EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 267: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 3/2-11

Europaudvalget 2010-11 (1. samling)
EUU Alm.del Bilag 267
Offentligt

Europaudvalget

REFERAT

AF 18. EUROPAUDVALGSMØDE

Dato: Torsdag den 3. februar 2011

Tidspunkt:

Kl. 10.50

Sted:

Vær. 2-133

Til stede:

Anne-Marie Meldgaard (S) formand, Flemming Møller

(V), Pia Adelsteen (DF), Kim Mortensen (S), Anne Grete

Holmsgaard (SF), Steen Gade (SF), Niels Helveg Peter-

sen (RV), Frank Aaen (EL).

Statsminister Lars Løkke Rasmussen

Desuden deltog:

Punkt 1. Forelæggelse af det ekstraordinære møde i Det Europæiske

Råd den 4. februar 2011

Det Europæiske Råd 4/2-11 – bilag 1 (kommenteret dagsorden til

mødet i DER 4/2-11)

Det Europæiske Råd 4/2-11 – bilag 4 (revideret udkast til

konklusioner vedr. mødet i DER 4/2-11)

Det Europæiske Råd 4/2-11 – bilag 5 (hyrdebrev vedr. mødet i

DER 4/2-11)

Statsministeren:

Det er i morgen, der er topmøde. Det er berammet til alene

at skulle afvikles i morgen. Det er altså et étdagesmøde. Der er en række te-

maer. Nogle er planlagte. Nogle er kommet til på grund af udviklingen. Det

bliver nok et rimeligt stramt møde.

For det første skal vi drøfte, hvordan EU kan bidrage til at styrke den langsig-

tede vækst og beskæftigelse i Europa inden for energiområdet og innovati-

onsområdet. Det er de emner, der var planlagt. Så skal vi gøre status for den

generelle økonomiske situation. Det er efterhånden fast praksis. Og så skal vi

naturligvis også diskutere situationen i Egypten og Tunesien. Det er et emne,

som er kommet til. Jeg sætter nogle ord på disse fire elementer.

Energi

først.

Der er bred enighed om behovet for en stærk EU-energipolitik, som både kan

bidrage til at imødegå klimaudfordringen og øge forsyningssikkerheden ved at

reducere Europas afhængighed af importeret olie og gas. Det, der sker aktuelt

i Egypten, og den effekt, det har på olieprisen, understøtter sådan set bare

det synspunkt, at det er fornuftigt at formulere en energipolitik, som fremmer

selvforsyningsgraden.

Der er også enighed om, at EU's energipolitik skal samtænkes med vækst- og

beskæftigelsesdagsordenen. Vi skal sikre gode rammer for, at de europæiske

virksomheder kan udnytte de store kommercielle muligheder, der er – og sta-

dig kommer til – på det globale marked for grøn teknologi. Jeg vil fremhæve

fire konkrete områder inden for energiområdet, hvor jeg forventer, at topmø-

det vil sende klare signaler.

714

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 267: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 3/2-11

18. Europaudvalgsmøde 3/2-11

For det første gennemførelsen af EU's energimarked. Et indre marked for

energi og fri adgang til at handle med energi på tværs af landegrænser. Det er

i forbrugernes interesse. Samtidig er en energiliberalisering jo blandt forud-

sætningerne for at fremme vores langsigtede energiforsyningssikkerhed. Det

er også afgørende for at kunne opnå en optimal udnyttelse af den vedvarende

energi.

For det andet – og direkte afledt af det – er der behovet for at udbygge energi-

infrastrukturen i EU. Det er en forudsætning for, at et indre energimarked kan

fungere. Flere forbindelser på tværs af landegrænserne er forudsætningen for

et fælles energimarked. Det er en forudsætning for en højere grad af forsy-

ningssikkerhed. Det er i øvrigt også en forudsætning for en bedre udnyttelse

af vedvarende energi. Derfor er der enighed om, at vi skal gøre op med den

nuværende situation, hvor visse lande – f.eks. de baltiske – reelt har status af

at være isolerede energiøer, der ikke er koblet op på resten af EU.

For det tredje er der behov for at styrke indsatsen for at realisere målet om en

stigning på 20 pct. i energieffektiviteten i 2020. Det kan f.eks. ske gennem

energibesparelser i bygninger, i transportsektoren og ved at indarbejde ener-

gistandarder i udbudsreglerne.

Endelig er der for det fjerde behov for at tænke EU's energipolitik ind i EU's

eksterne politik i forhold til tredjelande. Bl.a. lægges der op til en større koor-

dination af medlemslandenes bilaterale energiaftaler og styrket samarbejde

med EU's nabolande og regioner, herunder Rusland.

Danmark har jo længe været blandt de lande, som har arbejdet mest målrettet

for en ambitiøs EU-energipolitik, som reducerer afhængigheden af fossile

brændsler og understøtter den grønne vækstdagsorden. Det vil også være

tilgangen, når regeringen om ikke så frygteligt længe spiller konkret ud i for-

længelse af klimakommissionens rapport. Derfor kan vi kun være tilfredse

med, at topmødet lægger op til en række konkrete initiativer, som komple-

menterer medlemslandenes egen indsats.

Vi lægger særlig vægt på, at EU's energipolitik bidrager til energieffektivise-

ring og fremme af vedvarende energi. I den forbindelse arbejder vi bl.a. på at

få sat større fokus på transportsektoren, herunder gennem en fælle EU-

ramme, der fremmer udbredelsen af elbiler. Også en energiliberalisering har

længe været en stærk dansk prioritet.

Jeg vil også gerne for god ordens skyld nævne, at vi som bekendt arbejder for

at øge EU's CO

-reduktionsmål fra 20 til 30 pct. i 2020. Det er ikke et spørgs-

mål, der er på dagsordenen i morgen. Det er planlagt til at være på dagsorde-

nen i marts. Men man må i øvrigt nok erkende, at der ikke i øjeblikket er til-

strækkelig opbakning i EU til at forfølge den danske ambition, som jo stærkest

deles af UK.

Så meget om energi.

Hvad angår

innovation

er der bred enighed om, at en styrket indsats på in-

novationsområdet er en afgørende forudsætning for at fremme Europas frem-

tidige vækstpotentiale. Jeg forventer, at der vil være opbakning til en styrket

715

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 267: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 3/2-11

18. Europaudvalgsmøde 3/2-11

indsats for at få færdigetableret det såkaldt europæiske forskningsrum, såle-

des at forskere, undervisere og studerende lettere kan bevæge sig på tværs

af grænser. Og jeg forventer et stærkt signal om vigtigheden af at få fremdrift i

udviklingen af et digitalt indre marked. Endelig forventes det, at der vil være

enighed om at effektivisere og forenkle EU's programmer for forskning, udvik-

ling og innovation, således at de bliver mere tilgængelige for forskere og virk-

somheder.

Vi støtter fra dansk side, at der også på europæisk plan gøres en større ind-

sats for at få etableret de bedst mulige rammebetingelser for innovative virk-

somheder, så de bringes i stand til at kunne begå sig i den stadigt hårdere

globale konkurrence. Vi lægger særlig vægt på at få styrket indsatsen for at få

gjort op med de nationale barrierer, som fortsat står i vejen for at realisere

visionerne om et indre marked for viden. Derfor er både det europæiske

forskningsrum, det digitale indre marked og et fælles EU-patent klare danske

prioriteter.

Temaet innovation er også et centralt indsatsområde i det hjemlige arbejde i

regeringens vækstforum. Jeg synes, man i den forbindelse godt kan glæde

sig over, at Danmark ligger nummer 2 på en netop offentliggjort innovations-

rangliste fra EU-Kommissionen, Innovation Union Score Board. Det er en flot

placering, som skyldes flere forhold, bl.a. en vækst i antallet af ph.d.-uddan-

nede og at antallet af internationale publikationer er voksende, samt at der i

Danmark er stigende offentlige investeringer i forskning og uddannelse. Mar-

kant stigende offentlige investeringer i forskning og uddannelse.

Så skal vi drøfte

den økonomiske situation.

Her lægges der ikke op til kon-

krete beslutninger, men til at gøre status på de forskellig tiltag, som er igang-

sat som led i håndteringen af gældskrisen. Det gælder ikke mindst arbejdet

med at udmønte anbefalingerne fra van Rompuys taskforce vedrørende styr-

kelse af stabilitets- og vækstpagten og et styrket samarbejde vedrørende

makroøkonomiske ubalancer. Det bliver nok så meget, tror jeg, en processuel

drøftelse, som skal pege frem mod topmødet i marts, hvor forventningen er, at

der skal træffes egentlige beslutninger.

For det første skal den permanente krisemekanisme jo bringes på plads. Det

vil sige, at vi skal have besluttet mekanismens nærmere indhold. Og vi skal

formelt have besluttet den traktatændring, som der var politisk enighed om på

topmødet i december.

For det andet overvejes det blandt eurolandene, om der er behov for at styrke

deres midlertidige krisemekanisme.

Endelig for det tredje er det forventningen, at der vil være enighed om vigtig-

heden af, at der på nationalt niveau gøres en maksimal indsats for at få øko-

nomien tilbage på et holdbart spor. Det kræver først og sidst konsolidering af

de offentlige finanser, at man giver det højeste prioritet, og at alle medlems-

lande efterlever EU-henstillinger om nedbringelse af underskuddene til punkt

og prikke. Det kræver også, at man i de enkelte lande er parat til at gennem-

føre nødvendige strukturreformer, f.eks. i relation til arbejdsmarkedet og i rela-

716

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 267: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 3/2-11

18. Europaudvalgsmøde 3/2-11

tion til tilbagetrækningsalder. I forlængelse heraf vil der rimeligvis være drøf-

telser om, hvorledes man kan gøre særligt eurolandene mere kriseresistente

gennem en yderligere styrket koordination af den økonomiske politik. Det kan

man også se i de åbne kilder, nemlig den europæiske presse. Det er tanker,

der arbejdes på i en akse mellem Berlin og Paris.

Vi er fra dansk side helt enige i behovet for at genoprette den økonomiske og

finansielle stabilitet i Europa. Der er ikke – selv om nogle måske kunne ønske

det – noget reelt alternativ til konsolidering af de offentlige finanser. Tilliden til

finanspolitikken er en helt afgørende forudsætning for at få vækst og beskæf-

tigelse igen. Kun gennem konsolidering og sunde offentlige finanser kan vi

skabe det råderum, der gør det muligt at reagere, næste gang økonomien

måtte blive ramt af en lavkonjunktur. Derfor må alle medlemslande – med el-

ler uden euro – træffe de nødvendige beslutninger. Også selv om det ikke

altid er lige populært.

Vi støtter i sagens natur også, at der etableres en permanent krisemekanis-

me. Det er åbenlyst i hele Europas interesse, at der også efter udløbet af den

midlertidige mekanisme i 2013 er et sikkerhedsnet i tilfælde af alvorlige kriser.

I den forbindelse skal vi være tilfredse med, at alle 27 lande kan deltage i ar-

bejdet med at etablere mekanismen. Samtidig er det vigtigt, at vi nu får etab-

leret en samlet europæisk ramme, der sikrer, at der i fremtiden så vidt muligt

slet ikke bliver behov for nye hjælpepakker. Så meget om økonomien.

Så er der situation i

Mellemøsten,

i særlig grad i Egypten og Tunesien. Det vil

i sagens natur være et vigtigt emne på topmødet i forlængelse af det møde,

som udenrigsministrene havde i mandags. Egypterne skal have de politiske,

sociale og økonomiske reformer, de længe har stræbt efter. Det er helt legiti-

me krav. Der hersker jo fortsat en usikkerhed omkring udviklingen. Situatio-

nen ændrer sig fra dag til dag. I går så vi, at hvad der ellers har været fredeli-

ge demonstrationer, eskalerede med vold mod fredelige demonstranter. Det

er fuldstændig uacceptabelt. Der er behov for at sende de stærkest mulige

signal om, at det er uacceptabelt.

Jeg er meget tilfreds med, at EU's udenrigsministre – det har udenrigsministe-

ren jo redegjort for i Nævnet og formentlig også her – har sendt et klart signal

med en opfordring til det egyptiske styre om at indlede en overgangsproces,

der kan føre til substantielle demokratiske reformer med fuld respekt for rets-

statsprincippet og menneskerettigheder samt fundamentale friheder. Det er

en proces, der skal føre frem til frie og fair valg.

Vi er alle bekendt med, at Mubarak i tirsdags holdt en tale, hvor han erklære-

de, at han ikke genopstiller til valget, som er fastsat til september. Det er

grundlæggende positivt, at han dermed har erkendt, at han ikke tegner Egyp-

tens fremtid. Men det er højst usikkert, om det stiller demonstranterne tilfreds.

Jeg tror, det er vigtigt, at vi fra EU's side – tæt koordineret med amerikanerne

– sender klare signaler om, at vi er parate til at støtte det egyptiske folk i

overgangsprocessen, at vi lægger det stærkest mulige pres på, at denne

overgangsproces tilrettelægges så hurtigt og så transparent og med så stor

717

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 267: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 3/2-11

18. Europaudvalgsmøde 3/2-11

demokratisk legitimitet som overhovedet muligt. Det er vigtigt, at det egyptiske

lederskab lever op til sine løfter til den egyptiske befolkning. Befolkningen ar-

tikulerer jo et håb om en bedre og mere retfærdig fremtid. Det er jo artikuleret

bredt af den egyptiske befolkning. Efter alt hvad vi ved, er de demonstranter,

der går på gaden, jo mennesker, der udspringer fra alle hjørner af det egypti-

ske samfund. De deler modstanden mod et illegitimt styre. De deler ikke nød-

vendigvis opskriften på, hvad der skal sættes i stedet. Ikke desto mindre må

det modsvares af konkret handling. Egypterne har – som alle andre folk – ret

til et lederskab med den nødvendige legitimitet.

I forhold til Tunesien støtter både Danmark og EU en overgangsproces, som

fører til ægte demokrati, hvor menneskerettighederne, frihedsrettighederne og

retsstatsprincipperne respekteres. Det var i øvrigt også EU-udenrigsministre-

nes konklusion.

Jeg vil nævne, at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol – som det vil

være de fleste bekendt – den 21. januar afsagde den dom, der klart tilkende-

giver, at

Grækenland

på flere områder af asylsagsbehandlingen har overtrådt

den europæiske menneskerettighedskonvention. Det er uacceptabelt. Det

underminerer selvsagt hele grundlaget for EU's såkaldt Dublinforordning, som

fastslår, at en asylansøger, der ankommer til EU, skal have sin sag behandlet

i det medlemsland, vedkommende først ankommer til. Det er en sag, vi ser på

med den allerstørste alvor. Derfor vil jeg benytte mødet i morgen til at rejse

denne sag over for min græske kollega, Papandreou, over for det ungarske

formandskab og over for Kommissionen i kanten af topmødet, så vi får skub-

bet på for at finde en løsning, der sikrer, at det fælleseuropæiske asylsystem

kommer til at fungere igen hurtigst muligt. Det ligger i øvrigt naturligt i forlæn-

gelse af, at integrationsministeren allerede har skrevet til den relevante kom-

missær, at dette spørgsmål bør gøres til genstand for en drøftelse på det næ-

ste RIA-rådsmøde. Jeg tror, det er den 21. februar. Men det er oplagt også at

bruge mødet i morgen til at skabe et ekstra pres. Jeg har allerede i går aftes

nævnt denne sag i en telefonsamtale med van Rompuy.

Energi

Frank Aaen

gjorde opmærksom på, at Enhedslisten ganske vist går ind for

fremme af vedvarende energi og energibesparelser, men ikke mener, liberali-

sering og markedsstyring af energisektoren er løsningen.

Anne Grete Holmsgaard

var glad for, at man erkender, at der er behov for at

styrke indsatsen for at realisere målet om en stigning på 20 pct. i energieffek-

tiviteten i 2020, men syntes, det var meget svagt, hvad man havde tænkte sig

at gøre. Hun mente, man skulle opfordre Kommissionen til inden juni at frem-

lægge forslag til, hvilke virkemidler man kunne bruge for at lukke gabet. Hun

mente heller ikke, det var et stærkt nok signal, at man ville evaluere i 2013, og

argumenterede for, at det burde ske i 2012. Hun spurgte, hvad Danmark har

718

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 267: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 3/2-11

18. Europaudvalgsmøde 3/2-11

gjort for at gøre teksten stærkere på dette punkt, og hvad man ville gøre på

selve mødet i Det Europæiske Råd.

I punkt 15 i det reviderede konklusionsudkast tales der om "low carbon" stra-

tegien. Anne Grete Holmsgaard spurgte, om Danmark undervejs har arbejdet

for, at dette begreb udgår. Hun gjorde opmærksom på, at a-kraftlandene kø-

rer meget hårdt på, at a-kraft skal være en stærk mulighed i klimapolitikken,

og at man skal bruge flere forskningsmidler hertil. Hun pegede på, at den

svenske statsminister Reinfeldt var imod dette, og spurgte, hvordan Danmark

stiller sig.

Kim Mortensen

spurgte, hvor Danmark vil lægge vægten. Han gjorde op-

mærksom på, at der ikke i det skriftlige materiale er lagt op til, at de berømte

20 pct. i energieffektivisering skal være bindende eller særlig præcise mål,

men stadig væk kun skal være en hensigtserklæring. Derfor spurgte han, om

Danmark på mødet vil tale for, at målene skal være bindende.

Han forstod, at regeringen havde talt varmt for, at EU skal gå op fra 20 til 30

pct. som reduktionsmål for CO

-udledninger, men at der stadig væk var en del

modstand i enkelte – ikke helt ubetydelige – lande i EU. Derfor mente han, at

Danmark på mødet burde argumentere stærkt for vort synspunkt.

Selvfølgelig er vi optaget af, at der bliver en infrastruktur på energiområdet,

der dækker Europa, og vi er især optaget af, at der bliver lavet de nødvendige

investeringer i et Nordsønet, som man kan transportere strømmen fra havmøl-

leparker. Derfor må vi holde fast i, at der skal investeres i dette offshorenet i

Nordsøen.

Statsministeren

forstod, at Frank Aaen ikke delte hans syn på en liberalise-

ring af det europæiske energimarked. Han gik ind for den, fordi den fremmer

omkostningseffektive løsninger, og den sikrer også muligheden for, at de en-

kelte lande kan tilrettelægge deres egen energipolitik. Som bekendt bygger

vores energipolitik ikke på a-kraft, men i høj grad på vindkraft. Det gør, at vi

har brug fro at komme af med vort overskud, når vinden blæser, og at vi kan

få energi fra andre kilder, når vinden ikke blæser. Statsministeren pegede på

de sikkerhedsmæssige aspekter, såvel forsyningssikkerheden som de sikker-

hedspolitiske aspekter. I den forbindelse pegede han på, at Baltikum i alt for

stor udstrækning er koblet op på at få energi fra den store nabo mod øst.

Statsministeren understregede i sit svar til Anne Grete Holmsgaard vedrøren-

de "low carbon" og a-kraft, at dansk energipolitik ikke hviler på a-kraft, men

det er ikke noget, man kan gennemtvinge over for den svenske regering. Han

takkede for de mange gode råd til, hvordan han skulle bruge sin taletid, og

sagde helt overordnet, at vi ikke har forsømt nogen lejlighed til at presse på

for den danske dagsorden med hensyn til a-kraft, men vi er nødt til at erken-

de, at vort synspunkt ikke deles af ret mange andre lande.

Han gav Kim Mortensen ret i, at man godt kunne ønske sig bindende mål med

hensyn til energieffektivitet – og vi forsømmer ikke nogen lejlighed til at gøre

opmærksom på det – men som situationen er, må vi kæmpe for at sikre, at

der ikke sker en yderligere udvanding af teksten. Nu må vi kaste vor lod ind i

719

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 267: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 3/2-11

18. Europaudvalgsmøde 3/2-11

2020 strategien, hvor landene skal melde ind. Vi må have en høj grad af gen-

nemsigtighed, så vi kan holde landene op på det, de har meldt ind.

Med hensyn til at gå fra 20 til 30 pct. er det en underdrivelse at sige, at der er

modstand fra enkelte lande. I øjeblikket er det omkring 25 lande, som er imod,

idet det kun er UK og Danmark, der helt klart har artikuleret det ønske. I øvrigt

er sagen ikke på dagsordenen for det kommende møde i Det Europæiske

Råd. Statsministeren betegnede det som uomtvisteligt, at hvis vi kan nå ener-

gieffektiviseringsmålet på de 20 pct. i 2020, så vil der være basis for, at EU

kan påtage sig et større reduktionsmål end de 20 pct., vi allerede har påtaget

os. Sagen er den, at de besluttede værktøjer rækker længere, fordi der har

været en recession.

Anne Grete Holmsgaard

gentog sig spørgsmål om, hvad Danmark undervejs

har gjort i processen. Hun mente, det vigtigste på nuværende tidspunkt var at

få skærpet teksten og opfordre Kommissionen til at foreslå nogle virkemidler,

så man kunne lukke gabet, hvis man skal nå en energieffektivisering på 20

pct. i 2020, samt at fremrykke evalueringen fra 2013 til 2012.

Frank Aaen

var ikke imod, at man eksporterede vindenergi til et andet land,

således at det kunne skrue ned for kulforbruget. Det, han talte imod, var, at

man lod processen styre af markedet, som vil vælge den billigste form for

energi, uanset om det er vind, kul eller a-kraft.

Statsministeren

pegede i svaret til Anne Grete Holmsgaard på, at det ikke er

kutyme at redegøre for, hvad vi har gjort på forskellige tidspunkter i proces-

sen, men bedyrede, at vi hele tiden har presset på for at fremme de danske

synspunkter. Men når de ikke deles af andre, har vi ikke noget tryllemiddel.

Innovation

Anne Grete Holmsgaard

pegede på, at der med hensyn til innovation står, at

man mener, at offentlige indkøb kan være et stærkt middel til at skabe vækst

og innovation. Det er interessant, i betragtning af at økonomi- og erhvervsmi-

nisteren har kaldt forslag fra SF på dette område for sovjetisk planøkonomi.

På den baggrund spurgte hun, om den foreslåede tekst er en tekst, statsmini-

steren bakker op om.

I anledning af de scoreboard, statsministeren nævnte, gjorde Anne Grete

Holmsgaard opmærksom på, at vi med hensyn til gennemsnitlig årlig vækst

ligger under gennemsnittet i EU.

Statsministeren

var en klar tilhænger af at bruge offentlige udbud i innovati-

onspolitikken, men understregede, at det må ske i en europæisk kontekst. Vi

må samtidig understrege de konkurrencefordele, der ligger i et indre marked

med en halv milliard mennesker. Det taler for, at vi må udvikle fælles standar-

der. Det er en god idé at tænke de supplerende krav ind i de offentlige udbud.

Det er i øvrigt også den tanketang, der ligger bag regeringens konkurrence-

720

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 267: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 3/2-11

18. Europaudvalgsmøde 3/2-11

udspil fra efteråret, hvor vi også plæderer for, at standarderne skal svare til

standarderne i vore nabolande.

Steen Gade

takkede for statsministerens ikke særligt omfattende svar vedrø-

rende innovation. Det er rigtigt, at Europa har et konkurrenceevneproblem, og

at vi ikke er innovative nok, men det har man diskuteret i ti år.

I udkastet til konklusioner er der et helt afsnit om offentlige indkøb, hvilket er

rigtigt godt, idet man tager fat om nælden. Man foreslår at ændre direktivet

om offentlige indkøb, sådan at de bliver gearet til at skabe innovative ydelser.

De offentlige indkøb er kæmpestore i Danmark og i EU. Kommissionen har

lavet en undersøgelse, og nu fremlægger man en række vejledninger, som

man beder statsministrene tage stilling til. Steen Gade håbede, statsministe-

ren ville være med til at forbedre rammevilkårene for innovative virksomheder.

Han gentog, at økonomi- og erhvervsministeren havde taget afstand fra SF's

ideer om det samme og sammenlignet dem med sovjetisk planøkonomi, og

spurgte på denne baggrund, om statsministeren var indstillet på at støtte de

konklusioner, som nu foreslås på europæisk plan. Han håbede ikke, at det,

statsministeren sagde om, at disse ting må ske på europæisk plan, betyder, at

vi skulle vente på det og ikke gøre noget i Danmark.

Statsministeren

ville nødigt gå ind i en lang debat med Steen Gade om SF's

plan, som han betegnede som meget luftig. Han havde sjældent set et papir,

som var så lidet dokumenteret. Man siger, at kommuner og regioner skal lave

flerårige planer. Hvis man virkelig kunne skaffe 75.000 nye arbejdspladser,

ville det være en god idé. Man vil lade kommunerne købe innovativt ind, og

hvis det bliver dyrere, skal kommunerne have kompensation fra staten. Men

blind høne finder også et korn, og de elementer, der handler om at bruge of-

fentlige indkøb på en strategisk måde, der kan fremme udviklingen, var

statsministeren 100 procent enig i. Det er bare vigtigt, at vi får det tilrettelagt

på en måde, så det ikke giver protektionisme, men at vi udnytter det frie mar-

keds fordele. Statsministeren pegede på, at man i forbindelse med renove-

ringspuljen fandt ud af, at hvis man stillede ultimative krav på alle felter, var

der nogle områder, hvor danske virksomheder ikke kunne levere. Så det kan

være et tveægget sværd. Hvis vi skal bruge skattekroner, har vi en interesse i,

at kravene bliver så koordinerede som muligt i en europæisk sammenhæng.

Både for at sørge for, at de virksomheder, der byder ind, får et marked, der er

større end det danske, og for at sikre, at de penge, vi bruger, rækker længst

muligt.

Steen Gade

syntes, det ville være en god idé, hvis statsministeren læste det,

SF skriver, for alt, hvad statsministeren siger om SF’s forslag, er forkert. Sa-

gen er, at det ligner det, som statsministeren er glad for, når Kommissionen

skriver det. SF's udspil bygger ikke på protektionisme, men bygger på det frie

markeds fordele. Steen Gade betegnede det som en glædens dag, fordi

statsministeren erklærede sig enig i noget af det, der stod i SF's oplæg.

Statsministeren

bedyrede over for Steen Gade, at han skam havde læst

SF's udspil grundigt, idet han i første omgang blev så glad for, at man kunne

721

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 267: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 3/2-11

18. Europaudvalgsmøde 3/2-11

skabe 75.000 arbejdspladser. Han var bare blevet så frygtelig ked af det, da

han opdagede, at der ikke var belæg for regnestykket. Han gennemgik de

enkelte punkter i SF's oplæg og pointerede, at der ikke er noget belæg for, at

de vil give 75.000 arbejdspladser. Det afgørende er, om vi isoleret i Danmark

skal gøre det, vi ønsker at gøre på europæisk plan, hvis vi ikke kommer igen-

nem med det på europæisk plan. Her havde regeringen nok nogle flere reser-

vationer, end SF har.

Den økonomiske situation

Kim Mortensen

bad statsministeren kommentere på det tysk-franske udspil,

som man havde set beskrevet i overskriftsform i aviserne, og herunder rede-

gøre for, hvordan det passer ind i den permanente krisemekaniske, der er

aftalt, og som Danmark har sagt ja til. Han pegede på, at vi i Danmark hele

tiden har fokuseret på vækst og jobskabelse og holdt fast i, at de enkelte lan-

de skulle have mulighed for at lave finanspolitiske lempelser for at fremme

væksten. Han havde lagt mærke til, at regeringen i forbindelse med sit efter-

lønsudspil lagde op til, at man kunne bruge finanspolitiske lempelser i en pe-

riode. Derfor er det vigtigt, at det tysk-franske udspil ikke begrænser mulighe-

derne herfor.

Statsministeren

pointerede, at der indtil videre ikke foreligger nogen tekster,

som beskriver det tysk-franske udspil, men det er helt oplagt, at man ikke

mindst i Tyskland er meget optaget af at sikre sig, at de strukturbeslutninger

og de konsolideringsbeslutninger angående de offentlige finanser, der skal

tages rundt omkring, også bliver truffet. Nu må vi se, hvad der kommer af ud-

spil, og hvor konkrete de bliver. I første række vil det være et anliggende for

eurolandene. Det er for tidligt at mene noget meget præcist om eller tage stil-

ling til, hvordan det stiller os. På politisk plan formuleres med stadig større

styrke det synspunkt, som også var statsministerens eget, at Europa har et

grundlæggende konkurrenceevneproblem, som vi er nødt til at gøre noget

ved. I den forbindelse er nogle interessante ord tilbagetrækningsalder, indek-

sering af tilbagetrækningsalderen, arbejdsmarkedsreformer og løndannelse.

Men det er for tidligt endnu at konkludere noget mere håndfast.

Mellemøsten

Frank Aaen

pegede på, at det er Mubarak, som er skyld i den situation,

Egypten er i i dag, hvor man i går så volden udspille sig med adskillige døde

og mange hundrede sårende mennesker. Det viser med al tydelighed, at EU

er nødt til at skærpe tonen over for Mubarak. Den overgang til demokrati, der

skal ske, kan helt klart ikke foregå, medens det nuværende regime er der. Jo

længere tid Mubarak sidder, jo mere vold kommer der i Egypten. Derfor syn-

tes Frank Aaen, EU og Danmark skulle sige: "Nu må Mubarak gå af." Hvis

722

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 267: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 3/2-11

18. Europaudvalgsmøde 3/2-11

han ikke går af, bør man indføre økonomiske sanktioner imod styret i Egyp-

ten.

Niels Helveg Petersen

mente, at efter det sidste døgns begivenheder må

stats- og regeringscheferne tage stærkt afstand for voldsudøvelsen i Egypten.

Mere vold vil være uhyre farlig for den videre proces. Han mente slet ikke, det

var godt nok, at det nuværende styre skal stå for hele overgangsperioden,

indtil der kan afholdes frie valg. På denne baggrund opfordrede han stats- og

regeringscheferne til at udstede en stærk erklæring herom.

Statsministeren

delte fuldt ud det synspunkt, at det er vigtigt, at der så skarpt

som overhovedet muligt tages afstand fra den voldsanvendelse, vi har set på

det seneste i Egypten. Han forstod, at mens Europaudvalget holdt møde,

havde den høje repræsentant, Ashton, udtalt sig til pressen herom. Det var

statsministerens klare forventning, at stats- og regeringscheferne på Det Eu-

ropæiske Råds møde dagen efter skarpt og entydigt ville tage afstand fra

vold, og at man også meget præcist ville sende et budskab om, at den egypti-

ske ledelse nu skal levere med hensyn til de sociale, politiske og økonomiske

reformer, som den egyptiske befolkning efterspørger. En proces, der sikrer en

ny legitim ledelse af Egypten, må iværksættes så hurtigt som muligt.

Anne Grete Holmsgaard

syntes, det var godt, at statsministeren sagde, der

skulle tages skarpt afstand fra voldsanvendelse, og at der skal sendes et me-

get klart budskab om, at det er nu, der skal tages hul på de politiske og øko-

nomiske og sociale reformer, samt at det ikke er noget, som det nuværende

regime kan stå for. Det er meget vigtigt at få sendt et budskab, som kan give

de mennesker, der går på gaderne i Egypten og risikerer rigtigt meget, et håb.

Frank Aaen

syntes ikke, statsministerens reaktion var skarp nok. Man skal

ikke blot udtale sig imod vold, men imod Mubaraks vold. Hvis man skal undgå

en eskalering af volden, er man nødt til at anmode Mubarak om at gå af og

overlade magten til en koalitionsregering. Man skal sige det meget klart, idet

EU og USA og Danmark i årtier har holdt hånden under Mubarak.

Frank Aaen så Egypten og Tunis som eksempler på, at EU og USA havde

holdt hånden under diktatorer, fordi man mente, det tjente vore handelsinte-

resser. Man bør lægge op til en fundamental kursændring. Det er ikke særlig

modigt at tage afstand fra diktatorer, som er ved at falde. Man skal tage af-

stand fra de diktatorer, der sidder solidt på magten.

Statsministeren

pegede på, at vi allerede i lørdags fra dansk side sagde ret

skarpe ting om den egyptiske situation og klart stillede os på demonstranter-

nes side i kravet om af få politiske, økonomiske og sociale reformer, og vi ud-

trykte meget klart, at det næppe tilfredsstiller den egyptiske befolkning, at Mu-

barak bare bliver og så udnævner nye ministre, der ikke er legitimeret ved en

demokratisk proces. Vi siger meget klart, at der er brug for, at der nu leveres

på de ønsker. Det matcher fuldstændig det budskab, der udgår fra det hvide

hus. Det er ikke kun et spørgsmål om at være modig. Det er også et spørgs-

mål om at være klog. Statsministeren mente, der var brug for at sige noget

fordømmende om volden og at udtale sig skarpt i forhold til det egyptiske sty-

723

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 267: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 3/2-11

18. Europaudvalgsmøde 3/2-11

re, men der er også brug for at give et løfte om, at vi vil understøtte processen

frem mod demokrati. Det er ikke blot et spørgsmål om at fjerne en mand. Den

nye egyptiske ledelse må have demokratisk legitimitet. Derfor må der under

en eller anden form være en transitionsproces. Statsministeren havde det

synspunkt, at det kun kan gå for langsomt, og derfor skal EU lægge pres på

for at få processen i gang hurtigst muligt. Mubarak er historie. Spørgsmålet er,

hvor hurtigt han fuldt ud bliver historie. Nu handler det om at sikre, at når den

nye historie skal skrives, så bliver det en positiv historie, hvor den nye ledelse

får en høj grad af legitimitet.

Statsministeren tilføjede, at vi i en årrække fra dansk side har understøttet

demokratiske kræfter i disse lande i Mellemøsten, og det er derfor, EU har sat

ind med sin partnerskabspolitik. Vi skal imidlertid ikke isolere de pågældende

lande, men gå i dialog og samhandel med dem, selv om de ikke fuldt ud lever

op til vore ideer om demokrati. Det internationale samfunds relationer med

disse lande er baseret på denne balance.

Anne-Marie Meldgaard

var enig i, at Mubarak er historie, men spørgsmålet

er, om alle i Egypten mener, at hans søn også er historie.

Grækenland

Frank Aaen

mente, Danmark vidste, at det var ulovligt at sende asylansøgere

tilbage til Grækenland. Nu er der faldet en dom for, at det er ulovligt. På den

baggrund spurgte han, om Danmark vil tage de asylansøgere tilbage, som

Danmark har sendt tilbage til Grækenland.

724