NOTAT

Komitésag vedrørende Kommissionens forslag til direktiv om æn-

dring af bilag I, del II, til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2008/48/EF af 23. april 2008 om forbrugerkreditaftaler og om ophæ-

velse af Rådets direktiv 87/102/EF

1. Resumé

Kommissionen har fremsat forslag til direktiv om ændring af bilag I tilEuropa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/48/EF af 23. april 2008for så vidt angår de supplerende antagelser til brug for beregningen afde årlige omkostninger i procent (komitésag). Forslaget har til formål atsikre, at de supplerende antagelser er tilstrækkelige til at beregne de år-lige omkostninger i procent (ÅOP) på en ensartet måde, og at antagel-serne samtidig er tilpasset den kommercielle situation på markedet forforbrugerkredit. Dette sker bl.a. ved at indføre nye antagelser om bereg-ningen af ÅOP i relation til tidsubegrænsede kreditaftaler og om fastsæt-telsen af tidspunktet for den første udnyttelse af kreditten og for tilbage-betalingerne. Forslaget behandles i komitéprocedure efter artikel 5 a(forskriftsprocedure med kontrol) i Rådets afgørelse af 28. juni 1999 omfastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbe-føjelser, der tillægges Kommissionen (1999/468/EF), som ændret vedRådets afgørelse 2006/512/EF. Forslaget forventes sat til afstemning iKomitéen for forbrugerkreditaftaler den 4. juli 2011. Forslaget vurderesgenerelt at have en positiv virkning for beskyttelsesniveauet i Danmark,idet forslaget sigter mod at forbedre forbrugerens mulighed for at gen-nemskue og sammenligne forskellige kredittilbud. Forslaget har lovgiv-ningsmæssige konsekvenser. Regeringen er overordnet set positiv overfor forslaget og agter at stemme for forslaget.

2. Baggrund

2.1.

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/48/EF af 23. april2008 om forbrugerkreditaftaler og om ophævelse af Rådets direktiv87/102/EF (herefter forbrugerkreditdirektivet), der er et totalharmonise-ringsdirektiv, indeholder bl.a. regler om beregningen af de årlige om-kostninger i procent (ÅOP).Det fremgår af forbrugerkreditdirektivets præambel (betragtning nr. 43),at det med henblik på at fremme det indre markeds oprettelse og funktionog sikre et højt forbrugerbeskyttelsesniveau i hele Fællesskabet bør sik-res, at oplysningerne om ÅOP er sammenlignelige i hele Fællesskabet.Oplysning om ÅOP skal være indeholdt i reklame for kreditaftaler, jf.direktivets artikel 4, stk. 2. Oplysning om ÅOP skal endvidere gives tilforbrugeren forud for indgåelsen af en kreditaftale, jf. artikel 5, stk. 1, ogartikel 6, stk. 1, ligesom selve kreditaftalen skal indeholde oplysningherom, jf. artikel 10.Efter forbrugerkreditdirektivets artikel 19, stk. 1, skal ÅOP beregnes udfra den matematiske formel i bilag I, del I, til direktivet. Efter artikel 19,stk. 2, skal de samlede omkostninger i forbindelse med forbrugerkredit-ten indgå ved beregningen af ÅOP. Bestemmelsen undtager dog udtryk-keligt omkostninger, der knytter sig til forbrugerens eventuelle mislig-holdelse, samt omkostninger i forbindelse med køb af varer eller tjene-steydelser, som skal betales, uanset om købet foretages kontant eller påkredit. De kort- og kontoomkostninger, der er forbundet med udnyttelseaf forbrugerkreditten, skal indgå ved beregningen af ÅOP. Disse om-kostninger kan dog udelades, hvis oprettelse og anvendelse af kort ogkonto er frivillig for forbrugeren, og de omkostninger, der er forbundethermed, er klart angivet andetsteds.Til brug for beregningen af ÅOP indeholder artikel 19, stk. 3 og 4, to an-tagelser. Efter artikel 19, stk. 3, skal det antages, at en kreditaftale forbli-ver gyldig i hele det aftalte tidsrum, og at kreditgiveren og forbrugerenopfylder deres forpligtelser på de vilkår og datoer, der er angivet i kredit-aftalen. Indeholder kreditaftalen vilkår, som tillader variationer i debitor-renten og andre omkostninger, beregnes ÅOP ud fra den antagelse, at2

omkostningerne er konstante fra udgangsniveauet og indtil kreditaftalensudløb, jf. artikel 19, stk. 4.De generelle antagelser i artikel 19, stk. 3 og 4, suppleres efter omstæn-dighederne af antagelserne i direktivets bilag I, del II, jf. artikel 19, stk.5, 1. pkt.Kommissionen kan efter artikel 19, stk. 5, 2. pkt., hvis antagelserne i ar-tikel 19, stk. 3 og 4, samt i bilag I, del II, ikke er tilstrækkelige til at be-regne ÅOP på ensartet vis, eller hvis antagelserne ikke længere svarer tilden kommercielle situation på markedet, fastlægge de nødvendige sup-plerende antagelser eller ændre de eksisterende antagelser. Det følger afartikel 19, stk. 5, 3. pkt., at disse foranstaltninger, der har til formål atændre ikke-væsentlige bestemmelser i direktivet, skal vedtages efter for-skriftsprocedure med kontrol, jf. artikel 5 a i afgørelse 1999/468/EF.

2.2.

Kommissionen har fremlagt et forslag til direktiv om ændring af for-brugerkreditdirektivets bilag I, del II, om de supplerende antagelser tilbrug ved beregningen af ÅOP. Medlemsstaterne har modtaget forslagetden 15. juni 2011 i en engelsk sprogversion. Kommissionen er herudoveri gang med at udarbejde en vejledning om beregningen ÅOP. Med vej-ledningen, der ikke vil blive bindende for medlemsstaterne, tilsigtes detnavnlig at fastlægge en fælles forståelse for beregningen af ÅOP.Det fremgår af betragtningerne til Kommissionens forslag til et direktivom ændring af forbrugerkreditdirektivets bilag I, del II, at erfaringernefra medlemsstaterne med implementeringen af forbrugerkreditdirektivethar vist, at antagelserne i forbrugerkreditdirektivets bilag I, del II, ikke ertilstrækkelige til at beregne ÅOP på en ensartet måde, samt at antagelser-ne ikke længere er tilpasset den kommercielle situation på markedet.Det anføres i forlængelse heraf, at det – for så vidt angår tidsubegrænse-de kreditaftaler – er nødvendigt at indsætte nye antagelser i direktivetsbilag I, del II, til brug ved beregningen af ÅOP. Det er desuden nødven-digt at fastsætte nye antagelser for tidspunktet for den første udnyttelse afkreditten og for tilbagebetalingerne.Forslaget er fremsat under henvisning til forbrugerkreditdirektivets arti-kel 19, stk. 5. Forslaget skal i medfør af forbrugerkreditdirektivets artikel25, stk. 2, behandles efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 5 a iRådets afgørelse af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår3

for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissio-nen (1999/468/EF), som ændret ved Rådets afgørelse 2006/512/EF.Det forventes, at forslaget den 4. juli 2011 skal behandles i Komitéen omforbrugerkreditaftaler, som Kommissionen har nedsat i overensstemmel-se med forbrugerkreditdirektivets artikel 25, stk. 1. Komitéen træffer af-gørelse med kvalificeret flertal.

3. Formål og indhold

3.1.

Formålet med forslaget er at sikre, at de supplerende antagelser i bi-lag I, del II, til forbrugerkreditdirektivet, er tilstrækkelige til at beregneÅOP på en ensartet måde, og at antagelserne samtidig er tilpasset denkommercielle situation på markedet for forbrugerkredit. Forslaget tilsig-ter at forbedre forbrugernes mulighed for at gennemskue og sammenlig-ne de forskellige kredittilbud.

3.2.

Efter forslagets artikel 1 skal de supplerende antagelser til brug vedberegningen af ÅOP i forbrugerkreditdirektivets bilag I, del II, erstattesmed de antagelser, der er fastsat i bilaget til forslaget.Med bilaget foreslås der indsat tre nye supplerende antagelser (e), (f) og(g), til brug ved beregningen af ÅOP. De øvrige antagelser (a), (b), (c),(d), (h), (i) og (j) i bilaget viderefører de gældende antagelser.

3.2.1.

Den foreslåede nye antagelse (e) vedrører tidsubegrænsede kredit-aftaler (open-end credit agreement), der ikke er kassekreditter. Ved entidsubegrænset kreditaftale forstås en aftale uden fast løbetid, herunderaftaler, hvor kreditten skal tilbagebetales i sin helhed inden for eller efteren bestemt periode, og som herefter kan udnyttes igen.Efter forslaget til antagelse (e), pkt. (i), skal det i tilfælde af en tidsube-grænset kreditaftale antages, at kreditten er stillet til rådighed for en peri-ode på 1 år regnet fra tidspunktet for den første udnyttelse af kreditten,og at saldoen (kapitalen, renter og eventuelle andre omkostninger) udlig-nes med forbrugerens sidste betaling.Efter forslaget til antagelse (e), pkt. (ii), skal det endvidere antages, atkapitalen tilbagebetales i lige store månedlige betalinger begyndende enmåned efter datoen for den første udnyttelse af kreditten. Hvis kapitaleninden for hver betalingsperiode skal tilbagebetales i sin helhed ved én4

betaling, skal successive trækninger og tilbagebetalinger af hele kapitalendog antages at finde sted over en periode på 1 år. Renter og andre om-kostninger skal pålægges i overensstemmelse hermed og som forudsat iaftalen.

3.2.2.

Efter forslaget til den nye antagelse (f), der omfatter andre kredit-aftaler end kassekreditter og tidsubegrænsede kreditaftaler, jf. antagelse(d) og (e), skal det i tilfælde, hvor datoen for eller størrelsen på en tilba-gebetaling ikke kan fastlægges, antages, at betalingen er foretaget på dettidligst mulige tidspunkt i henhold til aftalen og for det laveste beløb,som fremgår af aftalen, jf. pkt. (i). Hvis datoen for indgåelse af aftalenikke er kendt, skal datoen for den første trækning anses for at være dendato, som resulterer i det korteste interval mellem den pågældende datoog datoen for den første betaling, som forbrugeren skal foretage, jf. pkt.(ii).

3.2.3.

Efter forslaget til den nye antagelse (g) skal det i tilfælde, hvor da-toen for eller størrelsen af en betaling ikke ud fra aftalen eller antagelser-ne (d), (e) og (f) kan fastlægges, antages, at betalingen skal ske i overens-stemmelse med de datoer og betingelser, som kreditor kræver. Hvis hel-ler ikke disse er kendt, skal det antages, at betaling af renter sker sammenmed tilbagebetalingen af kapitalen, jf. pkt. (i), at andre omkostninger endrenter i form af et engangsbeløb betales på tidspunktet for kreditaftalensindgåelse, jf. pkt. (ii), at andre omkostninger end renter, som skal betalesflere gange, betales med faste intervaller fra datoen for den første tilba-gebetaling af kapitalen, og – hvis størrelsen på de nævnte omkostningerikke er kendt – antages de at være lige store, jf. pkt. (iii). Det skal herud-over antages, at den sidste betaling udligner saldoen, jf. pkt. (iv).

3.2.4.

Som nævnt ovenfor viderefører antagelserne (a), (b), (c), (d), (h),(i) og (j) allerede gældende antagelser. Den foreslåede antagelse (a) sva-rer således til den gældende antagelse (a), mens de foreslåede antagelser(b) og (c) svarer til henholdsvis de gældende antagelser (c) og (b). Deforeslåede antagelser (d), (h), (i) og (j) svarer til de gældende antagelser(h), (g), (i) og (j).

3.3.

Efter forslagets artikel 2 skal medlemsstaterne inden den 31. decem-ber 2012 vedtage og offentliggøre de nødvendige love og administrativebestemmelser med henblik på at gennemføre direktivet, og disse skal an-vendes fra den 1. januar 2013. Medlemsstaterne skal straks meddele5

Kommissionen teksten til disse bestemmelser og en sammenligningstabelmellem disse bestemmelser og forslaget.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet inddrages i overensstemmelse med forskriftspro-ceduren med kontrol, jf. artikel 5 a i Rådets afgørelse af 28. juni 1999 omfastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbe-føjelser, der tillægges Kommissionen (1999/468/EF), som ændret vedRådets afgørelse 2006/512/EF.Europa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig i sagen.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant, da der er tale om etdirektivforslag, der udmønter en hjemmel i forbrugerkreditdirektivet. Derer således i forbindelse med vedtagelsen af forbrugerkreditdirektivet ta-get stilling til spørgsmålet om nærhedsprincippet.

6. Gældende dansk ret

6.1.

Kreditaftaleloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 157 af 25. februar 2009med senere ændringer, regulerer aftaler om kredit. Formålet med kredit-aftaleloven er navnlig at beskytte låntageren, når denne indgår kreditafta-ler med en professionel kreditgiver. Loven har endvidere til formål at sik-re, at der er den rette balance mellem låntagere og kreditgivere således, atder skabes et velfungerende kreditmarked.Kreditaftaleloven er senest ændret ved lov nr. 535 af 26. maj 2010 omændring af lov om kreditaftaler og lov om markedsføring (Ændringersom følge af forbrugerkreditdirektivet), der gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv af 23. april 2008 om forbrugerkreditafta-ler og om ophævelse af Rådets direktiv 87/102/EØF. Loven trådte i kraftden 1. november 2010, dog med undtagelse af kreditaftalelovens § 19,stk. 1 og 4-7, om forbrugerens fortrydelsesret, der trådte i kraft den 11.juni 2010.Kreditaftaleloven indeholder i kapitel 1 generelle bestemmelser, dernærmere afgrænser lovens anvendelsesområde. I kapitel 2 findes reglerom kreditgiverens oplysningspligt, herunder bl.a. regler om beregning af6

ÅOP, og i kapitel 3 findes regler om fortrydelsesret. Herudover indehol-der loven bl.a. regler om tilsidesættelse af oplysningspligten (kapitel 6),forbrugerens betalinger (kapitel 7), forbrugerens misligholdelse (kapitel8) og kreditorskifte (kapitel 9).Kreditaftaleloven indeholder herudover 3 bilag. Bilag 1, del 1, indeholderen matematisk formel, som skal anvendes ved beregningen af ÅOP, mensbilag 1, del 4, indeholder en række supplerende antagelser. Bilag 2 inde-holder formularen ”Standardiserede europæiske forbrugerkreditoplysnin-ger”. Bilag 3 indeholder en særlig formular, som skal anvendes i forbin-delse med kreditaftaler om kassekredit og gældsomlægning (i stedet forformularen i bilag 2).

6.2.

ÅOP er i kreditaftalelovens § 4, nr. 9, defineret som de samlede om-kostninger i forbindelse med kreditaftalen udtrykt i procent pr. år af detsamlede kreditbeløb, eventuelt omfattende de omkostninger, der er nævnti § 16, stk. 3 og 4.Kreditaftalelovens § 16, der svarer til forbrugerkreditdirektivets artikel19, vedrører beregningen af ÅOP.Definitionen af ÅOP udbygges i § 16, stk. 1, hvoraf det fremgår, at ÅOPpå årsbasis svarer til nutidsværdien af alle fremtidige eller eksisterendeforpligtelser i form af udnyttede kreditmuligheder, tilbagebetalinger ogomkostninger, der er aftalt mellem kreditgiveren og forbrugeren. Efter §16, stk. 2, skal ÅOP beregnes ud fra den matematiske formel i lovens bi-lag 1. Efter § 16, stk. 3, skal kreditaftalens samlede omkostninger indgå iberegningen af ÅOP. Undtaget er dog omkostninger, som kun skal beta-les ved forbrugerens misligholdelse, samt omkostninger, som forbruge-ren skal betale udover købsprisen ved køb af varer og tjenesteydelser, nårdisse omkostninger er uafhængige af, om varen eller tjenesteydelsen kø-bes kontant eller på kredit.En kreditaftale vil ofte være knyttet til en konto, hvortil kreditbeløbet ud-betales. Det følger af § 16, stk. 4, at omkostningerne ved en sådan kontoskal indgå i beregningen af ÅOP, hvis åbningen heraf er obligatorisk. Detsamme gælder udgifter til betalingstransaktioner og omkostninger vedanvendelse af betalingsmidler. Omkostninger ved anvendelse af beta-lingsmidler kan f.eks. opstå, hvis kreditten er knyttet til et kontokort,hvor anvendelse af kontokortet er gebyrbelagt. Hvis det er muligt at åbneen konto i forbindelse med forbrugerkreditten, men det ikke er obligato-7

risk, skal de omkostninger, der er relateret til kontoen, dog ikke indgå iberegningen af ÅOP. Sådanne omkostninger skal i stedet angives separati kreditaftalen eller i en anden aftale med forbrugeren.Efter kreditaftalelovens § 16, stk. 5, skal beregningen af ÅOP baseres påden antagelse, at kreditaftalen opretholdes i hele det aftalte tidsrum, og atbåde kreditgiveren og forbrugeren opfylder deres forpligtelser i henholdtil kreditaftalen.Hvis kreditaftalen giver mulighed for en variabel rente, eller hvis om-kostninger, der skal indgå i beregningen af ÅOP, ikke kan opgøres på dettidspunkt, hvor beregningen skal foretages, fastslår § 16, stk. 6, at derved beregningen af ÅOP skal anvendes den antagelse, at såvel rentensom omkostninger er konstante i hele aftaleperioden, og at niveauet sva-rer til niveauet på beregningstidspunktet.Endelig følger det af § 16, stk. 7, at der ved beregningen af ÅOP omnødvendigt kan gøres brug af de supplerende antagelser i lovens bilag 1,del 4, jf. straks nedenfor.

6.2.1.

Som anført under pkt. 6.2 indeholder kreditaftalelovens bilag 1 enmatematisk formel, som skal anvendes ved beregningen af ÅOP. Herud-over indeholder bilag 1 bl.a. en række supplerende antagelser til brug vedberegningen af ÅOP (del 4). Bilag 1, del 4, svarer til forbrugerkreditdi-rektivets bilag I, del II.Kreditaftalelovens bilag 1, del 4, indeholder følgende supplerende anta-gelser:1)Hvis en kreditaftale stiller forbrugeren frit med hensyn til at udnyt-te kreditmuligheden, anses det samlede kreditbeløb for udnyttet isin helhed med det samme.Hvis en kreditaftale giver forskellige muligheder for at udnyttekreditmuligheden med forskellige omkostninger eller debitorrenter,anses det samlede kreditbeløb for udnyttet ved den højeste om-kostning og debitorrente anvendt på den mulighed for at udnyttekreditmuligheden, der oftest benyttes under den pågældende typekreditaftale.Hvis en kreditaftale generelt stiller forbrugeren frit med hensyn tilat udnytte kreditmuligheden, men også blandt de forskellige mu-ligheder for udnyttelse af kreditmuligheden fastsætter en begræns-8

ning med hensyn til beløb og tidsrum, anses kreditbeløbet for atvære udnyttet på den tidligste af de datoer, der er fastsat i aftalen,og i overensstemmelse med disse begrænsninger for udnyttelse afkreditmuligheden.Hvis der ikke er en fast tidsplan for tilbagebetalingen, antages det,a)at kreditten er stillet til rådighed for en periode på 1 år ogb)at kreditten tilbagebetales i 12 lige store månedlige rater.Hvis der er en fast tidsplan for tilbagebetaling, men størrelsen aftilbagebetalingen er fleksibel, skal størrelsen af hver tilbagebeta-ling anses for at være den laveste, som er fastsat i aftalen.Når kreditaftalen indeholder mere end én tilbagebetalingsdato, an-ses kreditten for stillet til rådighed og tilbagebetalingerne for fore-taget på den tidligste af de datoer, der er fastsat i aftalen, medmin-dre andet er angivet.Er der endnu ikke aftalt et loft for kreditten, anses loftet for at værepå 11.200 kr.Hvis der er tale om en kassekredit, anses det samlede kreditbeløbfor udnyttet i sin helhed og for kreditaftalens fulde løbetid. Hviskreditaftalens løbetid ikke kendes, beregnes de årlige omkostningeri procent ud fra den antagelse, at kredittens løbetid er 3 måneder.Hvis der i en begrænset periode eller for et begrænset beløb tilby-des forskellige rentesatser og omkostninger, anses rentesatsen ogomkostningerne for at være den højeste sats i hele kreditaftalensløbetid.I forbindelse med kreditaftaler, for hvilke der er aftalt en fast debi-torrente i den første periode, ved hvis udløb der fastsættes en nydebitorrente, som derefter med jævne mellemrum tilpasses i for-hold til en aftalt indikator, beregnes de årlige omkostninger i pro-cent ud fra den antagelse, at fra og med udløbet af perioden medden faste debitorrente er debitorrenten den samme som debitorren-ten på tidspunktet for beregningen af de årlige omkostninger i pro-cent baseret på værdien af den aftalte indikator på det pågældendetidspunkt.

Forslaget skønnes ikke at medføre samfundsøkonomiske konsekvenser afbetydning.Forslaget skønnes ikke at medføre administrative konsekvenser for er-hvervslivet af betydning.Forslaget skønnes at have en positiv virkning for beskyttelsesniveauet iDanmark, idet forslaget sigter mod at forbedre forbrugerens mulighed forat gennemskue og sammenligne forskellige kredittilbud.

8. Høring

Forslaget har været sendt i høring hos Forbrugerombudsmanden, Finans-tilsynet, Finansrådet og Finans og Leasing.Forbrugerombudsmanden og Finanstilsynet har ikke bemærkninger tilforslaget.Finansrådet har anført, at det klart bør defineres, hvilke produkter derfalder ind under antagelse (e). Finansrådet har endvidere anført, at det forså vidt angår antagelse (e) vil være mere hensigtsmæssigt at foretage enberegning fra det tidspunkt, hvor kreditten stilles til rådighed for forbru-geren end fra det tidspunkt, hvor kreditten første gang udnyttes, idet kre-ditgiver ikke på det tidspunkt, hvor kreditten ydes, er bekendt med, hvor-når kreditten første gang vil blive udnyttet. Finansrådet har herudoveranført, at almindelige kassekreditter og revolverende kreditter bør be-handles efter de samme antagelser. Finansrådet har desuden anført, atforslaget vil have administrative konsekvenser, idet eksisterende it-systemer mv. skal ændres.Finans og Leasing har oplyst, at den foreslåede definition af tidsube-grænsede kreditaftaler i antagelse (e), hvorved forstås en aftale uden fastløbetid, herunder aftaler, hvor kreditten skal tilbagebetales i sin helhedinden for eller efter en bestemt periode, og som herefter kan udnyttesigen, bør ændres til aftaler uden fast løbetid, herunder aftaler, hvor kre-dittenkantilbagebetales i sin helhed inden for eller efter en bestemt peri-ode, og som herefter kan udnyttes igen.Forslaget har skriftligt været forelagt Juridisk Specialudvalg.10