Europaudvalget 2010-11 (1. samling)
EUU Alm.del Bilag 268
Offentligt
NotatOrientering af Europaudvalget om retssag C-40/10 vedrørendeEU-ansattes lønudviklingEU-domstolen afsagde den 24. november 2010 dom i sag C-40/10, som Kommissionen havdeanlagt mod Rådet med påstand om annullation af Rådets forordning 1269/09, hvor Rådethavde nedjusteret satsen for lønudviklingen for EU-ansatte i perioden 1. juli 2009 til 1. juli2010 fra 3,70 pct. til 1,85 pct. EU-domstolen gav ved dommen Kommissionen medhold.Kommission lagde den 25. januar 2010 sag an mod Rådet for at opnå delvis an-nullation af Rådets forordning 1269/09, hvori Rådet i lyset af den økonomiskekrise enstemmigt vedtog at nedjustere satsen for lønudviklingen for EU-ansatte for perioden 1. juli 2009 til 1. juli 2010 fra Kommissionens forslag på 3,70pct. til 1,85 pct. Kommissionen fandt, at Rådet ved forordningen havde overtrådtEU's Personalevedtægt (forordning 259/68 med ændringer), idet der i vedtægtenifølge Kommissionen er fastsat en metode for, hvorledes satsen for justeringen afde EU-ansattes løn beregnes, ligesom Kommissionen fandt, at Rådet ikke harnogen diskretionær kompetence på området.Fra Rådets side har man ikke været enig i, at Personalevedtægten skulle fortolkessåledes, at Rådet ingen mulighed har for at foretage tilpasninger af lønregulerin-gen, ligesom Rådet har henvist til artikel 10 i Personalevedtægtens anneks XI,hvorefter Kommissionen i tilfælde af en alvorlig og pludselig økonomisk og socialnedgang skal fremsætte forslag til lønregulering, der afviger fra metoden.Fra dansk side har man interveneret i sagen til støtte for Rådet, hvilket Tyskland,Grækenland, Litauen, Østrig, Polen og Storbritannien også har gjort.EU-domstolen afsagde den 24. november 2010 dom i sagen, der gav Kommissio-nen medhold, og de relevante bestemmelser af rådsforordning 1269/09 annullereshermed. Domstolen fastslår som begrundelse herfor bl.a., at Rådet ved vedtagel-sen af forordning 1269/09 overskred sin kompetence i henhold til personaleved-tægten og særligt ikke havde fulgt den særlige procedure for undtagelser til detsædvanlige beregningsgrundlag, jf. artikel 3 i Personalevedtægtens anneks XI, derfølger af undtagelsesklausulen i artikel 10 i Personalevedtægtens anneks XI.Domstolen annullerer herefter bestemmelserne i Rådets forordning 1269/09,hvorefter satsen for lønudviklingen for EU-ansatte i perioden 1. juli 2009 til 1. juli2010 nedsættes fra 3,70 pct. til 1,85 pct., idet Rådet ikke har benyttet sig af denkorrekte procedure i artikel 10 i Anneks XI til EU’s Personalevedtægt (forordning259/68 med ændringer), eftersom man ikke har rettet en formel henvendelse tilKommissionen om at tage artiklen i anvendelse.
7. februar 2011INT, CAZJ.nr. 10/04564
2
Det er vurderingen, at dommen er meget klar, idet den udtrykkeligt fastslår, atRådet har begrænset råderum i forhold til implementering af rådsforordningen, ogat Rådet har anvendt den forkerte procedure for regulering af spørgsmålet.Det anføres i dommen, at Personalevedtægtens artikel 65 fastsætter de nærmerebestemmelser for den årlige justering af EU-ansattes lønninger. Domstolen aner-kender, at Rådet i henhold til denne bestemmelse har en vis kompetence i forholdtil vurdering af Kommissionens forslag.Domstolen peger imidlertid på, at artikel 3 i personalevedtægtens anneks XI inde-holder en udtømmende fortegnelse over de kriterier, der kan lægges til grund iforbindelse med den årlige justering. Domstolen fastslår samtidig, at Rådet i enotteårig periode fra vedtagelsen af anneks XI i 2004 har bundet sig i forhold tildisse kriterier, motiveret i et ønske om at sikre stabilitet og kontinuitet og herun-der i en mellemlang periode reducere mængden af forhandlinger og konfliktermed personaleorganisationerne.Domstolen fastslår videre, at Rådet i en situation med en alvorlig og pludseligforringelse af den økonomiske og sociale situation i Unionen imidlertid ikke erafskåret fra at benytte undtagelsesklausulen i artikel 10 i personalevedtægtens an-neks XI.I henhold hertil kan der efter den almindelige lovgivningsprocedure på forslag afKommissionen vedtages passende bestemmelser. Selvom det påhviler Kommissi-onen at stille forslag om anvendelsen af undtagelsesklausulen i lyset af den øko-nomiske situation i EU, bemærker Domstolen i denne forbindelse, at Rådet i hen-hold til den almindelige loyalitetsforpligtelse iht. TEU artikel 13, stk. 2, samtTEUF artikel 241, ikke er afskåret at rette henvendelse til Kommissionen medanmodning om at foretage de nødvendige undersøgelser og fremsætte de nødven-dige forslag.