Europaudvalget 2010-11 (1. samling)
EUU Alm.del Bilag 361
Offentligt
980110_0001.png
Europaudvalget
REFERAT
AF 22. EUROPAUDVALGSMØDE
Dato:
Tidspunkt:
Sted:
Til stede:
Onsdag den 9. marts 2011
Kl. 10.30
Vær. 2-133
Per Clausen (EL) fungerende formand, Flemming Møller
(V), Helle Sjelle (KF), Jeppe Kofod (S), Holger K. Nielsen
(SF)
Statsminister Lars Løkke Rasmussen
Desuden deltog:
Per Clausen ledede mødet.
Punkt 1. Forelæggelse af ekstraordinært møde i Det Europæiske Råd
den 11. marts 2011
EUU alm. Del (10) – bilag 293 (F) (notat af 4/3-11 om udviklingen
i det sydlige naboskab)
Det Europæiske Råd 11/3-11 – bilag 1 (hyrdebrev af 7/3-11)
Det Europæiske Råd 11/3-11 – bilag 2 (notat af 8/3-11 om
Libyen)
Statsministeren:
Der er indkaldt til møde i Det Europæiske Råd fredag. Det er
med kort varsel, hvilket skal ses på baggrund af den meget dramatiske – og helt
uacceptable – situation i Libyen. Det skal nok også ses i lyset af, at der på fredag
er planlagt et eurotopmøde. I tilslutning til det er alle 27 landes statsministre ind-
kaldt til et særligt møde i Det Europæiske Råd om den libyske situation.
Det er en situation, der udvikler sig hele tiden, hvad jeg også har haft lejlighed til
at gøre rede for i Nævnet for et øjeblik siden. Jeg kan se, at der er et vist person-
sammenfald. Men nu er vi i Folketingets Europaudvalg, og det er et åbent møde.
Jeg skal også komme med nogle betragtninger her.
Situationen i Libyen udvikler sig. Derfor vil det også først være fredag, man helt
præcist kan se rammen for de beslutninger, der skal træffes.
Jeg forventer som sagt, at hovedfokus på dette ekstraordinære møde er situatio-
nen i Libyen og mulighederne for at afhjælpe situationen i landet. Vi skal have en
drøftelse af, hvordan vi kan øge presset på Gaddafi, f.eks. gennem yderligere
sanktioner, ligesom jeg forventer, at der fra mødet vil udgå en stærk erklærings-
tekst, der som minimum gør det klart, at Gaddafiregimet fuldstændig har mistet
sin legitimitet.
Der er lagt op til en drøftelse af den humanitære situation, som jo udvikler sig –
også ved grænserne til Libyens nabolande. Der er lagt op til en diskussion om,
hvordan vi kan mobilisere eventuelle yderligere ressourcer til opgaven. Det er alt
sammen tiltag, vi støtter fra dansk side.
Det vil også være relevant at bruge drøftelsen fredag til at drøfte udviklingen i de
øvrige lande, der udgør EU's sydlige naboer, i lyset af de historiske omvæltninger
i Tunesien og Egypten. Vi vil også drøfte EU's engagement i regionen i opfølg-
ning af den drøftelse, vi havde i Det Europæiske Råd den 4. februar, hvor Ashton
958
EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 361: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 9/3-11
22. Europaudvalgsmøde 9/3-11
jo fik nogle ting i opdrag med henblik på det næste ordinære møde i Det Europæ-
iske Råd den 25. marts. Det er en mulighed for at gøre en slags midtvejsstatus.
Siden den folkelige opstand startede i Libyen den 15. februar, har vi set en meget
foruroligende udvikling. Et regime, der har slået benhårdt ned på det folkelige op-
rør med direkte beskydning af civile og med indsættelse af luftvåben. Afrikanske
lejesoldater menes at kæmpe på regimets side. Der er stor usikkerhed om antal-
let af dræbte. Især situationen i de byer, som Gaddafis styrker har omringet, be-
skrives i mange medierapporter som værende både kaotisk og desperat.
Vi har fra regeringens side på forskellig vis og på forskellige tidspunkter fordømt
regimets adfærd. Det er helt åbenlyst, at Gaddafi ikke tegner Libyens fremtid. Det
er den tydelige konklusion, hans eget folk har draget. Det er den konklusion, det
internationale samfund har draget. Dette regime har mistet sin legitimitet.
Det, der nu begynder at stå klart, er, at der udvikles noget, der minder om borger-
krigslignende tilstande. Oprørerne har konsolideret sig i den østlige del af landet
med hovedsæde i Benghazi. Dele er hæren er gået over på oprørernes side. Fle-
re ministre har gjort det samme. Det samme gælder højtstående repræsentanter
for regimet og visse diplomater. Men der er jo ikke tale om en samlet opposition.
Derfor er det også vanskeligt at organisere modstanden mod regimet.
Vi står med noget, der rummer en mulighed for en humanitær katastrofe. Det er
en udvikling, der tager fart. Mere en 220.000 mennesker menes allerede at have
krydset grænserne til nabolandene siden den 21. februar.
Jeg er meget tilfreds med, at det internationale samfund har reageret hurtigt. Jeg
tænker på den resolution, der blev vedtaget i FN's sikkerhedsråd den 26. februar.
Der var tale om en enstemmig, markant fordømmelse, sanktioner, våbenembar-
go, indefrysning af midler, rejseforbud etc. Det var en resolution, der kom på
plads med en hurtighed, som er FN-systemet værdig. Der gik vel kun et døgn, fra
den blev "draftet", til den blev vedtaget. Den blev ret kort tid efter – to dage efter,
den 28. februar – fulgt op af yderligere vedtagelser i EU-regi med skærpede sank-
tioner, der gik et skridt videre, idet våbenembargoen blev udvidet til også at om-
fatte udstyr, der kan bruges til undertrykkelse. Der kom også flere personer på
listerne over folk, der skal have indrejseforbud, og vis midler skal indefryses.
Jeg vil gerne understrege her, at Danmark hele vejen igennem har presset på for
at få EU-sanktioner. Det er vores linje. Der pågår nu et arbejde med at udvide
sanktionerne og sanktionslisterne med yderligere personer og enheder for derved
at øget presset på Gaddafi. Det arbejde støtter vi. Kommer det til overvejelser om
at indføre yderligere målrettede sanktioner, vil vi fra dansk side ligeledes støtte op
omkring det.
Jeg synes, man må sige, at de tiltag, der er taget internationalt – i regi FN, i regi
EU – sender et både stærkt og entydigt signal om, at vi i det internationale sam-
fund står sammen i denne sag, og at regimet i Libyen skal holdes ansvarligt for
dets handlinger.
Udover Libyen vil der også være – forventer jeg – en drøftelse af EU's politik lidt
bredere over for de sydlige naboer med særlig fokus på Egypten og Tunesien.
Hvordan støtter vi overgangen til demokrati? Hvordan fremmer vi, at der tages
959
EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 361: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 9/3-11
22. Europaudvalgsmøde 9/3-11
reformbeslutninger, der understøtter regional sikkerhed og udvikling? Vi finder det
fra dansk side vigtigt, at EU hurtigst muligt kommer på banen med støtte til over-
gangsprocesserne i Egypten og Tunesien.
På det seneste ordinære møde blev den høje repræsentant, Ashton – som jeg
antydede det før – anmodet om at udarbejde en støttepakke til lande i transition
og sammen med Kommissionen at tilpasse EU's instrumenter i lyset af udviklin-
gen i regionen. Det er med henblik på det næste ordinære rådsmøde, men mødet
på fredag giver jo en mulighed for, at hun kan præsentere en fælles rapport om
tilgangen til det sydlige naboskab. Den vil fokusere på tre hovedområder: Demo-
kratifremme, økonomisk udvikling og mellemfolkelige kontakter. Et af de helt cen-
trale instrumenter, der bliver sat under lup, er EU's naboskabspolitik, hvor der
lægges op til en grundlæggende revision, sådan at støtten fremover gøres merit-
baseret. Vi diskuterede det, da jeg var her sidst. Det er en tilgang, vi støtter fra
dansk side. At EU's samarbejde med disse lande kobles op på, hvilke fremskridt
de gør i politisk og økonomisk henseende. Det er som sagt en dagsorden, vi har
arbejdet for. Derfor er vi også tilfredse med den udvikling, sagen tager.
Jeg forventer en drøftelse af tiltag til at øge handel og investeringer i regionen.
Der er også overvejelser om et eventuelt finansielt engagement i regionen, bl.a.
via den europæiske investeringsbank. Det er selvsagt noget, vi fra dansk side
støtter.
Jeg forventer, at Det Europæiske Råd vil blive enig om nogle retningslinjer for det
videre arbejde, der skal føre frem til det ordinære møde den 25. marts, hvor sa-
gen – som jeg nu har omtalt et par gange – er sat på dagsordenen. Jeg vil bare
fastslå, at vi fra dansk side støtter initiativer i retning af et EU i endnu højere grad
indretter sit samarbejde med disse lande sådan, at det står klart, at demokrati
betaler sig, at reformer betaler sig.
Så er der jo den direkte effekt på Europa selv. De udfordringer, som situationen
giver Europa på grund af ulovlig indvandring. Her er der ingen tvivl om, at vi står
med en alvorlig situation. Navnlig Italien er udsat på grund af tilstrømningen af
migranter fra især Tunesien til Middelhavsøen Lampedusa. For øjeblikket udvikler
situationen sig løbende. Vores position er den, at vi er klar til at udvise solidaritet
med de medlemslande, der måtte blive udsat for et stort pres. I første række bør
det ske ved, at EU trækker på allerede eksisterende instrumenter såsom EU's
grænseagentur, Frontex, det europæiske asylstøttekontor, EU's fonde på områ-
det og andre EU-programmer i øvrigt. Jeg kan oplyse her, at Rigspolitiet har
meddelt Frontex, at man er parat til at stille med 3-5 politifolk, ligesom Danmark
eksempelvis bidrager med 2 politifolk ved den græsk-tyrkiske grænse.
Man skal være opmærksom på, at også de umiddelbare nabolande er berørt af
migration som følge af begivenhederne. Det er altså ikke kun Europa selv, der er
berørt. Derfor er det vigtigt, at EU ikke alene har fokus på en indsats i EU, men
også i nærområderne – herunder af humanitær karakter.
Det er nok, hvad jeg kan oplyse om sagens stade op til det møde, der finder sted i
overmorgen.
960
EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 361: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 9/3-11
22. Europaudvalgsmøde 9/3-11
Jeppe Kofod
ville gøre det kort, idet han henviste til den drøftelse, der havde
været umiddelbart forud i Det Udenrigspolitiske Nævn.
Han var fuldstændig enig med statsministeren i, at Gaddafis styre har mistet sin
legitimitet, specielt da han brugte kampfly mod sin civilbefolkning. Derfor støtter vi
udvikling af et andet regime, der bygger på demokrati.
I forbindelse med et flyveforbud er problemet, hvordan vi sikrer, at der er opbak-
ning til det i det internationale samfund, herunder også blandt de afrikanske og
arabiske lande i regionen. Han spurgte, hvad den danske holdning er hertil.
Han mente, der her var en enestående lejlighed for den danske regering til at rej-
se spørgsmålet, om hvordan man sikrer beskyttelsen af civilbefolkningen mod
overgreb. I den forbindelse nævnte han, at FN i 2005 vedtog et "responsibility to
protect" doktrin, hvorefter det internationale samfund har en pligt til at beskytte
civilbefolkningen mod overgreb. Mange af de lande, vi taler om, har stemt herfor.
Jeppe Kofod spurgte, hvornår statsministeren mente, at det internationale sam-
funds ansvar på området skulle træde i kraft. Hvis man i sidste ende griber til mili-
tære midler, vil man så sikre sig, at de bliver proportionale – altså således at fly-
angreb bliver besvaret med flyangreb?
Han spurgte, om statsministeren og regeringen har efterretninger om, hvad der
foregår i landet, herunder hvordan den humanitære situation udvikler sig, og hvor
mange døde der er.
Med hensyn til EU's rolle i Mellemøsten og Nordafrika mener Socialdemokrater-
ne, det er vigtigt, at der bliver en samlet strategi fra EU's side. Han mente, man alt
for længe har set, at europæiske lande med en kolonifortid har plejet særinteres-
ser i den del af verden, symboliseret ved at den franske udenrigsminister måtte
gå, fordi hun havde for tætte bånd til det tunesiske diktatur. Det er en selvstændig
opgave for Danmark at sikre, at den fremtidige strategi er baseret på fremme af
demokrati, menneskerettigheder, økonomiske reformer og jobskabelse frem for
på tidligere kolonihistorie og tvivlsomme relationer til diktaturer.
Holger K. Nielsen
pegede på, at EU's rolle i regionen er stigende, og derfor er
det vigtigt, hvad der bliver vedtaget på topmødet. De synspunkter, Jeppe Kofod
fremførte, dækkede meget godt, hvad Holger K. Nielsen mente.
Fra SF's side vil man ikke afvise et flyveforbud, hvis der foreligger et folkeretligt
korrekt mandat, altså et mandat der er baseret i FN. I den forbindelse pegede han
på FN's doktrin "responsibility to protect". Han pointerede dog, at et flyveforbud
ikke er nogen enkel sag, idet det faktisk er krig. Man må ødelægge det libyske
luftvåben, hvilket kræver ganske voldsomme operationer. Men hvis det er en for-
udsætning for, at man kan redde civilbefolkningen, vil SF ikke vende sig imod det.
Holger K. Nielsen pegede på, at EU for længst burde have spillet en større rolle
økonomisk. Han havde forstået, at Kommissionen har givet ca. 35 mio. euro, hvil-
ket han betegnede som latterligt lidt. Det burde snarere have været 35 mia. euro.
EU bør kende sin besøgelsestid og virkelig sætte ind med økonomisk hjælp af
massivt omfang.
Per Clausen
var enig med statsministeren i, at det er godt, at EU's støtte til regi-
onen i fremtiden skal være indrettet sådan, at det får konsekvenser, hvis man ikke
961
EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 361: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 9/3-11
22. Europaudvalgsmøde 9/3-11
udvikler demokratiet. Han syntes også, det var godt, at den danske regering hav-
de været drivende med hensyn til at få sanktioner.
Der tales tit om, at flygtningeproblemer skal klares i nabolandene og i nærområ-
det. Her er der sydeuropæiske lande, som kommer ganske tæt på at blive nær-
områder. Derfor spurgte Per Clausen, om regeringen har gjort sig overvejelser
om de diskussioner, der kan opstå om, hvordan man skal fordele byrderne eller
udgifterne i forbindelse med en sådan flygtningestrøm. Han syntes, det lød som
en meget beskeden støtte, når vi talte om at sende et par politifolk. Han ville ger-
ne vide, hvilke overvejelser regeringen har gjort sig om, hvilket ansvar Danmark
kan påtage sig i forhold til flygtningeproblemet.
Per Clausen ville gerne have en præcisering af, på hvilken måde man ville lette
adgangen for visse grupper til at få visum.
Endelig spurgte han, hvilke muligheder der var for at støtte udviklingen i de på-
gældende lande ved at sikre dem bedre muligheder for afsætning af deres pro-
dukter i EU. I den forbindelse nævnte han, at han havde set, at Kommissionen
foreslår, at man skynder sig med at få færdiggjort de regler, der handler om
vandrende arbejdskraft, således at der er flere afrikanere, som kan vandre til Eu-
ropa.
Statsministeren
sagde i anledning af de bemærkninger, såvel Jeppe Kofod som
Holger K. Nielsen var kommet med om flyveforbud, at flyveforbud ikke ville blive
diskuteret på mødet på fredag, da det ikke er et EU-anliggende. Hvis det var det,
ville Danmark i øvrigt på grund af vort forsvarsforbehold ikke kunne deltage, hvis
der bliver tale om militære aktioner. Man naturligvis er et flyveforbud relevant at
diskutere i andre sammenhænge. Hvis der kommer en humanitær katastrofe,
som gør, at man skal søge gennemført et flyveforbud, var statsministeren helt
enig i, at man skal sørge for, at der foreligger et folkeretligt gyldigt mandat, hvor
det mest sikre er et mandat fra FN. Det ville nok føre for vidt i forhold til dette mø-
de i Europaudvalget at gå dybere ned i, hvad der kunne være af alternative folke-
retlige mandater. Der skal også være politisk opbakning i regionen. I den forbin-
delse nævnte statsministeren, at der jo også sker en udvikling i den Arabiske
Liga, og at den Afrikanske Union holder topmøde i morgen.
Situationen i Libyen udvikler sig hele tiden, og problemet er de mange gæstear-
bejdere fra Egypten og Tunesien, som flygter ud af Libyen.
Statsministeren var enig med Jeppe Kofod i, at der er brug for en samlet EU-
strategi, hvilket også svarer til den opfordring, Ashton har fået. Udspillet fra Ash-
ton skal drøftes på det uformelle udenrigsministermøde torsdag forud for det eks-
traordinære møde i Det Europæiske Råd fredag.
I svaret til Per Clausen pointerede statsministeren, at Danmark ikke er tilhænger
af, at man laver en eller anden millimeterretfærdighed i forbindelse med en byrde-
fordeling i EU. Han pegede på, at der kunne blive en "pulleffekt". Statsministeren
mente, at indsatsen må lægges i grænseindsatsen, i Frontex, men først og frem-
mest må der gøres en indsats for, at der ikke opstår disse store flygtningestrøm-
me.
962
EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 361: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 9/3-11
22. Europaudvalgsmøde 9/3-11
Med hensyn til visum er der ikke lagt op til, at man skal lempe i de materielle reg-
ler om adgangen til visum, men man skal lette nogle procedurer, så det bliver
lettere at gennemføre folk-til-folk kontakterne.
Statsministeren erklærede sig enig i Per Clausens betragtninger om, at vi i det
strategiske samarbejde ikke alene skal tale om støtte, men også om muligheder i
form af øget samhandel.
Per Clausen
spurgte, om man ikke kunne forestille sig, at der opstod nogle eks-
traordinære situationer, hvor det kunne være fornuftigt, at man udviste en intern
solidaritet i EU med henblik på at løse flygtningeudfordringen. I den forbindelse
pegede han på, at Libyen har fungeret som "buffer", hvilket Gaddafis styre har
været effektivt til.
I anledning af at statsministeren i sin indledning havde nævnt, at der også skulle
være et eurotopmøde fredag, spurgte han, om statsministeren ikke ville indgå i
nogen drøftelser vedrørende konkurrenceevnepagten i forbindelse med sin delta-
gelse i Det Europæiske Råds møde.
Statsministeren
sagde, at der foreligger en ekstraordinær situation i Libyen, hvil-
ket er baggrunden for, at udenrigsministeren han sanktioneret en øget bevilling til
UNHCR, og også er baggrunden for, at man på det seneste møde i Det Europæ-
iske Råd bad den høje repræsentant om at komme med et udspil. Statsministe-
ren tilføjede, at han ikke var tilhænger af at lave et egentligt nybrud med hensyn til
den måde, vi håndterer flygtningeproblematikken på.
Statsministeren svarede på Per Clausens sidste spørgsmål, at han ikke skulle
deltage i det eurotopmøde, der var indkaldt til fredag i Bruxelles for stats- og rege-
ringsledere fra eurozonelandene, så allerede af den grund ville han ikke indgå i
de drøftelser, som foregår på det møde.
Per Clausen
gjorde opmærksom på, at han havde spurgt, om statsministeren
ville indgå i nogen drøftelser, men ville lade det ligge på indeværende tidspunkt.
Mødet slut kl. 11.00.
Ref.: BE/its
963