PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2010-11 (1. samling)
EUU Alm.del Bilag 376
Offentligt

Lovafdelingen

Dato:

Kontor:

Sagsnr.:

Dok.:

1. april 2011

Statsretskontoret

2011-750-0493

MSP40902

Notat

visse forfatningsretlige spørgsmål i forbindelse med Danmarks rati-

fikation af Det Europæiske Råds afgørelse af 24. marts 2011 om æn-

dring af artikel 136 i traktaten om Den Europæiske Unions funkti-

onsmåde vedrørende en stabilitetsmekanisme for de medlemsstater,

der har euroen som valuta

1. Indledning

I forbindelse med Det Europæiske Råds møde i Bruxelles den 16. og 17.

december 2010 blev der mellem Den Europæiske Unions medlemsstater

opnået enighed om et udkast til afgørelse om ændring af artikel 136 i

Traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF). Ændrin-

gen vedrører en stabilitetsmekanisme for de medlemsstater, der har euro-

en som valuta.

På Det Europæiske Råds møde i Bruxelles den 16. og 17. december 2010

blev det endvidere besluttet straks at igangsætte den forenklede revisi-

onsprocedure i artikel 48, stk. 6, i Traktaten om Den Europæiske Union

(TEU). Det blev i tilknytning hertil tilkendegivet, at høringen af de berør-

te institutioner (Europa-Parlamentet, Kommissionen og Den Europæiske

Centralbank) bør afsluttes i så god tid, at forslaget om traktatændring kan

vedtages formelt i marts 2011, at de nationale godkendelsesprocedurer

kan afsluttes inden udgangen af 2012, og at den foreslåede traktatæn-

dring kan træde i kraft den 1. januar 2013.

I overensstemmelse hermed blev traktatændringen vedtaget på Det Euro-

pæiske Råds møde i Bruxelles den 24.-25. marts 2011.

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

Telefon 7226 8400

Telefax 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Justitsministeriet har i samarbejde med Statsministeriet og Udenrigsmini-

steriet overvejet nogle forfatningsretlige spørgsmål, som Danmarks rati-

fikation af traktatændringen kan give anledning til.

Formålet med disse overvejelser har været at afklare, hvorvidt traktatæn-

dringen indebærer overladelse af beføjelser som omtalt i grundlovens §

20 til EU, så den særlige procedure i § 20, stk. 2, skal følges.

Resultatet af Justitsministeriets overvejelser fremlægges i dette notat.

Pkt. 2 indeholder en kort redegørelse for grundlovens § 19, § 20 og § 88,

mens der i pkt. 3 kort redegøres for Den Økonomiske og Monetære Uni-

on samt Danmarks såkaldte Euro-forbehold. Pkt. 4 indeholder en redegø-

relse for indholdet af traktatændringen. Justitsministeriets overvejelser

fremgår af pkt. 5, og notatet sammenfattes i pkt. 6.

2. Grundlovens § 19, § 20 og § 88

2.1. Indledning

I det følgende redegøres kortfattet for bestemmelserne i grundlovens §

19, § 20 og § 88.

For en mere indgående beskrivelse af bestemmelserne kan der bl.a. hen-

vises til Justitsministeriets redegørelse af 4. december 2007 for visse for-

fatningsretlige spørgsmål i forbindelse med Danmarks ratifikation af Lis-

sabon-traktaten (2007-redegørelsen).

Fra den forfatningsretlige litteratur henvises navnlig til Poul Andersen,

Dansk Statsforfatningsret (1954), side 478 ff., Ole Espersen, Indgåelse

og Opfyldelse af Traktater (1970), Max Sørensen, Statsforfatningsret (2.

udg. ved Peter Germer, 1973), side 271 ff. og 307 ff., Alf Ross, Dansk

Statsforfatningsret (3. udg. ved Ole Espersen, 1980), side 377 ff., Peter

Germer, Statsforfatningsret (4. udg., 2007), side 229 ff., Henrik Zahle,

Dansk Forfatningsret 2 (3. udg., 2007), side 255 ff., Jens Hartig Daniel-

sen, Suverænitetsafgivelse (1999), Ole Spiermann i Politik og Jura –

Festskrift til Ole Espersen (1. udg., 2004), side 269 ff., og Hjalte Ras-

mussen i Danmarks Riges Grundlov med kommentarer (2. udg., 2006),

side 197 ff.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2.2. Grundlovens § 19

Grundlovens almindelige bestemmelse om indgåelse af traktater findes i

§ 19. Bestemmelsen har følgende ordlyd:

"§

19.

Kongen handler på rigets vegne i mellemfolkelige anliggender.

Uden folketingets samtykke kan han dog ikke foretage nogen handling,

der forøger eller indskrænker rigets område, eller indgå nogen forpligtel-

se, til hvis opfyldelse folketingets medvirken er nødvendig, eller som i

øvrigt er af større betydning. Ejheller kan kongen uden folketingets sam-

tykke opsige nogen mellemfolkelig overenskomst, som er indgået med

folketingets samtykke.

Stk. 2. Bortset fra forsvar mod væbnet angreb på riget eller danske styr-

ker kan kongen ikke uden folketingets samtykke anvende militære magt-

midler mod nogen fremmed stat. Foranstaltninger, som kongen måtte

træffe i medfør af denne bestemmelse, skal straks forelægges folketinget.

Er folketinget ikke samlet, skal det uopholdeligt sammenkaldes til møde.

Stk. 3. Folketinget vælger af sin midte et udenrigspolitisk nævn, med

hvilket regeringen rådfører sig forud for enhver beslutning af større uden-

rigspolitisk rækkevidde. Nærmere regler om det udenrigspolitiske nævn

fastsættes ved lov."

I kraft af denne bestemmelse har regeringens kompetence i mellemfolke-

lige anliggender umiddelbar grundlovshjemmel. Kompetencen er et så-

kaldt prærogativ for regeringen.

Regeringens adgang til på egen hånd at indgå folkeretlige forpligtelser er

dog undergivet begrænsninger. Efter § 19, stk. 1, 2. pkt., kræves Folke-

tingets samtykke således for, at regeringen kan indgå forpligtelser, til

hvis opfyldelse Folketingets medvirken er nødvendig, eller som i øvrigt

er af større betydning. Samtykke kan gives ved lov eller ved folketings-

beslutning, jf. Alf Ross, a.st., side 396. Der kræves alene simpelt flertal i

Folketinget.

2.3. Grundlovens § 20

2.3.1. Baggrunden for grundlovens § 20

Grundloven indeholder i § 20 en særlig bestemmelse om Danmarks til-

slutning til såkaldte overstatslige (supranationale) organisationer. Be-

stemmelsen har følgende ordlyd:

"§

20.

Beføjelser, som efter denne grundlov tilkommer rigets myndighe-

der, kan ved lov i nærmere bestemt omfang overlades til mellemfolkelige

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

myndigheder, der er oprettet ved gensidig overenskomst med andre stater

til fremme af mellemfolkelig retsorden og samarbejde.

Stk. 2. Til vedtagelse af lovforslag herom kræves et flertal på fem sjette-

dele af folketingets medlemmer. Opnås et sådant flertal ikke, men dog det

til vedtagelse af almindelige lovforslag nødvendige flertal, og opretholder

regeringen forslaget, forelægges det folketingsvælgerne til godkendelse

eller forkastelse efter de for folkeafstemninger i § 42 fastsatte regler."

Bestemmelsen i § 20 blev indført ved grundlovsændringen i 1953. Bag-

grunden var et ønske om at gøre det lettere for Danmark at tilslutte sig

visse internationale organisationer. Baggrunden for bestemmelsen er om-

talt i bl.a. Forfatningskommissionens Betænkning (1953), side 31, og i

Max Sørensens responsum af 18. maj 1952 til Forfatningskommissionen,

optrykt i betænkningen, side 113 ff.

2.3.2. Afgrænsning i forhold til grundlovens § 19

2.3.2.1. Almindelige bemærkninger

Grundlovens § 20 må afgrænses "nedad", det vil sige over for almindeli-

ge mellemfolkelige aftaler mv., der kan tiltrædes alene efter grundlovens

§ 19. Afgrænsningen "opad" i forhold til grundlovens § 88 omtales ne-

denfor under pkt. 2.3.3.

Danmark er tilknyttet en række internationale organisationer, som har

kompetence til at træffe generelle eller konkrete beslutninger, der er ret-

tet til medlemsstaterne. Som eksempler kan nævnes FN og Europarådet

(herunder Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol).

Det karakteristiske ved de beslutninger, der kan træffes i disse organisa-

tioner, er, at de kun tilsigter at gælde for staterne som folkeretlige for-

pligtelser. De tilsigter ikke at gælde umiddelbart i den enkelte stats inter-

ne retsorden. Hvis en sådan beslutning går ud på at regulere de enkelte

individers adfærd, må den derfor gøres til en del af national ret, f.eks. ved

inkorporering.

Sådanne traditionelle mellemfolkelige organisationer kan Danmark til-

slutte sig alene i medfør af grundlovens § 19. Det gælder, selv om orga-

nisationen f.eks. uden alle medlemsstaters tilslutning (og dermed eventu-

elt uden eller imod Danmarks stemme) kan træffe beslutninger, der er

bindende for alle medlemsstater. Også her kan der siges at være tale om

suverænitetsindskrænkning, jf. bl.a. Claus Gulmann m.fl., Folkeret

(1989), side 39 ff. Men suverænitetsindskrænkninger af denne karakter

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

falder uden for grundlovens § 20 og er derfor alene underlagt proceduren

i § 19, jf. Alf Ross, a.st., side 409.

Anderledes forholder det sig med mellemfolkelige myndigheder, som

tillægges kompetence til at udfærdige retsakter, der skal gælde umiddel-

bart i de deltagende stater med virkning for f.eks. private personer og

virksomheder. Sådanne ordninger kan Danmark kun tilslutte sig ved an-

vendelse af proceduren i grundlovens § 20. Det skyldes, at kompetencen

til at fastsætte regler mv., der direkte regulerer borgernes adfærd, overla-

des til den mellemfolkelige myndighed. Der henvises bl.a. til Max Søren-

sen, a.st., side 308 f., Alf Ross, a.st., side 408, og Henrik Zahle, a.st., side

255.

I Højesterets dom af 6. april 1998 i den såkaldte Maastricht-sag (Uge-

skrift for Retsvæsen 1998, side 800 H) anføres i overensstemmelse her-

med følgende om, hvornår bestemmelsen i grundlovens § 20 skal anven-

des:

"Anvendelse af den kvalificerede procedure efter grundlovens § 20

er nødvendig i det omfang, det overlades til en international organi-

sation at udøve lovgivende, administrativ eller dømmende myndig-

hed med direkte virkning her i landet eller at udøve andre beføjel-

ser, som efter grundloven tilkommer rigets myndigheder, herunder

beføjelse til at indgå traktater med andre stater.”

Det afgørende for, om dansk tilslutning til en traktat (herunder en traktat

om ændring af en allerede tiltrådt traktat) forudsætter anvendelse af pro-

ceduren i grundlovens § 20, er derfor i første række, om den indebærer

(yderligere) overladelse af beføjelser til en mellemfolkelig myndighed til

at udøve lovgivende, administrativ eller dømmende myndighed med di-

rekte virkning her i landet.

At der er adgang til at udøve myndighed med direkte virkning vil sige, at

den mellemfolkelige myndigheds retsakter

efter deres karakter

kan virke

umiddelbart i medlemsstaterne. Hvis en international organisations rets-

akter derimod virker umiddelbart i medlemsstaterne som følge af regler i

national (dansk) ret (og ikke som en følge af selve karakteren af den mel-

lemfolkelige myndigheds retsakter), er der ikke tale om direkte virkning i

forfatningsretlig forstand, jf. herved Henrik Zahle, a.st., side 258.

Også overladelse af beføjelser, der ved grundloven er henlagt til regerin-

gen som prærogativer, f.eks. kompetencen efter § 19 til at handle på ri-

gets vegne i mellemfolkelige anliggender, forudsætter – som anført i den

nævnte højesteretsdom – anvendelse af § 20.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Grundlovens § 20 har i forhold til EF/EU været anvendt i forbindelse

med Danmarks tilslutning til EF i 1972, Danmarks tilslutning til Maa-

stricht-traktaten og Edinburgh-afgørelsen i 1993 samt Danmarks tilslut-

ning til Amsterdam-traktaten i 1998.

Det kan nævnes, at Danmark tilsluttede sig Lissabon-traktaten efter den

almindelige bestemmelse i grundlovens § 19. Justitsministeriet fandt så-

ledes, at dansk tilslutning ikke krævede, at proceduren i grundlovens § 20

blev fulgt. Der verserer for Østre Landsret en retssag vedrørende

spørgsmålet om, hvorvidt loven om Danmarks tiltrædelse af Lissabon-

traktaten er vedtaget i strid med grundlovens § 20.

2.3.2.2. Særligt om ændringer af allerede gældende traktater, der er

gennemført efter grundlovens § 20

Et særligt spørgsmål er, under hvilke omstændigheder en ændring af en

traktat, som oprindeligt er gennemført efter proceduren i grundlovens §

20, forudsætter en ny § 20-procedure. Om dette spørgsmål bemærkes

følgende:

Det følger af ordlyden af § 20 og af forfatningsretlig litteratur og praksis,

at det afgørende i første række er, om den pågældende traktat (ændrings-

traktat) indebærer en yderligere overladelse af beføjelser, som efter

grundloven tilkommer rigets myndigheder, til den mellemfolkelige myn-

dighed.

Overlades det til en mellemfolkelig myndighed at regulere nye emneom-

råder ved retsakter, som i forfatningsretlig forstand har direkte virkning

her i landet for f.eks. privatpersoner og virksomheder, vil det således væ-

re nødvendigt at gennemføre en ny § 20-procedure. Henrik Zahle anfører

i den forbindelse bl.a. følgende, a.st. side 273:

”Indledningsvis kan pointeres, at visse ændringer klart må sidestil-

les med tilslutningen til en ”ny” organisation. Såfremt ændringen

indebærer, at den supranationale organisation skal beskæftige sig

med emner uden for den oprindelige traktats område, må grl § 20

følges.”

Det kan ligeledes være nødvendigt at følge proceduren i grundlovens §

20 i tilfælde, hvor det emnemæssige område ikke udvides, men karakte-

ren af beføjelserne ændres. Det gælder f.eks., hvis den mellemfolkelige

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

myndighed tillægges lovgivningskompetence på et område, hvor myn-

digheden efter den gældende traktat kun har kompetence til at træffe

konkrete afgørelser.

2.3.3. Afgrænsning i forhold til grundlovens § 88

Grundlovens § 20 må også afgrænses "opad", det vil sige over for trakta-

ter mv., som Danmark ikke kan tilslutte sig efter § 20, men kun efter en

grundlovsændring, jf. grundlovens § 88.

Af § 20 følger bl.a., at beføjelser kun kan overlades til mellemfolkelige

myndigheder ”i nærmere bestemt omfang”. Om denne betingelse henvi-

ses nærmere til Højesterets dom i Maastricht-sagen (Ugeskrift for Rets-

væsen 1998, side 800) pkt. 9.2 – 9.4.

Endvidere indeholder § 20 alene hjemmel til at overlade beføjelser, der

tilkommer rigets myndigheder, til mellemfolkelige organer. Bestemmel-

sen indeholder ikke hjemmel til at overlade beføjelser til en fremmed

stat, jf. Alf Ross, a.st., side 411, Max Sørensen, a.st., side 311, og Henrik

Zahle, a.st., side 265.

Om de øvrige grænser ”opad” i § 20 henvises til 2007-redegørelsen, side

28 f.

3. Den Økonomiske og Monetære Union samt Danmarks Euro-

forbehold

Den Økonomiske og Monetære Union (ØMU’en) er et samarbejde i EU

om økonomiske og monetære forhold, der består af tre faser.

Tredje fase af ØMU’en trådte i kraft den 1. januar 1999 for 11 EU-lande

og indebærer fastlåsning af omvekslingsforholdet mellem de deltagende

valutaer, indførelse af fælles valuta (euroen), som erstatter de nationale

valutaer, en fælles pengepolitik, der varetages af Det Europæiske System

af Centralbanker, samt en fælles valutapolitik, der er Rådets ansvarsom-

råde. Hertil kommer en styrkelse af samordningen af den økonomiske

politik, herunder en pligt til at undgå uforholdsmæssige store budgetun-

derskud, dvs. for store offentlige budgetunderskud og for stor offentlig

bruttogæld i forhold til bruttonationalproduktet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Danmark har med Edinburgh-afgørelsen fra 1992 meddelt de andre EU-

lande, at Danmark ikke deltager i ØMU’ens tredje fase. Danmark har

herefter fået en undtagelse (det såkaldte Euro-forbehold), som er fastsat

ved en protokol om visse bestemmelser vedrørende Danmark (den dan-

ske ØMU-protokol), der nu er knyttet som bilag til Lissabon-traktaten.

Virkningen af denne undtagelse er, at alle artikler og bestemmelser i trak-

taterne og Statutten for ESCB (Det Europæiske System af Centralbanker)

og ECB (Den Europæiske Centralbank), hvori der henvises til en dispen-

sation, vil gælde for Danmark, jf. pkt. 1 i den danske ØMU-protokol.

TEUF artikel 139, stk. 1, fastsætter, at medlemsstater, med hensyn til

hvilke Rådet ikke har truffet afgørelse om, at de opfylder de nødvendige

betingelser for indførelse af euroen, benævnes ”medlemsstater med di-

spensation”. Stk. 2 indeholder en opregning af traktatbestemmelser, der

ikke gælder for medlemsstater med dispensation, ligesom stk. 2 in fine

fastsætter, at ”medlemsstater” i de nævnte traktatbestemmelser skal for-

stås som medlemsstater, der har euroen som valuta. Herudover indehol-

der stk. 3 regler om anvendelsen af statutten for ESCB og ECB for med-

lemsstater med dispensation, mens stk. 4 fastsætter regler om stemmeret-

tighederne for de medlemmer af Rådet, der repræsenterer medlemsstater

med dispensation.

Udover de traktatbestemmelser, der er opregnet i TEUF artikel 139, stk.

2, indeholder TEUF artikel 136 og 137 specifikke bestemmelser for de

medlemsstater, der har euroen som valuta.

TEUF artikel 136 – som den aktuelle traktatændring vedrører – omhand-

ler samordning og overvågning af eurolandenes budgetdisciplin og øko-

nomisk-politiske retningslinjer, mens artikel 137 drejer sig om møder

mellem finansministrene i eurogruppen.

Da Danmark ikke har euroen som valuta, har den danske undtagelse også

virkning i forhold til bestemmelserne i artikel 136 og 137.

For så vidt angår en ophævelse af undtagelsen, følger det af pkt. 2 og 3 i

den danske ØMU-protokol, at proceduren i TEUF artikel 140, stk. 2, om

ophævelse af dispensation kun vil blive indledt på Danmarks anmodning.

I tilfælde af, at undtagelsen ophæves, finder bestemmelserne i protokol-

len ikke længere anvendelse.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Justitsministeriet har bl.a. forud for den såkaldte Euro-afstemning den 28.

september 2000 antaget, at dansk tiltrædelse af ØMU’ens tredje fase med

den fælles valuta nødvendiggør en anvendelse af den særlige procedure i

grundlovens § 20. Der henvises herved til Justitsministeriet notat af 25.

april 2000 om visse forfatningsretlige spørgsmål i forbindelse med dansk

tiltrædelse af Den Økonomiske og Monetære Unions tredje fase med den

fælles valuta.

4. Nærmere om traktatændringen

4.1. Indholdet af traktatændringen

Som nævnt under pkt. 1 blev der i forbindelse med Det Europæiske Råds

møde i Bruxelles den 24. – 25. marts 2011 opnået enighed mellem EUs

medlemsstater om en ændring af artikel 136 i TEUF vedrørende en stabi-

litetsmekanisme for de medlemsstater, der har euroen som valuta.

Ifølge artikel 1 i afgørelsen om traktatændringen skal der i artikel 136 i

TEUF tilføjes følgende stykke:

”3. De medlemsstater, der har euroen som valuta, kan etablere en

stabilitetsmekanisme, der skal aktiveres, hvis det er strengt nød-

vendigt for at sikre stabiliteten i euroområdet som helhed. Ydelsen

af enhver påkrævet finansiel støtte inden for rammerne af meka-

nismen vil være underlagt streng konditionalitet.”

Formålet med traktatændringen er at fastslå, at de medlemsstater, der har

euroen som valuta, kan etablere en stabilitetsmekanisme som en mellem-

statslig ordning uden for EU-samarbejdet. Dette er f.eks. lagt til grund i

pkt. 3 i konklusionerne fra mødet den 16. – 17. december 2010 i Det Eu-

ropæiske Råd.

I overensstemmelse hermed er det i betragtning nr. 6 i præamblen til af-

gørelsen om traktatændringen anført, at ændringen vedrører en bestem-

melse i tredje del af TEUF, og at den ikke udvider de kompetencer, der er

tildelt Unionen i traktaterne. Som nærmere omtalt i pkt. 4.2 gennemføres

traktatændringen efter den forenklede revisionsprocedure i TEU artikel

48, stk. 6, og med den valgte procedure for traktatændringen er det såle-

des lagt til grund, at der ikke vil være tale om en udvidelse af EU's kom-

petencer i EU-retlig forstand.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ifølge artikel 2, stk. 1, i afgørelsen om traktatændringen giver medlems-

staterne omgående generalsekretæren for Rådet meddelelse om afslut-

ningen af de procedurer, der i henhold til deres forfatningsmæssige be-

stemmelser er nødvendige for godkendelsen af traktatændringen.

Traktatændringen træder i kraft den 1. januar 2013 forudsat, at samtlige

de i artikel 2, stk. 1, omhandlede meddelelser er modtaget, eller, hvis det-

te ikke er tilfældet, den første dag i den måned, der følger efter modtagel-

sen af den sidste af de i stk. 1, omhandlede meddelelser, jf. artikel 2, stk.

2, i afgørelsen om traktatændringen.

Om baggrunden for traktatændringen fremgår det bl.a. af pkt. 1 i Det Eu-

ropæiske Råds konklusioner fra mødet den 16.-17. december 2010, at der

var enighed i Det Europæiske Råd om, at traktaten bør ændres, så euro-

områdets medlemsstater kan etablere en permanent mekanisme for at sik-

re den finansielle stabilitet i euroområdet som helhed (den europæiske

stabilitetsmekanisme). Den europæiske stabilitetsmekanisme vil erstatte

den europæiske finansielle stabilitetsfacilitet (EFSF) og den europæiske

finansielle stabiliseringsmekanisme (EFSM), der forbliver i kraft indtil

juni 2013. Da den nye mekanisme er beregnet til at skulle sikre den fi-

nansielle stabilitet i euroområdet som helhed, nåede Det Europæiske Råd

ifølge rådskonklusionerne også til enighed om, at der ikke længere er be-

hov for artikel 122, stk. 2, i TEUF til sådanne formål. Ifølge rådskonklu-

sionerne er stats- og regeringscheferne derfor blevet enige om, at be-

stemmelsen i artikel 122, stk. 2, ikke bør anvendes til sådanne formål.

Ifølge TEUF artikel 122, stk. 2, kan Rådet i tilfælde af vanskeligheder

eller alvorlig risiko for store vanskeligheder i en medlemsstat som følge

af naturkatastrofer eller usædvanlige begivenheder, som den ikke selv er

herre over, på forslag af Kommissionen, på bestemte betingelser yde den

pågældende medlemsstat finansiel støtte fra Unionen. Rådets forordning

nr. 407/2010 af 11. maj 2010 om oprettelse af en europæisk finansiel sta-

biliseringsmekanisme er vedtaget med henvisning til TEUF artikel 122,

stk. 2.

4.2. Den forenklede revisionsprocedure i TEU artikel 48, stk. 6

Ifølge præamblen til afgørelsen om traktatændringen vedtager Det Euro-

pæiske Råd traktatændringen under henvisning til TEU, særlig artikel 48,

stk. 6.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

TEU artikel 48, stk. 6, der omhandler en forenklet revisionsprocedure,

har følgende ordlyd:

”6. Enhver medlemsstats regering, Europa-Parlamentet eller Kom-

missionen kan forelægge Det Europæiske Råd forslag til revision af

alle eller en del af bestemmelserne i tredje del af traktaten om Den

Europæiske Unions funktionsmåde vedrørende Unionens interne

politikker og foranstaltninger.

Det Europæiske Råd kan vedtage en afgørelse om ændring af alle

eller en del af bestemmelserne i tredje del af traktaten om Den Eu-

ropæiske Unions funktionsmåde. Det Europæiske Råd træffer afgø-

relse med enstemmighed efter høring af Europa-Parlamentet og

Kommissionen samt Den Europæiske Centralbank i tilfælde af in-

stitutionelle ændringer på det monetære område. En sådan afgørel-

se træder først i kraft, når medlemsstaterne har godkendt den i

overensstemmelse med deres forfatningsmæssige bestemmelser.

Den afgørelse, der er nævnt i andet afsnit, kan ikke udvide de kom-

petencer, der er tildelt Unionen i traktaterne.”

Som nævnt i pkt. 4.1 er det i betragtning nr. 6 i præamblen til afgørelsen

om traktatændringen anført, at ændringen vedrører en bestemmelse i

tredje del af TEUF, og at den ikke udvider de kompetencer, der er tildelt

Unionen i traktaterne.

5. Justitsministeriets overvejelser

5.1.

Den nye bestemmelse i TEUF artikel 136, stk. 3, som indsættes ved

traktatændringen, fastslår, at

de medlemsstater, der har euroen som valu-

ta,

kan etablere en stabilitetsmekanisme, der skal aktiveres, hvis det er

strengt nødvendigt for at sikre stabiliteten i euroområdet som helhed, og

at ydelsen af enhver påkrævet finansiel støtte inden for rammerne af me-

kanismen vil være underlagt streng konditionalitet.

Som anført under pkt. 3 har Danmark en undtagelse vedrørende

ØMU’ens tredje fase, som bl.a. indebærer, at Danmark ikke deltager i

ordningen med den fælles valuta (euroen).

Da Danmark ikke har euroen som valuta, vil ændringen af artikel 136 i

TEUF ikke finde anvendelse for Danmark. Dansk tilslutning til traktat-

ændringen vil allerede af den grund ikke i forhold til Danmark indebære

overladelse af beføjelser, der efter grundloven tilkommer rigets myndig-

heder, og dansk tilslutning til traktatændringen forudsætter derfor ikke

anvendelse af proceduren i grundlovens § 20.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

5.2.

Formålet med traktatændringen er at præcisere, at de medlemsstater,

der har euroen som valuta, kan etablere en stabilitetsmekanisme som en

mellemstatslig ordning uden for EU-samarbejdet, jf. pkt. 4.1.

I overensstemmelse hermed fastslår den nye bestemmelse i artikel 136,

stk. 3, at ”de medlemsstater, der har euroen som valuta, kan etablere en

stabilitetsmekanisme, der skal aktiveres, hvis det er strengt nødvendigt

for at sikre stabiliteten i euroområdet som helhed”.

Der er således ikke tale om at overlade beføjelser til EU eller om at over-

lade beføjelser til en anden mellemfolkelig organisation. Bestemmelsen i

TEUF artikel 136, stk. 3, går derimod ud på at fastslå, at det er foreneligt

med EU's traktatgrundlag, at de medlemsstater, der har euroen som valu-

ta, indgår aftale om en stabilitetsmekanisme på mellemstatsligt grundlag.

Det er derfor Justitsministeriets opfattelse, at selv hvis Danmark havde

euroen som valuta, og bestemmelsen i artikel 136, stk. 3, derfor fandt an-

vendelse for Danmark, ville dansk tilslutning til bestemmelsen ikke kræ-

ve, at proceduren i grundlovens § 20 blev fulgt.

6. Sammenfatning

Sammenfattende er det Justitsministeriets opfattelse, at det ikke er nød-

vendigt at følge proceduren i grundlovens § 20, og at Danmark derfor

kan ratificere traktatændringen efter den almindelige bestemmelse i

grundlovens § 19.

Der peges i notatet som begrundelse for denne opfattelse på to forhold.

For det første vil ændringen af artikel 136 i TEUF ikke finde anvendelse

for Danmark, da Danmark ikke har euroen som valuta. Allerede af den

grund vil dansk tilslutning til traktatændringen ikke i forhold til Danmark

indebære overladelse af beføjelser, der efter grundloven tilkommer rigets

myndigheder, og dansk tilslutning til traktatændringen forudsætter derfor

ikke anvendelse af proceduren i grundlovens § 20.

For det andet går bestemmelsen i TEUF artikel 136, stk. 3, ud på at fast-

slå, at de medlemsstater, der har euroen som valuta, kan etablere en stabi-

litetsmekanisme som en mellemstatslig ordning uden for EU-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

samarbejdet. Der er således ikke tale om at overlade beføjelser til EU el-

ler om at overlade beføjelser til en anden mellemfolkelig organisation.

Det er derfor Justitsministeriets opfattelse, at selv hvis Danmark havde

euroen som valuta, og bestemmelsen i artikel 136, stk. 3, derfor fandt an-

vendelse for Danmark, ville dansk tilslutning til bestemmelsen ikke kræ-

ve, at proceduren i grundlovens § 20 blev fulgt.