Europaudvalget 2010-11 (1. samling)
EUU Alm.del Bilag 266
Offentligt
958531_0001.png
Europaudvalget
REFERAT
AF 17. EUROPAUDVALGSMØDE
Dato:
Tidspunkt:
Sted:
Til stede:
Fredag den 28. januar 2011
Kl. 10.00
Vær. 2-133
Anne-Marie Meldgaard (S) formand, Flemming Møller (V),
Pia Adelsteen (DF), Helle Sjelle (KF), Yildiz Akdogan (S),
Dorrit Knudsen (S), Hanne Agersnap (SF), Niels Helveg
Petersen, Per Clausen (EL)
Justitsminister Lars Barfoed
Desuden deltog:
Formanden
bød ved mødets begyndelse velkommen til Dorrit Knudsen, So-
cialdemokratiet, som skulle være medlem af Europaudvalget i den periode,
hvor Jeppe Kofod var på barselorlov.
Punkt 1. Modtagelse af deputation: Schiller Instituttet vedrørende den
europæiske bank- og eurokrise
Delegationen fra Schiller Instituttet bestod af:
Tom Gillesberg, formand
Michelle Rasmussen, næstformand
Feride Istogu Gillesberg, næstformand
Anne Gerty Nielsen
Tom Gillesberg
redegjorde for instituttets anliggende, som var at opfordre
Europaudvalget til at opgive den dødsdømte euro og dermed stoppe den glo-
bale hyperinflation. Han henviste til, at Angelides-Kommissionen havde kon-
kluderet, at krisen var et resultat af menneskelige handlinger eller mangel på
handlinger og ikke var et naturfænomen eller et resultat af løbske computer-
modeller, samt at en medårsag var ophævelsen af Glass/Steagall banklovgiv-
ningen i USA 1999 og en lovgivning i år 2000, der tillod milliarder af dollars til
derivater. Den største tragedie ville være at acceptere det omkvæd, at ingen
havde kunnet forudse dette, og at man derfor ikke kunne gøre noget for at
forhindre det.
Han tilføjede, at det desværre ikke kun er i USA, man smider milliarder af dol-
lars ud som en redningskrans til spekulanter, men at det også sker i Europa.
Resultatet er inflation og stærkt stigende priser på råstoffer og fødevarer.
Samtidig har vi fået en statsgældskrise og en eurokrise, som man søger at
imødegå med drakoniske nedskæringer, hvilket øger ledigheden.
Han nævnte fødevareoptøjerne i Tunesien og kriserne i Grækenland, Irland,
Portugal og Spanien og plæderede for en opdeling af konkursbehandlingen af
banker, således at spekulationsboblerne aflives, ikke reddes, mens almindeli-
ge bankforretninger kan fortsætte.
682
EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 266: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 28/1-11
17. Europaudvalgsmøde 28/1-11
Ingen af udvalgsmedlemmerne havde spørgsmål til delegationen.
Tom Gillesberg
afrundede med at opfordre til, at der kommer repræsentanter
i Folketinget, som i stedet for bare at vandre med strømmen og tro på eksper-
terne er villige til at tænke selv og sørge for, at man stopper spekulationen.
Formanden
takkede delegationen for fremmødet og pegede på, at der snart
bliver et folketingsvalg, hvor Schiller Instituttet jo kan stille op til Folketinget.
683
EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 266: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 28/1-11
17. Europaudvalgsmøde 28/1-11
Punkt 2. Rådsmøde nr. 3064+3065 (almindelige anliggender og
udenrigsanliggender) den 31. januar 2011
Formanden
nævnte, at justitsministeren optrådte i stedet for udenrigsministe-
ren, som er på tjenesterejse i Afrika.
Justitsministeren:
Jeg er glad for, at formanden præciserer, at jeg er her i
stedet for udenrigsministeren, som er på tjenesterejse i Afrika. Det er ikke for-
di der har været paladsrevolution natten over, så der er kommet en ny uden-
rigsminister. Der sker jo så meget i disse tider.
Alle dagsordenspunkter forelægges til orientering.
1.
Præsentation af det ungarske formandskabsprogram
Præsentation ved formandskabet
Rådsmøde 3064+3065
bilag 1 (samlenotat side 2)
Justitsministeren:
Ungarn overtog jo EU-formandskabet den 1. januar 2011, og
på rådsmødet på mandag vil Ungarn præsentere sit formandskabsprogram. Un-
garns første uger som formand har som bekendt været domineret af den ungar-
ske medielov, som det ungarske parlament vedtog for nyligt. Medieloven analyse-
res lige nu af Kommissionen, og den ungarske premierminister har tilkendegivet,
at den ungarske regering vil ændre medieloven, hvis Kommissionen vurderer, at
det er nødvendigt.
Generelt er der lagt op til et formandskab, som vil være præget af den aktuelle
økonomiske situation i Europa. Det ungarske formandskab har fire overordnede
prioriteter. For det første er der fokus på øget vækst, jobskabelse og social inklu-
sion. For det andet vil Ungarn arbejde for et stærkere og mere sammenhængen-
de Europa. For det tredje prioriteres en mere borgernær union, og for det fjerde
lægges der vægt på en ansvarlig udvidelse af EU og et stærkt globalt engage-
ment.
Niels Helveg Petersen
var enig i regeringens generelle støtte til det ungarske
formandskabs arbejdsprogram, men pegede på, at man også må diskutere
den ungarske medielovgivning, sådan som Europa-Parlamentet foreslår. Der-
for opfordrede han den danske regering til i forbindelse med drøftelsen af ar-
bejdsprogrammet at give til kende, at der er tale om en alvorlig sag, og at der
bør sker ændringer i lovgivningen i Ungarn.
Justitsministeren
var enig med Niels Helveg Petersen i, at den ungarske
medielovgivning formentlig vil give anledning til nogen diskussion, idet flere
organisationer, herunder OSCE, har kritiseret medielovgivningen. Selvfølgelig
skal formandskabslandet leve op til de demokratiske principper, der gælder i
EU-landene. Nu vil Kommissionen fremlægge en juridisk analyse, som vi må
684
EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 266: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 28/1-11
17. Europaudvalgsmøde 28/1-11
afvente. Justitsministeren glædede sig over, at Ungarn har tilkendegivet, at de
vil ændre medielovgivningen, hvis Kommissionen finder, at det er nødvendigt.
Vi følger fra dansk side udviklingen nøje og vil tage stilling til sagen, når Kom-
missionen kommer med sin analyse.
Formanden
oplyste, at det danske formandskab i Europaudvalget har sendt
et brev til formanden for det ungarske europaudvalg vedrørende medieloven.
Vi har til hensigt at tage den op på det kommende COSAC-møde.
685
EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 266: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 28/1-11
17. Europaudvalgsmøde 28/1-11
2. Opfølgning på Det Europæiske Råd den 16.-17. december 2010
Politisk drøftelse
Rådsmøde 3064+3065
bilag 1 (samlenotat side 5)
EU-note (10) – E 24 (note om mødet i Det Europæiske Råd den
16.-17. december 2010)
Udvalgsmødereferat:
EUU alm. del (10) – bilag 193 (senest behandlet i EUU 10/12-10
- foreløbigt referat)
Justitsministeren
nævnte ikke dette punkt.
Yildiz Akdogan
pegede på, at en række europæiske stats- og regeringsche-
fer havde sendt et brev, hvori de opfordrede til budgettilbageholdenhed. Hun
spurgte, hvorfor Danmark ikke var medunderskriver.
Formanden
sagde, at justitsministeren ikke behøvede svare på spørgsmål
om budgettilbageholdenhed, idet det ikke var på dagsordenen.
686
EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 266: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 28/1-11
17. Europaudvalgsmøde 28/1-11
3. Forberedelse af Det Europæiske Råd den 4. februar 2011
Politisk drøftelse
Rådsmøde 3064+3065
bilag 1 (samlenotat side 7)
Udvalgsmødereferat:
EUU alm. del (10) – bilag 193 (senest behandlet i EUU 10/12-10
- foreløbigt referat)
Justitsministeren:
EU’s stats- og regeringschefer mødes den 4. februar til et
ekstraordinært møde i Det Europæiske Råd, hvor fokus vil være på energi og
innovation. Det er forventningen, at der ikke vil blive vedtaget konkrete forslag på
mødet, men at der i stedet for vil være tale om begyndelsen på en proces, hvor
Det Europæiske Råd vil drøfte, hvilke nye tiltag på energi- og innovationsområdet
der kan medvirke til at sætte gang i den europæiske økonomi.
På klima- og energiområdet er der i løbet af de seneste år i EU vedtaget en ræk-
ke ambitiøse målsætninger, der internationalt har placeret EU-landene blandt de
mest ambitiøse.
Vi er nået et godt stykke i arbejdet med at nå disse målsætninger. Men der er
brug for, at vi gør mere. Drøftelsen i Det Europæiske Råd vil tage udgangspunkt i
Kommissionens energistrategi – som hedder energi 2020 – med særlig fokus på,
hvordan vi kan forbedre energieffektiviteten, sikre liberalisering af energimarke-
det, fjerne handelshindringer og udbygge energiinfrastrukturen for el og gas.
Initiativer på disse områder vil sammen med en bedre koordination af EU-lande-
nes energipolitik i forhold til tredjelande også styrke EU's energiforsyningssikker-
hed, som særligt mange lande i Central- og Østeuropa lægger vægt på. Det er
hensigten, at Kommissionen på baggrund af bl.a. drøftelsen i Det Europæiske
Råd senere i år vil fremlægge konkrete lovgivningsinitiativer vedrørende energief-
fektivitet, infrastruktur og intelligente elnet – de såkaldte ”smart grid”.
På innovationsområdet vil fokus være på, hvordan man kan færdiggøre det euro-
pæiske forskningsrum, herunder øge mobiliteten af forskere i EU samt forbedre
mulighederne for vidensdeling. Hvordan man kan forbedre rammebetingelserne
for innovative virksomheder. Og hvordan man kan forenkle finansieringen af
forsknings- og innovationsprogrammer.
Endelig vil stats- og regeringscheferne under frokosten drøfte den økonomiske
situation i Europa, herunder håndteringen af gældskrisen og arbejdet for at styrke
det økonomiske samarbejde i Europa med henblik på at forebygge fremtidige
gældskriser og for at kunne håndtere dem bedre, hvis de skulle opstå.
Fra dansk side kan vi kun være tilfredse med, at energi og innovation – der er
danske mærkesager, som vi i mange år har arbejdet for at fremme i EU – nu sæt-
tes på dagsorden på højeste niveau i EU.
Fra dansk side støtter vi varmt, at der gøres en fornyet indsats på energiområdet.
Særligt lægger vi vægt på, at der etableres et liberaliseret indre marked for ener-
gi, og at energiinfrastrukturen udbygges for at styrke energiforsyningssikkerheden
687
EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 266: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 28/1-11
17. Europaudvalgsmøde 28/1-11
og muliggøre indfasning af store mængder vedvarende energi. Denne udbygning
bør som udgangspunkt finansieres af markedet og fremmes ved at fjerne barrie-
rer og opstille fælles standarder. Men i enkelte tilfælde, hvor der er særlige behov,
og hvor markedsfinansiering er utilstrækkelig, kan der åbnes på for en grad af
EU-finansiering.
Fra dansk side prioriterer vi også, at Kommissionen i sit kommende udspil vedrø-
rende energieffektivitet kommer med forslag til konkrete tiltag på EU-niveau, for
eksempel gennem nye eller skrappere krav for bygninger eller elektriske appara-
ter. Derudover vil vi søge at fremme det synspunkt, at mål om energieffektivitet i
offentlige indkøb kan øge efterspørgslen efter energieffektive produkter betydeligt.
Danmark vil også arbejde for, at der sættes mere fokus på fremme af elektrici-
tetsbaseret transportsektor, herunder gennem etablering af fælles standarder,
udvikling af batteriteknologi og udbredning af opladningsstationer koblet til et intel-
ligent elnet. Dette er et emne, der ventes at komme til at indgå i den kommende
hvidbog for transportområdet, som er på vej, og som Kommissionen vil fremlæg-
ge.
Endelig arbejder regeringen jo som bekendt for, at EU påtager sig at reducere
sine CO
2
-udledninger med 30 pct. i 2020 – uanset udfaldet af de globale klima-
forhandlinger. Det er tidligere besluttet, at dette emne skal på dagsordenen for det
næste møde i Det Europæiske Råd i marts, men vi vil fra dansk side også kunne
bruge denne lejlighed til at argumentere for vores synspunkt.
Fra dansk side synes vi også, det er positivt, at der sættes øget fokus på innova-
tion i EU. Fra dansk side finder vi netop, at effektive tiltag til fremme af innovation
bør prioriteres højt af medlemslande og på EU-niveau, og at de kommende finan-
sielle rammer for 2014-20 skal afspejle den strategiske betydning af forskning,
udvikling og innovation.
Regeringen er desuden en varm tilhænger af, at EU’s forsknings- og udviklings-
programmer forenkles og sammentænkes med henblik på at reducere de admini-
strative byrder for forskere og virksomheder og for at lette adgangen til finansie-
ring. Regeringen støtter endvidere, at der fokuseres på færdiggørelsen af det eu-
ropæiske forskningsrum i 2014.
Per Clausen
var glad for, at regeringen vil fremføre det danske synspunkt
om, at man skal øge forpligtelsen til CO
2
-reduktioner, uafhængig af hvad der
sker i forhandlingerne på verdensplan. Han håbede, man i marts måned ville
kunne nå til nogle fornuftige beslutninger. Han syntes, det var interessant at
høre, hvor megen vægt regeringen lægger på at støtte markedskræfterne, når
det handler om energibesparelser, når regeringen for nylig fik flertal i Euro-
paudvalget for fortsat støtte til kulværker.
Yildiz Akdogan
betegnede det som en god ting, at man fokuserede på energi
og innovation. Hun henviste til det, der har været fremme i medierne om den
danske tilbageholdenhed med hensyn til at søge om midler fra EU's fonde, og
spurgte, om det ikke ville være en idé at søge om flere midler, f.eks. til ener-
gieffektivisering og udbygning af energiinfrastrukturen i Danmark.
688
EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 266: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 28/1-11
17. Europaudvalgsmøde 28/1-11
4. Romaer
Præsentation ved formandskabet
Rådsmøde 3064+3065 – bilag 1 (samlenotat side 9)
Justitsministeren:
Formandskabet forventes at præsentere en køreplan for be-
handlingen af romaernes situation under det ungarske formandskab. Køreplanen,
der netop er modtaget, redegør for de forskellige møder under ungarsk formand-
skab, hvor man vil drøfte romaspørgsmålet.
Kommissionen forventes i starten af april at fremlægge en meddelelse om en EU-
platform for nationale strategier for integration af romaer. Platformen forventes at
indgå i en rapport fra formandskabet, der forventes sendt til Det Europæiske Råd
den 24. juni. Meddelelsen vil inden da blive behandlet i relevante rådsformationer.
Rådet for almindelige anliggender behandler sagen i dets egenskab af koordine-
rende forum for horisontale sager. Indholdsmæssigt hører sagen primært hjemme
hos beskæftigelses- og socialministrene, der på et rådsmøde den 19. maj særligt
vil beskæftige sig med romaernes situation og Kommissionens meddelelse. Der-
næst har sagen relevans for justits- og integrationsministrene med hensyn til
grundlæggende rettigheder og fri bevægelighed for personer. Og endelig har sa-
gen relevans for undervisningsministrene. Meddelelsen forventes derfor præsen-
teret for RIA-rådet den 11.-12. april og Rådet for uddannelse, ungdom, kultur og
sport den 19.-20. maj. Det betyder, at de mere konkrete drøftelser i EU-regi om
romaernes situation formentlig først vil finde sted fra april og frem mod mødet i
Det Europæiske Råd i juni.
Formanden
oplyste, at hun havde været til et triomøde med formænd og
næstformænd for europaudvalgene i Polen, Cypern og Ungarn. Her meddelte
den ungarske formand for deres Europaudvalg, at romaerne ville blive højt
prioriteret på COSAC's dagsorden. Det flugter helt med det, justitsministeren
siger her.
Pia Adelsteen
kunne ikke være uenig i, at der skal sættes fokus på integrati-
onen af romaer, særlig i forbindelse med uddannelse og jobskabelse, og pe-
gede i den forbindelse på, at vi for nogle år siden havde en situation i Helsin-
gør, hvor man forsøgte at få romaer integreret ved at stille krav til dem om, at
børnene skulle gå i skole. På den baggrund spurgte hun, hvad man helt kon-
kret har tænkt sig at gøre.
Justitsministeren
var ikke i tvivl om, at romaerne i mange lande lever under
meget vanskelige sociale forhold. Derfor giver det god mening, at vi på EU-
niveau ser på, hvordan vi kan løse problemerne, som i høj grad er tværnatio-
nale, fordi romaerne er vandrende folk. Det vidste han fra de justitsminister-
råd, hvor man havde drøftet romaernes problemer. EU skal diskutere, hvor-
dan man kan sætte mere målrettet ind mod kriminaliteten. Det forventes, at
Kommissionen i starten af april kommer med en meddelelse om strategien,
689
EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 266: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 28/1-11
17. Europaudvalgsmøde 28/1-11
som vil indgå i en rapport fra formandskabet. Derfor forventer man, at de me-
re konkrete drøftelser om romaerne formentlig vil finde sted, når vi når til april.
690
EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 266: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 28/1-11
17. Europaudvalgsmøde 28/1-11
5. Det Europæiske Semester
Præsentation ved Kommissionen og formandskabet
KOM (2011) 0011
Rådsmøde 3064+3065 – bilag 1 (samlenotat side 11)
KOM (2010) 0367 – bilag 1 (dansk indspil til Van Rompuy task
force)
KOM (2010) 0367 – svar på spørgsmål 1
KOM (2010) 0367 – svar på spørgsmål 2
KOM (2010) 0367 – svar på spørgsmål 3
KOM (2010) 0367 – svar på spørgsmål 4
KOM (2010) 0367 – svar på spørgsmål 5
KOM (2010) 0367 – svar på spørgsmål 6
KOM (2010) 0367 – svar på spørgsmål 7
KOM (2010) 0367 – svar på spørgsmål 8
KOM (2010) 0367 – svar på spørgsmål 9
Det Europæiske Råd 17/06-10 – bilag 7 (konklusioner fra DER)
EU-note (09) – E 47 (notat af 5/7-10 fra den økonomiske
konsulent)
EU-note (09) – E 37 (notat af 18/5-10)
Udvalgsmødereferater:
EUU alm. del (10) – bilag 193 (senest behandlet i EUU 10/12-10
– foreløbigt referat)
EUU alm. del (09) – bilag 535 (side 1537, behandlet i EUU 10/8-
10)
EUU alm. del (09) – bilag 490 (side 1489 FO, forhandlingsoplæg
forelagt EUU 9/7-10)
EUU alm. del (09) – bilag 449 (side 1270, behandlet i EUU 4/6-
10)
EUU alm. del (09) – bilag 408 (side 1061, behandlet i EUU 12/5-
10)
Justitsministeren
nævnte ikke dette punkt.
Per Clausen
syntes, det var ret positivt at læse vækstredegørelsens anbefa-
linger af arbejdsmarkedsreformer som medvirkende til jobskabelse og reduk-
tion af arbejdsløsheden, men når man kom til det mere konkrete, forstod han,
at det navnlig drejer sig om reformer, der vedrører tilbagetrækningen fra ar-
bejdsmarkedet, hvor man i EU mener, at den bedste måde at øge beskæfti-
gelsen på, er at forhindre, at folk går på pension.
Justitsministeren
mente, finansministeren ville kunne svare mere konkret,
men bekræftede, at der foreligger en opsummerende rapport og tre appendik-
ser, hvor man går mere i detaljer med, hvilken strategi der skal følges. Man
slår fast, at der vil være behov for en meget effektiv konsolidering, at der skal
strammes op på de offentlige finanser, og at der skal gennemføres reformer.
691
EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 266: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 28/1-11
17. Europaudvalgsmøde 28/1-11
Der er tale om et udkast, der kan bidrage til udviklingen af de nationale ram-
meprogrammer. Det er rigtigt, at man gennemgår de områder, hvor der skal
ske arbejdsmarkedsreformer, og at man i høj grad vil se på reformer, der har
at gøre med tilbagetrækningen fra arbejdsmarkedet. Det er fordi der her ligger
en reserve, som kan øge arbejdskraftudbuddet i mange lande – herunder i
Danmark.
692
EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 266: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 28/1-11
17. Europaudvalgsmøde 28/1-11
6. EU-strategi for Donauregionen (Donaustrategien)
Præsentation
KOM (2010) 0715
Rådsmøde 3064+3065 – bilag 1 (samlenotat side 14)
Justitsministeren
nævnte ikke dette punkt.
7. Ændring af protokol 4 i EU’s Stabiliserings- og Associeringsaftale
med Kroatien: Udvidelse af den diagonale
oprindelseskumuleringszone mellem EU, landene i det vestlige
Balkan og Tyrkiet til også at omfatte Kroatien
Sagen er ikke på dagsordenen for rådsmødet (almindelige anliggender
og udenrigsanliggender) den 31. januar 2011, men forventes vedtaget
på et kommende rådsmøde
KOM (2010) 0778
Rådsmøde 3064+3065 – bilag 1 (samlenotat side 16)
Justitsministeren
nævnte ikke dette punkt.
8. EU’s strategiske partnere
Orientering
Rådsmøde 3064+3065 – bilag 1 (samlenotat side 18)
Udvalgsmødereferat:
EUU alm. del (10) – bilag 193 (senest behandlet i EUU 10/12-10
- foreløbigt referat)
Justitsministeren
nævnte ikke dette punkt.
693
EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 266: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 28/1-11
17. Europaudvalgsmøde 28/1-11
9. Iran
Orientering
Rådsmøde 3064+3065 – bilag 1 (samlenotat side 20)
Udvalgsmødereferat:
EUU alm. del (10) – bilag 193 (senest behandlet i EUU 10/12-10
- foreløbigt referat)
Justitsministeren
nævnte ikke dette punkt.
Pia Adelsteen
var bekymret for, at mens EU som led i den tobenede strategi
forhandlede med Iran, udviklede Iran sit atomprogram. Hun spurgte, om man
har tilstrækkelig kontrol med, at der ikke sker en udvikling af atomvåben.
Justitsministeren
sagde, at vi i Iran følger to spor: Vi søger forhandlinger, og
vi gennemfører målrettede sanktioner. Vi ønsker ikke at isolere Iran. Men han
indrømmede, at situationen ikke er tilfredsstillende.
694
EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 266: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 28/1-11
17. Europaudvalgsmøde 28/1-11
10. Rusland
Politisk drøftelse
Rådsmøde 3064+3065 – bilag 1 (samlenotat side 22)
Udvalgsmødereferat:
EUU alm. del (09) – bilag 156 (side 290, behandlet i EUU 19/11-
10) (ikke omtalt)
Justitsministeren:
Under dette punkt forventes en drøftelse af EU’s prioriteter i
forhold til Rusland. Der ventes blandt andet at være generel enighed om, at EU
skal arbejde aktivt for at fremme Ruslands medlemskab af WTO. EU må videre
tilskynde Rusland til en mere åben tilgang til spørgsmål relateret til det fælles na-
boskabsområde, herunder for så vidt angår frosne konflikter.
Der forventes også at være generel tilslutning til, at EU skal bruge modernise-
ringspartnerskabet med Rusland til at fremme økonomiske og politiske reformer i
Rusland. Det er også en fælles EU-prioritet at søge at opnå enighed med Rus-
land om en ny, omfattende samarbejdsaftale.
Regeringen støtter en videreudvikling af samarbejdet mellem EU og Rusland.
Regeringen lægger vægt på, at EU’s politik i forhold til Rusland fortsat skal gå på
to ben. På den ene side skal samarbejdet med Rusland styrkes. På den anden
side skal EU også føre en kritisk dialog med Rusland om blandt andet respekt for
menneskerettigheder. Samtidig er det vigtigt, at vi fortsætter bestræbelserne på
en større samordning af EU’s og de enkelte medlemslandes politik i forhold til
Rusland.
695
EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 266: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 28/1-11
17. Europaudvalgsmøde 28/1-11
11. Sudan
Politisk drøftelse/rådskonklusioner
Rådsmøde 3064+3065 – bilag 1 (samlenotat side 24)
Justitsministeren:
Sudan er endnu engang på dagsordenen efter folkeafstem-
ningen i Sydsudan i perioden 9.-15. januar 2011, der blev gennemført i henhold til
fredsaftalen fra 2005. Selv om resultatet endnu ikke er kendt og først vil blive of-
fentliggjort omkring den 14. februar 2011, forventes et overvældende flertal for
selvstændighed for Sydsudan. Alle nationale og internationale valgobservatører,
inklusive EU’s, har samstemmende udtalt, at afstemningen forløb fredeligt og tro-
værdigt. For fredens og udviklingens skyld er det vigtigt, at alle efterfølgende ac-
cepterer resultatet, uanset udfaldet.
Det er uden tvivl vanskeligt for Nordsudan at give slip på Sydsudan, idet alene
eksporten af olie fra Sydsudan udgør over halvdelen af regeringens indtægts-
grundlag. Dertil kommer, at Sydsudan har et betydeligt potentiale for landbrug,
hvad der ikke i samme grad er tilfældet i Nord. Den økonomiske usikkerhed, der
vil ramme Nordsudan ved Syds selvstændighed, er den egentlige årsag til den
fastlåste situation, der eksisterer vedrørende det lille olierige område Abyei.
Der vil fortsat være behov for et stærkt internationalt fokus på processen frem
mod selvstændighed. EU støtter aktivt tidligere præsident Mbekis bestræbelser
på at få Nord og Syd til at blive enige om deres fremtidige relationer.
Også fra EU’s side arbejdes der på at reducere omkostningerne for Nord ved
Syds selvstændighed. Udover forstærket politisk dialog, der skal fremme Sudans
internationale integration, og forøget udviklingsbistand overvejes en reduktion af
den betydelige internationale gæld, som Sudan har.
Udenrigsministeren er i denne uge i Sydsudan som en af de første udenlandske
ministre, og jeg forventer, at hun – i den udstrækning det passer ind i drøftelserne
i øvrigt – vil benytte mødet til at redegøre for sine indtryk.
696
EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 266: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 28/1-11
17. Europaudvalgsmøde 28/1-11
12. Hviderusland
Politisk drøftelse/vedtagelse
Rådsmøde 3064+3065 – bilag 1 (samlenotat side 27)
Udvalgsmødereferat:
EUU alm. del (09) – bilag 116 (side 218, behandlet i EUU 13/11-
09 (ikke omtalt)
Justitsministeren:
Som en del af rådsmødet vil der også være en drøftelse af
den aktuelle situation i Hviderusland og EU's reaktioner herpå. I Danmark og EU
ses de hviderussiske myndigheders overgreb mod oppositionen, journalister og
civilsamfundsrepræsentanter efter præsidentvalget den 19. december 2010 som
et alvorligt tilbageskridt, som bør få konsekvenser for styret.
I EU-kredsen er der derfor opnået enighed om at føre en mere kritisk linje over for
Hviderusland, og der lægges op til vedtagelse af sanktioner, herunder rejsere-
striktioner og indefrysning af midler for ledende personer i Hviderusland.
Personkredsen vil omfatte ansvarlige personer involveret i manipulation af valget
og de efterfølgende voldelige overgreb, herunder ministre, højtstående embeds-
mænd, dommere og journalister.
Samtidig er der enighed om behovet for at styrke støtten til det hviderussiske ci-
vilsamfund og den hviderussiske befolkning i sin helhed. Udenrigsministeren har i
går fra Afrika haft en telefonsamtale med de hviderussiske oppositionsrepræsen-
tanter, der var på besøg i Danmark, og som jeg forstår også flere medlemmer af
udvalget mødtes med i går. Udenrigsministeren gav udtryk for Danmarks støtte til
det hviderussiske civilsamfund og arbejdet med at sikre ytringsfrihed og frie me-
dier.
Fra dansk side har vi igennem længere tid støttet civilsamfundet og frie medier i
Hviderusland. Efter de voldsomme begivenheder i december blev det besluttet at
øge den danske bistand til civilsamfundsgrupper med foreløbigt to millioner kro-
ner. Den danske indsats flugter godt med EU’s bistand.
Niels Helveg Petersen
nævnte, at de hviderussiske oppositionspolitikere,
som havde været i København til et møde med Det Udenrigspolitiske Nævn
og Europaudvalget, havde understreget vigtigheden af at slå et slag for frigi-
velse af de oppositionspolitikere, der var blevet fængslet efter valget for nylig.
Det opfordrede han regeringen til at interessere sig for.
Justitsministeren
delte den bekymring, Niels Helveg Petersen gav udtryk
for. Det er vigtigt, at vi lytter til oppositionspolitikerne i Hviderusland. Uden-
rigsministeren har som nævnt i telefon fra Afrika haft en samtale med repræ-
sentanter for oppositionspolitikerne.
697
EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 266: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 28/1-11
17. Europaudvalgsmøde 28/1-11
13. Rådsafgørelse om indførelse af målrettede sanktioner mod Guinea-
Bissau
Sagen er ikke på dagsordenen for rådsmødet (almindelige anliggender
og udenrigsanliggender) den 31. januar 2011, men forventes vedtaget
på et kommende rådsmøde
Rådsmøde 3064+3065 – bilag 1 (samlenotat side 29)
Justitsministeren
nævnte ikke dette punkt.
14. Elfenbenskysten
Politisk drøftelse/rådskonklusioner
Rådsmøde 3064+3065 – bilag 1 (samlenotat side 31)
Udvalgsmødereferater:
EUU alm. del (10) – bilag 156 (side 293, senest behandlet i EUU
19/11-10)
EUU alm. del (10) – bilag 84 (side 118, behandlet i EUU 22/10-
10)
Justitsministeren
nævnte ikke dette punkt.
15. Libanon
Politisk drøftelse
Rådsmøde 3064+3065 – bilag 1 (samlenotat side 33)
Udvalgsmødereferat:
EUU alm. del (10) – bilag 193 (senest behandlet i EUU 10/12-10
- foreløbigt referat)
Justitsministeren
nævnte ikke dette punkt.
16. Religions- og trosbeskyttelse
Politisk drøftelse/rådskonklusioner
Rådsmøde 3064+3065 – bilag 1 (samlenotat side 35)
Udvalgsmødereferat:
EUU alm. del (09) – bilag 116 (side 221, senest behandlet i EUU
13/11-09)
Justitsministeren
nævnte ikke dette punkt.
698
EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 266: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 28/1-11
17. Europaudvalgsmøde 28/1-11
17. Sahel
Rådskonklusioner
Rådsmøde 3064+3065 – bilag 2 (samlenotat side 2)
Udvalgsmødereferat:
EUU alm. del (10) – bilag 84 (side 118, senest behandlet i EUU
13/11-09)
Justitsministeren
nævnte ikke dette punkt.
699
EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 266: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 28/1-11
17. Europaudvalgsmøde 28/1-11
18. Tunesien
Politisk drøftelse/rådskonklusioner
Rådsmøde 3064+3065 – bilag 2 (samlenotat side 4)
Justitsministeren:
Den folkelige opstand imod det tidligere tunesiske regime
kom som en overraskelse for alle politiske iagttagere. Der er håb om, at nye kræf-
ter kan komme til og skabe den demokratiske og økonomiske udvikling, der så
stærkt efterspørges, og samtidig sikre efterlevelse af menneskerettighederne,
herunder ytringsfriheden.
På rådsmødet forventes en drøftelse af, hvordan EU bedst muligt kan understøtte
en positiv udvikling i Tunesien og den tunesiske befolknings bestræbelser på at
opnå pluralistisk demokrati og respekt for menneskerettigheder og frihedsret-
tigheder. På den baggrund forventes udenrigsministrene at drøfte, hvordan man
fra EU´s side kan konkretisere den politiske, tekniske og økonomisk støtte, man
vil yde til Tunesien.
Rådet forventes desuden at træffe beslutning om at iværksætte foranstaltninger,
som retter sig imod personer, der uretmæssigt har tilegnet sig offentlige formuer
der måtte være placeret i EU.
Der vil også kunne forventes en drøftelse af, om udviklingen i Tunesien kunne
påvirke omkringliggende lande i regionen. Vi ser i disse dage store protest-
demonstrationer i Egypten.
Den danske regering lægger vægt på, at de udfordringer, som den tunesiske be-
folkning står over for, bliver løst på fredelig og demokratisk vis i overensstemmel-
se med befolkningens egne ønsker. EU bør derfor på den ene side yde aktiv og
hurtig støtte. På den anden side er det tuneserne selv, der må tage ansvaret for
landets videre udvikling.
Udenrigsministeren har allerede udtrykt sin støtte til den tunesiske befolknings
opstand i pressen, og udenrigsrepræsentanten, Catherine Ashton, har i offentlig-
heden givet udtryk for tilsvarende støtte.
Per Clausen
beskæftigede sig med udviklingen i Tunis og andre mellemøstli-
ge lande, hvor der et kommet fokus på demokrati og menneskerettigheder og
formentlig også en række sociale og økonomiske reformer plus fjernelse af
korrupte ledere. Han rejste det spørgsmål, om udviklingen ikke sætter et
spørgsmålstegn ved EU's strategi, hvor man siden 1990 gennem sin associe-
ringsaftale med Tunesien i realiteten har understøttet et korrupt regime, som
har udplyndret befolkningen. Også i Egypten er der en klar opfattelse af, at
EU har støttet de nuværende magthavere.
Per Clausen pegede på, at Human Rights Watch netop har udgivet en rap-
port, hvor man kommer med en række forslag. Han opregnede nogle af for-
slagene og spurgte, om det er initiativer, som den danske regering har tænkt
sig at støtte. Endelig nævnte han, at Human Rights Watch foreslår, at man
700
EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 266: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 28/1-11
17. Europaudvalgsmøde 28/1-11
sender en delegation af europæiske udenrigsministre til Tunis, og spurgte,
hvad regeringens holdning er hertil.
Pia Adelsteen
pegede på, at oprøret i Tunesien jo breder sig til Egypten. Hun
syntes, at det, justitsministeren sagde, lød fornuftigt, idet hun var enig med
justitsministeren i, at det er befolkningen selv, der skal gå ind i kampen. De-
mokrati på komme indefra.
Yildiz Akdogan
nævnte den dominoeffekt, begivenhederne i Tunesien har
haft, bl.a. i Egypten, hvor man har lukket alle former for kommunikation på
nettet. Demokrati skal komme fra neden, som Pia Adelsteen siger, men det er
lidt svært, når folk ikke kan kommunikere.
Niels Helveg Petersen
syntes, det var rigtigt, at EU aktivt støtter den nye
midlertidige regering i Tunesien, og mente ikke, det ville være rigtigt at opsige
associeringsaftalen med Tunesien, sådan som Human Rights Watch foreslår
det. Men det er vigtigt, at der kommer et signal fra EU om, at vi støtter demo-
kratiseringen og vil give teknisk og økonomisk bistand til den midlertidige re-
gering for at understøtte den videre proces.
Han gik ud fra, at Egypten ville blive det vigtigste punkt i diskussionen mellem
udenrigsministrene også på topmødet, og det er også en sag, som medierne
følger intenst op på. Han opfordrede til, at man finder metoder til at udtrykke –
selv om man har en legitim regering i Egypten – at EU støtter demokratisering
og forbedring af menneskerettighedssituationen.
Han spurgte, hvor stor støtte vi giver til Tunesien og til Egypten i forbindelse
med middelhavspolitikken.
Justitsministeren
sagde generelt om Tunesien, at det naturligvis er en vigtig
diskussion, om der var noget, vi kunne have gjort anderledes. Han var ikke i
tvivl om, at det kun er igennem dialog, samhandel og samarbejde, vi kan på-
virke udviklingen i den retning, vi ønsker, sådan at landene lever op til de
værdier, vi i EU opfatter som universelle. Man kan spørge sig selv, om de
demokratiske kræfter ville have haft bedre vilkår, hvis vi havde isoleret Tune-
sien. I EU må vi løbende overveje, hvilken naboskabspolitik vi skal føre. Sam-
arbejde kan ikke være et mål i sig selv; vi må være målrettede. Justitsministe-
ren troede, vi i højere grad skal belønne demokratiske fremskridt. Han tilføje-
de, at det har udenrigsministeren også skrevet til udenrigsrepræsentant Ash-
ton om i efteråret.
Han svarede Per Clausen, at EU ikke havde støttet regimet som sådan, men
havde støttet landet og havde presset på for at forbedre menneskerettighe-
derne i Tunesien og plæderet for frie valg til parlamentet og til præsidentem-
bedet. EU overvejer konkret at gennemføre en direkte støtte til gennemførelse
af frie valg, eventuelt ved udsendelse af en mission til forberedelse af parla-
mentsvalget. Der kan også blive tale om at indfryse den del af Ben Ali famili-
ens formue, der befinder sig i EU. Man overvejer også, om EU kan give tek-
nisk bistand. Der er ikke behov for en humanitær bistand til Tunesien i den
nuværende situation.
701
EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 266: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 28/1-11
17. Europaudvalgsmøde 28/1-11
Justitsministeren var ikke inde i anbefalingerne fra Human Rights Watch i de-
taljer, men det er selvfølgelig også noget, man skal se på som led i de samle-
de overvejelser og den dialog, man skal have.
I svaret til Yildiz Akdogan på, hvad der kunne tænkes at ske med andre lande
i området, sagde justitsministeren, at hvert land har sine egne kendetegn og
egen magtstruktur. Tunesien adskiller sig ved at have et højt uddannelsesni-
veau og en orientering mod Vesten. De omvæltninger, der er sket i Tunesien,
kommer bag på alle, også på eksperterne. Protesterne i Cairo er nok de mest
omfattende siden 1977. Deltagerne har forskellige budskaber, men de kræver
alle sammen politiske og økonomiske reformer. Eksperterne vurderer, at
hverken Egypten eller andre stater i regionen står over for så voldsomme om-
væltninger som dem, der er sket i Tunesien.
Per Clausen
præciserede, at han ikke mente, man på nuværende tidspunkt
skulle opsige associeringsaftalen med Tunesien, men blot havde forsøgt at
problematisere, at vi i så mange år havde undladt at følge op på dens be-
stemmelser om demokrati og menneskerettigheder. Det er rigtigt, at den ud-
vikling, vi har set i Tunesien og andre mellemøstlige lande, er overraskende.
Derfor må vi spørge os selv, hvad der er gået galt i analysen. Man har ment,
at stabilitet var vigtig, fordi man havde den opfattelse, at en omvæltning ville
føre til, at islamisterne ville overtage magten. Spørgsmålet er, om det har væ-
ret den rigtige strategi at støtte det, som Niels Helveg Petersen kalder den
legitime regering. Vi kan risikere, at opstandene rundt omkring druknes i blod.
Yildiz Akdogan
præciserede, at hendes bekymring først og fremmest gjaldt
lukningen af kommunikationskanalerne i Egypten. Hun spurgte, hvad der kan
gøres mod den begrænsning af ytringsfriheden, der finder sted.
Niels Helveg Petersen
bad om et notat om den samlede Middelhavspolitik,
hvilket han mente, man kunne få brug for i de kommende uger.
Justitsministeren
var enig med Per Clausen i, at det er vigtigt, at vi proble-
matiserer det samarbejde, vi har med lande som Tunesien, og analyserer ud-
viklingen. Der er nok ikke en entydig forklaring på, hvorfor eksperterne tog fejl.
Nogle gange sker der et spring i udviklingen. Vi ønskede ikke stabilitet for
stabilitetens skyld, men fordi vi mente, det ville føre til, at der blev større re-
spekt for menneskerettighederne. Danmark støtter direkte de demokratiske
kræfter i Tunesien, og vi samarbejder også med forskellige civilsamfunds-
grupper og menneskeretsforkæmpere i regionen.
Justitsministeren bekræftede over for Yildiz Akdogan, at det ægyptiske styre
har lukket kommunikationskanalerne i Egypten. Det tager vi naturligvis stærk
afstand fra, sådan som vi også gjorde det i Iran.
NOT
Han lovede Niels Helveg Petersen at fremsende det ønskede notat om Middel-
havspolitikken, herunder om hvor stor støtte vi yder til Tunesien og Egypten.
Per Clausen
mente, vi måtte erkende, at det ikke var gået så godt med at
skabe demokratiske tilstande. Det opstandspotentiale, der har vist sig i de
mellemøstlige lande, kan gøre, at man måske skal overveje, om det ikke ville
702
EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 266: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 28/1-11
17. Europaudvalgsmøde 28/1-11
være fornuftigt at satse endnu mere på alliancer med de folkelige kræfter og
mindre på alliancer med magthaverne i de pågældende lande.
Justitsministeren
var enig med Per Clausen i, at det ikke er gået så godt i
Tunesien, men han mente stadig, der må været tale om en dialog.
703
EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 266: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 28/1-11
17. Europaudvalgsmøde 28/1-11
19. Eventuelt
Justitsministeren:
Til slut vil jeg kort nævne, at udenrigsrepræsentant Ashton på
rådsmødet kort forventes at orientere om sine nylige møder i Mellemøsten og det
kommende kvartetmøde i München den 5. februar 2011. Der ventes en bredere
drøftelse af den mellemøstlige fredsproces på mødet i Udenrigsrådet i februar.
704