EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 382: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde den 6/4-11

Europaudvalget 2010-11 (1. samling)
EUU Alm.del Bilag 382
Offentligt

Europaudvalget

REFERAT

AF 28,5. EUROPAUDVALGSMØDE

Dato:

Tidspunkt:

Sted:

Til stede:

Onsdag den 6. april 2011

Kl. 12.30

Vær. 2-133

Flemming Møller (V), Pia Adelsteen (DF), Kim Mortensen

(S) fungerende formand, Pia Olsen Dyhr (SF), Margrethe

Vestager (RV), Per Clausen (EL)

Finansminister Claus Hjort Frederiksen

Desuden deltog:

Kim Mortensen ledede mødet.

Punkt 1. Samråd med finansministeren vedrørende samrådsspørgsmål A

om scoreboard og indikatorerne til at definere makroøkonomiske

ubalancer i EU-landene

KOM (2010) 0527

KOM (2010) 0527 – samrådsspørgsmål A

KOM (2010) 0527 – bilag 2 (notat af 1/4-11 om indikatorer og

scoreboard om overvågningen af makroøkonomiske ubalancer)

KOM (2010) 0527 – bilag 1 (grund og nærhedsnotat af 24/11-10)

EU-note (10) – E 42 (note om mødet i Det Europæiske Råd 24-

25/3-11)

EU-note (10) – E 3 (note om Kommissionens lovgivningspakke

om bedre styring af de offentlige finanser og de

makroøkonomiske forhold)

KOM (2010) 0527 – svar på spørgsmål1

KOM (2010) 0527 – svar på spørgsmål 2

KOM (2010) 0527 – svar på spørgsmål 3

KOM (2010) 0527 – svar på spørgsmål 4

KOM (2010) 0527 – svar på spørgsmål 5

KOM (2010) 0527 – svar på spørgsmål 6

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (10) – bilag 357 (foreløbigt referat af EUU-mødet 22/3-

11, hvor europagten blev forelagt til FO)

EUU alm. del (10) – bilag 333 (side 763 FO, forhandlingsoplæg

forelagt 11/2-11)

EUU alm. del (10) – bilag 294 (side 66 behandlet i EUU 15/10-

10)

Samrådsspørgsmålet havde følgende ordlyd:

"Ministeren bedes redegøre for det foreslåede scoreboard og indikatorerne heri,

som Økofinrådet skal drøfte den 8.-9. april, og som tænkes anvendt til at definere

makroøkonomiske ubalancer i EU-landene."

1106

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 382: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde den 6/4-11

28,5. Europaudvalgsmøde 6/4-11

Finansministeren:

Jeg vil henvise til det fremsendte og til de tidligere fremsendte

notater for sagens nærmere indhold.

Vi nåede på Økofin den 15. marts til enighed om forslagene til retsakter om et

styrket økonomisk samarbejde, herunder om forslagene vedrørende et samar-

bejde om at adressere makroøkonomiske ubalancer, som Det Europæiske Råd

har endosseret på sit møde den 24.-25. marts, og som nu udgør grundlaget for

forhandlingerne med Europa-Parlamentet.

Landene finder det nødvendigt at samarbejde om at adressere makroøkonomi-

ske ubalancer som et supplement til de finanspolitiske spilleregler i stabilitets- og

vækstpagten. Krisen har vist, at en række lande – herunder også lande der fak-

tisk overholdt de finanspolitiske regler om underskud på under 3 pct. af BNP –

havde opbygget uholdbart store ubalancer i form af overophedede økonomier,

vedvarende betalingsbalanceunderskud og aktivbobler, som resulterede i stigen-

de ledighed og en kraftig forværring af de offentlige finanser, da krisen indtraf.

Der indføres derfor en ny systematisk overvågning af makroøkonomiske ubalan-

cer. Det sker konkret via en advarselsmekanisme, som tager udgangspunkt i et

såkaldt ”scoreboard”, bestående af en række relevante indikatorer for mulige

makroøkonomiske ubalancer med tilhørende tærskelværdier.

Kommissionen vil løbende – som minimum årligt – opgøre værdierne af indikato-

rerne i scoreboardet. Det vil udgøre en første indikation af, hvilke lande der kan

være i fare for at opbygge mulige ubalancer, og som Kommissionen derfor vil se

nærmere på i en dybdegående analyse.

Vurderes det på baggrund af denne nærmere analyse, at et land reelt har opbyg-

get uforholdsmæssigt store ubalancer, kan der åbnes en procedure for korrektion

af ubalancerne. Det sker ved, at Rådet vedtager en henstilling, som fastslår, at

der foreligger uforholdsmæssigt store ubalancer, og som anbefaler landet at gen-

nemføre tiltag for at korrigere ubalancerne.

Formandskabet har nu lagt op til, at vi skal søge at nå en principiel enighed om

scoreboardet allerede på det kommende uformelle Økofin den 8.-9. april med

henblik på de efterfølgende forhandlinger med Europa-Parlamentet.

Udmøntningen af den makroøkonomiske overvågning har løbende været forelagt

udvalget. Særligt blev forslagene om makroøkonomiske ubalancer forelagt til for-

handlingsoplæg forud for Økofin den 15. februar i år.

Det forslag, der nu tegner sig generel enighed om, ligger i vid udstrækning på linje

med Kommissionens tidligere udmeldinger og de løbende orienteringer af udval-

get.

Arbejdet med sammensætning af scoreboardet på indikatorer er motiveret af nog-

le overordnede principper. Indikatorerne skal bl.a. være i stand til at identificere

ubalancer. Antallet af indikatorer skal være begrænset, og scoreboardet skal væ-

re simpelt og gennemskueligt. Valget af indikatorer afspejler desuden den stati-

stik, som er til rådighed.

De indikatorer, som ifølge forslaget vil skulle indgå i scoreboardet, er:



Betalingsbalancen.

Nettoaktiver over for udlandet.

1107

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 382: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde den 6/4-11

28,5. Europaudvalgsmøde 6/4-11



Eksportmarkedsandele.

Enhedslønomkostninger.

Reale effektive valutakurser.

Den private og offentlige gæld.

Kreditgivning til den private sektor.

Boligpriser.

De foreløbige tærskelværdier for indikatorerne fremgår af samlenotatet.

Jeg vil kort redegøre for de overvejelser, der ligger bag valget af disse indikatorer,

og hvordan de tænkes at indgå i identifikationen af makroøkonomiske ubalancer:



Betalingsbalancens løbende poster som pct. af BNP, beregnet som et gen-

nemsnit over de foregående 3 år, vil være én indikator. Betalingsbalancens

løbende poster er sammen med kapitalkontoen et tegn på, om et land er net-

tolångiver eller nettolåntager over for udlandet. Vedvarende høje betalingsba-

lanceunderskud kan indikere svaghedstegn i form af grundlæggende konkur-

renceevneproblemer.

Nettoaktiver over for udlandet. Denne indikator afspejler udviklingen over tid

på betalingsbalancens løbende poster og kapitalkontoen og angiver et lands

samlede finansielle aktivposition over for udlandet. En høj negativ værdi heraf

kan angive en økonomi, der er tynget af gæld og rentebetalinger til udlandet.

Eksportmarkedsandele. Denne indikator vil kunne måle vedholdende forrin-

gelser af et lands konkurrenceevne.

Enhedslønomkostninger er en anden central indikator. Stigende enhedsløn-

omkostninger er et tegn på en lønudvikling, der overstiger produktivitetsudvik-

lingen, hvilket er ensbetydende med forringelse af et lands konkurrenceevne.

Den reale effektive valutakurs. Denne indikator siger også noget om et lands

konkurrenceevne i forhold til et lands handelspartnere, idet den måler den re-

lative prisudvikling og svingninger i valutakurser.

Den private sektors gæld. En uholdbar udvikling i privat gæld kan have muli-

ge negative følger for den indenlandske efterspørgsel og for den finansielle

stabilitet samt forstærke den private sektors sårbarhed over for svingninger i

økonomien.

Den offentlige gæld. Udover betydningen for den finanspolitiske holdbarhed,

som adresseres under stabilitets- og vækstpagten, kan den offentlige gæld

også – sammen med den private gældssætning – bidrage til makroøkonomi-

ske ubalancer i form af for høj samlet gældsætning, der øger økonomiens

sårbarhed over for f.eks. udsving i renterne.

Kreditgivning til den private sektor. Historisk har der ofte vist sig at være en

sammenhæng mellem væksten i kreditgivningen til den private sektor og fo-

rekomsten af finansielle kriser, herunder som følge af aktivbobler.

Udviklingen i reale boligpriser. Boligmarkedet har i nogle tilfælde været en

væsentlig forklarende eller forstærkende faktor under tidligere finansielle kri-

ser og under den nuværende krise.



1108

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 382: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde den 6/4-11

28,5. Europaudvalgsmøde 6/4-11

Udover de indikatorer, jeg lige har redegjort for, lægges der yderligere op til, at

Kommissionen kan inddrage en række supplerende indikatorer i de økonomiske

analyser, som er knyttet til scoreboardet.

Det er også under overvejelse at medtage en indikator, som mere specifikt er

relateret til ubalancer i den finansielle sektor. Arbejdet med makroubalancer vil –

udover en sådan indikator – også skulle tage højde for den finansielle overvåg-

ning, som det netop etablerede Europæiske Råd for Systemiske Risici, ESRB,

foretager.

De tekniske drøftelser af forslaget, som blev fremlagt og diskuteret på EFC i sid-

ste uge, peger på, at der er bred enighed om valget af indikatorer blandt EU-

landene. Der synes at være to centrale udestående spørgsmål:

Det ene udestående er, i hvilket omfang store betalingsbalanceoverskud skal

vurderes som værende en ubalance på linje med store betalingsbalanceunder-

skud. Det andet udestående er, hvorvidt og hvordan den offentlige gæld skal ind-

gå i scoreboardet.

Det er vigtigt at slå fast, at de nævnte indikatorer er foreslået, fordi de vurderes at

være effektive til på et tidligt stadie at kunne udpege opbygning af makroøkono-

miske ubalancer som følge af f.eks. en stor og vedvarende forringelse af konkur-

renceevnen. Hensigten er at undgå opbygningen af den type ubalancer, som

man oplevede under den seneste krise, hvilket vil bidrage til at understøtte den

økonomiske og finansielle stabilitet og undgå tilbageslag i vækst og beskæftigel-

se.

Scoreboardet skal ikke i sig selv ses som et katalog over prioriteringer i den øko-

nomiske politik, men forudsætninger for at undgå at en uholdbar udvikling skader

ambitioner for f.eks. vækst og beskæftigelse.

Høj beskæftigelse er f.eks. et mål i den økonomiske politik, og beskæftigelse er

f.eks. en hovedmålsætning i konkurrenceevnepagten og Europa 2020-strategien.

Pointen med scoreboardets indikatorer er imidlertid at sikre høj beskæftigelse ved

at kunne anbefale et land at gribe ind i gode tider, inden de makroøkonomiske

balancer kører af sporet og medfører et fald i beskæftigelsen.

Regeringen kan støtte forslaget til indikatorer og tærskelværdier, idet der lægges

vægt på et scoreboard, som er simpelt og transparent, og som er velegnet til at

udpege eventuelle potentielle ubalancer på et tidligt tidspunkt. Præmissen er

desuden, at scoreboardet alene vil udgøre en første indikation på potentielle

makroøkonomiske ubalancer, og at en procedure med anbefalinger ikke alene

baseres på opgørelsen af scoreboardet, men vil skulle baseres på en efterføl-

gende og mere dybdegående analyse og drøftelse af situationen i det enkelte

land.

Jeg vil understrege, at det er Rådet, som har den reelle beslutningskompetence

vedrørende den endelige indretning af scoreboardet og eventuelle senere æn-

dringer heri. Det fremgår af den politiske aftale, som der nu er lagt op til som et

tillæg til forordningen. Det er i overensstemmelse med de danske prioriteter, som

vi har arbejdet for i hele forløbet.

1109

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 382: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde den 6/4-11

28,5. Europaudvalgsmøde 6/4-11

I forhold til de udestående spørgsmål foretrækker regeringen med hensyn til uli-

gevægte på betalingsbalancen, at indikator, tærskelværdier og analyserne afspej-

ler, at store og vedvarende betalingsbalanceunderskud er en potentielt større

trussel for landets økonomiske udvikling og stabilitet, herunder beskæftigelsen,

end betalingsbalanceoverskud.

Med hensyn til offentlig gæld foretrækkes det, at denne indikator inkluderes i sco-

reboardet som et supplement til de øvrige indikatorer for at give et mere klart og

fuldstændigt billede af den samlede gældsætning, som kan true landets økono-

miske og finansielle stabilitet.

Pia Adelsteen

spurgte, ud fra hvilke kriterier tærskelværdierne var fastsat.

Hun spurgte, om den offentlige gæld, finansministeren nævnte, er opgjort

brutto eller netto.

Hun ville gerne vide, hvorfor der er en forskel på procentsatsen for stigningen

i enhedslønomkostningerne, som er 9 pct. for eurolande og 12 pct. for ikke-

eurolande.

Når man er offentligt ansat, f.eks. på et sygehus, er det ikke nemt at måle

produktiviteten, sådan som man kan det i en privat virksomhed. Vil det sige, at

EU nu kan blande sig i, hvor stor den offentlige sektor skal være?

Hun ville gerne have en oversigt over, hvordan tallene ser ud for Danmark

over f.eks. de sidste fem år hvad angår nettoaktiver over for udlandet.

Vi så en boligboble i USA, men de har også et andet system, end vi har i

Danmark, hvor vort realkreditsystem har bevist sin værdi ved at være holdbart

under finanskrisen. Hvorfor er tærskelværdien hvad angår boligpriserne netop

6 pct.?

Hvilke yderligere indikatorer for den finansielle sektor er det, Kommissionen

ønsker?

Pia Olsen Dyhr

støttede, at der etableres et scoreboard, og at der udvikles

indikatorer, således at man kan sørge for, at landene overholder de aftaler, de

har indgået. Det er vigtigt, at indikatorerne hænger sammen med Europa

2020 målene, som for hende først og fremmet handler om vækst, forskning og

beskæftigelse.

Kommissionen har foreslået yderligere indikatorer angående den finansielle

sektor, hvilket hun fandt relevant i lyset af det, vi oplevede i 2008 under bank-

krisen.

Europa-Parlamentet har foreslået nogle indikatorer hvad angår indkomstfor-

delingen, ledighedsraten og funktionaliteten af det indre marked. Det har også

foreslået, at man tager hensyn til investeringer i forskning og uddannelse og i

grøn teknologi og vedvarende energi. Hun ville gerne vide, hvordan finansmi-

nisteren stillede sig hertil.

Per Clausen

havde forstået, at man ville indføre et scoreboard, fordi EU har

besluttet sig til, at man vil udvide mulighederne for at gribe ind over for de en-

kelte lande for at forhindre makroøkonomiske ubalancer. Finansministeren

siger, at indikatorerne ikke er udtryk for en prioritering, men de er da udtryk

1110

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 382: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde den 6/4-11

28,5. Europaudvalgsmøde 6/4-11

for, at hvis man bærer sig forkert ad i relation til indikatorerne, udsætter man

sig for, at EU i første omgang foretager en grundig analyse og i anden om-

gang vedtager en henstilling og anbefaler landene, at der sker indgreb.

Han kunne forstå, at når beskæftigelse og arbejdsløshed ikke er med blandt

indikatorerne, er det fordi man ikke anser det for særlig vigtigt. Den logik var

han ikke enig i, men mente, det var en mangel.

Han forstod ikke, at finansministeren mente, et stort betalingsbalanceunder-

skud er et større problem end et stort betalingsbalanceoverskud, idet et land

ved at holde lønningerne og dagpengene nede kan forbedre sin konkurrence-

situation i forhold til andre lande.

Enhedslønomkostningerne er tilsyneladende kun et problem, hvis de stiger for

meget. Per Clausen kunne godt forestille sig, at det også kunne være et pro-

blem, hvis et land tilkæmpede sig en konkurrencefordel ved at presse lønnin-

gerne ned.

Endelig spurgte han, hvordan regeringen forholder sig til ideerne om yderlige-

re indikatorer i den finansielle sektor.

Margrethe Vestager

var optaget af, at der udvikles indikatorer, som på en

enkel og gennemskuelig måde kan give et overblik over, hvordan økonomier-

ne ser ud i de forskellige lande. Ligesom Pia Adelsteen ville hun gerne have

en nærmere begrundelse, hvorfor man har valgt 9 pct., 12 pct. og 6 pct.

Hun spurgte også til regeringens holdning til ændringsforslagene fra Kommis-

sionen og Europa-Parlamentet, og syntes, den skulle gå lige så positivt ind for

dem som for de foreslåede indikatorer.

Hun ville gerne vide, hvordan tallene ser ud for Danmark.

Hun spurgte, om indikatorerne kræver mange nye regnedrenge og et bureau-

kratisk system, eller om man allerede har tallene.

Kim Mortensen

henviste til, at Europaudvalget havde sendt et spørgsmål

over til finansministeren om udviklingen i tallene for Danmarks vedkommende

over de sidste 10 år.

I anledning af at finansministeren havde brugt udtrykket, at indikatorerne "vur-

deres at være" effektive til på et tidligt stade at udpege makroøkonomiske

ubalancer, spurgte han, hvorfor f.eks. arbejdsløshed ikke er nævnt. Han

spurgte, om man havde drøftet med de andre lande, om beskæftigelse og tab

af arbejdspladser eller måske arbejdsløshedsprocenter skulle medtages

blandt indikatorerne, og ville gerne vide, hvordan den danske regering vil stille

sig til et forslag herom.

Finansministeren

svarede Pia Adelsteen vedrørende tærskelværdierne, at

bortset fra den offentlige gæld – hvor tærskelværdien er taget fra vækst- og

stabilitetspagten – er de opgjort rent statistisk, idet man har set på den øver-

ste eller nederste fjerdedel af landene opgjort over en længere periode.

Den offentlige gæld er gælden i henhold til ØMU'ens regler, altså bruttogæl-

den uden modregning af tilgodehavender.

Når enhedslønomkostningerne må stige 12 pct. for ikke-eurolande, hænger

det sammen med, at de i vidt omfang har flydende valutakurser.

1111

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 382: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde den 6/4-11

28,5. Europaudvalgsmøde 6/4-11

Offentlige ydelser indgår ikke i beregningerne, idet de ligesom den offentlige

sektors størrelse beror på nationale beslutninger.

Som Kim Mortensen nævnte, er der stillet et spørgsmål om, hvad indikatorer-

ne rent faktisk har været for Danmark. Det er man i færd med at udarbejde

svar på.

Finansministeren var enig med Pia Adelsteen i, at der ikke er problemer med

det danske realkreditsystem, som han mente var godt og robust.

I relation til det, der var sagt fra flere sider om arbejdsløshed og beskæftigel-

se, pointerede finansministeren, at Europa 2020 planen indeholder nogle

målsætninger om beskæftigelsen, som skal være så høj som mulig. Efter fi-

nansministerens opfattelse var høj arbejdsløshed eller lav beskæftigelse et

resultat af makroøkonomiske ubalancer, ikke et symptom. Derfor har man ikke

medtaget arbejdsløsheden som indikator. Formålet er jo at udpege tilstede-

værelsen af makroøkonomiske ubalancer på et tidligt tidspunkt, og hvis der

først er opstået stor arbejdsløshed, er det for sent. I øvrigt er høj beskæftigel-

se også et mål i konkurrenceevnepagten.

I svaret til Pia Olsen Dyhr sagde finansministeren, at han også mente, det var

vigtigt, at der kommer indikatorer for den finansielle sektor.

Han var ikke rigtig klar over, hvad Europa-Parlamentet mente med, at ind-

komstfordelingen skulle indgå som en indikator, men nu får man en første

drøftelse, og så må Parlamentet begrunde, hvorfor det ønsker det.

Finansministeren ville advare imod, at man begyndte at pille nogle ting ud

eller trække noget fra, f.eks. investeringer i forskning og miljø. Det mente han

var en farlig vej, idet mange lande så ville melde sig med ønsker til, hvad der

skulle trækkes fra.

Finansministeren var ikke enig i Per Clausens betragtning om, at betalingsba-

lanceoverskud er lige så skadeligt som betalingsbalanceunderskud, idet beta-

lingsbalanceoverskudslandene ikke er dem, der står i kø for at låne penge fra

EU. Man har misforstået noget, hvis man tror, at bare Tyskland har betalings-

balanceoverskud, kan Grækenland, Portugal og Spanien godt have beta-

lingsbalanceunderskud.

Det er det enkelte land, som ud fra sine egne regler og sædvaner fastsætter

enhedslønomkostningerne, men et fald i disse omkostninger risikerer ikke at

føre til makroøkonomiske ubalancer.

I svaret til Margrethe Vestager sagde finansministeren, at indikatorerne ikke

er udtryk for eksakt videnskab, men som sagt er baseret på de statistiske er-

faringer fra en længere årrække.

Indikatorerne bygger på eksisterende viden, så der skal ikke opbygges nye

statistikker. Eurostat har tallene.

Per Clausen

syntes ikke, det lød helt betryggende, at tærskelværdierne var

fastsat ud fra en statistik, idet det måtte betyde, at hvis landene opfører sig

nogenlunde som gennemsnittet af lande har gjort tidligere f.eks. de sidste 10

år, så er der ingen problemer. Naturligvis er det vanskeligere at gennemføre

1112

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 382: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde den 6/4-11

28,5. Europaudvalgsmøde 6/4-11

egentlige økonomisk-politiske analyser, men det ville måske være mere hen-

sigtsmæssigt.

Han havde vanskeligt ved at forstå, at finansministeren så det som sin opgave

at forhindre, at arbejdsløshedsprocenten kom med blandt indikatorerne i sco-

reboardet.

Han gentog sit synspunkt om, at et for stort betalingsbalanceoverskud kan

være et lige så stort problem som et for stort betalingsbalanceunderskud.

Det er vel rigtigt, hvad finansministeren siger om, at man i det enkelte land

selv bestemmer enhedslønomkostningerne, men det er vel også rigtigt, at

hvis de stiger for meget, kommer man ud for et ekstra tilsyn, som kan føre til

kritik og henstillinger om, at man begrænser lønudviklingen.

Pia Olsen Dyhr

gentog sine og Margrethe Vestagers spørgsmål om regerin-

gens holdning til Europa-Parlamentets ændringsforslag.

Pia Adelsteen

forstod, at man havde indikatortallene for de seneste ti år, men

man havde tilsyneladende ikke brugt dem til noget, og der var kommet sti-

gende arbejdsløshed.

Margrethe Vestager

forstod ikke finansministerens svar om, at landene ikke

skulle have lov til at trække noget fra, når det drejede sig om investeringer, og

bad ham forklare det nærmere.

Hun fastholdt, at man burde tage beskæftigelsen med blandt indikatorerne.

Kim Mortensen

syntes på linje med SF og Det Radikale Venstre, at beskæf-

tigelsen skulle med blandt indikatorerne. Det samme gælder de øvrige æn-

dringsforslag fra Europa-Parlamentet.

Finansministeren

sagde, at scoreboardet ikke er indført for at op- eller ned-

prioritere nogle ting, men for at give økonomerne en baggrund for at gå ind og

identificere nogle ubalancer. Der er ikke tale om, at man nedprioriterer be-

kæmpelse af arbejdsløsheden. Det adresseres andre steder, både i Europa

2020 strategien og i konkurrenceevnepagten. Finansministeren fastholdt, at

arbejdsløsheden er en konsekvens af ubalancerne. Hele formålet er at sikre

høj beskæftigelse.

Klima er ikke en indikator for økonomien, men en del af de politiske målsæt-

ninger. Der udestår imidlertid en diskussion med Europa-Parlamentet, bl.a.

om forslaget vedrørende indkomstfordelingen, som finansministeren ikke for-

stod.

Han syntes ikke, der var noget mærkeligt ved, at man fastsatte tærskelværdi-

erne på baggrund af en statistik. Grækenland vil selvfølgelig blive udpeget af

indikatorerne, for det er jo ikke statistikken for Grækenland, man sammenhol-

der med.

Han fastholdt, at betalingsbalanceoverskud ikke er så slemt som betalingsba-

lanceunderskud.

Øvelsen går ud på at skabe større gennemsigtighed.

Per Clausen

mente, det var et politisk valg, hvad der er et problem i relation

til betalingsbalancen.

1113

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 382: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde den 6/4-11

28,5. Europaudvalgsmøde 6/4-11

Han spurgte, om han skulle forstå finansministerens svar sådan, at den dan-

ske regering på mødet ville argumentere imod, at man inddrager beskæftigel-

sen blandt indikatorerne.

Pia Olsen Dyhr

fastholdt, at regeringen burde gå ind for Parlamentets forslag

om at medtage ledighedsraten. I anledning af det, finansministeren sagde om

Europa 2020 strategien og konkurrenceevnepagten, pegede hun på, at det

forhold, at noget er beskrevet de to steder, jo ikke er ensbetydende med, at

det ikke også kan være med blandt indikatorerne.

I relation til klimaet argumenterede hun med, at hvis et land foretager investe-

ringer i forskning og uddannelse og klima, gavner det på længere sigt landets

konkurrenceevne.

Pia Adelsteen

troede ikke på, at man undgik kriser, selv om man indførte

indikatorer.

Finansministeren

sagde, at han ikke var imod, at arbejdsløsheden som indi-

kator bliver drøftet, men ideen med scoreboardet er på et tidligt tidspunkt at

identificere, om der er ubalancer, og arbejdsløsheden er først og fremmest et

resultat af ubalancerne. Han tilføjede, at han ville være åben over for den dis-

kussion, der skal være.

De penge, vi bruger til forskning og uddannelse og klima, er et spørgsmål om,

hvad vi har råd til. Det er en anden diskussion.

Vi har ganske vist nok haft et regelsæt i Europa, som i princippet kunne have

virket til at modvirke krisen, men der har ikke været tilstrækkelig gennemsig-

tighed, og der har desværre heller ikke været tilstrækkelig politisk vilje til at

gribe ind i tide. Det er det, vi forsøger at rette op på.

Mødet slut kl. 13.40.

Ref.: BE/its

1114