EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 237: Henvendelse af 7/1-11 fra LO vedr. LO's forslag til et dansk formandskabsprogram

LO’s forslag til et dansk EU formandskabsprogram”Sæt gang i vækst og beskæftigelse i Europa igen”ForordLO har sammenfattet sine ønsker og forslag til det kommende danske EU-formandskab.Selvom de nationale formandskaber kun har begrænset indflydelse på den samlede euro-pæiske dagsorden mener vi, at de muligheder, der findes, skal anvendes optimalt. For-mandskabet vil blive anderledes end vi har kendt det tidligere, da der er kommet en fastformand for Det europæiske Råd og Danmarks forbehold betyder, at vi på en række områ-der har begrænset indflydelse.Europa står midt i en økonomisk krise efter sammenbruddet på de finansielle markeder iseptember 2008 og den efterfølgende fokusering på en reduktion af staternes offentligeunderskud har forstærket krisen i Europa. Vi ser nu omkring 25 mio. arbejdsløse, hvoraf enalt for stor gruppe er unge. Man kan frygte, at arbejdsløsheden stiger op til 30-32 mio. ar-bejdsløse. Den politik, som den danske regering skal præsentere i EU, skal have som ho-vedmål at reducere arbejdsløsheden og skabe en øget økonomisk vækst, som kan sættegang i de europæiske økonomier igen.Udgangspunktet for LO’s forslag til formandskabsprogram er, at EU skal anlægge en ba-lanceret tilgang til den politik, man fremlægger. Det indre marked skal ikke bestemme overborgerne, men borgerne skal bestemme over markedet. Det er derfor vigtigt, at den socialedimension i EU fortsat udvikles. Den nuværende Kommissions indsats på dette område erstort set usynlig og den sociale dagsorden er forsvundet.Det er vores håb, at Danmark kan bidrage til at finde løsninger på de spørgsmål af betyd-ning for arbejdsmarkedet, som Kommissionen ikke har fundet en løsning på. Mest påtræn-gende er det naturligvis at finde en løsning på udstationeringsdirektivet, hvor EU-domstolen har forringet direktivet i væsentlig grad især ved at ændre det fra et minimums-direktiv til et maksimumsdirektiv. Det er nødvendigt i forhold til alle de eksempler, vi serpå social dumping i de forskellige europæiske lande, at værtslandets løn og arbejdsvilkårefterleves.Jeg håber regeringen og de europæiske institutioner vil finde inspiration i de forslag, somvi præsenterer i det efterfølgende. For Europa har netop nu behov for handlekraft for atskabe vækst i økonomierne så krisen kan overvindes.Harald Børsting

I. Den økonomiske kriseDen aktuelle krise blev udløst af den finansielle sektors spekulative adfærd specielt gen-nem investeringer i tvivlsomme ejendomsprojekter og værdipapirer med meget høj risiko.Dette medførte, at Lehmann Brothers gik konkurs i september 2008 med deraf følgendekollaps i en lang række banker og mangel på likviditet i den finansielle sektor. Denne krisehar ramt de fleste europæiske lande meget hårdt; og der er anvendt enorme summer for atredde bankvæsenet fra at bryde sammen. Irland er et skræmmende eksempel herpå. Dette,sammenholdt med at mange EU lande gennem flere år havde finansieret underskuddet påderes offentlige budgetter gennem låntagning, har medvirket til at forstærke krisen.Krisen har vist en ting, som er fælles for USA og Europa, og det er, at der er behov for enlangt mere effektiv kontrol med de finansielle institutioner og selv om krisens begyndelsenu er lidt på afstand, må det ikke give anledning til, at man undlader at gennemføre denødvendige kontrolforanstaltninger. En effektiv europæisk og national kontrol med denfinansielle sektor bør derfor have prioritet for formandskabet.Under det danske formandskab vil man skulle behandle de første resultater fra de økono-miske semestre i medlemslandene, som danner rammerne om den økonomiske udviklingfor EU i de kommende år. Den danske regering bør arbejde for en effektiv evaluering ogopfordre til en ambitiøs politisk dagsorden, som kan skabe arbejdspladser. Dette vil ogsåvære de forventninger arbejdsmarkedets parter på europæisk plan vil have til det socialetrepartstopmøde under det danske formandskab.En ting har dog været anderledes i denne krise end de kriser, vi så i 1970’erne, og det er, atvalutakurserne, som følge af eurosamarbejdet har ligget fast. Tidligere forsøgte landenegennem devalueringer at opnå nogle kortsigtede gevinster på andre landes bekostning, somikke medførte holdbare opsving i landenes eksport. I denne krise har alene Sverige betjentsig af en kraftig devaluering af den svenske krone og nok er den svenske økonomi stærk,men det skyldes også i stort omfang devalueringen og frasalg af offentlig ejendom. For desmå økonomier er faste valutakurser en forudsætning for en stabil udvikling i økonomier-ne.Dansk økonomi er et eksempel på, at en overgang til en stabil valutakurs ved at knytte kro-nen til euroen har haft en positiv udvikling på landets økonomi herunder et stærkt faldenderenteniveau i forhold til udlandet.LO foreslår:At forårstopmødet og det sociale topmøde i foråret 2012 skal fokusere på at skabe flerearbejdspladser på overenskomstmæssige vilkår i Europa.At der i forbindelse med forårets statusrapport under Det europæiske semester udarbejdeset afsnit om beskæftigelsesfremmende initiativer i medlemsstaterne.Det betaler sig at samarbejdeUtallige økonomiske analyser har vist, at en koordinere økonomisk politisk indsats giverlangt de bedste resultater, når der skal skabes økonomisk vækst i Europa. Det er ikke nok,at få lande fører en ekspansiv økonomisk politik, hvis de øvrige lande intet foretager sig.Hvis alle løfter i flok, vil der komme en positiv effekt på såvel vækst som beskæftigelse.Dette beviste præsident Rosewelt allerede i 1930’erne med sin New Deal i USA.

Desværre har de europæiske regeringer ansporet af Barroso-kommissionen valgt en heltanden strategi, og man har i stedet alene fokuseret på underskuddet på de offentlige bud-getter. Alle lande introducerer nu spareplaner, som skal bringe det offentlige underskudned på 3 % af BNP. På det seneste har Kommissionen direkte opfordret til indgreb i par-ternes frie forhandlingsrett. EFS har i brev til kommissær Olli Rehn advaret mod dennehelt uacceptable adfærd. Det er kortsigtet og et opgør med den sociale dimension, der harværet en del af grundlaget for opbygningen af det indre marked. Disse kortsigtede bespa-relser skaber vrede og frustration blandt almindelige lønmodtagere i stedet for, at landenegennemfører langsigtede strukturreformer, som gennemføres i overensstemmelse med na-tionale traditioner og i samarbejde med arbejdsmarkedets parter.De omfattende demonstrationer, som vi så i efteråret 2010, viser den vrede som lønmodta-gerne i de europæiske lande føler, og som desværre også giver sig udtryk i voksende til-slutning til de højrenationale partier.Man løser ikke et lands langsigtede pensionsproblemer ved blot at hæve pensionsalderen.Det kræver også en langsigtet politik for at skabe et bæredygtigt pensionssystem baseret påen kombination af flere forskellige pensionsformer. Man kan også overveje, om det erklogt at hæve pensionsalderen, når mange europæiske lande er præget af en stor ungdoms-arbejdsløshed. Pensionsspørgsmålet vil formentlig være et tema under det danske formand-skab, da Kommissionen lancerer sin hvidbog om pensioner i 2011.LO foreslår:At den danske regering som en del af formandskabsaktiviteterne afholder en trepartskonfe-rence om fremtidige pensionssystemer herunder en præsentation af de danske arbejdsmar-kedspensioner.Hvem skal betale regningenNår Europa er tynget af en stor offentlig gæld er der behov for, at landene øger deres ind-tægter. Filosofien om, at bare man giver store skattelettelser til de rige, så løser man alleøkonomiske problemer, har vist sig ikke at være brugbar. Flere lande har prøvet denne me-dicin uden, at det er lykkedes at øge privatforbruget væsentligt, mens den private opsparingtil gengæld stiger. En række lande specielt i Central- og Østeuropa er fascineret af at intro-ducere ”flat taxes”, hvilket betyder, at alle betaler de samme procent i skat, således at denfattigste del af befolkningen betaler procentvis det samme som den rigeste del af befolk-ningen. Det er vores opfattelse, at man skal betale skat efter evne, og landene bør derforhave en vis progression i deres beskatningssystem. Det er også nødvendigt, at der bliveropkrævet den nødvendige skat til at finansiere den offentlige velfærd som sundhed og ud-dannelse.Det er usandsynligt, at midler fra EU-budgetterne kan erstatte et skattefinansieret bidragfra medlemsstaterne for fortsat at udvikle velfærden i de europæiske samfund.Skattepolitikken er et nationalt anliggende, da den enkelte medlemsstat suverænt bestem-mer over sin skattepolitik og hermed staternes indtægter. Men det skal ikke udelukkes, atman på europæisk plan kan diskutere, hvorledes man bedst anvender de skatteinstrumenter,som findes.For eksempel kan forslaget om skat på finansielle transaktioner give et større provenu tildet europæiske budget. Dette er en ny finansieringskilde og der er megen debat om det

mulige provenu, da kapitalen altid finder smutveje for at undgå skat. Men mange transakti-oner mellem europæiske finansielle institutioner bliver foretaget direkte. EU- medlemslan-dene kan også medvirke til, at det bliver mere effektivt ved at afvikle egne arrangementer,som giver store virksomheder muligheder for at undgå skat. Her tænkes på lande og områ-der som Luxembourg, Irland, Nederlandske Antiller, De britiske Kanaløer m.fl.Vi opfordrer derfor regeringen til at arbejde for at få gennemført en transaktionsskat og viser gerne, at denne diskussion videreføres i kredsen af G20-lande og i Den internationaleValutafond. Landene bør også fordomsfrit gå ind i en diskussion af de finansieringskilder,der er nødvendige for at finansiere en parallel udvikling af markedsvilkårene og det socialeEuropa. Visse elementer i opgørelsen af selskabsskattegrundlaget og miljøafgifter var an-dre områder, man kunne forestille sig blev harmoniseret på europæisk plan.EU's budget skal fremme vækst og beskæftigelseUnder det danske formandskab vil der være konkrete forhandlinger om EU’s finansielleperspektiver fra 2013. Her fastlægges rammerne for budgettets størrelse og hvorledes EUskal anvende sine ressourcer. Her vil der være en grundlæggende diskussion af den samle-de økonomiske ramme, hvor de store bidragydere vil tale for et lavere budget, og den sær-lige engelske rabat vil også komme til diskussion igen.For fagbevægelsen er det vigtigt, at EU’s midler prioriteres til at iværksætte programmer,der kan skabe øget vækst og beskæftigelse, bl.a. bør forskningsprogrammerne forøges ogderes anvendelsesområde skal gøres bredere, hvis EU fortsat skal være blandt de mestkonkurrencedygtige regioner i verden.Midlerne til strukturfondene skal kanaliseres til de absolut fattigst egne og regioner og derskal være en effektiv kontrol med, at midlerne anvendes og projekterne bliver gennemført.Det er vigtigt, at især Socialfonden bliver forøget, da der er et stort uddannelsesbehov forat udvikle medarbejderstaben til at kunne deltage i arbejdslivet fremover, hvor vilkårenevil ændre sig hurtigere end i dag. Strukturfondene kan udover at bidrage til en større sam-menhængskraft i EU også bidrage til at løse den økonomiske krise gennem fremrykning afprojekter og ved at understøtte initiativerne i EU-2020-strategien eksempelvis i forhold deunges vilkår og hele opkvalifiseringsindsatsen. I den forbindelse kan den offentlige sektorogså bidrage til vækst og beskæftigelse.Det vil være nødvendigt at foretage væsentlige besparelser i EU's landbrugspolitik. Detnuværende system fastholder nogle gamle strukturer i landbruget i stedet for at få den nød-vendige strukturrationalisering i fødevareproduktionen. Herudover bør man se kritisk påeksportsubsidierne, som i en række fattige lande umuliggør udviklingen af en lokal land-brugsproduktion. Vi er opmærksomme på, at dette tema skal ses i lyset af de igangværendeforhandlinger i WTO, hvor EU skal opnå en aftale med USA om bortfald af eksportsubsi-dier. Omlægning af landbrugsstøtten skal ske så der tages højde for de ansattes behov foromskoling, efteruddannelse til at kunne varetage andre jobfunktioner.Danmark bør arbejde for, at der overføres betydelige midler fra landsbrugspolitikken tilaktiviteter, der fremmer europæisk erhvervsliv og eksport - ikke mindst omstillingen til enmere bæredygtig og grøn økonomi.

LO foreslår:At skabelse af job såvel i de traditionelle erhverv samt i udvikling af nye grønne jobs bliveren afgørende prioritet under det danske formandskab. En ambitiøs politik på dette områdekan forene de industripolitiske udfordringer, behovet for innovation samt styrke det gene-relle faglige uddannelsesniveau og forbedre Europas konkurrenceevne.Udfordringerne for EuropaEn afgørende udfordring for Europa er, at store generationer står foran pensionering samti-dig med, at fødselsraten er faldende i mange lande. Dette betyder, at den europæiske be-folkning ikke reproducerer sig selv. Det gør, at arbejdskraft kan blive en knap ressource foren fortsat udvikling af europæisk økonomi. Man skal derfor øge beskæftigelsesfrekvensen- specielt for kvinder - for at kunne udfylde alle job, eller man skal satse på en større ind-vandring til Europa. For at skabe den fornødne arbejdskraft og for at øge sammenhængenmellem privat- og arbejdsliv skal medlemslandene arbejde for at tilbyde børnepasningsmu-ligheder til en pris, som almindelige lønmodtagere kan betale.Herudover skal der satses massivt på at øge uddannelsesindsatsen såvel på de grundlæg-gende uddannelser på alle kompetenceniveauer og i forhold til en stærkt forøget videre- ogefteruddannelsesindsats. Det er vort mål, at mindst 95 % af en ungdomsårgang tager enform for kompetencegivende uddannelse enten på erhvervsskolerne eller i de videregåendeuddannelser. I Danmark lykkedes det i 1990’erne gennem en massiv indsats på uddannel-sesområdet som et af de få lande i Europa at reducere arbejdsløsheden samtidig med, atman opretholdt en sund samfundsøkonomi.Herudover vil det endvidere være nødvendigt for EU at satse på at fastholde de ældre læn-gere på arbejde af frivillighedens vej. Det vil dog kræve, at arbejdsmiljøet forbedres så detsikrer mod nedslidning, hvilket er en forudsætning for et længere arbejdsliv.Et særligt problem er ungdomsarbejdsløsheden, som i en række lande er skræmmende højspecielt for de uuddannede grupper. I en situation, hvor Europa står over for store demo-grafiske udfordringer, er det en katastrofe, hvis den store gruppe af unge arbejdsløse aldrigfinder fodfæste på arbejdsmarkedet. Vi hilser derfor de initiativer, som Kommissionen harpræsenteret i initiativet ”Unge på vej”, velkommen. Det kan medvirke til at få de unge iuddannelse og ind på arbejdsmarkedet. Men dette initiativ skal følges op af en massiv ind-sats fra medlemslandene.LO foreslår derfor:At der tages konkrete initiativer, der følger op på de forslag i ”Unge på vej” der får flereunge i beskæftigelse – herunder hvordan der følges op på en ungdomsgaranti.Uddannelsesprogrammer, der sikrer de unge får en erhvervsmæssig uddannelse på alleniveauer og reducerer ungdomsarbejdsløsheden bør have høj prioritet.At det danske formandskab tager initiativ til en drøftelse af sammenhængen mellem fami-lie- og arbejdsliv og en forøgelse af erhvervsfrekvensen. En forøgelse af kvinders erhvervs-frekvens kræver et tilbud om børnepasningsmuligheder.

II. Et socialt EuropaGrundlæggende rettigheder herunder strejkerettenMed Lissabontraktatens ikrafttræden den 1.12 2009 har Chartret om Den Europæiske Uni-ons Grundlæggende Rettigheder helt ændret karakter. Som det fremgår af art. 6, stk. 1, iTraktaten om Den Europæiske Union, har chartret nu samme juridiske værdi som trakta-terne. Chartret indeholder især i kapitel IV bestemmelser af betydning for arbejdsmarkedet.I art. 28 er indeholdt den bestemmelse, der sikrer forhandlingsretten og retten til kollektiveaktioner. De grundlæggende rettigheder må også gælde for politi og militær.De grundlæggende rettigheder er yderligere styrket ved traktatens art. 6, stk. 2, der fastslår,at Unionen tiltræder Den Europæiske menneskerettighedskonvention. Processen med attilslutte sig menneskerettighedskonventionen er allerede sat i gang. Når konventionen erratificeret af EU, vil det være muligt at klage over EU’s institutioner – herunder EU-domstolen - til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i Strasbourg.Det er vigtigt at understøtte processen med, at EU hurtigst muligt ratificerer Menneskeret-tighedskonventionen.EU-domstolen har i en række sager fortolket reglerne om det indre marked med de firefriheder som vigtigere end forhandlingsretten og strejkeretten. Dette er senest sket i sagenC-271/08 om tyske arbejdsmarkedspensioner på det offentlige område. Her udtaler dom-stolen i relation til chartrets art. 28, at udøvelsen af den grundlæggende ret til kollektiveforhandlinger skal være i overensstemmelse med kravene ifølge de friheder, der er beskyt-tet i traktaterne.Denne situation er helt utilfredsstillende. Da domstolens afgørelse bygger på en fortolk-ning af traktaterne, er det nødvendigt med ændring af netop disse regler. EFS har i forbin-delse med tidligere sager udarbejdet et forslag til en protokol om forholdet mellem økono-miske frihedsrettigheder og grundlæggende sociale rettigheder på baggrund af socialefremskridt. Art. 3 i dette forslag fastsætter, at sociale rettigheder skal have forrang for øko-nomiske friheder. EFS-forslaget er vedlagt dette program som bilag 1.Formandskabet må arbejde for at få indføjet EFS’s forslag til Protokol om Sociale Frem-skridt i traktaten da det ikke er realistisk, at der bliver en gennemgribende revision af EU-traktaterne de første mange år; men der er andre tidspunkter, som vil kunne anvendes: Dennetop bebudede traktatændring for at stramme den økonomiske disciplin vil være en oplagtmulighed for at give Europas arbejdstagere en effektiv beskyttelse, ellers vil det kunne skei forbindelse med Kroatiens og eventuelt Islands optagelse i EU, som forventes inden forde kommende år.LO opfordrer den danske regering til at arbejde for, at en social klausul medtages i EU’straktatgrundlag.ArbejdsmiljøUnder formandskabet vil den nye arbejdsmiljøstrategi være på dagsordenen, da den nuvæ-rende strategi udløber ved udgangen af 2012. Forberedelserne til næste arbejdsmiljøstrategifor 2013-2020 er allerede i gang i arbejdsgruppen om EU-strategien under Kommissionensrådgivende udvalg om arbejdsmiljø.

For fagbevægelsen er det vigtigt, at der i EU arbejdes for et godt og sundt arbejdsmiljøsom sikrer, at medarbejderne ikke nedslides og kan have et fuldt arbejdsliv. Herudover hardet betydning for medarbejdernes tilfredshed på arbejdsmarkedet, at der er etableret tryggeog sikre rammer. Det er vores opfattelse, at en velfungerende sikkerhedsorganisation påarbejdsmarkedet er af stor betydning i forhold til, at reglerne efterleves og der løbende eren dialog for at forbedre arbejdsmiljøet.Som en faglig mærkesag vil vi fokusere på forebyggelse på arbejdspladsen, herunder brugaf arbejdspladsvurderinger (APV) som et forebyggende værktøj. Det bliver helt sikkert etvigtigt element i den nye arbejdsmiljøstrategi.Samtidig er temaet for de europæiske arbejdsmiljøuger i 2012 og 2013 ”forebyggelse påarbejdspladsen og virksomhedernes interne arbejdsmiljøarbejde”, hvilket kan understøtterelevansen af at afholde en formandskonference om netop dette tema. I Danmark har manændret reglerne om arbejdsmiljøorganisationen, så arbejdsgivere og arbejdstagere i samar-bejde kan beslutte, hvordan de vil organisere arbejdsmiljøarbejdet på deres arbejdsplads.Det vil være interessant med en udveksling af forskellige måder at gribe arbejdsmiljø an påog det vil være til gensidig inspiration, både på samfundsplan og på arbejdspladsniveau.APV kan udvikles til at blive et forebyggende værktøj, som arbejdsgiver og medarbejderepå den enkelte arbejdsplads sammen kan bruge til at forbedre arbejdsmiljøet. I forbindelsemed arbejdet på eurpæisk plan med at fjerne administrative byrder er det imidlertid fore-slået at fjerne skriftlig APV for små virksomheder samt at begrænse Arbejdstilsynets besøgpå virksomhederne.En gennemførelse af sådanne forslag er direkte katastrofalt, da det vil betyde flere ulykkerog mere nedslidning med øgede udgifter for samfundene, virksomhederne og medarbej-derne. Kommissionens forslag er alene baseret på en opgørelse af omkostningerne og ikkeen beregning af gode arbejdsforholds kvalitative aspekter.Følgende direktiver kan være på dagsordenen under det danske formandskab:Direktivet omMuskel- og skeletbesvær,som i øjeblikket er genstand for økonomiskekonsekvensberegninger i Kommissionen. Derefter kommer en høringsfase og der er ensandsynlighed for, at det bliver under det danske formandskab, at dette direktiv skal be-handles.Direktivet omElektromagnetiske felterkan også være på dagsordenen i formandskabspe-rioden. Det er et direktiv, der egentlig var besluttet at sætte i værk i 2008, men som detlykkedes radiografer i Europa at få taget af bordet, fordi de mente, det ville forhindre deresarbejde med kræftsyge børn, der skal scannes. Direktivets ikrafttræden blev udskudt 4 år,så nye undersøgelser kunne sættes i værk.Implementering af REACH,som er forordningen om kemiske stoffer, hvor der skal hol-des øje med kandidatstofferne til listen over farlige stoffer samt benyttelsen af nanomate-rialer.Revision afcancerdirektivet,hvor der er flere kræftfremkaldende stoffer, der bør tilføjespå listen.LO opfordrer regeringen til at sætte arbejdsmiljøet højt på listen over prioriterede emnerunder det danske formandskab.

ArbejdstidSpørgsmålet om længden af den ugentlige arbejdstid har i mange år optaget fagbevægelseni Europa. Hvor meget man arbejder er noget, der har direkte indvirkning på de ansattessundhed og sikkerhed, og EU’s direktiv om arbejdstid skal derfor ses som en beskyttelse aflønmodtagerne. Kommissionen forsøger at ændre dette direktiv så det bl.a. bliver letterefor medlemslandene at fravige den maksimale ugentlige arbejdstid. Et første forsøg på det-te blev i efteråret 2008 effektivt stoppet af Europa-Parlamentet, som nedstemte Rådets fæl-les holdning, hvorved forslaget bortfaldt. Kommissionen har nu indledt konsultationer afarbejdsmarkedets parter i henhold til reglerne i traktatens art. 154 og 155.Rådet bør nu erkende, at en løsning kræver en fleksibilitet, som kun opnås ved, at man i deenkelte sektorer gennem kollektive overenskomster fastlægger arbejdstiden. Kan parterneikke blive enige om en løsning om arbejdstiden, er det direktivets maksimumsregler, der ergældende.Hvorvidt arbejdsmarkedets parter ønsker at indgå forhandlinger om en revision af direkti-vet i henhold til reglerne i traktatens art. 154 vil tidligst være afklaret i slutningen af febru-ar. Hvis dette ikke er tilfældet vil Kommissionen fremsætte et forslag i slutningen af 2011således, at sagen er på dagsordenen under det danske formandskab.Regeringen opfordres til at finde en løsning på arbejdstidsdirektivet som ikke giver med-lemslandene ret til at fravige reglerne om en højeste arbejdstid.MedarbejderindflydelseDirektivet om Europæiske Samarbejdsudvalg er en meget betydningsfuld mulighed for atmedarbejderne kan få viden om forholdene i koncerner, der opererer på tværs af landene iEU. Direktivet sikrer en direkte kommunikation mellem ledelse og ansatte, og det sætternogle bestemmelser op for, hvordan information og høring defineres og gennemføres.Virksomheder med en høj grad af medarbejderindflydelse er langt bedre i stand til at træffeeffektive beslutninger, da det sker i samarbejde med virksomhedens vigtigste ressource –deres medarbejdere. Direktivet blev revideret i 2009, og skal i den nye form være imple-menteret inden 5. juni 2011.Mange forbund og deres europæiske organisationer opfordrer sine medlemmer i transnati-onale koncerner til ikke at indlede forhandlinger om etablering af europæiske samarbejds-udvalg, uden man har et godkendt mandat, ligesom aftaler skal godkendes i den europæi-ske organisation. Det er vigtigt, at forhandlingerne om europæiske samarbejdsudvalg fore-går mellem repræsentanter for de faglige organisationer.Traktaten indeholder mulighed for, at arbejdsmarkedets parter på europæisk plan inden forrammerne af den sociale dialog kan indgå aftaler, hvilket er sket i forhold til telearbejdesamt stress og vold på arbejdspladsen. Sådanne aftaler har ikke nogen tvistløsningsmeka-nisme indeholdt, og der er således ingen mulighed for ad juridisk vej at gennemtvinge afta-lernes overholdelse. Der er behov for oprettelse af et supplerende EU-fagretsligt systemmed deltagelse af dommere udpeget af de sociale parter, som kan behandle manglendeefterlevelse af de indgåede aftaler.Kommissionen har fremlagt et forslag til European Private Company uden regler om med-arbejderindflydelse, som det kendes i de regler, der er gældende i statutten for Det europæ-iske Selskab. Vi opfordrer regeringerne til at få bragt medarbejderindflydelsen i EPC på

linje med de allerede gældende regler andre steder i EU's selskabsret. Forslaget skal gen-behandles i henhold til reglerne i den nye traktat og Europa-Parlamentet bliver nu medlov-giver og vi håber parlamentet vil fastholde en progressiv linje i forhold den endelige tekst.Som led i Kommissionens bebudede fittnescheck vil direktivet om medarbejderrepræsenta-tion i de europæiske selskaber skulle bringes i overensstemmelse med den øvrige termino-logi for information og høring. Denne sag vil muligvis være på dagsordenen under det dan-ske formandskab og vi forudsætter, at man ikke vil medvirke til at svække lønmodtagernesmulighed for indflydelse. I samme forbindelse vil der ske et review af direktivet om kol-lektive afskedigelser KOM 59(1998) og direktivet om virksomhedsoverdragelse KOM23(2001).LO opfordrer til, at regeringen som led i året for aktivt medborgerskab:Fokuserer på de udfordringer, som medarbejdernes repræsentanter møder i deres delta-gelse i europæiske samarbejdsudvalg og andre partsorganer på europæisk plan. En sådanfokus vil give den enkelte nogle værktøjer og højne den almene forståelse i virksomhedernefor de muligheder, EU kan tilbyde for at øge medarbejdernes indflydelse.LigestillingDet europæiske arbejdsmarked er fortsat kønsopdelt, hvilket medfører en række ligestil-lingsudfordringer og ikke mindst ulige løn mellem mænd og kvinder. Da denne opdelingikke ens landene imellem, ligger der en særlig opgave i at udfordre den kultur, der ligger tilgrund for kønsopdelingen. En mere ligelig fordeling af kvinder og mænd på de nationalearbejdsmarkeder er en fremtidssikring mod ufleksibilitet, flaskehalse og den demografiskeudvikling i Europa. Strukturerne er forskellige på tværs af EU, og en gensidig læring påtværs af medlemsstaterne bør systematiseres.Ligeledes bør der vedtages nogle fælles målsætninger for at formindske lønforskelle mel-lem mænd og kvinder, så EU-landene har nogle fælles referencepunkter. Begrebet ’arbejdeaf samme værdi’ bør være et pejlemærke i EU’s politikker.For at opnå Europa-2020-strategiens målsætning om en europæisk beskæftigelsesfrekvenspå 75 %., skal der gøres en særlig indsats for at få flere kvinder ud på arbejdsmarkedet ogfå ændret de mange deltidsstillinger til fuldtidsstillinger. Herunder er det nødvendigt, atformandskabet stiller sig i spidsen for at kortlægge, hvorfor det ofte er kvinder, der ansæt-tes i deltidsstillinger, og hvad der skal til for få nedbragt andelen af kvinder på deltid.For at sikre en høj erhvervsfrekvens for både mænd og kvinder, og for at sikre at familie-og arbejdsliv kan hænge sammen, så det fortsat er attraktivt at få børn, skal barsels- ogforældreorlovsbetingelserne forbedres. Kommissionen har bebudet en høring af arbejds-markedets parter om sammenhængen mellem arbejdsliv og familieliv. Det er vigtigt, atforældre får mulighed for at holde barselsorlov på fuld løn efter fødslen, og det er af storbetydning, at forholdene for fædres orlov forbedres. Dels er det et stigende ønske fra fæd-renes side, at de også har mulighed for at holde orlov i forbindelse med fødsler, og dels vildet sikre, at kvinder og mænds karrieremuligheder sidestilles. EU-regler på dette områdeskal respektere national praksis og de indgåede kollektive overenskomster.LO opfordrer regeringen til:At tage initiativ til en sammenlignende undersøgelse af EU- landenes kønsopdeling påarbejdsmarkedet.

III. Arbejdskraft og kvalifikationerArbejdskraftsbehovEuropa-2020-strategien har fastlagt, at den samlede erhvervsfrekvens skal op på 75 % afarbejdsstyrken. For Danmarks vedkommende ser vi gerne en mere ambitiøs målsætning.Det er afgørende, at formandskabet sætter sig i spidsen for at nå denne målsætning, hvisEU skal være en af de stærkeste økonomiske regioner i Verden.Det kræver først og fremmeste en massiv indsats for at tilpasse den samlede arbejdsstyrke iEU til fremtidens behov. Hvis kompetencerne i den nuværende arbejdsstyrke ikke tilpas-ses, vil EU nemlig have det samme antal arbejdsløse om 10 år, som i dag. Selvom EU vilopleve et faldende udbud af arbejdskraft frem mod 2020, da flere forlader arbejdsmarkedetend der tilgår, er dette ikke tilstrækkeligt til at kompensere for den faldende efterspørgselefter især ufaglærte lønmodtagere. Dette skyldes, at 1/3 af EU’s befolkning er ufaglærte,og deres job er gradvist ved at forsvinde til lande uden for EU.Analyser peger på, at i 2020 vil alene andelen af job med behov for et højt uddannelsesni-veau stige fra 25 procent til 31,5 procent, og andelen af job til kvalifikationer på mellemni-veau vil være ca. 50 procent i 2020. Sammenlignet med andre nationer og regioner i Ver-den, vil EU være langt bagud på viden og kompetencer.Dette betyder et massivt behov for opkvalificering af den eksisterende arbejdsstyrke og forat sikre, at de kommende generationer øger deres tilgang til uddannelsessystemet.Livslang læringDet er nødvendigt med opkvalificering og efteruddannelse af de arbejdsløse på europæiskplan. Arbejdsløse skal ikke spilde tiden på kunstig aktivering, men bruge den til ægtekompetencegivende uddannelse og træning.Det er særligt en national opgave, men den har også en europæisk dimension. På europæ-isk niveau skal der fastlægges det mål, at ufaglærte i en arbejdsløshedsperiode får løftetderes kompetencer til faglært niveau, mens faglærte deltager i efteruddannelse, der giverdem et mærkbart kompetenceløft.ErhvervsuddannelserneDet er en topprioritet styrke og udvikle erhvervsuddannelsesområdet. Arbejdsmarkedetsparter har været involveret i den såkaldte ”Københavnerproces”, der har været arbejdetmed inden for erhvervsuddannelsesområdet siden 2002. De faglige organisationer bidragergerne til at fortsætte denne proces, men ønsker at vi i den kommende periode kan blivemere konkrete og arbejdsmarkedsrelaterede end i de forudgående 8 år i Københavnerpro-cessen.

Erhvervsuddannelserne skal knyttets både til et socialt inklusionsperspektiv, et beskæfti-gelsesperspektiv, fremtidssikring af kvalificeret arbejdskraft og give adgang til videreud-dannelse. Det er i den forbindelse vigtigt, at erhvervsuddannelser ikke alene skal givejobspecifikke kompetencer, men også sikre en bred vifte af mere almene, sociale og per-sonlig kernekompetencer.Udviklingen af såvel grundlæggende erhvervsuddannelse (”IVET”) som erhvervsrettetvoksen- og efteruddannelse (”CVET”) er afgørende for både Europa-2020-strategiens be-skæftigelsesmålsætning og målsætninger om at bekæmpe fattigdom og marginalisering.Fastholdelse i uddannelseI hele EU er det en opgave at få nedbragt frafaldet fra uddannelser – og især frafaldet fraungdomsuddannelser er alvorligt, da det betyder, at de unge kommer til at stå helt udenkvalifikationer efterfølgende. EU skal videreføre arbejdet med at holde de enkelte landefast på den fælles målsætning om at reducere frafaldet og skal understøtte arbejdet medfælles erfarings- og metodeudveksling med henblik på at formindske frafaldet.Folkeskolen skal kunne give erhvervsorienterede tilbud til de unge, der på den ene elleranden måde kører fast i et bogligt forløb. Med de demografiske udfordringer EU står over-for er der ikke plads til at unge dropper ud af uddannelsessystemet, da man mangle kvalifi-ceret arbejdskraft.Den europæiske SocialfondDen europæiske Socialfond spiller en vigtig rolle når det gælder mulighederne for at ud-danne og opkvalificere arbejdskraften. I forbindelse med fastlæggelsen af budgettet for2013 og fremover er det nødvendigt, at der afsættes tilstrækkelige midler til at øge arbejds-kraftens kompetencer. En velkvalificeret arbejdskraft er en forudsætning for, at det euro-pæiske erhvervsliv er rustet til fremtiden. Ved detailudformningen af reglerne skal det sik-res, at der tages højde for behovet for at udvikle et mere bæredygtigt erhvervsliv baseret pårenere teknologi og grønne job.Det er vores opfattelse, at Socialfonden spiller en vigtig rolle for udviklingen af et socialtEuropa og gennemførelsen af de europæiske beskæftigelsesmålsætninger, da man målrettermidlerne til en fremtidssikring af arbejdskraften. Fonden skal ikke sammenblandes med deøvrige strukturfonde, som det har været foreslået, og det må sikres, at medlemslandeneikke kan anvende de afsatte midler til andre formål end de definerede kerneaktiviteter.Behov for mobilitetDe fleste EU-lande vil fremover havde behov for at tiltrække arbejdskraft udefra. Der vilderfor blive behov for en langt større mobilitet i Europa. Skal der ske en udvikling kanman ikke have arbejdsløshed i en region og mangle arbejdskraft i en anden region. Det erdog en forudsætning, at dette sker frivilligt.Traktaten om det indre marked understøtter den fri bevægelighed og der er udviklet reglerom vandrende arbejdstageres vilkår herunder ret til sundhedsydelser – forordning KOM883(2004). Men der er stadig mange barrierer, når man skal flytte fra et land til et andet.EU bør arbejde for, at hvert land har et system med kontaktpunkter, så man kun skal hen-vende sig ét sted for at få ordnet de formelle ting, når man flytter til et EU-land. I dag serman, hvorledes folk skal gå fra det ene kontor til det andet for at få bragt deres forhold iorden.

En forudsætning for arbejdstagere fra andre lande ikke møder problemer er, at den pågæl-dende efterlever værtslandets regler om løn og arbejdsforhold. I dag udfoldes en stor fanta-si for at sikre sig billig arbejdskraft og for at slippe for at betale sine bidrag til det offentli-ge. Formandskabet bør derfor have en indsats mod social dumping som en af sine absoluttehovedprioriteringer.LO opfordrer regeringen til:At arbejde for en videreførelse og styrkelse af den såkaldte Københavnerproces, så de fag-lige uddannelser kommer i fokus på EU-niveau.At arbejde for at livslang læring, herunder ikke mindst voksne ufaglærtes kompetenceud-vikling bliver højt prioriteret i EU’s uddannelsespolitik.At afvikle en trepartskonference om udvikling af faglige uddannelser som et middel til atskabe øget beskæftigelse og økonomisk vækst.

IV. Social dumpingDet indre marked er omdrejningspunktet for EU-samarbejdet og en central del af det, derbinder landene sammen i EU. Men implementeringen af det indre marked bringer en rækkeproblemer og udfordringer med sig. For fagbevægelsen er det især, at firmaer, der hurtigtflytter frem og tilbage over grænserne, har nemmere ved at omgå reglerne. Dette gælderbåde de arbejdsretlige regler og også reglerne om skat, moms og sociale bidrag.Social dumping viser sig på flere måder. Der er dels tale om virksomheder, der flytter fraet land med gode løn- og ansættelsesvilkår til lande med væsentligt ringere løn- og ar-bejdsvilkår eller en ringere håndhævelse af de vilkår, der rent faktisk findes. Det er hervigtigt at sikre, at de minimumsregler, der findes i form af EU-direktiver, håndhæves ef-fektivt. Flere undersøgelser viser imidlertid, at fx arbejdstids- og udstationeringsdirektivethåndhæves i ringe omfang. Der er problemer med både overvågningen af reglernes over-holdelse samt med effektive sanktioner i de tilfælde, hvor der er brud på reglerne.Der er også tale om social dumping, når fx udenlandske byggefirmaer medbringer egenarbejdskraft til værtslandet og beskæftiger dem på hjemlandets vilkår. Her er opgaven atsikre, at det er værtslandets arbejds- og lønvilkår, der finder anvendelse, så der sker en li-gebehandling af værtslandets og de udenlandske håndværkere.Der findes en række svar på disse udfordringer:EU-retten må give muligheder for, at man kan sikre ligebehandling mellem værtslandetslønmodtagere og de udenlandske lønmodtagere, der medbringes af de udenlandske virk-somheder. Her må man have vedtaget den sociale protokol, som EFS har foreslået, og somsætter de fundamentale fagforeningsrettigheder i form af forhandlingsret og konfliktretover traktatens regler om det frie marked.Udstationeringsdirektivet, som EFS har vedtaget en række ændringsforslag til, må supple-res af regler, der sikrer mod omgåelse. Kommissionen har bebudet en forordning i slutnin-gen af 2011, som således også vil være en del af dagsordenen for det danske formandskab.Der må være nem adgang til at identificere de udenlandske virksomheder, der opererer i etværtsland. Endelig må man overveje, at ansvaret for, at der betales efter reglerne, strækkesud, så ikke kun arbejdsgivervirksomheden hæfter. I et kædeansvar vil også andre være an-

svarlige for betalingerne til lønmodtagerne og det offentlige. Det kan være fx bygherreneller en hovedentreprenør.Ligeledes skal vi fortsætte arbejdet med at sikre, at EU’s udbudsregler kan bruges til athåndhæve ordentlige løn- og arbejdsvilkår samt forholde sig til diskussionen om, hvordanman sørger for, at den offentlige sektor beskyttes, og at medlemsstaterne selv har ret til atregulere offentlige tjenester.Der skal etableres en effektiv registrering, opfølgning og kontrol af overholdelse af gæl-dende løn- og ansættelsesvilkår. En sådan kontrol skal gennemføres i samarbejde med ar-bejdsmarkedets parter. Det er vigtigt, at en sådan registrering også omfatter tredjelands-statsborgere.LO opfordrer regeringen til:I forbindelsen med Kommissionens lancering af forordningen om udstationering at sikreen effektiv overholdelse af de arbejdsretlige direktiver i samarbejde med Kommissionen.Kommissionen bør oprettes en egentlig tilsynsmyndighed i relation til håndhævelsen af dearbejdsretlige direktiver.Medlemslandene skal årligt rapportere til tilsynsmyndigheden ogarbejdsmarkedets parter skal have en egentlig klageadgang til tilsynsmyndigheden. Til-synsmyndigheden skal årligt udgive en rapport om sit arbejde.

V. Industripolitik og innovationEU’s industripolitikDen europæiske industripolitik har til formål at skabe gode rammevilkår for europæiskindustri, så alle virksomheder oplever et understøttende erhvervsklima. Et system med sek-torstøtte og anden direkte statsstøtte vil alene føre til markedsfordrejning og protektionis-me. På den anden side skal EU ikke lukke øjnene for, hvad der sker i andre dele af verden iforhold til at understøtte erhvervslivet, og man skal derfor benytte sig af de regler om han-delspolitisk beskyttelse, som findes i WTO-traktaterne.En afgørende opgave for EU i handelspolitikken er at sikre, at alle bilaterale handelsaftalermed lande eller regioner skal indeholde bestemmelser om respekt for de grundlæggendearbejdstagerrettigheder, hvilket også gælder aftaler indgået i WTO-regi jf. rådskonklusio-nerne forud for WTO’s ministerkonference i Seattle i 1999.Kommissionen har netop lanceret et nyt handelspolitisk udspil og der vil op til det danskeformandskab være en vis handelspolitisk aktivitet, da man igen vil søge at afslutte DOHA-forhandlingsrunden. EU satser parallelt med WTO-forhandlingerne på at indgå bilateralehandelsaftaler med interessante handelspartenere og en aftale med Sydkorea er netop ble-vet indgået med regler om arbejdstagerettigheder og bæredygtighed samt en beskyttelses-klausul. Forhandlingerne med Indien er langt fremme og aftalen bør følge rammerne foraftalen med Sydkorea.Under det danske formandskab skal der forhandles nye generelle toldpræferencer for ud-viklingslandene og nye principper for handel og udvikling. For LO er det vigtigt, at dersker en differentiering af udviklingslandene, hvor lande som Kina, Indien og Brasilien sta-dig påberåber sig at være udviklingslande.LO opfordrer regeringen til:

At arbejde for, at EU’s bilaterale handelsaftaler respekterer de grundlæggende ILO ar-bejdstagerrettigheder.Det skal samtidgt sikres, at serviceaftalerne fastslår at overholdelseaf værtslandets nationale løn- og arbejdsvilkår er en forudsætning for aftalens indgåelse.Klima- og energipolitikEuropæisk industri står ved en skilleveje som følge af det langt større fokus, der er kommetpå forurening og CO2- udledning. Dette giver store krav til industrien, bl.a. er bilindustrienstillet over for store udfordringer grundet kravene til reduktion af bilernes forurening. Bil-industrien er en væsentlig del af produktionsindustrien i mange europæiske lande og be-skæftiger en meget stor arbejdsstyrke og samtidig produceres langt de fleste dieselbiler iEuropa. Men også andre væsentlige industrier vil møde krav om at omstille sig til meregrøn produktion; det kan være sværindustrien, kemiindustrien etc. Det er nødvendigt atskabe rammebetingelser for, at de nye teknologier udvikles i tide til at klare sig i den inter-nationale konkurrence, ligesom det er nødvendigt at sikre, at de eksisterende teknologier,mens de pålægges afgifter for at omstille sig til mere energivenlig produktion, ikke udsæt-tes for belastninger, der gør at produktionen i stor målestok flyttes til lande uden nogenform for regulering eller loft over CO2-udslip. Det er hverken til gavn for den europæiskeindustri eller for klimaet.Det er derfor vigtigt, at EU spiller en stærk rolle for at få så mange lande som muligt til atlægge loft over stigningen i deres CO2-udslip. Dette kan udover at udvise det førerskab,EU allerede har påtaget sig på området, også gøres ved, at EU hurtigt og effektivt levererde midler udviklingslandene er blevet lovet til klimatilpasningsprogrammer. En globalklimaaftale er den bedste beskyttelse mod ”klimaudflytning” af arbejdspladser. Forbere-delsen af miljøkonferencen Rio +20 vil være en stor opgave for det danske formandskab.Mange industrier og lokalsamfund er også stillet over for nødvendigheden af at gennemfø-re energibesparelser og energirenovering samt anvende mindre forurenende brændstoffersom eksempelvis biobrændsel. Specielt omstillingen fra anvendelse af kul vil være en ud-fordring for en del europæiske lande. Det er derfor helt nødvendigt, at Europa bliver føren-de i verden med hensyn til at udvikle alternative energiformer som vindkraft, solceller,bølgeenergi mm. Dette vil også mindske afhængigheden af olie og gas, som i dag leveresfra lande med ustabile politiske systemer.Omstillingen til et ”low carbon society” kræver omfattende forsknings- og innovationsind-sats i virksomhederne. Denne omstillingsindsats bør understøttes af en forøget forsknings-indsats i renere teknologier, nye materialer mm. på universiteter og andre højere lærean-stalter. Vi mener derfor, at der er behov for at udvide EU’s rammeprogrammer for forsk-ning betydeligt og åbne for et samarbejdet mellem erhvervslivet og forskningsinstitutio-nerne om konkrete udviklingsprojekter og uddannelse af den fornødne arbejdskraft til atudføre opgaverne i det nye industrisamfund.Det er i særlig grad nødvendigt at være opmærksom på, at de faglærte og ufaglærte arbej-dere i industrien sikres den nødvendige videre- og efteruddannelse, der skal til for at påtagesig de nye ”grønne” job. Et studie gennemført af CEDEFOP (European Centre for the De-velopment of Vocational Training) fra juli 2010 viser, at behovet for helt nye uddannelserikke er så stort, men at det i høj grad drejer sig om at opgradere færdigheder. I studiet på-peges, at færdigheder og kunnen fra de traditionelle industrier i mange tilfælde sagtens kan

anvendes til nye produktionsformer. Der bør derfor oprettes en europæisk uddannelsestil-pasningsfond for at bistå omstillingsprocessen.Det er afgørende, at lønmodtagere og arbejdsgivere løbende involveres i diskussionen ogudformningen af klimaløsningerne. EFS har påpeget, at der er behov for et fast organ til atsikre dette. Derfor bør der oprettes et permanent rådgivende udvalg om klimatilpasninger-ne, hvor arbejdsmarkedets parter indgår.LO opfordrer regeringerne til:At fortsætte en aktiv indsats i det internationale klimasamarbejde herunder i forberedelsenaf Rio +20 topmødet og de årlige COP-møder. I denne sammenhæng er det vigtigt at foku-sere på, at der skabes bæredygtighed, hvor såvel beskæftigelsesmæssige, økonomiske ogmiljømæssige hensyn er ligeværdige.InnovationsindsatsenEuropæisk erhvervsliv skal de kommende år gennemleve en kraftig innovationsproces iforhold til eksterne brugere, men også internt skal virksomheder arbejde med innovations-indsatsen. Der er i medarbejderstaben på virksomheden opbygget megen viden som kannyttiggøres i forhold til en mere økonomisk og rationel tilrettelæggelse af produktionengennem mere effektive processer.EU’s indsats bør ikke alene fokusere på forskningsbaseret eller teknologibaseret innovati-on, men også understøtte forskellige kilder til innovation. Mange – især små og mellemsto-re virksomheder – benytter sig af andre kilder til innovation herunder medarbejderne ogandre interessentgrupper omkring virksomhederne. Løsningsforslagene kan ofte findes hosmedarbejderne, og LO mener, at man i EU bør styrke den praksisnære, medarbejderdrevneinnovation.Kommissionen har i forbindelse med bl.a. ”Innovation Union” og forberedelsen af 8. ram-meprogram for forskning påpeget nødvendigheden af at fokusere på en række store sam-fundsmæssige udfordringer som energi og klima, velfærdsinnovation og – teknologi samtsundhed, forebyggelse og livsstil.LO vil foreslå, at medarbejderdreven innovation bliver et tema i de europæiske socialeparters kommende arbejdsprogram for 2012 og fremefter.LO opfordrer formandskabet:Til at arbejde for, at medarbejderdreven innovation bliver en del af det kommende forsk-ningsprogram. Forslag på dette område vil også kunne bidrage til at forøge medarbejder-nes tillid til EU og det indre marked.

re førte til social dialog-processen, hvor arbejdsmarkedets parter kunne indgå aftaler påeuropæisk basis. 2011 er 20-året for etableringen af det indre marked og det bør anvendestil at genskabe balancen mellem markedet og den sociale udvikling.I forbindelse med lanceringen af servicedirektivet fremlagde Kommissionen et forslag sompå afgørende vis var i strid med europæisk tankegang herunder forslaget om, at oprindel-seslandets regler skulle være gældende for serviceopgaver udført i et andet land. Dette vak-te forståelig vrede blandt Europas lønmodtager, men det lykkedes gennem en dialog medEuropa-Parlamentet at få et anvendeligt direktiv om service vedtaget. Men sporerneskræmmer for Kommissionens tilgang til det indre marked.Kommissionen har i efteråret 2010 lanceret et forslag om styrkelse af det indre marked,som har til formål at gøre det indre marked mere populært blandt Europas borgere. Kom-missionens forslag bebuder en række detailregler, som skal gennemføres i de kommendeår. Den europæiske fagbevægelses budskab til regeringerne er, at hvis man ikke sikrer, atder er en forsvarlig social dimension i indre markedsreglerne og man ikke samtidig fårrepareret de skader, EU-domstolen har forvoldt omkring udstationering, bliver det svært atgøre det indre marked populært.De liberale kræfter i EU ønsker yderligere liberaliseringer i den offentlige sektor med heraffølgende privatiseringer. For os er det klart, at en markedsgørelse af menneskers liv oghelbred er uacceptabel, og det skal derfor fortsat være medlemsstaterne, der suverænt be-stemmer over social- og sundhedsområdet og vi har med tilfredshed konstateret, at Kom-missionen indtil har udsat sine initiativer på dette område til 2012.Det er endvidere spørgsmålet, hvor meget liberaliseringen af offentlige ydelser betyder,hvis der samtidigt sker en koncentration blandt antallet af udbydere, så antallet af virksom-heder, som kan byde på en opgave, er begrænset. Der er også set eksempler på udbud, hvorkun en udbyder har været interesseret og på jernbaneområdet ses en koncentration om for-holdsvis få operatører. Skal offentlige aktiviteter i udbud, skal der sikres et transparentmarked med fri konkurrence som en forudsætning for en fri prisdannelse.En mulighed, som man bør arbejde meget mere med i europæisk sammenhæng, er samspil-let mellem den private og den offentlige sektor i partnerskabsaftaler. En lang række infra-strukturinvesteringer kunne organiseres i selskabsform mellem det offentlige og privateinvestorer eksempelvis arbejdsmarkedets pensionsfonde. Det vil kunne betyde en fremryk-ning af infrastrukturinvesteringer til gavn for samfundet og erhvervslivet og samtidig skabeen værdisikret opsparing i pensionskasserne.LO opfordrer regeringen til:At gennemføre en åben diskussion af virkningerne af det indre marked såvel økonomisksom i forhold til medarbejderne. Dette vil være relevant i 2012, som er 20-året for vedta-gelsen af det indre marked.At starte en diskussion af behovet for europæiske infrastrukturinvesteringer og måder tilfinansiering af sådanne projekter, som vil have store økonomiske og beskæftigelsesmæssi-ge effekter for Europa.