Europaudvalget 2010-11 (1. samling)
EUU Alm.del Bilag 209
Offentligt
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Fødevarestyrelsen 6. kt./Departementet 3.1/2.1
Sagsnr.: 8672
Den 28. januar 2011
FVM 856
N
OTAT TIL
F
OLKETINGETS
E
UROPAUDVALG
om forslag til Kommissionens beslutning om tilladelse til markedsføring af produkter,
der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret majs Bt11xMIR604
under Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 om genetisk modi-
ficerede fødevarer og foderstoffer (komitésag)
KOM-dokument foreligger ikke
Kommissionen har fremlagt forslag til beslutning om tilladelse til markedsføring af genetisk
modificeret majs Bt11xMIR604 efter reglerne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EF) nr. 1829/2003 af 22. september 2003 om genmodificerede fødevarer og foder (GMO-
forordningen).
Forslaget forventes sat til afstemning på mødet i den Stående Komité for Fødevarekæden og
Dyresundhed (SCoFCAH) den 8.-9. februar 2011.
Majs MIR604 og Bt11 er i forvejen godkendte under GMO-forordningen. Majs
Bt11xMIR604 indeholder ikke antibiotikaresistens-markørgener.
Beslutningsforslaget lægger op til, at der gives tilladelse til import og markedsføring af pro-
dukter, der indeholder, består af eller er fremstillet af majs Bt11xMIR604. Ifølge den Europæ-
iske Fødevaresikkerhedsautoritets (EFSAs) udtalelse kan majskernerne fra den genmodifice-
rede majs anvendes til fødevare- og foderbrug på samme måde som konventionelle majsker-
ner, det vil sige både som hele kerner og i forarbejdet form. Godkendelsen omfatter også tilla-
delse til industriel forarbejdning, men ikke til dyrkning, af majsen i EU.
En vedtagelse af forslaget skønnes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark.
Det er regeringens generelle holdning, at afgørelser vedrørende tilladelse til at anvende gen-
modificerede afgrøder skal træffes på baggrund af en sundheds- og miljømæssig risikovurde-
ring, som fastsat i GMO-forordningen. Da den sundheds- og miljømæssige vurdering af majs
Bt11xMIR604 ikke giver danske og internationale eksperter anledning til bemærkninger, har
regeringen ingen fagligt begrundede indvendinger imod godkendelsen. Regeringen er af den
holdning, at muligheden for at importere genmodificeret majs og soja til EU bør udnyttes
fuldt ud inden for EU’s eksisterende lovgivninger.