Europaudvalget 2010-11 (1. samling)
EUU Alm.del Bilag 432
Offentligt
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Fødevarestyrelsen, Kontor for fødevarekvalitet, teknologi
og markedsføring /Dep. 3.1/2.1
Sagsnr.: 2011-20-261-01619 / Dep. sagsnr. 10408
1. juni 2011
FVM 894
G
RUNDNOTAT TIL
F
OLKETINGETS
E
UROPAUDVALG
om ændring af bilag II og III til Europa-Parlamentets og Rådets forordning 396/2005
med hensyn til maksimalgrænseværdier for acetamiprid, biphenyl, captan, chlorantra-
niliprol, cyflufenamid, cymoxanil, dichlorprop-P, difenoconazol, dimethomorph, dithio-
carbamater, epoxiconazol, flutriafol, fluxapyroxad, isopyrazam, propamocarb, pyraclo-
strobin, pyrimethanil og spirotetramat (komitésag)
KOM-dokument foreligger ikke
Resumé
Forslaget fastsætter ændringer af maksimalgrænseværdier i bilag II og III til pesticidramme-
forordning nr. 396/2005. Maksimalgrænseværdierne foreslås ændret for 18 aktivstoffer i en
række afgrøder. Forslaget indeholder ændringer af eksisterende maksimalgrænseværdier på
baggrund af nye anvendelser af stofferne acetamiprid, captan, cymoxanil, dichlorprop-P,
cyflufenamid, difenoconazol, dimethomorph, dithiocarbamater, epoxiconazol, spirotetramat,
propamocarb, pyraclostrobin og pyrimethanil på visse afgrøder i EU, og ansøgninger om til-
ladelse til at importere fødevarer, der indeholder acetamiprid, chlorantraniliprol, flutriafol,
isopyram og fluxapyroxad. For stoffet biphenyl fastsættes endvidere grænseværdier på bag-
grund af overvågningsdata. Der er gennemført risikovurdering for alle stoffer, herunder en
foreløbig vurdering, hvor der er taget højde for eventuelle kombinationseffekter, og de æn-
drede grænseværdier vurderes at være sundhedsmæssigt acceptable. En vedtagelse af forsla-
get vurderes på den baggrund samlet set at betyde et uændret beskyttelsesniveau i Danmark.
Regeringen kan støtte forslaget.
Baggrund
Kommissionen har fremsat forslag til ændring af bilag II og III til forordning nr. 396/2005 af
23. februar 2005 om maksimalgrænseværdier for pesticidrester i eller på vegetabilske og ani-
malske fødevarer og foderstoffer og om ændring af Rådets direktiv 91/414/EØF (herefter pe-
sticidrammeforordningen).
Forslaget er fremsat med hjemmel i artikel 14, stk. 1, litra a i pesticidrammeforordningen.