Europaudvalget 2010-11 (1. samling)
EUU Alm.del Bilag 264
Offentligt
958500_0001.png
Europaudvalget
REFERAT
AF 15. EUROPAUDVALGSMØDE
Dato:
Tidspunkt:
Sted:
Til stede:
Fredag den 14. januar 2011
Kl. 11.00
Vær. 2-133
Anne-Marie Meldgaard (S) formand, Flemming Møller (V),
Eva Kjer Hansen (V), Pia Adelsteen (DF), Kim Mortensen
(S), Jeppe Kofod (S), Pia Olsen Dyhr (SF), Nanna We-
sterby (SF), Niels Helveg Petersen (RV), Bjarne Laustsen
(S), Frank Aaen (EL).
Finansminister Claus Hjort Frederiksen og under-
visningsminister Tina Nedergaard
Desuden deltog:
FO
Punkt 1. Rådsmøde nr. 3062 (økonomi og finans) den 18. januar 2011
Dagsordenspunkterne 1-6 og 9 hører under Finansministeriets ressort.
Dagsordenspunkt 7 hører under Skatteministeriets ressort.
Dagsordenspunkt 8 hører under Økonomi- og Erhvervsministeriets ressort.
Alle punkterne blev forelagt af finansministeren.
Finansministeren:
Dagsordenspunkt 9 om styrkelsen af det økonomiske samar-
bejde i EU forelægges udvalget til forhandlingsoplæg. De øvrige sager forelæg-
ges udvalget til orientering.
Kommissionens forslag til ny momsforordning ventes vedtaget på rådsmødet
uden forudgående drøftelse. Jeg har derfor ingen bemærkninger til denne sag.
Jeg henviser til de aktuelle notater for sagernes nærmere indhold.
1. Præsentation af det ungarske formandskabs arbejdsprogram for 1.
halvår 2011
– Udveksling af synspunkter
Rådsmøde 3062 – bilag 1 (samlenotat side 2)
EUU alm. del (10) - bilag 122 (prioriterer under ungarsk
formandskab)
Finansministeren:
Det ungarske formandskab vil på det kommende rådsmøde
præsentere sit arbejdsprogram for Økofin i 1. halvår 2011, og vi ventes med bag-
grund heri at skulle have en overordnet drøftelse af formandskabets prioriteter.
Under det ungarske formandskab vil Økofin fortsat skulle prioritere håndteringen
af opgaver afledt af den økonomiske og finansielle krise, herunder særligt arbej-
det med at styrke det økonomiske samarbejde i EU samt det videre arbejde med
udformningen af den permanente kriseløsningsmekanisme.
629
 EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 264: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 14/1-2011
15. Europaudvalgsmøde 14/1-11
Derudover ventes Økofin at skulle behandle en række skatte- og afgiftssager,
finansielle sager og foretage en løbende opfølgning på lande i underskudsproce-
duren under stabilitets- og vækstpagten samt forberede dette halvårs møder i Det
Europæiske Råd og arbejde videre med implementeringen af Europa 2020 stra-
tegien. Jeg vil henvise til det fremsendte notat og dets bilag for en nærmere over-
sigt over verserende og forventede kommende Økofinsager.
Vi kan fra dansk side støtte den overordnede prioritering i det ungarske formand-
skabs arbejdsprogram for Økofin, idet holdninger til de konkrete sager fastlægges
efter de normale procedurer, efterhånden som de måtte blive aktuelle.
630
 EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 264: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 14/1-2011
15. Europaudvalgsmøde 14/1-11
2. Opfølgning på Det Europæiske Råd den 16.-17. december 2010
– Udveksling af synspunkter
Rådsmøde 3062 – bilag 1 (samlenotat side 20)
Det Europæiske Råd 16-17/12-10 – bilag 7 (formandskabets
konklusioner)
EU-note (10) - E 24 (notat om mødet i DER 16-17/12-10)
Finansministeren:
Hovedtemaet på Det Europæiske Råd i december 2010 var
etableringen af en permanent mekanisme til løsning af offentlige gældskriser i
eurolandene, herunder en traktatændring for at muliggøre en sådan mekanisme.
Det Europæiske Råd var enige om at foretage en tilføjelse i traktatens artikel 136
om samordning af eurolandenes økonomiske politik. Tilføjelsen består i at give
eurolandene mulighed for at etablere en mekanisme, som under strenge konditi-
onaliteter kan yde finansiel assistance, hvis det er nødvendigt for at sikre den fi-
nansielle stabilitet i euroområdet som helhed.
Det Europæiske Råd har desuden anmodet eurolandenes finansministre og
Kommissionen om at færdiggøre arbejdet med indretningen af mekanismen i
marts 2011. Dette arbejde skal baseres på de generelle principper for mekanis-
men, som eurogruppen fremlagde i sin erklæring af 28. november 2010, og som
jeg redegjorde for over for udvalget.
Det Europæiske Råds konklusioner fastslår, at EU-landene uden for euroen vil
blive involveret i arbejdet med færdiggørelsen af mekanismen, hvis de ønsker
det, og endvidere at EU-landene uden for euroen vil kunne deltage i mekanis-
mens aktiviteter på ad hoc basis. Eventuelle modaliteter for en sådan ad hoc del-
tagelse ventes afklaret i det videre arbejde.
Vi har fra dansk side meddelt, at vi gerne vil deltage i arbejdet med færdiggørel-
sen af mekanismen. Der er ikke dermed taget stilling til, om Danmark i sidste en-
de vil deltage i den færdige mekanismes eventuelle aktiviteter.
Der ventes ingen substansdrøftelse af sagen på Økofin, men en orientering om
den videre proces.
Som jeg har redegjort for her i udvalget i december, er det i dansk interesse, at
der findes en sådan mekanisme, som indrettes på en måde, så den bedst muligt
understøtter landenes incitamenter til at føre sund og holdbar økonomisk politik.
631
 EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 264: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 14/1-2011
15. Europaudvalgsmøde 14/1-11
3. Implementering af stabilitets- og vækstpagten: Vurdering af effektive
tiltag foretaget af Malta
– Rådskonklusioner
KOM (2010) 0809
Rådsmøde 3062 – bilag 1 (samlenotat side 22)
Udvalgsmødereferat:
EUU alm. del (09) - bilag 266 (side 652, senest behandlet i EUU
12/2-10)
EUU alm. del (08) - bilag 302 (side 853 FO, forhandlingsoplæg
forelagt EUU 27/2-09)
Finansministeren:
Kommissionen har offentliggjort en vurdering af Maltas efter-
levelse af landets henstilling. Henstillingen siger, at Malta skal sikre en strukturel
budgetforbedring på 3/4 pct. af BNP i 2011 og bringe underskuddet ned under 3
pct. af BNP i år. Kommissionen konkluderer, at Malta har gennemført effektive
tiltag, der udgør passende fremskridt i forhold til landets henstilling. Økofin ventes
at støtte Kommissionens vurdering.
Regeringen støtter vurderingen af, at Malta har gennemført effektive tiltag, der
udgør passende fremskridt mod landets henstilling.
632
 EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 264: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 14/1-2011
15. Europaudvalgsmøde 14/1-11
4. Indførelsen af euroen i Estland – praktiske erfaringer
– Udveksling af synspunkter
Rådsmøde 3062 – bilag 1 (samlenotat side 25)
Udvalgsmødereferater:
EUU alm. del (09) - bilag 490 (side 1508, senest behandlet i EUU
9/7-10) punktet blev ikke omtalt)
EUU alm. del (09) - bilag 449 (side 1268, behandlet i EUU 4/6-
10)
Finansministeren:
Økofin vedtog den 13. juli 2010 formelt beslutningen om op-
tagelse af Estland i eurosamarbejdet pr. 1. januar 2011, og euroen er således
netop blevet indført i Estland som betalingsmiddel fra denne dato.
Kommissionen ventes på det kommende Økofin at komme med en mundtlig ori-
entering, som gør status for de foreløbige praktiske erfaringer, der er gjort i for-
bindelse med Estlands overgang til euroen.
Kommissionen ventes på et senere tidspunkt, når der foreligger et større data-
grundlag, at komme med en skriftlig meddelelse om euroovergangen i Estland.
633
 EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 264: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 14/1-2011
15. Europaudvalgsmøde 14/1-11
5. Europæisk Semester: Årlig vækstundersøgelse fra Kommissionen
– Udveksling af synspunkter
KOM (2011) 0011
Rådsmøde 3062 – bilag 1 (samlenotat side 28)
KOM (2010) 0367 – bilag 1 (dansk indspil til Van Rompuy task
force)
KOM (2010) 0367 – svar på spørgsmål 1
KOM (2010) 0367 – svar på spørgsmål 2
KOM (2010) 0367 – svar på spørgsmål 3
KOM (2010) 0367 – svar på spørgsmål 4
KOM (2010) 0367 – svar på spørgsmål 5
KOM (2010) 0367 – svar på spørgsmål 6
KOM (2010) 0367 – svar på spørgsmål 7
KOM (2010) 0367 – svar på spørgsmål 8
KOM (2010) 0367 – svar på spørgsmål 9
Det Europæiske Råd 17/06-10 – bilag 7 (konklusioner fra DER)
EU-note (09) – E 47 (notat af 5/7-10 fra den økonomiske
konsulent)
EU-note (09) – E 37 (notat af 18/5-10)
Udvalgsmødereferater:
EUU alm. del (09) - bilag 535 (side 1537, senest behandlet i EUU
10/8-10)
EUU alm. del (09) – bilag 490 (side 1489 FO, forhandlingsoplæg
forelagt EUU 9/7-10)
EUU alm. del (09) – bilag 449 (side 1270, behandlet i EUU 4/6-
10)
EUU alm. del (09) – bilag 408 (side 1061, behandlet i EUU 12/5-
10)
Finansministeren:
Kommissionen offentliggjorde den 12. januar sin første årlige
vækstundersøgelse. Vækstundersøgelsen er startskuddet på det europæiske
semester, som har til formål skabe en bedre ramme for de økonomiske samar-
bejdsprocesser i EU med henblik på at styrke ”ex ante koordinationen” af den
økonomiske politik.
Vækstundersøgelsen er inddelt i tre dele, der omhandler henholdsvis EU 2020,
det europæiske arbejdsmarked og den makroøkonomiske situation.
Vækstundersøgelsen skitserer de overordnede udfordringer, som alle EU-lande
står over for, og kommer med en række anbefalinger til EU-landene. Vækstun-
dersøgelsen indeholder ikke landespecifikke afsnit, men nævner i rapporten ek-
sempler på lande, som inden for de forskellige områder har de største udfordrin-
ger.
EU er langsomt ved at komme sig oven på den dybeste økonomiske og finansiel-
le krise i årtier, og Kommissionens vurdering er, at det er nødvendigt, at med-
634
 EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 264: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 14/1-2011
15. Europaudvalgsmøde 14/1-11
lemslandene fortsat har et stærkt fokus på en ansvarlig økonomisk politik og øko-
nomisk vækst.
For at komme fornuftigt ud af krisen anbefaler Kommissionen, at alle lande starter
deres konsolidering af de offentlige finanser på linje med deres henstillinger –
senest i 2011 – og at alle lande understøtter konsolideringen med reformer, der
forbedrer strukturer og vækst. Kommissionen understreger, at de strukturelle
konsolideringstiltag i mange medlemslande bliver nødt til at udgøre mere end 0,5
procent af BNP om året for at kunne nedbringe gælden og få økonomien tilbage
på sporet.
En styrket indsats på beskæftigelsesområdet i landene vurderer Kommissionen
er afgørende. I gennemsnit har medlemslandene en beskæftigelsesgrad på kun
46,4 procent for de 55-64-årige, og med færre unge samt et stigende antal ældre
er dette en væsentlig udfordring.
Derfor foreslår Kommissionen, at landene iværksætter reformer, der imødegår
tidlig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet – for eksempel gennem udfasning af
ordninger, der muliggør tidlig tilbagetrækning.
I forhold til målene i EU’s 2020 plan anbefaler Kommissionen, at landenes første
prioritet bør være at få styr på de offentlige finanser og iværksætte tiltag, der un-
derstøtter vækst.
Dernæst anbefaler Kommissionen, at landene påbegynder arbejdsmarkedsre-
former, der medvirker til jobskabelse og reducerer arbejdsløshed.
635
 EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 264: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 14/1-2011
15. Europaudvalgsmøde 14/1-11
6. Gennemgang af foreløbige nationale reformprogrammer
– Udveksling af synspunkter
Rådsmøde 3062 - bilag 2 (samlenotat side 2)
EUU alm. del (10) - bilag 126 (Danmarks nationale
reformprogram)
Finansministeren:
Med indførelsen af det såkaldte europæiske semester skal
medlemslandene fra og med 2011 aflevere deres nationale reformprogrammer
samtidigt med deres stabilitets- og vækstprogrammer ultimo april.
I forbindelse med indfasningen af det europæiske semester afleverede medlems-
landene før årsskiftet et foreløbigt nationalt reformprogram.
Reformprogrammerne indeholdt de nationale mål inden for de fem områder, hvor
Europa 2020 strategien har opsat europæiske mål samt en identificering af fla-
skehalse for økonomisk vækst.
Jeg forventer, at Kommissionen vil gøre rede for sin generelle vurdering af arbej-
det med at få igangsat de nye processer omkring EU 2020 strategien.
636
 EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 264: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 14/1-2011
15. Europaudvalgsmøde 14/1-11
7. Forslag til ny momsforordning
– Politisk enighed
KOM (2009) 0672
Rådsmøde 3062 – bilag 1 (samlenotat side 30)
KOM (2009) 0672 – bilag 2 (supplerende grundnotat af 26/3-10)
KOM (2009) 0672 – bilag 1 (grundnotat af 8/2-10)
Udvalgsmødereferat:
EUU alm. del (10) - bilag 170 (side 445, senest behandlet i EUU
3/12-10)
Finansministeren:
Kommissionens forslag til ny momsordning ventes vedta-
get på rådsmødet uden forudgående drøftelse.
637
 EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 264: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 14/1-2011
15. Europaudvalgsmøde 14/1-11
8. Meddelelse fra Kommissionen om det indre marked
–
Udveksling af synspunkter
KOM (2010) 0608
Rådsmøde 3062 - bilag 2 (samlenotat side 4)
EUU alm. del (09) - bilag 554 (referat af møde med kommissær
Barnier 16/9-10)
EUU alm. del (09) - svar på spørgsmål 127
KOM (2010) 0608 - bilag 1 (henvendelse af 2/12-10 fra
Forbrugerrådet)
KOM (2010) 0608 – bilag 2 (grundnotat af 2/12-10)
EU-note (10) - E 15 (notat af 12/11-10)
EU-note (10) - E 13 (notat af 10/11-10)
Udvalgsmødereferat:
EUU alm. del (10) – bilag 170 (side 456, senest behandlet i EUU
3/12-10 )
EUU alm. del (10) - bilag 93 (side 1649, behandlet i EUU 1/10-
10)
Finansministeren:
Kommissionen offentliggjorde den 27. oktober 2010 medde-
lelsen ”På vej mod en akt for det indre marked”.
Meddelelsen indeholder 50 konkrete initiativer, der skal modernisere og videreud-
vikle det indre marked. Formålet er at skabe et konkurrencedygtigt Europa, der
samtidig har fokus på den sociale dimension.
Kommissionen har efterspurgt, at medlemsstaterne og de europæiske institutio-
ner i fællesskab prioriterer de vigtigste initiativer, der skal relancere det indre mar-
ked.
Regeringen er af den opfattelse, at ambitionsniveauet for relanceringen af det
indre marked bør være højt. Et fleksibelt og velfungerende indre marked er cen-
tralt for fremtidig europæisk vækst.
638
 EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 264: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 14/1-2011
15. Europaudvalgsmøde 14/1-11
FO
9. Styrkelse af det økonomiske samarbejde i EU
– Tidlig forelæggelse
a) Forslag til ændring af Rådets forordning 1466/97 (stabilitets- og
vækstpagten forebyggende del)
KOM (2010) 0526
KOM (2010) 0526 - bilag 2 (grund- og nærhedsnotat af 23/11-10)
KOM (2010) 0526 - svar på spørgsmål 1
KOM (2010) 0526 - svar på spørgsmål 2
KOM (2010) 0526 - bilag 1 (fælles fransk/tysk deklaration)
Det Europæiske Råd 28-29/10-10 - bilag 5 (konklusioner fra
mødet i DER)
b) Forslag til ændring af Rådets forordning 1467/97 (stabilitets- og
vækstpagten korrigerende del)
KOM (2010) 0522
KOM (2010) 0522 - bilag 1 (grund- og nærhedsnotat af 23/11-10)
KOM (2010) 0522 - svar på spørgsmål 1
c) Direktiv vedr. krav til EU-landenes budgetmæssige rammer
KOM (2010) 0523
KOM (2010) 0523 - bilag 1 (grund- og nærhedsnotat af 23/11-10)
d) Forordning om effektiv håndhævelse af budgetovervågningen i
euroområdet.
KOM (2010) 0524
KOM (2010) 0525, KOM (2010) 0527
Rådsmøde 3062 - bilag 2 (samlenotat side 8)
KOM (2010) 0524 - bilag 1 (grund- og nærhedsnotat af 23/11-10)
KOM (2010) 0525 - bilag 1 (grund- og nærhedsnotat af 23/11-10)
KOM (2010) 0527 - bilag 1 (grund- og nærhedsnotat af 23/11-10)
EUU alm. del (10) - svar på spørgsmål 1
EUU alm. del (10) - svar på spørgsmål 2
EUU alm. del (10) - svar på spørgsmål 3
KOM (2010) 0367 - svar på spørgsmål 7
KOM (2010) 0527 - svar på spørgsmål 1
KOM (2010) 0527 - svar på spørgsmål 2
KOM (2010) 0527 - svar på spørgsmål 3
EU-note (10) - E 3 (notat af 7/10-10 fra den økonomiske
konsulent)
Udvalgsmødereferat:
EUU alm. del (10) – bilag 170 (side 450, senest behandlet i EUU
3/12-10
FO
FO
FO
639
 EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 264: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 14/1-2011
15. Europaudvalgsmøde 14/1-11
EUU alm. del (10) - bilag 67 (side 66 FO, forhandlingsoplæg
forelagt EUU 15/10-10)
EUU alm. del (09) - bilag 490 (side 1489 FO, forhandlingsoplæg
forelagt EUU 9/7-10)
EUU alm. del (09) - bilag 449 (side 1270 FO, forhandlingsoplæg
forelagt i EUU 4/6-10)
Finansministeren:
EU-landene drøfter aktuelt udmøntningen af taskforcens an-
befalinger til styrkelse af det økonomiske samarbejde i EU. Forhandlingerne fore-
går i en rådsarbejdsgruppe, som med udgangspunkt i Kommissionens forslag til
retsakter drøfter ændringer af stabilitets- og vækstpagten med videre.
Det er rådsarbejdsgruppens kommende færdige udkast til retsakter, som vil blive
forelagt for Rådet med henblik på politisk enighed om reformen af det økonomi-
ske samarbejde på Økofinmøderne i februar og marts. Efterfølgende vil forhand-
lingerne med Europa-Parlamentet blive indledt med henblik på endelig vedtagel-
se af reformen til sommer.
Jeg vil generelt henvise til mine løbende forelæggelser her i udvalget, senest i
december, og til grundnotaterne om Kommissionens forslag. Jeg forelagde se-
nest sagen til forhandlingsoplæg forud for Økofin den 19. oktober 2010, hvor for-
handlingsoplægget vedrørte taskforcens rapport. Forhandlingsoplægget i dag
vedrører følgende forslag til ændringer i Kommissionens forslag, som drøftes ak-
tuelt i rådsarbejdsgruppen med henblik på politisk enighed i Økofin i februar eller
marts:
1. Ændring af stabilitets- og vækstpagtens forebyggende del.
2. Ændring af stabilitets- og vækstpagtens korrigerende del.
3. Krav til EU-landenes budgetmæssige rammer.
Derudover er der et forslag om nye økonomiske sanktioner for eurolandene i sta-
bilitets- og vækstpagten. Det forelægges til orientering, da Danmark og andre
lande uden for euroen ikke er omfattet og derfor ikke har stemmeret.
De to udestående forslag, der vedrører makroøkonomiske ubalancer, forventes
drøftet i rådsarbejdsgruppen snarest, og jeg vil vende tilbage til udvalget, når det
bliver relevant.
Jeg redegør nu for de fire første forslag og holdningen hertil. Overordnet tegner
der sig et billede af forslag med henblik på politisk enighed i Økofin i februar eller
marts, som ligger inden for rammerne af forhandlingsoplæggene til dansk hold-
ning.
Vedrørende ændringen af stabilitets- og vækstpagtens forebyggende del kan jeg
sige, at EU-landene generelt er enige om, at overvågningen af landenes frem-
skridt mod de mellemfristede mål – MTO – skal baseres på en helhedsvurdering
af det enkelte lands indsats for at opnå balance på de offentlige finanser. Udvik-
lingen i struktursaldoen skal fortsat være den primære indikator i helhedsvurde-
ringen.
640
 EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 264: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 14/1-2011
15. Europaudvalgsmøde 14/1-11
Desuden er hovedreglen fortsat, at landene bør sikre en årlig strukturel budget-
forbedring på mindst 0,5 pct. af BNP – og mere i gode tider – indtil de har opnået
deres MTO.
Der er lagt op til, at helhedsvurderingen af landenes fremskridt mod deres MTO
også skal inddrage en analyse af udviklingen i de offentlige udgifter fraregnet dis-
kretionære skatteændringer, sammenholdt med den potentielle BNP-vækst. Det
er dybest set et mål for – og et konsistenscheck af – ændringen i struktursaldoen,
nemlig den underliggende udvikling i de offentlige finanser og fremskridtene mod
balance mellem indtægter og udgifter. Kommissionen havde i sit forslag lagt stor
vægt på analyser af væksten i landenes udgifter, men den dominerede holdning i
landene er altså, at der skal foretages en pragmatisk helhedsvurdering, som ind-
drager både den strukturelle saldo og udgiftsudviklingen. Der tegner sig også
enighed om, at det relevante mål for de offentlige udgifter skal ekskludere kon-
junkturbetingede ændringer i udgifter til ledige. Det er for at sikre, at de automati-
ske stabilisatorer kan slå igennem og f.eks. styrke beskæftigelsen under en lav-
konjunktur.
Der skal blandt andet arbejdes videre med spørgsmålet om, hvornår en afvigelse
fra tilpasningen mod de mellemfristede budgetmål kan siges at være signifikant –
dvs. hvornår et land ikke gør nok for at opnå balance på sine finanser – og der-
med udløse yderligere skridt, f.eks. i form af en henstilling.
Der skal også arbejdes videre med taskforcens anbefaling om, at lande med en
offentlig gæld på over 60 pct. af BNP eller udtalte risici i forhold til finansernes
langsigtede holdbarhed skal sikre en tilpasning mod de mellemfristede mål, der er
hurtigere end de 0,5 pct. af BNP om året.
Vedrørende ændringen af stabilitets- og vækstpagtens korrigerende del kan jeg
sige følgende:
På basis af de igangværende forhandlinger i rådsarbejdsgruppen tegner der sig
et flertal for at introducere en numerisk hovedregel for gældsnedbringelse, som
skal indgå i en helhedsvurdering af gældsnedbringelsen, men den konkrete ope-
rationalisering diskuteres fortsat i arbejdsgruppen.
Kommissionens konkrete forslag til en sådan hovedregel for gældsnedbringelse
er, at et land overholder traktatens regel om en gæld, der er under 60 pct. af BNP
eller falder tilstrækkelig hurtigt, hvis forskellen mellem gældskvoten og 60 pct. af
BNP er reduceret med 1/20 om året over de seneste tre år, dvs. en nedbringelse
på ca. 2 pct. af BNP årligt for en gæld på f.eks. 100 pct. af BNP.
Der tegner sig enighed om, at der skal foretages en helhedsvurdering, hvor alle
relevante faktorer – som foreslået af Kommissionen – skal tages i betragtning,
men der skal altså arbejdes videre med de nærmere betingelser.
Vedrørende krav til EU-landenes budgetmæssige rammer kan jeg sige følgende:
På basis af de indledende drøftelser i rådsarbejdsgruppen tegner der sig enighed
om, at det skal være et EU-minimumskrav, at EU-landene skal have nationale
numeriske finanspolitiske regler, mens udformningen, håndhævelsen og over-
vågningen af sådanne regler naturligvis er national kompetence.
641
 EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 264: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 14/1-2011
15. Europaudvalgsmøde 14/1-11
Et eksempel på en numerisk regel er et mål om strukturel balance på de offentlige
finanser fra og med et givet år eller f.eks. et loft for væksten i det samlede offentli-
ge forbrug. De numeriske finanspolitiske regler vil formentlig skulle dække alle
niveauer af den offentlige sektor. Der skal dog ikke nødvendigvis være tale om en
specifik finanspolitisk regel for hver delsektor.
Med hensyn til de prognoser, som ligger til grund for den økonomiske politik, for-
ventes der bl.a. at kunne opnås enighed om, at landene skal udarbejde følsom-
hedsanalyser i den finanspolitiske planlægning, der analyserer effekter af alterna-
tive økonomiske scenarier.
Der er lagt op til, at der skal foretages en jævnlig vurdering af EU-landenes fi-
nanspolitiske rammer, og den første vurdering vil finde sted i 2011. Vurderingen
vil eventuelt medføre landespecifikke konklusioner og anbefalinger, der kan indgå
i vurderingen af stabilitets- og konvergensprogrammerne i starten af 2012.
Der skal bl.a. arbejdes videre med at afklare kravene til landenes tilvejebringelse
af statistik vedrørende de offentlige finanser, herunder typen og frekvensen for de
finanspolitiske data, samt for hvilke niveauer af den offentlige sektor data skal
tilvejebringes.
Punktet vedrørende effektiv håndhævelse af budgetovervågningen forelægges
som nævnt til orientering.
Der arbejdes på en forordning, der udmønter taskforcens forslag om nye økono-
miske sanktioner for eurolandene i stabilitets- og vækstpagten. Der henvises til de
tidligere orienteringer af udvalget. Danmark har ikke stemmeret i forhold til denne
forordning.
FO
Med hensyn til de tre første punkter forelægger regeringen som nævnt forhand-
lingsoplæg.
Regeringen kan – i overensstemmelse med den danske holdning til taskforcerap-
porten – generelt støtte de forslag til retsakter, som på basis af de igangværende
tekniske drøftelser kan ventes forelagt Økofin med henblik på politisk enighed i
februar og marts, og som udmønter taskforcens anbefalinger i konkrete ændrin-
ger af Kommissionens forslag til retsakter. Forslagene ligger generelt inden for
rammerne af forhandlingsoplægget til dansk holdning.
Regeringen kan således støtte rådsarbejdsgruppens ventede forslag til forordning
om den forebyggende del af stabilitets- og vækstpagten, idet regeringen især
lægger vægt på, at EU-landene skal styrke arbejdet for at opnå de mellemfristede
mål om strukturel balance, særligt via styrket konsolidering i gode tider, således at
landene sikrer sig en bedre mulighed for at kunne gøre en indsats for vækst og
beskæftigelse under lavkonjunkturer og kriser. Regeringen kan konkret støtte, at
vurderingen af tilpasningen mod landenes mellemfristede budgetmål skal base-
res på en helhedsvurdering, hvor struktursaldoen er hovedindikator, og hvor man
inddrager en analyse af udviklingen i de offentlige udgifter fraregnet diskretionære
skatteændringer. Regeringen lægger vægt på og har arbejdet aktivt for, at målet
for de offentlige udgifter, som inddrages i denne analyse, ekskluderer konjunktur-
betingede udgifter til ledige, så de automatiske stabilisatorer kan slå igennem og
f.eks. styrke beskæftigelsen i en lavkonjunktur.
642
 EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 264: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 14/1-2011
15. Europaudvalgsmøde 14/1-11
Regeringen støtter også rådsarbejdsgruppens ventede forslag til forordning om
den korrigerende del af pagten. Regeringen kan konkret støtte en numerisk ho-
vedregel for gældsnedbringelse på linje med Kommissionens forslag, og vi læg-
ger vægt på og arbejder for, at landenes efterlevelse af gældskriteriet baseres på
en helhedsvurdering, der inddrager både en hovedregel for gældsnedbringelse
og alle relevante faktorer, herunder konjunkturudviklingen, idet denne regel ikke
utilsigtet bør have procykliske effekter.
Regeringen støtter endvidere rådsarbejdsgruppens ventede forslag til direktiv om
krav til EU-landenes budgetmæssige rammer og kan konkret støtte, at der define-
res fælles principper eller krav til de nationale finanspolitiske rammer. Regeringen
arbejder for, at kravene vedrørende statistik for de offentlige finanser står mål
med merværdien og omkostningerne ved at tilvejebringe disse data.
Forslaget til forordning om effektiv håndhævelse af budgetovervågningen i euro-
området vedrører som sagt kun eurolandene, og derfor har Danmark ikke stem-
meret. Regeringen kan dog principielt støtte en styrkelse af sanktioner for euro-
landene i form af deponeringer og bøder, der betales fra det enkelte euroland.
Jeg vil som nævnt vende tilbage til udvalget om forslagene angående makroøko-
nomiske ubalancer, når det bliver relevant.
Formanden
pegede på, at såvel formuleringerne i samlenotatet som i det
mundtlige oplæg vedrørende FO-punkterne var svært gennemskuelige, og
bad finansministeren overveje for fremtiden at anvende en mere letforståelig
fremstillingsform.
Pia Adelsteen
tilsluttede sig formandens bemærkninger. Hun mente, man
skulle være økonom for at forstå halvdelen af, hvad der var blevet sagt. Men
ikke desto mindre havde hun en klar holdning til punktet. Hun forstod, at man
nu indfører en numerisk regel, og så gives der nationalstaten en lille smule
frihed til udformningen og overvågningen, men det hele bærer gevaldigt præg
af, at man er på vej til at lave en fælles, overordnet finanspolitik. Det er Dansk
Folkeparti modstander af, ligesom det var modstander af taskforcen.
Finansministeren siger, at det kompromis, man er nået frem til, er en pragma-
tisk helhedsvurdering af de enkelte landes indsats. Hun tænkte på, at man i
forbindelse med sanktioner også anvendte ordet pragmatisk, og spurgte, om
det er det, man vil videreføre, idet hun i den forbindelse pegede på, at man
aldrig havde indført sanktioner. Eller har man trods alt lært af erfaringerne?
Kim Mortensen
henviste til, at man havde været igennem denne diskussion i
Europaudvalget flere gange, og spurgte, hvilke ændringer der gør, at finans-
ministeren nu forelægger et nyt forhandlingsoplæg. Som han læste det, be-
vægede man sig inden for det mandat, finansministeren havde fået. Ligesom
tidligere vil Socialdemokraterne selvfølgelig støtte forhandlingsoplægget.
Han var glad for, at finansministeren lagde vægt på, at der foretages en hel-
hedsvurdering, når det handler om efterlevelse af gældskriterierne, så landet
kan føre en aktiv og ekspansiv erhvervspolitik. Det er vigtigt, at vi holder øje
643
 EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 264: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 14/1-2011
15. Europaudvalgsmøde 14/1-11
med udviklingen og sikrer, at man ikke fra EU's side om nogle år lægger bin-
dinger på landenes mulighed for at føre en selvstændig politik.
Pia Olsen Dyhr
var tilfreds med, at finansministeren løbende ville forelægge
forhandlingsoplæg i sagen.
Hun bad ham bekræfte, at foranstaltningerne ikke må have en procyklisk ef-
fekt.
Hun fik bekræftet i samlenotatet, at sanktionerne kun gælder eurolandene.
Hun opfordrede finansministeren til at lægge vægt på vækst og jobskabelse.
Hun pegede på, at der har været problemer i Grækenland og Irland, og nu
står Portugal og måske Spanien for tur, og pointerede, at det også giver pro-
blemer for Danmark, hvis der kommer uro i eurozonen.
Frank Aaen
sagde, at Enhedslisten er fundamentalt imod den økonomiske
politik, der føres i EU med stram budgetdisciplin, nedskæringer i det offentlige
og forhøjelse af pensionsalderen, og derfor går imod regeringens forhand-
lingsoplæg.
Niels Helveg Petersen
kunne støtte forhandlingsoplægget og arbejdsgrup-
pens forventede forslag til forordning. Han pointerede, at det er vigtigt, at man
relativt hurtigt når til et resultat, idet der stadig væk er uro om euroen.
Finansministeren
indrømmede, at der er tale om svært stof, men mente, det
kan være vanskeligt at fremstille det mere letforståeligt, hvis man samtidig
skal være præcis. Det er især svært at holde de forskellige foranstaltninger
ude fra hinanden. Men man vil naturligvis bestræbe sig på at gøre det så for-
ståeligt som muligt.
I svaret til Pia Adelsteen erklærede finansministeren sig som tilhænger af, at
de enkelte lande kan fastsætte et numerisk mål, således at man kan måle, i
hvilket omfang de opfyldte det.
Når han taler om en pragmatisk helhedsvurdering, er det fordi det ikke er altid,
de forskellige indikatorer entydigt peger i samme retning.
Han bekræftede over for Kim Mortensen, at regeringen holder sig inden for de
tidligere forelagte forhandlingsoplæg, men regeringen vil løbende komme til-
bage til Europaudvalget og redegøre for status.
Han var enig med Pia Olsen Dyhr i, at foranstaltningerne ikke må have en
procyklisk effekt.
Når man taler om vækst og beskæftigelse, er det fordi man udover at føre en
holdbar finanspolitik må gennemføre reformer på arbejdsmarkedet, specielt i
en række sydeuropæiske lande.
Problemerne i Irland og Portugal og Spanien eller hvem der måtte komme i
skudlinjen senere, må klares ved hjælp af den europæiske stabilitetsmeka-
nisme. Vi er med i det arbejde, selv om den kun gælder eurolandene. Når re-
sultatet foreligger, må vi tage stilling til, hvordan vi eventuelt vil deltage kon-
kret. Finansministeren tilføjede, at han kunne læse i aviserne, at den europæ-
iske centralbank har rejst spørgsmålet, om de foreslåede foranstaltninger er
644
 EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 264: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 14/1-2011
15. Europaudvalgsmøde 14/1-11
tilstrækkelige. Det ideelle ville være, om man på en og samme gang kunne få
løst problemerne, sådan at man ikke kommer ud for, at kanonen først rettes
mod et land og så mod et andet. Det vil Trichet sikkert sige noget om på
rådsmødet.
Pia Olsen Dyhr
bad om, at Europaudvalget får et notat, når der fra den euro-
pæiske centralbank kommer noget nærmere om, hvordan man kan undgå, at
kanonerne først rettes mod et land og så mod et andet.
Pia Adelsteen
var ikke uenig i, at det er klogt at sætte sig mål, men det skal
være landene selv, der gør det.
Når finansministeren siger, der er brug for reformer på arbejdsmarkedet i de
sydeuropæiske lande, er det tegn på, at når man er en del af euroen, er der
brug for en overordnet finanspolitisk styring, hvor EU går ind og blander sig,
hvilket Dansk Folkeparti er modstander af.
NOT
Finansministeren
ville fremsende det notat, Pia Olsen Dyhr bad om vedrørende
den europæiske centralbanks ønsker til eurolandene.
I svaret til Pia Adelsteen understregede finansministeren, at det er den euro-
pæiske centralbank, der fører pengepolitikken, mens det er landene selv, der
fører finanspolitik, som dog skal holde sig inden for de rammer, der er fastsat i
vækst- og stabilitetspagten. Som nævnt mente finansministeren, det er fint at
have numeriske målsætninger, men det er de enkelte lande, der fastsætter
dem. Naturligvis er det svært, for de enkelte lande vil have en tendens til at
fastsætte målsætninger, som de i forvejen opfylder.
Formanden
konkluderede, at der ikke var konstateret et flertal imod regerin-
gens forhandlingsoplæg, idet dog Dansk Folkeparti og Enhedslisten havde
ytret sig imod det.
645
 EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 264: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 14/1-2011
15. Europaudvalgsmøde 14/1-11
Punkt 2. Samråd med undervisningsministeren vedr. samrådsspørgsmål
D om SU-reglerne for udenlandske studerende i Danmark
EUU alm. del (10) – samrådsspørgsmål D
Samrådsspørgsmålet havde følgende ordlyd:
”Ministeren bedes redegøre for SU-reglerne for studerende indskrevet ved dan-
ske universiteter med statsborgerskab i andre EU-medlemslande, samt hvor re-
geringen mener ordningen bliver misbrugt eller omgået. Ser ministeren en mulig-
hed for, at Danmark kan ændre reglerne i opholdsdirektivet, eller ser regeringen
en mulighed for nationalt at ændre reglerne, så der inden for opholdsdirektivets
grænser kan laves et sæt regler for danske EU-borgere og et andet sæt regler for
EU-borgere med statsborgerskab i andre medlemslande?”
Kim Mortensen
begrundede samrådsspørgsmålet, idet han henviste til, at
regeringspartiet Venstre før juleferien kom med et forslag om at fratage ud-
lændinge – herunder EU-borgere – muligheden for at få SU, begrundet i at
der foregik omfattende omgåelser af SU-reglerne. Desuden henviste han til,
at det fremgår af dagspressen, at regeringen har nedsat et udvalg, der skal
finde ud af, hvordan man kan ændre reglerne, således at man omgår reglerne
for, hvad EU-borgere kan få af ydelser. Han mente, det strider mod intentio-
nen i EU om, at EU-borgerne skal kunne bevæge sig frit over grænserne.
Undervisningsministeren:
Tak fordi jeg må have lov til at komme og redegø-
re for spørgsmålet, som er en anelse mere kompliceret, end det måske frem-
går af dagspressen.
Vi ønsker naturligvis ikke at omgå EU-reglerne. Regeringen har i øvrigt et
meget tæt samarbejde med Europaudvalget om Europapolitikken og er loyal
over for Fællesskabet.
SU-systemet spiller en vigtig rolle i at give alle unge adgang til uddannelse. Et
hovedformål er, at ingen skal fravælge at tage en uddannelse af økonomiske
grunde.
Udgangspunktet for det danske SU-system er, at SU kun gives til danske stats-
borgere og andre med særlig og reel tilknytning til Danmark.
Det er således kun danske statsborgere og udlændinge, der opfylder særlige reg-
ler, der kan få dansk SU. Udlændinge, der kommer til Danmark alene for at stu-
dere, kan som hovedregel ikke få SU, sådan som situationen er i dag.
Med hensyn til SU-reglerne for studerende med statsborgerskab i andre EU-
lande kan jeg sige følgende:
De særlige regler, der ligestiller udlændinge med danskere hvad angår retten til
SU, kan opdeles i
Regler der gælder for alle udlændinge, herunder EU-borgere.
646
 EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 264: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 14/1-2011
15. Europaudvalgsmøde 14/1-11
Regler der giver EU-borgere og deres familiemedlemmer en udvidet ret til
SU.
Hvad angår regler, der gælder for alle udenlandske statsborgere, kan jeg sige
følgende:
Udenlandske statsborgere – uanset nationalitet – ligestilles med danske statsbor-
gere SU-mæssigt, hvis de:
Er omfattet af integrationslovens regler.
Tilhører det danske mindretal i Sydslesvig.
Er islandske statsborgere og var bosat i Danmark i perioden 1936-1946.
Er kommet til Danmark med forældrene før det 20. år.
Er gift med en dansk statsborger og bosat i Danmark i mindst 2 år.
Har boet i Danmark i mindst 2 år og har haft mindst 30 timers erhvervsarbej-
de i Danmark.
Har haft bopæl i Danmark mindst 5 år uden at have taget ophold med henblik
på uddannelse.
Det var måske meget godt at få det på skrift, så mit talepapir vil blive oversendt.
Disse regler er fastsat nationalt og kan – inden for de internationale forpligtelser,
vi har tilsluttet os – ændres nationalt. Formålet er at give udenlandske stats-
borgere, der har særlig tilknytning til Danmark, de bedste muligheder for at blive
integreret og komme til at arbejde i det danske samfund.
Hvad angår regler der alene gælder for EU-borgere og deres familiemedlemmer,
kan jeg sige følgende:
EU-borgere og deres familiemedlemmer ligestilles herudover SU-mæssigt med
danske statsborgere, hvis de:
Er/har været arbejdstager eller selvstændig erhvervsdrivende i Danmark.
Har været bosat i Danmark i 5 år.
Er barn – det gælder også ikke-EU-statsborgere – af en EU- eller EØS-stats-
borger, der er arbejdstager eller selvstændig erhvervsdrivende i Danmark.
Er ægtefælle – det gælder også ikke-EU-statsborgere – til en EU- eller EØS-
statsborger, der er arbejdstager eller selvstændig erhvervsdrivende i Dan-
mark.
Er forælder – det gælder også ikke-EU-statsborgere – til en EU- eller EØS-
statsborger, der er arbejdstager eller selvstændig erhvervsdrivende i Dan-
mark,
Er familiemedlem – det gælder også ikke-EU-statsborgere – til EU- eller
EØS-statsborger og har været bosat i Danmark i mindst 5 år.
Jeg er tilfreds med gennemgangen, men det er meget svært at læse det op. Det
kan jeg mærke nu.
Reglerne om ligestilling af EU-borgere og deres familiemedlemmer følger direkte
af EU-retten.
647
 EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 264: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 14/1-2011
15. Europaudvalgsmøde 14/1-11
Man kan spørge: Hvor mange udlændinge får dansk SU? I 2009 var der ca.
17.000 udenlandske statsborgere, der modtog SU, ud af 330.000 SU-modtagere.
Altså ca. 5,2 pct. af SU-modtagerne er udenlandske statsborgere. Heraf var ca.
12.200 ligestillet og modtog SU efter de nationalt fastsatte kriterier. En del af de
personer, der er ligestillet efter nationale regler, vil dog også opfylde betingelserne
om ligestilling efter EU-rettens regler.
I størrelsesordenen 3.200 var ligestillet og modtog SU i medfør af internationale
konventioner mv. Det er f.eks. personer omfattet af integrationsloven, medlemmer
af det danske mindretal i Sydslesvig og islændinge bosat i Danmark i perioden
1936-1946.
Og knap 1.500 udenlandske statsborgere var ligestillet og modtog SU i medfør af
EU-retten.
Det er altså en forholdsvis lille gruppe af de udenlandske statsborgere, der får
SU, der er ligestillet efter EU-rettens regler. Men som nævnt opfylder en del af de
ansøgere, der i dag ligestilles efter vores egne nationale regler, sandsynligvis
også betingelserne for at blive ligestillet efter EU-rettens regler. Selv om man æn-
drede vore nationale regler, ville en del af de 12.200 alligevel have ret i henhold til
EU-retlige regler.
Man kan have forskellig holdning til reglerne og EU-Domstolens praksis, men jeg
har ikke kendskab til misbrug eller omgåelse af reglerne. EU-borgerne bruger EU-
reglerne, som de er. Det forudsætter vi, for ellers er det mit eget system, der skal
gribe ind. Så skal de jo ikke have SU.
Danmark kan ikke inden for EU-opholdsdirektivets rammer stramme reglerne for
ligestilling af EU-borgere yderligere. Vi er gået så langt, som vi kan.
EU-opholdsdirektivet giver medlemsstaterne mulighed for at afskære adgang
netop til studiestøtte for de EU-statsborgere og deres familiemedlemmer, der ikke
er arbejdstagere eller selvstændige erhvervsdrivende. Den mulighed for at kvalifi-
cere adgangen til SU-systemet har vi udnyttet i Danmark. EU-statsborgere og
deres familiemedlemmer, der ikke er økonomisk aktive i Danmark, dvs. ikke er
arbejdstagere eller selvstændige erhvervsdrivende, kan således først få SU efter
fem års sammenhængende ophold i Danmark.
Vi kan ikke nationalt ændre reglerne, så der inden for opholdsdirektivets grænser
laves et sæt regler for danske EU-borgere og et andet sæt reger for EU-borgere
med statsborgerskab i andre medlemslande. EU/EØS-borgere, der ligestilles med
danske statsborgere i SU-mæssig henseende efter EU-reglerne, skal have SU på
samme vilkår som danske statsborgere.
Vi kan heller ikke på egen hånd ændre opholdsdirektivet. Det kan alene ske i EU-
regi.
Vi har på anden vis søgt at sikre, at dansk SU alene gives til personer med reel
tilknytning til Danmark.
Udenlandske statsborgere, der ligestilles efter de førstnævnte, nationale regler,
har således alene ret til SU til uddannelse i Danmark. Uddannelse i Danmark skal
give mulighed for beskæftigelse her i landet.
648
 EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 264: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 14/1-2011
15. Europaudvalgsmøde 14/1-11
Danske statsborgere og udenlandske statsborgere, der ligestilles efter EU-retten,
har derimod ret til SU til uddannelse både i Danmark og i udlandet.
Vi stiller imidlertid som betingelse for alle, der søger SU til en hel uddannelse i
udlandet, at de har opholdt sig i Danmark i mindst to år inden for de sidste ti år.
Vi synes, det er rimeligt at stille dette krav. Det udelukker børn af danskere, der er
flyttet mere eller mindre permanent til udlandet, fra at få SU til en uddannelse i
udlandet. Det samme gælder øvrige EU-borgere og deres børn.
Kommissionen har dog den opfattelse, at et sådant krav ikke er foreneligt med
EU-retten. Kommissionen har derfor for nyligt anlagt sag mod Nederlandene om
et tilsvarende nederlandsk bopælskrav i forbindelse med studiestøtte til uddan-
nelse i udlandet. Kommissionen argumenterer i denne sag for, at bopælskravet er
i strid med EUF-traktatens artikel 45 om arbejdskraftens fri bevægelighed og arti-
kel 7, stk. 2, i Rådets forordning 1612/68 om arbejdskraftens frie bevægelighed
inden for EU.
Danmark har afgivet indlæg til støtte for Holland i sagen.
Europaudvalget har modtaget notat om sagen, og jeg vil senere orientere Euro-
paudvalget mundtligt herom.
Ser vi på mulighederne for regelændringer må vi se på både opholdsdirektiv og
nationale regler.
Som jeg nævnte tidligere, har EU/EØS-borgere ret til SU på samme vilkår som
danske statsborgere, hvis de opfylder betingelserne efter EU-retten. Vi kan altså
ikke fastsætte regler, der kun gælder for denne gruppe.
Vi kan derimod godt – inden for de bindinger internationale forpligtelser giver –
justere de nationale regler for at blive ligestillet med danske statsborgere til SU.
De nationale regler, vi kan overveje, er reglerne om, at:
Være kommet til Danmark med forældrene før det 20. år.
Være gift med en dansk statsborger og bosat i Danmark i mindst 2 år.
Have boet i Danmark i mindst 2 år og have haft mindst 30 timers erhvervs-
arbejde i Danmark.
Have bopæl i Danmark i mindst 5 år uden at have taget ophold med henblik
på uddannelse.
Derimod mener jeg ikke, at vi bør overveje at skærpe kravet for dem, der er om-
fattet af integrationsloven, tilhører det danske mindretal i Sydslesvig eller er is-
landske statsborgere, der var bosat i Danmark i løbet af perioden 1936-1946.
Med hensyn til udvalgsarbejdet om udlændinges ret til velfærdsydelser kan jeg
sige følgende:
Danmark har et veludbygget, skattefinansieret velfærdssystem. Et kendetegn ved
systemet er, at alle borgere typisk har samme ret til velfærdsydelser, uanset hvor
meget man har bidraget til finansieringen. Øget globalisering, tilgang af internatio-
nal arbejdskraft og migration kan imidlertid skabe pres på de danske velfærds-
ydelser.
649
 EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 264: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 14/1-2011
15. Europaudvalgsmøde 14/1-11
Selv om vi har klaret os bedre gennem den globale økonomiske krise end mange
andre lande, har vi stadig væk brug for at prioritere, hvordan ressourcerne bru-
ges.
Vi har derfor – i forlængelse af aftalerne om finansloven for 2011 – igangsat et
arbejde for at belyse udlændinges adgang til og forbrug af indkomstoverførsler og
velfærdsydelser i Danmark og i udlandet. Vi vil også undersøge, om adgangen
hertil i højere grad kan baseres på et optjeningsprincip.
Vi vil i det arbejde også se nærmere på de danske regler for, at udenlandske
statsborgere kan få adgang til SU til en uddannelse i Danmark og i udlandet.
Vi er til alle tider optaget af at bruge SU-midlerne bedst muligt. Det er også grund-
laget for regeringens SU-udspil: ”SU, der skaber vækst og beskæftigelse” med
underoverskriften ”– bedre brug af SU-midlerne”.
Kim Mortensen
takkede for gennemgangen og bad om at få undervisnings-
ministerens talepapir oversendt, idet der er tale om ret komplicerede regler.
Han pointerede, at det var en ordfører for regeringspartiet Venstre, der kom
med udspillet om, at man skulle fjerne SU fra udenlandske statsborgere, idet
ordføreren mente, at i en tid, hvor vi skal prioritere hårdt, må vi se kritisk på,
om man fortsat skal give verdens mest generøse studiestøtte til personer, der
ikke har dansk statsborgerskab. Han tolkede det, undervisningsministeren
sagde, sådan, at det er et forslag, der ikke har nogen gang på jorden, hvis
man skal overholde EU-retten.
Så siger undervisningsministeren, at regeringen har nedsat et udvalg, der skal
se på, hvordan man kan gøre det alligevel. Han ville gerne vide, hvad kom-
missoriet er for det udvalg. Regeringen har jo selv forhandlet opholdsdirekti-
vet, som Europaudvalget har givet mandat til i flere omgange, så det kan ikke
komme bag på regeringen, at det rent faktisk har nogle konsekvenser for
Danmark. Der må vel ligge andet til grund for udvalgsnedsættelsen, end at
der er et af finanslovspartierne, som har et anstrengt forhold til udlændinge i
Danmark.
Kim Mortensen spurgte, om udvalgsarbejdet også går ud på at undersøge,
hvordan man kan omgå de internationale konventioner, Danmark har tilsluttet
sig.
Endelig spurgte han, om regeringen er enig med Venstre i ambitionen om at
fratage udenlandske statsborgere i Danmark muligheden for at få SU.
Bjarne Laustsen
gik ud fra, at regeringen vil overholde EU-retten, og at man i
givet fald vil drøfte eventuelle ændringer i SU-reglerne med det brede flertal,
der står bag den nuværende SU-ordning.
Da Bertel Haarder var undervisningsminister, mente han, at det var rigtigt
godt for Danmark, at der ikke var nogen begrænsninger på udlændinges ret til
at få SU, og at det også gik den anden vej, samt at det var en del af mobilite-
ten.
650
 EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 264: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 14/1-2011
15. Europaudvalgsmøde 14/1-11
Han spurgte, hvor meget det koster Danmark at give SU til udenlandske stu-
derende, og hvor stor støtte danske studerende får fra andre landes statskas-
ser, når de rejser ud.
Han forstod ikke, hvorfor Venstre kom med den udmelding, idet det har en
helt anden holdning, når det drejer sig om arbejdsgivernes elevrefusion inden
for landbruget, hvor de landbrugsskoler, som har mange udenlandske stude-
rende, får betaling efter taxameterprincippet.
Pia Adelsteen
gjorde opmærksom på, at Dansk Folkeparti bestemt ikke er
enig i opholdsdirektivet. Det er bl.a. derfor, man har lavet et optjeningsprincip i
forbindelse med børnepenge. Hun syntes, det var meget fornuftigt, at man
også kiggede på SU-reglerne. Alternativet er jo, at man helt opgiver SU-
systemet, som vi selv har indført og også selv kan fjerne igen. Det ønsker
Dansk Folkeparti ikke, idet det ønsker, at danske unge uanset forældreind-
tægt kan få en ordentlig uddannelse i Danmark eller i udlandet. Vi vil gøre
systemet så godt som muligt for danske unge, men hvis vi skal sørge for SU
til alle børn i verden, så får vi problemer.
Hun roste regeringen for at være gået ind i den hollandske sag og støtte Hol-
land.
Hun bad undervisningsministeren opsummere, hvilke nationale regler vi
egentlig har mulighed for at ændre. Hun forstod, at det bl.a. drejer sig om den
5-årige bopælspligt og reglen om, hvor længe man skal have været i landet.
Formanden
gjorde opmærksom på, at udvalget havde modtaget et notat om
EU-Domstolssagen vedrørende Holland på almindelig del, bilag 150.
Nanna Westerby
regnede med, at hvis regeringen gerne ville have forslaget
igennem, måtte det ske i de SU-forhandlinger, der forgår mellem forligsparti-
erne bag SU-ordningen.
Hun fremhævede, at der er en særlig gruppe af udlændinge, som har boet i
Danmark i mange år og opfatter sig selv som danske, selv om de ikke er dan-
ske statsborgere. Det kan være folk, som har asyl, eller folk, der er blevet fa-
miliesammenført. Hun ville gerne have bekræftet, at disse folk, som er omfat-
tet af integrationsloven, ikke rammes af ideen om at fratage udenlandske
statsborgere muligheden for at få SU.
Hun pointerede, at ideen meget vel kan komme til at ramme folk, der har boet
i Danmark i nogle år, inden de begyndte at studere, og som har tænkt sig at
blive boende i Danmark, hvis man behandler dem ordentligt. Hun spurgte, om
det ikke bekymrede undervisningsministeren, at det ville gøre det sværere for
dem at få en uddannelse.
Frank Aaen
ville gerne have undervisningsministeren til at uddybe sine be-
mærkninger om et optjeningsprincip.
Niels Helveg Petersen
spurgte, hvornår det nedsatte udvalg ventes at afslut-
te sit arbejde. Han gik ikke ud fra, at man kunne nå at lave lovgivning på
grundlag af udvalgsarbejdet i indeværende folketingssaling.
651
 EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 264: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 14/1-2011
15. Europaudvalgsmøde 14/1-11
Desuden spurgte han, om regeringen havde gjort sig nogen overvejelser om,
hvilke besparelser man kunne opnå på dette område.
NOT
NOT
Undervisningsministeren
lovede Kim Mortensen at oversende sit talepapir til
Europaudvalget.
Hun lovede ham også at oversende kommissoriet for udvalget. Nu er der nedsat
et udvalg, som ret bredt skal se på velfærdsydelser og sociale goder til udlændin-
ge for at se, om der er nogle områder, hvor der sker en uhensigtsmæssig udbeta-
ling eller et dræn på de offentlige kasser til personer, der sådan set ikke er en del
af det danske samfund.
Undervisningsministeren pegede – inden man bliver alt for forarget – på, at vi har
indskrænket muligheden for at få SU før. Hun tilføjede, at der vel ikke er nogen i
SU-forligskredsen, hvortil SF hører, som har lyst til at betale en hel masse penge
til unge, som det danske samfund ikke får nogen nytte af.
Med hensyn til om hun var enig med Venstre, sagde hun, at hun nærede utroligt
varme følelser over for dette parti, og hun var enig i den målsætning, som Ven-
stres SU-ordfører havde givet udtryk for. Den gik nemlig ikke ud på, at man skulle
fratage alle udenlandske statsborgere adgangen til SU. Ordførerens intention var
at lægge et vist pres på regeringen, forud for at regeringen kom med sit udspil, og
at spørge, hvad der er rimeligt.
Det regnestykke, som Bjarne Laustsen efterlyser, ser nok ikke alt for godt ud. Hun
havde ikke regnet ud, hvor meget man eventuelt kunne spare på SU-en, men det
samlede beløb, Danmark bruger på SU til udenlandske statsborgere, er 648 mio.
kr. Nogle af dem skal helt klart have pengene, men der er alligevel tale om et stort
beløb.
Undervisningsministeren var klar over, at Bjarne Laustsen benyttede enhver lej-
lighed til at drille hende med elevrefusionen på landbrugsskolerne, hvor de to
havde ret forskellige opfattelser. Det spørgsmål er behandlet i globaliseringsfor-
ligskredsen, hvor Socialdemokraterne har indgået et forlig med regeringen, hvilket
Bjarne Laustsen er klar over.
Hun sagde i anledning af Pia Adelsteens bemærkninger, at hvis Kommissionen
får ret, kommer hele ordningen under pres.
De fire nationale regler, som man kan overveje at ændre, drejer sig om, at man er
komme til Danmark med forældrene før det 20. år, at man er gift med en dansk
statsborger og har været bosat i Danmark i mindst to år, at man har boet i Dan-
mark i mindst to år og har haft mindst 30 timers erhvervsarbejde om ugen, og at
man har haft bopæl i Danmark mindst 5 år uden at have taget ophold med hen-
blik på uddannelse.
Det var det, der lå i hendes bemærkninger om et optjeningsprincip, sagde hun til
Frank Aaen.
Undervisningsministeren sagde i svaret til Nanna Westerby, at når man havde
taget spørgsmålet op i finanslovsforhandlingerne frem for i SU-forligskredsen, var
det fordi det indgik i det samlede billede af, hvilke beløb der går til udlændinge på
forskellige områder. Når man bliver færdige med det arbejde, vil resultatet blive
652
 EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 264: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 14/1-2011
15. Europaudvalgsmøde 14/1-11
forelagt i SU-forligskredsen. Forhandlingerne i SU-forligskredsen er lidt komplice-
rede, så det kan godt komme til at tage lidt tid, inden man bliver helt enige.
Personer, der er omfattet af integrationsloven, er ikke undervisningsministerens
bord. Deres adgang til sociale ydelser hviler på international ret.
Der vil altid være en risiko for, at de ikke vil bo i Danmark, hvis man fratager nogle
muligheden for at få SU, men hun pegede på, at da man for nogle år siden ophør-
te med den praksis, hvorefter det var gratis for udlændinge at studere i Danmark,
skete der ikke det, at der kom færre udenlandske studerende til Danmark; tvært-
imod kom der flere.
Hun syntes, det var godt, at regeringen nu gennemgår ordningen og ser, om der
er nogle steder, hvor ydelserne er i strid med princippet om fairness.
Undervisningsministeren svarede Niels Helveg Petersen, at man ikke i sagen om
SU har gjort sig nogen overvejelser i regeringen om, hvor mange penge man
eventuelt kan spare.
Hun forventede, at udvalget ville være færdigt med sit arbejde i marts, så der
kunne ikke blive tale om lovgivning før i næste folketingssamling.
Kim Mortensen
sagde, at der var den fordel ved at tage et sådant samråd i
Europaudvalget, at Europaudvalget beskæftigede sig med, hvad Danmark
som medlem af det europæiske fællesskab vil lægge navn til. Han syntes, det
parti, som undervisningsministeren er så glad for, kammer over og fremmaner
et udlændingespøgelse, når man fremstiller det som en katastrofe, at EU har
nogle regler om, at EU-borgerne skal kunne vandre frit over grænserne, og at
lønmodtagere fra f.eks. Tyskland kan bosætte sig her i landet og få ret til at få
ydelser, herunder ydelser i forbindelse med en uddannelse i Danmark. Det er
jo selve princippet i dansk Europapolitik, som Venstre også går ind for. På
denne baggrund bad han undervisningsministeren tilkendegive, om hun er
enig i, at Danmark skal overholde det opholdsdirektiv, som gælder, og de EU-
regler, der er, og om undervisningsministeren også er enig i intentionen i op-
holdsdirektivet.
Bjarne Laustsen
indrømmede, at han godt kunne lide at drille under-
visningsministeren, men han mente, spørgsmålet var relevant, idet regeringen
tilsyneladende på det område slet ikke er indstillet på at spare, når det drejer
sig om praktikanter inden for landbruget. Han tilføjede, at vi samtidig har 7-
9.000 unge danskere, som ikke kan få praktikpladser.
Pia Adelsteen
ville gerne have en oversigt over, hvilke SU-ydelser man ud-
betaler i andre EU-lande, og hvilke krav man stiller i forbindelse med udbeta-
ling til andre end egne statsborgere.
Undervisningsministeren
sagde, at vi skal behandle udlændinge ordentligt,
men vi skal heller ikke være så flinke, at vi fortolker reglerne meget mere lem-
peligt end alle andre lande.
Undervisningsministeren kunne helt uden at ryste på hånden bekræfte over
for Kim Mortensen, at hun var hundrede procent enig i, at Danmark skal over-
holde EU-reglerne. Men fortolkningen af EU-reglerne kan falde forskelligt ud i
653
 EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 264: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 14/1-2011
15. Europaudvalgsmøde 14/1-11
de forskellige lande. Som et konkret eksempel nævnte hun, at de hollandske
regler var skrappere end de danske.
NOT
Hun mindede Bjarne Laustsen om, at regeringen har en aftale med bl.a.
Socialdemokraterne om globaliseringspuljen, hvor man i efteråret gennemførte
nogle stramninger med hensyn til praktikpladser. Hun ville sende en oversigt over
reglerne på området.
Hun ville gerne lave en oversigt som den, Pia Adelsteen efterspurgte.
NOT
654