Europaudvalget 2010-11 (1. samling)
EUU Alm.del Bilag 333
Offentligt
19. Europaudvalgsmøde 11/2-11
Punkt 3. Samråd med finansministeren vedr. samrådsspørgsmål H om
lempelse af finanspolitikken
EUU alm. Del (10) – samrådsspørgsmål H
Samrådsspørgsmålet havde følgende ordlyd:
"I forbindelse med Folketingets behandling af regeringens nedskæringspakke
i sommeren 2010 oplyste finansministeren over for Folketingets Europaud-
valg, at henstillingen fra EU om at styrke de offentlige finanser frem til 2013
betød, at Danmark i perioden frem til 2013 ikke måtte lempe finanspolitikken.
Finansministeren udtalte i den forbindelse følgende til Europaudvalget: "Det
enkelte land beslutter selv, hvordan det samlede stramningskrav skal sam-
mensættes og fordeles over konsolideringsperioden, men – og det er vigtigt –
man må dog ikke lempe finanspolitikken." (Referat af Europaudvalgets møde
den 31. maj 2010, EUU alm. del (09) – Bilag 448, side 1222). Finansministe-
ren bedes oplyse, hvorledes henstillingen fra EU nu er ændret, og på hvilken
baggrund finansministeren mener, at regeringen nu kan tolke henstillingen fra
EU anderledes, end det var tilfældet i sommeren 2010."
Morten Bødskov
begrundede samrådsspørgsmålet med henvisning til fi-
nansministerens meget klare udtalelse – som både blev fremsat mundtligt og
fremsendt skriftligt – hvori finansministeren med kraftige gestikulationer viste,
at der ikke var nogen anden fortolkning, der kunne komme på tale. Derfor
spurgte Morten Bødskov: "Hvor står det i grunden henne?" Han tilføjede, at
forskellige professorer og Kommissionen i dag i Politiken faktisk tilkendegiver,
at der er en paragraf, som giver mulighed for midlertidige afvigelser.
Finansministeren:
Det direkte og klare svar på samrådsspørgsmålet H er, at
henstillingen fra EU ikke er ændret, og at regeringen ikke tolker henstillingen fra
EU anderledes, end det var tilfældet i sommeren 2010.
Jeg kan forstå, at Kim Mortensen og Morten Bødskov mener, at der skulle være
en modstrid mellem på den ene side EU-henstillingen til Danmark og på den an-
den side regeringens forslag til en tilbagetrækningsreform.
Selv om tilbagetrækningsreformen strammer – og, understreger jeg, ikke lemper
– finanspolitikken, er påstanden angiveligt, at da forslaget om afvikling af efter-
lønsreformen uundgåeligt lægger op til en udbetaling af indbetalte efterlønsbi-
drag, skulle det være i modstrid med det, jeg tidligere har sagt om henstillingen,
særligt at man skal stramme finanspolitikken som anbefalet i henstillingen, og at
man altså ikke må lempe finanspolitikken.
Det er forkert. Jeg kan naturligvis stå inde for det, jeg har sagt om henstillingen –
man skal næsten være SF'er eller Socialdemokrat eller professor for at misforstå
det – og forslaget til tilbagetrækningsreform ændrer ikke på det. Henstillingen si-
ger, at vi skal bringe det offentlige underskud ned under 3 pct. af BNP senest i
785