Europaudvalget 2010-11 (1. samling)
EUU Alm.del Bilag 339
Offentligt
975715_0001.png
Europaudvalget
REFERAT
AF 20. EUROPAUDVALGSMØDE
Dato:
Tidspunkt:
Sted:
Til stede:
Fredag den 25. februar 2011
Kl. 10.00
Vær. 2-133
Eva Kjer Hansen (V) næstformand, Troels Christensen
(V), Flemming Møller (V), Pia Adelsteen (DF), Helle Sjelle
(KF), Kim Mortensen (S), Mogens Jensen (S), Anne Gre-
te Holmsgaard (SF), Pia Olsen Dyhr (SF), Meta Fuglsang
(SF), Pernille Frahm (SF), Niels Helveg Petersen (RV),
Frank Aaen (EL)
Økonomi- og erhvervsminister Brian Mikkelsen og klima-
og energiminister Lykke Friis
Desuden deltog:
Næstformanden, Eva Kjer Hansen, ledede mødet.
FO
Punkt 1. Rådsmøde nr. 3074 (konkurrenceevne – indre marked og
industri) den 9.-10. marts 2011
Dagsordenspunkt 1-7 hører under Økonomi- og Erhvervsministeriets ressort.
Dagsordenspunkt 8 hører under Kulturministeriets ressort.
Alle punkter blev forelagt af økonomi- og erhvervsministeren.
Økonomi- og erhvervsministeren:
Jeg vil i dag forelægge dagsordenen for det
kommende rådsmøde for konkurrenceevne den 10. marts 2011. Desuden vil jeg
forelægge 3 tidlige forhandlingsoplæg. Det er alle forslag, som forventes sat på
dagsordenen for et kommende rådsmøde med henblik på vedtagelse.
Først forelægger jeg de 3 forhandlingsoplæg. Det drejer sig om tekstilmærknings-
forordningen, beskyttelsestidsdirektivet og revision af reglerne for det europæiske
søfartsagentur, EMSA.
Jeg vil herefter orientere udvalget om de øvrige sager. Det drejer sig om vedta-
gelsen af beslutningen om et forstærket samarbejde på patentområdet, medde-
lelsen om et styrket indre marked på serviceområdet, relanceringen af det indre
marked, den årlige vækstundersøgelse samt en meddelelse om råvarer.
850
EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 339: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 25/2-11
20. Europaudvalgsmøde 25/2-11
1. Forslag til Rådets afgørelse om bemyndigelse til et forstærket
samarbejde om indførelse af en fælles patentbeskyttelse
Vedtagelse
KOM (2010) 0790
Rådsmøde 3074 – bilag 1 (samlenotat side 2)
KOM (2010) 0350 – bilag 1 (grund- og nærhedsnotat af 21/7-10)
KOM (2010) 0350 – bilag 2 (henvendelse af 26/11-10 fra Dansk
Erhverv)
EUU alm. del (09) – bilag 554 (uformelt referat af fællesmøde
med kommissær Barnier)
Udvalgsmødereferat:
Side 476 FO (forhandlingsoplæg forelagt EUU 3/12-10, lukket
punkt)
EUU alm. del (10) – bilag 94 (side 206 FO, forhandlingsoplæg
forelagt EUU 5/11-10)
Økonomi- og erhvervsministeren:
Spørgsmålet om bemyndigelse til forstærket
samarbejde om en fælles patentbeskyttelse er første sag, jeg vil nævne til orien-
tering.
Som det er udvalget bekendt, har Danmark sammen med 11 andre lande stået
bag en anmodning til Kommissionen om at indlede forstærket samarbejde om
patentet.
Jeg var glad for at konstatere, at der var bred opbakning til denne linje fra alle
partier med undtagelse af Enhedslisten, da jeg forelagde sagen til forhandlingsop-
læg i udvalget den 3. december 2010.
Kommissionen har efterfølgende fremsat et forslag til rådsbeslutning om at be-
myndige et forstærket samarbejde. Dette er den formelle retsakt, der skal give de
deltagende lande mulighed for at gå videre med at indføre fælles patentbeskyttel-
se. På rådsmødet den 10. marts 2011 skal denne retsakt vedtages.
Siden Danmark og 11 andre lande gik forrest med en anmodning om forstærket
samarbejde, har de fleste øvrige lande tilsluttet sig. I dag har 25 lande meddelt
Kommissionen, at man ønsker at deltage i det forstærkede samarbejde.
Det vil sige, at alle EU-lande deltager – med undtagelse af Spanien og Italien. På
det grundlag er der en klar forventning om, at bemyndigelsen bliver vedtaget på
rådsmødet den 10. marts 2011.
Det næste, der skal ske, er, at Kommissionen fremsætter forslag om et enheds-
patent og dettes oversættelsesordning inden for rammerne af det forstærkede
samarbejde.
Forslagene forventes fremsat kort tid efter rådsmødet og skal herefter forhandles
og derpå vedtages inden for rammerne af det forstærkede samarbejde. Disse
forslag vil blive forelagt her i udvalget efter den sædvanlige procedure.
851
EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 339: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 25/2-11
20. Europaudvalgsmøde 25/2-11
Pia Adelsteen
syntes, det var rigtigt godt, at 25 lande havde tilsluttet sig et
forstærket samarbejde om patentbeskyttelse, hvilket vil komme virksomhe-
derne til gode.
852
EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 339: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 25/2-11
20. Europaudvalgsmøde 25/2-11
2. Det Europæiske Semester: Årlig vækstundersøgelse fra
Kommissionen
Præsentation af Kommissionen
Udveksling af synspunkt
KOM (2011) 0011
Rådsmøde 3074 – bilag 1 (samlenotat side 7)
Det Europæiske Råd 17/06-10 – bilag 7 (konklusioner fra DER)
EU-note (10) – E 31 (note om den danske genopretningspakke
af 1/2-11)
Udvalgsmødereferater:
EUU alm. del (10) – bilag 266 (side 691, senest behandlet i EUU
28/1-11 på rådsmøde almindelige anliggender)
EUU alm. del (10) – bilag 264 (side 634, behandlet i EUU 14/1-
11 på rådsmøde økonomi og finans)
EUU alm. del (09) – bilag 490 (side 1489 FO, forhandlingsoplæg
forelagt EUU 9/7-10)
Økonomi- og erhvervsministeren:
Den næste sag, som jeg vil orientere udval-
get om, er Kommissionens årlige vækstundersøgelse.
Vækstundersøgelsen blev offentliggjort den 12. januar 2011 og er det første led i
det europæiske semester, som er den nye ramme for økonomisk koordinering i
EU.
Formålet med det europæiske semester er at give mulighed for at drøfte EU-
landenes økonomiske politik forud for vedtagelsen af de nationale finanslove. Det
europæiske semester er en del af en samlet tilgang til økonomisk genopretning
og en holdbar økonomisk politik fremadrettet i EU.
Vækstundersøgelsen indeholder en sammenfatning med 10 økonomiske anbefa-
linger. Derudover er der tre baggrundsrapporter:
En fremskridtsrapport om Europa 2020 strategien.
En makroøkonomisk rapport.
En beskæftigelsesrapport.
Vækstundersøgelsen vedrører forudsætninger for makroøkonomisk vækst, mobi-
lisering af arbejdsmarkederne og behovet for vækstfremmende foranstaltninger.
Undersøgelsen skal sætte fokus på behovet for at styrke arbejdsudbuddet,
vækstpotentialet og danne grundlag for en stabil og gunstig økonomisk udvikling.
Regeringen kan på den baggrund tilslutte sig vækstundersøgelsen.
Pia Olsen Dyhr
syntes, det var rigtigt godt, hvad økonomi- og erhvervsmini-
steren sagde. Hun havde læst i samlenotatet, at vækstundersøgelsen var en
markering af starten på det europæiske semester. Derfor mente hun, at man i
Konkurrenceevnerådet måtte gøre præcis det samme som i Økofinrådet, hvor
finansministeren har fået et meget skarpt mandat. Der er lagt op til, at der skal
853
EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 339: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 25/2-11
20. Europaudvalgsmøde 25/2-11
være 10 økonomiske anbefalinger, som bl.a. går på, at der skal være en re-
form af pensionsordningerne. En sådan anbefaling er SF imod. Der står i
mandatet til finansministeren, at der ikke må være tale om landespecifikke
anbefalinger, medmindre landet er i en helt særlig situation, sådan som Græ-
kenland, Portugal og Irland er det. Derfor ville Pia Olsen Dyhr have, at øko-
nomi- og erhvervsministeren sagde på rådsmødet, at vi ikke kan gå ind for
landespecifikke anbefalinger, som gælder Danmark. Økonomi- og erhvervs-
ministeren må holde sig til det mandat, finansministeren har fået.
Kim Mortensen
henviste til, at det europæiske semester havde været disku-
teret i Europaudvalget i flere omgange med finansministeren. Han havde de
samme betænkeligheder ved de ti anbefalinger i samlenotatet som Pia Olsen
Dyhr. Vi har gjort meget ud af, at der ikke må være landespecifikke anbefalin-
ger. Han spurgte, om det, der står om tilbagetrækningsalder og pensionsal-
der, er møntet på bestemte lande, hvor tilbagetrækningsalderen er meget lav,
f.eks. Grækenland, eller om det er mere generelt.
Han spurgte, hvor mange af punkterne der var inspireret af det tysk-franske
forslag om en konkurrenceevnepagt, idet han pegede på, at nogle af elemen-
terne er præcis de samme.
Økonomi- og erhvervsministeren
pointerede i svaret til Pia Olsen Dyhr, at
de ti anbefalinger på ingen måde er bindende for EU-landenes fastlæggelse
af deres egne politikker. Det har Kommissionen, som er afsender af vækstun-
dersøgelsen, slet ikke beføjelse til. Der er tale om det analytiske grundlag for
de retningslinjer, som Det Europæiske Råd vil udstede den 24.-25. marts.
Økonomi- og erhvervsministeren mente ikke, der var nogen sammenhæng
med den fransk-tyske konkurrenceevnepagt, sagde han til Kim Mortensen.
Pia Olsen Dyhr
forstod ikke, hvad økonomi- og erhvervsministeren mente,
når han sagde, at anbefalingerne skulle diskuteres som analytiske retningslin-
jer til mødet i Det Europæiske Råd. Udvalget har aftalt med finansministeren,
at man ikke vil acceptere landespecifikke anbefalinger i forhold til det europæ-
iske semester, når det gælder økonomien. Det er ikke kun SF, der har svært
ved at acceptere konkrete anbefalinger af, hvordan dansk lov skal være, når
det f.eks. gælder pensionsordninger eller løn. Derfor mente hun ikke, Konkur-
renceevnerådet skulle blande sig i det europæiske semester – heller ikke i
form af analytiske retningslinjer.
Niels Helveg Petersen
ville holde sig til det, der er aftalt med finansministe-
ren, idet han mente, det var praktisk, at Danmark mente det samme i alle
rådsformationer.
Kim Mortensen
tilsluttede sig dette synspunkt.
Økonomi- og erhvervsministeren
sagde, at når han talte om analytiske ret-
ningslinjer, mente han ikke landespecifikke anbefalinger. Personligt syntes
han ikke, sagen hørte hjemme i Konkurrenceevnerådet, men i Økofin. Rege-
ringen holder fast i det, der er aftalt med finansministeren.
854
EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 339: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 25/2-11
20. Europaudvalgsmøde 25/2-11
3. Kommissionens meddelelse om råvaremarkederne og råvarer
Udveksling af synspunkter
(Evt.) rådskonklusioner
KOM (2011) 0025
Rådsmøde 3074 – bilag 1 (samlenotat side 12)
Økonomi- og erhvervsministeren:
Næste punkt, som jeg vil orientere udvalget
om, er Kommissionens meddelelse om råvarer.
Meddelelsen er en opfølgning på det arbejde vedrørende råvarer, som Kommis-
sionen satte i gang i 2008. I 2008 lancerede Kommissionen det europæiske rå-
vareinitiativ, der har til formål at sikre, at europæiske virksomheder også i fremti-
den har adgang til de råvarer, der er vigtige for produktionen.
Regeringen er positiv over for, at sjældne jordarter er blandt de råvarer, der er
særligt fokus på i meddelelsen. Sjældne jordarter er væsentlige for produktionen
af bl.a. elbiler og vindmøller.
Regeringen støtter, at EU inddrager forskellige politikområder til at løse problem-
stillingerne vedrørende råvarer.
Regeringen har i den forbindelse arbejdet for, at råvareproblemstillingerne be-
handles globalt, og at organisationer som WTO og OECD har en vigtig rolle at
spille i den forbindelse.
Omvendt er regeringen skeptisk over for at løse råvareproblematikken gennem
opbygning af reservelagre. En sådan løsning vil forventeligt være en meget beko-
stelig måde at håndtere råvareudfordringerne på.
Endelig vil jeg nævne, at regeringen har arbejdet for at højne ambitionsniveauet i
forhold til genanvendelse og ressourceeffektivitet. For eksempel har regeringen
arbejdet for, at der bliver sat mere fokus på initiativer til fremme af produkter med
bedre udnyttelse af råmaterialer, øget udbud og genanvendelighed.
Regeringen kan på den baggrund støtte meddelelsens indhold og kan støtte
vedtagelsen af de fremlagte rådskonklusioner.
855
EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 339: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 25/2-11
20. Europaudvalgsmøde 25/2-11
4. Kommissionens meddelelse ”Mod et mere velfungerende indre
marked for services – der bygger på resultaterne af den gensidige
evalueringsproces i tjenesteydelsesdirektivet”
Rådskonklusioner
KOM (2011) 0020
Rådsmøde 3074 – bilag 1 (samlenotat side 16)
Udvalgsmødereferater:
EUU alm. del (09) – bilag 408 (side 1091, senest behandlet i
EUU 12/5-10 (status for implementering af servicedirektivet)
Økonomi- og erhvervsministeren:
Den næste sag drejer sig om at forbedre
det indre marked for services. Jeg nævner sagen til orientering.
Kommissionen har offentliggjort en meddelelse, hvor man præsenterer hovedre-
sultaterne af den gensidige evaluering af servicedirektivet, som blev gennemført
i 2010.
Meddelelsen skitserer desuden en række initiativer, der kan forbedre det indre
marked for services og dermed fremme vækst og jobskabelse i EU.
Det ungarske formandskab har udarbejdet rådskonklusioner om meddelelsen.
Rådskonklusionerne byder Kommissionens meddelelse velkommen og under-
streger, at selv om servicedirektivet har bidraget væsentligt til at fjerne barrierer
for handel med services i EU, er der stadig et uudnyttet potentiale på dette om-
råde i EU.
Rådskonklusionerne peger på, at den gensidige evalueringsproces har identifi-
ceret de områder, hvor der fortsat eksisterer barrierer, og understreger vigtighe-
den af fuldstændig og korrekt implementering af servicedirektivet.
Regeringen er enig i, at der er et stort behov for et mere velfungerende indre
marked for services, og at fremtidige initiativer skal bygge videre på resultaterne
af den gensidige evaluering af servicedirektivet.
Regeringen hilser derfor Kommissionens meddelelse og initiativer velkommen
og kan tilslutte sig til rådskonklusionerne.
856
EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 339: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 25/2-11
20. Europaudvalgsmøde 25/2-11
Udg.
5. Kommissionens meddelelse om strategi for udvidelse af
Informationssystemet for det indre marked (IMI)
Præsentation fra Kommissionen
KOM (2011) 0075
Rådsmøde 3074 – bilag 1 (samlenotat side 21)
Økonomi- og erhvervsministeren
nævnte ikke dette punkt.
857
EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 339: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 25/2-11
20. Europaudvalgsmøde 25/2-11
6. Kommissionens meddelelse ”På vej mod en akt for det indre
marked”
Orientering fra Kommissionen om resultatet af den offentlige høring
KOM (2010) 0608
Rådsmøde 3074 – bilag 1 (samlenotat side 24)
KOM (2010) 0608 – bilag 2 (grundnotat af 2/12-10)
KOM (2010) 0608 – bilag 7 (regeringens høringssvar til
Kommissionen)
KOM (2010) 0608 – bilag 1 (henvendelse af 2/12-10 fra
Forbrugerrådet)
KOM (2010) 0608 – bilag 3 (henvendelse af 21/1-11 fra
Landbrug og Fødevarer)
KOM (2010) 0608 – bilag 5 (henvendelse af 9/2-11 fra DI)
KOM (2010) 0608 – bilag 4 (udtalelse fra Erhvervsudvalget)
KOM (2010) 0608 – bilag 6 (udtalelse fra
Arbejdsmarkedsudvalget)
EUU alm. del (09) – svar på spørgsmål 127
EU-note (10) – E 15 (notat af 12/11-10)
EU-note (10) – E 13 (notat af 10/11-10)
Udvalgsmødereferat:
EUU alm. del (10) – bilag 170 (side 486, senest behandlet i EUU
3/12-10)
Økonomi- og erhvervsministeren:
Den sidste sag, jeg vil nævne til oriente-
ring, er Kommissionens meddelelse om relanceringen af det indre marked.
Meddelelsen indeholder 50 konkrete initiativer, der skal modernisere og videre-
udvikle det indre marked frem mod 20-års jubilæet i 2012.
Meddelelsen er sendt i bred offentlig høring indtil udgangen af februar 2011.
Formålet med høringen er først og fremmest at få prioriteret blandt de 50 initiati-
ver. Regeringen har i den forbindelse udarbejdet et høringssvar til Kommissio-
nen, som også er sendt til udvalget.
Det er regeringens opfattelse, at et velfungerende, åbent og sikkert indre marked
er helt afgørende for, at vi kan møde den fælles udfordring, vi står over for i for-
hold til at få genoprettet de europæiske økonomier og skabt vækst i EU.
Regeringen lægger derfor i sit høringssvar op til at prioritere de initiativer, som vi
mener, kan bidrage mest til vækst og jobskabelse i EU.
Det overordnede fokus bør være for det første at sikre bedre rammer for er-
hvervslivet og optimale betingelser for innovation og fornyelse, for det andet at
skabe øget konkurrence og en mere moderne infrastruktur, samt for det tredje at
sikre en mere effektiv og ensartet anvendelse af reglerne for det indre marked.
Kommissionen vil på rådsmødet præsentere resultaterne af den offentlige hø-
ring. Regeringen vil tage Kommissionens præsentation til efterretning.
858
EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 339: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 25/2-11
20. Europaudvalgsmøde 25/2-11
Pia Adelsteen
fandt i høringssvarene en hel del bekymring over de 50 for-
slag. Hun mente, man burde koncentrere sig om at få de eksisterende regler
implementeret og overholdt, før man lavede nye regler.
Økonomi- og erhvervsministeren
erkendte, at man kan nå ret langt, bare
landene ville overholde de gældende regler.
859
EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 339: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 25/2-11
20. Europaudvalgsmøde 25/2-11
FO
7. Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets
forordning om betegnelser for tekstilprodukter og tilknyttet
mærkning
Sagen er ikke på dagsordenen for rådsmødet (konkurrenceevne) den
10.-11. marts 2011, men forventes sat på dagsordenen for et snarligt
rådsmøde med henblik på vedtagelse
KOM (2009) 0031
Rådsmøde 3074 – bilag 1 (samlenotat side 33)
KOM (2009) 0031 – bilag 1 (grundnotat af 4/5-09)
Udvalgsmødereferat:
EUU alm. del (09) – bilag 408 (side 1093, senest behandlet i
EUU 12/5-10)
Økonomi- og erhvervsministeren:
Kommissionen fremsatte i juni 2010 et for-
ordningsforslag om tekstilmærkning. Formålet var at forenkle lovgivningen fra at
basere sig på tre direktiver på området til én samlet forordning.
De tre direktiver, som Kommissionen ønsker at sammenskrive i én forordning,
handler for det første om betegnelser, sammensætning og mærkning af tekstilva-
rer.
Det, der reguleres, er, hvornår man for eksempel kan kalde en vare for en tekstil-
vare, hvornår man kan benytte betegnelsen ”silke”, ”100 pct.” eller ”friskklippet
uld”. Derudover er der regler for, hvilket sprog der skal anvendes på tøjmærkerne.
Europa-Parlamentet har i løbet af forhandlingerne fremlagt en række ændrings-
forslag, der kan medføre markante ændringer i forordningens anvendelsesområ-
de. Europa-Parlamentets forslag har ikke været en del af det oprindelige forhand-
lingsgrundlag i Rådet.
De vigtigste af Europa-Parlamentets ændringsforslag handler om oprindelses-
landsmærkning af tekstiler, mærkning af materiale fra dyr og indføjelse af en revi-
sionsklausul, hvorefter Kommissionen skal forelægge en rapport om eventuelle
nye mærkningskrav, der skal indføres på EU-plan.
FO
Det er regeringens holdning i forhold til Parlamentets ændringsforslag, at der er
behov for et grundigt forarbejde, inden der træffes beslutninger om mærknings-
krav på området. Regeringen ønsker, at beslutningerne træffes på et oplyst
grundlag, hvorfor regeringen anbefaler at få undersøgt de forskellige ønsker, Par-
lamentet har, i en revisionsrapport, inden de gøres bindende.
Regeringen kan støtte, at der indføjes en revisionsklausul i forslaget, og at der
udarbejdes en rapport om mulige mærkningskrav.
Det vil efter regeringens holdning også være naturligt, at Parlamentets forslag om
mærkning af materiale fra dyr også behandles i en sådan revisionsrapport.
I øvrigt kan jeg oplyse, at Europa-Parlamentet ikke længere ønsker, at legetøj
skal være en del af forordningen.
860
EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 339: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 25/2-11
20. Europaudvalgsmøde 25/2-11
Parlamentets mest iøjnefaldende forslag handler om indførelse af et krav om op-
rindelseslandsmærkning af tekstiler. Det betyder, at alle tekstiler, der importeres til
EU fra Indien for eksempel, skal være mærket ”Made in India”.
Regeringen kan ikke støtte dette ændringsforslag fra Parlamentet af flere grunde.
For det første er det ikke dokumenteret, at oprindelsesmærkning giver væsentlig
information om importerede tekstiler til virksomhederne eller forbrugerne. Eksem-
pelvis kan en bluse, som er syet i Italien, hvor stoffet er vævet i Indien, garnet er
spundet i Kina og knapperne og lynlåsene er fra Tyrkiet, være svært at bestemme
i forhold til oprindelsesland.
For det andet er det uklart, hvad forbrugeren kan bruge denne oplysning til, idet
oprindelsesmærkning i sig selv hverken fortæller forbrugeren noget om, hvilke
forhold et produkt er produceret under, eller hvilke miljømæssige påvirkning pro-
duktionsprocessen har haft.
Endelig vil et krav om oprindelsesmærkning af tekstiler fra lande uden for EU væ-
re i strid med Kommissionens oprindelige intention med forslaget, nemlig regel-
forenkling.
Parlamentets forslag om oprindelsesmærkning vil indebære administrative byrder
for danske og europæiske virksomheder. Det vil gå ud over især de små og mel-
lemstore virksomheders konkurrenceevne og vil kunne medføre en prisstigning
på tekstiler.
Desuden har virksomhederne allerede i dag mulighed for frivilligt at mærke teksti-
ler med oprindelsesland og dermed bruge oprindelseslandet som en konkurren-
ceparameter.
I spørgsmålet om indførelse af en frivillig ordning for, hvornår et EU-land må be-
nytte frivillig oprindelsesmærkning, er regeringen ikke afvisende. Parlamentet øn-
sker at indføre nærmere angivne retningslinjer, hvilket kan være fornuftigt. Men
det er vigtigt for regeringen, at de fælles retningslinjer udarbejdes på grundlag af
et grundigt forarbejde, f.eks. i en revisionsrapport.
Sammenfattende er det regeringens holdning, at vi ikke skal forsinke forenklingen
af det eksisterende regelgrundlag, som har været formålet med dette forslag med
henblik på at reducere virksomhedernes administrative byrder.
Regeringen vil se positivt på at få indsat en revisionsklausul i forslaget, og at
Kommissionen udarbejder en rapport, som kan belyse de forskellige forslag, som
Parlamentet har fremsat. Dette gælder mærkning af materiale fra dyr, retningslin-
jer for en frivillig oprindelsesmærkning af varer inden for EU samt oprindelses-
mærkning af tekstiler, der kommer fra lande uden for EU.
Regeringen vil i de videre forhandlinger lægge afgørende vægt på, at der ikke
indføres et krav om oprindelsesmærkning af tekstiler fra tredjelande i forslaget.
Pia Adelsteen
var for så vidt helt enig med økonomi- og erhvervsministeren.
Efter hendes mening gav det overhovedet ingen mening at foreslå oprindel-
sesmærkning. Hun var glad for at høre, at legetøj var røget ud.
861
EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 339: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 25/2-11
20. Europaudvalgsmøde 25/2-11
Hun studsede over, at man skal indføre symboler i stedet fora tekstilbetegnel-
ser.
Idet hun forstod, at man går ind i andenbehandlingsproceduren, var hun lidt
bekymret for, hvor langt Danmark har tænkt sig at gå for at opnå et kompro-
mis. Hun syntes bestemt ikke, vi skal støtte noget som helst med hensyn til
oprindelsesmærkning, som lægger op til protektionisme.
Pia Olsen Dyhr
syntes, det var godt, at Europa-Parlamentet ville indføre teks-
tilmærkning, når man nu alligevel skulle ændre direktivet. Hun var opmærk-
som på, at der kunne være nogle problemer, men tekstilmærkning er noget,
forbrugerne efterspørger. F.eks. vil mange forbrugere efter det, der har været
skrevet om klonede får i New Zealand, gerne vide, om ulden stammer fra New
Zealand. Økonomi- og finansministerens idé om, at man skal lave en under-
søgelse, kunne være en løsning.
Hun syntes, legetøj burde være en del af direktivet, idet der nogle gange er
grænseflader mellem legetøj og tekstiler. Men nu har Europa-Parlamentet jo
taget legetøj ud.
Europa-Parlamentet foreslår, at distributøren skal være lige så ansvarlige som
producenten. Det er godt for forbrugerne, idet det kan være vanskeligt at gøre
en producent i Indien ansvarlig.
I relation til den videre proces spurgte Pia Olsen Dyhr, om regeringen vil støt-
te ændringsforslagene fra Parlamentet eller gå imod dem.
Hvis regeringen er åben over for Parlamentet, kan SF godt give mandat.
Frank Aaen
henviste til den udsendelse, der havde været i fjernsynet for nog-
le få år siden, hvor man viste, hvordan håndklæder, der blev solgt af Jysk,
blev produceret under meget dårlige arbejdsforhold. Derfor er det vigtigt, at
forbrugerne, når de skal købe et produkt, har mulighed for at se, under hvilke
forhold produktet er produceret. I den forbindelse er mærkning med oprindel-
sesland det første, der skal ske, så man kan se, om produktet er produceret i
Bangladesh eller Indien eller Grækenland. Frank Aaen mente, oprindelses-
mærkningen også skal gælde europæiske lande. Det er korrekt, som økono-
mi- og erhvervsministeren siger, at det ikke er nok at vide, hvor produktet
kommer fra. Derfor har Enhedslisten stillet forslag i Folketinget om, at alle, der
sælger varer, skal kunne redegøre for, hvor de produkter, der indgår i f.eks.
cowboybukserne, stammer fra. Der er nemlig ingen tvivl om, at producenterne
ved dette, idet de ellers ikke kan gøre krav gældende, hvis nogle af de pro-
dukter, der indgår, er af for ringe kvalitet. Det er i offentlighedens interesse, at
den viden, producenterne har, bliver gjort tilgængelig. Forbrugerne vil ikke
finde sig i, at produkterne er produceret under dårlige aflønningsforhold eller
ved hjælp af mishandlede mennesker. Derfor skal forbrugerne have at vide,
hvordan produkterne er lavet, og man skal have mulighed for at spore produk-
tet tilbage til den oprindelige producent. Ikke bare af hensyn til vores egen
gode samvittighed, men også for at vi kan hjælpe arbejderne i Indien til at få
ordentlige arbejds- og lønvilkår.
862
EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 339: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 25/2-11
20. Europaudvalgsmøde 25/2-11
Kim Mortensen
sagde, at Socialdemokratiet er enig i – og også har arbejdet i
Europa-Parlamentet for – at der skal være en mærkning med oprindelseslan-
det. Han mente, økonomi- og erhvervsministerens meget komplicerede forkla-
ring var et tænkt eksempel. Nu er der kommet et udspil fra Europa-Parlamen-
tet, og så ender det tit med et kompromis. Økonomi- og erhvervsministeren
har talt om, at det bliver bureaukratisk og svært, men Kim Mortensen ville
gerne vide, hvordan økonomi- og erhvervsministeren vil reagere i en situation,
hvor der kommer et kompromisforslag. Vil regeringen så modsætte sig mærk-
ning med oprindelsesland?
Er regeringens modstand mod mærkning af tøj fra dyr også en ideologisk
modstand, eller er det en praktisk modstand, og vil regeringen også her mod-
sætte sig et kompromisforslag, som indebærer mærkning?
Økonomi- og erhvervsministeren
sagde vedrørende forhandlingssituatio-
nen til Pia Adelsteen, at der skal være en drøftelse i rådsarbejdsgruppen i
dag, og Rådets formandskab og Coreper ventes inden for kort tid at tage stil-
ling til Parlamentets ændringsforslag. Han forventede, at Rådet ville afvise en
lang række af ændringsforslagene, herunder forslaget vedrørende oprindel-
sesmærkning. Sagen går så til tredje behandling. Med hensyn til hvordan de
andre lande forholdt sig, sagde han, at forslaget om oprindelsesmærkning
ikke er indgået som en del af forhandlingsgrundlaget, hvorfor der ikke har væ-
ret nogen substansdrøftelse af Parlamentets ændringsforslag. Men forslaget
om oprindelsesmærkning er blevet mødt med stor modstand, bl.a. fordi det
betyder en udvidelse af forordningens anvendelsesområde. Tjekkiet, UK og
Frankrig vurderes at være imod, mens en del sydeuropæiske lande, især Ita-
lien, går ind for det.
Økonomi- og erhvervsministeren sagde i anledning af Pia Olsen Dyhrs be-
mærkninger, at regeringens position er den, at man som forbruger skal have
adgang til al relevant information, så man kan træffe nogle kvalificerede valg.
Vi foreslår, at det tages med i revisionsarbejdet, så man har mulighed for at
drøfte emnet til bunds. Vi vil altså gerne se på Europa-Parlamentets forslag
om en undersøgelse og en revisionsrapport. Vi synes, forbrugerne skal have
mulighed for at træffe deres valg på et velbelyst grundlag. Det nævnte ek-
sempel er ikke et tænkt eksempel, men et reelt eksempel, sagde økonomi- og
erhvervsministeren til Kim Mortensen. Oprindelsesmærkning siger ikke noget
om varens kvalitet og de vilkår, varen er produceret under, men der er en risi-
ko for, at forbrugerne tror det, og så ville økonomi- og erhvervsministeren be-
tegne det som vildledning.
Økonomi- og erhvervsministeren pointerede i anledning af Frank Aaens be-
mærkninger, at forslaget kun omfatter lande uden for EU. Vi opfatter det så-
dan, at det kan skade tekstilindustrien i ulande. Han mente, at det vigtige i
forbindelse med tøj ikke er, hvor det er produceret, idet denne oplysning ikke
siger noget om, hvorvidt der har været anvendt børnearbejde eller det andet,
Frank Aaen nævnte. I øvrigt kan det være meget vanskeligt at definere et op-
rindelsesland. Er det hvor stoffet er spundet, vævet eller syet? Det er regerin-
863
EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 339: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 25/2-11
20. Europaudvalgsmøde 25/2-11
gens opfattelse, at oprindelsesmærkning ikke vil hjælpe forbrugerne til at træf-
fe et valg på et oplyst grundlag, men kan være mere vildledende.
Økonomi- og erhvervsministeren svarede Kim Mortensen, at hans modstand
mod oprindelsesmærkning mest var begrundet i praktiske vanskeligheder.
Vi vil gerne drøfte mærkning af materialer fra dyr, som Parlamentet har fore-
slået.
Pia Adelsteen
forstod økonomi- og erhvervsministeren sådan, at hvis der
kommer et kompromisforslag, som indebærer oprindelsesmærkning, vil han
sige nej. Hvis det er tilfældet, kunne hun støtte forhandlingsoplægget.
Hun syntes, det forslag, Parlamentet har stillet vedrørende holdbarheden af
mærket, ikke tager hensyn til, at tøj slides. Hun syntes, man laver problemer
ud af noget, som ikke er noget problem. Forslaget om oprindelsesmærkning
vil give kæmpe problemer for erhvervslivet og ikke gavne forbrugerne.
Når nogle sydeuropæiske lande går ind for oprindelsesmærkning, er det så et
udslag af protektionisme i forhold til deres egen tekstilproduktion?
Pia Olsen Dyhr
pegede på, at økonomi- og erhvervsministeren i sit første
indlæg sagde, at han kunne gå ind for, at man så på oprindelsesmærkning i
forbindelse med revisionen, men nu sagde han noget andet i svaret på Pia
Adelsteens spørgsmål. Hun ville gerne have ham til at præcisere regeringens
holdning, da den er vigtig for SF's stillingtagen til forhandlingsoplægget.
Frank Aaen
replicerede, at oprindelseslandemærkning kun er det første –
men nødvendige – skridt. Han var enig med økonomi- og erhvervsministeren
i, at det ikke er tilstrækkeligt. Han pointerede, at det ikke er noget, der påfører
virksomhederne mere bureaukrati.
Niels Helveg Petersen
gjorde opmærksom på, at sagen ikke er på dagorde-
nen for det kommende rådsmøde, men forventes vedtaget på et senere tids-
punkt. Derfor stillede han spørgsmålstegn ved, om det var fornuftigt at lægge
sig helt fast nu, hvor økonomi- og erhvervsministerens selv oplyser, at det er
meget uklart, hvordan de forskellige lande forholder sig. Han mente ikke, det
var nødvendigt at give forhandlingsoplæg på nuværende tidspunkt, men an-
befalede, at man vendte tilbage til sagen, når forhandlingssituationen i Rådet
var bedre belyst.
Kim Mortensen
henviste til, at økonomi- og erhvervsministeren flere gange
havde nævnt, at de spørgsmål, man ikke blev enige med Europa-Parlamentet
om, ville man undersøge nærmere, så de kunne indgå i revisionsrapporten.
Gælder det også materiale fra dyr? Han mente, det måtte kunne lade sig gøre
at lave nogle meningsfulde undersøgelser, sådan at man kunne samle op i
forbindelse med revisionsrapporten – i stedet for blot at afvise oprindelses-
mærkning blankt, sådan som Pia Adelsteen ønskede det.
Økonomi- og erhvervsministeren
ville i svaret til Pia Adelsteen ikke gøre sig
klog på, hvorfor nogle sydeuropæiske lande indtog den holdning, de gjorde,
men indrømmede, at det godt kunne lyde som protektionisme. Regeringens
864
EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 339: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 25/2-11
20. Europaudvalgsmøde 25/2-11
holdning er klar: Vi er imod oprindelsesmærkning. Men vi vil godt se på, hvor-
dan vi kan få flest mulige oplysninger frem på frivillig vis.
Regeringen er imod en obligatorisk oprindelsesmærkning, sagde økonomi- og
erhvervsministeren til Pia Olsen Dyhr, men den kan godt forestille sig en frivil-
lig aftale.
Økonomi- og erhvervsministeren mente ikke, man kunne vente med forhand-
lingsoplæg, sådan som Niels Helveg Petersen anbefaler, idet Rådet skal be-
handle sagen om 2-3 uger.
Pia Adelsteen
gentog, at hvis økonomi- og erhvervsministeren sagde nej til
oprindelsesmærkning, kunne hun gå med til forhandlingsoplægget.
Niels Helveg Petersen
kunne ikke gå med til forhandlingsoplægget på det
foreliggende grundlag.
Pia Olsen Dyhr
og
Kim Mortensen
kunne heller ikke gå med til forhand-
lingsoplægget på det foreliggende grundlag og var bange for at blive taget til
indtægt for, at vi er imod oprindelsesmærkning under enhver form.
Økonomi- og erhvervsministeren
bekræftede over for Pia Adelsteen, at re-
geringen er imod en oprindelsesmærkning, som vil hæmme konkurrencen. Vi
vil stemme imod en obligatorisk ordning, men kan gå ind for en frivillig.
I anledning af Pia Olsen Dyhrs og Kim Mortensens betænkeligheder på læn-
gere sigt pointerede økonomi- og erhvervsministeren, at det er en tekstil-
mærkningsordning, man nu tager stilling til – ikke en mærkningsordning på
alle mulige andre områder.
Næstformanden
konkluderede, at der ikke var konstateret et flertal imod re-
geringens forhandlingsoplæg, men at Socialdemokraterne, Socialistisk Folke-
parti, Det Radikale Venstre og Enhedslisten havde ytret sig imod det.
865
EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 339: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 25/2-11
20. Europaudvalgsmøde 25/2-11
FO
8. Kommissionens forslag til ændring af Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2006/116/EF om beskyttelsestiden for ophavsret og
visse beslægtede rettigheder
Tidlig forelæggelse
KOM (2008) 0464
Rådsmøde 3074 – bilag 1 (samlenotat side 42)
KOM (2008) 0464 – bilag 3 (supplerende grundnotat af 23/10-08)
KOM (2008) 0464 – bilag 2 (grundnotat af 26/8-08)
KOM (2008) 0464 – bilag 4 (henvendelse af 25/2-09 fra
Forbrugerrådet)
Udvalgsmødereferat:
EUU alm. del (08) – bilag 302 (side 887 FO, forhandlingsoplæg
forelagt EUU 27/2-09)
Økonomi- og erhvervsministeren:
Den næste sag er beskyttelsestidsdirektivet,
som jeg nævner med henblik på at justere det eksisterende forhandlingsoplæg.
Sagen er ikke på dagsordenen for dette rådsmøde, men en justeret dansk hold-
ning til forslaget kan føre til, at sagen vil blive sat på et kommende rådsmøde med
henblik på vedtagelse.
Sagen blev behandlet i Folketingets Europaudvalg i februar 2009 og blev forelagt
af den tidligere økonomi- og erhvervsminister. Regeringen fik dengang tilslutning
til et forhandlingsoplæg, der medførte, at Danmark ikke har arbejdet for en for-
længelse af beskyttelsestiden for ophavsret og visse beslægtede rettigheder.
Formålet med forslaget er at udvide den eksisterende beskyttelsestid for udøven-
de kunstnere og pladeselskaber. I dag er beskyttelsestiden 50 år fra udgangen af
det år, hvor fremførelsen eller optagelsen fandt sted. For god ordens skyld vil jeg
nævne, at direktivforslaget ikke omhandler komponisters og tekstforfatteres ret-
tigheder.
Forslaget vedrører altså, hvor lang tid kunstnere, som fremfører eller indspiller
andres værker, har ophavsret over deres fremførelse.
Kommissionens direktivforslag indeholder forslag om en udvidelse af beskyttel-
sestiden til 95 år.
Efterfølgende har Europa-Parlamentet stillet forslag om en kortere forlængelse af
beskyttelsestiden, nemlig til 70 år.
Sagen blev som sagt sidst behandlet i Europaudvalget den 27. februar 2009, hvor
udvalget gav tilslutning til følgende forhandlingsoplæg:
”... den danske regering [ser] som sagt ikke et behov for regulering, som foreslået
af Kommissionen. Regeringen vil naturligvis deltage konstruktivt i drøftelserne af
direktivforslaget og vil i sidste ende kunne støtte et kompromisforslag, idet rege-
ringen dog vil lægge stor vægt på, at beskyttelsestiden ikke forlænges ud over 70
år…”
866
EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 339: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 25/2-11
20. Europaudvalgsmøde 25/2-11
Med undtagelse af Enhedslisten var der opbakning fra samtlige partier i Folketin-
get til regeringens linje i forhold til direktivforslaget. En linje, der betød, at regerin-
gen arbejdede for, at beskyttelsestiden ikke blev forlænget.
Siden dengang har rettighedshaverne flere gange tilkendegivet, at den danske
holdning bør revurderes, og sagen har senest været drøftet i Kulturudvalget den
12. januar 2011.
Årsagen er, at flere udøvende kunstnere oplever, at deres indspilninger som følge
af stigningen i befolkningens gennemsnitlige levetid falder uden for beskyttelse,
mens de stadig er i live.
Det vil sige, at andre frit kan udnytte for eksempel Dorthe Kollos – som er meget
relevant for øjeblikket – eller andres indspilninger til et hvilket som helst formål,
uden at de skal give tilladelse dertil, og uden at de modtager kompensation for
brugen af indspilningen.
En udvidelse af beskyttelsestiden giver således rettighedshaverne og pladesel-
skaberne en længere beskyttelse af deres indspilninger og dermed royalty-
indtægter i en længere periode.
Derudover vil der opstå færre tilfælde, hvor nulevende udøvende kunstnere vil
opleve, at deres indspilninger og fremførelser kan udnyttes, uden at de skal give
samtykke m.v. Samtidig vil de ikke i lige så høj grad opleve at miste indtægter
sent i livet, fordi beskyttelsen af deres præstationer er udløbet.
Vi har overvejet sagen i regeringen og finder, at det i lyset af Europa-Parlamen-
tets ændringsforslag – for at kunne indgå aktivt i forhandlingerne i Bruxelles – vil
være hensigtsmæssigt at justere den danske holdning til direktivforslaget.
Konkret ønsker jeg, at forhandlingsoplægget justeres, så man fra dansk side kan
arbejde aktivt for en forlængelse af beskyttelsestiden til 70 år.
På sidste møde i Rådet kunne der ikke konstateres hverken et kvalificeret flertal
eller et blokerende mindretal til forslaget som fremsat af Kommissionen med Eu-
ropa-Parlamentets foreslåede ændringer.
Undervejs i forløbet har der været lande, der har ændret deres position i forhold til
forslaget. Det gælder både lande, der tidligere har været for en forlængelse, og
lande, der hidtil har været imod.
Hvis Danmark arbejder aktivt for en forlængelse af beskyttelsestiden til 70 år, vil
det kunne være med til at sætte skub i forhandlingerne, som har været låst i mere
end et år.
FO
Regeringen lægger derfor op til, at man fra dansk side støtter Europa-Parlamen-
tets ændringsforslag, der foreslår en forlængelse af beskyttelsestiden til 70 år fra
fremførelses- eller indspilningstidspunktet.
Pia Adelsteen
syntes, det var godt, at man udvidede beskyttelsestiden til 70
år, idet kunstnere, som er i live, under den nuværende ordning kan komme ud
for, at de ikke kan få penge for det, de har lavet.
867
EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 339: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 25/2-11
20. Europaudvalgsmøde 25/2-11
Mogens Jensen
syntes, det var meget positivt, hvis man kan blive enige om
at arbejde for en forlængelse af beskyttelsestiden til 70 år.
Der står i samlenotatet, at man vil arbejde for, at forslaget også kommer til at
omfatte udøvende kunstnere og producenter inden for den audiovisuelle
branche, bl.a. skuespillere, og at man også ønsker, at der opnås et så afba-
lanceret, enkelt og hensigtsmæssigt direktiv som muligt. Hvis dette ikke kan
opnås, ville han sikre sig, at det ikke forhindrer, at man gennemfører en for-
længelse af beskyttelsestiden fra 50 til 70 år.
I det kompromisforslag, der er lagt frem fra Europa-Parlamentet, står der jo, at
man i forbindelse med opfølgningen af dette direktiv rent faktisk vil undersøge
konsekvenserne af at udvide beskyttelsen til også at omfatte skuespillere og
filmproducenter, så det audiovisuelle område bliver altså ikke ladt i stikken.
Mogens Jensen spurgte, om økonomi- og erhvervsministeren forventede, at
det giver et skub til forhandlingsprocessen, når Danmark ændrer holdning og
går ind for en forlængelse til 70 år. I den forbindelse pegede han på, at der
kun mangler et eller to lande for, at der kan skaffes flertal for Parlamentets
ændringsforslag herom.
Frank Aaen
spurgte, i hvilket omfang forlængelsen til 70 eller 95 år gælder
producenterne, f.eks. musikforlaget. Han spurgte, om den gælder udover
kunstnerens død, hvis kunstneren har solgt sine rettigheder til et musikforlag.
Man taler altid om den stakkels kunstner, men i de fleste tilfælde er det det
kæmpestore musikforlag, der scorer kassen.
Pernille Frahm
sagde, at SF havde været meget optaget af forslaget vedrø-
rende beskyttelsestiden. Det kom lidt bag på hende, at der var givet et man-
dat tidligere. Hun var glad for, at der nu ser ud til, at der tegner sig et flertal for
at ændre på dette mandat, sådan at vi kan sikre, at Danmark arbejder for en
længere beskyttelsestid. Ligesom Mogens Jensen ville hun anbefale, at man
ikke lægger hindringer i vejen for at opnå det, man kan opnå, men går så
langt, vi kan, med hensyn til at få beskyttelsestiden forlænget.
Økonomi- og erhvervsministeren
sagde, at som udgangspunkt finder rege-
ringen, at der bør gælde ens regler for alle kunstnere, herunder også sangere
og skuespillere, men hvis der viser sig at være flertal for en udvidet beskyttel-
sestid, som alene gælder på musikområdet, vil vi stemme for en forlængelse
af beskyttelsestiden, idet der samtidig lægges op til en effektvurdering af det
audiovisuelle område. Han tilføjede, at i praksis vil en forlængelse af beskyt-
telsestiden for skuespillere ikke har betydning i Danmark, fordi skuespillere
normalt overdrager deres rettigheder til filmproducenterne.
Økonomi- og erhvervsministeren kunne ikke svare på Mogens Jensens
spørgsmål om, hvad mulighederne for at få en forlængelse er. Parlamentet er
positiv over for en forlængelse, men i Rådet er situationen mere blandet. Der-
for vil et positivt signal fra Danmark kunne få betydning for sagen, fordi vi æn-
drer position.
Økonomi- og erhvervsministeren svarede ja til Frank Aaens spørgsmål om,
hvorvidt beskyttelsen også gjaldt efter kunstnerens død og også gjaldt produ-
868
EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 339: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 25/2-11
20. Europaudvalgsmøde 25/2-11
centen. Den gælder fra første indspilning, uanset om kunstneren er i live eller
ej.
Frank Aaen
konstaterede, at det primært drejede sig om at forbedre plade-
selskabernes rettigheder. Derfor fandt han det misvisnede, når man talte om
den enkelte kunstners mulighed for at tjene penge. Enhedslisten kan ikke ac-
ceptere forhandlingsoplægget. Den mener, man må sørge for kunstnerne på
anden måde.
Økonomi- og erhvervsministeren
sagde, at den traditionelle holdning hos
regeringen og det store flertal i Folketinget er, at det er rettighedshaveren,
som har ret til det, han har skabt. Regeringen vil gerne beskytte den private
ejendomsret og går derfor ind for en udvidelse af beskyttelsestiden til 70 år.
Han erkendte, at en væsentlig del af fortjenesten vil tilfalde pladeselskaberne,
men en del af pengene vil dog gå til kunstnerne. I den forbindelse pegede han
på, at et væsentligt aspekt i forslaget er, at der foreslås oprette en særlig
fond, som skal komme studiemusikerne til gode, idet disse normalt overdrager
deres rettigheder til pladeselskaberne. Forslaget vil også gavne de udøvende
kunstnere, idet disse vil være sikret royalties i en længere periode.
Frank Aaen
kunne ikke være med til forslaget, som primært er til gavn for
pladeselskaberne.
Økonomi- og erhvervsministeren
fastholdt, at forslaget også er til gavn for
kunstnerne. Det er derfor, kulturministeren har arbejdet så hårdt for det. At så
nogle andre også får noget ud af det, er godt nok.
Næstformanden
konkluderede, at der ikke var konstateret et flertal imod re-
geringens forhandlingsoplæg, men at Enhedslisten havde ytret sig imod det.
869
EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 339: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 25/2-11
20. Europaudvalgsmøde 25/2-11
FO
9. Forslag til ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EF) nr. 1406/2002 om oprettelse af et europæisk agentur for
søfartssikkerhed
Tidlig forelæggelse
KOM (2010) 0611
Rådsmøde 3074 – bilag 1 (samlenotat side 53)
KOM (2010) 0611 – bilag 1 (grund- og nærhedsnotat af 5/11-10)
Økonomi- og erhvervsministeren:
Den tredje og sidste sag, som jeg vil nævne
med henblik på forhandlingsoplæg, er forslaget om ændring af forordningen om
det europæiske agentur for søfartssikkerhed, EMSA.
Forslaget er sat på den foreløbige dagsorden for rådsmødet for transport, tele-
kommunikation og energi den 31. marts 2011.
FO
Overordnet kan regeringen tilslutte sig forslaget.
Siden EMSA’s oprettelse i 2002 er der sket en udvikling i agenturets opgaver, og
forslaget justerer den juridiske ramme for agenturet, så den kommer til at passe til
agenturets nuværende opgaver.
Forslaget indebærer, at EMSA’s budget skal forhøjes med 3,9 mio. euro i en pe-
riode på tre år fra 2012-2015. Det er et højt beløb i disse tider, hvor medlemslan-
dene skal spare på ressourcerne. Regeringen vil derfor arbejde for, at forslaget
skaber europæisk merværdi og medfører en hensigtsmæssig anvendelse af dis-
se ressourcer.
Forslaget lægger op til flere effektiviseringer, hvilket regeringen støtter. For ek-
sempel indebærer forslaget, at agenturet efter anmodning fra de involverede lan-
de kan hjælpe til ved opklaring af større søulykker. Dette kan være nyttigt for lan-
de, som kun har få kvalificerede eksperter.
Desuden foreslås det, at EMSA’s medarbejdere alene skal kunne udføre inspek-
tioner af skibe og havnefaciliteter. I dag er disse inspektioner delt mellem EMSA
og Kommissionen.
Forslaget indebærer derfor en reel effektivisering og ressourcebesparelse, da kun
eksperter fra EMSA behøver at rejse ud til medlemsstaterne. Danmark har ved
flere lejligheder foreslået netop denne effektivisering.
Endelig er det positivt, at agenturets beredskab ved olieforurening udvides til også
at omfatte forurening fra offshoreanlæg. Hvis en ulykke som den, vi så sidste år i
den mexicanske bugt, skulle ske i europæiske farvande, vil de skibe, som EMSA
råder over, kunne hjælpe med at bekæmpe olieforureningen. Vi får dermed mere
for de penge, som vi i forvejen bruger på at have et forureningsberedskab ståen-
de klar.
Der er visse dele af forslaget, som regeringen ønsker at få yderligere belyst.
Det gælder for eksempel forslaget om at videreudvikle skibsovervågnings- og it-
systemer i EU. Regeringen er positivt indstillet i forhold til at skabe fælles syste-
870
EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 339: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 25/2-11
20. Europaudvalgsmøde 25/2-11
mer inden for EU, men kun hvis udgifterne står i rimeligt forhold til nytteværdien af
it-systemerne.
Endvidere henvises der i forslaget til, at EU skal styrke synergier i forhold til kyst-
vagtoperationer. Efter regeringens opfattelse er spørgsmålet om etablering af en
eventuel fælles europæisk kystvagt så væsentligt, at det bør behandles i en sær-
skilt retsakt.
Yderligere er det vigtigt for regeringen at sikre, at EMSA ikke overtager opgaver,
der løses bedre på nationalt niveau, som for eksempel tilsyn med offshoresekto-
ren.
I dag udfører EMSA inspektioner af, om medlemslandene gennemfører den gæl-
dende EU-lovgivning om søsikkerhed korrekt. Planlægningen af disse inspektio-
ner besluttes i dag af EMSA’s bestyrelse, men fremover ønskes beslutningerne
flyttet fra EMSA til EU’s søsikkerhedskomité, COSS.
Det har ikke hidtil været problematisk at træffe disse beslutninger i EMSA, og en
overflytning af kompetence til COSS betyder, at medlemslandene vil miste indfly-
delse på EMSA’s arbejde. Regeringen mener, at denne problemstilling bør bely-
ses nærmere.
Der er i høj grad støtte til de danske synspunkter i rådsarbejdsgruppen, for ek-
sempel om de økonomiske konsekvenser af forslaget. Også den danske skepsis i
forhold til forslagene om tilsyn med offshoreområdet og overflyttelse af kompe-
tence til COSS vinder genklang hos en stor del af de andre medlemslande.
Pia Adelsteen
var for så vidt ikke uenig i regeringens holdning, men det irrite-
rede hende, at man i en tid, hvor alle lande bliver pålagt at spare, udvider
budgettet så voldsomt. Hun pegede på, at siden 2001 har agenturet i forvejen
fordoblet budgettet. Hun spurgte, hvorfor man skal have en udvidelse af bud-
gettet.
Pia Olsen Dyhr
kunne godt give mandat.
Kim Mortensen
var enig i, at der er behov for at se på sikkerheden inden for
offshorevirksomhed, idet det er en branche, der udvikler sig hele tiden og går
på tværs af landegrænser. Der kommer en rapport om ulykken i den mexican-
ske golf, som selvfølgelig vil betyde, at vi skal se på EU's direktiver. I folke-
tingssalen behandler man i dag et forslag om eventuel langtidsoplagring af
CO
2
i Nordsøen. Der kan også ske en udvikling med hensyn til olie og gas i
grønlandske farvande. Derfor spurgte han, om der kommer en øget overvåg-
ning med brug af nogle af de nye teknologier.
Økonomi- og erhvervsministeren
sagde til Pia Adelsteen, at man ønskede
flere mennesker ansat i EMSA, idet det betyder større effektivitet. Danmark vil
selvfølgelig hele tiden som en høg vogte over, at der ikke bliver brugt penge
unødigt, og at budgettet ikke accelererer. Vi er meget opmærksomme på, at
det er et forkert signal at sende, at der skal bevilges flere penge. Det samme
siger Tyskland og Storbritannien.
871
EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 339: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 25/2-11
20. Europaudvalgsmøde 25/2-11
Frank Aaen
henviste til, at der står i præamblen, at det bør undersøges
nærmere, hvad det indebærer at lave fælles europæiske kystvagtoperationer.
Da sagen ikke er undersøgt til bunds, mente han ikke, man kunne tage stilling
i dag.
Økonomi- og erhvervsministeren
sagde, at regeringen gerne vil have æn-
dret formuleringen i præamblen, så Danmark ikke tages til indtægt for, at der
skal oprettes en fælles europæisk kystvagt. Et så principielt spørgsmål skal
ikke gemmes væk i en forordnings præambel.
Frank Aaen
ville være helt sikker på at det er en forudsætning, at der ikke
ligger noget som helst om accept af en fælles EU kystvagtordning.
Økonomi- og erhvervsministeren
bekræftede, at vi ikke vil være med til en
fælles EU kystvagtordning.
Næstformanden
konkluderede, at der ikke var konstateret et flertal imod re-
geringens forhandlingsoplæg, idet ingen partier havde ytret sig imod det.
872
EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 339: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 25/2-11
20. Europaudvalgsmøde 25/2-11
FO
Punkt 2. Rådsmøde nr. 3072 (transport, telekommunikation og energi
– energi) den 28. februar 2011
Klima- og energiministeren:
Forslaget til forordning om integritet og gen-
nemsigtighed på energimarkederne, REMIT, forelægger jeg udvalget med
henblik på forhandlingsoplæg. De øvrige sager til rådsmødet den 28. februar
forelægger jeg til orientering.
FO
1. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om integritet
og gennemsigtighed på energimarkederne (REMIT)
Statusrapport
KOM (2010) 0726
Rådsmøde 3072 – bilag 1 (samlenotat side 2)
KOM (2010) 0726 – bilag 1 (grundnotat af 10/2-11)
Klima- og energiministeren:
REMIT-forslaget er sat på dagsordenen for energi-
rådsmødet den 28. februar med henblik på en fremskridtsrapport. Sagen er på
rådsmødet i juni, hvor det ventes, at der kan opnås politisk enighed om sagen.
Det er vurderingen, at det ungarske formandskab vil forsøge at lande sagen i de-
res formandskabsperiode. Om det lykkes er naturligvis usikkert, men da der er en
mulighed for det, er det nu, der skal tages politisk stilling. Det er derfor, jeg har
valgt at forelægge denne sag til forhandlingsoplæg nu.
Formålet med forslaget er at styrke integriteten og gennemsigtigheden på de eu-
ropæiske engrosenergimarkeder. For det første for at forhindre markedsmisbrug
på tværs af medlemslandene. Og for det andet for at sikre aktørernes tillid til, at
de priser, der fastsættes på engrosmarkederne, afspejler det reelle samspil mel-
lem udbud og efterspørgsel.
Forslaget har været udsendt i høring hos relevante danske interessenter. Her er
der generel opbakning til forordningens målsætning, men samtidig gøres der op-
mærksom på, at forslaget, som det lå fra Kommissionens hånd, risikerede:
1. At føre til dobbeltregulering og dobbelte rapporteringsforpligtelser.
2. At blive for generelt og overordnet og dermed ikke tilstrækkeligt kunne tage
højde for energisektorens særlige karakteristika.
3. At få en konkurrenceforvridende effekt særligt i forhold til aktører uden for EU
som følge af øgede krav til offentliggørelse af interne oplysninger.
Regeringen har været i dialog med energisektoren, og vi har selvfølgelig taget
deres bekymringer med til forhandlingsholdet i Bruxelles. Vi vil dog søge at finde
en balance mellem interessen for effektivt at kunne sikre transparens og integrite-
ten af de europæiske engrosenergimarkeder på den ene side og berettigede sek-
torspecifikke interesser på den anden side.
FO
Samlet set er regeringen grundlæggende positivt indstillet over for forslaget, idet
vi lægger vægt på i fornødent omfang at tage sektorspecifikke interesser i be-
tragtning, således:
873
EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 339: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 25/2-11
20. Europaudvalgsmøde 25/2-11
At forslaget ikke fører til dobbeltregulering eller dobbeltrapportering i forhold til
gældende finansiel regulering.
At bestemmelserne i forslaget bliver udformet så præcist som muligt.
Anne Grete Holmsgaard
kunne støtte regeringens forhandlingsoplæg.
Det var uklart for hende, om det med insiderhandel også gælder CO
2
-
kvotebeviser, eller det kun gælder el og gas. Hun henviste i den forbindelse til
den sag, der er om svindel med kvoter og moms.
Niels Helveg Petersen
kunne støtte regeringens forhandlingsoplæg, som ser
fornuftigt ud.
Frank Aaen
spurgte, om gennemsigtigheden kun gælder prisen, eller om der
også skal være gennemsigtighed med hensyn til, hvordan den el, der sælges,
produceres – ved hjælp af kul, vind eller atomkraft.
Der står i samlenotatet, at man ikke må lave markedsmisbrug ved brug af de-
rivater. I den forbindelse spurgte han, hvorfor man overhovedet anvender de-
rivater i forbindelse med energibørsen, idet han pegede på de problemer, de-
rivater havde givet for den finansielle sektor.
Kim Mortensen
syntes, forhandlingsoplægget så fornuftigt ud.
Klima- og energiministeren
sagde til Anne Grete Holmsgaard, at CO
2
-kvoter
ikke er omfattet, men Kommissionen er i en intensiv dialog med medlemssta-
terne om det snyd, der har været.
Hun svarede Frank Aaen, at man med REMIT prøver at lukke nogle huller i
den lovgivning, vi har i dag. Derfor medtager man også handel med derivater.
Klima- og energiministeren tilføjede, at når derivater handles på børser, er de
allerede omfattet af den finansielle regulering – i Danmark er det værdipapir-
loven.
Frank Aaen
gentog sit spørgsmål, om der også er gennemsigtighed med
hensyn til, hvordan den el, der bliver solgt, er produceret.
Han spurgte, hvad det betyder, når det nævnes i samlenotatet, forordningen
medfører tavshedspligt, idet det altid gjorde ham betænkelig.
Han pegede på, at Advokatrådet har en meget kritisk bemærkning om, at rets-
indgrebene og betingelserne for at udøve disse bør præciseres yderligere, og
at forslaget indeholder en række indgreb, som er møntet på borgere og virk-
somheder, og som har umiddelbar virkning i national ret. Det opfattede han
som en alvorlig kritik. I det hele taget var han kritisk over for forordninger, som
han grundlæggende fandt indebar et demokratisk problem.
Klima- og energiministerens
umiddelbare vurdering var, at man ikke kan se
på molekylerne i den el, der sælges, hvordan den er produceret, men hun ville
supplere med et skriftligt svar til Frank Aaen, hvis der var en mulighed herfor.
I relation til bemærkningerne fra Advokatrådet henviste klima- og energimini-
steren til, at medlemslandene selv gennemfører den lovgivning, der giver
874
EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 339: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 25/2-11
20. Europaudvalgsmøde 25/2-11
energitilsynsmyndighederne beføjelser, som udøves inden for de nationale
rammer. Det er altså national kompetence.
Frank Aaen
spurgte, om svaret betød, at regeringen blankt afviste Advokat-
rådets betænkeligheder.
Han behøvede ikke have et skriftligt svar, som gik ud på, at man ikke kunne
se forskel på den el, der leveres, men man kan se på, hvem der producerer
ellen, og fra hvilke kilder den kommer. Han ville f.eks. anbefale Dong, at man
fortrinsvis købte el, som var produceret ved hjælp af vindkraft.
Enhedslisten går gik selvfølgelig ind for, at man skal have kontrol med snyd,
men kunne ikke støtte, at det er noget, markedet selv må sørge for. Han var
imod selve systemet og mente, gennemsigtigheden var utilstrækkelig. Derfor
går Enhedslisten imod regeringens forhandlingsoplæg.
Klima- og energiministeren
svarede, at regeringen ikke afviser Advokatrå-
dets betænkeligheder, men mener, man har taget højde for dem.
Næstformanden
konkluderede, at der ikke var konstateret et flertal imod re-
geringens forhandlingsoplæg, idet dog Enhedslisten havde udtrykt sig imod
det.
875
EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 339: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 25/2-11
20. Europaudvalgsmøde 25/2-11
2. Opfølgning af Det Europæiske Råd den 4. februar 2011 og bidrag til
forberedelsen af Det Europæiske Råd den 25. marts 2011
Det Europæiske Råd 4/2-11 – bilag 6 (konklusioner af 7/2-11)
Det Europæiske Råd 24-25/3-11 – Bilag 1 (udkast til
kommenteret dagsorden af 17/2-11)
a) Kommissionens meddelelse om energistrategien 2011-2020
KOM (2010) 0639
Rådsmøde 3072 – bilag 1 (samlenotat side 12)
KOM (2010) 0639 – bilag 1 (grundnotat af 7/1-11)
KOM (2010) 0639 – svar på spørgsmål 1
Udvalgsmødereferat:
EUU alm. del (10) – bilag 157 (side 394, senest behandlet i EUU
26/11-10)
b) Kommissionens meddelelse om prioriteringer på
energiinfrastrukturområdet for 2020 og derefter – en plan for et
integreret europæisk energinet
Vedtagelse af Rådets konklusioner
KOM (2010) 0677
Rådsmøde 3072 – bilag 1 (samlenotat side 12)
KOM (2010) 0677 – bilag 1 (grundnotat af 22/12-10)
Udvalgsmødereferat:
EUU alm. del (10) – bilag 157 (side 396, senest behandlet i EUU
26/11-10)
Klima- og energiministeren:
Formandskabet har på baggrund af Kommissio-
nens to meddelelser om henholdsvis energistrategi 2011-2020 og infrastruktur-
prioriteringer for 2020 og tiden derefter fremlagt forslag til rådskonklusioner.
Sammen med konklusionerne fra Det Europæiske Råds drøftelse af energi-
spørgsmål den 4. februar udgør disse rådskonklusioner en ramme for EU’s ener-
gipolitiske prioriteringer frem mod 2020.
Konklusionerne fremhæver fem prioriteter fra Kommissionens udspil til strategi:
1. Fuld gennemførelse af det indre marked for energi, det såkaldte grønne indre
marked.
2. Øget indsats for energieffektivitet.
3. Behovet for betydelig udbygning af energiinfrastrukturen.
4. Behovet for at forøge indsatsen for innovation og forskning i de såkaldte ”low
carbon” teknologier.
5. Behovet for styrkelse af de eksterne relationer på energiområdet.
876
EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 339: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 25/2-11
20. Europaudvalgsmøde 25/2-11
Energipolitikken handler set fra regeringens synspunkt om de langsigtede visio-
ner. EU bør ligesom Danmark stræbe efter at blive uafhængig af fossile brænds-
ler – selvfølgelig gerne i 2050. Dels af hensyn til europæernes adgang til energi i
fremtiden. Vi skal ikke være afhængige af energiressourcer, som der bliver færre
og færre af. Dels skal vi ikke være afhængige et mindre antal lande, hvoraf nogle
– som vi ser i disse dage – langt fra er politisk stabile.
Det handler også om, at vi skal nå vores klimamål. EU skal som led i en samlet
forpligtelse for hele den rige verden reducere drivhusgasudledningerne med 80-
95 pct. i 2050. Energipolitikken indeholder mange af de midler – nærmest den
værktøjskasse – vi skal anvende for at nå dette mål.
Konklusionerne fremhæver fem prioriteter fra Kommissionens udspil til strategi.
Det er dem, jeg allerede har gennemgået. Mere specifikt skal vi nu tænke over,
hvordan vi får styrket den vedvarende energi som sådan. Konklusionerne under-
streger behovet for at styrke forskning og udvikling inden for "low carbon" tekno-
logier. De understreger også stærkt, at der skal arbejdes intensivt med energief-
fektivisering – bl.a. på baggrund af den handlingsplan, som Kommissionen for-
ventes at fremlægge senere på foråret.
For at få det indre energimarked til at fungere er der en lang række initiativer, som
EU skal tage i de kommende år. Dels med hensyn til implementering af de eksi-
sterende regler om energiliberalisering, dels med hensyn til udbygning af infra-
struktur. Manglende infrastruktur – især forbindelser mellem landene – og forskel-
lige former for markedsbarrierer betyder, at der i dag er dele af EU, som ikke eller
kun i meget begrænset omfang har adgang til energi fra det øvrige EU. Her kan
man bl.a. pege på Baltikum, som er en såkaldt energiø
Realiteten er, at hvis vi skal udnytte den vedvarende energi, som vi i højere og
højere grad skal basere os på, optimalt, er det nødvendigt at udbygge transmis-
sionsnettet betydeligt og at fjerne de forhindringer, der i dag kan være for at føre
energi fra den ene ende af Europa til den anden. Det kan f.eks. være solenergi i
Nordafrika og Sydeuropa i samspil med vindenergi fra Nordsøen. Kan vi få det
samspil til at fungere, kan vi også få prisen på vedvarende energi ned. Det kræ-
ver, at vi får disse forbindelser. Man kan se på et kort, at de nogle gange stopper
ved landegrænserne – i modsætning til andre områder, I beskæftiger jer med her
i Europaudvalget.
Med disse rådskonklusioner vil der være taget hul på en indsats, der vil strække
sig mange år ud i fremtiden. Det er min fornemmelse, at der nu stort set er enig-
hed om den foreliggende tekst, som regeringen også agter at støtte.
Diskussionen om dette punkt er refereret nedenfor i forbindelse med diskussi-
onen om dagsordenens punkt 3.
877
EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 339: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 25/2-11
20. Europaudvalgsmøde 25/2-11
3. Bidrag til det Europæiske Semester
Udveksling af synspunkter
KOM (2011) 0011
Rådsmøde 3072 – bilag 1 (samlenotat side 16)
EU-note (10) – E 31 (note af 1/2-11)
Det Europæiske Råd 17/6-10 – bilag 7 (konklusioner af 18/6-10)
Klima- og energiministeren:
Punktet drejer sig om bidrag til det europæiske
semester.
Formandskabet har lagt op til en grundig drøftelse af dette punkt, som handler
om, hvilke konkrete initiativer der skal iværksættes for at nå de fem overordnede
mål i EU's 2020 strategi for vækst og beskæftigelse, herunder EU's overordnede
klima- og energimål – 20/20/20 målsætningerne. Det er altså en opfølgning på
afløseren af Lissabonstrategien.
Spørgsmålene efterlyser en vurdering af de overordnede udfordringer i forhold til
at nå 2020 energimålene i lyset af Kommissionens årlige vækstundersøgelse og
er et bud på de mest presserende foranstaltninger, der skal træffes inden for
energieffektivisering og vedvarende energi. Drøftelsen skal udgøre et input til Det
Europæiske Råds forårstopmøde.
Jeg vil her overordnet pege på, at en ambitiøs energipolitik, der sigter på at gøre
EU uafhængig af fossile brændsler på længere sigt, vil kunne bidrage væsentligt
til vækst og beskæftigelse i EU.
Dernæst vil jeg slå fast, at energieffektivisering er et helt centralt indsatsområde
med masser af plads til forbedringer. De såkaldte lavthængende frugter.
Som det fremgår af vækstundersøgelsen, ser det ikke ud til, at EU når sine ener-
gieffektivitetsmål. Kommissionen bør derfor forpligtes til at fremlægge en bred
vifte af forslag, der kan dække mankoen op til de 20 pct. øget energieffektivitet i
2020. Vi vil i den forbindelse fra dansk side pege på fem konkrete indsatsområ-
der:
At Kommissionen øger tempoet og omfanget af udnyttelsen af ecodesign- og
energimærkningsdirektiverne og fremlægger forslag til nye, ambitiøse Kom-
missionsforordninger for energirelaterede produkter.
At der fremlægges forslag til forbedring af energieffektiviteten i eksisterende
bygninger, herunder at det offentlige går foran med energieffektivisering i eg-
ne bygninger.
At der tages fat for alvor i transportsektoren, herunder at Kommissionen frem-
lægger en samlet, tværsektoriel plan, der kan sikre en hurtig udrulning af elbi-
ler.
At der stilles forslag om en revision af energibeskatningsdirektivet, så det i
højere grad kan bidrage til at indfri energimålsætningerne.
878
EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 339: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 25/2-11
20. Europaudvalgsmøde 25/2-11
At Kommissionen stiller forslag om indførelse af forpligtelser for energiforsy-
ningsselskaberne til at bidrage til energieffektivisering hos forbrugerne, såle-
des som vi allerede har gennemført det i Danmark.
Kommissionen har oplyst, at den ikke vil foreslå, at gøre energieffektivitetsmålet
bindende. Det er noget, vi har diskuteret her før. Energieffektivitetsplanen vil i ste-
det fokusere på konkrete virkemidler, og som besluttet af Det Europæiske Råd
den 4. februar 2011 skal der i 2013 følges op på, om yderligere tiltag er nødven-
dige for at nå målet.
Når det gælder vedvarende energi, vil jeg understrege behovet for effektiv og ret-
tidig gennemførelse af VE-direktivet fra 2009 og for, at infrastrukturen udbygges,
navnlig der hvor der er flaskehalse for effektiv integration af store mængder fluk-
tuerende VE-strøm. Danmark har også ved flere lejligheder påpeget, at der er
behov for en mere systematisk udveksling af ”best practice” mellem medlemslan-
dene med henblik på at undgå støttekonkurrence. Det er derfor positivt, at Kom-
missionen i sin meddelelse "på vej mod 2020-målet" fra februar i år har medtaget
dette synspunkt og vil arbejde for en bedre koordinering af medlemsstaternes
indsatser inden for vedvarende energi.
Anne Grete Holmsgaard
pointerede, at energieffektivitet er vanvittig vigtig,
og henviste til, at Kommissionen selv har sagt, at med de vejledende målsæt-
ninger når man kun halvvejs. Hun erklærede sig enig i, at Danmark skal slås
bravt for, at Kommissionen skal fremlægge effektive virkemidler.
Hun var utilfreds med, at man først skal evaluere i 2013, og spurgte, om der
er mulighed for at gøre det tidligere.
Det er rigtigt, at der er brug for infrastruktur, og der er især brug for at sikre, at
man bruger mere vedvarende energi. Hun erkendte, at der er nogle isolerede
energiøer rundt omkring, f.eks. i Baltikum, men ellers må liberaliseringspak-
ken sørge for, at der er ordentlige transmissionsforbindelser, således at der
ikke bliver markedsdominans. Hun spurgte, om man kan opstille kriterier for,
hvor det er nødvendigt at give tilskud.
I relation til det europæiske semester pegede Anne Grete Holmsgaard på, at
der er en disharmoni, idet klimakommissæren kommer med et forslag til CO
2
-
målsætning i marts, mens energikommissæren først kommer med noget hen
over sommeren. Det virker ikke fornuftigt.
Kim Mortensen
forstod, at Danmark var det eneste land, som ønskede bin-
dende målsætninger, og spurgte derfor, hvilke andre muligheder vi havde for
at gøre målsætningerne så forpligtende for landene som muligt. Han spurgte,
om man f.eks. kunne gennemføre en årlig tilbagemelding om, hvor langt man
var nået i forhold til de udstukne pejlemærker, således som man gør det på
det finansielle marked.
Klima- og energiministeren
henviste til det, hun sagde i sin forelæggelse
om, at Kommissionen kommer med en handlingsplan om energieffektivitet.
Hun havde forstået, at den kommer den 8. marts. Her får man en pejling på,
879
EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 339: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 25/2-11
20. Europaudvalgsmøde 25/2-11
hvor langt man er nået. Vi har selvfølgelig fra dansk side arbejdet for, at den
bliver så god som mulig. Det er den første milepæl. Derefter kommer evalue-
ringen i 2013. Det er vigtigt at høste de lavthængende frugter. Derfor arbejder
vi på at få forpligtet Kommissionen til at fremsætte forslag om fælles instru-
menter, der kan udfylde hullet mellem det forventede bidrag og målet om de
20 pct. reduktion i 2020.
Spørgsmålet om infrastruktur går primært på, om man kan få tilskud, altså
penge fra EU-budgettet. Udgangspunktet er, at markedet skal klare det selv,
men der er undtagelser, hvor der kan ydes støtte, bl.a. til Baltikum eller hvor
et land samfundsøkonomisk har det vanskeligt. I disse tilfælde skal der være
en fælleseuropæisk nytte.
Klima- og energiministeren sagde i anledning af Anne Grete Holmsgaards
bekymring med hensyn til den interne koordinering i Kommissionen, at mens
man i Danmark og England har en klima- og energiminister, er porteføljen i
EU delt, idet man har en klimakommissær og en energikommissær. Det er op
til Kommissionen at sørge for, at der er den fornødne koordinering. Det er
selvfølgelig et punkt, vi er opmærksomme på.
Anne Grete Holmsgaard
pegede på, at efter det, der har været fremme, har
Kommission i høj grad fokuseret på bygninger. Hun pegede på, at der også
sker et energispild i industrien, og nævnte muligheden for at udnytte kraft-
varme, hvor man kan bruge spildvarmen. Det er vigtigt at få med.
Med hensyn til det europæiske semester fastholdt hun, at det ikke er fornuf-
tigt, at udspillene fra de to kommissærer tidsmæssigt er forskudt. Hun nævn-
te, at der er mange interessemodsætninger på området, og at nogle lande
ikke synes, vedvarende energi er så vigtigt, idet man bare kan bruge noget
mere atomkraft, mens andre lande er helt vilde med at grave CO
2
ned i un-
dergrunden, selv om dette endnu kun er på forsøgsstadiet. Derfor risikerer
man, at flere lande siger, vi ikke behøver at have forpligtende målsætninger
med hensyn til vedvarende energi.
Kim Mortensen
spurgte, hvordan den videre proces vil være, når Kommissi-
onen den 8. marts har fremlagt sin meddelelse. Han sammenlignede med det,
man vil gøre på økonomiområdet for så vidt angår de lande, som er med i
euroen, og som ikke lever op til konvergenskriterierne. Han spurgte, hvad vi
fra dansk side kan spille ind med, som sikrer, at landene lever op til målene
også på energiområdet.
Klima- og energiministeren
var fundamentalt enig i Anne Grete Holms-
gaards bemærkninger om kraft-varme. Det er meget vigtigt, og derfor vil det
også indgå i drøftelserne under det danske formandskab. Vi ser gerne en fu-
sion af kraft-varme direktivet og det eksisterende energiservicedirektiv til et
nyt rammedirektiv for energieffektivisering.
Med hensyn til koordineringen i Kommissionen har vi fremført det synspunkt
fra dansk side, at man skal samtænke problemerne. Hun opfordrede Euro-
paudvalgets medlemmer til også at fremføre disse synspunkter over for med-
lemmerne af Europa-Parlamentet.
880
EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 339: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 25/2-11
20. Europaudvalgsmøde 25/2-11
Hun forstod godt Kim Mortensens synspunkt, men mente, der var taget hånd
om problemet med den foreslåede model, hvorefter stats- og regeringsche-
ferne skal se på spørgsmålet hvert år. Hun mente, man skulle give denne
mellemmodel chancen, når vi nu ikke kan komme igennem med bindende
mål.
881