Europaudvalget 2010-11 (1. samling)
EUU Alm.del Bilag 292
Offentligt
Miljøstyrelsen
Jord & Affald
1. marts2011
J.nr.: 001-03921
NÆRHEDS-OG GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Kommissionens forslag til direktiv om ændring af Rådets direktiv 1999/31/EF om deponering
af affald for så vidt angår specifikke kriterier for oplagring af metallisk kviksølvaffald.
Resumé
Forslaget indeholder specifikke retningslinjer for, at metallisk kviksølv kan oplagres i en periode på
mere end et år, samt at kviksølvaffaldet kan tillades bortskaffet på særlige kategorier af
deponeringsanlæg. Der skal stemmes om forslaget senest den 13. marts 2011. Forslaget vurderes
ikke at have væsentlige økonomiske eller erhvervsadministrative konsekvenser ligesom forslaget
vurderes at have en neutral påvirkning af det nuværende beskyttelsesniveau i Danmark. Regeringen
finder, at det er fornuftigt, at der indføjes specifikke retningslinjer i deponeringsdirektivet for, at
metallisk kviksølv på nærmere specificerede vilkår midlertidigt kan oplagres på deponeringsanlæg i
EU og Regeringen agter derfor at støtte forslaget.
1. Status
Kommissionen sendte den 11. februar 2011 ovennævnte forslag til medlemsstaterne. Forslaget er
fremsat med hjemmel i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1102/2008 af 28.
oktober 2008 om forbud mod eksport af metallisk kviksølv og særlige kviksølvholdige forbindelser
og blandinger samt sikker oplagring af metallisk kviksølv (kviksølvforordningen).
Det fremlagte forslag til en kommissionsforordning behandles i TAC (Technical Adoption
Committee). Komiteen træffer afgørelse efter forskriftsproceduren med kontrol som beskrevet i
artikel 5a i Rådets afgørelse 1999/468/EF, som ændret ved Rådets afgørelse 2006/512 af 17. juli
2006. Hvis der i komiteen er kvalificeret flertal for forslaget, udsteder Kommissionen forordningen
efter at Parlamentet har gennemført en legalitetskontrol af forslaget. Opnås der ikke kvalificeret
flertal i komiteen, forelægger Kommissionen sagen for Rådet, og underretter samtidig Europa
Parlamentet. Hvis der i Rådet er kvalificeret flertal imod forslaget, skal Kommissionen behandle
sagen på ny. Vedtager Rådet forslaget med kvalificeret flertal eller udtaler Rådet sig ikke inden en
frist på højst to måneder, kan Kommissionen udstede forordningen efter at Parlamentet har
gennemført en legalitetskontrol af forslaget.
I overensstemmelse med artikel 9 i Komiteens forretningsorden er forslaget udsendt i skriftlig
procedure med frist for kommentarer til den 13. marts 2011.
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketinget.
2. Formål og indhold
Baggrunden for forslaget er et behov for ændring af Rådets direktiv 99/31/EF om deponering af
affald (deponeringsdirektivet) som følge af, at EU´s kviksølvforordning indeholder regler for
oplagring og deponering af kviksølvholdigt affald, som ikke fremgår af deponeringsdirektivet. I
kviksølvforordningen er der således fastsat, at metallisk kviksølvaffald kan oplagres midlertidigt – i
dertil egnede beholdere - i en periode på mere end et år eller bortskaffes på særlige kategorier af
1