PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2010-11 (1. samling)
EUU Alm.del Bilag 182
Offentligt

Formand for Europaudvalget

Anne-Marie Meldgaard

Udvalget for Fødevarer,

Landbrug og Fiskeri

Christiansborg

DK-1240 København K

Tlf. +45 33 37 55 00

Fax +45 33 32 85 36

www.ft.dk

[email protected]

Udtalelse vedr. henvendelse fra Europa-Parlamentets SURE-udvalg

20. januar 2011

Kære Anne-Marie Meldgaard

Europaudvalget opfordrede i brev af 25. november 2010, jf. FLF alm. del –

bilag 71, Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri til komme med en udta-

lelse til Europaudvalget vedrørende en henvendelse fra Europa-Parlamentets

midlertidige udvalg for politik- og budgetudfordringer i EU efter 2013 (SURE),

hvor man beder om de nationale parlamenters holdning til EU’s flerårige fi-

nansielle ramme efter 2013. Formålet med det midlertidige SURE-udvalg er at

fastlægge Europa-Parlamentets politiske prioriteter ift. størrelsen på EU’s

fremtidige budget, hvilke politikområder EU skal anvende midler på samt evt.

reformer af EU’s indtægtskilder.

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri besluttede på sit møde den 19.

januar 2011at afgive følgende udtalelse:

flertal

i udvalget (V, S, SF, KF og RV) finder, at EU-kommissionens budget

review KOM (2010) 0700 danner et fornuftigt udgangspunkt for det videre ar-

bejde med de kommende flerårige finansielle rammer (2014-2020), men er

samtidig skeptiske over for dele af udspillet om fremtidige finansieringskilder.

Flertallet tilslutter sig, at EU’s kommende budget udformes, så det understøt-

ter de fælles prioriteringer i 2020-strategien. Udvalget mener derfor, at der

skal derfor opstilles klare prioriteter for samtlige udgiftsposter for at opnå EU’s

2020-mål.

Målsætningerne om at basere EU’s budget på merværdi i forhold til de sam-

me udgifter afholdt på nationalt niveau og om at gøre EU’s budget mere frem-

tidsorienteret og resultatorienteret er meget positive. Det er ligeledes positivt,

at klima og energi nævnes som tværgående indsatsområder. Derudover bør

områder som forskning, innovation, fælles infrastrukturprojekter og EU’s

udenrigspolitiske arbejde styrkes i det nye budget. Det handler i særlig grad

om at stimulere investeringerne i grønnere teknologi og grønnere services, for

det er som Kommissionen påpeger, der, det største potentiale for fremtidig

1/3

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

eksport og fremtidige job ligger, eftersom der er tale om en industri, der alle-

rede nu beskæftiger 3,5 millioner europæere.

Flertallet tilslutter sig fuldt Kommissionens forslag om at satse endnu mere på

infrastrukturprojekter, der tilfører hele EU en merværdi, eks. transport-, kom-

munikations- og energinet. Målrettet finansiel støtte på EU-plan kan være

med til at kickstarte sådanne vigtige projekter, der ofte frembyder et stort

kommercielt potentiale på længere sigt.

Flertallet lægger stor vægt på en øget markedsorientering og liberalisering af

den fælles landbrugspolitik med henblik på en afvikling af landbrugsstøtten på

længere sigt for alle 27 medlemslande. EU’s landbrugspolitik skal indrettes,

så den er bæredygtig i forhold til natur, miljø og dyrevelfærd. Der er ikke no-

gen modsætning mellem et langsigtet mål om støtteafvikling og et større fo-

kus på bæredygtighed i den eksisterende støtte.

Flertallet er skeptisk over for Kommissionens forslag til reformer af finansie-

ringssiden og anser for eksempel Kommissionens forslag om direkte opkræv-

ning af EU-moms for at være for vidtgående. Medlemslandenes eneret til

skatteopkrævning skal fastholdes. EU-budgettet finansieres allerede i dag

bl.a. af told og landbrugsafgifter, som medlemslandene opkræver på vegne af

hele fællesskabet. Flertallet mener ikke, at Danmark på forhånd skal afvise at

se på forslag til sådanne nye indtægtskilder, så længe der ikke er tale om at

EU opkræver direkte EU-skatter i medlemslande, eller at nye indtægtskilder

benyttes til en generel forøgelse af EU's budget.

Derudover mener flertallet, at EU’s landbrugsstøtte i perioden 2014-2020 skal

have et meget stærkere fokus på håndtering af nye udfordringer og skal være

med til at understøtte EU’s 2020-strategi for intelligent, bæredygtig og inklusiv

vækst. Det betyder, at flere ressourcer skal flyttes til udvikling af ny teknologi

inden for landbrug, miljø- og naturbeskyttelse, klimatiltag, økologi og forbedret

fødevarekvalitet. Det kan bl.a. gøres ved krav om stigende modulation og fle-

re frihedsgrader til, hvad landene må bruge pengene til.

mindretal

i udvalget (DF) lægger stor vægt på en øget markedsorientering

og liberalisering af den fælles landbrugspolitik med henblik på en afvikling af

landbrugsstøtten på længere sigt for alle 27 medlemslande i EU. Mindretallet

lægger vægt på, at EU’s landbrugspolitik er bæredygtig i forhold til natur, miljø

og dyrevelfærd. Der er ikke modsætning mellem på den ene side en støtteaf-

vikling og på den anden side et fokus på bæredygtighed. Mindretallet opfor-

drer til øget fokus på ensartet implementering af EU-tiltag og regler.

Den europæiske landbrugs- og fødevaresektors evne til at overleve i fremti-

den er tæt knyttet til sektorens evne til at være innovativ og aktivt bruge sin

faglighed, snarere end at basere sig på klassiske støttemekanismer.

2/3

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Den fælles landbrugspolitik skal i perioden 2014-2020 have et meget stærke-

re fokus på håndtering af nye udfordringer.

Den fælles landbrugspolitik har potentialet til at være en del af løsningen på

mange af de nye udfordringer og at bidrage til at udforske nye indtjeningsmu-

ligheder og en bæredygtig udvikling. For eksempel hvordan man kan skabe

en effektiv vandforvaltning og forvaltning af biodiversitet, fødevaresikkerhed,

håndtering af klimaændringer, højere miljømæssige hensyn og levering af

grøn energi. Og dermed skabe merværdi i landbrugssektoren.

andet mindretal

i udvalget (EL og Chr. H. Hansen (UFG)) mener, at EU’s

fremtidige budgetter skal tage udgangspunkt i, at væksten i EU ingen måde

må overstige væksten i medlemslandenes offentlige sektor. Det betyder også,

at nedskæringerne i disse landes budgetter skal genfindes i EU's budgetter.

Enhedslisten og Chr. H. Hansen afviser alle forslag om nye direkte eller direk-

te skatter, som ender direkte i EU's kasse. Det skal sikres, at medlemsstater-

ne har fuld kontrol med EU's budgetter og udviklingen af såvel EU's indtægter

som udgifter.

Anvendelsen af EU's midler skal omprioriteres, sådan at der fokuseres på at

understøtte en grøn-omstilling i medlemslandene. Klimaindsatsen skal tage

udgangspunkt i en målsætning om, at EU-landene samlet set skal reducere

deres CO2 udslip med 40 procent i 2020 og at der på længere sigt gennemfø-

res en omstilling til 100 procent vedvarende energi.

Landbrugsstøtten skal reduceres og omlægges. Ethvert element af eksport-

støtte skal fjernes, og støtten skal koncentreres omkring at støtte en udvikling

af landbruget, så det bliver både miljømæssigt og økonomisk bæredygtigt.

Det væsentligste element i dette er støtte til økologisk omlægning og lokal

produktion af fødevarer.

Med venlig hilsen

René Christensen

formand

3/3