Europaudvalget 2010-11 (1. samling)
EUU Alm.del Bilag 354
Offentligt
978119_0001.png
978119_0002.png
978119_0003.png
978119_0004.png
978119_0005.png
978119_0006.png
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og FiskeriFødevarestyrelsen 5. kontor/3.1/2.1Sagsnr.: 2009-20-221-00340/Dep. sagnr. 531Den 29. marts 2011FVM 883
GRUNDNOTAT TILFOLKETINGETSEUROPAUDVALGom ændring af forordning 1881/2006 om fastsættelse af grænseværdier for bestemtestoffer i fødevarer, for så vidt angår polycykliske aromatiske hydrocarboner (PAH)(komitésag)KOM-dokument foreligger ikkeResuméKommissionen har fremsat forslag om ændring af reglerne for polycykliske aromatiske hy-drocarboner (PAH), således at de ikke kun reguleres med benzo(a)pyren som indikator, menogså med summen af fire PAH-forbindelser (benzo(a)pyren, benzo(a)anthracen, chrysen ogbenzo(b)fluoranthen. Denne ændring vil øge beskyttelsesniveauet i fødevarer. Forslaget vur-deres derfor at øge beskyttelsesniveauet i Danmark. Fra dansk side kan forslaget støttes.BaggrundKommissionen har fremsat forslag til ændring af Kommissionens forordning (EF) nr.1881/2006 af 19. december 2006 om fastsættelse af grænseværdier for bestemte forurenendestoffer i fødevarer.Forslaget er fremsat med hjemmel i Rådets forordning (EØF) nr. 315/93 af 8. februar 1993om fællesskabsprocedurer for forurenende stoffer i levnedsmidler, særligt artikel 2, stk. 3.Forslaget behandles i en forskriftkomitéprocedure med kontrol i Den Stående Komité for Fø-devarekæden og Dyresundhed (SCoFCAH). Hvis der er kvalificeret flertal for forslaget, fore-lægger Kommissionen forslaget for Rådet og Europa-Parlamentet, der udtaler sig med hen-holdsvis kvalificeret og absolut flertal inden for 3 måneder. Kommissionen vedtager forslaget,såfremt Rådet og Europa-Parlamentet tilslutter sig forslaget eller ikke har udtalt sig inden fortidsfristen. Opnås der ikke kvalificeret flertal i Den Stående Komité for Fødevarekæden ogDyresundhed (SCoFCAH), forelægger Kommissionen sagen for Rådet og Europa-Parlamentet, der udtaler sig med henholdsvis kvalificeret og absolut flertal inden for 2 måne-der. Kommissionen vedtager forslaget, såfremt Rådet og Europa-Parlamentet tilslutter sig for-slaget eller ikke har udtalt sig inden for tidsfristen.
2Forslaget forventes sat til afstemning i den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresund-hed (SCoFCAH) den 8. april 2011.NærhedsprincippetDer er tale om gennemførelsesforanstaltninger til en allerede vedtaget retsakt. Det er derforregeringens vurdering, at det følger heraf, at forslaget er i overensstemmelse med nærheds-princippet.Formål og indholdPolycykliske aromatiske hydrocarboner (PAH) er kemiske forbindelser, som forekommer imiljøet og i visse fødevarer. PAH kan være kræftfremkaldende i større mængder. Indholdet afpolycykliske aromatiske hydrocarboner (PAH) i fødevarer bliver i øjeblikket reguleret medgrænseværdier for benzo(a)pyren, som bruges som indikator for forekomst. De nuværenderegler blev vedtaget på baggrund af en vurdering fra Den Europæiske Fødevaresikkerhedsau-toritet (EFSA) fra 2002. Dengang vurderede Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet(EFSA), at benzo(a)pyren var en god indikator for forekomst og toksikologisk effekt, idetbenzo(a)pyren er den mest problematiske af PAH forbindelserne, og den der oftest blev ana-lyseret for.Efter ikrafttrædelsen af de nugældende regler er der blevet gennemført mange kontrolanalyseri medlemsstaterne. På baggrund af disse data har Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautori-tet (EFSA) i 2008 revurderet anvendelsen af benzo(a)pyren som indikator for forekomst afPAH i fødevarer, idet cirka 1/3 af prøverne indeholdt PAH uden at indeholde benzo(a)pyren.Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) har derfor udvalgt fire forskellige PAH-forbindelser og fundet, at regulering af forekomsten af disse fire forbindelser er bedre indika-torer, idet de viser både forekomst og toksikologi. De fire forbindelser er benzo(a)pyren, ben-zo(a)anthracen, chrysen og benzo(b)fluoranthen. Med denne ændring vurderes det, at man vilhave bedre indikatorer for forekomsten af skadelige PAH i fødevarer.På den baggrund indeholder Kommissionens forslag grænseværdier for benzo(a)pyren aleneog grænseværdier for summen af de fire PAH forbindelser (PAH4). Grænseværdierne er fast-sat ud fra ALARA princippet (As Low As Reasonable Achievable). Data fra alle medlemssta-ter indsamlet af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) danner basis for græn-seværdierne, som typisk er fastsat ud fra en 90-95percentil (90-95 % af fødevarerne skaloverholde grænseværdien). Det er besluttet fortsat at have grænseværdier for benzo(a)pyrenalene, da det stadig er den mest problematiske af PAH forbindelserne, samt for at have sam-menlignelige data i fremtiden.Med det nuværende datagrundlag kan flere af grænseværdierne følgelig reduceres.Forslaget medfører blandt andet:
3Grænseværdien for benzo(a)pyren i olie og fedt, undtagen kakaosmør og kokosolie,bibeholdes uændret.Der fastsættes en ny grænseværdi for kakaobønner og produkter heraf. Disse har hidtilværet ureguleret, men får en særskilt grænseværdi på grund af højere indhold af PAHend i andet fedt.Kokosnøddeolie har ligeledes været ureguleret hidtil, men får en særskilt grænseværdi,da forholdet mellem benzo(a)pyren og PAH4 afviger for kokosnøddeolie i forhold tilandre olier.Der indføres en ny grænseværdi for stegt/grillet kød, som det sælges til forbrugerne.Røget kød og røgede kødprodukter samt røgede fisk og fiskeprodukter får reduceretgrænseværdien pr. 1. september 2014 i forhold til nuværende grænseværdi for ben-zo(a)pyren. Undtagelsen herfor er røget brisling, som på grund af den store overfladehar højere indhold af benzo(a)pyren.Grænseværdien for benzo(a)pyren i fisk fjernes, da det har vist sig, at fisk metabolise-rer PAH og derfor aldrig indeholder PAH, når de ikke er forarbejdet.Den nuværende grænseværdi for benzo(a)pyren i muslinger på 10 mikrogram/kg æn-dres til 6 mikrogram/kg og bliver samtidig gældende for røgede muslinger.Grænseværdierne for benzo(a)pyren i babymad og modermælkserstatninger forbliveruændrede.De nye grænseværdier vil gælde fra 1. september 2012, dog med reduktioner for nogleaf grænseværdierne fra 1. september 2014.
UdtalelserEuropa-Parlamentet vil få forelagt forslaget som et led i forskriftsproceduren med kontrol.Gældende dansk retForslaget vedrører ændring af forordning nr. 1881/2006 af 19. december 2006 om fastsættelseaf grænseværdier for bestemte forurenende stoffer. Ændringen vil være direkte gældende iDanmark og forventes ikke at medføre andre ændringer af lovgivningKonsekvenserForslaget har ikke statsfinansielle eller administrative konsekvenser.Forslaget vurderes heller ikke at have samfundsøkonomiske eller erhvervsmæssige konse-kvenser.Forslaget er udarbejdet på basis af en videnskabelig vurdering fra Den Europæiske Fødevare-sikkerhedsautoritet (EFSA) af passende stoffer som indikatorer for forekomst af PAH samtanvendelse af det datagrundlag, som Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA)har haft til rådighed fra medlemsstaterne. I flere tilfælde har gennemgangen af de nye data re-sulteret i en reduktion af de eksisterende grænseværdier for benzo(a)pyren.
4
Om konsekvenserne af forslaget bemærker DTU Fødevareinstituttet, at for spiseolier vil dennye grænseværdi for PAH4 næppe give anledning til flere overskridelser af grænseværdienend tidligere for benzo(a)pyren. For røget kød og røgede kødprodukter vil der sandsynligvisikke komme overskridelser jævnfør tidligere data. For røgede fisk og fiskeprodukter vil der udfra de eksisterende data kunne forekomme enkelte overskridelser af niveauerne. Da de nyegrænseværdier først træder i kraft den 1. januar 2014 er der tid til, at information når ud tilsamtlige producenter, og antallet af overskridelser vil kunne mindskes. For børnemad vurde-rer DTU Fødevareinstituttet, at den kritiske værdi vil være for PAH4, hvor det største bidragvil være fra chrysen, som vil indgå i PAH4.Fødevarestyrelsen vurderer, at forslaget vil betyde et øget beskyttelsesniveau i Danmark.HøringForslaget har været i høring på høringsportalen. Der er indkommet følgende bemærkninger:DI Fødevarer foreslår, at Kommissionen er fleksibel med hensyn til de foreslåede grænsevær-dier for PAH4, indtil der foreligger et større datamateriale. DI Fødevarer foreslår desuden, atder gives en længere overgangsperiode, indtil datamaterialet for alle grupper er indsamlet.Særligt for cerealier og grøntsager ønskes flere data, inden der fastsættes grænseværdier. Forbabymad, børnemad og diætetiske fødevarer undrer DI Fødevarer sig over, at grænseværdiener den samme for benzo(a)pyren som for PAH4. For kakaosmør har den europæiske branche-forening fundet en korrelationsfaktor på 7 mellem benzo(a)pyren og PAH4. De foreslår derforen grænseværdi på 5 ppb for benzo(a)pyren og 35 ppb for PAH4. For røget fisk burde de fore-slåede grænseværdier for PAH4 kunne overholdes. En reduktion for benzo(a)pyren fra 5 til 2kan dog give problemer, hvorfor DI Fødevarer foreslår at bibeholde 5 ppb eller som kompro-mis en grænseværdi på 3 ppb. DI Fødevarer undrer sig over, at grænseværdierne er for pro-dukterne, som de sælges. De finder, at der bør være forskel på værdierne for for eksempelpulversuppe og en spiseklar suppe.Landbrug & Fødevarer kommenterer, at det fremgår af forslaget, at den Europæiske Fødeva-resikkerhedsautoritet (EFSA) har vurderet de pågældende grænseværdier, og anfører, at dehenholder sig umiddelbart til denne vurdering.Sedan (Foreningen af virksomheder, der producerer eller markedsfører specialdestineredelevnedsmidler bestemt til børneernæring, Danmark) finder det vanskeligt at vurdere de fore-slåede grænseværdier, når datamængden for PAH4 er begrænset. Sedan foreslår derfor, atKommissionen er fleksibel med de foreslåede maksimalgrænseværdier for PAH4, indtil derforeligger et større datamateriale, specielt for cerealier og grøntsager. Sedan foreslår desuden,at der gives en længere overgangsperiode, indtil datamaterialet for alle grupper er indsamlet.Sedan finder det desuden underligt, at grænseværdierne gælder for produkterne, som de sæl-
5ges, da grænseværdien således er den samme for pulverformige modermælkserstatninger somfor drikkeklare, flydende modermælkserstatninger.Dansk Erhverv konstaterer, at der nu bliver fastsat fælles europæiske grænseværdier for PAHi stegt kød solgt til den endelige forbruger, da man heri tidligere har fundet et højt indhold afPAH. Dansk Erhverv mener, at PAH i fødevarer skal begrænses. Det er dog fortsat en lille delaf forbrugernes samlede indtag af PAH, der foregår uden for hjemmet, hvilket er væsentligt athave in mente, når man regulerer området og dermed fastsætter grænseværdier.Forbrugerrådet har af ressourcemæssige årsager ikke mulighed for at forholde sig til ændringaf analysemetoder til kontrol af PAH i fødevarer m.m.. Forbrugerrådet kan således ikke tagestil indtægt for at støtte forslaget eller for at gøre det modsatte.Advokatrådet og 3F har ingen bemærkninger.Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen støtter, at befolkningens eksponering for PAH forbindelser begrænses af hensyntil folkesundheden. Fødevarer vurderes at give et væsentligt bidrag til menneskers indtag afPAH, hvorfor regulering af PAH i fødevarer øger fødevaresikkerheden. Miljøstyrelsen vurde-rer således i forbindelse med grænseværdifastsættelse af PAH i jord, at befolkningen udsættesfor PAH primært fra fødevarer (ca. 90 %) og via inhalation af forurenet luft (ca. 10 %) (foreksempel brændeovne). Regeringen finder det derfor positivt, at PAH i fødevarer reguleressom foreslået.Forslaget indebærer, at flere fødevarekategorier, som hidtil har været ureguleret, fremover vilblive reguleret med grænseværdier (kokosolie, kakaosmør, stegt/grillet kød). Grænseværdierfor summen af PAH4 vil endvidere give bedre beskyttelse end de nuværende grænseværdieralene for benzo(a)pyren.I relation til bemærkningerne fra Sedan bemærkes, at grænseværdierne i børnemad er ens forbenzo(a)pyren og PAH4, fordi grænseværdierne for disse produkter er fastsat ud fra detek-tionsgrænserne for stofferne. I relation til bemærkningerne fra DI Fødevarer bemærkes, at for-slaget er en ændring til forordning 1881/2006. Forordningen indeholder i artikel 2 bestemmel-ser om, at for tørrede, sammensatte og fortyndede produkter skal der tages hensyn til detteforhold ved anvendelse af grænseværdierne. Dette vil derfor også gælde for eksempel for enkødsuppe eller pulver til en kødsuppe.Forslaget vurderes derfor at være en styrkelse af beskyttelsesniveauet i Danmark.På den baggrund kan regeringen støtte forslaget.
6Generelle forventninger til andre landes holdningerMan er fra dansk side ikke bekendt med offentlige tilkendegivelser om forslaget i andre med-lemsstater. Baseret på de umiddelbare tilkendegivelser i Den Stående Komité for Fødevare-kæden og Dyresundhed (SCoFCAH) vurderes der at være kvalificeret flertal for forslaget.Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgForslaget har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.