighed for at gennemføre ensi-

digt, fordi der er tale om gensidig anerkendelse. Her må vi som sædvanlig over-

veje, om vi skal søge en eller anden form for samarbejdsaftale, parallelaftale eller

andet.

1. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om den

europæiske efterforskningskendelse i straffesager*

– Status

COD (2010) 0817

Rådsmøde 3096 – bilag 1 (samlenotat side 4)

COD (2010) 0817 – bilag 1 (grund- og nærhedsnotat af 16/9-10)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (10) – bilag 393 (side 1131, senest behandlet i

EUU 8/4-11)

EUU alm. del (10) – bilag 157 (side 365, behandlet i EUU 26/11-

10)

EUU alm. del (10) – bilag 94 (side 190, behandlet i EUU 5/11-10)

*) Forslaget er fremsat helt eller delvist med hjemmel i TEUF, afsnit V.

Protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet til Lissabontraktaten,

finder derfor anvendelse, hvilket indebærer, at foranstaltningerne ikke

vil være bindende for eller finde anvendelse i Danmark.

Justitsministeren:

Sagen er tidligere nævnt for udvalget. Det skete senest forud

for rådsmødet i april i år.

Formålet med forslaget er at indføre et samlet system for medlemsstaternes an-

modninger om retshjælp til indsamling og fremskaffelse af bevismateriale, der

befinder sig i en anden medlemsstat.

Forslaget bygger på princippet om gensidig anerkendelse, der kendes fra bl.a.

den europæiske arrestordre, og indebærer, at medlemsstaterne som udgangs-

punkt er forpligtede til at anerkende og fuldbyrde en europæisk efterforsknings-

kendelse, medmindre der foreligger en afslagsgrund.

Direktivforslaget omfatter retshjælp til de fleste typer af efterforskningsskridt som

afhøring, edition, ransagning og beslaglæggelse m.v.

1385

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 506: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 1/6-11

34. Europaudvalgsmøde 1/6-11

Det forventes, at formandskabet på rådsmødet vil orientere om de drøftelser, der

finder sted på arbejdsgruppeniveau, og at der efterfølgende vil være en drøftelse

af udvalgte artikler.

Det drejer sig især om anvendelsesområdet for den europæiske efterforsknings-

kendelse, afslagsgrunde og den praktiske gennemførelse af kendelser, herunder

fordeling af omkostninger.

Pia Olsen Dyhr

beklagede, at det danske retsforbehold gør det umuligt for

Danmark at deltage.

Hun spurgte, om det ikke var mere oplagt at deltage i dette samarbejde end at

indføre grænsekontrol. Hun mente, forslaget ville gøre det nemmere at efter-

forske sagerne, og tilføjede, at Rigspolitiet nævner det som en af muligheder-

ne for at klare problemerne med international kriminalitet.

Lone Dybkjær

spurgte, om politiet ikke bliver ringere stillet, fordi vi har et

retsforbehold.

Justitsministeren

var enig med Pia Olsen Dyhr i, at det ville være godt, om

Danmark var med i det fulde retlige samarbejde.

Han ville hellere tale om en toldkontrol end om grænsekontrol, men mente

ikke, det ene udelukkede det andet.

I svaret til Lone Dybkjær bekræftede justitsministeren, at dansk politi vil blive

ringere stillet.

1386

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 506: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 1/6-11

34. Europaudvalgsmøde 1/6-11

2. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om angreb på

informationssystemer og om ophævelse af Rådets rammeafgørelse

2005/222/RIA*

– Generel indstilling

KOM (2010) 0517

Rådsmøde 3096 – bilag 1 (samlenotat side15)

KOM (2010) 0517 – bilag 1 (grund- og nærhedsnotat af 4/11-10)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (10) – bilag 393 (side 1136, senest behandlet i

EUU 8/4-11)

EUU alm. del (10) – bilag 333 (side 752, behandlet i EUU 11/2-

11)

EUU alm. del (10) – bilag 94 (side 194, behandlet i EUU 5/11-10)

*) Forslaget er fremsat helt eller delvist med hjemmel i TEUF, afsnit V.

Protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet til Lissabontraktaten,

finder derfor anvendelse, hvilket indebærer, at foranstaltningerne ikke

vil være bindende for eller finde anvendelse i Danmark.

Justitsministeren:

Dagsordenens punkt 2 handler om et forslag til direktiv om

angreb på informationssystemer. Også denne sag har udvalget hørt om tidligere,

senest forud for rådsmødet i april i år.

Forslaget lægger op til at kriminalisere forskellige former for it-kriminalitet og fast-

sætter bl.a. minimumsregler for straffene. Forslaget har også til formål at forbedre

samarbejdet mellem de kompetente myndigheder i medlemsstaterne med hen-

syn til angreb på informationssystemer.

Det forventes, at forslaget vil blive forelagt på rådsmødet i næste uge med henblik

på at opnå en såkaldt generel indstilling, således at der herefter kan indledes for-

handlinger med Europa-Parlamentet.

Pia Olsen Dyhr

syntes, det var oplagt, at man skal lave fælles europæiske

regler, men hun kunne ikke forstå, hvori ændringen i forhold til de danske reg-

ler bestod, idet vi i Danmark har en strafferamme på op til 6 år.

Justitsministeren

mente ikke, ændringen ville betyde særlig meget for rets-

tilstanden i Danmark, men måske bliver vi nødt til at justere nogle strafferam-

mer.

1387

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 506: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 1/6-11

34. Europaudvalgsmøde 1/6-11

3. Forslag til Rådets resolution om en køreplan for styrkelsen af ofres

rettigheder i straffesager mv. og præsentation af Kommissionens

offerpakke

– Vedtagelse af resolution og præsentation af Kommissionens offerpakke

KOM (2011) 0274, KOM (2011) 0275, KOM (2011) 0276

Rådsmøde 3096 – bilag 1 (samlenotat side 27)

Justitsministeren:

Dagsordenens punkt 3 handler om et forslag til en køreplan

vedrørende ofres rettigheder i straffesager og om Kommissionens offerpakke.

Det forventes, at det ungarske formandskab på rådsmødet i juni fremlægger et

forslag til resolution om en køreplan for styrkelse af ofres rettigheder med henblik

på vedtagelse. Samtidig vil Kommissionen præsentere sin såkaldte offerpakke

samtidig.

Vi er fra regeringens side generelt optaget af at sikre ofres rettigheder, og jeg ser

derfor navnlig frem til at få en mundtlig præsentation af Kommissionens offerpak-

ke.

Pia Olsen Dyhr

henviste til, at der står i samlenotatet, at Kommissionen vil

komme med et forslag den 18. maj, men så vidt hun kunne se, var det ikke

kommet endnu. Derfor spurgte hun, hvor langt man er kommet i processen.

Formanden

gjorde opmærksom på, at det dokument, Pia Olsen Dyhr efterly-

ste, var nævnt i Folketingets kommenterede dagsorden, men ikke i samleno-

tatet. Hun opfordrede justitsministeren til fremover at opdatere samlenotatet,

når der fremkommer nyt.

Justitsministeren

sagde i anledning af Pia Olsen Dyhrs bemærkninger, at

han forventede, at der ville komme et grundnotat om sagen om cirka 4 uger.

1388

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 506: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 1/6-11

34. Europaudvalgsmøde 1/6-11

4. Rådskonklusioner om styrkelse af forbindelsen mellem interne og

eksterne aspekter af EU’s indsats mod terror

– Vedtagelse

Rådsmøde 3096 – bilag 1 (samlenotat side 31)

Justitsministeren

nævnte ikke dette punkt.

1389

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 506: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 1/6-11

34. Europaudvalgsmøde 1/6-11

5. Rådskonklusioner om prioriterede indsatsområder for EU’s indsats

mod organiseret kriminalitet i 2011-2013

– Vedtagelse

Rådsmøde 3096 – bilag 1 (samlenotat side 35)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (10) – bilag 94 (side 192, justitsministeren nævnte

ikke dette punkt)

Justitsministeren:

Punkt 5 på dagsordenen handler om et udkast til rådskonklu-

sioner om prioriterede indsatsområder for EU’s indsats mod organiseret kriminali-

tet i årene 2011-2013.

De prioriterede indsatsområder udvælges som led i gennemførelsen af EU’s så-

kaldte politikcyklus for organiseret og alvorlig international kriminalitet. Det forven-

tes, at formandskabet på rådsmødet fremlægger udkast til rådskonklusioner om

de fremtidige indsatsområder, der bl.a. omfatter it-kriminalitet, narkotikakriminali-

tet, menneskesmugling og omrejsende kriminelle grupper. Der lægges op til, at

det er den stående komité for det operationelle samarbejde om den indre sikker-

hed – COSI – som skal stå for dette arbejde.

1390

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 506: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 1/6-11

34. Europaudvalgsmøde 1/6-11

6. E-justice

– Status

Rådsmøde 3096 – bilag 1 (samlenotat side 39)

EUU alm. del (09) – bilag 324 (handlingsplan for e-justice af

15/4-10)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (10) – bilag 158 (side 408, behandlet i EUU 27/11-

09)

Justitsministeren

nævnte ikke dette punkt.

1391

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 506: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 1/6-11

34. Europaudvalgsmøde 1/6-11

7. Kommissionens forslag til Rådets forordning om elektronisk

offentliggørelse af Den Europæiske Unions Tidende

– Politisk enighed

KOM (2011) 0162

Rådsmøde 3096 – bilag 1 (samlenotat side 50)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (10) – bilag 393 (side 1141, senest behandlet i

EUU 8/4-11)

Justitsministeren:

Dagsordenens punkt 7 handler om et forslag til forordning om

elektronisk offentliggørelse af Den Europæiske Unions Tidende. Udvalget har

tidligere hørt om dette forslag, senest forud for rådsmødet i april i år.

Lige nu er det jo papirversionen af EU-Tidende den eneste gyldige og juridisk

bindende version.

Forslaget indebærer, at den elektroniske version af EU-Tidende med virkning fra

den 1. januar 2012 som det klare udgangspunkt vil være den eneste gyldige og

juridisk bindende version. Den elektroniske udgave vil være frit tilgængelig på

internettet, og som jeg også nævnte sidst, er forslaget et vigtigt skridt til gavn for

bl.a. borgere og virksomheder i EU.

Det forventes, at formandskabet på rådsmødet vil orientere om status for drøftel-

serne af forslaget.

1392

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 506: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 1/6-11

34. Europaudvalgsmøde 1/6-11

8. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om lovvalg,

kompetence, anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser og

officielt bekræftede dokumenter vedrørende arv og om indførelse af

et europæisk arvebevis*

Politisk enighed

KOM (2009) 0154

Rådsmøde 3096 – bilag 1 (samlenotat side 55)

KOM (2009) 0154 – bilag 4 (grundnotat af 8/2-10)

KOM (2009) 0154 – bilag 3 (udkast til udtalelse fra EUU og REU

af 2/12-09)

KOM (2009) 0154 – bilag 1 (foreløbigt subsidiaritetsnotat)

EU-note (09) – E 5 (subsidiaritetstjek af forslag om arvesager på

tværs af EU's grænser)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (10) – bilag 393 (side 1140, senest behandlet i

EUU 8/4-11)

*) Forslaget er fremsat helt eller delvist med hjemmel i TEUF, afsnit V.

Protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet til Lissabontraktaten,

finder derfor anvendelse, hvilket indebærer, at foranstaltningerne ikke

vil være bindende for eller finde anvendelse i Danmark.

Justitsministeren:

Punkt 8 på dagsordenen handler om et forslag til forordning

om behandling af arvesager med et grænseoverskridende element. Forslaget er

som nævnt omfattet af retsforbeholdet.

Helt overordnet indeholder forslaget regler om, hvilken medlemsstats domstole

der skal behandle arvesager, og hvilken medlemsstats lovgivning der skal finde

anvendelse. Herudover indeholder forslaget regler om anerkendelse og fuldbyr-

delse af afgørelser i andre medlemsstater end dér, hvor afgørelsen er truffet, og

regler om indførelse af et europæisk arvebevis.

Fælles EU-regler på dette område må overordnet set forventes at ville gøre be-

handlingen af arvesager med et grænseoverskridende element mindre kompleks.

Det forventes, at der på rådsmødet vil være en drøftelse af forslaget, og at der

muligvis vil kunne opnås politisk enighed om udvalgte emner.

1393

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 506: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 1/6-11

34. Europaudvalgsmøde 1/6-11

9. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om

gennemførelse af artikel 10 i De Forenede Nationers protokol om

skydevåben og fastsættelse af udførselstilladelse samt indførsels-

og transitforanstaltninger for skydevåben og dele, komponenter

samt ammunition hertil

– Tidlig forelæggelse

KOM (2010) 0273

Rådsmøde 3096 – bilag 1 (samlenotat side 75)

KOM (2010) 0273 – bilag 1 (grund- og nærhedsnotat 22/7-10)

Justitsministeren:

Punkt 9 på dagsordenen forelægger jeg til forhandlingsop-

læg. Det drejer sig om et forordningsforslag vedrørende udførsel af skydevåben til

lande uden for EU. Forslaget blev fremsat af Kommissionen den 31. maj sidste år

og er efterfølgende blevet behandlet på arbejdsgruppeniveau.

Forslaget er endnu ikke på dagsordenen for et rådsmøde, men da formandskabet

stiler efter at indgå en førstebehandlingsaftale med Europa-Parlamentet, forventer

vi, at sagen vil blive behandlet på et snarligt møde i Coreper med henblik på, at

formandskabet kan få det fornødne mandat til at indgå en aftale med Parlamen-

tet.

Forslaget er ikke omfattet af det danske retsforbehold, da forslaget vedrører EU’s

fælles handelspolitik, som vi er omfattet af.

Udvalget har modtaget et samlenotat om forordningsforslaget, og som det frem-

går heraf, er formålet med forslaget at fastsætte regler for en ordning med udfør-

selstilladelser samt indførsels- og transitforanstaltninger for skydevåben med

henblik på en delvis gennemførelse af artikel 10 i FN’s våbenprotokol.

Kommissionen har undertegnet protokollen tilbage i 2002, og formålet med dette

forslag er således på sigt at muliggøre en ratifikation af protokollen på Unionens

vegne for så vidt angår de elementer, der hører under EU.

Forordningsforslaget gælder kun for skydevåben til civil brug og ikke for skydevå-

ben, som specifikt er beregnet til militære formål. Forslaget gælder endvidere ikke

fuldautomatiske skydevåben, og det gælder desuden kun for handel med eller

overførsel af skydevåben til tredjelande og vedrører derfor ikke overførsel af sky-

devåben inden for EU.

Forordningsforslaget opstiller en række nærmere krav til udstedelsen af udfør-

selstilladelser, herunder dokumentationskrav og regler om tidsmæssig gyldighed.

Det foreliggende forslag indebærer endvidere en række pligter for medlemssta-

terne til at udveksle informationer om udførsler af skydevåben.

Som det også fremgår af det oversendte samlenotat, har vi i Danmark allerede

etableret en eksportkontrolordning, der betyder, at det som udgangspunkt er for-

budt at udføre skydevåben uden tilladelse. Jeg vil for god ordens skyld fremhæve,

at den danske ordning – i modsætning til forordningsforslaget – også omfatter

fuldautomatiske skydevåben. En tilladelse til at udføre skydevåben kan efter an-

søgning udstedes på en række nærmere betingelser.

1394

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 506: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 1/6-11

34. Europaudvalgsmøde 1/6-11

For så vidt angår midlertidig udførsel af skydevåben til jagt eller konkurrence-

skydning gælder der dog en forenklet procedure, der muliggør udførsel til andre

EU-lande ved forevisning af et europæisk våbenpas og til tredjelande på bag-

grund af en toldblanket, der afleveres til nærmeste toldekspedition. Den nuvæ-

rende danske eksportordning lever efter vores opfattelse op til de krav, som FN’s

våbenprotokol stiller.

Forordningsforslaget har indtil nu kun været drøftet på en række møder på ar-

bejdsgruppeniveau. På baggrund af drøftelserne er der udarbejdet en række

kompromisforslag, der indeholder visse ændringer i forhold til Kommissionens

oprindelige forslag. Det oversendte samlenotat er baseret på et kompromisforslag

udarbejdet af formandskabet, men da sagen stadig væk er under forhandling, kan

der selvsagt komme ændringer i teksten.

Drøftelserne i arbejdsgruppen har især været koncentreret om betingelserne for

udstedelse af udførselstilladelser, herunder sagsbehandlingstid, tilladelsernes

tidsmæssige gyldighed og ordningen med stiltiende transitsamtykke fra tredjelan-

de, proceduren for midlertidige overførsler samt udveksling af information blandt

medlemsstaterne.

Fra regeringens side er man overordnet positiv over for forslaget, der vil indebære

en delvis gennemførelse af FN’s våbenprotokol i EU med henblik på at styrke

eksportkontrollen med skydevåben.

Den danske regering er især positiv over for forslagets bestemmelser om, at der

stilles et generelt krav om, at permanent udførsel af skydevåben, dele og ammu-

nition vil kræve en tilladelse udstedt af de kompetente myndigheder på en række

nærmere betingelser.

Det er i den forbindelse vigtigt for regeringen, at det sikres, at de nye regler for

udførselstilladelser og indførsels- og transitforanstaltninger er klare og operatio-

nelle, at overholdelsen af reglerne kan kontrolleres, og at reglerne ikke indebærer

en pligt til grundlæggende at slække på den danske sikkerhedspolitik på området.

Jeg vil i det følgende koncentrere mig om visse udvalgte problemstillinger vedrø-

rende forslaget.

Under forhandlingerne i EU har det bl.a. været drøftet, om Kommissionens for-

slag til en ordning med stiltiende samtykker fra transittredjelande i forbindelse

med udstedelse af permanente udførselstilladelser vil være i overensstemmelse

med FN’s våbenprotokol, der foreskriver, at der bl.a. skal indhentes et skriftligt

samtykke, inden der meddeles en udførselstilladelse.

På baggrund af de hidtidige drøftelser har formandskabet lagt op til at overlade

det til medlemsstaterne selv, om man vil benytte en ordning med stiltiende sam-

tykke fra transittredjelande eller ej. En sådan model vil vi fra dansk side som led i

et samlet kompromis kunne acceptere, idet vi selvfølgelig lægger afgørende vægt

på, at forordningen ikke forpligter Danmark til en ordning, der strider mod FN-

protokollen.

Som tidligere nævnt har vi i Danmark en ordning, hvorefter midlertidige udførsler

af skydevåben til jagt og sportsskydning kan udføres efter en forenklet procedure.

1395

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 506: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 1/6-11

34. Europaudvalgsmøde 1/6-11

Det har på arbejdsgruppeniveau været drøftet, hvordan protokollens mulighed for

at fastsætte forenklede procedurer ved midlertidige overførsler kan gennemføres.

Flere medlemslande har i den forbindelse givet udtryk for, at man udover en sim-

pel procedure i forbindelse med jagt og sportsskydning også ønsker simple pro-

cedurer for udførsler af skydevåben i forbindelse med reparation, udstilling, de-

monstration osv., således som FN-protokollen også åbner mulighed for.

Formandskabet har foreslået, at jægere og sportsskytter midlertidigt skal kunne

udføre skydevåben ved brug af det europæiske våbenpas eller et andet nationalt

dokument, der er godkendt til dette formål. Samtidig lægger formandskabet op til

anvendelse af simple procedurer for midlertidig overførsel i forbindelse med eva-

luering, udstilling, reparation og midlertidig opbevaring ved transit. Det er stadig

væk lidt uklart, om der vil blive fastsat en pligt til at anvende simple procedurer i

disse tilfælde, eller om det vil være valgfrit.

Fra dansk side foretrækker vi, at det overlades til hvert enkelt land at beslutte, om

man ønsker at anvende en simpel procedure for midlertidige udførsler, der ikke

vedrører jagt og sportsskydning, men vi vil dog også som led i et samlet kompro-

mis kunne acceptere, at vi bliver forpligtede til at fastsætte simple procedurer for

sådanne midlertidige udførsler.

Den danske regering lægger i den forbindelse afgørende vægt på, at danske

myndigheder i de sager, der hører under Danmarks kompetence efter forord-

ningsforslaget, også i forbindelse med anvendelse af en eventuel simpel procedu-

re kan føre en kontrol, der gør det muligt at overholde internationale forpligtelser –

og herunder kontrollere at der ikke udføres skydevåben i strid med en våbenem-

bargo.

Jeg vil nu adressere et andet emne, der drejer sig om forordningsforslagets in-

formations- og konsultationsforpligtelser. Forslaget pålægger bl.a. medlemssta-

terne at udveksle information om meddelte afslag og forud for meddelelse af en

tilladelse at tage i betragtning, om der tidligere er blevet meddelt afslag i en lig-

nende sag.

Det har været drøftet på arbejdsgruppeniveau, hvordan en sådan forpligtelse vil

kunne håndteres i praksis, når der i forslaget ikke er taget stilling til eventuelle

sprogkrav eller it-understøttelse.

I dag sker der en vis udveksling af oplysninger medlemsstaterne imellem, og vi vil

derfor også fra dansk side kunne acceptere en model, hvorefter vi i relevant om-

fang udveksler oplysninger med andre lande så vidt muligt gennem de kanaler, vi

allerede har til rådighed i dag. Vi lægger ikke desto mindre stor vægt på, at vi kan

få klarhed over forordningens økonomiske konsekvenser, og det er under alle

omstændigheder afgørende for den danske regering, at forordningen ikke inde-

bærer, at vi bliver pålagt nye forpligtelser, der indebærer større finansielle konse-

kvenser.

Mit forslag til forhandlingsoplæg er derfor, at vi fra dansk side:



Lægger afgørende vægt på, at Danmark ikke forpligtes på en måde, der stri-

der mod FN’s våbenprotokol.

1396

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 506: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 1/6-11

34. Europaudvalgsmøde 1/6-11



Lægger afgørende vægt på, at Danmark fortsat kan varetage sine internatio-

nale forpligtelser i forbindelse med udførsler, hvor danske myndigheder har

kompetencen til at træffe afgørelse om udførsel.

Lægger afgørende vægt på, at forordningen ikke indebærer, at medlemssta-

terne pålægges nye forpligtelser, der indebærer større finansielle konsekven-

ser.

Støtter forordningsforslaget, hvis de afgørende forudsætninger er opfyldt.



I det omfang der måtte være behov for det, vil vi i øvrigt arbejde for, at de nye

regler er klare og operationelle, og at de samlet set ikke indebærer en svækkelse

af den eksisterende våbenkontrol.

Pia Olsen Dyhr

henviste til, at Rigspolitiet siger, at udfordringen optræder i

forbindelse med transit.

Med hensyn til undtagelserne havde hun lagt mærke til, at Europa-Parlamen-

tet udvalg havde sagt, at udstilling og reparationer kunne være undtaget fra

kravet om samtykke, men skulle opfylde de almindelige tilladelseskrav, hvilket

hun syntes var meget logisk. For selvfølgelig skal reglerne overholdes.

Lone Dybkjær

gik ud fra, at man skulle vedtage forslaget, for at EU også

kunne tiltræde FN-protokollen.

Justitsministeren

var enig med Pia Olsen Dyhr i, at når der er tale om repa-

ration m.v., skal der foreligge en almindelig tilladelse. Det er der også lagt op

til. Man kan vælge en simplere procedure. Det er op til det enkelte land.

Formanden

konkluderede, at der ikke var konstateret et flertal imod regerin-

gens forhandlingsoplæg, idet ingen af de repræsenterede partier havde ud-

trykt sig imod det.

1397

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 506: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 1/6-11

34. Europaudvalgsmøde 1/6-11

10. EU’s tiltrædelse af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention

– Status

SEK (2010) 0305

Rådsmøde 3096 – bilag 1 (samlenotat side 90)

EUU alm. del (09) – bilag 353 (grundnotat af 28/4-10)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (09) – bilag 447 (FO, side 1159, forhandlingsoplæg

forelagt 28/5-10)

EUU alm. del (09) – bilag 402 (side 916, behandlet i EUU 16/4-

10)

EUU alm. del (09) – bilag 266 (side 683, senest behandlet i EUU

12/2-10)

Justitsministeren

nævnte ikke denne sag.

11. SIS II

– Status

KOM (2010) 0633

Rådsmøde 3096 – bilag 1 (samlenotat side 95)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (10) – bilag 157 (side 368, behandlet i EUU 26/11-

10)

Justitsministeren

nævnte ikke denne sag.

1398

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 506: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 1/6-11

34. Europaudvalgsmøde 1/6-11

12. Bulgariens og Rumæniens indtræden i det fulde Schengen-

samarbejde

– Status

KOM (2011) 0080, KOM (2011) 0081

Rådsmøde 3096 – bilag 1 (samlenotat side 99)

EUU alm. del (10) – bilag 416 (åbent brev til regeringen fra

danske MEP’ere)

EUU alm. del (10) – bilag 421 (brev fra det rumænske parlament)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (10) – bilag 333 (side 755, senest behandlet i EUU

11/2-11)

Justitsministeren:

Punkt 12 på dagsordenen drejer sig om Bulgariens og Ru-

mæniens fulde deltagelse i Schengen-samarbejdet, som blev nævnt for udvalget

forud for rådsmødet i februar i år.

Da Bulgarien og Rumænien tilbage i 2007 blev medlemmer af EU, blev de

Schengen-regler, der hænger direkte sammen med afskaffelsen af personkontrol-

len ved de indre grænser, ikke sat i kraft i forhold til de to lande.

Det følger af den protokol, der er tilknyttet EU-tiltrædelsestraktaten for Bulgarien

og Rumænien, at Rådet afgør, hvornår den indre grænsekontrol i forhold til de to

lande kan ophæves.

Denne afgørelse kan først træffes, når det i overensstemmelse med de relevante

procedurer er sikret, at de to lande fuldt ud lever op til det regelsæt, der gælder for

Schengen-lande.

Afgørelsen om ophævelse af den indre grænsekontrol træffes med enstemmig-

hed af Rådet efter høring af Europa-Parlamentet.

Med henblik på at vurdere, om Bulgarien og Rumænien lever op til det nævnte

regelsæt, har man gennemført en evalueringsprocedure, og det er nu vurderin-

gen, at begge lande formelt opfylder de tekniske krav i Schengen-regelsættet.

Det forventes, at formandskabet på rådsmødet vil orientere om sagens status, og

der er ikke på nogen måde lagt op til, at der på rådsmødet skal træffes en endelig

beslutning i sagen.

Frankrig og Tyskland har – støttet af Finland – anført, at det er for tidligt at optage

Bulgarien og Rumænien i Schengen-samarbejdet, og at optagelse bør udskydes,

indtil Bulgarien og Rumænien har gjort yderligere fremskridt.

Det er på nuværende tidspunkt for tidligt at tage endelig stilling til, hvornår de to

lande kan optages som fuldgyldige Schengen-medlemmer, men sagen vil på et

senere tidspunkt på ny blive forelagt for udvalget til forhandlingsoplæg.

Pia Olsen Dyhr

henviste til, at Europa-Parlamentet stemmer i næste uge om

sin holdning til forslaget, så selv om sagen ikke på nuværende tidspunkt fore-

lægges til forhandlingsoplæg, er man ret langt i processen. Hun ville gerne

1399

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 506: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 1/6-11

34. Europaudvalgsmøde 1/6-11

vide, hvilke argumenter Tyskland og nogle andre lande havde mod Bulgariens

og Rumæniens fuldstændige optagelse i Schengen-samarbejdet, idet det ud-

valg, som havde undersøgt sagen, var nået frem til, at de to lande overholdt

de forpligtelser, de havde indgået.

Lone Dybkjær

ville gerne have bekræftet, at den evaluering, der er foretaget,

viser, at de to lande har opfyldt betingelserne, og gik derfor ud fra, at de lan-

de, som havde haft forbehold mod landenes fulde deltagelse, som følge heraf

måtte opgive deres modstand. Hun tilføjede, at hun selv havde været noget

skeptisk over for Rumænien og Bulgarien, fordi landenes reformproces syntes

at være gået i stå, efter at de var blevet medlemmer. Derfor ville hun gerne

vide, om vi kunne være sikre på, at de nu opfyldte betingelserne. Hun spurg-

te, om der var nogle lande, som havde peget på konkrete områder, hvor der

burde ske forbedringer.

En del medlemmer af Europa-Parlamentet, bl.a. Jens Rohde, havde været

fremme med, at man skulle blokere for Rumænien og Bulgarien. Hun spurgte,

om man havde hørt fra disse MP'er, eller om de lige så stille havde trukket

deres forbehold tilbage.

Justitsministeren

bekræftede, at man ved evalueringen har fundet frem til, at

de to lande opfylder betingelserne. Tyskland og de andre lande, som er skep-

tiske, har ikke peget på konkrete punkter, og det er nok nogle bredere politi-

ske grunde – på højt politisk niveau – som ligger bag nogle landes modstand

mod fuld optagelse af Rumænien og Bulgarien.

Pia Olsen Dyhr

pegede på, at der i samlenotatet vedrørende Danmarks fore-

løbige generelle holdning står, at det er Danmarks opfattelse, at Bulgarien og

Rumænien nu opfylder de rent tekniske krav. Hun spurgte, hvornår justitsmi-

nisteren regner med at forelægge forhandlingsoplæg om sagen – om det sker

før eller efter sommeren.

Desuden ville hun gerne vide, om justitsministeren forventede et stort skift i

den danske regerings holdning i forhold til det, der står i samlenotatet.

Justitsministeren

tvivlede på, at han ville forelægge forhandlingsoplæg in-

den sommeren, og pegede på, at bl.a. Frankrig har sagt, at det ikke ønsker

sagen afsluttet før det franske præsidentvalg i maj 2012.

Justitsministeren forventede ikke de store udsving i regeringens holdning.

1400

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 506: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 1/6-11

34. Europaudvalgsmøde 1/6-11

13. Retningslinjer for den metodiske fremgangsmåde i forbindelse med

vurderingen af de grundlæggende rettigheder i Rådets forberedende

organer

– Orientering fra formandskabet

Rådsmøde 3096 – bilag 1 (samlenotat side 105)

Justitsministeren

nævnte ikke dette punkt.

14. Rådskonklusioner om Eurojusts årsrapport for 2010

– Rådskonklusioner

Rådsmøde 3096 – bilag 1 (samlenotat side 108)

Justitsministeren

nævnte ikke dette punkt.

15. Møde mellem EU’s og USA’s justits- og indenrigsministre (den 13.-

14. april 2011 i Budapest/Gödöllö)

– Orientering fra formandskabet

Rådsmøde 3096 – bilag 1 (samlenotat side 110)

Justitsministeren

nævnte ikke dette punkt.

16. EU-Rusland partnerskabsmøde

– Orientering fra formandskabet

Rådsmøde 3096 – bilag 1 (samlenotat side 112)

Justitsministeren

nævnte ikke dette punkt.

1401

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 506: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 1/6-11

34. Europaudvalgsmøde 1/6-11

30. Forslag til rådsafgørelser om undertegnelse og indgåelse af en aftale

mellem Den Europæiske Union og Australien om luftfartsselskabers

behandling og overførsel af passagerlisteoplysninger (Passenger

Name Record (PNR)) til de australske told- og

grænsekontrolmyndigheder*

– Vedtagelse

KOM (2011) 0280, KOM (2011) 0281, [KOM (2010) 0252],

[KOM (2010) 0492] og [KOM (2011) 0032]

Rådsmøde 3096 – bilag 3 (samlenotat side 2)

EU-note (10) – E 9 (notat af 2/11-10)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (10) – bilag 169 (side 417, senest behandlet i EUU)

EUU alm. del (10) – bilag 157 (side 370, 371 og 372, behandlet i

EUU 26/11-10)

EUU alm. del (10) – bilag 94 (side 195, udgik af dagsordenen for

mødet i EUU 5/11-10)

EUU alm. del (10) – bilag 93 (side 1670, behandlet i EUU

1/10-10)

Punktet var udgået af dagsordenen.

1402

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 506: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 1/6-11

34. Europaudvalgsmøde 1/6-11

Punkt 2. Forslag til direktiv om oprettelse af et fælles europæisk

jernbaneområde (omarbejdning)

– Generel indstilling

KOM (2010) 0475

Rådsmøde 3098 – bilag 2 (samlenotat side 2)

KOM (2010) 0475 – bilag 1 (grundnotat af 18/10-10)

Transportministeren:

Jeg skal hermed forelægge sagen om Kommissionens

direktivforslag om oprettelse af et fælles europæisk jernbaneområde til forhand-

lingsoplæg, da den er på dagsordenen for rådsmødet for EU’s transportministre,

der finder sted den 16. juni 2011.

Jeg vil forsøge at gøre det så kort som muligt, da jeg ved, at udvalgets medlem-

mer har travlt.

De øvrige sager, der er på dagsordenen for rådsmødet, vil jeg forelægge for Eu-

ropaudvalget den 10. juni 2011.

Jeg forelagde sagen om Kommissionens direktivforslag om oprettelse af et fælles

europæisk jernbaneområde for udvalget forud for rådsmødet i december 2010,

hvor sagen kort forinden var blevet præsenteret af Kommissionen.

Forhandlingerne om forslaget har stået på længe, da det er en meget omfattende

og teknisk sag, og der er fortsat mange udeståender.

Det ungarske formandskab går dog optimistisk til sagen og har sat den på dags-

ordenen for rådsmødet til ”generel indstilling”.

Kommissionens målsætning med direktivet er at bidrage til, at der skabes et

egentligt indre marked for jernbanesektoren.

Regeringen er generelt positiv over for forslaget om en sammenskrivning af de

nuværende direktiver under første jernbanepakke til ét direktiv, ligesom regerin-

gen er positivt indstillet i forhold til de dele af forslaget, der vedrører forenkling,

præcisering og modernisering.

Regeringen må dog konstatere, at mange af Kommissionens forslag til nye regler

ikke kan forventes på en effektiv måde at adressere de problemer, som der er i

den danske og europæiske jernbanesektor.

Regeringen finder, at der generelt skal ske en forenkling af direktivforslagets artik-

ler og bilag med henblik på at skabe klare og enkle regler for jernbanesektoren,

og at der alene indføres nye tiltag, hvis de kan forventes at føre til flere passage-

rer eller mere gods.

Regeringen vil arbejde for, at forslaget om at præcisere reglerne om regnskabs-

adskillelse ikke medfører uforholdsmæssigt store administrative byrder.

Vi vil arbejde for, at der sker en afklaring af, hvordan man skal beregne infrastruk-

turafgifterne.

Regeringen finder desuden, at der bør sikres lige konkurrencevilkår for de forskel-

lige transportformer, herunder også i forbindelse med indførelse af eventuelle

miljøafgifter.

1403

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 506: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 1/6-11

34. Europaudvalgsmøde 1/6-11

Regeringen vil desuden arbejde for, at brugen af delegerede retsakter begrænses

mest muligt.

For regeringen er det endvidere vigtigt, at EU ikke regulerer eller griber ind i

konfliktretten på arbejdsmarkedet. Heller ikke i forbindelse med fastsættelse

af minimumsserviceniveau i tilfælde af eventuelle strejker.

Regeringen mener, at tilsynsorganet ikke i væsentligt omfang skal tillægges

politikformulerende opgaver.

Angående forslaget vedrørende betingelser for adgang til jernbanerelaterede

tjenesteydelser har Kommissionen forklaret, at forslaget skal forstås som, at

jernbanevirksomheder, som skal stille en servicefacilitet til rådighed for andre

jernbanevirksomheder, kan kræve behørig leje for brugen af faciliteten eller vil

have mulighed for at sælge faciliteten til den pågældende jernbanevirksom-

hed.

Det er altså en opfølgning af det, vi har været rundt omkring engang.

Mit forhandlingsoplæg er på den baggrund:

At man fra dansk side lægger vægt på:



At der sker en reel forenkling og modernisering af reglerne – og ikke en

yderligere bureaukratisering af jernbanesektoren.



At fokus for direktivforslaget i langt højere grad og mere direkte skal være,

at tiltrække flere passagerer og mere gods til jernbanen.



At forslaget om en ”udviklingsstrategi for jernbaneinfrastrukturen” skal

kunne indpasses i et dansk system med årlige finanslove og flerårige poli-

tiske aftaler.



At Kommissionens overvågning af jernbanemarkedet ikke medfører en

uforholdsmæssig stor administrativ byrde for aktørerne i sektoren.



At reglerne om adgang til jernbanerelaterede tjenesteydelser ikke formu-

leres, så de hæmmer jernbanevirksomhedens interesse i at investere i

servicefaciliteter.

At man fra dansk side lægger afgørende vægt på:



At tilsynsorganet ikke i væsentligt omfang tillægges politikformulerende

opgaver.



At anvendelsen af delegerede retsakter ikke kommer til at omfatte væ-

sentlige spørgsmål vedrørende kontraktmæssige aftaler mellem kompe-

tente myndigheder og infrastrukturforvaltere, krav vedrørende omkostnin-

ger og udgifter i forbindelse med jernbaneinfrastrukturen samt spørgsmål

vedrørende konflikt og strejkeret.

Pia Olsen Dyhr

syntes, transportministerens grundholdning lød fornuftig. Hun

spurgte, hvad forslaget vil betyde for forholdet mellem Transportministeriet og

DSB, når statens som aktionær skal opføre sig som en almindelig aktionær i

et privat selskab.

Hun ville gerne i forbindelse med adgangsrettigheder vide, hvad transportmi-

nisterens holdning var til, at jernbanevirksomheder skal stille deres servicefa-

1404

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 506: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 1/6-11

34. Europaudvalgsmøde 1/6-11

ciliteter til rådighed for andre jernbanevirksomheder, men kan kræve behørig

leje for brugen af faciliteten. Vil det ikke hæmme investeringsaktiviteten?

Lone Dybkjær

mente overordnet set, det ville være en kæmpe fordel, hvis

man fik et sammenhængende jernbanenet i Europa. Det har taget meget lang

tid, og det kan kun gå for langsomt. Hun spurgte, om transportministeren kort

kunne sige, om det gik lidt i den rigtige retning.

Forslaget virker enormt teknisk, men dramaet ligger i detaljen, og hun ville

derfor spørge, hvad der var af politik i forslaget – udover det med strejkeretten

og jernbanemedarbejderne. Hun forstod, at transportministerens overordnede

synspunkt var, at vi kunne gå ind for det, der havde en europæisk merværdi,

hvilket hun syntes var fint.

Hun ville også gerne vide, om der var diskussion om forslaget landene imel-

lem, eller om man betragtede det som et teknisk forslag.

Transportministeren

svarede Pia Olsen Dyhr, at han ikke mente, forslaget

ville have betydning for samarbejdet mellem Transportministeriet og DSB.

Kommissionen foreslår, at jernbanerelaterede servicefaciliteter, f.eks. statio-

ner og værksteder, i visse situationer skal stilles til rådighed for andre jernba-

neselskaber, eventuelt mod betaling af behørig leje. Det er regeringens hold-

ning, at dette må ske, uden at det hæmmer investeringslysten i sektoren.

Transportministeren svarede ja på Lone Dybkjærs spørgsmål om, hvorvidt det

gik lidt i den rigtige retning.

Med hensyn til, hvor meget politik der var i forslaget, sagde transportministe-

ren, at det ikke var hans fornemmelse, at sagen havde fyldt meget i alle med-

lemslandene, men der var nogle medlemslande – herunder Danmark – som

var interesseret i, at vi fik et sammenhængende jernbanenet i Europa. Hvis vi

skal have mere gods over på jernbane, er noget af det, der betyder endnu

mere end det foreliggende forslag, slottiderne ned igennem Europa. Trans-

portministeren tilføjede, at i mange lande følte de, at man ved et europæisk

initiativ kom ind på landenes enemærker, hvor jernbanetransporten hidtil hav-

de været karakteriseret ved, at systemerne i de enkelte lande var indrettet

sådan, at de ikke kunne fungere sammen.

Pia Olsen Dyhr

kunne ikke få transportministerens svar til at harmonere med,

hvor meget Transportministeriet havde blandet sig i DSB's aktiviteter, f.eks. i

forhold til DSBFirst og DSB Talk i de sidste måneder, og opfordrede trans-

portministeren til at gennemgå procedurerne for samarbejdet med DSB, idet

hun ikke mente, at en almindelige aktionær blot kunne ringe til DSB og få la-

vet tingene om.

Transportministeren

sagde, at når forslaget var gennemført i sin endelige

form, kunne det godt være, der ville komme nogle konsekvensrettelser, men

det var ikke nogen, han kunne se lige nu. Mobiltalk indgik ikke i formålspara-

graffen. Det er DSB, som har stået for aktionæroverenskomsterne, men det er

regeringens holdning, at staten optræder som almindelig aktionær. Det er be-

styrelsen, som har ansvaret. Det er baggrunden for, at man ikke har kunnet

give bestyrelsen decharge.

1405

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 506: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 1/6-11

34. Europaudvalgsmøde 1/6-11

Pia Olsen Dyhr

fastholdt sin opfordring til, at transportministeren undersøger

procedurerne for samarbejdet med DSB, så man sikrer sig, at man overholder

direktivets regler.

Transportministeren

sagde, at et hvilket som helst ministerium skal overhol-

de direktivet. DSB har en bestyrelse, som har ansvaret, og staten optræder

som almindelig aktionær, hvis indflydelse gør sig gældende på generalfor-

samlingerne. Derudover har man en aftale om, at man diskuterer tingene på

kvartalsmøder.

Formanden

konkluderede, at der ikke var konstateret et flertal imod regerin-

gens forhandlingsoplæg, idet ingen af de repræsenterede partier havde ytret

sig imod det.

1406

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 506: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 1/6-11

34. Europaudvalgsmøde 1/6-11

Punkt 3. Rådsmøde nr. 3097 (transport, telekommunikation og energi –

energi-delen) den 10. juni 2011

Efter aftale blev dette punkt på dagsordenen forelagt skriftligt.

1407

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 506: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 1/6-11

34. Europaudvalgsmøde 1/6-11

Punkt 4. Rådsmøde nr. 3096 (retlige og indre anliggender -

integrationsdelen) den 9.-10. juni 2011

Efter aftale blev dette punkt på dagsordenen forelagt skriftligt.

Mødet slut kl. 12.00

Ref.: BE/its

1408