Baggrund

Rådet har ved sag C-593/10 P appelleret Rettens dom i Kadi II (sag T-85/09). Rådet harnedlagt påstand om, at Rettens afgørelse i sag T-85/09 ophæves.Retten har den 30. september 2010 afsagt dom i den såkaldte Kadi II-sag, hvorefter Retten påny annullerede Kommissionens forordning, som på baggrund af FN’s liste, optog Yassin A.Kadi på EU's terrorliste. Retten har dermed afvist, at Kommissionens bestræbelser for atforbedre retssikkerheden for Kadi på baggrund af resultatet af en tidligere dom (Kadi I-dommen) var tilstrækkelige. Rettens overordnede begrundelse for at annullere dommen var, atEU ikke i forbindelse med opførelsen af Kadi på EU’s liste havde tilvejebragt de fornødneretsgarantier. Retten slog dermed fast, at EU's domstole kan foretage en selvstændig prøvelse afde EU-retsakter, der implementerer FN’s liste uagtet, at der er tale om implementering afbindende Sikkerhedsrådsbeslutninger. Retten slog endvidere fast, at den nyetablerede FN-ombudsperson vedrørende sanktioner (1267-listen) ikke kan foretage en tilstrækkelig effektivjuridisk prøvelse af Sanktionskomiteens beslutninger, som efter rettens opfattelse er påkrævet.Rådet samt Kommissionen har appelleret afgørelsen, ligesom UK og Frankrig ermedappellanter. Herudover har Spanien, Tjekkiet, Irland, Italien Nederlandene, Luxembourg,Ungarn, Slovakiet, Bulgarien, Østrig og Finland indgivet anmodning om intervention til støttefor Rådet.

Sagens betydning for Danmark

Danmark har igennem de seneste år arbejdet aktivt sammen med en gruppe af ligesindedelande, herunder flere EU-lande (Likeminded-gruppen), for at fremme retssikkerheden i FN’ssanktionsregimer. Dette arbejde har bl.a. ført til, at Sikkerhedsrådet i 2009 besluttede, efteroprindeligt dansk forslag, at etablere en ombudsperson i relation til Sikkerhedsrådets 1267-liste(Al-Qaida/Taliban). Ombudspersonen indledte sit arbejde i juli 2010. Danmark arbejder fortsataktivt i gruppen af ligesindede lande for at fremme forslag til konkrete forbedringer, herunder

senest gennem en henvendelse fra Likeminded-gruppen til Sikkerhedsrådet om bl.a. styrkelse afombudspersonens mandat.Retten har i sin afgørelse i Kadi II-sagen afvist, at den nyetablerede FN-ombudspersonvedrørende sanktioner kan foretage så tilstrækkelig effektiv juridisk prøvelse afSanktionskomiteens beslutninger om 1267-listen, som efter Rettens opfattelse er påkrævet.Afgørelsen er afsagt på et tidspunkt, hvor man endnu ikke har set den fulde effekt afombudspersonens virke. Med rettens afvisning af ombudspersonens betydning skærpes derforEU-landenes, og dermed også Danmarks, dilemma mellem at være forpligtet til atimplementere Sikkerhedsrådets 1267-terrorliste og samtidig stå i en situation, hvor det ikke serud til, at de iværksatte bestræbelser for at forbedre retssikkerheden kan forventes at opfyldeRettens krav. En afgørelse fra Domstolen vil forhåbentlig skabe større klarhed og dermed sikrefortsat effektiv terrorbekæmpelse i EU.En målrettet indsats for at fremme retssikkerheden i FN’s sanktionsregimer samt effektivterrorbekæmpelse er prioriter for Danmark. Det er regeringens opfattelse, at Danmark bedstkan sikre den rette balance for Danmark i forhold til den videre indsats på de respektiveområder ved at intervenere. Herudover får Danmark ved at intervenere mulighed for atvideregive Danmarks synspunkter i forhold til FN’s ombudspersoninstitution til brug forDomstolens afgørelse i appelsagen.Den danske regering vil i sit indlæg bl.a. argumentere for, at rettens blanke afvisning af, at FN’sombudspersoninstitution skulle have nogen betydning for vurderingen af den enkeltesretsgarantier, var forkert og/eller præmatur. Regeringen vil endvidere støtte op om Rådetsargument om, at EU-domstolene i deres håndtering af konkrete søgsmål vedrørende FN’sterrorlister bidrager mest muligt til fredelig sameksistens mellem FN-systemets og EU-systemets regler.EU-retskontoret

NOTAT

Baggrund

Sagens betydning for Danmark