EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 239: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 10/12-10

Europaudvalget 2010-11 (1. samling)
EUU Alm.del Bilag 239
Offentligt

Europaudvalget

REFERAT

AF 11. EUROPAUDVALGSMØDE

Dato:

Tidspunkt:

Sted:

Til stede:

Fredag den 10. december 2010

Kl. 10.00

Vær. 2-133

Anne-Marie Meldgaard (S) formand, Kristian Jensen (V),

Flemming Møller (V), Pia Adelsteen (DF), Helle Sjelle

(KF), Kim Mortensen (S), Pia Olsen Dyhr (SF), Lone

Dybkjær (RV), Bjarne Laustsen (S), Per Clausen (EL),

Frank Aaen (EL)

Udenrigsminister Lene Espersen og fødevareminister

Henrik Høeg

Desuden deltog:

Punkt 1. Rådsmøde nr. 3058+3060 (almindelige anliggender og

udenrigsanliggender) den 13.-14. december 2010

Udenrigsministeren:

Jeg vil alene gennemgå de punkter på dagsordenen for

rådsmødet, som er af særlig interesse. De øvrige punkter på dagsordenen kan vi

selvfølgelig drøfte, hvis I ønsker det.

Denne gang er der to punkter til forhandlingsoplæg. Dagsordenspunkt 1: Forbe-

redelse af Det Europæiske Råd den 16.-17. december 2010 –- traktatændring, og

dagsordenspunkt 5: Udvidelsen – kandidatstatus for Montenegro.

De resterende punkter er alle til orientering.

1. Forberedelse af Det Europæiske Råd den 16.-17. december 2010

Udenrigsministeren:

Udover traktatændringen vedrørende den permanente

krisemekanisme, som jeg forelægger til forhandlingsoplæg under dagsordenens

punkt 1a, vil jeg sige et par ord om de øvrige punkter vedrørende dagsordenens

punkt 1: Forberedelse af Det Europæiske Råd den 16.-17. december 2010.

Finansministeren forelagde spørgsmålet om en permanent krisemekanisme for

udvalget i sidste uge. Der var på det Europæiske Råds møde i oktober bred enig-

hed om, at det er nødvendigt at etablere en permanent mekanisme til håndtering

af mulige kriser efter den nuværende midlertidige mekanismes udløb midt i 2013.

Med eurolandenes erklæring fra den 28. november om den permanente kriseme-

kanisme og efter Økofinrådsmødet den 7. december tegner der sig en bred enig-

hed om den overordnede udformning af mekanismen, som Det Europæiske Råd

ventes at vedtage. Den permanente mekanisme vil derefter skulle konkretiseres

yderligere i det nye år. I DER-formandens rapport nævnes det, at ikke-eurolande

vil kunne vælge at deltage i mekanismen på ad hoc basis. Selv om der tegner sig

en enighed om den overordnede udformning, må det stadig forventes, at en ræk-

ke af de centrale spørgsmål vil være genstand for drøftelse.

Udover den permanente mekanisme og traktatændringen vil Det Europæiske

Råd også skulle gøre status over arbejdet med at udmønte van Rompuy-

528

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 239: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 10/12-10

11. Europaudvalgsmøde 10/12-10

taskforcens forslag til styrket økonomisk samarbejde i konkrete ændringer af sta-

bilitets- og vækstpagten m.v. på basis af Kommissionens lovforslag. Endvidere vil

der muligvis være en drøftelse af de flerårige finansielle rammer, og det kan ikke

udelukkes, at EU’s budget for de kommende år kan komme op, særligt såfremt

Europa-Parlamentet mod forventning ikke godkender EU's budget for 2011. En-

delig ventes udenrigsrepræsentant Ashton at præsentere en første statusrapport

om EU’s forhold til sine strategiske partnere.

529

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 239: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 10/12-10

11. Europaudvalgsmøde 10/12-10

a) Traktatændring vedr. permanent krisemekanisme

–

Politisk drøftelse

Rådsmøde 3058+3060 – Bilag 1 (samlenotat side 2)

Det Europæiske Råd 16-17/12-10 – Bilag 1 (udkast til

kommenteret dagsorden af 16/11-10)

Det Europæiske Råd 16-17/12-10 – Bilag 2 (udkast til

konklusioner DER 16.-17/12-10)

Det Europæiske Råd 16-17/12-10 – Bilag 3 (F) (rapport fra

formanden for Det Europæiske Råd, 28/10)

Udvalgsmødereferater:

(behandlet 19/11 – referat foreligger endnu ikke)

Udenrigsministeren:

Lad mig starte med traktatændring vedrørende den per-

manente krisemekanisme.

Hovedemnet for mødet i Det Europæiske Råd vil være den overordnede udform-

ning af en permanent krisemekanisme samt traktatændring herom.

Formanden for Det Europæiske Råd, Herman van Rompuy, har udsendt et ud-

kast til rapport, der skitserer omridset af traktatændringen, som han ser det. Der

lægges op til, at traktatændringen vil kunne foretages i artikel 136, der vedrører

eurolandenes styrkelse og samordning af budgetdisciplin og udarbejdelse af poli-

tisk-økonomiske retningslinjer. Der er bred enighed om, at traktatændringen skal

være så simpel og kort som mulig. Traktatændringen kan specificere, at med-

lemslandene mellem sig kan etablere en mekanisme med henblik på at sikre fi-

nansiel stabilitet i euroområdet. Endvidere vil modtagelse af bistand fra mekanis-

men være underlagt bestemte betingelser.

Desuden er der bred enighed om, at den forenklede traktatændringsprocedure

anvendes til at gennemføre traktatændringen. Det er en forudsætning for anven-

delse af denne procedure, at der ikke er tale om udvidelse af EU’s kompetencer.

Da der lægges op til, at den permanente mekanisme vil blive oprettet på et mel-

lemstatsligt grundlag – det vil sige uden for traktaten – vil der ikke være tale om

udvidelse af EU’s kompetencer.

Den videre proces vil være, at Det Europæiske Råd i næste uge vil træffe afgø-

relse om indholdet i traktatændringen. Dernæst vil Europa-Parlamentet og Kom-

missionen skulle høres. Ifølge den forenklede traktatændringsprocedure vil Det

Europæiske Råd først derefter med enstemmighed kunne vedtage traktatændrin-

gen. Den endelige vedtagelse vil formentlig finde sted på Det Europæiske Råds

møde i marts. Den vedtagne traktatændring skal efterfølgende godkendes i alle

medlemslande i overensstemmelse med landenes respektive forfatningsmæssige

bestemmelser. I Danmark vil Justitsministeriet, som det er fast praksis, til sin tid

vurdere traktatændringens forhold til grundlovens § 20.

Fra dansk side kan vi tilslutte os, at der gennemføres en traktatændring om den

permanente krisemekanisme som den, der tegnes omridset af i den faste for-

mands rapport. Fra dansk side lægger vi vægt på, at der bliver tale om en så be-

530

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 239: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 10/12-10

11. Europaudvalgsmøde 10/12-10

grænset traktatændring som muligt, der er simpel og kort, og som udelukkende

vedrører en permanent krisemekanisme. Det er kun ét år siden, at Lissabontrak-

taten trådte i kraft, og vi finder, at denne traktat udgør en overordnet, langtids-

holdbar ramme for EU-samarbejdet.

Fra dansk side vil vi derudover arbejde for, at deltagelse i mekanismen er åben

for ikke-eurolande. Vi har en interesse i at sikre den økonomiske og finansielle

stabilitet i Europa, og det er også derfor, vi fra dansk side har bidraget bilateralt til

lånepakken til Irland. Jeg vil dog gerne understrege, at vi dermed endnu ikke har

taget stilling til, om Danmark vil vælge at deltage i mekanismen, hvis der skulle

blive mulighed herfor.

Fra dansk side støtter vi, at den forenklede traktatændringsprocedure anvendes.

Denne procedure er netop beregnet til tilfælde som dette, hvor der foretages en

ændring af netop den bestemte del af EU’s traktater, og hvor der ikke er tale om

udvidelse af EU’s kompetencer. Det er positivt, hvis vi kan få gennemført traktat-

ændringen hurtigt, så EU kan komme videre og fokusere på andre vigtige

spørgsmål såsom at lægge fundamentet for fremtidens vækst og beskæftigelse i

Europa.

Pia Olsen Dyhr

syntes, det var en god idé med en permanent krisemekanis-

me, ligesom det var oplagt, at vi skal have en traktatændring.

Frank Aaen

syntes, man skulle se på, hvad der var kommet ud af den midler-

tidige krisemekanisme. Han pegede på, at der blev bevilget rigtigt mange

penge til Grækenland, men de kom aldrig den græske befolkning til gavn, idet

de gik til internationale banker, bl.a. Deutsche Bank. Den græske befolkning

blev påtvunget en række sociale nedskæringer. Det samme ser vi nu i Irland,

hvor pengene bl.a. går til Den Danske Bank, som har tabt milliarder på speku-

lation i Irland. Enhedslisten støtter naturligvis, at man hjælper folk, der er

kommet i knibe, men her går hjælpen primært til de internationale banker.

Han rejste spørgsmålet, om den midlertidige krisemekanisme har hjulpet, idet

han pegede på, at renten i Grækenland nu er på det samme niveau som før

hjælpepakken.

Udenrigsministeren

takkede for støtten til forhandlingsoplægget.

Hun sagde i anledning af Frank Aaens bemærkninger, at man nu arbejder

videre med at konkretisere indholdet af krisemekanismen og en styrkelse af

den økonomiske koordination, men der foreligger lige nu ikke noget om, hvad

indholdet præcis bliver. Hun mente i modstrid med Frank Aaen, at de støtte-

pakker, der var lavet, havde haft afgørende betydning for befolkningerne i de

pågældende lande, for hvis ikke krisepakkerne var blevet lavet, var økonomi-

en simpelt hen brudt sammen, hvilket ville have haft drastiske konsekvenser

for befolkningen. Det er afgørende for et land, at det har mulighed for at gå ud

på de internationale lånemarkeder og forny sine lån, og det havde simpelt hen

ikke været muligt, hvis der ikke havde været en klar finansiel opbakning fra de

øvrige EU-lande.

531

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 239: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 10/12-10

11. Europaudvalgsmøde 10/12-10

Pia Adelsteen

henviste til den debat, man tidligere havde haft om traktatæn-

dringer, og gentog, at Dansk Folkeparti ikke kan støtte regeringens forhand-

lingsoplæg, idet man vil benytte enhver lejlighed – uansat om traktatændrin-

gen er nok så lille – til at kræve en folkeafstemning.

Lone Dybkjær

indledte med i relation til det sidste møde i Europaudvalget, at

beklage, at der var medlemmer af udvalget – inklusive hende selv – der hav-

de responderet på noget, der var i avisen vedrørende den lukkede del af mø-

det. På egne vegne beklagede hun ligeledes, at hun ikke som fungerende

formand, inden mødet blev åbnet igen, havde understreget, at det, økonomi-

og erhvervsministeren havde sagt i relation til urentable kulminer, selvfølgelig

var sagt i fortrolighed. Hun mente, det var dårlig stil, og at det ikke var frem-

mende for forhandlingssituationen. Det må ikke gentage sig, for så kan rege-

ringen jo ikke sige noget i fortrolighed. I øvrigt mente hun, det havde været en

fantastisk god diskussion, man havde haft på det lukkede møde.

Angående den permanente krisemekanisme spurgte hun, hvilken betydning

den ville have for sanktioner, hvis den skulle omfatte både eurolande og ikke-

eurolande. Hun mente, at hvis man tilmeldte sig og fik fordelene, måtte man

også tage ulemperne eller straffen.

Frank Aaen

pointerede, at han ikke gik imod hjælp til de pågældende lande.

Han var bare imod en hjælp, som primært går til bankerne. Han gentog sine

argumenter og spurgte, om den første pakke er ved at være tom.

Udenrigsministeren

sagde til Lone Dybkjær, at der er to spor. Dels skal der

træffes beslutning om en permanent krisemekanisme til afløsning af den frivil-

lige, vi har nu, fordi Tyskland har et forfatningsmæssigt problem. Parallelt

hermed kører der en anden diskussion om en styrkelse af stabilitets- og

vækstpagten og en ny økonomisk governance. Hun forventede ikke, at der

blev tale om sanktioner i forbindelse med krisemekanismen, men hvis man

skal låne penge, bliver der sat nogle betingelser op for de lån, bl.a. om ned-

bringelse af gælden, hvilket er såre fornuftigt. Disse betingelser vil blive fast-

sat i forbindelse med de konkrete lån. I øvrigt gjorde hun opmærksom på, at

der ikke er taget stilling til, hvorvidt Danmark vil deltage i en permanent krise-

mekanisme.

Udenrigsministeren havde ikke tænkt sig at gå ind i en lang diskussion med

Frank Aaen vedrørende det finansielle område, men henviste til den diskus-

sion, udvalget havde med finansministeren i sidste uge. Hun måtte dog sige,

at pengene fra krisemekanismen bliver stillet til rådighed for de pågældende

stater.

Frank Aaen

var klar over, at det formelt er landene, der får pengene, men i

det græske tilfælde betalte de dem til Deutsche Bank, som kritikløst havde

lånt landet penge. På samme måde var det Irland, der fik pengene, men de

brugte dem til at forny de lån, de havde til irske banker, herunder Danske

Bank. I IMF's hjælpepakker indgår der altid massive sociale nedskæringer.

Frank Aaen gentog sit spørgsmål, om hvorvidt hjælpepakker virker.

532

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 239: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 10/12-10

11. Europaudvalgsmøde 10/12-10

Han spurgte, om det indgik i forhandlingerne med Irland, at de skulle sætte

selskabsskatten, som er uhørt lav, op.

Enhedslisten kan ikke give regeringen det søgte forhandlingsoplæg.

Lone Dybkjær

mente, der kunne være noget om det, Frank Aaen sagde om,

at pengene gik videre til bankerne. Hun håbede, man ville sende et signal om,

at bankerne havde været medansvarlige gennem deres lånevillighed.

Kristian Jensen

mente, det var helt legitimt, at långiverne er interesseret i, at

landene fører en ansvarlig økonomisk politik, sådan at der er sandsynligt, at

lånene kan blive tilbagebetalt. Det er op til landene selv, hvordan de vil gen-

nemføre en ansvarlig økonomisk politik. Derfor er det forkert at sige, at det er

långiverne, der stiller krav om sociale nedskæringer. Det er indiskutabelt, at

borgerne vil blive ramt hårdt af et finansielt sammenbrud. På denne baggrund

finder Venstre, at det er helt fint at gå videre med oprettelsen af en permanent

mekanisme.

Pia Adelsteen

mente, det var rigtigt, at man skal føre en ansvarlig økonomisk

politik, så man kan betale lånene tilbage, men i Grækenlands tilfælde er pro-

blemet, at de ikke førte en ansvarlig økonomisk politik, fordi de var med i eu-

rozonen og regnede med, at der nok skulle komme nogen og redde dem. Hun

mente, Frank Aaen havde en udmærket pointe i, at den græske rente nu er

oppe igen, så man kan spørge, om hjælpepakken har hjulpet.

Udenrigsministeren

syntes stadig, det var lidt besynderligt, at hun skulle

drages ind i en langstrakt diskussion om de finansielle anliggender. Mekanis-

men er lavet for at hjælpe landene ud af en vanskelig økonomisk situation,

idet de var på grænsen til at gå bankerot. Renteniveauet afspejler den øko-

nomiske situation i landene. Grækenland går nu i gang med at lave reformer i

deres økonomi, men det er klart, at de ikke virker med det samme. Derfor kan

det ikke komme overraskende, at renten stadig er høj. Udenrigsministeren

indrømmede, at det godt kunne være, hun var gammeldags, men hun mente,

at når man låner penge, skal man også betale dem tilbage – også selv om det

er en bank, man skylder pengene. Man må sætte tæring efter næring. Hvis

man bliver ved med at bruge flere penge, end man har, ender det galt. Hvis

man ender som dybt forgældet, kommer det til at ramme befolkningen, bl.a.

den svagest stillede del af befolkningen. Derfor kunne hun simpelt hen ikke

acceptere Enhedslistens udlægning.

Udenrigsministeren erklærede sig helt enig i Kristian Jensens betragtninger.

Udenrigsministeren sagde til Pia Adelsteen, at når de reformer, der er vedta-

get i Grækenland, begynder at virke, ventede hun, at renten ville falde.

Formanden

syntes, det var helt i orden at diskutere det finansielle område,

da udenrigsministeren vil have mandat til en permanent krisemekanisme.

Frank Aaen

mente også, det måtte være i orden at diskutere erfaringerne fra

den midlertidige krisemekanisme, idet den mekanisme, udenrigsministeren

søger mandat til, jo kan komme til at koste mange milliarder kroner.

533

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 239: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 10/12-10

11. Europaudvalgsmøde 10/12-10

Han var bange for, at Kristian Jensen havde lokket udenrigsministeren på

glatis, for det er jo ikke sådan, at der er op til landene selv at bestemme,

hvordan de vil tilrettelægge deres økonomiske politik. Folk fra EU var i Dublin

mange, mange dage for at diskutere, hvordan politikken skulle se ud, helt ned

i detaljer. Med hensyn til bankerne er det jo sådan, at hvis der er en risiko for,

at ikke alle pengene bliver betalt tilbage, tager bankerne en meget høj rente.

Formanden

syntes, Frank Aaen var ved at gentage sig selv.

Udenrigsministeren

præciserede, at hun ikke sad her for at søge mandat til

en ny lånepakke, men til en traktatændring, som gør det muligt at få en per-

manent krisemekanisme.

Formanden

konkluderede, at der ikke var konstateret et flertal imod regerin-

gens forhandlingsoplæg, idet dog Dansk Folkeparti og Enhedslisten havde

ytret sig imod det.

534

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 239: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 10/12-10

11. Europaudvalgsmøde 10/12-10

2. Forberedelse af Det Europæiske Råd den 4. februar 2011

–

Politisk drøftelse

Rådsmøde 3058+3060 – Bilag 1 (samlenotat side 4)

Det Europæiske Råd 04/02-11 – Bilag 1 (udkast til kommenteret

dagsorden 4/2-11)

Udenrigsministeren

nævnte ikke dette punkt.

3. Styrket EU-katastrofeberedskab

–

Rådskonklusioner

KOM (2010) 0600

Rådsmøde 3058+3060 – Bilag 1 (samlenotat side 6)

Udvalgsmødereferater:

(behandlet 19/11 – referat foreligger endnu ikke)

Udenrigsministeren

nævnte ikke dette punkt.

4. Samhørighedspolitik

–

Orientering fra formandskabet

KOM (2010) 0642

Rådsmøde 3058+3060 – Bilag 1 (samlenotat side 10)

KOM (2010) 0642 – bilag 1 (grundnotat af 23/11-10)

Udenrigsministeren

nævnte ikke dette punkt.

535

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 239: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 10/12-10

11. Europaudvalgsmøde 10/12-10

5. Udvidelsen

Udenrigsministeren:

Udover Montenegro, som jeg forelægger til forhandlings-

oplæg under dagsordenens punkt 5a, vil jeg sige lidt om de øvrige punkter vedrø-

rende dagsordenspunkt 5: Udvidelsen.

Der vil på rådsmødet være en drøftelse af EU’s udvidelse på baggrund af Kom-

missionens fremskridtsrapporter om kandidatlandene fra november 2010.

Forhandlingerne med kandidatlandene foregår efter den opstrammede forhand-

lingsramme fra 2006, hvormed forhandlingernes resultat ikke er givet på forhånd,

og hvor der er opstillet benchmarks for åbning og lukning af de enkelte forhand-

lingskapitler.

Fra dansk side er vores generelle holdning til EU’s udvidelsesproces uændret. Vi

støtter op om forhandlingsrammen og lægger vægt på, at principperne om kondi-

tionalitet og egne meritter skal være omdrejningspunkter. I den forbindelse støtter

vi også, at EU står ved sine allerede indgåede forpligtelser over for kandidatlande

og lande med europæisk perspektiv. Det er en tilgang, som fremskridtsrapporter-

ne bekræfter.

Lad mig, inden jeg går i gang med at give udvalget en status på de enkelte lande,

indledningsvis sige, at der dette år ikke er større overraskelser i Kommissionens

udvidelsespakke.

For så vidt angår Kroatien konstaterer rapporterne, at forhandlingerne nu er i de-

res afsluttende fase. Men Kommissionen noterer også, at Kroatien endnu har et

arbejde at gøre på det retlige område – bl.a. i forhold til at styrke domstolenes

uafhængighed, effektiviteten i retssystemet og ikke mindst bekæmpelse af kor-

ruption. Det er forhold, Kroatien skal have bragt i orden inden afslutningen af for-

handlingerne, og jeg ser i den forbindelse frem til Kommissionens status på for-

handlingerne om det retlige område i slutningen af 1. kvartal 2011.

Fra dansk side støtter vi op om Kommissionens tilgang. Netop fordi det må er-

kendes, at incitamenterne til reform er stærkest, før EU-medlemskabet er en reali-

tet, skal vi holde Kroatien fast på, at de konstaterede udeståender skal løses, in-

den forhandlingerne kan afsluttes. Også af den grund er det ufornuftigt at kaste

sig ud i en diskussion om dato for optagelse for nuværende. Det vil jo netop bety-

de, at presset på Kroatien for at gøre det sidste stykke arbejde lettes. Det var og-

så det budskab, jeg viderebragte til min kroatiske kollega i går.

For så vidt angår Tyrkiet noterer Kommissionens fremskridtsrapport den positive

udvikling, som vedtagelsen ved folkeafstemning i september af en forfatningsre-

form var udtryk for. Forfatningsreformen indeholder en række elementer, der

imødekommer nogle af de krav, som EU har stillet til Tyrkiet som led i udvidelses-

forhandlingerne. Men det er også værd at bemærke, at det nu handler om at få

forfatningsreformens delelementer implementeret med bred involvering af alle

dele af det tyrkiske samfund. Kommissionen konstaterer også, at tyrkisk lovgiv-

ning og praksis endnu ikke lever op til europæiske standarder på områder som

536

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 239: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 10/12-10

11. Europaudvalgsmøde 10/12-10

presse- og ytringsfrihed, religionsfrihed og lukning af politiske partier, ligesom an-

titerrorlovgivningen ses at medføre begrænsninger på de grundlæggende ret-

tigheder i det sydøstlige Tyrkiet. Vi kender alle til en række konkrete sager, som

illustrerer netop dette. Grundlæggende er der tale om en situation, som jeg finder

meget bekymrende, hvilket jeg også har givet udtryk for over for den tyrkiske EU-

minister Bagis under mit møde med ham i tirsdags.

For så vidt angår Island er der tale om Kommissionens første fremskridtsrapport.

Island er jo i forvejen tæt knyttet til EU via deltagelse i EØS- og Schengen-

samarbejdet. Derfor er en stor del af acquiset allerede implementeret i Island. Det

betyder, at Island har et andet udgangspunkt for forhandlingerne end de andre

kandidatlande. Men det skal være sagt: Principperne i forhandlingsrammen står

uændret, og kravene til Island vil være præcis de samme som for alle de andre

kandidatlande. Forhandlingsprocessen vil byde på nemme såvel som vanskelige

spørgsmål. Sådan vil det være i enhver forhandling om optagelse. I det islandske

tilfælde vil det være fiskeriområdet, som det vil kræve mest energi at få løst.

Kommissionen er nu i gang med at gennemføre den såkaldte screening af Island

for at konstatere, hvori afvigelserne mellem islandsk lovgivning og EU’s acquis

består. Den fase vil køre frem til maj/juni næste år, hvorefter realitetsforhandlin-

gerne inden for hvert enkelt forhandlingskapitel kan gå i gang. Jeg tror, det er

meget svært at spå om en konkret dato for afslutningen af forhandlingerne, netop

fordi vi ikke endnu kan sige ret meget om, hvordan forhandlingerne om de mere

vanskelige spørgsmål bliver.

Formanden

fortalte, at Europaudvalget havde haft et godt møde med den

kroatiske udenrigsminister dagen før.

Pio Olsen Dyhr

tilføjede, at der også havde været et møde med den tyrkiske

chefforhandler, europaminister.

Lone Dybkjær

spurgte, hvordan det går med forhandlingerne med Tyrkiet,

idet hun henviste til det meget interessante møde, udvalget havde haft med

Tyrkiets Europaminister forleden dag, som mente, at det var EU's skyld, at

man ikke var kommet videre. I relation til Cypern havde han nævnt, at man

bare kunne etablere handelsrelationer til Nordcypern. Da Det Radikale Ven-

stre er en varm tilhænger af, at Tyrkiet kommer over på vores side, er det ke-

deligt at høre, at det er EU, som er fodslæbende.

Udenrigsministeren

bekræftede, at det er regeringens holdning, at Tyrkiet

på et tidspunkt kan blive medlem af EU, når landet opfylder de betingelser,

der skal opfyldes. Lige nu er den konkrete stopklods i forhandlingerne kapitel

8, som drejer sig om konkurrenceområdet. Udenrigsministeren understrege-

de, at EU stiller de samme krav til alle ansøgerlande. I relation til Tyrkiet stiller

vi som betingelse, at Tyrkiet implementerer Ankaraprotokollen. I 2006 beslut-

tede Rådet, at 8 forhandlingskapitler ikke ville kunne åbnes, så længe Tyrkiet

ikke efterlever tillægsprotokollen og åbner tyrkiske havne og lufthavne for cy-

priotiske fartøjer. Det havde udenrigsministeren klart sagt til den tyrkiske Eu-

ropaminister var en stopklods. Hvis der skal komme et gennembrud i konflik-

537

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 239: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 10/12-10

11. Europaudvalgsmøde 10/12-10

ten mellem Tyrkiet og Cypern, må Tyrkiet leve op til Ankaraprotokollen. Fra

dansk side støtter vi Kommissionens forslag fra 2004 om direkte handel med

det nordlige Cypern, der har til formål at bryde isolationen, men det indebærer

ikke en anerkendelse af den såkaldte tyrkiske republik på det nordlige Cy-

pern.

I relation til kandidatlandene har EU strammet op på procedurerne og siger

nu, at ethvert kandidatland skal opfylde alle betingelserne. Selv om Kroatien

er meget tæt på, mangler der noget med hensyn til bekæmpelse af korruption

og domstolenes uafhængighed. Også Island må opfylde alle betingelserne.

Der er ikke nogen subjektive vurderinger inde. Udenrigsministeren var godt

klar over, at der i de forløbne uger havde været en charmeoffensiv fra flere af

kandidatlandene, men de skal have at vide, at de skal strenge sig an. Hun

mente ikke, der var modstrid mellem det, Europaudvalget havde sagt til kan-

didatlandene, og det, hun havde sagt. Hun havde sagt, at vi er tilhængere af

udvidelse, men det er afgørende, at de værdier, EU bygger på, accepteres og

gennemføres, før man kan blive medlem af Fællesskabet.

Pia Olsen Dyhr

syntes, udenrigsministeren havde givet en god redegørelse

for Tyrkiets situation. Det er mange kapitler, der er blokeret, f.eks. landbrugs-

kapitlet, hvor 30 millioner aktive i landbruget kan blive en barriere mod tyrkisk

medlemskab. Nogle af kapitlerne handler ikke om Cypern eller Ankaraproto-

kollen, men den franske præsident er imod at åbne dem. SF vil gerne åbne

flere kapitler, men det er klart, at Tyrkiet ikke kan blive medlem, før de over-

holder Ankaraprotokollen og Københavnskriterierne. Det er vigtigt, at Tyrkiet

ikke vender sig mod Mellemøsten, men fortsat fokuserer på EU. Der er i øje-

blikket en økonomisk vækst i Tyrkiet på 11 pct. Vi må hele tiden sende signa-

ler om, at vi gerne vil have dem med, men det kræver selvfølgelig også, at de

gør noget.

Lone Dybkjær

var enig med udenrigsministeren i, at Tyrkiet skal opfylde alle

kriterierne, men måske skulle man også sige til lande som Rumænien og Bul-

garien, at de må se at få ryddet op i korruptionen.

Pia Adelsteen

mente, man i hvert fald må fastholde, at hvis nogle nye vil væ-

re medlemmer af klubben, må man først have løst deres problemer med de

eksisterende medlemsstater.

Hun forstod efter mødet med den kroatiske Europaminister, at de krav, man

stiller over for Kroatien, er væsentligt skrappere end det, man kræver af Ru-

mænien og Bulgarien. Det syntes hun var særdeles positivt. Men man bør

opfordre Rumænien og Bulgarien til at komme i gang.

Udenrigsministeren

bekræftede over for Pia Olsen Dyhr, at der er kapitler,

som man kan forhandle med Tyrkiet, men Tyrkiet er i høj grad selv herre over,

at der sker noget.

Udenrigsministeren mente, Pia Adelsteen havde en meget vigtig pointe i, at vi

har oplevet, at i det øjeblik landene bliver medlemmer af EU, så daler interes-

sen for reformer betragteligt. Derfor må vi stille skrappere krav til ansøgere.

Der er en konflikt mellem Tyrkiet og Cypern, der gør det umuligt for dem at

538

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 239: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 10/12-10

11. Europaudvalgsmøde 10/12-10

have et ordentligt forhold til hinanden. Udenrigsministeren vidste ikke, om Eu-

ropaudvalget havde drøftet med den kroatiske Europaminister, at der var nog-

le problemer mellem Kroatien og Slovenien, som man er tvunget til at finde en

løsning på. EU ønsker ikke at "arve" grænsekonflikter.

Udenrigsministeren syntes, det var en vigtig pointe, at det er langt nemmere

at få landene til at gøre det rigtige, før de bliver medlemmer end efter de selv

er blevet medlemmer.

539

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 239: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 10/12-10

11. Europaudvalgsmøde 10/12-10

a) Montenegro

–

Rådskonklusioner / Politisk drøftelse

KOM (2010) 0660, KOM (2010) 0670, KOM (2010) 0680

Rådsmøde 3058+3060 – Bilag 1 (samlenotat side 14)

Udenrigsministeren:

Spørgsmålet om tildeling af kandidatstatus til Montenegro

forelægger jeg som sagt også til forhandlingsoplæg. Den resterende del om udvi-

delsen kommer jeg tilbage til senere, og den vil jeg forelægge til orientering.

Kommissionen fremlagde i november sin årlige fremskridtsrapport om EU’s udvi-

delsesproces, og i den forbindelse anbefalede Kommissionen at tildele Montene-

gro kandidatstatus. Det forventes, at Rådet vil skulle tage stilling til denne anbefa-

ling på det kommende rådsmøde.

Montenegro har siden sin uafhængighed i 2006 gjort en lang række fremskridt,

som har ført landet tættere på EU. Dette gælder ikke mindst, når det kommer til

opfyldelse af Københavnskriterierne om stabile institutioner, der kan sikre demo-

kratiet, retsstaten, menneskerettighederne og respekten for mindretal. Derudover

har Kommissionen udtrykt tilfredshed med Montenegros efterlevelse af sine for-

pligtelser under stabiliserings- og associeringsaftalen med EU.

Derfor har Kommissionen anbefalet, at man tildeler Montenegro kandidatstatus.

Montenegro har dog stadig et stykke vej endnu, og derfor vil jeg gerne slå fast

med det samme, at der ikke er tale om at åbne optagelsesforhandlinger. Det er

landet ikke klar til endnu. Optagelsesforhandlinger vil kræve yderligere fremskridt i

Montenegro på områder som eksempelvis reform af den offentlige administration,

styrkelse af retsstaten og domstolenes uafhængighed samt en øget indsats imod

korruption og organiseret kriminalitet. Det er områder, som også Kommissionen

følger nøje og vil tage op igen i næste års fremskridtsrapport.

Men det er den danske holdning, at vi står ved det medlemskabsperspektiv, som

EU gav landene på Det vestlige Balkan under det danske formandskab i 2002.

På den baggrund er det regeringens forhandlingsoplæg, at Danmark vil kunne

tilslutte sig Kommissionens anbefaling om at give Montenegro kandidatstatus.

Pia Olsen Dyhr

var helt enig i regeringens holdning i relation til Montenegro.

Hun spurgte, om man ville gøre det samme med Montenegro, som man hav-

de gjort med de andre østeuropæiske lande, da man sidst skulle optage nye

lande, at man inviterede landet til at deltage i nogle strategiske møder i EU,

bl.a. om sikkerhedsaspekter.

Udenrigsministeren

takkede for støtten til forhandlingsoplægget.

Den praksis, hvorefter kandidatlandene kunne deltage i visse strategiske mø-

der, specielt decembermøderne, var blevet ændret efter den sidste udvidelse

med de 10 lande i 2004. Det har noget at gøre med, at man forsøger at orga-

nisere møderne på en anden måde, så de bliver kortere og mere operationel-

le. Men kandidatlandenes udenrigsministre mødtes med EU's udenrigsmini-

540

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 239: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 10/12-10

11. Europaudvalgsmøde 10/12-10

stre til morgenmad forud for det uformelle udenrigsministermøde, og her ple-

jede EU's udenrigsministre at være dem, der er lyttende.

Pia Adelsteen

støttede, at Montenegro optages på kandidatlisten.

Lone Dybkjær

støttede også regeringens forhandlingsoplæg.

Formanden

konkluderede, at der ikke var konstateret et flertal imod regerin-

gens forhandlingsoplæg, idet ingen partier havde ytret sig imod det.

541

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 239: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 10/12-10

11. Europaudvalgsmøde 10/12-10

6. Implementering af Europa 2020-strategien

–

Redegørelse fra formandskabet

KOM (2010) 2020

Rådsmøde 3058+3060 – Bilag 1 (samlenotat side 19)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (09) – bilag 480 (side 1346 FO, senest behandlet i

EUU 11/6-10)

EUU alm. del (09) – bilag 406 (side 988, behandlet i EUU 7/5-10)

Udenrigsministeren

nævnte ikke dette punkt.

7. Kommissionens forslag til forordning vedr. etablering af

Borgerinitiativet

–

Status

KOM (2010) 0119

Rådsmøde 3058+3060 – Bilag 1 (samlenotat side 21)

KOM (2010) 0119 – bilag 3 (grundnotat af 12/4-10)

KOM (2009) 0622 – bilag 4 (Kommissionens høringssvar af 8/2-

10)

KOM (2009) 0622 – bilag 3 (Europaudvalgets høringssvar af

18/1-10)

KOM (2010) 0119 – svar på spørgsmål 1

(behandlet 19/11 – referat foreligger endnu ikke)

EUU alm. del (09) – bilag 406 (side 993, behandlet i EUU 7/5-10)

http://www.eu-

oplysningen.dk/nyheder/euidag/2010/december/borger/

(kompromis om borgerinitiativet)

Udenrigsministeren

nævnte ikke dette punkt.

8. Det vestlige Balkan

–

Politisk drøftelse

Rådsmøde 3058+3060 – Bilag 1 (samlenotat side 25)

(ikke omtalt på de sidste to møder)

Udenrigsministeren

nævnte ikke dette punkt.

9. Sudan

–

Rådskonklusioner / Politisk drøftelse

Rådsmøde 3058+3060 – Bilag 1 (samlenotat side 27)

(behandlet 19/11 – referat foreligger endnu ikke)

Udenrigsministeren

nævnte ikke dette punkt.

542

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 239: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 10/12-10

11. Europaudvalgsmøde 10/12-10

10. Mellemøsten

–

Politisk drøftelse

Evt. rådskonklusioner

Rådsmøde 3058+3060 – Bilag 1 (samlenotat side 30)

(behandlet 19/11 – referat foreligger endnu ikke)

Udenrigsministeren:

Vi havde på rådsmødet den 22. november en nærmere

drøftelse af Gaza og vigtigheden af, at området får mulighed for at komme øko-

nomisk på fode igen. Fokus var på bestræbelserne på at få styrket eksportad-

gangen for varer fra Gaza, at få åbnet mere op for import af materialer til genop-

bygning og at få en mere fri passage af personer til og fra Gaza.

Jeg forventer, at denne drøftelse fortsættes på baggrund af de kontakter, som

Ashton har haft i den mellemliggende periode.

Frank Aaen

spurgte, hvad man har tænkt sig at gøre for, at der kommer en

ordentlig udvikling i Gaza.

Udenrigsministeren

svarede, at vi meget gerne vil være med til at skabe den

nødvendige infrastruktur i Gaza. Der er også bred opbakning til at fremme

eksporten af varer fra Gaza, ligesom vi gerne vil lukke op for, at varer kan

komme ind i Gaza, bl.a. til genopbygning af boliger.

543

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 239: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 10/12-10

11. Europaudvalgsmøde 10/12-10

11. Somalia

–

Politisk drøftelse/rådskonklusioner

Rådsmøde 3058+3060 – Bilag 1 (samlenotat side 32)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (09) – bilag 480 (side 1363, senest behandlet i

EUU 11/6-10)

Udenrigsministeren:

Drøftelsen forventes at fokusere på den politiske situation i

Somalia og den svækkede overgangsregerings manglende fremskridt i forfat-

ningsprocessen, der skal afsluttes inden august 2011. Fra dansk side arbejder vi

for et øget EU-engagement i Somalia. Der er behov for, at EU lægger pres på FN

og regionale aktører for at påtage sig den ledende rolle med at skabe en politisk

ramme, der kan være styrende for det internationale samfunds indsats i Somalia.

Vi bakker endvidere op om EU’s politiske støtte til overgangsregeringen, samtidig

med at EU også støtter stabilisering og udvikling i Somaliland samt Puntland. Fra

dansk side styrker vi vores engagement i Somalia gennem en integreret politisk,

sikkerhedspolitisk og bistandsmæssig ramme, herunder gennem øget humanitær

og udviklingsbistand – den udgjorde 364 mio. kr. i perioden 2011-14 – samt ved

hjælp af en stabiliseringsindsats gennem globalrammen.

544

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 239: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 10/12-10

11. Europaudvalgsmøde 10/12-10

12. Afghanistan

–

Vedtagelse / Politisk drøftelse

Rådsmøde 3058+3060 – Bilag 1 (samlenotat side 35)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (09) – bilag 407 (side 957, senest behandlet i EUU

23/4-10)

Udenrigsministeren:

Som en del af rådsmødet vil der være en drøftelse mellem

udenrigsministrene i lyset af Rådets handlingsplan for Afghanistan fra 2009. Jeg

forventer, at drøftelsen vil handle om parlamentsvalget, EU’s politimission EUPOL

og freds- og forsoningsprocessen.

Med beslutningen på NATO-topmødet i Lissabon om ansvarsoverdragelse til af-

ghanerne ved udgangen af 2014 har vi nu for alvor enighed om mål og tidshori-

sonter for udviklingen i Afghanistan. Denne proces bør EU bidrage til på en mål-

rettet og effektiv måde.

Det glæder mig, at det endelige valgresultat er blevet offentliggjort. Valget var

desværre i høj grad præget af svindel og uregelmæssigheder. Det er dog værd at

notere, at valget var bedre organiseret og mere troværdigt end i 2009, og at valg-

institutionerne havde gjort et stort arbejde med at følge op på anklager om svindel

og uregelmæssigheder. Danmark vil bakke op om, at EU i samarbejde med FN

skal arbejde for at støtte en valgreform, der skal forbedre tilliden til valgsystemet i

Afghanistan. Konkret har Danmark netop sekunderet en dansk valgekspert til EU-

delegationen i Kabul.

Koordination og samtænkning af EU’s udviklings-, sikkerheds- og udenrigspoliti-

ske instrumenter er en dansk prioritet. Dette område drøftede jeg med EU's sær-

lige repræsentant, litaueren Ušackas, under mit nylige besøg i Afghanistan.

Vi var enige om, at alle medlemslande, Kommissionen og Rådet aktivt bør arbej-

de for, at EU får større gennemslagskraft i Afghanistan. Konkret skal vi arbejde

for, at der bakkes op om EU-delegationen i Kabul, og at EU’s samlede udvik-

lingsengagement støtter op om transitionsprocessen, og så skal vi arbejde for at

justere instrumenter som EU’s politimission EUPOL.

For EUPOL’s vedkommende er der bestræbelser på at gøre et fornyet forsøg på

at øge antallet af politifolk. Det er desuden vigtigt at øge den lokale beslutnings-

kompetence og fokusere mandatet for EUPOL. For at sætte gang i debatten om

en mere enstrenget EU-tilstedeværelse i skrøbelige stater som Afghanistan i lyset

af Lissabontraktaten og den fælles udenrigstjeneste har jeg skrevet et brev til

Ashton og mine europæiske kolleger, som vi håber kan danne grundlag for en

bredere drøftelse på et senere tidspunkt.

545

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 239: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 10/12-10

11. Europaudvalgsmøde 10/12-10

13. EU’s strategiske partnere

–

Politisk drøftelse

Rådsmøde 3058+3060 – Bilag 1 (samlenotat side 38)

(behandlet 19/11 – referat foreligger endnu ikke)

Udenrigsministeren

nævnte ikke dette punkt.

14. Prioriteter for 2011

–

Politisk drøftelse

Rådsmøde 3058+3060 – Bilag 1 (samlenotat side 40)

Udenrigsministeren

nævnte ikke dette punkt.

546

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 239: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 10/12-10

11. Europaudvalgsmøde 10/12-10

15. (Evt.) Iran

–

Politisk drøftelse

Rådsmøde 3058+3060 – Bilag 1 (samlenotat side 42)

(behandlet 19/11 – referat foreligger endnu ikke)

Udenrigsministeren:

Under dette dagsordenspunkt forventes Ashton at give en

kort orientering fra forhandlingsmødet mellem EU3+3 og Iran, der fandt sted i be-

gyndelsen af denne uge. Jeg har noteret mig, at der er opnået enighed om at

fortsætte drøftelserne til januar i Istanbul.

547

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 239: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 10/12-10

11. Europaudvalgsmøde 10/12-10

16. Præsentation af programmet for OSCE-formandskabet i 2011

–

Orientering/politisk drøftelse

Rådsmøde 3058+3060 – Bilag 1 (samlenotat side 44)

Rådsmøde 3058+3060 – Bilag 2 (tillæg til samlenotat)

Udenrigsministeren:

Endelig forventes en drøftelse af udfaldet på det netop

overståede OSCE-topmøde i Kazakhstan, som jeg selv deltog i. Selve topmødet

endte med vedtagelsen af en sluterklæring – ”Astana-erklæringen” – der bekræf-

tede mange af de værdier og forpligtelser, som har været under pres i OSCE-

området, og som vi bl.a. fra dansk side tillægger stor betydning, herunder på

menneskerettighedsområdet. Der var primært grundet de uløste konflikter dog

ikke mulighed for at opnå enighed om en handlingsplan om yderligere tilpasning

af OSCE. Arbejdet med en handlingsplan vil blive intensiveret under det litauiske

formandskab. På rådsmødet forventes min litauiske kollega desuden at redegøre

mere generelt for det kommende litauiske OSCE-formandskab i 2011.

548

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 239: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 10/12-10

11. Europaudvalgsmøde 10/12-10

17. Moldova

–

Politisk drøftelse

Rådsmøde 3058+3060 – Bilag 1 (samlenotat side 46)

(behandlet 22/10 – ikke omtalt)

Udenrigsministeren

nævnte ikke dette punkt.

18. Indgåelse af multilateral anti-piratkopieringsaftale, ACTA (Anti-

Counterfeiting Trade Agreement)

- Sagen er ikke på dagsordenen for rådsmødet (almindelige anliggender

og udenrigsanliggender) den 13.-14. december, men forventes vedtaget

på et kommende rådsmøde

Rådsmøde 3058+3060 – Bilag 3 (tillæg til samlenotat)

EUU alm. del (09) – bilag 274 (fortroligt notat af 3/3-10)

EUU alm. del (09) - svar på spørgsmål 40-42

EUU alm. del (09) - svar på spørgsmål 44-47

EUU alm. del (072) - svar på spørgsmål 140-141

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (09) – bilag 330 (FO side 820, senest behandlet i

EUU 19/3-10)

EUU alm. del (072) - bilag 51 (side 169, behandlet 7/12-07)

Udenrigsministeren

nævnte ikke dette punkt.

19. Rådserklæring om civil og militær kapacitetsudvikling i EU efter 2010

–

Vedtagelse

Rådsmøde 3058+3060 – Bilag 4 (tillæg til samlenotat)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (09) – bilag 407 (side 955, senest behandlet i EUU

23/4-10)

Udenrigsministeren

nævnte ikke dette punkt.

549

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 239: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 10/12-10

11. Europaudvalgsmøde 10/12-10

Punkt 2. Rådsmøde nr. 3059 (landbrug og fiskeri) den 13.-14. december

2010

Fødevareministeren:

Jeg forelægger et punkt til forhandlingsoplæg. Det drejer

sig om punkt 1 om fiskerimuligheder for 2011. De resterende punkter forelægger

jeg til orientering.

Forslag til Rådets forordning om fastsættelse for 2011 af

fiskerimuligheder for visse fiskebestande og grupper af

fiskebestande gældende for EU-farvande og for EU-fartøjer i visse

andre farvande

–

Politisk enighed

KOM (2010) 0658

Rådsmøde 3059 – Bilag 1 (samlenotat side 3)

Rådsmøde 3059 – Bilag 2 (tillæg til samlenotat side 2)

KOM (2010) 0658 – bilag 1 (henvendelse af 7/12-10 fra

Danmarks Fiskeriforening)

Fødevareministeren:

Forslaget om fiskerimuligheder for 2011 er det vigtigste

emne på rådsmødet i december. Forslaget omfatter både de bestande, som EU

selv forvalter, samt bestande som forvaltes i fællesskab med Norge. Derudover er

der gennemførelse af bilaterale aftaler – hvor Norgesaftalen er den vigtigste –

samt kyststatsaftaler.

Der blev fredag aften opnået enighed med Norge om en aftale for fiskeriet i 2011.

EU og Norge fastlægger normalt TAC’er for de fælles forvaltede bestande i Nord-

søen og Skagerrak, herunder torsk, kuller, sej, hvilling, rødspætte, sild og makrel.

TAC’erne for torsk i Nordsøen og Skagerrak følger forvaltningsplanen og bliver

reduceret med 20 pct. Derudover er kvotepræmien for torsk videreført og forhøjet

fra 5 til 12 pct. Det er vi meget tilfredse med.

TAC’en for sild i Nordsøen bliver forøget med 22 pct., mens TAC’en for sild i Ska-

gerrak/Kattegat reduceres med 11 pct. For rødspætte i Nordsøen sker der en

stigning i TAC’en på 15 pct., hvilket følger af den flerårige plan.

Der er endvidere opnået en kyststatsaftale om TAC’en for atlantoskandisk sild,

der bliver reduceret med lidt over 30 pct.. Der er også indgået en kyststatsaftale

om blåhvilling, hvor TAC’en bliver reduceret med 93 pct. på grund af den meget

dårlige bestandssituation.

Det væsentligste udestående er kyststatsforhandlingerne om makrel, hvor der

ikke er opnået enighed. Island har reelt trukket sig fra forhandlingerne om en afta-

le for 2011.

Forhandlingerne med Færøerne er suspenderet indtil videre. Det betyder, at en

bilateral aftale mellem EU og Færøerne endnu ikke har kunnet indgås.

550

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 239: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 10/12-10

11. Europaudvalgsmøde 10/12-10

Derudover er der i forslaget også de bestande, der ikke forvaltes i fællesskab

med Norge. For tobis har Kommissionen foreslået en ny forvaltningsmodel base-

ret på ny videnskabelig rådgivning med en opdeling i 7 forvaltningsområder. Den

nye model giver mulighed for en start-TAC fra årets begyndelsen og en endelig

TAC i god tid inden sæsonstart.

For sperling har Kommissionen foreslået en nul-TAC fra årets begyndelse, men

på basis af ny rådgivning i juni 2011 vil fiskeriet eventuelt kunne åbnes i efteråret

2011.

Kommissionen foreslår en reduktion på 50 pct. i TAC’en for torsk i Kattegat, hvil-

ket følger af den langsigtede forvaltningsplan.

For jomfruhummer i Nordsøen og Skagerrak/Kattegat foreslås en reduktion i

TAC’en på 9 pct. For tunge i Skagerrak/ Kattegat/Østersøen foreslås en stigning i

TAC’en på 20 pct.

Jeg vil også nævne, at vi fra dansk side har foreslået en regulering af fiskeriet

efter havgalt ved at fastlægge en TAC og tekniske bevaringsforanstaltninger.

Havgalt bliver fisket af især danske og irske fiskere i de vestlige farvande, dvs.

vest for Irland og Skotland.

Med forslaget fastlægges også fiskeriindsatsen – de såkaldte kiloWatt-dage – i

2011, som følger af den langsigtede plan for torsk. Kommissionen foreslår en re-

duktion af fiskeriindsatsen på 25 pct. i Kattegat og på 15,4 pct. i Nordsøen.

Der er også et par andre emner. Kommissionen foreslår, at TAC’er, som kun ved-

rører en medlemsstat, skal kunne reguleres af denne medlemsstat. Kommis-

sionen foreslår endvidere at ændre bestemmelserne for landing af usorterede

bifangster i industrifiskeriet.

Regeringens forhandlingsoplæg går ud på, at man fra dansk side tilslutter sig

forslaget eller et kompromisforslag, der sikrer en samlet afbalanceret løsning, idet

vi:



Støtter den indgåede aftale med Norge, særligt at der afsættes en supple-

rende kvotepræmie til udbygning af fangstkvoteforvaltningen, og arbejder for,

at Kattegat også omfattes af fangstkvoteforvaltningen.

Støtter fastsættelse af kvoterne for 2011 på grundlag af fastlagte forvalt-

ningsplaner, den videnskabelige rådgivning og Kommissionens politikerklæ-

ring.

Støtter fastsættelse af kilowatt-dage i henhold til den eksisterende langsigte-

de plan for torsk, idet man fra dansk side lægger vægt på, at man i forbindel-

se med evalueringen af planen i 2011 skal se på, ikke alene fastlæggelse af

kilowatt-dage, men alle aspekter af planen, der kan bidrage til en genopret-

ning af bestanden.

Arbejder for, at modellen for tobisforvaltning udformes i overensstemmelse

med den seneste videnskabelige rådgivning.

Arbejder for, at der findes en løsning vedrørende reglerne for usorterede bi-

fangster i industrifiskeriet, der ikke bringer den historiske fordeling af konsum-

kvoterne i fare.



551

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 239: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 10/12-10

11. Europaudvalgsmøde 10/12-10



Arbejder for, at en eventuel uddelegering af forvaltning af TAC’er til enkelte

medlemsstater må afvente en principiel drøftelse, eventuelt i forbindelse med

en revision af den fælles fiskeripolitik.

Arbejder for, at bestanden af havgalt omfattes af forslaget, og at bæredygtig

forvaltning af dette fiskeri udvikles ved fastsættelse af en mindste maskestør-

relse for fiskeriet.



Pia Olsen Dyhr

kunne umiddelbart godt støtte regeringens forhandlingsop-

læg.

Med hensyn til torsk i Kattegat så hun egentlig helst, at man fulgte anbefalin-

gen fra ICES, som gik ud på, at man slet ikke måtte fange torsk, men måske

skyldes kvoten på de 190 tons, at man vil undgå, at de torsk, der kommer

med som bifangst, bliver smidt ud.

Hun vidste, at der tidligere havde været rigtigt mange problemer med tobis, og

spurgte, hvad den biologiske anbefaling nu går ud på.

Hun syntes, det var positivt, at der var afsluttet en aftale med Norge, der også

inkluderer, at kvotepræmien er forøget til 12 pct., nå der er kameraovervåg-

ning. Det ville hun rose fødevareministeren for. Hun spurgte, hvor mange man

troede ville komme over på kameraovervågning.

Bjarne Laustsen

kunne også støtte regeringens forhandlingsoplæg.

Han refererede til, at man i Fødevareudvalget havde drøftet, hvad forslaget

samlet set ville betyde for dansk fiskeri, og var nået frem til, at hvis priserne

holdt sig, ville indtjeningsgrundlaget for fiskeriet være nogenlunde det samme

som i 2010. Det mente han nu ikke, fiskerne var enige i. Men der vil vel ske

en vis forskydning i retning af de pelagiske arter.

Han henviste til, at Danmarks Fiskeriforening havde stillet spørgsmålstegn

ved beregningsgrundlaget for indsatsreguleringen, hvor man først fastsætter

en kvote og dernæst siger, at fiskerne skal bruge færre dage til at opfiske den.

Dybest set burde man være ligeglad med, hvor lang tid fiskerne er på havet,

bare de ikke fanger mere end de må.

Han troede ikke, forslaget vedrørende kameraovervågning for at undgå

discard var en vindersag, idet Danmarks Fiskeriforening ikke anbefalede sine

medlemmer at gå ind i den, selv om man lokker med, at de får en 12 pct. stør-

re kvote. Han håbede, rigtigt mange flere ville være med.

Idet han henviste til den diskussion, man havde haft på sidste møde i Euro-

paudvalget vedrørende dybhavsarter, spurgte han, hvad det var for en biolo-

gisk rådgivning, der tilsagde, at man nu godt kunne begynde at fiske efter

havgalt.

I relation til producentorganisationerne syntes han, det var lidt underligt, når

fisk er en knap ressource, at man fangede så mange, at de ikke kunne opnå

mindstepriserne og derfor blev anvendt til dyrefoder. Han spurgte, hvor man-

ge fisk der på den måde er taget ud, og kaldte det "discard på kajen". Det er

jo noget, der koster skatteborgerne penge.

552

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 239: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 10/12-10

11. Europaudvalgsmøde 10/12-10

Flemming Møller

ville gerne høre, hvad fødevareministeren mente om, at

Danmarks Fiskeriforening ikke var enig i Kommissionens fortolkning af for-

valtningsplanen angående torsk i Nordsøen.

Lone Dybkjær

kunne ligeledes støtte regeringens forhandlingsoplæg.

Hun spurgte, hvad der bliver det faktiske forhold vedrørende udsmid.

Hun nævnte, at der var kommet en fin grønbog om reformer af den fælles fi-

skeripolitik. Hun spurgte, om fødevareministeren anerkendte, at det var rigtigt,

hvad der står i den, og spurgte, hvordan det nu foreslåede forholder sig til de

5 strukturproblemer, man peger på i grønbogen. Hun pointerede, at det er

vigtigt, at man sætter sig nogle overordnede mål.

Fødevareministeren

bekræftede i svaret til Pia Olsen Dyhr, at der i forvalt-

ningsplanen er en lille kvote på 190 tons torsk i Kattegat. Den har ikke været

fisket op. Det er fordi det ikke er nogen god idé at smide bifangster af torsk ud

igen. Der er så få torsk, at det ikke kan betale sig alene at fiske efter torsk. Vi

har lavet en aftale med fiskerne om, at de skal bruge selektive net i Kattegat,

så vi får flest mulig torsk sorteret fra på havbunden.

Med hensyn til tobis har vi kæmpet for modellen med bundskrab, hvor man i

december og januar finder ud af, hvad der rent faktisk er på havbunden. Mo-

dellen følger MSY-princippet.

Så vidt han huskede, var der sidste år 7 fiskekuttere, som havde kameraover-

vågning, mens der i år er 15. Det med de 12 pct. ekstra kvoter er nok ikke

trængt helt igennem endnu. Vi kan kun håbe på, at der er flere, der vil bruge

kameraovervågning.

Med hensyn til havgalt i de vestlige farvande sagde fødevareministeren til

Bjarne Laustsen, at danske og irske forskere og myndigheder har fulgt udvik-

lingen, og de mener, der er grundlag for at lave et bæredygtigt fiskeri. Vi me-

ner, at der skal laves nogle biologiske vurderinger og forvaltningsplaner, så vi

også har styr på denne fiskeart.

Det, Bjarne Laustsen er inde på om producentorganisationerne, drejer sig

fortrinsvis om rødspætter, idet de udgør 1.413 tons af de samlede 1.570 tons.

Han var enig i, at PO-ordningen (producentordningen) bør udfases så meget

som muligt.

Med hensyn til fiskeiindsatsen i Nordsøen sagde fødevareministeren til

Flemming Møller, at regeringen i år støtter det forslag, Kommissionen er

kommet med. Han pegede på, at til næste år skal hele forvaltningsplanen re-

vurderes. Vi er med på, at det er på tide at lave en regulering af de forskellige

modeller. Når reguleringen foregår over en længere periode, er procenterne

knap så voldsomme.

Fødevareministeren sagde til Lone Dybkjær vedrørende grønbogen, at vort

væsentligste indspil her er, at der skal mere kameraovervågning ind i den

fremtidige fiskeripolitik, og vi skal undgå discard. Og så mangler der stadig

væk en kapacitetstilpasning i fiskerisektoren i flere europæiske lande. Rege-

ringen har sendt et svar ind vedrørende grønbogen, og det ville fødevaremini-

553

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 239: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 10/12-10

11. Europaudvalgsmøde 10/12-10

steren gerne oversende til Europaudvalget. Nu venter vi på et udspil fra kom-

missæren.

Per Clausen

kunne ikke forstå, hvorfor man ikke skar kvoterne for torsk i Kat-

tegat ned, når fødevareministeren siger, de ikke bliver brugt op

Bjarne Laustsen

spurgte, hvad PO-ordningen koster de europæiske skatte-

borgere og de danske skatteborgere.

Problemet er, at rigtigt mange danskere siger, de ikke har råd til at spise fisk,

fordi de er så dyre i butikkerne. Samtidig kan vi se, at fiskerne får meget lave

priser for deres fisk, og man tager fisk ud, fordi man ikke kan opnå mindste-

priserne. Fiskerierhvervet skal være med til at finde en løsning.

Pia Olsen Dyhr

forstod, at man havde halveret kvoten for torsk i Kattegat i

forhold til 2010. Hun så gerne, at det gik lidt hurtigere, men det går da i den

rigtige retning. Måske kan kvoten skæres yderligere ned næste år.

Hun syntes, det var godt, at regeringen støtter Kommissionens forslag om

kiloWatt-dage i Nordsøen.

Lone Dybkjær

efterlyste et mere kontant svar fra fødevareministeren vedrø-

rende de 5 overordnede mål, der opstilles i grønbogen, og nævnte, at de dre-

jer sig om flådeoverkapacitet, upræcise politikmål, et system der tilgodeser

kortsigtede løsninger, ikke nok ansvar for fiskerierhvervet og manglende poli-

tisk vilje til at regelsættet overholdes.

Fødevareministeren

sagde til Per Clausen og Pia Olsen Dyhr vedrørende

torskekvoten, at vi har en forventning om, at den kan skære yderligere ned,

når vi får de selektive net. Omvendt skal vi stadig væk undgå, at torsk bliver

discarded.

NOT

Fødevareministeren lovede Bjarne Laustsen et notat med tallene vedrørende PO-

ordningen.

Det er jo ikke en helt ny diskussion, at fiskene koster meget mere i detailhan-

delen i København end på kajen i Hanstholm. Spørgsmålet er, om prisforskel-

len er urimelig. Han vidste, at foreningen af fiskeforhandlere prøver at se på,

om der er for mange mellemhandlere.

NOT

Det enkleste ville være at svare ja til alle de fem punkter, Lone Dybkjær er inde

på, men fødevareministeren ville gerne oversende høringssvaret, hvori det er

mere uddybet.

Formanden

konkluderede, at der ikke var konstateret et flertal imod regerin-

gens forhandlingsoplæg, idet ingen partier havde ytret sig imod det.

554

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 239: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 10/12-10

11. Europaudvalgsmøde 10/12-10

2. Forslag til Rådets forordning om fastsættelse for 2011 af

fiskerimuligheder og dertil knyttede betingelser for visse

fiskebestande og grupper af fiskebestande for Sortehavet

–

Politisk enighed

KOM (2010) 0693

Rådsmøde 3059 – Bilag 1 (samlenotat side 13)

Fødevareministeren:

I forhold til forslaget om fiskerimuligheder i Sortehavet for

2011 vil jeg henvise til samlenotatet.

555

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 239: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 10/12-10

11. Europaudvalgsmøde 10/12-10

3. Forslag til Rådets forordning om fastsættelse for fangståret 2011 af

orienteringspriser og EU-producentpriser for visse fiskevarer i

henhold til forordning (EF) nr. 104/2000

–

Vedtagelse

KOM (2010) 0711

Rådsmøde 3059 – Bilag 1 (samlenotat side 15)

Fødevareministeren:

Forslaget om fastsættelse af orienteringspriserne for fiske-

varer for 2011 forventes vedtaget. Ordningen skal reformeres sammen med re-

formen af fiskeripolitikken, hvilket vi støtter fra dansk side. Fra dansk side arbejder

vi for, at orienteringspriserne medvirker til at skabe stabilitet på markedet, således

at intervention af fisk i videst muligt omfang undgås.

556

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 239: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 10/12-10

11. Europaudvalgsmøde 10/12-10

4. Kvalitetspakken - en sammenhængende EU politik for kvaliteten af

landbrugsprodukter:

a) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om

kvalitetsordninger for landbrugsprodukter

KOM (2010) 0733

b) Forslag til revision af forordning (EF) nr. 1234/2007

(fusionsmarkedsordningen) vedrørende handelsnormer

–

Præsentation

KOM (2010) 0738

Rådsmøde 3059 – Bilag 1 (samlenotat side 17)

KOM (2008) 0641 – bilag 2 (grundnotat af 13/11-09)

KOM (2008) 0641 – bilag 4 (Europaudvalgets og Udvalget for

Fødevarer, Landbrug og Fiskeris udtalelse om grønbogen)

KOM (2008) 0641 – bilag 5 (regeringens høringssvar af 21/1-09)

KOM (2008) 0641 – bilag 2 (Kommissionens svar på Folketingets

udtalelse om grønbogen)

EU-note (08) – E 13 (notat af 7/11-08 om grønbogen)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (08) – bilag 480 (side 1454, behandlet i EUU 19/6-

09)

Fødevareministeren:

Kommissionen forventes inden rådsmødet at fremlægge

”Kvalitetspakken”, der er de konkrete forslag som opfølgning på grønbogen om

fødevarekvalitet.

Kvalitetspakken indeholder et forslag om kvalitetsordninger for landbrugsproduk-

ter, hvor de nuværende ordninger om geografiske oprindelsesbetegnelser mv.

indarbejdes.

Endvidere er der forslag om en lovgivningsramme for handelsnormer med en

generel handelsnorm for alle landbrugsprodukter. Handelsnormer er produktstan-

darder for landbrugsprodukter. Forslaget om handelsnormer omfatter også en

generel mulighed for at fastsætte regler om obligatorisk mærkning med ”produk-

tionssted” eller ”oprindelse” for fødevarer, der er omfattet af markedsordningerne.

Jeg vil lægge vægt på, at initiativerne i kvalitetspakken bliver forbrugerorientere-

de. Vi skal undgå overlap i forhold til den horisontale fødevarelovgivning, her

tænker jeg særligt på mærkningsreglerne. Jeg vil være opmærksom på, at der

ikke indføres nye overflødige regler eller nye tunge kontrolforpligtelser.

Kommissionen forventes kun at give en første præsentation, så det er en sag,

som vi vender tilbage til.

557

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 239: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 10/12-10

11. Europaudvalgsmøde 10/12-10

5. Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det

Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om den fælles

landbrugspolitik på vej mod 2020 - fremtidens udfordringer:

fødevarer, naturressourcer og landdistrikter

–

Udveksling af synspunkter

KOM (2010) 0672

Rådsmøde 3059 – Bilag 1 (samlenotat side 24)

KOM (2010) 0672 – bilag 2 (grundnotat af 2/12-10)

KOM (2010) 0672 – bilag 3 (henvendelse fra Concord Danmark

af 9/12-10)

KOM (2010) 0672 – bilag 1 (henvendelse af 25/11-10 fra

Landbrug og Fødevarer)

Udvalgsmødereferat:

(Behandlet 26/11-10 – referat foreligger endnu ikke)

Fødevareministeren:

Kommissionen præsenterede på rådsmødet i november

meddelelsen om fremtidens landbrugspolitik. Medlemslandene havde en række

spørgsmål til Kommissionens ideer i meddelelsen, men desværre fik vi ikke man-

ge konkrete svar. Der er fortsat ingen konkrete tal eller budgetstørrelser fra

Kommissionen.

Jeg gav en beskrivelse af Kommissionens ideer i november. Jeg vil gentage ho-

vedelementerne. For den afkoblede direkte støtte lægger Kommissionen op til en

opdeling i 3 lag:



Lag 1 er indkomststøtte, hvor landmændene skal overholde krydsoverens-

stemmelse.

Lag 2 er en grøn støtte baseret på overholdelse af krav, der minder om de

nuværende krav til god landbrugs- og miljømæssig stand.

Lag 3 er støtte til landbrug i områder med naturlige restriktioner. Det kan ses

som et supplement til støtte til ugunstigt stillede områder – de såkaldte LFA –

som i dag ligger i søjle II.

Derudover lægger Kommissionen op til, at der kan ydes koblet støtte til specifikke

produkter i specifikke regioner som under artikel 68 i dag. Muligheden for at støtte

miljø og økologi under artikel 68 bortfalder.

Kommissionen lægger endvidere op til et støtteloft per bedrift – den såkaldte cap-

ping – for den direkte indkomststøtte i lag 1, hvor der eventuelt tages hensyn til

beskæftigelse. Men der foreligger ikke en nærmere beskrivelse af en model. Til-

svarende lægger Kommissionen op til en specifik og enklere støtteordning for

små landbrug.

Omfordeling af den direkte støtte mellem medlemslandene tages op, men heller

ikke her er der en konkret model.

Jeg er helt enig i Kommissionens fokus på innovation, klima og miljø under land-

distriktspolitikken. Men jeg er meget bekymret for, at de nye udfordringer alene

558

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 239: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 10/12-10

11. Europaudvalgsmøde 10/12-10

skal finansieres under landdistriktspolitikken. Tilsvarende mangler der også for-

slag til egentlige nye politikinstrumenter.

Til brug for drøftelsen her i december har formandskabet fremlagt en række

spørgsmål, der fokuserer på målsætningen om at sikre en levedygtig fødevare-

produktionen i EU. Det gælder i forhold til landmændenes indkomst, forbedring af

konkurrenceevne og kompensation for naturlige restriktioner.

Som jeg nævnte i november, havde jeg gerne set et langt mere ambitiøst og of-

fensivt udspil fra Kommissionen. Det gælder både i forhold til søjle I og søjle II,

hvis vi skal leve op til målsætningerne i meddelelsen.

I forhold til at sikre landmændene en stabil indkomst vil jeg gerne gentage, at vi

fra dansk side ikke tror på, at fortsat indkomststøtte og markedsregulering er ve-

jen frem til et mere konkurrencedygtigt landbrug i EU. Dertil kommer, at prisud-

sving er en naturlig del af landbrugsmarkederne, og kun i tilfælde af helt ekstreme

prisudsving bør der være markedsinstrumenter, som eventuelt kan aktiveres.

I forhold til målet om forbedring af konkurrenceevnen i europæisk landbrug tror

jeg ikke på, at det sker gennem yderligere regulering af markedet eller obligato-

risk brug af for eksempel producentorganisationer eller forsikringsordninger. Eu-

ropa-Parlamentet er som en række medlemslande meget fokuseret på yderligere

markedsregulering. Efter min mening er det centralt at fokusere på udvikling og

innovation. Det gælder om at finde nye indtjeningsmuligheder for europæisk

landbrug.

I forhold til kompensation til landbrug i områder med naturlige restriktioner lægger

Kommissionen op til en yderligere ordning under søjle I i form af lag 3 i den direk-

te støtte. Umiddelbart er det lidt vanskeligt at se behovet for denne ordning under

søjle I, hvis det bare er et supplement til den eksisterende støtteordning til ugun-

stigt stillede områder under søjle II.

Derudover lægger Kommissionen op til en udvidelse af de mere generelle krav i

lag 2, som i dag kendes som god landbrugs- og miljømæssig stand.

I regeringens høringssvar har vi lagt op til, at alle arealbaserede ordninger i for-

hold til miljø, natur, klima, økologi og ugunstigt stillede områder skulle finansieres

under søjle I. Kommissionen tager ikke skridtet fuldt ud, men forsøger delvist at

indarbejde supplerende ordninger for ugunstigt stillede områder og mere generel-

le grønne tiltag i den direkte støtte.

Jeg har svært ved at se, at det reelt giver en målrettet grøn støtte i søjle I. Det er

tidligt i debatten, og meget skal endnu afklares. Men man kan godt være bekym-

ret for, at der reelt bliver tale om ordninger uden en reel merværdi, men blot med

mere kontrol og bureaukrati.

Drøftelserne fortsætter efter nytår, hvor det ungarske formandskab lægger op til

at vedtage rådskonklusioner i marts 2011.

Pia Olsen Dyhr

mente, vi skal arbejde for at få udfaset al eksportstøtten. I

øvrigt mente hun, indkomststøtte er WTO-stridig.

Det er vigtigt for SF, at miljø og natur og økologi bliver en del af søjle I.

559

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 239: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 10/12-10

11. Europaudvalgsmøde 10/12-10

Hun var helt enig med fødevareministeren i, at udvikling og innovation skal på

dagsordenen.

Bjarne Laustsen

henviste til de tidligere drøftelser, der havde været om

landbrugspolitikken både i Fødevareudvalget og i Europaudvalget, og at der

skal være en høring den 23. februar 2011. Han forstod, at fødevareministeren

havde givet tilsagn om at lave en teknisk gennemgang, for det er jo komplice-

rede sager.

Vi skal naturligvis forsøge at reducere den samlede landbrugsstøtte, men vi

ved godt, det bliver svært. Derfor skal vi prøve, om vi ikke kan flytte noget fra

den ene kasse til den anden, så der bliver noget mere natur og miljø og øko-

logi. Fødevareministeren har fået et meget bredt mandat. Kommissionen er

kommet med tre forslag, som er svært gennemskuelige. Vi har problemet

med, at de 12 nye EU-lande får en lavere støtte end de gamle. Han håbede,

vi bliver klogere, så vi kan få lavet en reform af landbrugsstøtten, som går i

den rigtige retning.

Lone Dybkjær

syntes, det lød meget godt, hvad fødevareministeren sagde,

men når man ser på regeringens holdning, man kan se, at landbruget i øje-

blikket er kommet ind i varmen i Venstres gruppe. Der er kommet turbo på

landbrugsinteresserne i forhold til det økologiske. Hun gik ud fra, at man sta-

dig ville sigte mod at få landbrugsstøtten afskaffet, men det bliver ikke nemt.

Hun kunne ikke gennemskue, hvad de foreliggende forslag reelt vil betyde for

det økologiske landbrug.

Fødevareministeren

kunne egentlig ikke erklære sig uenig i noget af det, der

var sagt. Han mente, vi skal undgå direkte eksportstøtte, i hvert fald fra 2013.

Med hensyn til søjle I og II ønsker vi som udgangspunkt at reducere land-

brugsbudgettet, og at der laves en afviklingsplan for landbrugsstøtten, idet det

vil gavne de aktive og effektive og dem med de gode markedsrelationer. Men

han gav ordførerne fuldstændig ret i, at det godt kan være lidt svært for tiden

at komme igennem med dette. Vi ønsker ikke at sætte os uden for døren. Vi

vil gerne have indflydelse. Derfor er vores taktik nu, at vi støtter det, Kommis-

sionen har foreslået vedrørende godt landmandskab, vedvarende græs og

kvælstofreduktioner. Men det er ikke noget, man skal forpligte alle landmænd

til, idet der vil være væsentlige forskelle. Vi vil gerne have miljø, natur, økologi

og klima ind de steder, hvor det har en effekt. Hvis vi får det flyttet over til søj-

le I, kan det blive mere specifikt og målrettet.

560

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 239: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 10/12-10

11. Europaudvalgsmøde 10/12-10

6. (Evt.) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om

ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 vedrørende

kontraktmæssige relationer i mælke- og mejerisektoren

–

Præsentation

KOM (2010) 0728

Rådsmøde 3059 – Bilag 1 (samlenotat side 33)

EUU alm. del (09) – bilag 557 (henvendelse af 23/9-10 fra

Concord Danmark)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (10) – bilag 38 (side 1613, senest behandlet i EUU

24/9-10)

EUU alm. del (09) – bilag 490 (side 1520, behandlet i EUU 9/7-

10)

Fødevareministeren:

Kommissionen har i går fremlagt den såkaldte mælkepak-

ke, der indeholder en tilpasning af markedsordningen. Kommissionen lægger op

til en tilpasning af konkurrencelovgivningen i forhold til producentorganisationer

og deres mulighed for at forhandle med forarbejdningsleddet. Det sker for at styr-

ke producenternes forhandlingsevne.

Kommissionen lægger også op til, at medlemslandene kan gøre det obligatorisk

for producenterne at bruge standardkontrakter. Derudover lægges der op til, at

der skal gives bedre mulighed for at etablere både producentorganisationer og de

såkaldte interprofessionelle organisationer.

Der kan være elementer i dette forslag, der kan være fornuftige for mælkeprodu-

center i andre medlemslande. Men generelt er det ikke tiltag, der har været efter-

spurgt af danske producenter. Det er vigtigt, at tiltagene ikke kommer til at hindre

det indre marked.

Kommissionen giver en første præsentation på rådsmødet, så det er også en

sag, som vi vender tilbage til.

561

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 239: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 10/12-10

11. Europaudvalgsmøde 10/12-10

7. Rapport fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet om

udviklingen i markedssituationen og de deraf følgende betingelser

for en gnidningsløs afvikling af mælkekvoteordningen

–

Præsentation

KOM (2010) 0727

Rådsmøde 3059 – Bilag 1 (samlenotat side 38)

8. Kvartalsrapport fra Kommissionen om markedet for mejeriprodukter

–

Præsentation

Rådsmøde 3059 – Bilag 1 (samlenotat side 42)

EUU alm. del (09) – bilag 484 (side 1426, senest behandlet i

EUU 18/6-10)

EUU alm. del (09) – bilag 340 (side 861, behandlet i EUU 26/3-

10)

Kommissionens meddelelse (KOM (2009) 0385)

EUU alm. del (08) – bilag 522 (side 1528 FO, forhandlingsoplæg

forelagt 10/7-09)

Fødevareministeren:

Jeg vil tage punkt 7 og 8 sammen. Kommissionen vil præ-

sentere en kvartalsrapport om markedssituationen for mælk. Prisudviklingen ser

meget fornuftig ud.

Kommissionen vil også præsentere en statusrapport om udfasningen af mælke-

kvoterne. Det er positivt, at der ikke længere bliver stillet spørgsmålstegn ved ud-

fasningen af kvoterne. Vi kan også sige det sådan: Det er positivt, at alle går ind

for, at kvoterne skal afskaffes. I kvoteåret 2009/2010 var produktionen på EU-plan

7 pct. under de samlede kvoter. Kun Danmark, Cypern og Holland betalte over-

skudsafgift for at overskride den nationale kvote. Tilsvarende er priserne på kvo-

terne i Danmark steget i den nævnte periode.

Begge dele medfører, at de danske mælkeproducenter har væsentlige merudgif-

ter sammenlignet med andre europæiske mælkeproducenter. Derfor har jeg

sammen med min hollandske kollega forsøgt at få Kommissionen til at se på,

hvordan vi kan sikre en bedre udfasning af mælkekvoterne i alle medlemslande.

Det vil jeg gentage på rådsmødet.

562

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 239: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 10/12-10

11. Europaudvalgsmøde 10/12-10

Punkt 3. Samråd med fødevareministeren om samrådsspørgsmål E vedr.

EU’s landbrugsstøtte/økologi

EUU Alm. del (10) – samrådsspørgsmål E

Samrådsspørgsmålet havde følgende ordlyd:

"Ministeren bedes redegøre for, hvilken strategi regeringen har for at sikre, at

omlægningen af EU's landbrugsstøtte kan medvirke til at omlægge dansk

landbrug til økologi."

Per Clausen

begrundede samrådsspørgsmålet, idet han henviste til, at de-

batten nu mere går på, hvor hurtigt vi kan afvikle landbrugsstøtten, og hvor-

dan vi kan påvirke processen indtil da.

Fødevareministeren:

Som jeg netop har redegjort for i forbindelse med forelæg-

gelsen af rådsmødet og dets behandling af spørgsmålet om fremtidens fælles

landbrugspolitik, er det en del af regeringens strategi at arbejde for arealbaserede

ordninger i Søjle I, som er målrettet de nye udfordringer, som bl.a. økologisk pro-

duktion kan være med til at løse.

Som I nok ved, har regeringen i sit høringssvar til Kommissionen foreslået, at

alle arealbaserede ordninger, herunder økologi, bør finansieres under søjle I.

Økologi er dermed allerede tænkt ind som en del af regeringens samlede

strategi for omlægning af den fælles landbrugspolitik.

Tanken har været, at økologi – på lige fod med andre arealbaserede ordnin-

ger, der bidrager til leveringen af offentlige goder – kan få tildelt en top op af

den direkte støtte.

Andre eksempler på denne strategi er klima- og energitiltag, vandplaner og

vandforvaltning, forbedret dyrevelfærd og miljøvenligt landbrug.

Denne tilgang er der dog ikke megen opbakning til i Kommissionens udspil.

Der er godt nok ”et grønt lag” i Kommissionens meddelelse, men Kommissio-

nen tager som sagt ikke skridtet fuldt ud, men arbejder med mere generelle

grønne tiltag i den direkte støtte, eksempelvis sædskifte, permanent græs og

brak.

Det er svært at se, at dette vil give en målrettet grøn støtte i søjle I.

Som jeg nævnte tidligere, er jeg tværtimod bekymret for, at det kan give over-

lappende og uklare ordninger uden reel merværdi, men fremme kontrol og

administration.

Som allerede nævnt, ser det desuden ud til, at målrettet støtte til miljø, herun-

der økologi, under artikel 68 helt vil blive fjernet.

Artikel 68 har efter Grøn Vækst gjort, at det supplerende danske arealtilskud

til økologiske producenter har kunnet udbetales fra søjle I.

563

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 239: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 10/12-10

11. Europaudvalgsmøde 10/12-10

Som sagt er afskaffelsen af artikel 68 støtte til miljø og økologi skuffende, da

det umiddelbart fjerner den smule fleksibilitet, der er mellem søjle I og søjle II.

Således er det, som det ser ud nu, udelukkende via landdistriktspolitikken, at

økologien vil kunne støttes fremover.

Her vil der samtidig skulle være midler til rådighed til alle indsatser inden for

målene klima, miljø og konkurrenceevne.

Det vigtigste er dog, at den fælles landbrugspolitik bliver omlagt, så der afsæt-

tes tilstrækkelige midler til at tilgodese landbrug, der drives bæredygtigt i for-

hold til arealbaserede ordninger som klima, natur og miljø – og dermed også

økologi.

Det er dog vigtigt, at indsatsen bliver omkostningseffektiv, så vi får mest mu-

ligt miljø og natur for pengene.

Det betyder blandt andet, at mange forskellige virkemidler skal i spil for at op-

nå de ønskede miljø- og naturmål, som økologi er med til at skabe.

Økologi kan ikke stå alene.

Økologiens effekt som klima- og miljøvirkemiddel er heller ikke helt entydig,

da der kan være forskellig effekt, afhængig af om man ser på drivhusgasser,

kvælstof eller fosfor.

Til gengæld skal det også tælles med, at økologi er værdiskabende.

Under alle omstændigheder er det afgørende, at det fortsat vil være muligt at

benytte EU-midler til at støtte den økologiske produktion efter 2013.

Det er også en grundpræmis i en ny vision for økologien frem til 2020, som

jeg forventer bliver klar til offentliggørelse i starten af 2011.

Per Clausen

syntes, det fremgik af svaret, at selv om vi er pragmatiske og

bevæger os ind i slagsmålet om, hvordan pengene skal fordeles, er det ikke

nemt at opnå resultater. Han var i hovedsagen positiv over for den vinkel, fø-

devareministeren havde vedrørende top op og på at lade økologi indgå i søjle

I, bl.a. fordi der her findes kontrolsystemer i forvejen.

Han henviste til, at der er en diskussion om, i hvor stor udstrækning man kan

bruge erfaringerne fra økologi i det konventionelle landbrug, hvis man ønsker

den størst mulige dyrevelfærd, eventuelt som delelementer.

Bjarne Laustsen

henviste til, at man i planen Grøn Vækst taler om en fordob-

ling af det areal, der bruges til økologi, men instrumenterne passer ikke hertil,

idet landmændene ikke kan låne penge til omlægningen. Han pegede på, at

det ikke er nok at producere flere økologiske produkter. Man må også gøre

noget for at fremme efterspørgslen.

Lone Dybkjær

spurgte, om det er rigtigt, at landbruget i nogle af de andre

europæiske lande er så gammeldags, at de ikke har indført pesticider i sam-

me omfang som os, og at de derfor er mere økologiske.

Hun spurgte, hvilke diskussioner der er om kvaliteten af de økologiske pro-

dukter, herunder smagen.

564

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 239: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 10/12-10

11. Europaudvalgsmøde 10/12-10

Endelig spurgte hun, om datomærkning af frugt vil indgå i diskussionerne om

den fremtidige landbrugspolitik.

Fødevareministeren

erklærede sig enig med Per Clausen med hensyn til top

op. Vi vil gerne have økologi over i søjle I, men hvis det ikke kan lade sig gø-

re, er vi parat til at se på andre tiltag. Vi har på embedsmandsniveau spurgt

Kommissionen direkte, men har desværre fået det svar, at det ikke kan kom-

me ind i søjle 1, fordi det ikke er noget, man kan kræve af alle landmænd.

Han bekræftede over for Bjarne Laustsen, at man havde det mål at komme op

på 18.000 økologiske bedrifter, men det kniber lidt. Der er en nettotilgang,

men samtidig er der mange, der opgiver økologisk drift. Vi forsøger at analy-

se, hvad det er der får dem til det. Er det for bøvlet, er det for svært, er der for

meget kontrol, eller er der ikke noget marked? I økologivisionen arbejder vi

med et økologimærke, og vi må prøve at blive bedre til at eksportere.

Fødevareministeren sagde i anledning af Lone Dybkjærs bemærkninger, at

han troede, de fleste af de nye EU-lande var på vesteuropæisk niveau med

hensyn til pesticidforbrug.

Med hensyn til smagen har vi ikke analyser, men økologi er en meget stor del

af kvalitetsfødevareordningen.

Man drøftede datomærkning for frugt på Epsco-rådsmødet, men det var der

ikke mulighed for at få opbakning til.

Per Clausen

erkendte, at økomærkede produkter rådnede. Han opfattede det

sådan, at fødevareministeren var enig i, at det ville være meget uheldigt, hvis

man holdt fast i, at man inden for søjle I kun kunne gennemføre noget, som

alle landmænd kunne leve op til. Det ville være meget enklere, hvis man kun-

ne få alle formål ført over til søjle I.

Fødevareministeren

sagde, at problemet er, at der kun er den samme kas-

se, som pengene kan komme fra.

Mødet slut kl. 13.30.

Ref.: BE/sra

565