Europaudvalget 2010-11 (1. samling)
EUU Alm.del Bilag 47
Offentligt
906581_0001.png
RÅDET FOR
DEN EUROPÆISKE UNION
Bruxelles, den 21. oktober 2010 (25.10)
(OR. en)
15302/10
CO EUR-PREP 57
POLGEN 165
ECOFIN 649
NOTE
fra:
til:
Vedr.:
Taskforce oprettet af Det Europæiske Råd på mødet i marts 2010
Det Europæiske Råd
Den endelige rapport fra taskforcen
Hermed følger til delegationerne den endelige rapport fra taskforcen som anmodet om af Det Euro-
pæiske Råd på møderne den 25.–26. marts og den 17. juni 2010.
________________________
Bilag:
15302/10
DGGI
kb/AA/gb
1
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
906581_0002.png
Taskforcens endelige rapport til Det Europæiske Råd
1. DEL: R
ESUMÉ
Den finansielle krise og den seneste uro på statsgældsmarkederne har klart fremhævet udfordringer-
ne i Den Europæiske Unions økonomiske styring.
For at tackle disse udfordringer er der brug for en grundlæggende ændring i den europæiske øko-
nomiske styring svarende til den økonomiske og finansielle integration, der allerede er opnået med
Den Monetære Union og det indre marked. Anbefalingerne i rapporten fra taskforcen omhandler
den høje grad af indbyrdes afhængighed, især i euroområdet, samtidig med, at det nationale ansvar
inden for finans- og økonomipolitikken bevares. Anbefalingerne bør gennemføres i fem overordne-
de retninger:
1. Mod større finanspolitisk disciplin
Den budgetovervågningsramme, der i øjeblikket findes, og som defineres i stabilitets- og vækstpag-
ten (SVP), er stort set stadig gyldig. Den skal imidlertid anvendes bedre og mere konsekvent. Der er
især brug for større fokus på gæld og finanspolitisk bæredygtighed for at forbedre overholdelsen og
for at sikre, at de nationale finanspolitiske rammer afspejler EU's skattepolitiske regler.
Kriteriet om offentlig gæld skal afspejles bedre i budgetovervågningsmekanismen, ved at der ydes
større opmærksomhed til samspillet mellem underskud og gæld. Derfor anbefaler taskforcen at gøre
gældskriteriet i traktaten operationelt ved at definere en passende kvantitativ reference og anvende
den effektivt - med behørig hensyntagen til alle de relevante faktorer - især som udløser under pro-
ceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud.
For at øge deres effektivitet i fremtiden bør der gradvis anvendes en bredere vifte af sanktioner og
foranstaltninger, af både finansiel og omdømmemæssig/politisk karakter, inden for både det fore-
byggende og det korrigerende element i SVP, og det bør ske i en tidligere fase i budgetovervåg-
ningsprocessen. Der skal sikres retfærdighed, proportionalitet og ligebehandling medlemsstaterne
imellem.
15302/10
DGGI
kb/AA/gb
2
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
906581_0003.png
De anbefalede politiske og omdømmemæssige foranstaltninger går lige fra strengere indberetnings-
krav til ad hoc-rapportering til Det Europæiske Råd samt øget overvågning, senere efterfulgt af en
offentlig rapport.
De anbefalede finansielle sanktioner går fra deponering af rentebærende beløb til bøder. De vil i
første omgang udelukkende finde anvendelse på medlemsstater inden for euroområdet. Håndhævel-
sesforanstaltningerne udvides hurtigst muligt og senest i forbindelse med næste flerårige finansielle
ramme til alle medlemsstater
1
ved at gøre en række af EU's udgifter betinget af overholdelsen af
SVP.
Der vil også med en højere grad af regelbaseret beslutningstagning blive skabt en mere effektiv ef-
terlevelsesordning. Derfor foreslås det at indføre en omvendt flertalsregel for vedtagelsen af hånd-
hævelsesforanstaltninger. Det betyder i praksis, at Kommissionens henstillinger vedtages, medmin-
dre et kvalificeret flertal af medlemsstater i Rådet stemmer imod inden for en given frist.
Et sæt vedtagne minimumskrav til de nationale finanspolitiske rammer skal opfyldes inden udgan-
gen af 2013 og skal dække de vigtigste områder. Der bør desuden vedtages et sæt ikke-bindende
standarder. Kommissionen og Rådet vurderer de nationale finanspolitiske rammer.
Taskforcen anbefaler også en række foranstaltninger for at styrke Eurostat og det europæiske stati-
stiske system yderligere.
2. Bredere økonomisk overvågning: En ny overvågningsmekanisme
Den globale krise har vist, at overholdelse af stabilitets- og vækstpagten ikke er tilstrækkelig til at
sikre en afbalanceret vækst i EU.
Taskforcen anbefaler derfor, at der indføres en ny mekanisme til makroøkonomisk overvågning,
som understøttes af en ny retlig ramme ved siden af den budgetfokuserede SVP.
1
Med undtagelse af Det Forenede Kongerige, jf. traktatens protokol 15.
kb/AA/gb
DGGI
3
15302/10
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
906581_0004.png
Der gennemføres en årlig vurdering af risikoen for makroøkonomiske ubalancer og svagheder, hvor
der anvendes en advarselsordning baseret på et begrænset antal indikatorer. I tilfælde af faktiske
eller potentielle uforholdsmæssigt store ubalancer bør Kommissionen foretage en dybtgående ana-
lyse. I særligt alvorlige tilfælde bør Rådet iværksætte en procedure i forbindelse med "uforholds-
mæssigt store ubalancer" med en frist for at træffe en række politiske foranstaltninger med henblik
på at løse problemet. Medlemsstaterne i euroområdet kan i sidste ende risikere sanktioner i tilfælde
af vedvarende manglende overholdelse.
3. Dybere og bredere samordning: det europæiske halvår
En af de første anbefalinger fra taskforcen med henblik på at styrke samordningen af politikker, det
såkaldte europæiske halvår, er allerede vedtaget og gennemføres fra 1. januar 2011. Hvert forår bli-
ver det muligt at foretage en samtidig vurdering af både de budgetforanstaltninger og de strukturre-
former, der fremmer vækst og beskæftigelse. Det vil være med til at sikre, at der tages bedre hensyn
til dimensionen EU/euroområdet, når landene udarbejder budgetter og reformprogrammer.
4. En robust ramme for krisestyring
Siden oprettelsen af taskforcen er den europæiske finansielle stabilitetsfacilitet for euroområdet og
den europæiske finansielle stabiliseringsmekanisme blevet etableret og de er nu fuldt operationelle
og giver derfor gode muligheder for at tage de udfordringer op, der måtte komme i de næste tre år.
Taskforcen mener, at der på mellemlang sigt er brug for at etablere en troværdig kriseløsningsram-
me for euroområdet, der er i stand til at tackle alvorlig finansiel uro og undgå afsmitning. Den vil
resolut skulle tackle den moralske hasard, der ligger i enhver førkrisekontekst. Der skal arbejdes
videre med de præcise egenskaber og de operationelle midler i forbindelse med en sådan kriseme-
kanisme.
15302/10
DGGI
kb/AA/gb
4
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
906581_0005.png
5. Stærkere institutioner med henblik på en mere effektiv økonomisk styring
Stærkere institutioner både nationalt og på EU-niveau vil bidrage til at forbedre den økonomiske
styring. På nationalt niveau anbefaler taskforcen brug eller etablering af offentlige instanser eller
organer, der kan levere uafhængige analyser, vurderinger og prognoser vedrørende nationale
finanspolitiske spørgsmål som et middel til at styrke den finanspolitiske styring og sikre bæredyg-
tighed på lang sigt.
***
Disse anbefalinger er i overensstemmelse med det mandat, der blev givet af Det Europæiske Råd på
mødet den 25.-26. marts 2010, og med interimsrapporten fra formanden for Det Europæiske Råd til
Det Europæiske Råd i juni og september. Gennemførelsen af taskforcens anbefalinger vil medføre
en betydelig styrkelse af den økonomiske søjle i Den Økonomiske og Monetære Union. Den vil
styrke tilliden og bidrage til bæredygtig vækst.
Det bliver nødvendigt at vedtage afledt ret på grundlag af Kommissionens forslag for at kunne gen-
nemføre mange af disse anbefalinger. Taskforcen opfordrer alle parter til at vælge en fast track-
tilgang for at sikre en effektiv gennemførelse af de nye tilsynsordninger hurtigst muligt.
15302/10
DGGI
kb/AA/gb
5
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
906581_0006.png
2. DEL: R
APPORT
1.
I
NDLEDNING
1.
Taskforcen blev oprettet af Det Europæiske Råd på mødet den 25.-26. marts 2010 med man-
dat til inden årets udgang at forelægge de foranstaltninger, der er nødvendige for at nå målet
om en forbedret kriseløsningsramme og bedre budgetdisciplin, idet den undersøger alle mu-
ligheder for at styrke den retlige ramme. Det Europæiske Råd gav den 17. juni 2010 sin til-
slutning til de første retningslinjer fra taskforcen og så frem til dens endelige rapport i oktober
i år.
2.
Denne rapport opridser de vigtigste politikanbefalinger og konkrete forslag, som taskforcen er
nået til enighed om, og foreslår, hvilke skridt der videre skal tages for at gennemføre dem.
Den sigter mod at opnå et "kvantespring" med hensyn til mere effektiv økonomisk styring i
EU og euroområdet, der skal opnås ved hjælp af fem hovedsøjler:
i) finanspolitisk disciplin, navnlig gennem en stærkere stabilitets- og vækstpagt
ii) bredere økonomisk overvågning, der omfatter makroøkonomiske ubalancer og konkurren-
ceevne
iii) dybere og bredere koordinering
iv) en robust ramme for krisestyring
v) stærkere institutioner samt mere effektiv og regelbaseret beslutningstagning.
3.
Disse forslag sigter mod at afspejle de specifikke træk ved EU's økonomiske og monetære
integration. Som den seneste krise tydeligt har vist, er den største udfordring at håndtere den
ekstremt høje grad af indbyrdes afhængighed, især i euroområdet, og samtidig bevare det na-
tionale ansvar inden for finanspolitik.
4.
Det haster med en øget koordinering af de økonomiske politikker i Den Europæiske Union
som helhed, og med henblik på en hurtig gennemførelse sigter alle taskforcens anbefalinger
mod en maksimal udnyttelse af alle de muligheder, som EU's afledte ret kan bidrage med in-
den for Den Europæiske Unions gældende retlige ramme. Disse anbefalinger bør gennemføres
så hurtigt som muligt.
15302/10
DGGI
kb/AA/gb
6
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
906581_0007.png
2.
P
OLITIKANBEFALINGER
2.1. Mod større finanspolitisk disciplin
5.
Budgetovervågningsrammen er afgørende for at sikre finanspolitisk disciplin samt de offent-
lige finansers bæredygtighed på mellemlang og lang sigt. Taskforcen anbefaler at styrke bud-
getovervågning og overholdelse af EU's budgetregler. Alle de elementer, der fremlægges i
dette afsnit, sigter mod en bedre og mere konsekvent gennemførelse af stabilitets- og vækst-
pagten (SVP) med henblik på at skabe et solidt grundlag for langsigtet finanspolitisk stabilitet
i hele Den Europæiske Union.
2.1.1. Øget fokus på finanspolitisk bæredygtighed
6.
Taskforcen anbefaler, at kriteriet om offentlig gæld afspejles bedre i budgetovervågningsme-
kanismen.
7.
Denne anbefaling er i overensstemmelse med traktatens grundprincipper og SVP. I praksis har
gennemførelsen af SVP dog indtil videre primært været fokuseret på underskudskriteriet.
Taskforcen anbefaler, at offentlig gæld og finanspolitisk bæredygtighed fremover tillægges
større betydning i budgetovervågningsrammen. En stor gældsbyrde hæmmer vækstperspekti-
ver på mellemlang og lang sigt, øger risikoen for finanspolitisk ustabilitet og reducerer evnen
til at gennemføre kontracykliske finanspolitikker, når behovet opstår. Reducering af gældsni-
veauer er også særlig vigtig i betragtning af de aldrende befolkninger og virkningen af de se-
neste bankredningspakker.
8.
Der bør rettes større opmærksomhed mod samspillet mellem underskud og gæld, og det i SVP
definerede gældskriterium bør gøres operationelt med henblik på effektiv anvendelse.
9.
I den forebyggende del af SVP bør der kræves en hurtigere tilpasningslinje mod de mellem-
sigtede målsætninger (MTO) for medlemsstater, der oplever et gældsniveau på over 60 % af
BNP eller udtalte risici med hensyn til overordnet gældsbæredygtighed.
15302/10
DGGI
kb/AA/gb
7
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
906581_0008.png
10.
I den korrigerende del af SVP anbefaler taskforcen, at det under proceduren i forbindelse med
uforholdsmæssigt store underskud vurderes, hvorvidt budgetunderskuddet er i overensstem-
melse med en konstant, betydelig og holdbar nedgang i gældskvoten. Såfremt gælden ikke går
i en tilfredsstillende nedadgående retning, bør en nedbringelse af underskuddet ned under 3 %
af BNP derfor ikke være tilstrækkelig til at opnå en ophævelse af underskudsproceduren.
Ligeledes vil medlemsstater med gældskvoter på over 60 % af BNP og et underskud på under
3 % af BNP blive underlagt underskudsproceduren, medmindre nedgangen i gælden i en gi-
ven forudgående periode betragtes som tilfredsstillende.
11.
De præcise kvantitative kriterier, metoden og indfasningsbestemmelserne til vurdering af,
hvorvidt gælden nedbringes i et tilfredsstillende tempo, skal defineres og fastsættes i den af-
ledte ret og/eller i adfærdskodeksen. Dynamikken i den offentlige gæld bestemmes ikke ude-
lukkende af budgetunderskuddet, og der vil derfor være behov for en vurdering, inden der
iværksættes en underskudsprocedure på baggrund af gældskriteriet. Alle relevante faktorer
bør tages i betragtning, jf. Kommissionens forslag, ved en vurdering af, om tempoet for ned-
bringelse af gælden er tilfredsstillende.
12.
Der bør rettes særlig opmærksomhed mod virkningen af pensionsreformer i forbindelse med
gennemførelsen af SVP på gæld og underskuddet, f.eks. i form af oprettelse af en obligatorisk
anden søjle.
2.1.2. Styrket overholdelse
13.
Den seneste økonomiske krise har tydeligt vist behovet for at øge troværdigheden og effekti-
viteten af EU's finanspolitiske regler ved hjælp af strengere håndhævelsesmekanismer, der
skal styrke incitamenterne til at anvende EU-regler og -henstillinger samt forhindre uønskede
budgetudviklinger i medlemsstaterne.
15302/10
DGGI
kb/AA/gb
8
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
906581_0009.png
14.
For at styrke incitamenternes effektivitet i fremtiden bør der gradvis anvendes en bredere vifte
af sanktioner og foranstaltninger, af både finansiel og omdømmemæssig/politisk karakter, i
både den forebyggende og den korrigerende del af SVP, og det på et tidligere tidspunkt i bud-
getovervågningsprocessen. Der bør sikres retfærdighed, proportionalitet og ligebehandling
medlemsstaterne imellem. Taskforcen mener dog, at differentiering i timingen og graden af
håndhævelse af SVP mellem medlemsstater i og uden for euroområdet er berettiget ved en
højere grad af integration og indbyrdes forbindelser inden for euroområdet i sammenligning
med EU som helhed.
15.
Taskforcen anbefaler, at de eksisterende sanktioner i henhold til SVP suppleres med følgende
foranstaltninger:
a) En udvidelse af spektrummet af disponible foranstaltninger for at sikre en strengere
overholdelse
16.
Indførelse af
nye omdømmemæssige og politiske foranstaltninger,
der bør indfases gradvis:
o
Indførelse af anbefalinger og nye indberetningskrav i den forebyggende del af SVP i det
tilfælde, hvor en medlemsstats tilpasningslinje vurderes til at være utilstrækkelig.
o
Såfremt en medlemsstat ikke gennemfører en henstilling fra Rådet, forelægger Rådet og
Eurogruppen en formel rapport for Det Europæiske Råd.
o
Såfremt en medlemsstat er underlagt øget overvågning i henhold til SVP, foretages der
også lokal kontrol ved en mission fra Europa-Kommissionen, og i samarbejde med ECB
for euroområdets medlemsstater og dem, der deltager i ERM II. Efter disse missioner
bør der følge en rapport, der udarbejdes af Kommissionen til Rådet, og som kan offent-
liggøres.
15302/10
DGGI
kb/AA/gb
9
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
906581_0010.png
17.
Der bør også indføres
nye finansielle håndhævelsesforanstaltninger
i forbindelse med sta-
bilitets- og vækstpagten.
18.
Målsætningen på mellemlang sigt er, at alle medlemsstater skal omfattes af håndhævelses-
mekanismen under behørig hensyntagen til den specifikke situation i Det Forenede Kongerige
i forbindelse med protokol nr. 15 der er knyttet til traktaterne. En
tilgang i to faser,
og som
starter med euroområdet, betragtes dog som en pragmatisk fremgangsmåde under hensynta-
gen til behovet for hurtigt at styrke SVP i euroområdet, der har en højere grad af integration:
i)
I
første fase
indføres der yderligere håndhævelsesforanstaltninger, f.eks. rentebærende
deponeringer og ikke-rentebærende deponeringer samt bøder,
udelukkende for euro-
området
i henhold til artikel 136 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde
(TEUF).
ii)
I
anden fase
vil der hurtigst muligt skulle gennemføres styrkede håndhævelsesforan-
staltninger for
alle EU-medlemsstater
[med undtagelse af Det Forenede Kongerige, jf.
protokol nr. 15 der er knyttet til traktaterne, og senest i forbindelse med den næste fler-
årige finansielle ramme. Dette skal gøres ved at indføre konditionalitetsbestemmelser
om overholdelse af SVP-kravene i de relevante forordninger om EU's udgifter. Anven-
delsesområdet bør være så bredt som muligt, og udformningen skal sikre lige vilkår for
og ligebehandling af medlemsstaterne (håndhævelsesforanstaltningerne bør for eksem-
pel defineres som en procentdel af BNP). Håndhævelsesforanstaltninger bør i princippet
gennemføres i samme etape som inden for euroområdet.
b) Gradvis indførelse af sanktioner for medlemsstater inden for euroområdet på et tidligere
tidspunkt
19.
I dette afsnit beskrives, hvad der bør gøres i første fase med hensyn til håndhævelsesforan-
staltninger for euroområdet på grundlag af afledt ret, baseret på artikel 136. For lande uden for
euroområdet finder der ingen procedureændringer sted i denne første fase.
15302/10
DGGI
kb/AA/gb
10
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
906581_0011.png
20.
Taskforcen anbefaler at indføre følgende foranstaltninger i den
forebyggende del af SVP.
Der udløses sanktioner, hvis en medlemsstat, selv med et underskud på under 3 %, afviger be-
tydeligt fra den tilpasningslinje, der er fastsat i SVP, og ikke korrigerer denne afvigelse. Vur-
deringen af overholdelse i den forebyggende del baseres på ændringen i det strukturelle un-
derskud. Dette omfatter en vurdering af udviklingen i udgifterne efter fradrag af diskretionære
afgiftsjusteringer. Den specifikke metode og de specifikke parametre for denne vurdering de-
fineres i den afledte ret og/eller adfærdskodeksen.
21.
Proceduren for gennemførelse af denne foranstaltning vil bygge på følgende etaper:
I tilfælde af en betydelig afvigelse fra tilpasningslinjen udsteder Kommissionen en tidlig
advarsel. Rådet vil inden for en måned vedtage en henstilling med henblik på politikfor-
anstaltninger, hvori der fastsættes en frist for at tackle afvigelsen på grundlag af en hen-
stilling fra Kommissionen baseret på artikel 121, stk. 4, i traktaten.
Hvis den pågældende medlemsstat ikke træffer passende foranstaltninger inden for fem
måneder, vedtager Rådet straks en henstilling, der påbyder den at gøre det, på grundlag
af en henstilling fra Kommissionen på grundlag af artikel 121, stk. 4, i traktaten. Samti-
dig pålægges medlemsstaten i euroområdet at foretage en rentebærende deponering
(efter reglen om omvendt flertal).
Hele processen skal ikke vare længere end seks måneder. Perioden på fem måneder re-
duceres til tre, hvis Kommissionen i sin henstilling til Rådet mener, at situationen er
særligt alvorlig og berettiger til en hurtig indsats.
22.
Taskforcen anbefaler at indføre følgende foranstaltninger i den
korrigerende del af SVP:
Hvis en medlemsstat, der allerede har skullet foretage en rentebærende deponering un-
der den forebyggende del af SVP, underlægges underskudsproceduren, ændres den ren-
tebærende deponering til en ikke-rentebærende deponering.
15302/10
DGGI
kb/AA/gb
11
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
906581_0012.png
Når en medlemsstat, der er underlagt underskudsproceduren, ikke har skullet foretage
en rentebærende deponering under den forebyggende del, vedtager Rådet som hovedre-
gel en henstilling, der fastsætter en frist for virkningsfulde foranstaltninger på grundlag
af en henstilling fra Kommissionen. I tilfælde af særligt alvorlige policyforsømmelser
vil Rådet på grundlag af en henstilling fra Kommissionen øjeblikkeligt kunne anvende
sanktioner.
Hvis Rådet på grundlag af artikel 126, stk. 8, i traktaten fastslår, at medlemsstaten ikke
har truffet virkningsfulde foranstaltninger for at korrigere det uforholdsmæssigt store
underskud inden for den givne frist, vil der blive pålagt en bod, der skal træffes afgørel-
se om efter reglen om omvendt flertal.
Hvis Rådet finder, at medlemsstaten fortsat undlader at efterkomme Rådets henstillinger
(artikel 126, stk. 9, i traktaten), pålægges boden i overensstemmelse med eksisterende
bestemmelser i SVP, herunder et variabelt element, der hænger sammen med under-
skuddets størrelse.
Når situationen berettiger til det, kan etaperne under underskudsproceduren fremskyn-
des (f.eks. kan fristen for virkningsfulde foranstaltninger nedsættes til tre måneder i ste-
det for seks måneder).
23.
Disse nye sanktioner og foranstaltninger med henblik på overholdelse af bestemmelserne kan
ikke finde anvendelse med tilbagevirkende kraft. Der vil være brug for en overgangsfase for
nogle elementer i disse forslag.
c) beslutningsproceduren i forbindelse med disse nye finansielle håndhævelsesforanstalt-
ninger bør sikre en øget automatik
24.
Der bør vedtages en omvendt flertalsregel i forbindelse med den afledte ret for de foreslåede
nye håndhævelsesforanstaltninger (dvs. rentebærende deponering i den forebyggende del af
pagten, ikke-rentebærende deponering, når et land er underlagt underskudsproceduren, bod i
tilfælde af manglende overholdelse). For den senere fase af sanktionen (dvs. forhøjet bod i til-
fælde af vedvarende manglende overholdelse), der i øjeblikket er fastsat i traktaten, vil den
sædvanlige flertalsregel i Rådet fortsat finde anvendelse.
15302/10
DGGI
kb/AA/gb
12
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
906581_0013.png
25.
Afgørelser om de nye håndhævelsesforanstaltninger bør bygge på henstillinger fra Kommis-
sionen. Kommissionens henstillinger vedtages, medmindre et kvalificeret flertal af medlems-
stater i Rådet stemmer imod inden for en given frist. De praktiske forhold i forbindelse med
beslutningsprocessen bør defineres præcist i lovgivningsprocessen.
26.
Dette vil øge automatikken i beslutningstagningen i forhold til budgetdisciplinen, øge Kom-
missionens rolle væsentligt og bidrage til troværdigheden af det regelbaserede system. Kom-
missionen vil vedtage alle nødvendige foranstaltninger for at sikre, at den opfylder sine for-
pligtelser i fuld uafhængighed, og strengt gennemføre det, den har vedtaget.
2.1.3. Forbedring af de nationale finanspolitiske regler og rammer
27.
Taskforcen har erkendt behovet for at styrke medlemsstaternes ejerskab af EU's finanspoliti-
ske regler. At forstærke de nationale budgetrammer
2
og sikre overholdelse af EU's finanspoli-
tiske regler er vigtigt for at styrke budgetdisciplinen og sikre overholdelse af SVP. Dette er
særlig vigtigt, eftersom finanspolitiske afgørelser forbliver decentraliserede i ØMU'ens arki-
tektur.
28.
En tostrenget tilgang anbefales. Et sæt vedtagne minimumskrav til de nationale rammer skal
opfyldes. Alle nationale finanspolitiske rammer skal opfylde kravene på følgende områder se-
nest i 2013: i) offentlige regnskabssystemer og statistikker ii) numeriske regler (iii) prognose-
systemer iv) effektive mellemsigtede budgetrammer og v) passende dækning af generelle of-
fentlige finanser.
29.
Ud over disse minimumskrav bør der vedtages et sæt ikke-bindende supplerende standarder,
der bl.a. dækker anvendelsen af topstyrede budgetprocesser, finanspolitiske regler og offentli-
ge instansers rolle (f.eks. finansråd), der har til opgave at levere uafhængige analyser, vurde-
ringer og prognoser i forbindelse med nationale finanspolitiske spørgsmål.
2
En national finanspolitisk ramme er det sæt af elementer, der understøtter national finanspoli-
tisk styring, dvs. de landespecifikke institutionelle, lovgivningsmæssige og regulerende ram-
mer, der former udformningen og gennemførelsen af finanspolitikken på landeniveau.
kb/AA/gb
DGGI
13
15302/10
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
906581_0014.png
30.
For at øge deres troværdighed og sikre sammenhæng i medlemsstaterne vurderer Europa-
Kommissionen og Rådet effektiviteten af nationale finanspolitiske rammer, når de vurderer
stabilitets- og konvergensprogrammer og udsteder om nødvendigt henstillinger for at styrke
dem.
2.1.4. Statistiske datas forbedrede kvalitet
31.
Strengere overvågnings- og håndhævelsesmekanismer skal bygge på gennemsigtige, pålideli-
ge og rettidige statistikker. Rådet har for nylig vedtaget en forordning om en styrkelse af
Eurostats revisionsbeføjelser
3
. Men yderligere skridt, herunder yderligere at styrke det euro-
pæiske statistiske systems faglige uafhængighed samt Eurostats revisionsbeføjelser, bør over-
vejes. Sanktioner for gentagne statistiske problemer, som f.eks. manglende validering af data
fra Eurostats side, bør også overvejes. Den bindende karakter af adfærdskodeksen for europæ-
iske statistikker bør styrkes, og nogle af minimumsstandarderne bør fastlægges i en retsakt.
Fuld gennemførelse af bestemmelserne i kodeksen skal fremskyndes, navnlig for at styrke
mandaterne til dataindsamling og yderligere forbedre kvaliteten.
2.2. Bredere økonomisk overvågning og udvidet koordinering
2.2.1. En ny overvågningsmekanisme
32.
Vedvarende og store makroøkonomiske ubalancer og forskelle i konkurrenceevne, navnlig
blandt medlemsstaterne i euroområdet, øger EU's økonomiske sårbarhed og er en trussel mod
den monetære unions tilfredsstillende funktion. Den globale krise har vist, at overholdelse af
SVP ikke er nok. Udviklingen i forbruget, boligboblerne og akkumuleringen af ekstern og in-
tern gæld i nogle medlemsstater har gjort krisens virkninger værre og har begrænset evnen til
at handle. I betragtning af den høje grad af indbyrdes økonomisk og finansiel afhængighed,
navnlig blandt medlemsstaterne i euroområdet, kan sådanne ubalancer skabe alvorlig afsmit-
ning, der truer stabiliteten i EU's økonomi som helhed.
3
Rådets forordning (EU) 679/2010 af 26. juli 2010 for så vidt angår kvaliteten af de statistiske
data til brug ved proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud.
kb/AA/gb
DGGI
14
15302/10
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
906581_0015.png
33.
Med hensyn til euroområdet er der brug for foranstaltninger til tackling af makroøkonomiske
ubalancer og forskelle i konkurrenceevne i alle medlemsstater, men politikudfordringernes
art, vigtighed og hastende karakter varierer betydeligt mellem de pågældende medlemsstater. I
betragtning af sårbarheden og omfanget af den nødvendige tilpasning er behovet for politiktil-
tag særlig presserende i medlemsstater med vedvarende store underskud på de løbende poster
og store tab af konkurrenceevne. I medlemsstater, der har akkumuleret store overskud på de
løbende poster, bør politikkerne tage sigte på at identificere og gennemføre strukturreformer,
der hjælper til at styrke deres nationale efterspørgsels- og vækstpotentiale.
34.
Taskforcen anbefaler en øget makroøkonomisk overvågning med indførelsen af en ny meka-
nisme, der understøttes af en ny retlig ramme baseret på artikel 121 i TEUF sammen med
SVP, der finder anvendelse på alle EU-medlemsstater og tager hensyn til euroområdets speci-
fikke karakter. Gennemførelsen af denne mekanisme skal ske på en måde, der sikrer sammen-
hæng med overvågningen af finanspolitikkerne, vækstfremmende strukturreformer og makro-
finansiel stabilitet og undgår dobbeltarbejde og overlapning.
35.
Denne nye overvågningsramme bør bygge på en tostrenget tilgang:
i)
For det første en årlig vurdering af risikoen for makroøkonomiske ubalancer og sårbar-
heder i forbindelse med vurderingerne af medlemsstaternes nationale reformprogram-
mer og stabilitets- og konvergensprogrammer, herunder en advarselsordning, der bygger
på en resultattavle, der omfatter et begrænset antal indikatorer og økonomiske analyser.
Kommissionen skal foretage en dybtgående analyse af den pågældende medlemsstat,
hvis advarselsordningen signalerer faktiske eller potentielt uforholdsmæssigt store uba-
lancer. Denne dybtgående analyse kan omfatte landeovervågningsmissioner, der gen-
nemføres af Kommissionen i samarbejde med ECB for medlemsstater i euroområdet og
ERM II-medlemsstater.
ii)
For det andet en håndhævelsesramme, der omfatter en korrigerende fase, der skal styrke
gennemførelsen af afhjælpende foranstaltninger i tilfælde af skadelige makroøkonomi-
ske ubalancer.
15302/10
DGGI
kb/AA/gb
15
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
906581_0016.png
2.2.1.1. Indikatorer
36.
Denne overvågningsmekanisme bør bygge på praktiske, enkle, målbare og disponible indika-
torer. Resultattavlen med indikatorer og navnlig advarselstærskler bør differentieres for med-
lemsstater i og uden for euroområdet for at tage hensyn til særlige træk ved den monetære
union og afspejle relevante økonomiske omstændigheder. Kommissionen vil udarbejde en
liste over indikatorer, der skal godkendes af Rådet og ajourføres, hvis det findes passende.
2.2.1.2. Håndhævelse
37.
Hvis en medlemsstats økonomiske politikker ikke er i overensstemmelse med de overordnede
retningslinjer for de økonomiske politikker, eller der er risiko for at bringe Den Økonomiske
og Monetære Unions rette virkemåde i fare, kan Kommissionen rette en tidlig advarsel direkte
til den pågældende medlemsstat. I tilfælde af særligt alvorlige ubalancer bør Rådet på grund-
lag af en henstilling fra Kommissionen fastslå, at medlemsstaten betragtes som havende ufor-
holdsmæssigt store ubalancer. Dette vil udløse "den korrigerende del" af mekanismen baseret
på artikel 121, stk. 4. Rådet bør stile en række politikanbefalinger om at korrigere ubalancerne
til den pågældende medlemsstat på grundlag af henstillinger fra Kommissionen. I det omfang
Rådets henstillinger omhandler finanspolitikker, skal de være i overensstemmelse med hen-
stillingerne under SVP. Uden at det berører ØkofinRådets overordnede, koordinerende rolle,
kan Rådet i sammensætningerne konkurrenceevne og EPSCO med fordel inddrages, hvis hen-
stillingernes rækkevidde omfatter spørgsmål, der hører under deres kompetence.
38.
Den pågældende medlemsstat bør være forpligtet til regelmæssigt at aflægge rapport om de
fremskridt, der gøres med hensyn til gennemførelsen. Desuden bør Kommissionen overvåge
gennemførelsen af henstillingerne, herunder gennem overvågningsmissioner, når det er hen-
sigtsmæssigt, inden for rammerne af proceduren for uforholdsmæssigt store ubalancer, i sam-
arbejde med ECB for medlemsstater i euroområdet og ERM II-medlemsstater. Hvis henstil-
lingerne ikke gennemføres, vil missionernes konklusioner blive offentliggjort, og derefter vil
der følge en rapport til Det Europæiske Råd.
15302/10
DGGI
kb/AA/gb
16
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
906581_0017.png
39.
For medlemsstater i euroområdet bør håndhævelsesmekanismen i sidste instans føre til sank-
tioner i tilfælde af gentagen manglende overholdelse af Rådets henstillinger. Da der på dette
område kan være lange tidsintervaller mellem vedtagelsen af korrigerende foranstaltninger og
den faktiske fjernelse af ubalancerne, idet der ikke nødvendigvis er en direkte årsagssammen-
hæng, bør Rådets vurdering fokusere på en effektiv gennemførelse af de anbefalede tiltag.
40.
Rådets afgørelser vedrørende sanktioner baseret på artikel 136 i traktaten om Den Europæiske
Unions funktionsmåde vil kun blive vedtaget af medlemsstaterne i euroområdet. Stemmeaf-
givningen fra det medlem af Rådet, der repræsenterer den medlemsstat, der er berørt af afgø-
relserne, tages ikke i betragtning.
41.
Den samme beslutningsproces, der er foreslået ovenfor for den nye sanktionsordning under
SVP, bør også finde anvendelse på alle nye håndhævelsesforanstaltninger for den makroøko-
nomiske overvågningsmekanisme.
2.2.2. Udvidet og bredere koordinering - "det europæiske halvår"
42.
På baggrund af de tidligere anbefalinger fra taskforcen har en styrket cyklus af politisk koor-
dinering, det såkaldte "europæiske halvår", allerede opnået tilslutning fra Det Europæiske Råd
og er vedtaget af Rådet. Den vil blive gennemført pr. 1. januar 2011.
43.
Denne cyklus af styrket forudgående koordinering vil i tråd med Europa 2020-strategien om-
fatte alle elementer af økonomisk overvågning, herunder politikker, der skal sikre budgetdi-
sciplin og makroøkonomisk stabilitet og fremme vækst. Eksisterende processer – f.eks. under
SVP og de overordnede retningslinjer for de økonomiske politikker – vil blive gjort tidsmæs-
sigt sammenfaldende, men forbliver adskilte juridisk set. Medlemsstaterne fremsender deres
stabilitets- og konvergensprogrammer og nationale reformprogrammer på samme tidspunkt i
foråret, og Europa-Kommissionen vurderer dem samtidig.
15302/10
DGGI
kb/AA/gb
17
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
906581_0018.png
44.
Denne indledende drøftelse på EU-plan vil være med til at sikre, at der tages bedre hensyn til
dimensionen EU/euroområdet, når landene udarbejder budgetter og reformprogrammer, og vil
derfor bidrage til en højere grad af politisk koordination blandt medlemsstaterne. For at sikre,
at spørgsmål vedrørende makrofinansiel stabilitet også tages op til overvejelse sideløbende
med makroøkonomiske politikker og finans- og strukturpolitikker, bør der tages hensyn til de
relevante kommunikationer fra Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici (såsom advars-
ler og henstillinger).
45.
For yderligere at styrke nationalt ejerskab til de henstillinger, der fremsættes under "det euro-
pæiske halvår", forventes regeringerne at medtage politikanbefalinger fra Rådet og/eller
Kommissionen, når de forelægger budgetforslag for det nationale parlament, ledsaget af en
forklaring om, hvordan disse er blevet indarbejdet.
15302/10
DGGI
kb/AA/gb
18
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
906581_0019.png
2.3. Hen imod en robust ramme for krisestyring
46.
Den græske krise har vist, at der er behov for en mere robust ramme for krisestyring. De sene-
ste hændelser har vist, at den finansielle uro i en medlemsstat hurtigt kan true den makrofi-
nansielle stabilitet i EU som helhed gennem forskellige afsmitningskanaler. Dette gælder
navnlig for euroområdet, hvor økonomierne og især de finansielle sektorer er tæt forbundne,
og hvor der har manglet krisestyringsfaciliteter.
47.
Siden oprettelsen af taskforcen er den europæiske finansielle stabilitetsfacilitet for medlems-
stater i euroområdet og den europæiske finansielle stabiliseringsmekanisme blevet etableret,
og de er nu fuldt operationelle og giver derfor gode muligheder for at tage de udfordringer op,
der måtte komme i de næste tre år. De supplerer betalingsbalancebistanden til medlemsstater
uden for euroområdet (baseret på artikel 143 i traktaten).
48.
Taskforcen mener, at der på mellemlang sigt er brug for at etablere en troværdig kriseløs-
ningsramme for euroområdet, der er i stand til at tackle alvorlig finansiel uro og undgå af-
smitning. Den vil resolut skulle tackle den moralske hasard, der ligger i enhver førkriseord-
ning. Den bør blandt andet styrke incitamenterne for medlemsstater til at arbejde for sunde
finanspolitikker og overordnede makroøkonomiske politikker og for finansielle markedsdel-
tagere til at låne ansvarligt, samtidig med at de beføjelser og den uafhængighed, som Det
Europæiske SSystem af Centralbanker har, respekteres.
49.
En sådan ny mekanisme skal medvirke til at forebygge finansiel ustabilitet i euroområdet,
hvis der ikke er nogen realistisk udsigt til fortsat adgang til markedsfinansiering. Spørgsmål,
der skal tackles med henblik på en sådan ny, fremtidig, permanent mekanisme, kan omfatte
den private sektors rolle, IMF's rolle og de meget strenge betingelser, som sådanne program-
mer skal fungere under.
50.
Der skal arbejdes videre med de præcise egenskaber og de operationelle midler i forbindelse
med en sådan krisemekanisme, herunder EU's, euroområdets og euroområdets medlemsstaters
respektive roller og ansvar. Taskforcen noterer sig, at Kommissionen agter snarest muligt at
forelægge en vurdering af, hvordan de forskellige mekanismer, der er indført, fungerer.
15302/10
DGGI
kb/AA/gb
19
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
906581_0020.png
2.4. Stærkere institutioner med henblik på en mere effektiv økonomisk styring
51.
Taskforcen har identificeret og drøftet huller i de nuværende rammer for økonomisk styring.
Der bør derfor ske en forbedring af den økonomiske styring i betragtning af økonomiernes
store indbyrdes afhængighed inden for Den Europæiske Union og navnlig inden for euroom-
rådet.
52.
Mange spørgsmål vedrørende mere effektiv økonomisk styring er en integrerende del af de
andre områder, der behandles i denne rapport - stærkere SVP, bredere økonomisk overvåg-
ning, stærkere koordinering og nationale finanspolitiske rammer. Men der er specifikke
spørgsmål, der kræver særlig opmærksomhed for at styrke både centrale og nationale finans-
politiske institutioner og oprette et system med indbyggede incitamenter til finanspolitisk
disciplin på alle niveauer.
53.
På nationalt niveau anbefaler taskforcen brug eller etablering af offentlige institutioner eller
organer, der kan levere uafhængige analyser, vurderinger og prognoser vedrørende nationale
finanspolitiske spørgsmål som et middel til at styrke den finanspolitiske styring og sikre bæ-
redygtighed på lang sigt (jf. punkt 2.1.3 ovenfor).
54.
En styrkelse af Europa-Kommissionens rolle og uafhængighed for så vidt angår finanspolitisk
og makroøkonomisk overvågning er afgørende for den nye rammes troværdighed. Taskforcen
ser med tilfredshed på Kommissionens meddelelse om, at der klart skal skelnes mellem den
analyse og vurdering, der udføres med referat til kommissæren for økonomiske og monetære
anliggender, og kollegiets beslutningstagning vedrørende policyforslag til Rådet. Den rolle,
som Rådet og Eurogruppen spiller i forbindelse med gennemførelsen af den nye ramme for
overvågning og politisk koordinering i henholdsvis EU og euroområdet vil være af afgørende
betydning.
3.
55.
K
ONKLUSION
Det Europæiske Råds tilslutning til anbefalingerne i denne rapport vil bidrage til en styrkelse
af den økonomiske styring i EU og euroområdet og kan blive gennemført inden for de eksiste-
rende traktater. Gennemførelsen af dem vil tilføre den nødvendige fremdrift hen imod en ud-
videt økonomisk og monetær union.
15302/10
DGGI
kb/AA/gb
20
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
906581_0021.png
56.
Det bliver nødvendigt at vedtage afledt ret for at kunne gennemføre mange af disse anbefalin-
ger. Taskforcen opfordrer alle parter til at vælge en fast track-tilgang for at sikre en effektiv
gennemførelse af de nye tilsynsordninger hurtigst muligt.
57.
Oprettelsen af en kriseløsningsramme kræver yderligere arbejde. Da den kan indebære et be-
hov for traktatændringer, afhængig af dens særlige karakteristika, hører dette spørgsmål under
Det Europæiske Råd. Det Europæiske Råd kan desuden behandle andre åbne spørgsmål, som
f.eks. suspension af stemmeret.
________________________
15302/10
DGGI
kb/AA/gb
21
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
906581_0022.png
BILAG
Taskforcens sammensætning
Mødedatoer
Bidrag fra Europa-Kommissionen, medlemsstater og ECB
15302/10
DGGI
kb/AA/gb
22
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
906581_0023.png
BILAG 1
TASKFORCENS SAMMENSÆTNING - Liste over medlemmer
FORMAND FOR TASKFORCEN
EUROPA-KOMMISSIONEN
DEN EUROPÆISKE
CENTRALBANK
EUROGRUPPEN
ØSTRIG
BELGIEN
BULGARIEN
CYPERN
DEN TJEKKISKE REPUBLIK
Herman Van Rompuy,
Olli Rehn
Jean-Claude Trichet *
Jean-Claude Juncker
Josef Pröll
Didier Reynders
Simeon Djankov
Charilaos Stavrakis
Eduard Janota
Miroslav Kalousek
DANMARK
IRLAND
ESTLAND
Claus Hjort Frederiksen
Brian Lenihan
Aare Järvan
Jürgen Ligi
FINLAND
FRANKRIG
TYSKLAND
GRÆKENLAND
UNGARN
Jyrki Katainen
Christine Lagarde
Wolfgang Schäuble
Georgios Papaconstantinou
Péter Oszkó
György Matolcsy
15302/10
DGGI
kb/AA/gb
23
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
906581_0024.png
ITALIEN
LETLAND
Giulio Tremonti
MārtiĦš Bičevskis
Einars Repse
LITAUEN
LUXEMBOURG
MALTA
NEDERLANDENE
POLEN
PORTUGAL
RUMÆNIEN
Ingrida Šimonyté
Luc Frieden
Tonio Fenech
Jan Kees De Jager
Jan Vincent-Rostowski
Fernando Teixeira Dos Santos
Sebastian Vladescu
Gheorghe Ialomitianu
SPANIEN
SLOVAKIET
Elena Salgado
Jan Počiatek
Ivan Mikloš
SLOVENIEN
Mitja Gaspari
Franc Križanič
SVERIGE
DET FORENEDE KONGERIGE
(*)
Anders Borg
George Osborne
Formanden for ECB tilslutter sig ikke samtlige elementer i denne rapport.
15302/10
DGGI
kb/AA/gb
24
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
906581_0025.png
BILAG 2
Datoer for taskforcens møder
TASKFORCE
21. maj 2010
7. juni 2010
12. juli 2010
6. september 2010
27. september 2010
18. oktober 2010
TASKFORCENS SHERPAUDVALG
1. juni 2010
23. juni 2010
5. juli 2010
30. august 2010
21. september 2010
5. oktober 2010
12. oktober 2010
15302/10
DGGI
kb/AA/gb
25
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
906581_0026.png
BILAG 3
Bidrag fra medlemsstater og institutioner
Medlem
ØSTRIG
BULGARIEN
CYPERN
DANMARK
ESTLAND
FINLAND
FRANKRIG
TYSKLAND
ITALIEN
LUXEMBOURG
NEDERLANDENE
POLEN
RUMÆNIEN
SLOVAKIET
SLOVENIEN
SVERIGE
DET FORENEDE
KONGERIGE
ECB
Europa-Kommissionen
Dato for forelæggelse
31.5.2010
1.6.2010
11.10.2010
27.8.2010
5.7.2010
2.6.2010
22.7.2010
20.5.2010; 22.7.2010;
23.9.2010
5.7.2010
10.6.2010
29.5.2010
31.5.2010
1.6.2010
2.6.2010
2.6 og 7.7.2010
3.6.2010
9.7.2010
10.6.2010
17., 18., 29., 30.6.2010
________________________
15302/10
DGGI
kb/AA/gb
26
DA