EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 333: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 11/2-11

Europaudvalget 2010-11 (1. samling)
EUU Alm.del Bilag 333
Offentligt

19. Europaudvalgsmøde 11/2-11

Punkt 3. Samråd med finansministeren vedr. samrådsspørgsmål H om

lempelse af finanspolitikken

EUU alm. Del (10) – samrådsspørgsmål H

Samrådsspørgsmålet havde følgende ordlyd:

"I forbindelse med Folketingets behandling af regeringens nedskæringspakke

i sommeren 2010 oplyste finansministeren over for Folketingets Europaud-

valg, at henstillingen fra EU om at styrke de offentlige finanser frem til 2013

betød, at Danmark i perioden frem til 2013 ikke måtte lempe finanspolitikken.

Finansministeren udtalte i den forbindelse følgende til Europaudvalget: "Det

enkelte land beslutter selv, hvordan det samlede stramningskrav skal sam-

mensættes og fordeles over konsolideringsperioden, men – og det er vigtigt –

man må dog ikke lempe finanspolitikken." (Referat af Europaudvalgets møde

den 31. maj 2010, EUU alm. del (09) – Bilag 448, side 1222). Finansministe-

ren bedes oplyse, hvorledes henstillingen fra EU nu er ændret, og på hvilken

baggrund finansministeren mener, at regeringen nu kan tolke henstillingen fra

EU anderledes, end det var tilfældet i sommeren 2010."

Morten Bødskov

begrundede samrådsspørgsmålet med henvisning til fi-

nansministerens meget klare udtalelse – som både blev fremsat mundtligt og

fremsendt skriftligt – hvori finansministeren med kraftige gestikulationer viste,

at der ikke var nogen anden fortolkning, der kunne komme på tale. Derfor

spurgte Morten Bødskov: "Hvor står det i grunden henne?" Han tilføjede, at

forskellige professorer og Kommissionen i dag i Politiken faktisk tilkendegiver,

at der er en paragraf, som giver mulighed for midlertidige afvigelser.

Finansministeren:

Det direkte og klare svar på samrådsspørgsmålet H er, at

henstillingen fra EU ikke er ændret, og at regeringen ikke tolker henstillingen fra

EU anderledes, end det var tilfældet i sommeren 2010.

Jeg kan forstå, at Kim Mortensen og Morten Bødskov mener, at der skulle være

en modstrid mellem på den ene side EU-henstillingen til Danmark og på den an-

den side regeringens forslag til en tilbagetrækningsreform.

Selv om tilbagetrækningsreformen strammer – og, understreger jeg, ikke lemper

– finanspolitikken, er påstanden angiveligt, at da forslaget om afvikling af efter-

lønsreformen uundgåeligt lægger op til en udbetaling af indbetalte efterlønsbi-

drag, skulle det være i modstrid med det, jeg tidligere har sagt om henstillingen,

særligt at man skal stramme finanspolitikken som anbefalet i henstillingen, og at

man altså ikke må lempe finanspolitikken.

Det er forkert. Jeg kan naturligvis stå inde for det, jeg har sagt om henstillingen –

man skal næsten være SF'er eller Socialdemokrat eller professor for at misforstå

det – og forslaget til tilbagetrækningsreform ændrer ikke på det. Henstillingen si-

ger, at vi skal bringe det offentlige underskud ned under 3 pct. af BNP senest i

785

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 333: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 11/2-11

19. Europaudvalgsmøde 11/2-11

2013, og at vi skal begynde konsolideringen i 2011 og sikre strukturelle budget-

forbedringer på �½ pct. af BNP i gennemsnit per år i perioden 2011-2013. Vi be-

stemmer selv fordelingen af den samlede stramning på 1�½ pct. af BNP, men skal

som sagt begynde konsolideringen i 2011, og vi må ikke lempe. Det er dét, jeg

har sagt, og det er præcist sådan, det forholder sig.

Morten Bødskov erindrer måske den diskussion, vi havde, dengang Socialdemo-

kraterne ville lempe i 2011. Det vil man formentlig stadig væk. Det er jo ikke æn-

dret i S og SF's plan. Man ville lempe i 2011. Man kan sige helt klart, at der står i

vores henstilling, at vi skal "... start consolidation in 2011 in order to bring the defi-

cit below the reference value by 2013." Morten Bødskovs store nummer var, at

han ville lempe i 2011. Det er soleklart imod det, der fremgår af henstillingen.

EU-kommissionen fremlagde den 27. januar sin vurdering af, hvorvidt Danmark

har gennemført finanspolitiske tiltag til efterlevelse af EU-henstillingen fra 13. juli

2010. Det har vi lige behandlet under punkt 2 på Europaudvalgets dagsordenen.

Kommissionens konklusion er, at Danmark lever op til henstillingen. Det er jo ikke

en overraskende konklusion, da vi med genopretningsaftalen til punkt og prikke

har taget initiativer til at leve op til henstillingen.

Kommissionen vurderer, at Danmark har fulgt anbefalingerne om at implemente-

re de planlagte finanspolitiske lempelser i 2010 og påbegynde konsolideringen i

2011. Kommissionen vurderer også, at Danmarks økonomisk-politiske tiltag med-

fører en gennemsnitlig årlig strukturel finanspolitisk konsolidering på �½ pct. af

BNP i perioden 2011-2013.

Kommissionen konstaterer også, at Danmark allerede har implementeret tiltage-

ne i genopretningsaftalen, og at finansloven for 2011 bekræfter regeringens gen-

nemførelse af en begrænsning i væksten i det offentlige forbrug.

Kommissionen bemærker desuden, at regeringens forslag til en tilbagetræknings-

reform vil indebære en engangsudgift i 2012 i kraft af tilbagebetaling af de indbe-

talte efterlønsbidrag. Kommissionen konstaterer, at denne engangsudgift, som er

en konsekvens af reformen, ikke vil have betydning for at bringe underskuddet

ned under 3 pct. af BNP i 2013.

Det skyldes, at engangsudgiften sker i 2012, og det faktiske underskud i 2013 vil

være væsentligt og holdbart under 3 pct. af BNP.

Henstillingens krav om stramning af de offentlige finanser opgøres på basis af

den strukturelle saldo. Dette pointerede jeg også klart og tydeligt på det møde i

Europaudvalget, der refereres til i spørgsmålet. Jeg sagde blandt andet om de

generelle regler i EU’s stabilitets- og vækstpagt, ”at Økofin i en henstilling skal

anbefale en forbedring af den strukturelle saldo på mindst �½ pct. af BNP om året i

gennemsnit i konsolideringsperioden.”

Pointen er, at engangssvækkelsen ikke er udtryk for en finanspolitisk lempelse,

men netop et engangstiltag. Engangsudgiften i forbindelse med efterlønsreformen

indgår derfor ikke i opgørelsen af den strukturelle saldo, hverken ifølge vores

normale nationale regnemetoder eller ifølge EU’s opgørelse. Det er der ikke no-

get nyt i. Sådan var reglen, før vi fik henstillingen, og sådan er den fortsat.

786

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 333: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 11/2-11

19. Europaudvalgsmøde 11/2-11

Hvis man derimod f.eks. sænker skatterne, øger det offentlige forbrug eller frem-

rykker offentlige investeringer, så er der tale om egentlige finanspolitiske lempel-

ser, som har en strukturel effekt og derfor svækker den strukturelle saldo.

Efterlønsreformen vil desuden betyde, at der bortfalder efterlønsbidrag fra perso-

ner, der helt eller delvist mister efterlønsretten. Dette svækker isoleret set finan-

serne i årene, inden de positive beskæftigelsesvirkninger af reformen indtræder,

fra 2014.

Genopretningsaftalen medfører imidlertid en konsolidering på 24 mia. kr., og den

samlede planlagte finanspolitik er tilstrækkelig til at styrke struktursaldoen med

1�½ pct. af BNP i perioden 2011-2013, også inklusive effekterne af tilbagetræk-

ningsreformen. Finanspolitikken er altså fuldt ud i overensstemmelse med henstil-

lingen.

Alt i alt er konklusionen klar: Der er ikke tale om, at Danmarks EU-henstilling er

ændret. Og regeringen tolker ikke EU-henstillingen anderledes, end det var tilfæl-

det i sommeren 2010. Vi lever fuldt op til de europæiske spilleregler med effekter-

ne af efterlønsreformen.

Pia Olsen Dyhr

mente, regeringen havde skubbet EU foran sig og sagt: "Det er

EU's skyld, at vi skal gennemføre besparelser i Danmark." Hun pointerede, at det

er regeringens ansvar. Det er regeringen, der har valgt at lave besparelser. I hen-

des hoved var en engangsudbetaling af efterløn i størrelsesordenen 20-40 mia.

kr. forholdsvis mange penge. Hun forstod ikke, at man sagtens kunne gøre dette,

mens det ville ødelægge den strukturelle balance, hvis man brugte 5 mia. kr. på

renovering af offentlige bygninger. Hun mente, der var tale om en lempelse af

finanspolitikken, hvis man gennemførte regeringens planer vedrørende efterløn-

nen.

Pia Olsen Dyhr pegede på, at der i besvarelsen af spørgsmål 79 fra maj sidste år

står helt præcist: "... men at man ikke må lempe i et år i perioden."

Morten Bødskov

mente, man skal lytte efter, hvad finansministeren ikke siger,

og hvis han ikke svarer tilstrækkeligt klart på det stillede spørgsmål, er der noget

at komme efter. Morten Bødskov gentog sit klare spørgsmål: "Hvor står det henne

i pagten eller i henstillingen eller andre steder, at man ikke må lempe i et år i peri-

oden?"

Det kan godt være, man fortolker det sådan, at en udbetaling på 35 mia. kr. ikke

vedrører den strukturelle saldo, men det må da påvirke folks forbrug, at regerin-

gen vælger at udbetale efterlønsbidraget til folk.

Niels Helveg Petersen

mente ligesom Pia Olsen Dyhr, at finansministeren skub-

ber EU foran sig. Det er ikke EU's skyld, at vi pludselig skal foretage et økono-

misk indgreb. Realiteten er, at vi har ført en alt for lempelig finanspolitik i 2007 og

2008, hvor den samlede efterspørgsel steg alt for kraftigt. Det er en underdrivelse,

når finansministeren siger i en bisætning, at sænkningen af skatterne var en lem-

pelse af finanspolitikken. Ja, det var en del af miseren.

787

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 333: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 11/2-11

19. Europaudvalgsmøde 11/2-11

Man kan selvfølgelig godt lempe finanspolitikken et enkelt år for at sætte gang i

vækst og beskæftigelse. Det kan være meget fornuftigt. Kickstarten i 1993 er et

meget godt eksempel herpå.

Finansministeren, som er en praktisk mand, fremhæver hele tiden perioden 2011-

2013, men efter Niels Helveg Petersens mening er det virkelige problem, at alle

beregninger viser, at der efter 2015 vil komme et permanent underskud.

Line Barfod

ventede spændt på et svar på Morten Bødskovs spørgsmål.

Der er tale om en lempelse, når regeringen vil betale så mange penge ud i 2012.

Men hun kunne godt forstå, at regeringen i et valgår sagde: "Stem på os, så får I

20-30-40.000 kr. udbetalt kontant i 2012."

Hun kunne godt sige mange kritiske ting om EU, men det er ikke EU's skyld, at

regeringen gennemfører nedskæringer i Danmark. Så detaljerede anbefalinger

har EU ikke hjemmel til i dag – men vil måske få det, hvis det, Frankrig og Tysk-

land pønser på, bliver virkelighed.

Pia Adelsteen

opfattede den udbetaling, folk skal have, som en engangsudgift.

Det er ikke en årligt tilbagevendende driftsudgift. Derfor vedrører det ikke finans-

politikken. Der er nogle regler i vækst- og stabilitetspagten, som skal overholdes,

og da der var et underskud i 2009 og 2010, er der en regning, der skal betales.

Finansministeren

sagde, at udgangspunktet er, at da vi lempede i 2009 og

2010, har vi fået en henstilling, og derfor skal vi stramme i 2011, 2012 og 2013.

Han betegnede det som et prokuratorkneb, når Morten Bødskov spørger, hvor

det står, at man ikke må lempe et år i henstillingsperioden, og sammenlignede det

med, at hvis der står i færdselsloven, at man skal køre i højre side, så spørger

man: "Hvor står det, at man ikke må køre i venstre side af vejen?" Det er fuld-

stændig indholdsløs polemik. Der står i henstillingen: "... start consolidation in

2011 in order to bring the deficit below the reference value by 2013."

Han bad Morten Bødskov studere den henvendelse, kommissær Olli Rehn netop

har sendt til Ungarn. Der er en formodning om, at man vil lempe finanspolitikken i

Ungarn, og derfor kommer der straks en reaktion fra Kommissionen.

Det er et interessant spørgsmål, Pia Olsen Dyhr rejser, nemlig hvorfor det ikke

indgår i den strukturelle saldo, når man foretager en engangsudbetaling. Det er

fordi den har en særlig karakter og indgår i den foreslåede reform af efterlønnen,

som i sig selv er en stramning og ikke en lempelse af finanspolitikken. Finansmi-

nisteren sagde i den forbindelse, at nu måtte venstrefløjen beslutte sig for, om

man betragtede efterlønsreformen som en lempelse eller en stramning af finans-

politikken. Han betegnede deres måde at argumentere på som fuldstændig hen i

vejret. Engangsudbetalingen vil ikke nødvendigvis betyde, at der kommer penge

ud i samfundet. En del af de tilbagebetalte midler vil formentlig blive overført til

pensionsordninger eller til anden opsparing. Offentlige investeringer er derimod

en del af finanspolitikken, fordi de gennemføres løbende. Sådan er det efter reg-

lerne både i EU og i OECD.

Nu er vi på den anden side af krisen, og regningen skal samles op, fordi det er

det bedste for dansk økonomi, og fordi vi skal leve op til EU's henstillinger. Derfor

788

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 333: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 11/2-11

19. Europaudvalgsmøde 11/2-11

gennemfører regeringen en konsolidering af de offentlige finanser i kraft af genop-

retningsaftalen. Konsolideringen inkluderer også en normalisering af de offentlige

investeringer. Det er en finanspolitisk stramning, som har en positiv effekt på den

strukturelle saldo. S og SF regner på en anden måde. De mener tilsyneladende,

at vi ikke strammer finanspolitikken ved efterlønsreformen. Det betegnede fi-

nansministeren som et meget mystisk synspunkt.

Finansministeren kunne godt være polemisk og spørge Niels Helveg Petersen,

hvilke finanspolitiske stramninger Det Radikale Venstre foreslog i 2007 og 2008.

Selvfølgelig påtager regeringen sig ansvaret for den førte politik, og den er endda

stolt over, at den i perioden frem til 2008 afdrog på gælden, således at vi ikke

havde nogen nettogæld i 2008, hvilket gav mulighed for at føre en lempelig fi-

nanspolitik i 2009 og 2010, som sikrede, at vi kom mere skånsomt igennem kri-

sen end næsten alle andre lande.

Krisen har slået os ud af kurs, og nu er der en regning, vi skal samle op.

Den forklaring, Pia Adelsteen kommer med, giver et udmærket billede af situatio-

nen.

Morten Bødskov

pointerede, at diskussionen i udgangspunktet ikke handler om,

hvorvidt regeringen lemper eller strammer finanspolitikken, eller hvad finansmini-

steren mener om oppositionens forslag. Den handler om, hvor det står, at man

ikke må lempe i et år i perioden. Kommissionen har udtalt, at det godt kan lade

sig gøre, hvis man når målet i 2013. I det citat, der findes i samrådsspørgsmålet,

har finansministeren ikke givet korrekte oplysninger til Folketinget.

Finansministeren siger, at udbetalingen i 2012 ikke nødvendigvis medfører, at der

kommer flere penge ud i samfundet, men den må trods alt have en eller anden

effekt. I det svar fra Finansministeriet, som er oversendt til Folketingets Finansud-

valg, og som kom i onsdags – svaret på spørgsmål 83 – er der en tabel, som an-

giver den faktiske og den strukturelle saldo med og uden efterlønsreformen. Her

kan man se, at i 2011 er den strukturelle saldo minus 1,3 pct. af BNP, i 2012 er

den minus 0,9 pct. af BNP uden reformen og minus 1,1 pct. af BNP med refor-

men, og i 2013 er den minus 0,2 pct. af BNP uden reformen og minus 0,4 pct. af

BNP med reformen. Morten Bødskov spurgte, om finansministeren på den bag-

grund ville fastholde, at det ikke har nogen påvirkning af den strukturelle balance,

hvad man foretager sig med hensyn til efterlønnen.

Pia Olsen Dyhr

var klar over, at efterlønsreformen er en stramning, men i et be-

stemt år, nemlig 2012, kaster man nogle penge ud i samfundet. Det må da være

en lempelse af finanspolitikken. Hun henviste igen til svaret på spørgsmål 79.

Hun fastholdt, at der står, at de strukturelle budgetforbedringer som hovedregel

skal være på mindst �½ pct. om året i gennemsnit, og at ikke hele forbedringen må

indtræde i det sidste år. Men hvor står det, at man ikke må lempe i et enkelt år?

Line Barfod

mente, det måtte være muligt for finansministeren at besvare det

spørgsmål, der er stillet. Der er ingen tvivl om, at efterlønsreformen som helhed er

en stramning på længere sigt, men her diskuterer vi, om den i et enkelt år inde-

bærer en lempelse.

789

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 333: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 11/2-11

19. Europaudvalgsmøde 11/2-11

Niels Helveg Petersen

mente ikke, det skulle udvikle sig til en eksercits i øko-

nomisk historie, men han gjorde opmærksom på, at Det Radikale Venstre ikke

deltog i den almindelige løssluppenhed i 2007 og 2008 og foreslog lempelser i

finanspolitikken, men tværtimod kritiserede lempelserne, hvilket kan dokumente-

res.

Når finansministeren siger, vi er kommet bedre igennem krisen end andre lande,

måtte Niels Helveg Petersen pege på, at vore nabolande Tyskland og Sverige

står i en stærkere økonomisk position end Danmark. Vi har en positiv udvikling på

betalingsbalancen, men statsfinanserne har det skidt, og vækstudsigterne i dansk

økonomi er ikke nær så gode som i de to nævnte lande.

Finansministeren

pegede i anledning af Niels Helveg Petersens bemærkninger

på, at man i Sverige har en højere ledighed end i Danmark, og at man i Tyskland

har en højere gæld, end vi har i Danmark. Hvis man sammenligner med gen-

nemsnittet i EU, ligger vi rigtigt, rigtigt godt.

Det er klart, at det fra 2014 vil være sådan, at bidragene til efterlønnen bortfalder,

hvilket selvfølgelig får betydning for den strukturelle balance. Men selv med dette

in mente holder regeringen sig inden for henstillingen. Ligesom udbetalingen af

SP-opsparingen i sin tid ikke havde indflydelse på den strukturelle balance, har

engangsudbetalingen i forbindelse med efterlønsafskaffelsen ingen betydning for

den strukturelle balance.

Morten Bødskov vil føre en løssluppen økonomisk politik i håb om at vinde rege-

ringsmagten, mens regeringen er nødt til at forholde sig til virkeligheden.

Nu havde finansministeren ikke lige vækst- og stabilitetspagten med, men den

handler om, at man skal stramme finanspolitikken. Han henledte opmærksomhe-

den på, at i den henstilling, vi har fået, står der, at vi skal starte konsolideringen i

2011 og bringe underskuddet ned under de 3 pct. af BNP i 2013, og vi skal sikre

en årlig konsolidering på mindst 0,5 pct. af BNP i perioden 2011-13. Det er altså

stramninger, der er tale om.

Finansministeren henviste i øvrigt til, at den vurdering, Kommissionen er kommet

med efter de første 6 måneder, klart siger, at Danmark har implementeret de fi-

nanspolitiske virkemidler i 2010 og har startet konsolideringen i 2011 i overens-

stemmelse med Rådets henstillinger.

Finansministeren gentog sine synspunkter på den uansvarlige økonomiske poli-

tik, S og SF vil føre, og mente, man prøvede at fortolke sig udenom de klare, kla-

re regler.

Morten Bødskov

bed sig fast i finansministerens omtale af de "klare, klare reg-

ler" og spurgte igen, hvor det står.

Han oplæste endnu engang tallene i svaret fra Finansministeriet og spurgte, om

sandheden ikke er, at når man skal tilbagebetale disse midler, så skal man låne til

det, og så bliver gælden forøget. Det må få konsekvenser for den strukturelle sal-

do.

790

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 333: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 11/2-11

19. Europaudvalgsmøde 11/2-11

Pia Olsen Dyhr

spurgte i anledning af finansministerens henvisning til Olli Rehns

henvendelse til Ungarn, om han mente, Danmarks økonomiske situation kan

sammenlignes med Ungarns.

Da finansministeren fremturede med, at S og SF's politik er uansvarlig, henviste

hun til, at Finansministeriet selv i sin gennemgang af S og SF's plan skriver, at S

og SF anerkender henstillingen.

Pia Adelsteen

pegede på, at henstillingen om at konsolidere med 1�½ pct. af

BNP over tre år er den mindste henstilling, man kan få.

Selvfølgelig påvirker det den strukturelle balance, at indbetalingerne til efterløn-

nen stopper, men man kan vel ikke forlange, at folk skal betale ind til en ordning,

som ikke længere eksisterer.

Finansministeren

erkendte, at det påvirker den strukturelle balance, at indbeta-

lingerne til efterlønsordningen stopper.

Hen oplæste igen den henstilling, vi har fået, og pointerede, at der er tale om gra-

der af stramning, ikke om lempelser. Også i vækst- og stabilitetspagten taler man

om stramninger. Så skal man vist være socialdemokrat eller professor for at tro,

at man kan lempe finanspolitikken.

Kommissionens henvendelse til Ungarn er i overensstemmelse med Kommissio-

nens praksis.

Finansministeren erklærede sig fuldstændig enig med Pia Adelsteen.

Herefter fulgte en fjerde og femte runde, hvor

Morten Bødskov

finansmi-

nisteren

gentog deres argumentation.

791

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 333: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 11/2-11

19. Europaudvalgsmøde 11/2-11

Punkt 4. Rådsmøde nr. 3069+3070 (almindelige anliggender og

udenrigsanliggender) den 21. februar 2011

Udenrigsministeren:

Jeg vil alene gennemgå de punkter på dagsordenen for

rådsmødet, som er af særlig interesse. De øvrige punkter på dagsordenen kan vi

selvfølgelig drøfte, hvis I ønsker det.

Alle punkterne er til orientering.

Som bekendt sker forelæggelsen efter udvalgets ønske en uge tidligere end nor-

malt. Det er klart, at der kan ske ændringer i dagsordenen frem mod rådsmødet

om 10 dage. Såfremt der sker væsentlige ændringer i dagsordenen, vil jeg sørge

for, at udvalget skriftligt bliver orienteret herom.

1. Opfølgning på det ekstraordinære møde i Det Europæiske Råd den 4.

februar 2011



Politisk drøftelse

Rådsmøde 3069+3070 – bilag 1 (samlenotat side 2)

Det Europæiske Råd 4/2-11 – bilag 6 (konklusioner af 4/2-11)

Det Europæiske Råd 4/2-11 – bilag 7 (Skriftlig afrapportering af

10/2-11)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. Del (10) – bilag 245 (senest behandlet i EUU 28/1-11)

(foreløbigt referat)

Euo-nyhed

www.eu-

oplysningen.dk/nyheder/euidag/2011/februar/eurozone

2. Forberedelse af Det Europæiske Råds møde den 24.-25. marts 2011



Politisk drøftelse

Rådsmøde 3069+3070 – bilag 1 (samlenotat side 4)

Udenrigsministeren:

Sidste fredag var der ekstraordinært møde i Det Europæi-

ske Råd. Her besluttede man at iværksætte en række initiativer inden for energi

og innovation. På energiområdet blev det blandt andet besluttet:



At fuldføre det indre marked for energi i 2014.

At udbygge EU’s energiinfrastruktur, så ingen regioner i EU er afkoblet fra

EU’s energinetværk i 2015.

At etablere en mere sammenhængende ekstern EU-energipolitik i forhold til

tredjelande.

At arbejde på at øge energieffektiviteten ved at indføre krav til energieffektivi-

tet i offentlige indkøb. Medlemslandene vil tage udgangspunkt i Kommissio-

nens kommende plan om energieffektivitet, der vil indeholde en række kon-

krete forslag.

På innovationsområdet blev det blandt andet besluttet:

792

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 333: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 11/2-11

19. Europaudvalgsmøde 11/2-11



At forsøge at færdigetablere det såkaldte ”europæiske forskningsrum” i 2014,

der skal sikre et ”indre marked for viden”.

At effektivisere og forenkle EU´s programmer for forskning, udvikling og inno-

vation, så der bliver færre administrative byrder for forskere og virksomheder.

At forbedre rammevilkårene for virksomhederne.

At etablere et digitalt indre marked i 2015.

På mødet i Det Europæiske Råd fyldte det tysk-franske forslag om nyt styrket

økonomisk samarbejde mellem eurolandene selvfølgelig en del. Der er tale om

den såkaldte konkurrenceevnepagt, hvor kansler Angela Merkel under frokosten

præsenterede de foreløbige tyske og franske overvejelser.

Eurolandene og EU-institutionerne vedtog en erklæring om, at de ville øge koor-

dinationen af den økonomiske politik i euroområdet med henblik på at forbedre

konkurrenceevnen og derved opnå en højere grad af konvergens. Ifølge erklæ-

ringen vil formanden for Det Europæiske Råd, Van Rompuy, i den kommende tid

gennemføre konsultationer med eurolandene, og ikke-eurolandene vil også blive

involveret i processen. Van Rompuy vil i samarbejde med kommissionsforman-

den vende tilbage med konkrete forslag om den videre vej frem. Erklæringen slår

også fast, at ikke-eurolande vil blive inviteret til at deltage i samarbejdet i konkur-

renceevnepagten.

Baggrunden for de tysk-franske overvejelser er, at man fra tysk og fransk side

vurderer, at de økonomiske problemer, som Europa står over for, ikke blot er

gældsproblemer, men også en lav konkurrenceevne. Derfor foreslår Tyskland og

Frankrig et tættere samarbejde mellem eurolandene om konkurrenceevne. Vi ved

endnu ikke, hvilke præcise områder samarbejdet vil omfatte, men mulige emner

kunne for eksempel være større fleksibilitet på arbejdsmarkedet og højere tilbage-

trækningsalder.

Det er også uklart, hvilken form samarbejdet vil komme til at tage. Det tyder på, at

der vil være tale om et samarbejde uden for traktaten, dvs. et mellemstatsligt

samarbejde, der vil blive forankret på stats- og regeringschefsniveau med afhol-

delse af topmøder med de deltagende lande i konkurrenceevnepagten. Der vil

formentlig blive afholdt et topmøde for eurolandene allerede inden mødet i Det

Europæiske Råd i marts.

Det er positivt, at der blandt EU’s ledere er enighed om at sætte øget fokus på

EU’s konkurrenceevne. Fra regeringens side hilser vi derfor det tysk-franske ini-

tiativ velkomment og er positive over for at medvirke til at drøfte dets udformning.

Krisen har understreget, at Europa er et økonomisk skæbnefællesskab, hvor

usunde økonomiske dispositioner i et land får negative konsekvenser for de an-

dre. Særligt en lille og åben økonomi som Danmark, der traditionelt selv fører en

ansvarlig økonomisk politik, har en klar interesse i, at andre gør det samme.

Det er derfor også positivt, at ikke-eurolande som Danmark vil blive involveret i de

videre drøftelser om konkurrenceevnepagten, og at vi også får mulighed at delta-

ge, hvis vi ønsker det. Det siger sig selv, at vi først kan tage endelig stilling til

eventuel dansk deltagelse, når vi kender konkurrenceevnepagtens præcise form

793

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 333: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 11/2-11

19. Europaudvalgsmøde 11/2-11

og indhold. Da der er tale om et nyt samarbejde, kan der meget vel blive tale om

komplicerede drøftelser i det videre forløb.

Konkurrenceevnepagten vil også blive drøftet på Det Europæiske Råd den 24.-

25. marts, hvor den vil være en del af en større pakke af beslutninger på det øko-

nomiske område, der også vil omfatte enighed blandt medlemslandene om de

seks lovgivningsforslag om styrket økonomisk samarbejde, om indholdet af den

permanente krisemekanisme samt vedtagelse af traktatændringen om kriseme-

kanismen. Derudover vil det europæiske semester også være på dagsordenen.

Endelig drøftede stats- og regeringscheferne situationen i Egypten og Tunesien.

Det Europæiske Råd opfordrede den egyptiske regering til at imødekomme be-

folkningens ønsker om politiske reformer og understregede, at transitionsproces-

sen skal begynde nu. Der var enighed om, at EU skulle bakke op om transitions-

processerne, blandt andet gennem en ny pakke af støttetiltag og gennem nabo-

skabspolitikken og Middelhavsunionen.

Pia Olsen Dyhr

syntes, det var interessant, hvad udenrigsministeren sagde

om konkurrenceevnepagten, og spurgte, om man forestiller sig at bruge Lis-

sabontraktatens muligheder for forstærket samarbejde, eller om der bliver tale

om et parallelt system.

Kim Mortensen

lagde mærke til, at man kaldte det tysk-franske udspil for en

konkurrenceevnepagt, men man kunne også kalde det en finanspolitisk pagt.

Hvis det er en konkurrenceevnepagt, hvordan kan det så aktualisere en debat

om en dansk afstemning om euroen, som statsministeren er inde på?

Per Clausen

ville ikke genoptage den debat, man havde haft med finansmini-

steren om konkurrencerevnepagten, men spurgte, hvordan man forestiller sig

beslutningsprocessen i Danmark, hvis vi skal være med i det nye samarbejde.

Pia Adelsteen

spurgte, hvad man forventede af det topmøde, som skal være

den 11. marts, hvor Danmark måske kan være med på sidelinjen, selv om

mødet kun er for eurolande.

Hun havde set i nyhederne og i nyhedstelegrammerne, at det tysk-franske

udspil bl.a. indeholdt noget om ens pensionsalder, ens selskabsskat og løn-

stop. For hende at se ville det være et indgreb i den arbejdsmarkedspolitik, vi

fører i Danmark. I forbindelse med selskabsskatten nævnte hun, at irerne har

fået lavet en undersøgelse, der viser, at hvis man fik ens selskabsskat, ville

det betyde et fald i antallet af arbejdspladser i Irland på 200.000. Pia Adel-

steen syntes, statsministerens udmeldinger med hensyn til, om vi skulle være

med i det nye samarbejde, var lidt uklare.

Udenrigsministeren

pointerede, at der er to lande, som i meget overordnede

termer har fremlagt nogle tanker for Det Europæiske Råd, men der foreligger

ikke noget konkret forslag på nuværende tidspunkt. Van Rompuy er blevet

bedt om at forberede det videre forløb. Ideen vil blive diskuteret blandt euro-

landene på det møde den 11. marts, som Pia Adelsteen nævner, og så vil

794

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 333: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 11/2-11

19. Europaudvalgsmøde 11/2-11

man drøfte den på Det Europæiske Råd den 24.-25. marts, hvor Danmark

selvfølgelig vil deltage i forberedelserne.

Med hensyn til navnet sagde udenrigsministeren til Kim Mortensen, at det er

moderen og faderen, der bestemmer navnet, og ophavsmændene har altså

kaldt det en konkurrenceevnepagt.

Der er nu sat en proces i gang for at få fastlagt, hvad indholdet af det nye

samarbejde skal være, og i den forbindelse vil Van Rompuy konsultere alle

medlemslandene i samarbejde med Kommissionen. Ideen er, at det skal være

et samarbejde uden for traktaten.

Hvis der bliver lagt op til at lave et større samarbejde på det økonomiske om-

råde, så er det noget, vi har en interesse i at forholde os positivt til, men uden-

rigsministeren understregede, at alt, hvad vi gør i forhold til eventuelle nye

initiativer, selvfølgelig må være i overensstemmelse med vort forbehold. Hun

var helt enig i det, statsministeren havde sagt om, at hvis man blandt eurolan-

dene styrkede det interne økonomiske samarbejde og dermed skubbede an-

dre lande længere ud i periferien, ville det være en yderligere omkostning ved

at stå uden for eurosamarbejdet. Når der kommer et konkret forslag, vil rege-

ringen selvfølgelig drøfte det med Europaudvalget.

Per Clausen

forstod, at man ville lave en konkurrenceevnepagt, som lå uden

for EU, men som ville tømme samarbejdet inden for EU for sit indhold. Det

bliver meget spændende.

Pia Olsen Dyhr

gjorde opmærksom på, at man ikke kan bruge EU's instituti-

oner, hvis det bliver et samarbejde, som ligger uden for EU.

Pia Adelsteen

forstod på udenrigsministeren, at der ikke var forelagt konkrete

forslag, men ifølge Ritzau har Tyskland og Frankrig fremlagt en 6 punkts plan,

som andre lande har tilsluttet sig eller kritiseret. Hun syntes, det var interes-

sant, at to lande stillede dette forslag, for det viser, at Lissabontraktaten ikke

fungerer. Det er interessant, at statsministeren udtaler, at det er et vigtigt initi-

ativ, som kan få stor betydning for Europa, og at Danmark derfor gerne vil

være med i forhandlingerne.

Udenrigsministeren

pointerede, at vi ikke ved særlig meget om ideen lige

nu, men de to lande har selv sagt, at de forestiller sig samarbejdet uden for

traktaten. Hun opfattede ikke dette som, at man skrottede EU, men så det

som et supplement til EU.

I svaret til Pia Olsen Dyhr sagde udenrigsministeren, at hun ikke kunne vide,

om det endte med at blive et samarbejde uden for EU, eller om man kunne

bruge bestemmelserne om forstærket samarbejde.

Der har ikke været nogen substantiel drøftelse, heller ikke af de seks punkter.

Statsministeren har meget rigtigt sagt i anledning af det initiativ, der er taget,

at vi er ekstremt afhængige af hinanden og stærkt forbundet med hinanden

økonomisk. Det er ikke lige meget, hvilken økonomisk politik der bliver ført i

de enkelte medlemslande. Hvis der er medlemslande, der bare bruger penge

og forgælder sig, så smitter det af på de andre lande, ligesom influenza gør.

795

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 333: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 11/2-11

19. Europaudvalgsmøde 11/2-11

3. Samhørighedspolitik



Orientering fra formandskabet/rådskonklusioner

KOM (2010) 0642

Rådsmøde 3069+3070 – bilag 1 (samlenotat side 6)

KOM (2010) 0642 – bilag 2 (Dansk høringssvar af 3/2-11 til den

5. Samhørighedsrapport)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. Del (10) – bilag 193 (senest behandlet i EUU 10/12-

10)

Udenrigsministeren

nævnte ikke dette punkt.

Pia Adelsteen

forstod, at regeringen var rimelig skeptisk. Hun bad udenrigs-

ministeren sige lidt om, hvad man forventede med hensyn til samhørigheds-

politikken.

Udenrigsministeren

var nu ikke så skeptisk, men hun ønskede, at samhø-

righedspolitikken blev mere resultatorienteret. Vi ønsker at fremme de mål-

sætninger, vi har sat op i Europa 2020-strategien.

796

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 333: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 11/2-11

19. Europaudvalgsmøde 11/2-11

4. EU’s mål rettede foranstaltninger i forhold til Zimbabwe



Politisk drøftelse

Rådsmøde 3069+3070 – bilag 1 (samlenotat side 10)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. Del (09) – bilag 266 (side 635, senest behandlet i EUU

12/2-10)

Udenrigsministeren

nævnte ikke dette punkt.

Pia Olsen Dyhr

syntes, det var en god idé at foretage en vis lempelse af

sanktionerne, når den sydafrikanske præsident anbefaler det. Hun mente,

dette måtte være et vink med en vognstang til Mugabe.

Udenrigsministeren

pegede på, at reformkræfter i Zimbabwe og den sydafri-

kanske præsident havde opfordret til, at man lemper nogle af sanktionerne

som led i den proces, der skal være med til at sikre frie, fredelige og retfærdi-

ge valg. Det må EU lytte til, således at Mugabe ikke kan bruge sanktionerne til

at undgå at gå i den rigtige retning. De sanktioner, man konkret tænker på at

ophæve, drejer sig bl.a. om 32 individer, som p.t. er sortlistet, som ikke har

været involveret i menneskeretsovertrædelser, og om 3 personer, som slettes

af sanktionslisten, idet de er afgået ved døden. Men den generelle våbenem-

bargo videreføres uændret.

797

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 333: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 11/2-11

19. Europaudvalgsmøde 11/2-11

5. Sahel



(Evt.) Politisk drøftelse

Rådsmøde 3069+3070 – bilag 1 (samlenotat side 13)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. Del (10) – bilag 245 (senest behandlet i EUU 28/1-11)

(punktet ikke omtalt)

Udenrigsministeren:

Under rådsmødet forventes en drøftelse af EU’s strategi

for sikkerhed og udvikling i Sahel med udgangspunkt i en mundtlig redegørelse

fra EU’s udenrigsrepræsentant Ashton. Strategien vil blive udarbejdet på bag-

grund af den forværrede sikkerhedssituation i området, der truer både regionalt

samarbejde samt lokale og internationale interesser. Udviklingen skyldes især

stigende aktivitet fra terrorgruppen Al-Qaeda in Islamic Maghreb, AQIM.

Fra dansk side støtter vi et stærkt EU-engagement i Sahel. Den seneste tids be-

givenheder i Nordafrika har vist vigtigheden af en aktiv EU-indsats i nærområdet,

der inddrager både politiske, demokratiske og udviklingsmæssige hensyn. Dan-

mark lægger vægt på, at strategien bliver bredt funderet og forholder sig til nogle

af de dybereliggende årsager til den forværrede situation. Det gælder blandt an-

det sammenhængen med den udbredte fattigdom, den økonomiske og politiske

marginalisering af visse områder og befolkningsgrupper samt behovet for at styr-

ke demokrati og god regeringsførelse.

Danmark har bidraget aktivt til arbejdet med sikkerhed og udvikling i Sahel med

fokus på regionalt samarbejde og kapacitetsopbygning. Udkastet til EU-strategi

ligger tæt op ad danske synspunkter, herunder med vægt på lokalt ejerskab, styr-

kelse af regionalt samarbejde og mulighed for udpegning af en særlig EU-

udsending. Fra dansk side har vi desuden støttet drøftelser mellem landene i

Vestafrika om et styrket antiterrorsamarbejde, og vi ser nu frem til at deltage i Rå-

dets drøftelse af strategien med baggrund i erfaringerne fra det betydelige danske

engagement i området.

798

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 333: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 11/2-11

19. Europaudvalgsmøde 11/2-11

6. Somalia/Afrikas horn



(Evt.) Rådskonklusioner

Rådsmøde 3069+3070 – bilag 1 (samlenotat side 15)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. Del (09) – bilag 480 (side 1363, senest behandlet i

EUU 11/6-10)

EUU alm. del (09) – bilag 406 (side 997, behandlet i EUU 7/5-10)

Udenrigsministeren

nævnte ikke dette punkt.

7. Menneskerettigheder (i lyset af 16. samling i FN’s

Menneskerettighedsråd)



Politisk drøftelse/evt. rådskonklusioner

Rådsmøde 3069+3070 – bilag 1 (samlenotat side 18)

Udenrigsministeren

nævnte ikke dette punkt.

799

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 333: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 11/2-11

19. Europaudvalgsmøde 11/2-11

8. Mellemøsten



Politisk drøftelse

Rådsmøde 3069+3070 – bilag 1 (samlenotat side 20)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. Del (10) – bilag 239 (senest behandlet i EUU 10/12-

10)

Udenrigsministeren:

Udenrigsministrene vil drøfte den aktuelle udvikling i Mel-

lemøsten og EU’s engagement i regionen. Jeg forventer, at fokus for drøftelsen vil

være på mulighederne for en genoptagelse af fredsforhandlingerne særligt i lyset

af kvartetmødet, der blev holdt den 5. februar.

De direkte forhandlinger har været indstillet siden september sidste år, hvor det

israelske bosættelsesstop ikke blev forlænget, hvilket medførte, at palæstinen-

serne afbrød forhandlingerne. Efterfølgende lykkedes det ikke USA at opnå et

kompromis med Israel vedrørende bosættelserne. Den bekymrende udvikling er

fortsat i 2011 med nedrivningen af den historiske bygning Shepherd’s Hotel i Øst-

jerusalem, hvilket er blevet fordømt af EU, og annoncering af planer om et større

antal nye boliger i bosættelsen Gilo. Der hersker ingen tvivl om regeringens hold-

ning til bosættelserne: De er ulovlige og udgør en hindring for fred.

Det er muligt, at man på rådsmødet vil komme ind på EU’s håndtering af det pa-

læstinensiske udkast til FN-resolution om bosættelser. Udkastet har været formu-

leret som reaktion på manglende fremskridt i fredsprocessen.

En række EU-lande har uformelt tilkendegivet at ville støtte fremlæggelsen af re-

solutionen. Heroverfor har USA og Ashton klart tilkendegivet, at de mener, at en

sådan resolution vil kunne undergrave arbejdet i kvartetten. Det er nu håbet, at

den fornyede aktivitet i kvartetten vil mindske behovet for at involvere Sikkerheds-

rådet.

Kvartetten understreger i sin erklæring fra mødet i München i weekenden, at en

yderligere forsinkelse i genoptagelsen af fredsforhandlingerne vil være ødelæg-

gende for udsigten til regional fred og sikkerhed, og fastholder en tidsfrist for af-

slutningen af forhandlingerne til september 2011. Kvartetten – og dermed også

EU – har planlagt en række møder med henblik på at bringe forhandlingerne til-

bage på sporet. EU støtter fortsat stærkt op bag de amerikanske bestræbelser,

og det er min forventning, at vi på rådsmødet næste mandag vil drøfte mulighe-

derne for, at EU i den kommende tid kan forsøge at spille en mere aktiv rolle,

herunder i relation til en genstart af forhandlingerne.

Selv om det er en vanskelig tid for fredsprocessen, er der også en række positive

udviklingstræk. Her kan jeg fremhæve palæstinensernes store fremskridt i relation

til statsopbygningen, som anerkendes af både Verdensbanken og kvartetten. Her

spiller EU en helt central rolle med markante bidrag til teknisk og administrativ

udvikling. Også Netanyahus nylige annoncering af en pakke med tillidsskabende

skridt over for palæstinenserne skal nævnes.

800

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 333: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 11/2-11

19. Europaudvalgsmøde 11/2-11

Situationen i Gaza er fortsat bekymrende, og EU arbejder på at gennemføre en

række tiltag, der har til formål at øge eksport, import og adgang for personer til og

fra Gaza og dermed forbedre forholdene for befolkningen i Gaza. Konkret overve-

jes, om EU kan bidrage med træning og materiel til at støtte passage via græn-

seovergange fra Israel til Gaza.

Pia Olsen Dyhr

betegnede det som helt centralt, at vi hele tiden presser på

for, at der kommer forsyninger til Gaza, så beboerne i Gaza ikke skal føle sig

isoleret i forhold til resten af verden.

Udenrigsministeren

gjorde opmærksom på, at EU fokuserer meget på Gaza

og ønsker at forbedre forholdene for beboerne i Gaza. Derfor har EU arbejdet

med en trepunktspakke, som skal forbedre levevilkårene for de mennesker,

der bor i Gaza – og herunder også forbedre adgangen for varer til Gaza. Her

kan EU gøre en positiv forskel.

801

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 333: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 11/2-11

19. Europaudvalgsmøde 11/2-11

Udg.

9. Libanon



Politisk drøftelse

Rådsmøde 3069+3070 – bilag 1 (samlenotat side 22)

Punktet var udgået.

10. Bosnien-Hercegovina



Politisk drøftelse

Rådsmøde 3069+3070 – bilag 1 (samlenotat side 24)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. Del (10) – bilag 239 (senest behandlet i EUU 10/12-

10)

Udenrigsministeren

nævnte ikke dette punkt.

11. EU og FN



Status

Rådsmøde 3069+3070 – bilag 1 (samlenotat side 26)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. Del (10) – bilag 84 (side 112,senest behandlet i EUU

22/10-10) (ikke omtalt)

Udenrigsministeren

nævnte ikke dette punkt.

802

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 333: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 11/2-11

19. Europaudvalgsmøde 11/2-11

12. Udviklingen i EU’s sydlige nabolande



Politisk drøftelse

Rådsmøde 3069+3070 – bilag 2 (supplerende samlenotat side 2)

Rådsmøde 3064+3065 – bilag 4 (supplement til forelæggelse

rådsmøde 31/1-11)

Udenrigsministeren:

Under dette punkt forventer jeg en generel drøftelse af den

aktuelle situation i EU’s sydlige nabolande med fokus på Egypten og Tunesien

efter de folkelige opstande.

Udviklingen i Egypten er fortsat kompleks, og det er vanskeligt at forudse, hvor-

dan de kommende uger vil forløbe. Indtil videre fortsætter de folkelige protester

med krav om Mubaraks afgang. Mubaraks tale til nationen i går aftes levede ikke

op til de forventninger, der var skabt blandt demonstranterne. Det kan betyde en

yderligere eskalering af de folkelige protester. Den nyudnævnte vicepræsident,

Omar Soliman, har indledt en række dialogmøder med repræsentanter fra oppo-

sitionen med henblik på at drøfte forfatningsændringer og reformer.

I Tunesien har den midlertidige regering annonceret gennemførelsen af frie præ-

sident- og parlamentsvalg inden for 6 måneder. Der er indledt drøftelser af refor-

mer af det tunesiske samfund og nedsat tre komiteer: Én der skal undersøge for-

hold omkring voldsudøvelsen under den folkelige opstand, én der skal efterforske

korruption, og én der skal revidere lovgivningen, så den bliver i overensstemmel-

se med internationale normer og traktater. En højniveau embedsmandsdelegati-

on fra den fælles udenrigstjeneste har aflagt besøg i Tunesien og drøftet mulig-

hederne for støtte, ligesom Ashton forventer at aflægge besøg i både Tunesien

og Egypten i næste uge.

Jeg forventer på mødet en drøftelse af, hvordan EU aktivt politisk og økonomisk

kan understøtte en overgangsproces hen imod demokrati og afholdelse af frie

valg i de to lande. I forbindelse med Det Europæiske Råd i fredags enedes man

om at anmode EU’s udenrigsrepræsentant om at udarbejde en pakke med hen-

blik på at give EU-støtte til overgangsprocessen. Ashton har efterfølgende tilken-

degivet, at hun arbejder med en pakke, der i overgangsfasen indeholder støtte til

styrkelse af demokratiske institutioner, fremme af demokratiske styreformer og

social retfærdighed og assistance til forberedelse og afholdelse af valg. Derud-

over vil Ashton fremsætte forslag om en hurtig tilpasning af de eksisterende in-

strumenter med henblik på at udvikle det økonomiske samarbejde, fremme sam-

handel og investeringer samt folk-til-folk kontakter.

På rådsmødet vil vi derfor også drøfte, hvordan vi kan bruge EU’s støtte under

naboskabspolitikken bedre. Det gælder både mulighed for tilpasninger her og nu,

men drøftelsen vil samtidig pege frem imod den gennemgang af hele EU’s nabo-

skabspolitik, som Ashton og kommissær Füle igangsatte i sommer. Ashton har

tilkendegivet på det længere sigte at arbejde for at etablere et nyt partnerskab for

de lande, som søger politiske reformer inden for rammerne af naboskabspolitik-

ken og unionen for Middelhavet. Her vil vi fra dansk side lægge vægt på, at vi i

803

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 333: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 11/2-11

19. Europaudvalgsmøde 11/2-11

EU bliver bedre til at målrette vores programmer til de regimer, som skaber frem-

skridt og lytter til deres befolkninger. Det skal kunne betale sig for de lande, som

nyder godt af EU’s naboskabsmidler, at gøre en ekstra indsats for at gennemføre

demokratiske reformer. Det gælder både i form af økonomisk støtte, men også

andre tiltag som øget markedsadgang og forbedrede muligheder for gensidige

investeringer.

Der vil også kunne forventes en mere generel drøftelse af implikationerne af om-

væltningerne for EU og for landene i regionen.

Pia Olsen Dyhr

mente, vi måtte sørge for, at Mubarak trækker sig tilbage, og

at vi undgår borgerkrig. Her mente hun, EU havde nogle bedre redskaber end

USA til at forsøge at skabe en fredelig overgang til demokrati. Det er godt, at

Ashton vil tage derned. Det er vigtigt at etablere et partnerskab med Egypten,

men det forudsætter, at de får demokratiske valg, og at militæret ophører med

at blande sig. Det er vigtigt, at EU kan bruge den økonomiske gulerod i for-

hold til Egypten. Egypten har en helt anden betydning i regionen, end Tune-

sien har.

Kim Mortensen

mente, Egypten kunne blive det første eksempel på, at EU

viste, at det kunne være en aktør på den verdenspolitiske scene. Han spurg-

te, hvordan udenrigsministeren så på EU's rolle i forhold til USA. Der må være

et koordineret samarbejde med USA, men EU må også bruge pengepungen i

relation til Egypten.

Den fungerende formand

oplyste, at en arabisk radiostation netop havde

meddelt, at præsident Mubarak havde forladt Kairo.

Per Clausen

ville være sikker på, at EU erkendte, at den politik, man havde

ført hidtil, hvor man ensidigt støttede stabilitet – ud fra den opfattelse, at stabi-

litet ville føre til demokrati – var brudt sammen. Nu ser man en uro, som må-

ske kan føre til demokrati. Det kan godt være, at EU har et lidt bedre rygte

end USA, sådan som Pia Olsen Dyhr er inde på, men så er det heller ikke

bedre.

Han gik ud fra, at man i de aftaler, man fremover ville lave med lande i Mel-

lemøsten, ville sikre sig nogle klare mål om udvikling af demokrati og menne-

skerettigheder, og at der ville blive fulgt op herpå.

Udenrigsministeren

erklærede sig enig i den tilgang til udviklingen i Egypten,

Pia Olsen Dyhr havde. Hun henviste til, at statsministeren tidligere på dagen i

Det Udenrigspolitiske Nævn havde nævnt, at det egyptiske regime må lytte til

demonstranterne og igangsætte en troværdig proces, som fører til frie og fair

valg samt sikrer frie medier og ytringsfrihed. Målet må være at sikre et plurali-

stisk samfund. Der bor 80 millioner i Egypten, og hvis de skal have en mulig-

hed for frit at vælge, udestår der et meget stort arbejde. Udenrigsministeren

betegnede Mubaraks tale dagen før som meget skuffende. Derfor har rege-

ringen og EU skærpet retorikken. Det samme gælder USA's præsident. Noget

af det, EU kan gøre, er økonomisk at understøtte demokratikræfterne, altså

bruge den økonomiske gulerod.

804

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 333: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 11/2-11

19. Europaudvalgsmøde 11/2-11

I svaret til Kim Mortensen sagde udenrigsministeren, at hun faktisk mente, EU

kunne spille en helt central rolle. EU har været meget dygtige til at organisere

valg i skrøbelige stater, og EU kan også være med til at finansiere valget. Nu

kan EU's nye udenrigstjeneste virkelig træde i karakter. Udenrigsministeren

henviste i den forbindelse til den anmodning, vi har sendt fra dansk side om at

målrette naboskabsprogrammerne, så de i højere grad understøtter god rege-

ringsførelse og demokratibevægelserne.

Fra dansk side har vi tænkt os at bruge penge på at sikre pluralitet og dialog,

bl.a. ved at støtte frie medier og ungdomsorganisationer.

Per Clausen

ville ikke udelukke, at EU og Danmark kan spille en positiv rolle i

Egypten, men vi må starte med at erkende, at den hidtil fulgte politik har væ-

ret fejlagtig. Det var åbenbart kommet som en stor overraskelse for embeds-

mændene, hvad der skete i Egypten. I den nye strategi vil man støtte demo-

kratibevægelser og sikre, at man får ordentlige valg. Det lyder meget fornuf-

tigt.

Pia Olsen Dyhr

var enig med Per Clausen i, at den politik, EU har ført indtil

nu, har været forfejlet. Hun opfordrede til, at den nye strategi, hvor man vil

støtte demokratikræfterne, bliver udbredt til alle lande i Nordafrika.

Udenrigsministeren

hørte diskussionen sådan, at der er enighed om, at

Danmark og EU har noget at bidrage med, ikke mindst i forhold til demokrati-

udviklingen. Der er lidt uenighed om, hvor godt det, EU har gjort hidtil, har

været, men det kan vi jo ikke lave om på. Hun gjorde opmærksom på, at

Danmark har støttet demokratikræfterne igennem mange år, både i Tunesien

og i Egypten. Det kan man godt gøre, samtidig med at man fører en kritisk

dialog med regimet. Hun troede grundlæggende på dialog frem for isolering.

I svaret til Per Clausen erkendte udenrigsministeren, at embedsmændene i

Udenrigsministeriet ligesom mange andre var blevet overrasket over, at op-

standen kom lige nu. Det gælder om at udnytte det momentum, opstanden

har skabt.

805

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 333: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 11/2-11

19. Europaudvalgsmøde 11/2-11

13. Religions – og trosbeskyttelse

- Politisk drøftelse/rådskonklusioner

Rådsmøde 3069+3070 – bilag 2 (supplerende samlenotat side 3)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. Del (10) – bilag 245 (senest behandlet i EUU 28/1-11)

Udenrigsministeren:

Vi havde på rådsmødet den 31. januar en drøftelse af reli-

gionsfrihed og beskyttelse af religiøse mindretal, herunder kristne mindretal. Jeg

forventer, at der på det kommende rådsmøde vil være en videre drøftelse af EU’s

reaktion på overgreb på kristne i den muslimske verden og vedtagelse af råds-

konklusioner om religions- og trosfrihed.

Der skal ikke herske tvivl om, at jeg lægger vægt på, at EU klart markerer sin af-

standtagen til alle krænkelser af religionsfriheden. Det gælder også de overgreb,

som vi har set mod kristne, og som jeg løbende har taget meget klart afstand fra.

Derfor har Danmark også gennem hele forløbet støttet vedtagelsen af rådskon-

klusioner om religionsfrihed, hvor det på den ene side gøres klart, at vi ønsker at

beskytte alle menneskers religionsfrihed og ret til at dyrke deres religion i fred og

sikkerhed, og at vi på den anden side åbent og klart tager afstand over for de

overgreb, som kristne udsættes for rundt omkring i verden. Det er vigtigt, at vi får

begge elementer med, så ekstremister ikke kan score billige points på at udstille

EU som en ensidig part i en religionskrig.

Hyppigere drøftelser af menneskerettighedsspørgsmål på ministerniveau indgår i

det initiativ, jeg tog med den tyske udenrigsminister Westerwelle i juni sidste år.

Initiativet tager sigte på at benytte Lissabontraktatens ikrafttrædelse til at gøre EU

dagsordenssættende på det værdi- og menneskeretlige område. Det er vigtigt, at

disse spørgsmål drøftes, også på politisk niveau.

806

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 333: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 11/2-11

19. Europaudvalgsmøde 11/2-11

14. Eventuelt – Iran

Udenrigsministeren:

Til sidst vil jeg nævne, at vi på rådsmødet muligvis også

kommer ind på EU’s reaktion på den forværrende menneskerettighedssituation i

Iran i anledning af Irans nylige henrettelse af en iransk-nederlandsk statsborger.

Fra nederlandsk side har man reageret ved bl.a. at hjemkalde sin ambassadør i

Teheran og fastfryse officielle kontakter, mens Ashton har fordømt henrettelsen.

807

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 333: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 11/2-11

19. Europaudvalgsmøde 11/2-11

Punkt 5. Samråd med udenrigsministeren vedr. samrådsspørgsmål F om

Tyrkiet og EU

EUU alm. Del (10) – samrådsspørgsmål F

Samrådsspørgsmålet havde følgende ordlyd:

"Hvad gør Danmark for at sikre fair optagelsesforhandlinger mellem Tyrkiet og

EU, og hvad er begrundelsen for, at Tyrkiet ikke længere inviteres til møderne

"strategisk dialog" som tidligere? Hvordan håndterer Danmark medlemslandet

Cypern – som jo ikke accepterede FN's såkaldte Annanplan for fred – i de

videre optagelsesforhandlinger."

Pia Olsen Dyhr

begrundede samrådsspørgsmålet. Hun lagde ikke op til et

dramatisk samråd, men ville gerne vide, hvordan forhandlingerne om optagel-

se går. Hun henviste til, at da den tyrkiske Europaminister besøgte Europaud-

valget, udtrykte han en vis kritik af processen og sagde, at den sidste afstem-

ning i Tyrkiet om en forfatningsændring, for at Tyrkiet kunne tillempe sig EU,

havde været meget omdiskuteret. Endvidere gjorde den tyrkiske Europamini-

ster opmærksom på, at den franske præsident blokerede for åbning af flere

forhandlingskapitler.

Udenrigsministeren:

Jeg vil forsøge at besvare samrådsspørgsmålet og også

de underspørgsmål, der er nævnt, vel vidende at der er noget af det, vi har drøftet

tidligere.

For det første: Hvad gør Danmark for at sikre fair optagelsesforhandlinger mellem

Tyrkiet og EU?

Danmark har en klar tilgang til forhandlingerne om EU-optagelse med de lande,

der har fået tildelt kandidatstatus. Tilgangen er den samme, uanset om vi taler om

Kroatien, Island eller Tyrkiet. Det handler om, at fremdriften i forhandlingerne af-

hænger af kandidatlandets egen indsats, dvs. kandidatlandenes konkrete frem-

skridt og opfyldelse af kriterier. Det står ikke til diskussion. Det er en meget klar

besked. Jeg havde besøg af Kroatiens udenrigsminister, og jeg havde også be-

søg af Tyrkiets Europaminister, Bagis, før jul. Jeg sagde: "I skal selv levere resul-

tater og opfylde formaliteterne." Der er ikke så meget at rafle om. Sådan er det.

I forhold til Tyrkiets EU-optagelsesforhandlinger har vi et specifikt mandat om

dansk holdning fra Folketinget. Med Folketingets vedtagelse V66 fra den 2. maj

2006, der efterfølgende er genbekræftet med Folketingets vedtagelse V49 fra 26.

marts 2009, fremgår det klart, at grundlaget er Københavnskriterierne og en op-

strammet og forsvarlig forhandlingsramme, som fastlagt af Det Europæiske Råd i

oktober 2005. Vedtagelsen slår fast, at målsætningen er tyrkisk medlemskab af

EU, men at forhandlingerne er en åben proces, hvor resultatet ikke er givet på

forhånd, og hvor der også skal tages hensyn til EU’s evne til at optage nye med-

lemmer. Det man med et andet ord kalder for absorptionskapacitet.

808

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 333: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 11/2-11

19. Europaudvalgsmøde 11/2-11

I vedtagelsen opfordrer Folketinget regeringen til fortsat at medvirke til at sikre en

stram og forsvarlig forhandlingsramme med Tyrkiet. Det har været – og er fortsat

– regeringens udgangspunkt i forhandlingerne. Danmark ønsker, at forhandlin-

gerne med Tyrkiet fortsætter, fordi det er den bedste måde at fastholde Tyrkiets

udvikling i en europæisk retning og få landet til at gennemføre vanskelige refor-

mer.

Gennem udvidelsesforhandlingerne opretholder vi presset for reformer af det tyr-

kiske samfund og fortsat modernisering af den dynamiske tyrkiske økonomi.

Det må dog også konstateres, at der er særlige udfordringer for Tyrkiet på nuvæ-

rende tidspunkt. Uden en grundlæggende ændring i situationen risikerer vi, at

forhandlingerne løber tør for brændstof, idet der snart ikke vil være ledige kapitler,

der kan åbnes. Det var sådan set det, Pia Olsen Dyhr var lidt inde på. Det er en

situation, vi i givet fald vil skulle forholde os til under dansk EU-formandskab i

2012, hvor Danmark skal sidde for bordenden ved EU-optagelsesforhandlingerne

med Tyrkiet.

Forhandlingerne er hidtil gået fremad – om end i et noget trægt tempo. Tolv kapit-

ler er åbnet indtil nu, og et enkelt er midlertidigt lukket. Men vi står nu i en situati-

on, hvor det reelt kun er muligt at åbne tre kapitler i forhandlingerne.

Otte kapitler i forhandlingerne er blokeret for åbning af Rådet – dvs. også af

Danmark – som følge af Tyrkiets manglende anerkendelse af EU-medlemslandet

Cypern og efterlevelse af den såkaldte Ankaraprotokol.

Udover Rådets blokering af otte kapitler er der også ensidige cypriotiske og fran-

ske blokeringer på specifikke kapitler.

Det ligger Danmark på sinde at sikre fair optagelsesforhandlinger for alle kandi-

datlande – også Tyrkiet. Men i forhold til den specifikke udfordring for Tyrkiet kan

Tyrkiet altså også selv gøre noget for at bringe yderligere fremdrift i processen.

Derfor opfordrede jeg i december 2010 den tyrkiske EU-minister og chefforhand-

ler, Egemen Bagis, til, at Tyrkiet snarest muligt implementerer Ankaraprotokollen

fuldt ud og anerkender EU-landet Cypern.

Jeg vil nu gå videre til det næste spørgsmål: Hvad er begrundelsen for, at Tyrkiet

ikke længere inviteres til møderne ”strategisk dialog” som tidligere?

Som allerede nævnt i december på mødet i Folketinget Europaudvalg har der

tidligere været praksis for, at alle kandidatlandes stats- eller regeringschefer kun-

ne deltage i et møde eller en middag i marginen af DER-møderne, hvor udvidel-

sen blev drøftet. Altså som regel decembermøderne. Det er korrekt, at denne

praksis blev ændret efter udvidelsen med de 10 lande i 2004. Det havde dog ikke

blot konsekvenser for Tyrkiet og Kroatien, men også de andre kandidatlande – på

daværende tidspunkt Bulgarien og Rumænien. Den sidste egentlige drøftelse om

udvidelsen på DER var i 2006. Siden har man på december-DER nøjedes med at

vedtage et par linjers konklusioner med reference til det generelle råds mere sub-

stantielle konklusioner om Kommissionens fremskridtrapporter. Sådan forholdt

det sig også på seneste DER i december 2010.

809

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 333: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 11/2-11

19. Europaudvalgsmøde 11/2-11

Men det betyder langt fra, at der ikke er en institutionaliseret dialog mellem EU og

Tyrkiet. Udover de faste og regelmæssige dialogfora, som EU har etableret med

Tyrkiet på en lang række områder både på politisk niveau og på embedsmands-

niveau, så er der i forbindelse med de halvårlige uformelle udenrigsministermøder

etableret en fast praksis for, at kandidatlandenes udenrigsministre – dvs. også

den tyrkiske udenrigsminister – deltager i en del af mødet med deres 27 EU-

kolleger.

Derudover har der siden efteråret været drøftelser i udenrigsministerkredsen om

at styrke den udenrigspolitiske dialog med Tyrkiet. Det er noget, vi fra dansk side

støtter op om, og som Ashton og den fælles udenrigstjeneste er ved at iværksæt-

te.

Afslutningsvis vil jeg for det tredje besvare spørgsmålet om dansk håndtering af

Cypern i forhold til Tyrkiets EU-optagelsesforhandlinger.

Det er korrekt, at den græsk-cypriotiske del stemte nej til forhenværende FN-

generalsekretær Kofi Annans fredsplan for Cypern i 2004, mens det nordlige Cy-

pern stemte ja. Det græsk-cypriotiske nej var meget beklageligt. Cypernkonflikten

har været på den internationale dagsorden i over 50 år, og vi havde allerhelst set,

at det var et samlet Cypern, der kunne optages som medlem af EU den 1. maj

2004. Sådan gik det desværre ikke, og nu må en løsning findes i FN-regi.

Danmark støtter FN’s bestræbelser på at løse Cypernkonflikten. Ved enhver gi-

ven lejlighed opfordres begge parter i konflikten til at vise lederskab og bidrage

konstruktivt til en løsning. Senest havde jeg anledning til at sende budskabet, da

jeg mødtes med min cypriotiske kollega, Markos Kyprianou, den 31. januar

2011.Da jeg var til rådsmøde for et par uger siden, drøftede jeg det faktisk med

ham. Samme budskab sendte jeg også til den tyrkiske EU-minister og cheffor-

handler, Egemen Bagis, i København i december.

I forhold til håndteringen af Tyrkiet under dansk formandskab er det klart, at Cy-

pernkonflikten vil udgøre en udfordring. Men det er vigtigt, at EU ikke bliver gjort til

mægler. Den opgave ligger bedst hos FN. Som formand vil vi fortsætte den linje,

om hvilken der er bred konsensus i Rådet. Vi vil opfordre begge parter i Cypern-

konflikten til løsning af den overordnede konflikt. Og fortsætte den tilgang, hvor

fremdrift i optagelsesforhandlingerne sker på basis af kandidatlandenes frem-

skridt i forhold til opfyldelse af de opstillede kriterier.

Niels Helveg Petersen

delte udenrigsministerens synspunkt om, at Cypern-

spørgsmålet stadig væk blokerer for fremskridt. Han pegede på, at Tyrkiet

spiller en større og større rolle i Mellemøsten. Derfor er det vigtigt at få gang i

forhandlingerne.

Han ville benytte lejligheden, nu man havde et samråd om optagelsesforhand-

linger, til at spørge, hvordan det går med Kroatien og Island. Specielt var han

interesseret i, hvor hurtigt forhandlingerne med Island går, hvor de store kna-

ster er, og hvad der er det sandsynlige tidsforløb.

810

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 333: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 11/2-11

19. Europaudvalgsmøde 11/2-11

Pia Olsen Dyhr

var opmærksom på, at Tyrkiets manglende implementering af

Ankaraprotokollen er et problem. Udenrigsministeren siger, at behandlingen

af ansøgerlandene skal være ens – hvilket Pia Olsen Dyhr var enig i – men

præsident Sarkozy har meldt ud, at Frankrig vil blokere for 5 af kapitlerne,

som ikke handler om Cypern. Hun ville gerne vide, om udenrigsministeren

havde en dialog med Frankrig herom.

Hun var opmærksom på, at Tyrkiet er et meget stort land, men Tyrkiet har et

stort vækstpotentiale, og hovedparten af samhandelen foregår med EU.

Pia Olsen Dyhr nævnte, at den tyrkiske Europaminister gjorde meget ud af at

sige, at vi kunne være en inspiration for unge tyrkere i Tyrkiet, hvis holdning

er anderledes end holdningen hos tyrkere i Europa, som har en tendens til at

ville bevare den kultur, de havde, da de rejste fra Tyrkiet.

Pia Adelsteen

spurgte, om det var Van Rompuy, som i medfør af de bemyn-

digelser, Lissabontraktaten gav ham, havde truffet beslutningen om, at Tyrkiet

ikke inviteres til møderne "strategisk dialog".

Det er rigtigt, som Pia Olsen Dyhr siger, at Tyrkiet er et meget stort land med

en stor vækst, men det er også rigtigt, at der er meget stor forskel på den øst-

lige og den vestlige del. Et af problemerne er, at det vil koste meget store

summer, hvis Tyrkiets mange bønder skal have landbrugsstøtte.

Udenrigsministeren

bekræftede i svaret til Niels Helveg Petersen, at Tyrkiet

opleves som et land, der har stigende geopolitisk betydning. Tyrkiet har via sit

medlemskab af Sikkerhedsrådet forstået at spille sine kort godt. I relation til

Iran var det meget uheldigt, at Tyrkiet ikke spillede med på den melodi, de

permanente medlemmer af Sikkerhedsrådet ønskede spillet. Der er ingen tvivl

om, at der er konstruktive kræfter i Tyrkiet, som ønsker, at Tyrkiet skal være

et sekulært samfund, der bevæger sig i den rigtige retning. Udenrigsministe-

ren mente, det dummeste, man kunne gøre, var at vende ryggen til Tyrkiet.

Udenrigsministeren lagde vægt på dialogen med Tyrkiet og den tyrkiske

udenrigsminister og satte stor pris på at møde den tyrkiske Europaminister,

Bagis, som var i Danmark i december.

Forhandlingerne med Kroatien er nået meget langt. Det er sådan set kun ka-

pitel 23, som ikke er helt på plads endnu. Det handler om domstolene og om

korruptionsbekæmpelse. Hun regnede med, at de sidste kapitler ville blive

lukket under det ungarske formandskab. For så vidt angår Island er forhand-

lingerne også i god gænge. De vanskeligste spørgsmål kommer til at dreje sig

om landbruget og fiskeriet. Vi gør alt, hvad vi kan, for at støtte Islands be-

stræbelser for at få et godt forhandlingsforløb.

Udenrigsministeren sagde til Pia Olsen Dyhr, at Danmark er tilhænger af, at

forhandlingerne med Tyrkiet fortsætter, og vi fører i forbindelse med forbere-

delserne af det danske formandskab samtaler med Kommissionen og med-

lemslandene, herunder Frankrig og Cypern, om, hvordan vi kan tilrettelægge

forløbet. Frankrig har siden 2007 ensidigt blokeret fem kapitler, men det er

kapitler, som traditionelt forhandles til sidst i forhandlingsforløbet. Det danske

synspunkt er fortsat, at fremdriften i forhandlingerne må afhænge af kandidat-

811

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 333: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 11/2-11

19. Europaudvalgsmøde 11/2-11

landenes egen indsats, og regeringen støtter Folketingets vedtagelse om, at

målsætningen er tyrkisk medlemskab, men at forhandlingerne er en åben

proces, hvis resultat ikke er givet på forhånd. Cypern har siden 2009 ensidigt

blokeret 6 kapitler. Dette lægger pres på Tyrkiet for at ratificere Ankaraproto-

kollen. Danmark har som sagt været med til at blokere 8 kapitler, som handler

om Cypern, men ser ikke noget behov for at blokere øvrige kapitler. Vi øn-

sker, at forhandlingerne kommer til at foregå bedst muligt.

Udenrigsministeren mente, at hvis Tyrkiet gennemfører de bebudede reformer

og gør fremskridt, kan det blive et forbillede for en lang række andre lande i

regionen.

Udenrigsministeren var grundlæggende enig i princippet om, at alle lande skal

behandles ens. Det er imidlertid et problem, at Tyrkiet ikke anerkender et af

EU's medlemslande, nemlig Cypern, hvilket Kroatien og Island gør. Det er i

øvrigt en kilde til ekstrem frustration for os i relation til NATO, hvor man ikke

kan få et velfungerende samarbejde, når de to lande ikke kan sidde ved det

samme bord. Danmark lægger i den forbindelse pres både på Tyrkiet og på

Cypern, idet det jo var græskcyprioterne, der stemte nej til FN's fredsplan. EU

kan ikke afslutte forhandlingerne med et land, der har uafklarede grænsepro-

blemer i forhold til andre medlemslande.

Udenrigsministeren svarede Pia Adelsteen, at beslutningen om, at kandidat-

landene ikke længere skulle inviteres til møderne "strategisk dialog", blev truf-

fet, længe før Lissabontraktaten trådte i kraft. Der har ikke været praksis for at

invitere kandidatlandene til disse møder, siden man udvidede med de ti lande

i 2004. I stedet for gennemfører man en dialog på andre måder, f.eks. i for-

bindelse med de uformelle udenrigsministermøder.

812

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 333: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 11/2-11

19. Europaudvalgsmøde 11/2-11

Punkt 6. Rådsmøde nr. 3071 (retlige og indre anliggender -

integrationsdelen) den 24.-25. februar 2011

Under dette punkt på Europaudvalgets dagsorden forelagde integrationsmini-

steren punkterne 12-23 på dagsordenen.

De resterende punkter på dagsordenen var forelagt af justitsministeren under

punkt 1 på Europaudvalgets dagsorden.

Integrationsministeren:

Der er nogen tid til, at der skal være rådsmøde. Som

jeg tidligere har gjort rede for, arbejdes der helt frem til mødet. Det, jeg kan sige i

dag, er det, jeg ved på nuværende tidspunkt.

Jeg forelægger dagsordenspunkterne 12-23, der alle er til orientering. Jeg skal

minde om, at der er sendt et ekstra notat over om Tyrkiet i går.

Jeg vil alene nævne punkterne 12, 13, 15 og 17.

Det væsentligste for Danmark er, at flere af punkterne på Rådets dagsorden har

situationen i Grækenland efter domsafsigelsen ved menneskerettighedsdomsto-

len som omdrejningspunkt. Det er det, jeg vil sige mest om i dag.

12. Situationen i Grækenland på asylområdet



Drøftelse

Rådsmøde 3071 – bilag 2 (samlenotat side 2)

Integrationsministeren:

Som I ved, blev der afsagt en dom ved Den Europæi-

ske Menneskerettighedsdomstol for ikke så forfærdelig længe siden, hvor både

Belgien og Grækenland blev dømt.

Forholdene i Grækenland for asylanter har jo været diskuteret meget. Græken-

land havde i EU fremlagt en handlingsplan inden dommen. Jeg kan henvise til,

hvad jeg tidligere har sagt om alle de diskussioner, der har været – også om

Dublinforordningen. Det er klart, at med den dom, der nu er kommet, bliver der

fokuseret endnu mere på dette område. Det vil komme på dagsordenen på

rådsmødet.

Jeg forventer, at der på mødet vil være en politisk drøftelse af, hvad vi kan gøre

for hurtigt at få opbygget et forsvarligt asylsystem i Grækenland. Jeg regner også

med, at de forskellige lande vil fremlægge deres vurdering af dommen fra Den

Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Muligvis når vi også frem til nogle fæl-

les konklusioner.

Det er mit grundsynspunkt, at løsningen på de forhold skal findes i Grækenland.

Men også, at problemerne dernede udgør en fælles europæisk udfordring. Vi må

alle stå bi. Men vi må også alle pålægge Grækenland, at Grækenland nu får gen-

nemført sin nationale handlingsplan, og at vi får tilfredsstillende asylforhold i Græ-

kenland. Grækenland skal hjælpes, men Grækenland skal altså også pålægges

813

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 333: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 11/2-11

19. Europaudvalgsmøde 11/2-11

at opfylde sine forpligtelser efter menneskeretskonventionen. Det er jo en grund-

betingelse for overhovedet at være med i EU.

Det, det drejer sig om for mig, er at finde en varig løsning, sådan at Grækenland

selv kan behandle sine asylsøgere.

Jeg ser meget gerne, at Danmark går i spidsen for at få opbygget dette asylsy-

stem. Vi har jo – som jeg allerede har anført ved tidligere møder – haft eksperter

dernede, som har tilbudt deres ekspertise. Vi har haft grækere heroppe osv. Vi

har også for nylig igen haft folk sendt ud til at hjælpe dernede. Og vi har haft de-

legationer dernede.

Jeg vil godt fremhæve, hvorfor jeg mener, at vi i Danmark har noget særligt at

byde på. Danmark har jo en god tradition for frivilligt arbejde udført af foreninger i

Danmark. Vi har en god tradition for samarbejde mellem det offentlige og det pri-

vate. Det er noget, der netop gør sig gældende på asyl- og flygtningesiden. Det,

vi taler om hos os, er "den danske model", som består i, at det er Røde Kors, der

driver asylcentrene, og det er Flygtningehjælpen, som er med i "åbenbart grund-

løs" proceduren. Flygtningehjælpen er høringspart. Flygtningehjælpen rådgiver

asylsøgere. Flygtningehjælpen rådgiver også med hensyn til repatriering. De vin-

der mange af vore projekter, bl.a. vedrørende sprogundervisning. De er også

med i mange andre integrationsaktiviteter. Det er en gennemprøvet model, og

begge organisationer har internationale kontakter og kan bidrage. Derfor har jeg

også haft møde med begge organisationer, der bestemt er meget interesseret i,

om de kan være med til at opbygge et system i Grækenland.

Så længe det system er under opbygning, er det jo sådan, at jeg har stoppet til-

bagesendelserne til Grækenland. Jeg har ikke bare stoppet dem. Jeg har givet

besked om, at de sager, der nu er samlet i Danmark – det drejer sig vel om ca.

400 – hvor de pågældende er i udsendelsesposition, skal vi behandle. Vi er alle-

rede begyndt at behandle dem.

Jeg føler, at den dom i virkeligheden er hinsides Dublin. Dommen fra menneske-

rettighedsdomstolen handler jo om forholdene i Grækenland. Den ville have væ-

ret ligesådan, tror jeg, selv om vi ikke havde haft Dublinforordningen. Vi havde jo

længe inden Dublinforordningen det gamle princip om første asylland. Vi har efter

flygtningekonventionen en pligt til at behandle asylsager og i øvrigt have forsvarli-

ge forhold. Denne sag er efter min mening så ekstrem, at den er hinsides Dublin-

proceduren.

Det er ikke udtryk for, at jeg i øvrigt på nogen måde vil suspendere Dublinproce-

duren. Det har jeg også tidligere oplyst om her i udvalget. Det er en ekstrem sag,

og jeg betragter dommen som en milepæl – en desværre kedelig og negativ mi-

lepæl. Der er med den dom etableret en ny retstilstand.

Udover det, jeg har nævnt om det, vi meget gerne vil gøre, prøver vi at sætte

skub i Kommissionen og formandskabet. Jeg har skrevet til mine kollegaer, hvor-

for vi synes, at denne sag er vigtig.

814

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 333: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 11/2-11

19. Europaudvalgsmøde 11/2-11

Meta Fuglsang

undrede sig over, at der skulle så meget til, før integrations-

ministeren fik stoppet tilbagesendelserne til Grækenland, når landene omkring

os – England, Tyskland, Sverige, Norge og Finland – længe har stoppet så-

danne tilbagesendelser. At Dublinkonventionen ikke virker i relation til Græ-

kenland, er jo ikke noget nyt. Hun syntes, det lød godt, at man nu er begyndt

at behandle asylsagerne.

Ole Vagn Christensen

spurgte, hvorfor integrationsministeren syntes, der

skulle en dom til, før man ændrede den danske praksis, når vi ved, at de nor-

diske lande for længst har ændret praksis. Det kan vel ikke være regeringen

ubekendt, at Grækenland har været i en økonomisk kritisk situation og derfor

ikke har haft mulighed for selv at løse problemet.

Pia Adelsteen

pegede på, at Grækenland skulle overholde reglerne om asyl-

søgere for overhovedet at blive medlem af EU. Hun spurgte derfor, hvad man

gør i forhold til Grækenland, og hvor længe integrationsministeren vurderer at

der vil gå, før asylsystemet i Grækenland kommer op at køre igen.

Hun vidste, at integrationsministeren i hvert fald for unge under 18 år havde

ladet være med at sende dem tilbage til Grækenland i et års tid.

I relation til indlægget fra Ole Vagn Christensen sagde Pia Adelsteen, at hvis

vi skulle behandle alle asylsager, ville vi få travlt.

Integrationsministeren

svarede Meta Fuglsang og Ole Vagn Christensen, at

når hun ikke tidligere havde stoppet tilbagesendelserne, er det fordi udgangs-

punktet selvfølgelig er, at når der står i traktaten, at landene skal overholde

menneskerettighedskonventionen, så gør de det. Hvis de ikke gør det, så er

det Kommissionen, der skal tage fat i dem. Hun følte, at dommen var meget

ekstrem og totalt ændrede retstilstanden.

I besvarelsen af Pia Adelsteens spørgsmål sagde integrationsministeren, at

hun var meget optaget af, hvad vi kan gøre for at få Røde Kors og Dansk

Flygtningehjælp til at hjælpe Grækenland. Det ville hun også nævne på råds-

mødet, men det er ikke let at få de andre lande til at lytte, da de ved, at vi har

et forbehold.

Ole Vagn Christensen

forstod, at det, der drev integrationsministeren og Pia

Adelsteen, var en angst for, hvad der kunne ske. Han pegede på, at den

angst havde man åbenbart ikke haft i de andre nordiske lande. Han spurgte,

om de har nogle bedre referencesystemer end Danmark eller en bedre viden

om, hvordan grænsesituationen er. Han mente, Danmark fra konsultationerne

vedrørende den græske økonomi måtte vide, hvordan situationen var i Græ-

kenland, og spurgte, om vi har sovet i timen.

Per Clausen

hæftede sig ved, at integrationsministeren betegnede situatio-

nen i forbindelse med dommen som ekstrem, og spurgte, om hun mente,

dommen var ekstrem, om den græske regerings håndtering af asylansøgerne

var ekstrem, eller om det, der var ekstremt, var den danske regerings helt fan-

tastiske evne til ikke at se, hvad der foregår ude i den virkelige verden.

815

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 333: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 11/2-11

19. Europaudvalgsmøde 11/2-11

Meta Fuglsang

mente, det var at lukke øjnene for, hvad der reelt foregår, når

integrationsministeren siger, at hun gik ud fra, at Grækenland overholdt Dub-

linkonventionen, for det skulle de. Så vidt hun vidste, har vi sendt medarbej-

dere til Grækenland for at se, hvad der foregår, og for at se, hvor vi kan hjæl-

pe, så vi har et førstehåndskendskab til, hvad der foregår i Grækenland. Hun

mente, vi har en forpligtelse til selvstændigt at tage stilling til, om menneske-

rettighederne bliver krænket.

Pia Adelsteen

sagde i anledning af Ole Vagn Christensens indlæg, at det

ikke lyder, som om det er integrationsministeren, der har sovet i timen. Det må

være Kommissionen, der har sovet i timen, idet det er Kommissionens an-

svar, at der sker noget.

Integrationsministeren

svarede Ole Vagn Christensen, at hun ikke vidste,

om der var noget om situationen i Grækenland, som svenskerne havde vidst,

som vi ikke vidste, men pegede på, at man i Sverige har en helt anden politik,

og derfor har 6-7 gange så mange asylsøgere som vi, bl.a. mange serbere.

Måske er det svenskerne, der har sovet i timen. Vi har i hvert fald ikke sovet i

timen. Vi har holdt os til Dublinkonventionen, som er en del af det samarbej-

de, vi har i EU.

Hun svarede Per Clausen, at dommen er ekstrem på den måde, at den be-

skriver de forfærdelige forhold i Grækenland. Den kan næsten ikke nå til no-

get andet resultat. Det er ikke en kritik af domstolen.

Når vi skal bedømme menneskeretssituationen i andre lande, henholder vi os

til dommene fra Menneskerettighedsdomstolen, sagde integrationsministeren

til Meta Fuglsang. Med den seneste dom er det fastslået, at der er sket en

overtrædelse, som Kommissionen åbenbart ikke har grebet ind over for. Inte-

grationsministeren ville ikke sige, at Kommissionen har sovet i timen, men

den har åbenbart vurderet sagen på en anden måde.

Vi har ikke lukket øjnene. Det er fuldstændig sådan, som Pia Adelsteen siger,

at det er Kommissionen, der skal være politibetjent. I den forbindelse pegede

integrationsministeren på, at da hun havde fremsat et lovforslag 3 uger for

sent bl.a. på grund af juleferien, kom der en åbningsskrivelse fra Kommissio-

nen. Hun mente, Kommissionen i stedet for burde have taget sig af Græken-

land.

Ole Vagn Christensen

havde altid beundret ministre, som kunne svare på

noget helt andet end det, der bliver spurgt om. Han fik at vide, at det var

Kommissionen, der havde sovet i timen, men påpegede, at det var Minister-

rådet, der traf de politiske beslutninger. Man kan ikke tørre ansvaret af på

Kommissionen.

Per Clausen

spurgte, om integrationsministeren svar om, at det var Kommis-

sionen, der skulle gøre noget, skal forstås sådan, at hvis man i Danmark bli-

ver bekendt med, at der er lande i EU, der ikke overholder menneskerettighe-

derne, bliver man ved med at sende flygtninge tilbage til disse lande, fordi det

er Kommissionen, der skal gøre noget.

816

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 333: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 11/2-11

19. Europaudvalgsmøde 11/2-11

Meta Fuglsang

gik ud fra, at integrationsministeren havde prøvet at gøre

Kommissionen opmærksom på, hvad der foregik i Grækenland, og ville gerne

have kopier af disse henvendelser.

Integrationsministeren

erklærede sig komplet uenig med Ole Vagn Chri-

stensen. Hun havde holdt sig til Dublinkonventionen, indtil dommen faldt ved

Menneskerettighedsdomstolen. Da hun hørte, at unge var en særlig sårbar

befolkningsgruppe, tog hun det spørgsmål op, så hun havde ikke sovet i ti-

men.

I svaret til Per Clausen sagde integrationsministeren, at man skulle sondre

mellem faktum og jus. Hun mente ikke, det var det enkelte medlemsland, som

skulle undersøge forholdene i andre medlemslande. Det er det, vi har Kom-

missionen til.

Per Clausen

ville være helt sikker på, at den danske regering og integrati-

onsministeren var fuldstændig uvidende om forholdene i Grækenland og ikke

vidste, at menneskerettighederne blev overtrådt, men gik ud fra, at Kommissi-

onen havde styr på det.

Meta Fuglsang

pegede på, at integrationsministeren på et tidspunkt fandt

anledning til at stoppe tilbagesendelsen af unge under 18 år. I den forbindelse

ville hun gerne vide, hvilke overvejelser det gav integrationsministeren anled-

ning til at gøre sig angående dem, der var over 18 år.

Integrationsministeren

indrømmede, at hun havde givet de unge under 18

år en positiv særbehandling, og hvis hun skulle bebrejdes det, måtte hun i

fremtiden høre op med det. Hun betegnede kritikken som knaldende usaglige,

typiske venstrefløjsudtalelser, som skyldes, at man er uenige i politikken.

Meta Fuglsang

håbede, at når integrationsministeren i fremtiden skulle tage

stilling, ville hun tage stilling ud fra forholdene og ikke lade sig lede af, at hun

blev irriteret på oppositionen.

Integrationsministeren

sagde, at oppositionen kunne agere, som den ville.

Så kunne hun lytte i det omfang, hun syntes, hun fik gode råd.

817

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 333: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 11/2-11

19. Europaudvalgsmøde 11/2-11

13. Status vedrørende EU’s Asylstøttekontor



Drøftelse

Rådsmøde 3071 – bilag 2 (samlenotat side 5)

Integrationsministeren:

Det er klart, at nogle af de organisationer, vi har, som

har været nævnt under mange samråd, selvfølgelig vil få en særlig betydning her.

Vi har heldigvis fået asylstøttekontoret mere eller mindre i gang. Det er naturligt,

at det får sin ilddåb med denne opgave om at genopbygge et asylsystem i Græ-

kenland. Det er jo – for lige at repetere – sådan, at forordningen blev vedtaget i

maj måned sidste år, og det blev besluttet, at kontoret skulle ligge på Malta. Vi

regner med, at det i løbet af i år vil være fuldt funktionsdygtigt. Der er også nedsat

en bestyrelse med en franskmand, der har et solidt kendskab til dette område. Og

der er en administrerende direktør fra Nederlandene, der ligeledes har en solid

erfaring.

Asylstøttekontorets bestyrelse har hidtil været enig om, at kontoret skal prioritere

situationen i Grækenland højt. Det er selvfølgelig ud fra det, jeg har sagt, klart, at

det er noget, regeringen understøtter på alle måder. Derfor regner jeg også med,

at direktøren for asylstøttekontoret vil være til stede ved det næste rådsmøde, så

vi kan stille spørgsmål til ham og få en diskussion om, hvordan vi mere praktisk

får tingene i gang.

Fra dansk side støtter vi som sagt det praktiske samarbejde i asylstøttekontoret.

818

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 333: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 11/2-11

19. Europaudvalgsmøde 11/2-11

14. Flygtningekonventionens 60 års jubilæum



Drøftelse

Rådsmøde 3071 – bilag 2 (samlenotat side 9)

Integrationsministeren

nævnte ikke dette punkt.

Pia Adelsteen

henviste til, at der står i samlenotatet, at de forsamlede lande i

forbindelse med jubilæet skal bekræfte og eventuelt udvide deres engage-

ment og forpligtelser under de to konventioner. Hun spurgte, om det har no-

gen betydning for Danmark.

Integrationsministeren

sagde, at flygtningehøjkommissæren har annonce-

ret, at der skulle være fest i anledning af Flygtningekonventionens 60 års jubi-

læum. Vi ved ikke noget om, hvad der måtte være af politisk indhold, men vi

vil i hvert fald fastholde definitionen af flygtningebegrebet i vor udlændingelov.

819

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 333: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 11/2-11

19. Europaudvalgsmøde 11/2-11

15. Præsentation af Frontex’ arbejdsprogram for 2011



Præsentation

Rådsmøde 3071 – bilag 2 (samlenotat side 12)

Integrationsministeren:

Vi har heldigvis også Frontex. Der er gjort en særlig

indsats i Middelhavsområdet, som virkelig har hjulpet. Der er i øjeblikket også en

særlig indsats ved den græsk-tyrkiske landegrænse. Mon ikke også Frontex vil

give en status. De er jo hyppige gæster ved formandskabet, så jeg forventer, at

de også er til stede og giver en status og måske giver en idé om, hvordan de kan

være med i år til at løse den vigtige opgave, jeg har nævnt.

I øvrigt skal Frontex også samarbejde med tredjelande om udvikling af risikoana-

lyser og rejseruter og migrationsmønstre og gennemførelse af forskellige operati-

oner i luften og ved landegrænser samt på søen. Ikke bare når det drejer sig om

Grækenland, men selvfølgelig også når det drejer sig om de andre lande. Det er

ikke nogen hemmelighed, at Danmark støtter det arbejde, som foregår i Frontex.

Meta Fuglsang

ville gerne høre lidt mere om arbejdsprogrammet for Frontex,

som skulle ligge der nu, så vidt hun vidste.

Integrationsministeren

henviste til, at der på side 13 i samlenotatet står no-

get om, hvilke resultater Frontex har, bl.a. på budgetområdet. Hvis Integrati-

onsministeriet får mere at vide om arbejdsprogrammet, ville man oversende

det. Integrationsministeren tilføjede, at Frontex ser ud til at virke temmelig

godt. Det så ud til, at der i første halvår af 2010 på europæisk plan kunne

konstateres en nedgang på omkring 20 pct. i antallet af ulovlige grænseover-

skridelser. Kun ved den græsk-tyrkiske grænse er der konstateret en stigning.

Det er derfor, vi særligt skal interessere os for dette område.

Meta Fuglsang

spurgte, om vi i forbindelse med aftalen om tilbagesendelse

tager selvstændigt stilling til, om menneskerettighederne bliver overholdt.

Pia Adelsteen

så i samlenotatet, at operationen ved den græsk-tyrkiske

grænse er forlænget til den 3. marts, og spurgte, om den bliver forlænget

yderligere. Hun havde indtrykket af, at Tyrkiet bare lader stå til.

Integrationsministeren

turde ikke sige, hvilke foranstaltninger der ville blive

truffet på den græsk-tyrkiske grænse, men som hun nævnte i indledningen,

må den tyrkiske tilbagetagelsesaftale i spil igen.

820

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 333: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 11/2-11

19. Europaudvalgsmøde 11/2-11

16. Status for gennemførelsen af visuminformationssystemet (VIS)



Status

Rådsmøde 3071 – bilag 2 (samlenotat side 15)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (09) – bilag 93 (side 1683, senest behandlet i EUU

1/10-10, punktet ikke omtalt)

EUU alm. del (09) – bilag 266 (side 690, behandlet i EUU

12/2-10, punktet ikke omtalt)

Integrationsministeren

nævnte ikke dette punkt.

821

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 333: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 11/2-11

19. Europaudvalgsmøde 11/2-11

17. Etablering af en generel opfølgningsmekanisme i forbindelse med

visumfrihed ved indrejse i Schengen-området



Drøftelse

Rådsmøde 3071 – bilag 2 (samlenotat side 18)

Integrationsministeren:

Som I husker, blev statsborgere fra Albanien og Bosni-

en-Hercegovina visumfri, når de indrejser i Schengenområdet. Det skete ved en

beslutning af 15. december 2010.

Da vi vedtog det, erklærede Kommissionen samtidig, at Kommissionen ville in-

tensivere bestræbelserne på at etablere en opfølgningsmekanisme, for vi skal

naturligvis være sikre på, at EU kan reagere hurtigt, hvis der opstår særlige pro-

blemer, hvis der kommer en uønsket indvandring fra Balkanlandene på grund af

visumfriheden.

Erklæringen blev udfærdiget for at imødegå flere medlemslandes bekymring om,

at antallet af asylsøgere fra Albanien og Bosnien-Hercegovina kunne stige, på

samme måde som visse lande havde oplevet, da Serbien, Makedonien og Mon-

tenegro blev visumfri for lidt over et år siden.

Hvordan Kommissionen nærmere har tænkt sig at agere, kan jeg ikke sige kon-

kret på nuværende tidspunkt, men også her forventer jeg at få en orientering på

rådsmødet.

Set i lyset af stigningen i asylansøgere fra bl.a. Serbien – der er specielt tusindvis

i Sverige – efter at visumfriheden trådte i kraft, er det klart, at det er fornuftigt, at

der er nogle muligheder for at reagere hurtigt og effektivt, så visumfriheden ikke

medfører en uønsket indvandring.

Vedvarende problemer med visumfrihed må selvfølgelig føre til en drøftelse om,

at man så skal genindføre visumkrav.

Jeg mener, at en opfølgningsmekanisme bør være generel og ikke kun rette sig

mod de Balkanlande, som blev visumfri i 2009 og 2010, men også gælde andre

lande, der fremtidig bliver visumfri i Schengenområdet.

Da sagen drejer sig om, hvilke tredjelande der får visumfri indrejse i EU, er den

ikke omfattet af det danske forbehold.

Når jeg ved mere om Kommissionens tanker, vender jeg selvfølgelig tilbage til

udvalget.

Pia Adelsteen

syntes, det var godt, at man ville lave en opfølgningsmeka-

nisme i forbindelse med visumfriheden. Hun forstod, at man ville kigge på,

hvor mange asylsøgere der kom, og opfordrede til, at man også så på krimi-

naliteten, idet f.eks. Albanien er kendt for narkokriminalitet og tvangsprostitu-

tion, altså menneskehandel.

Integrationsministeren

sagde, at i første omgang skulle opfølgningsmeka-

nismen registrere, om der kom særligt mange asylansøgere fra bestemte lan-

de, men man ville også se på, om der skete en stigning i menneskehandelen

822

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 333: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 11/2-11

19. Europaudvalgsmøde 11/2-11

eller i importen af prostituerede. Det er derfor, vi har et politisamarbejde over

grænserne. Danmark er jo ikke en ø. Hvis vi skal bekæmpe kriminaliteten, må

vi samarbejde over grænserne.

823

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 333: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 11/2-11

19. Europaudvalgsmøde 11/2-11

18. Vedtagelse af forhandlingsmandater til Kommissionen vedrørende

revidering af nuværende aftaler mellem Det Europæiske Fællesskab

og Ukraine, Rusland og Moldova om visumlempelse*



Vedtagelse

Rådsmøde 3071 – bilag 2 (samlenotat side 22)

*) Forslaget er fremsat efter TEUF, tredje del, afsnit V. Protokollen om

Danmarks stilling, der er knyttet til Lissabontraktaten, finder derfor

anvendelse, hvilket indebærer, at foranstaltningerne ikke vil være

bindende for eller finde anvendelse i Danmark.

Integrationsministeren

nævnte ikke dette punkt.

19. Henstilling fra Kommissionen til Rådet om at bemyndige

Kommissionen til at indlede forhandlinger om indgåelse af en aftale

mellem Den Europæiske Union og Hviderusland vedrørende

visumlempelse*



Vedtagelse

Rådsmøde 3071 – bilag 2 (samlenotat side 26)

*) Forslaget er fremsat efter TEUF, tredje del, afsnit V. Protokollen om

Danmarks stilling, der er knyttet til Lissabontraktaten, finder derfor

anvendelse, hvilket indebærer, at foranstaltningerne ikke vil være

bindende for eller finde anvendelse i Danmark.

Integrationsministeren

nævnte ikke dette punkt.

20. Henstilling fra Kommissionen til Rådet om at bemyndige

Kommissionen til at indlede forhandlinger om indgåelse af en aftale

mellem Den Europæiske Union og Hviderusland om tilbagetagelse af

personer med ulovligt ophold*



Vedtagelse

Rådsmøde 3071 – bilag 2 (samlenotat side 30)

*) Forslaget er fremsat efter TEUF, tredje del, afsnit V. Protokollen om

Danmarks stilling, der er knyttet til Lissabontraktaten, finder derfor

anvendelse, hvilket indebærer, at foranstaltningerne ikke vil være

bindende for eller finde anvendelse i Danmark.

Integrationsministeren

nævnte ikke dette punkt.

824

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 333: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 11/2-11

19. Europaudvalgsmøde 11/2-11

21. Undertegnelse og indgåelse af en aftale mellem Unionen og Kap

Verde om tilbagetagelse af personer med ulovligt ophold*



Vedtagelse

Rådsmøde 3071 – bilag 2 (samlenotat side 33)

*) Forslaget er fremsat efter TEUF, tredje del, afsnit V. Protokollen om

Danmarks stilling, der er knyttet til Lissabontraktaten, finder derfor

anvendelse, hvilket indebærer, at foranstaltningerne ikke vil være

bindende for eller finde anvendelse i Danmark.

Integrationsministeren

nævnte ikke dette punkt.

22. Meddelelse fra Kommissionen om den fremtidige strategi for

tilbagetagelsesaftaler



Præsentation

Rådsmøde 3071 – bilag 2 (samlenotat side 37)

Integrationsministeren

nævnte ikke dette punkt.

23. Udkast til tilbagetagelsesaftale mellem EU og Tyrkiet



Præsentation

Rådsmøde 3071 – bilag 4 (supplerende samlenotat)

EUU alm. Del (09) svar på spørgsmål 85

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. Del (09) – bilag 447 (side 1180, senest behandlet i

EUU 28/5-10)

Integrationsministeren

nævnte ikke dette punkt.

825

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 333: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 11/2-11

19. Europaudvalgsmøde 11/2-11

Punkt 7. Rådsmøde nr. 3066 (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den

14. februar 2011

Undervisningsministeren:

Jeg skal nok forsøge at fatte mig i korthed. Udvalget

har haft en rigtig lang dag. Men det er jo også dejligt, at Europaudvalget gør sit

arbejde grundigt.

Der er indkaldt til rådsmøde for uddannelse den 14. februar.

Dagsordenen for rådsmødet har fokus på den rolle, som uddannelse spiller i Eu-

ropa 2020-strategiens overordnede målsætning om at skabe vækst og beskæfti-

gelse i Europa.

1. Bidrag til det europæiske semester, Årlig vækstundersøgelse



Politisk debat

KOM (2011) 0011

Rådsmøde 3066 – bilag 1 (samlenotat side 2)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. Del (10) – bilag xx (senest behandlet i EUU 28/1-11)

(referat endnu ikke omdelt)

Undervisningsministeren:

Kommissionen vedtog den 12. januar sin årlige

vækstundersøgelse, der indeholder en vurdering af de vigtigste økonomiske ud-

fordringer for EU og fastlægger prioriterede foranstaltninger for at imødegå disse

udfordringer.

Det fremgår af vækstundersøgelsen, at det uddannelsespolitiske område er cen-

tralt, når det gælder målsætningerne om at skabe strukturelle reformer og øge

væksten.

Vækstundersøgelsen efterlyser et øget fokus på at styrke deltagelsen i livslang

læring.

Desuden understreges nødvendigheden af at foretage effektive investeringer i de

videregående uddannelser, ligesom uddannelserne i højere grad skal åbnes over

for et samarbejde med erhvervslivet.

Det er en udfordring, jeg mener kunne risikere at være større i andre lande end i

vores, hvor man også har set en god bevægelse over de seneste mange år. Uni-

versiteterne har også været mere åbne over for en dialog, både omkring forsk-

ning, men også omkring uddannelserne.

Begge dele ligger godt i tråd med regeringens uddannelsespolitik.

De er også sådan, jeg opfatter at Folketinget ser på tingene.

På rådsmødet ønsker formandskabet at drøfte, hvordan uddannelsesområdet

vurderes i vækstundersøgelsen. Det skal også drøftes, hvorledes Europa 2020

målene for uddannelse kan indfries på uddannelsesområdet.

826

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 333: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 11/2-11

19. Europaudvalgsmøde 11/2-11

Endelig skal vi drøfte, hvilke budskaber på uddannelsesområdet Rådet bør over-

bringe til stats- og regeringscheferne ved Det Europæiske Råds møde den 24.-

25. marts 2011.

Jeg vil på rådsmødet fremhæve de initiativer, som den danske regering har

iværksat – selvfølgelig sammen med et flertal i Folketinget – for at mindske ande-

len af unge, der ikke får en ungdomsuddannelse, og øge andelen af unge, der får

en videregående uddannelse.

Jeg vil tilføje, at det faktisk går rigtigt godt fremad. Vi har ikke nået målet end-

nu, i hvert fald ikke hvad angår ungdomsuddannelserne. Den seneste model-

profil, som vi måler på – og altid har gjort det, så længe vi har haft 95 pct.

målsætningen – viser, at mindst 87 pct. vil have en ungdomsuddannelse

fremadrettet, og godt og vel 49 pct. vil fremadrettet have en videregående

uddannelse. Dermed bringer vi os op på en god plads blandt de europæiske

lande og måske endda på toppen.

827

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 333: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 11/2-11

19. Europaudvalgsmøde 11/2-11

2. Uddannelses rolle i implementeringen af Europa 2020-strategien



Vedtagelse af rådskonklusioner

KOM (2010) 0477, KOM (2010) 0682

Rådsmøde 3066 – bilag 1 (samlenotat side 5)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. Del (10) – bilag 170 (senest behandlet i EUU 3/12-

2010)

Undervisningsministeren:

Der er et sæt rådskonklusioner til vedtagelse på

uddannelsesområdet. Regeringen støtter rådskonklusionerne.

Rådskonklusionerne omhandler uddannelses rolle i implementeringen af Europa

2020 strategien.

Rådskonklusionerne skal vedtages med henblik på at markere uddannelsesom-

rådet ved Det Europæiske Råds møde den 24.- 25. marts.

Uddannelse har en vigtig rolle i Europa 2020 strategien. Strategien indeholder to

centrale målsætninger på uddannelsesområdet.

Det gælder målsætningen om, at andelen af unge, der forlader skolen tidligt, bør

reduceres til 10 procent.

Og det gælder målsætningen om, at andelen af 30-34 årige, der gennemfører en

videregående uddannelse, bør være mindst 40 procent.

Begge målsætninger flugter godt med de danske nationale målsætninger for

2015 om, at mindst 95 procent af en ungdomsårgang skal have en ungdomsud-

dannelse, og at mindst 50 procent af en ungdomsårgang skal have en videregå-

ende uddannelse.

Rådskonklusionerne understøtter også Europa 2020-strategiens ambition om, at

uddannelserne skal tilpasses arbejdsmarkedets behov og efterspørgsel.

Denne prioritet ligger også godt i tråd med regeringens ønske om at sikre en

sammenhæng mellem de kompetencer, som elever og studerende erhverver i

uddannelsessystemet, og de færdigheder, som arbejdsmarkedet efterspørger.

828

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 333: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 11/2-11

19. Europaudvalgsmøde 11/2-11

3. Meddelelse fra Kommission til Europa-Parlamentet, Rådet, det

Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: En

dagsorden for nye kvalifikationer og job - Et europæisk bidrag til fuld

beskæftigelse,



Præsentation ved Kommissionen

KOM (2010) 0682

Rådsmøde 3066 – bilag 1 (samlenotat side 10)

KOM (2010) 0477 – bilag 1 (Grundnotat af 22/10-10)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. Del (10) – bilag 170 (side 470, senest behandlet i EUU

3/12-10)

Undervisningsministeren:

Regeringen har netop nedsat vækstforum for blandt

andet at identificere udfordringerne på fremtidens arbejdsmarked.

Dette skal være afsættet for at sikre et uddannelsessystem, som bedst muligt

klæder de unge på til at varetage fremtidens job.

Jeg vil også godt sige – det er en ros – at i de fleste tilfælde er det faktisk sket

med brede flertal i Folketinget. Det drejer sig om globaliseringskredsen, men er

også suppleret af partierne omkring. Vi har faktisk taget en stribe initiativer, som

medvirker til, at vores uddannelser matcher arbejdsmarkedets behov.

Jeg vil også gerne pege på, at den måde, vi laver erhvervsuddannelser på med

vekseluddannelsesprincippet som baggrund, i sig selv betyder, at vi har en meget

god pejling på, hvor arbejdsmarkedet bevæger sig henad. Der er en vekselvirk-

ning imellem den viden, man erhverver sig ude på arbejdsmarkedet, og så den

viden, som erhvervsuddannelserne bygger deres uddannelser på.

Derfor ser jeg også frem til, at Kommissionen på rådsmødet vil præsentere med-

delelsen ”En dagsorden for nye kvalifikationer og job: Et europæisk bidrag til fuld

beskæftigelse”.

Det er mit ønske, at initiativet kan understøtte medlemsstaternes arbejde med at

styrke uddannelsernes indhold og tilrettelæggelse, således at de bedst muligt

lever op til kravene på fremtidens arbejdsmarked.

Her vil jeg sige, at Danmark kan bistå med god vejledning, fordi vi faktisk på

mange område har bragt os selv i front gennem den seneste halve snes år.

Meddelelsen blev vedtaget den 23. november og er et af de syv flagskibsinitiati-

ver, som Kommissionen lancerer under Europa 2020 strategien.

Initiativet skal understøtte den overordnede målsætning i Europa 2020 strategien

om en fælles europæisk beskæftigelsesfrekvens på 75 procent.

Jeg ser frem til at deltage i rådsmødet den 14. februar.

Der var ingen spørgsmål eller kommenterer til undervisningsministerens fore-

læggelse.

829

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 333: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 11/2-11

19. Europaudvalgsmøde 11/2-11

Punkt 8. Rådsmøde nr. 3068 (landbrug og fiskeri) den 21.-22. februar

2011

Den fungerende formand

gjorde opmærksom på, at der var kommet et nyt

punkt på dagsordenen, nemlig punkt 5, hvor regeringen forelagde forhand-

lingsoplæg. Der var sent aftenen før kommet et supplerende samlenotat om

sagen.

Fødevareministeren:

Jeg forelægger et punkt til forhandlingsoplæg. Det drejer

sig om punkt 5 om fiskeripartnerskabsaftalen med Marokko. De resterende punk-

ter forelægger jeg til orientering.

1. Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det

Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om den fælles

landbrugspolitik på vej mod 2020 - fremtidens udfordringer:

fødevarer, naturressourcer og landdistrikter



Udveksling af synspunkter

KOM (2010) 0672

Rådsmøde 3068 – bilag 1 (samlenotat side 3)

KOM (2010) 0672 – bilag 2 (Grundnotat af 2/12-10)

EU-note (10) – E 30 (notat af 1/2-11)

EU-note (10) - E 21 (notat af 25/11-10)

KOM (2010) 0672 - bilag 3 (henvendelse fra Concord Danmark

af 9/12-10)

KOM (2010) 0672 - bilag 1 (henvendelse af 25/11-10 fra

Landbrug og Fødevarer)

Udvalgsmødereferat:

Senest behandlet i EUU 21/1-11, referat foreligger endnu ikke

EUU alm. del (10) - bilag 157 (side 402, behandlet i EUU 26/11-

10)

Fødevareministeren:

Meddelelsen om fremtidens landbrugspolitik vil igen blive

drøftet på rådsmødet. Denne gang vil emnet for drøftelsen være meddelelsens

målsætning om en territorial balanceret udvikling i landdistrikterne. I forhold til det

generelle indhold i meddelelsen vil jeg henvise til beskrivelsen i samlenotatet og

de tidligere forelæggelser.

I meddelelsen understreger Kommissionen, at det er vigtigt at fremme lokal be-

skæftigelse og vækst i landdistrikterne. Det skal blandt ske ved at give bedre mu-

lighed for diversitet i landbrugsproduktionen. Blandt andet fokuserer Kommissio-

nen på små landbrug og fremme af direkte salg og lokale markeder.

Kommissionen peger på, at udviklingen i mange landdistrikter fortsat er tæt knyt-

tet til en konkurrencedygtig og dynamisk landbrugssektor. Det er derfor vigtigt, at

der er gode og attraktive levevilkår i landdistrikterne, som for eksempel kan til-

trække og fastholde unge landmænd.

830

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 333: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 11/2-11

19. Europaudvalgsmøde 11/2-11

Kommissionen lægger generelt op til, at mange af de eksisterende foranstaltnin-

ger skal fortsætte, men at der er brug for bedre sammenhæng mellem foranstalt-

ningerne. Kommissionen mener også, at der kan være behov for at imødekomme

særlige gruppers behov, for eksempel små landbrug og landbrug i bjergområder.

Der er dog ikke en mere konkret beskrivelse af politikinstrumenterne.

Fra dansk side finder vi, at landdistriktspolitikken også fremover vil være central

for at løfte udfordringerne i forhold til en forbedret konkurrenceevne og diversifice-

ring i landdistrikterne. I den forbindelse er det centralt at fokusere på miljø, klima,

udvikling og innovation. Det gælder om at finde nye indtjeningsmuligheder for

europæisk landbrug og på den måde også fremme mulighederne for en bære-

dygtig økonomisk udvikling i landdistrikterne.

Her kunne man også eksempelvis give mulighed for at hjælpe de mindre land-

brugs omstrukturering og udvikling på vej. De små landbrug skal vænnes til at

konkurrere på markedet og på den måde forbedre deres konkurrenceevne. Efter

min mening skal de små landbrug nemlig ikke beskyttes fra markedet gennem en

ekstra direkte støtte.

Der bør sikres fleksibilitet for medlemsstaterne, så der kan tages hensyn til de

meget forskellige bedriftsstrukturer og økonomiske forhold i medlemsstaterne.

Det ungarske formandskab lægger fortsat op til at vedtage rådskonklusioner i

marts 2011.

831

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 333: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 11/2-11

19. Europaudvalgsmøde 11/2-11

2. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af

Rådets direktiv 2001/112/EF om frugtsaft og lignende produkter

bestemt til konsum



Generel indstilling

KOM (2010) 0490

Rådsmøde 3068 – bilag 1 (samlenotat side 12)

KOM (2010) 0490 – bilag 1 (Grund- og nærhedsnotat af 20/10-

10)

Fødevareministeren: Kommissionens forslag om frugtsaft er en tilpasning til inter-

nationale standarder, der er fastlagt i Codex Alimentarius, og en privat branche-

standard, der allerede anvendes i dag. Forslaget indebærer også, at det som ho-

vedregel ikke længere vil være muligt at tilsætte sukker til frugtsafter eller frugt-

juicer.

Formandskabet har nu fremlagt et kompromisforslag, som vil blive forelagt Rådet.

Den væsentligste ændring fra Kommissionens forslag er, at referencen til den

private branchestandard slettes.

Europa-Parlamentet har ikke påbegyndt deres behandling af forslaget, men for-

mandskabet vil nu tage kontakt til Europa-Parlamentet om forslaget. Det forven-

tes, at forslaget kan vedtages i første behandlingen.

Fra dansk side støtter vi en tilpasning af direktivet til internationale normer, hvor

det er hensigtsmæssigt, sundhedsmæssigt forsvarligt og ikke vildleder forbruger-

ne. Vi støtter derfor at fjerne muligheden for at tilsætte sukker til visse frugtsafter

og frugtjuicer.

Jeg mener, at formandskabets kompromisforslag forbedrer Kommissionens for-

slag ved at fjerne referencen til den private standard. Det har vi arbejdet aktivt for

fra dansk side. Den private standard bør ikke være en fast referencestandard, da

medlemsstaterne ikke har indflydelse på fastlæggelsen deraf.

Vi kan derfor fra dansk side støtte formandskabets kompromisforslag.

Ole Vagn Christensen

henviste til, at Kantineledernes Landsklub mener, det

bør fremgå tydeligt af mærkningen, at frugtsafter indeholder tomatkulhydrat,

da flere personer er allergiske over for tomatkulhydrater. Han spurgte, om

man kunne rejse dette spørgsmål i forbindelse med drøftelsen om frugtsafter.

Pia Adelsteen

forstod, at man af ernæringsmæssige årsager ikke længere

ville have sukker i frugtsaft, men pegede på, at hvis frugtsaften bliver for sur,

vil folk drikke cocacola i stedet for. Sukker er altså ikke noget, man dør af.

Man skal bare ikke have for meget af det.

Fødevareministeren

svarede Ole Vagn Christensen, at i henhold til de gæl-

dende supplerende mærkningskrav i frugtsaftdirektivet skal det fremgå enten

af varebetegnelsen eller af ingredienslisten, hvis der er tomatkulhydrat i en

832

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 333: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 11/2-11

19. Europaudvalgsmøde 11/2-11

frugtsaft, således at forbrugerne kan orientere sig om det og dermed undgå

allergiproblemer.

Han sagde til Pia Adelsteen, at der findes forskellige former for frugtsafter, og

det, der hedder "sød frugtsaft", må godt indeholde 200 gram sukker pr. liter,

men så skal den fortyndes af forbrugerne, som regel i forholdet 1:4. Så Pia

Adelsteen kan fortsat godt få sukker i frugtsaften.

Pia Adelsteen

var spændt på, hvem der skulle kontrollere, at forbrugerne nu

også fortyndede frugtsaften.

833

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 333: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 11/2-11

19. Europaudvalgsmøde 11/2-11

3. Forslag til Rådets afgørelse om indgåelse af en ny protokol om

fastsættelse af de fiskerimuligheder og den finansielle modydelse,

der er omhandlet i fiskeripartnerskabsaftalen mellem Det

Europæiske Fællesskab og Den Demokratiske Republik São Tomé

og Príncipe

KOM (2010) 0735

Rådsmøde 3068 – bilag 1 (samlenotat side 16)

a. Forslag til Rådets afgørelse om undertegnelse på Den

Europæiske Unions vegne og midlertidig anvendelse af

protokollen om fastsættelse af de fiskerimuligheder og den

finansielle modydelse, der er omhandlet i

fiskeripartnerskabsaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og

Den Demokratiske Republik São Tomé og Príncipe

KOM (2010) 0736

Rådsmøde 3068 – bilag 1 (samlenotat side 16)

b. Forslag til Rådets forordning (EU) Nr. …/… om tildeling af

fiskerimuligheder i medfør af fiskeripartnerskabsaftalen mellem

Det Europæiske Fællesskab og Den Demokratiske Republik São

Tomé og Príncipe

KOM (2010) 0737

Rådsmøde 3068 – bilag 1 (samlenotat side 16)

Fødevareministeren:

Fiskeripartnerskabsaftalen med São Tomé og Príncipe er

en af EU’s mindre såkaldte tunaftaler, som omfatter tun og andre stærkt vandren-

de arter som sværdfisk og guldmakrel.

Den nye protokol til fiskeripartnerskabsaftalen, som indeholder fiskerimuligheder-

ne og EU’s betaling herfor, vil løbe i en periode på tre år. EU betaler ca. 5,1 mio.

kroner årligt for aftalen. Heraf går ca. 1,7 mio. kroner til støtte til den nationale

fiskeripolitik.

Kommissionen anfører, at en evaluering konkluderer, at aftalen kan bidrage til at

styrke den institutionelle kapacitet inden for fiskerisektoren. Blandt andet kan

forskning, kontrol, uddannelse og situationen for det kystnære fiskeri forbedres.

Endvidere konkluderes det, at aftalen får betydelig indflydelse på landets finan-

sielle og politiske stabilitet.

Med midlerne fra protokollen vurderer Kommissionen, at São Tomé og Príncipe

får mulighed for at videreføre sin strategiske planlægning af gennemførelsen af

sin fiskeripolitik. Det omfatter blandt andet en styrket bekæmpelse af ulovligt fi-

skeri.

Efter samrådet i Fødevareudvalget om EU’s fiskeripartnerskabsaftaler den 12.

januar 2011 har vi været i dialog med Kommissionen om udlevering af evalue-

ringsrapporterne.

834

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 333: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 11/2-11

19. Europaudvalgsmøde 11/2-11

Dette har skabt politisk fokus på sagen i Kommissionen og har nu resulteret i, at

Kommissionen i den forgangne uge har truffet principiel beslutning om, at rappor-

terne fremover sendes samtidig til Rådet og – som noget helt nyt – også til Euro-

pa-Parlamentet.

Det er meget glædeligt, at de danske ønsker direkte har sat et så vigtigt fodaftryk

og skabt et så konkret resultat på nuværende tidspunkt – allerede inden Kommis-

sionens fremlæggelse af sin reformpakke.

Evalueringsrapporterne vil blive sendt som fortrolige dokumenter til Rådet og Eu-

ropa-Parlamentet, så rapporterne vil blive sendt til udvalget til fortrolig orientering.

Den principielle politiske stillingtagen i Kommissionen har indebåret, at evalue-

ringsrapporten om São Tomé og Príncipe endnu ikke er modtaget. Vi forventer

meget snart at modtage rapporten sammen med 4 andre evalueringsrapporter.

Fra dansk side vil vi kunne støtte forslaget, når evalueringsrapporten er modtaget

og ikke giver anledning til forbehold, idet vi samtidig anfører, at det videnskabelige

grundlag vurderes at være i orden. Det er regeringens vurdering, at der ikke er

politiske eller menneskeretlige forhold, der stiller sig i vejen for en dansk tilslutning

til fornyelse af protokollen.

Pia Olsen Dyhr

roste fødevareministeren for, at det var lykkedes ham at få

Kommissionen til at fremsende evalueringsrapporterne. Hun lovede, at man

nok skulle holde dem fortroligt.

Hun var enig i regeringens linje om, at man ville afvente evalueringsrappor-

terne, før man sagde ja. Hun betegnede det som godt, at São Tomé og Prin-

cipe ville bekæmpe ulovligt fiskeri.

Fødevareministeren

glædede sig ligesom Pia Olsen Dyhr over, at vi nu får

fremsendt evalueringsrapporterne.

835

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 333: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 11/2-11

19. Europaudvalgsmøde 11/2-11

4. Henstillinger fra Kommissionen til Rådet om bemyndigelse af

Kommissionen til at indlede forhandlinger på Den Europæiske

Unions vegne om nye protokoller til eksisterende

fiskeripartnerskabsaftaler



Tidlig forelæggelse

Rådsmøde 3068 – bilag 1 (samlenotat side 19)

Fødevareministeren:

Fiskeriprotokoller til fiskeripartnerskabsaftaler med sydlige

lande og Grønland indeholder fiskerimulighederne inden for rammerne af de en-

kelte fiskeripartnerskabsaftaler og EU’s betaling herfor. Fiskeriprotokollerne løber

i en periode, der aftales mellem parterne, typisk 3-6 år.

Forud for indgåelsen af hver enkelt ny fiskeriprotokol fremlægger Kommissionen

en henstilling til Rådet om bemyndigelse til at indlede forhandlinger. For den

nærmere beskrivelse af forhandlingsdirektiverne vil jeg henvise til samlenotatet.

I lyset af Folketingets interesse for fiskeripartnerskabsaftalerne fremlægger jeg

som noget nyt forhandlingsdirektiver til fornyelse af fiskeriprotokoller. Da forhand-

lingsdirektiverne er ensartede i deres form og indhold, lægger jeg op til, at de en-

kelte forhandlingsdirektiver ikke fremlægges for hver enkelt aftale. Jeg forelægger

således her en samlet orientering om disse.

I tilfælde, hvor aftalerne skønnes at have en væsentlig politisk interesse eller stor

økonomisk betydning, vil henstillingerne blive forelagt særskilt for udvalget – som

for eksempel med Marokko. Tilsvarende gælder, hvis der er tale om helt nye afta-

ler.

Fra dansk side vil vi holde os til de principper, som vi var enige om på samrådet i

Fødevareudvalget den 12. januar:

En godkendelse af forhandlingsdirektiver om en ny fiskeriprotokol er et indleden-

de skridt. Den endelige stillingtagen til godkendelse af fornyelse af en fiskeripro-

tokol, som parterne måtte opnå enighed om, vil selvfølgelig blive forelagt Folke-

tingets Europaudvalg.

Fra regeringens side vil der i vurderingen af endelig stillingtagen til godkendelse

af fornyelsen af en fiskeriprotokol blive foretaget en samlet vurdering af aftalen.

Ole Vagn Christensen

spurgte, om vi kan sikre, at der er en biologisk råd-

givning, således at det sikres, at aftalerne ikke tømmer de pågældende lan-

des ressourcer.

Fødevareministeren

svarede, at der har været biologisk rådgivning fra den

organisation, som tager sig af det sydlige Afrika, og aftalerne ligger inden for,

hvad den biologiske rådgivning anbefaler.

836

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 333: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 11/2-11

19. Europaudvalgsmøde 11/2-11

5. Forslag til Rådets afgørelse om indgåelse af en et-årig forlængelse af

den eksisterende protokol om fastsættelse af de fiskerimuligheder

og den finansielle modydelse, der er omhandlet af

fiskeripartnerskabsaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og

Kongeriget Marokko, og

Henstilling fra Kommissionen til Rådet om bemyndigelse af

Kommissionen til at indlede forhandlinger på Den Europæiske

Unions vegne om en ny protokol til fiskeripartnerskabsaftalen

mellem Det Europæiske Fællesskab og Kongeriget Marokko



Tidlig forelæggelse

Rådsmøde 3068 – bilag 2 (supplerende samlenotat)

Fødevareministeren:

Fiskeripartnerskabsaftalen med Marokko er en meget

vanskelig sag, og det er ikke en let forhandlingssituation for Kommissionen, men

jeg synes ikke, forløbet over de sidste dage har været optimalt. Jeg vil beklage

den sene oversendelse af det supplerende samlenotat, men vi har gjort alt for at

få sagen grundigt belyst.

Kommissionen oplyste i Coreper i onsdags, at der i dag fredag vil blive fremlagt et

forslag til en henstilling om at bemyndige Kommissionen til at forhandle en etårig

fornyelse af fiskeriprotokollen med Marokko. Den nuværende fiskeriprotokol ud-

løber ved udgangen af februar 2011.

Vi har fået oplyst, at Kommissionen midt i december 2010 har modtaget doku-

mentation fra Marokko angående spørgsmålet om aftalens fordele for lokalbe-

folkningen i Vestsahara. Kommissionen har brug for tid til at analysere og vurdere

dokumentationen fra Marokko, inden der kan indgås en længerevarende protokol.

Det er baggrunden for Kommissionens forslag om at indlede forhandlinger om en

etårig fornyelse af protokollen.

Der er ønske om en meget hurtig fornyelse af fiskeriprotokollen med Marokko for

at undgå et stop i fiskeriet, når protokollen udløber med udgangen af denne må-

ned.

Selve bemyndigelsen til at indlede forhandlingerne kan vedtages af Rådet alene.

Ligeledes vil en eventuel midlertidig anvendelse af en ny fiskeriprotokol kunne

vedtages af Rådet. Men når det kommer til den endelige godkendelse af fiskeri-

protokollen, sker det efter godkendelse af Europa-Parlamentet og med vedtagel-

se i Rådet.

Kommissionen kan dog også på basis af den paraferede protokol udstede fiskeri-

tilladelser til EU-fartøjer i 6 måneder, uanset at protokollen endnu ikke er vedtaget

af Rådet. Det må vi forvente, at Kommissionen vil gøre, hvis der indgås en ny

protokol.

Inden indgåelsen af en længerevarende protokol er det vigtigt, at Kommissionen

har den fornødne tid til at analysere og vurdere dokumentationen fra Marokko. Så

der kan etableres dokumentation for, at fiskeripartnerskabsaftalen er til gavn for

837

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 333: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 11/2-11

19. Europaudvalgsmøde 11/2-11

lokalbefolkningen i Vestsahara. Der skal også sikres tid til, at Rådet kan modtage

Kommissionens vurdering og have tid til at evaluere denne.

Jeg mener derfor, at vi skal signalere en vis fleksibilitet, da det er en meget vigtig

aftale for både Marokko og EU.

Der kan derfor blive behov for en kortere fornyelse af fiskeriprotokollen, men jeg

mener, at en etårig fornyelse er alt for lang. Derfor mener jeg, at Kommissionen

kun skal bemyndiges til at forhandle en fornyelse af fiskeriprotokollen med Ma-

rokko, der er væsentligt kortere end et år.

Men det er min klare forventning, at vi ikke bliver imødekommet, så vi kommer til

at stemme imod forslaget. Det har selvfølgelig altid omkostninger, og det kan

præge andres medlemsstaters holdning til fiskerisager, der er vigtige for Dan-

mark.

Regeringens forhandlingsoplæg går ud på, at man fra dansk side lægger afgø-

rende vægt på, at fornyelsen af fiskeriprotokollen bliver væsentligt kortere end et

år.

Endvidere vil man fra dansk side lægge afgørende vægt på, at der fremlægges

dokumentation for, at fiskeripartnerskabsaftalen er til fordel for Vestsaharas lokal-

befolkning, førend Kommissionen bemyndiges til at indlede forhandlinger om en

længerevarende fornyelse af fiskeriprotokollen. Ligeledes skal der være tid til, at

Rådet modtager og evaluerer en vurdering fra Kommissionen.

Endelig vil man fra dansk side løbende arbejde for principperne, der blev fremlagt

på samrådet om fiskeripartnerskabsaftaler i Folketingets Fødevareudvalg den 12.

januar 2011.

Pia Olsen Dyhr

sagde, at problemet er, at Marokko har besat Vestsahara, ud

for hvis kyst fiskeriet finder sted. Hun fandt det kritisabelt, at man ville forlæn-

ge aftalen med Marokko. Hun henviste til fødevareministeren svar af 11. ja-

nuar på spørgsmål 107 fra Fødevareudvalget, hvor der står meget klart: "At

Vestsaharas fremtidige tilhørsforhold ikke bliver præjudiceret, og at aftalen er i

overensstemmelse med Folkeretten vil være afgørende betingelser for en

eventuel indgåelse af en ny fiskeriprotokol." Selv om der kun er tale om en

forlængelse, er den simpelt hen i strid med Folkeretten. Derfor kunne hun ikke

støtte forslaget om en forlængelse.

Hun tilføjede, at Enhedslisten også er imod en forlængelse.

Den fungerende formand

oplyste, at dette havde Enhedslisten, som på

grund af det lange møde ikke mere var repræsenteret i udvalget, også med-

delt hende.

Ole Vagn Christensen

spurgte, om fødevareministeren havde nogen for-

nemmelse af, om vores ønske om en væsentlig kortere forlængelse kunne

blive imødekommet. Han mente, det var vigtigt med den afrapportering, som

fødevareministeren er inde på.

Fødevareministeren

mente, en forlængelse på et år er for længe, og at vi

skal have rapporter om, hvordan det udvikler sig. Han sagde til Ole Vagn

838

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 333: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 11/2-11

19. Europaudvalgsmøde 11/2-11

Christensen, at regeringen maksimalt kan acceptere en forlængelse på 6 må-

neder – og kun på betingelse af at der samtidig kommer et krav om en løben-

de afrapportering fra Kommissionen til Rådet.

Niels Helveg Petersen

ville uden glæde men under de foreliggende om-

stændigheder tilslutte sig regeringen forhandlingsoplæg, idet han mente, det

var den linje, der gav størst mulighed for at øve indflydelse.

Ole Vagn Christensen

ville også godt give mandatet under de nævnte forud-

sætninger.

Pia Adelsteen

havde ingen problemer med forhandlingsoplægget.

Den fungerende formand

konkluderede, at der ikke var konstateret et flertal

imod regeringens forhandlingsoplæg, idet dog Socialistisk Folkeparti og En-

hedslisten havde ytret sig imod det.

839