Europaudvalget 2010-11 (1. samling)
EUU Alm.del Bilag 371
Offentligt
981596_0001.png
7. april 2011
Orientering vedr. uformelt økonomi- og finansministermøde den
8.-9. april 2011
1. Styrket økonomisk samarbejde – scoreboardet vedr. overvågningen af
makroøkonomiske ubalancer
På det uformelle møde ventes en drøftelse vedr. reformen af det økonomiske
samarbejde. Ministrene ventes at drøfte og nå til principiel enighed om scoreboar-
det, der skal ligge til grund for overvågningen af makroubalancer, på grundlag af
en rapport fra den Økonomiske Politik Komité (EPC) og en drøftelse i den Øko-
nomiske og Finansielle Komité den 29.-30. marts. Scoreboardet ventes endeligt
vedtaget sammen med den øvrige del af reformen af det økonomiske samarbejde,
forventeligt til juni.
2. Seneste udvikling i euroområdet
På det uformelle møde ventes at den portugisiske finansminister vil orientere om
den aktuelle politiske og økonomiske situation i Portugal. Det er muligt, at status
for genopretningsprogrammer for Irland og Grækenland ligeledes vil kunne blive
drøftet.
3. Forberedelse af IMF’s forårsmøde og G20-mødet for finansministre og cen-
tralbankchefer
Der ventes en drøftelse af det kommende IMF-forårsmøde den 15.-16. april og af
det kommende G20-møde for finansministre og centralbankchefer den 14.-15.
april. Ministrene ventes at godkende et fælles EU-statement til IMFC-mødet den
16. april samt en fælles EU holdning (Terms of Reference) til G20-mødet.
4. Råvarepriser
Der forventes en drøftelse af udviklingen i råvarepriser, herunder de prisstigninger
og -udsving på en række energi-, metal- og fødevareprodukter, som observeredes i
årene op til krisen, og som i nogen grad er vendt tilbage i takt med den globale
økonomiske genopretning. Man ventes på den baggrund at søge at nå enighed om
rådskonklusioner mhp. formel vedtagelse ved ECOFIN i maj.
5. Finansiel regulering
På det uformelle møde er der lagt op til en drøftelse af finansiel stabilitet og regu-
lering, herunder status for den nye tilsynsstruktur efter etableringen af de nye EU-
tilsynsmyndigheder og ESRB fra 1. januar i år og arbejdet med at styrke EU-
koordinationen vedr. forebyggelse og håndtering af finansielle kriser.
6. Stresstest af banker
Der ventes en drøftelse af rammerne for en kommende stresstest af de europæi-
ske banker, som koordineres af EU-banktilsynsmyndigheden (EBA). Stresstesten
skal vurdere bankernes modstandsdygtighed overfor en hypotetisk negativ øko-
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
nomisk og finansiel udvikling, herunder i hvilket omfang bankerne kan modstå de
opstillede stress-scenarier.
7. Status for den aktuelle økonomiske og finansielle situation
Ministrene ventes at have en drøftelse vedr. den økonomiske og finansielle situa-
tion, herunder om de fremtidige vækstudsigter i EU.
8. EU’s samlede tilgang til krisen
Der ventes i forlængelse af den opnåede enighed på DER den 24.-25. marts en
opfølgende drøftelse vedrørende EU-landenes initiativer til at imødegå den øko-
nomiske og finansielle krise samt krisen for de offentlige finanser, herunder styr-
kelsen af det økonomiske samarbejde, Konkurrenceevnepagten, implementering
af den finanspolitiske konsolidering og reformer i lande i underskudsproceduren,
indhold og traktatændring vedr. den permanente europæiske stabilitetsmekanisme
(ESM) og gennemførelsen af stresstests for de europæiske banker. Drøftelsen
ventes at vedrøre den videre proces, herunder forhandlingerne med Europa-
Parlamentet om styrkelsen af samarbejdet og arbejdet med at udmønte enigheden
om ESM i en ESM-Traktat.