EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 41: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 28/9-10

Europaudvalget 2010-11 (1. samling)
EUU Alm.del Bilag 41
Offentligt

Europaudvalget

REFERAT

AF 50. EUROPAUDVALGSMØDE

Dato:

Tidspunkt:

Sted:

Til stede:

Tirsdag den 28. september 2010

Kl. 14.30

2-133

Lone Dybkjær (RV) fungerende formand, Flemming Møl-

ler (V), Pia Adelsteen (DF), Anne Grete Holmsgaard (SF),

Per Clausen (EL)

Klima- og energiminister Lykke Friis

Desuden deltog:

Lone Dybkjær ledede mødet.

Punkt 1. Støtte til økonomisk genopretning – fællesskabsstøtte til

projekter på energiområdet

KOM (2010) 0283

KOM (2010) 0283 – bilag 2 (aktuelt notat)

KOM (2010) 0283 – bilag 1 (grundnotat af 6/7-10)

Det oprindelige forslag (KOM (2009) 0035)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (08) – bilag 262 (side 753 FO, forhandlingsoplæg

forelagt 17/2-09)

Klima- og energiministeren:

Jeg forelægger forordning om ændring af forord-

ning for programmet for økonomisk genopretning gennem finansiel støtte til ener-

giprojekter til forhandlingsoplæg. Grunden til denne tidlige forelæggelse er, at det

belgiske formandskab sigter efter at få en endelig aftale på plads med Europa-

Parlamentet inden Europa-Parlamentets første behandling af sagen i november,

og der er ikke fastlagt energirådsmøde før i december.

Sagen har baggrund i en opfølgning på den økonomiske genopretningsplan, som

blev godkendt af Det Europæiske Råd i marts 2009. Planen iværksatte en række

konkrete initiativer for at puste nyt liv i det europæiske erhvervsliv og økonomi.

Formålet med genopretningsplanen var at sætte gang i hjulene ved at satse på

strategisk udvalgte områder, herunder primært inden for energiinfrastrukturprojek-

ter. Der blev i alt afsat knap 4 mia. euro til energiprojekter for dermed at styrke

EU’s energisikkerhed og bidrage til indsatsen mod klimaforandringer, samtidig

med at den økonomiske vækst fremmes.

Midlerne blev overordnet fordelt til 3 områder: 1) el- og gasinfrastruktur, 2) havba-

seret vindkraft og 3) CCS demonstrationsanlæg.

Hovedparten af midlerne er gået til el- og gasinfrastruktur, og Danmark har her

fået stillet 100 mio. euro i udsigt til en gasudbygning til Tyskland.

Danmark har også fået tildelt midler til hele to projekter inden for havbaseret vind-

kraft. Det drejer sig om Kriegers Flak, der allerede indgår i Danmarks havvindmøl-

1635

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 41: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 28/9-10

50. Europaudvalgsmøde 28/9-10

lehandlingsplan, og Cobra Cable, der er en fast offshore elektrisk forbindelse i

Nordsøen mellem Holland og Danmark. Støtten på 120 mio. euro til Kriegers Flak

vil gå til ilandføringskablet, som samtidig er en transmissionsforbindelse mellem

Danmark og Tyskland. Cobra kablet støttes med 80 mio. euro.

Under forhandlingerne af genopretningsplanen fandt Europa-Parlamentet og flere

lande, herunder Danmark, at programmet burde inkludere støtte til lokal energief-

fektivisering og VE-projekter. Som kompromis lovede Kommissionen, at eventuel-

le ubrugte midler vil blive anvendt inden for energieffektivisering og VE.

Kommissionen har som lovet fremlagt forslag om at ændre genopretningspro-

grammet, så ubrugte midler, der står tilbage ved slutningen af 2010, målrettes

mod projekter inden for energieffektivitet og vedvarende energi.

Kommissionen foreslår, at der etableres en fond, der skal støtte udvikling af solide

projekter og fremme investeringer i energieffektivisering og VE i form af lån og

garantier – særligt i byområder. Tilgangen er inspireret af "borgmesteraftalens"

succes.

Midlerne vil gå til de mest egnede projekter, dog med hensyntagen til den over-

ordnede geografiske balance, så kommuner, regioner og andre mulige støtte-

modtagere får en opgave i at støve egnede projekter op med hjælp fra banker,

kreditinstitutioner og selve fonden.

Fordelen ved en fondsmodel er, at der kan tiltrækkes yderligere finansiering fra

eksempelvis den Europæiske Investeringsbank og private investorer. Dermed vil

midlerne ifølge Kommissionen blive 6-7 doblet til i omegnen af 700-800 mio. euro.

Jeg er glad for forslagets fokus på vedvarende energi og energieffektivisering.

Ved at yde støtte til disse områder vil forslaget bidrage til at skabe et ”grønt indre

marked”.

En bred indsats inden for bæredygtig energi, herunder energieffektivisering og

vedvarende energi på lokalt plan, vil have hurtig og mærkbar effekt på økonomi,

beskæftigelse og energiforsyningssikkerheden. Det er også positivt, at typen af

projekter matcher godt med danske virksomheders styrkeområder.

Med den ”anden” genopretningsplan gives der mulighed for at støtte andre VE-

teknolgier og ikke mindst energieffektivisering – det var det, vi så i første runde,

primært vind – som vil kunne tilgodese andre danske erhvervsinteresser. Forsla-

gets fokus på lokal energieffektivisering i byområder kan få positiv effekt for andre

danske brancher og virksomheder – særlig for virksomheder der står stærkt inden

for områder som isoleringskomponenter og fjernvarme.

Første melding fra Kommissionen var, at den forventede at have omkring 114

mio. euro tilbage under genopretningsprogrammet. Under de seneste forhandlin-

ger er det imidlertid kommet frem, at beløbet formentlig er højere.

En lang række EU lande, herunder hovedparten af de store lande, ønsker, at lof-

tet for den finansielle facilitet fastlåses på 114. mio. euro. Fra dansk side ønsker vi

et højere loft, hvis der viser sig at være flere uforbrugte midler end først antaget.

Men da Danmark kun har fået støtte fra en række mindre lande, bliver det reali-

stisk set vanskeligt at opnå opbakning til at hæve loftet.

1636

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 41: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 28/9-10

50. Europaudvalgsmøde 28/9-10

Udover beløbets størrelse er et centralt udestående, om fonden skal have en op-

hørsdato, eller om midlerne skal kunne geninvesteres i nye projekter. Danmark

har foreslået at lade en beslutning om fondens levetid afhænge af dens resultater,

som kan evalueres efter nogle år. Det har der generelt været opbakning til.

Regeringen synes samlet set, der er tale om et rigtigt godt forslag, der både

fremmer vedvarende energi, energieffektivitet og lokal beskæftigelse – også selv

om fondens størrelse bliver mindre, end vi fra dansk side har arbejdet for.

Regeringen agter derfor at støtte vedtagelsen af forordningen.

Anne Grete Holmsgaard

indledte med at sige til lykke med, at Klimakommis-

sionen netop den 28. september 2010 var kommet med en fremsynet rapport.

Hun syntes, det var et fornuftigt forslag, og at det var godt, Danmark arbejde-

de for, at man ikke skulle sætte en slutdato. Hvis det bliver en succes, ville det

være ærgerligt at lukke det ned. Hun var også glad for, at vi havde arbejdet

for højere lofter.

Hun gik ud fra, at støtten til Kriegers Flak, som var et af de projekter, der blev

finansieret af den oprindelige bevilling, ikke var i fare, selv om Sverige havde

sagt, at det ikke var interesseret i at bygge på Kriegers Flak lige for øjeblikket.

Hun spurgte, om lånene fra fonden vil være til særlig lav rente, eller om der

var andre tilskudselementer i det – udover den støtte, der ligger i, at der ydes

en garanti.

Pia Adelsteen

spurgte i anledning af det, klima- og energiministeren havde

sagt om, at man særligt satsede på byområder, om der ikke er noget om

landdistrikterne, og om det kun gælder storbyer, eller om byer som Nakskov

og Frederikshavn kan komme i betragtning.

Hun pegede på, at EU putter utroligt mange penge i regionsudvikling, og

spurgte, om man ikke kunne lave et samspil med denne fond.

Hun syntes, det var fint, at man ville lade fondens levetid afhænge af dens

succes.

Klima- og energiministeren

takkede for Anne Grete Holmsgaards bemærk-

ning om Klimakommissionens rapport, som udkom den 28. september 2010,

og mindedes en folkeafstemning den 28. september år 2000.

I forbindelse med Kriegers Flak er der en proces i gang mellem Energinet.dk

og det tyske selskab 50 Hertz, og, og hun havde forstået, at hvis Kriegers

Flak gennemføres, får vi de lovede penge, uanset om svenskerne deltager.

Fonden stiller garantier for finansieringen, hvilket betyder, at man kan opnå en

lavere rente.

Klima- og energiministeren havde også selv stillet det spørgsmål, Pia

Adelsteen rejste, om mindre byer, f.eks. Korsør, også kan få støtte, og havde

fået det svar, at det godt kunne lade sig gøre. Tilskuddene til f.eks. bygnings-

renovering og fjernvarme ville også gælde andre byer end storbyer.

1637

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 41: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 28/9-10

50. Europaudvalgsmøde 28/9-10

Om man kan samordne støtten med støtten til regionaludvikling, er et af de

spørgsmål, som man må søge afklaret i den videre proces.

Anne Grete Holmsgaard

opfordrede til, at Danmark markerer, at der gerne

må være en overvægt med hensyn til energieffektivisering – selv om hun og-

så gerne ville støtte vedvarende energi – idet det er dér, det går for langsomt.

Her kan fonden bruges som et springbræt.

Hun tilføjede, at selv om 1 mia. kr. kan lyde som et stort beløb, er det ikke et

kæmpe beløb, når der er 500 millioner indbyggere i EU.

Klima- og energiministeren

erklærede sig enig i Anne Grete Holmsgaards

synspunkter på energieffektivisering og vedvarende energi. Hun betegnede

energieffektivisering som "en sovende gigant".

Den fungerende formand, Lone Dybkjær,

konkluderede, at der ikke var

konstateret et flertal imod regeringens forhandlingsoplæg, idet ingen partier

havde ytret sig imod det.

1638