EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 156: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde den 19/11-10

Europaudvalget 2010-11 (1. samling)
EUU Alm.del Bilag 156
Offentligt

Europaudvalget

REFERAT

AF 8. EUROPAUDVALGSMØDE

Dato:

Tidspunkt:

Sted:

Til stede:

Fredag den 19. november 2010

Kl. 8.40

Vær. 2-133

Anne-Marie Meldgaard (S) formand, Flemming Møller (V),

Eva Kjer Hansen (V) næstformand, Pia Adelsteen (DF),

Helle Sjelle (KF), Kim Mortensen (S), Pia Olsen Dyhr

(SF), Hanne Agersnap (SF), Lone Dybkjær (RV), Frank

Aaen (EL)

Udenrigsminister Lene Espersen, økonomi- og erhvervs-

minister Brian Mikkelsen, transportminister Hans Christi-

an Schmidt og videnskabsminister Charlotte Sahl-

Madsen

Desuden deltog:

Pia Adelsteen ledede mødet under dagsordenens punkt 2-5.

Udvalgsmødet blev suspenderet kl. 9.45 – 11.10, hvor udvalget holdt møde

med kommissær Sefcovic.

Punkt 1. Rådsmøde nr. 3047+3048 (almindelige anliggender og

udenrigsanliggender) den 22. november 2010

Udenrigsministeren:

Undskyld forsinkelsen, som skyldtes at trafikken var brudt

sammen på grund af et uheld.

Og tak fordi det var muligt at møde så tidligt om morgenen. Vi skal jo til topmøde i

NATO, der starter her i eftermiddag, så det kunne altså ikke nås, hvis jeg først

kunne komme her efter jeres møde med kommissær Sefcovic. Men I kan se frem

til et godt møde med Sefcovic. Han er en virkelig god kommissær, og han er me-

get engageret.

Jeg vil alene gennemgå de punkter på dagsordenen for rådsmødet, som er af

særlig interesse. De øvrige punkter på dagsordenen kan vi selvfølgelig drøfte,

hvis I ønsker det.

Alle punkterne er til orientering. For god ordens skyld vil jeg gøre opmærksom på,

at dagsordenspunkt 9 vedrørende forberedelse af topmøder tillige ventes at

komme ind på linjen i forhold til OSCE-topmødet i december.

278

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 156: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde den 19/11-10

8. Europaudvalgsmøde 19/11-10

1. Opfølgning på Det Europæiske Råd den. 28.-29. oktober 2010

–

Politisk drøftelse

Rådsmøde 3047+3048 - bilag 1 (samlenotat side 2)

Udvalgsmødereferat:

EUU Alm. bilag (10) – bilag 92 (side 157, senest behandlet i EUU

4/11-10)

2. Forberedelse af Det Europæiske Råd den 16.-17. december 2010

–

Politisk drøftelse

Rådsmøde 3047+3048 - bilag 1 (samlenotat side 4)

Udenrigsministeren:

Statsministeren har afrapporteret om resultatet af Det Eu-

ropæiske Råd, og jeg havde jo også lejlighed til at drøfte sagen med Europaud-

valget på det uformelle morgenmøde for to uger siden. Som regeringen ved disse

lejligheder orienterede udvalget om, blev der på Det Europæiske Råd i oktober

opnået enighed om en styrkelse af det økonomiske samarbejde i EU.

Der var i den forbindelse bred enighed om, at der skal etableres en permanent

krisemekanisme, som skal afløse den midlertidige mellemstatslige mekanisme,

der blev etableret under gældskrisen i foråret. Der blev i den forbindelse truffet

beslutning om at foretage en begrænset justering af traktaten med henblik på at

imødekomme Tyskland, der som bekendt gerne vil sikre sig, at tysk deltagelse i

en sådan ny permanent krisemekanisme ikke vil være i strid med den tyske for-

fatning.

På Det Europæiske Råd var der imidlertid ikke støtte til det fransk-tyske forslag

om suspension af stemmeret, som derfor er skudt grundigt til hjørne, hvilket vi fra

dansk side er godt tilfredse med.

Styrket økonomisk samarbejde vil også være et hovedemne på Det Europæiske

Råd i december, hvor der vil skulle træffes beslutning i spørgsmålet om traktat-

ændringer og den overordnede udformning af den permanente kriseløsningsme-

kanisme.

Som nævnt i udvalget for to uger siden forventer jeg at forelægge spørgsmålet

om traktatændringerne til forhandlingsoplæg forud for Det Europæiske Råd i de-

cember. Finansministeren vil forelægge de øvrige spørgsmål for Europaudvalget.

For så vidt angår traktatændringer er der ikke sket nogen udvikling i sagen, siden

statsministeren og jeg sidst drøftede sagen med udvalget. Det er fortsat forvent-

ningen, at der vil være tale om en så begrænset justering af traktaten som muligt,

og at justeringen på den baggrund forventes at ville skulle gennemføres under

den såkaldt forenklede traktatændringsprocedure. Denne procedure kan kun an-

vendes, såfremt traktatændringen ikke indebærer en udvidelse af EU’s kompe-

tencer. Afgørelsen træffes med enstemmighed i Det Europæiske Råd og skal

efterfølgende godkendes i alle medlemslande i overensstemmelse med landenes

respektive forfatningsmæssige bestemmelser. I Danmark vil Justitsministeriet –

279

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 156: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde den 19/11-10

8. Europaudvalgsmøde 19/11-10

som det er fast praksis – til sin tid vurdere traktatændringens forhold til grundlo-

ven.

Fra dansk side lægger vi stor vægt på, at der bliver tale om en så begrænset trak-

tatændring som muligt, som udelukkende tager sigte på at imødekomme det ty-

ske ønske. Det er mindre end ét år siden, at Lissabontraktaten trådte i kraft, og vi

finder, at denne traktat udgør en overordnet langtidsholdbar ramme for EU-

samarbejdet.

Der foreligger endnu ikke konkrete forslag til traktatændringer, og det er derfor på

nuværende tidspunkt ikke muligt at komme nærmere ind på, hvordan traktatæn-

dringerne kunne komme til at se ud. De konkrete forslag vil formentlig først blive

lagt frem og drøftet forud for Det Europæiske Råd. Jeg vil forelægge sagen for

Europaudvalget forud for mødet i det generelle råd i december. Spørgsmålet om

traktatændring ventes ikke at blive drøftet på mødet blandt udenrigsministrene i

næste uge.

Pia Adelsteen

mente, at vi skulle have en folkeafstemning i Danmark, hvis

der kommer en traktatændring – ligegyldigt hvor lille justeringen er.

Pia Olsen Dyhr

spurgte, hvornår regeringen mener, man kan få en vurdering

af en mulig traktatændrings forhold til grundloven, og hvornår traktatændrin-

gen kan blive gennemført. Det var hendes politiske vurdering, at hvis traktat-

ændringen kun drejede sig om den permanente krisemekanisme, var der ikke

behov for en folkeafstemning i Danmark. Hun ville stærkt anbefale, at man

ikke åbnede op for andre ændringer i traktaten, f.eks. vedrørende Parlamen-

tets mødested.

Frank Aaen

havde ligesom Pia Adelsteen den opfattelse, at der skal være en

folkeafstemning, hvis der kommer en traktatændring, og nævnte i den forbin-

delse, at vi jo blev snydt sidst.

Lone Dybkjær

delte Pia Olsen Dyhrs opfattelse med hensyn til en dansk fol-

keafstemning.

Hun spurgte, om udenrigsministeren ikke mente, der på en eller anden måde

ville blive en drøftelse af den irske situation, eller om man helt ville overlade

det til finansministrene.

Udenrigsministeren

havde noteret sig de forskellige kommentarer til den

mulige traktatændring og en eventuel folkeafstemning og ville vende tilbage til

sagen forud for rådsmødet i december.

Udenrigsministeren svarede Pia Olsen Dyhr, at først skal traktatændringen

færdigforhandles, for det andet skal Justitsministeriet udarbejde en analyse

og eventuelt opstille betingelser for dansk deltagelse, for det tredje skal trak-

tatændringen vedtages, og for det fjerde skal den efterfølgende ratificeres.

Selv om det er en meget lille traktatændring, er det en temmelig lang proces.

Derfor må vi realistisk regne med, at det ikke bliver før i første halvdel af 2013,

den kan ratificeres.

280

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 156: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde den 19/11-10

8. Europaudvalgsmøde 19/11-10

Udenrigsministeren sagde til Lone Dybkjær, at hun ikke var i tvivl om, at Irland

vil være et samtaleemne. Renten på de irske statsobligationer er steget me-

get kraftigt. Irland søger ikke om bistand på nuværende tidspunkt, men landet

er lige nu i en dialog med Kommissionen og ECB og IMF om mulig assi-

stance, hvis det bliver nødvendigt. Det har selvfølgelig stor betydning for os,

at begivenhederne i Irland ikke forårsager en generel økonomisk og finansiel

uro i resten af EU. Derfor håber vi, at der kommer en forholdsvis hurtig afkla-

ring. Udenrigsministeren tilføjede, at hun ikke forventede, at der kom nogen

drøftelse af det på det kommende rådsmøde.

Pia Olsen Dyhr

henviste til den diskussion, man havde haft med justitsmini-

steren om muligheden for at holde en folkeafstemning om det retlige forbe-

hold i stedet for at holde fast ved, at alle forbeholdene skal til afstemning sam-

tidig, hvor justitsministeren havde henvist til, at det var noget, udenrigsmini-

steren afgjorde. På den baggrund opfordrede hun udenrigsministeren til at

tænke over, om det ikke var en god idé.

Hun var overrasket over, at udenrigsministeren ikke regnede med, at man

skulle tale om Irland, eftersom euroen er ude i stormvejr for øjeblikket.

Frank Aaen

påpegede, at rentespændet i Tyskland på den ene side og Por-

tugal og Spanien på den anden side er næsten lige så stort som rentespæn-

det til Grækenland, så Grækenland er ikke det eneste euroland med proble-

mer. Han mente, at hvis man lavede en skinløsning i Irland, ville spekulanter-

ne bare gå videre til det næste land. Han troede, der var tale om en struktur-

fejl i eurosamarbejdet. Derfor undrede det ham, at punktet ikke stod højt på

udenrigsministrenes dagsorden.

Lone Dybkjær

betegnede det som absurd at tale om folkeafstemning om alle

tre forbehold, så længe Danmark ikke opfylder betingelserne for at komme

med i eurozonen.

Hun påpegede, at Van Rompuy har sagt, at det er den værste krise, EU står

over for, så det drejer sig ikke kun om, hvorvidt euroen bryder sammen. Hun

påpegede, at under punkt 2 på rådsmødet, som drejer sig om forberedelse af

Det Europæiske Råd den 16.-17. december, står, at Det Europæiske Råd

ventes som opfølgning på mødet i oktober at træffe afgørelse om det over-

ordnede indhold af en permanent krisemekanisme. Derfor ville det være na-

turligt at tage Irland op. Hvis Irland kommer op, må vi gøre alt, hvad vi kan, for

at presse Irland til at acceptere, at landet får hjælp. Irland må ikke tage resten

af EU som gidsler.

Pia Adelsteen

syntes, man skulle respektere de folkeafstemninger om euro-

en, som har fundet sted.

Udenrigsministeren

ville ikke ind i en lang diskussion om folkeafstemninger,

og sagde, at man i hvert fald ikke ville drøfte danske folkeafstemninger på det

kommende rådsmøde. Der er ingen tvivl om, at vi bliver presset på det retlige

område, fordi der er noget, vi ikke kan deltage i.

Hun påpegede, at man havde en meget lang dagsorden for det kommende

rådsmøde, og hvis alle lande skal udtale sig om f.eks. forbedret katastrofebe-

281

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 156: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde den 19/11-10

8. Europaudvalgsmøde 19/11-10

redskab og Burma, vil det tage lang tid, så der blev nok ikke tid til at drøfte

Irland. Men i margenen af mødet ville hun drøfte Irlands situation med sin ir-

ske kollega. Hun ville også drøfte situationen med sin britiske kollega, for vi vil

meget gerne være med til at hjælpe irerne ud af den situation, de er i. Og

selvfølgelig vil vi bidrage, hvis der bliver en debat om Irland på selve mødet.

Udenrigsministeren sagde til Frank Aaen, at efter hendes opfattelse er det

ikke euroen, der er skyld i Irlands problemer. Hvis Irland ikke havde været

med i eurozonen, havde det stået endnu værre til. Bankerne i Irland har sim-

pelt hen lånt alt for mange penge ud, og derfor har man fået en boligboble,

som nu er bristet.

282

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 156: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde den 19/11-10

8. Europaudvalgsmøde 19/11-10

3. Kommissionens arbejdsprogram for 2011

–

Præsentation

KOM (2010) 0623

Rådsmøde 3047+3048 - bilag 1 (samlenotat side 6)

Udenrigsministeren

nævnte ikke dette punkt.

Pia Adelsteen

hæftede sig ved, at man i forbindelse med "Forfølgelse af bor-

gernes dagsorden" nævner rettigheder, frihed og retfærdighed, og savnede,

at man også nævnte pligter.

Det bekymrede hende, at man skulle tale om EU's egne indtægter, idet hun

bestemt ikke var interesseret i, at EU fik nogle flere instrumenter, man kunne

skrue på for at øge indtægterne.

Udenrigsministeren

erklærede sig enig med Pia Adelsteen i, at rettigheder

og pligter hører sammen.

Hun opfordrede til, at man spurgte kommissær Sefcovic om Kommissionens

arbejdsprogram, når man skulle have møde med ham kl. 10 samme dag.

Med hensyn til EU's egne indtægter henviste udenrigsministeren til, at rege-

ringens holdning var, at den ikke mener, at EU's budget skal være større.

Tværtimod vil vi kunne støtte det, hvis man fjerner noget af den direkte land-

brugsstøtte, således at EU's budget kan blive mindre. Der bliver en diskussion

om de forskellige mekanismer, der samlet udgør finansieringen af EU's bud-

get. Man kan god skrue indtægterne sammen på en anden måde, men det

udløser naturligvis et slagsmål mellem landene, idet det vil påvirke de forskel-

lige medlemslande forskelligt. Som nævnt under det samråd, der havde været

om sagen, indtager regeringen en ret afventende holdning. Når der kommer

et konkret forslag, vil regeringen selvfølgelig se på, hvilke konsekvenser det

vil have for Danmark, hvis man ændrer på de forskellige finansieringselemen-

ter.

Pia Olsen Dyhr

påpegede, at man i afsnittet om at styrke borgeren i Europa

nævnte det indre marked og Stockholmprogrammet. Her har vi lidt af en ud-

fordring i Danmark, eftersom vi har et retligt forbehold.

Udenrigsministeren

påpegede, at det er 20 år siden, man etablerede det

indre marked for at sikre borgerne endnu bedre adgang til varer. Hun ville op-

fordre udvalget til at drøfte sagen med Mario Monti, som hun vidste man skul-

le have møde med i næste uge.

Med hensyn til Stockholmprogrammet medgav hun, at det kører rigtigt stærkt

på RIA-området.

283

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 156: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde den 19/11-10

8. Europaudvalgsmøde 19/11-10

4. Brug af video- og telekonferencer

–

Politisk drøftelse

Rådsmøde 3047+3048 - bilag 1 (samlenotat side 9)

Udenrigsministeren

nævnte ikke dette punkt.

284

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 156: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde den 19/11-10

8. Europaudvalgsmøde 19/11-10

Styrket EU-katastrofeberedskab

–

Præsentation

KOM (2010) 0600

Rådsmøde 3047+3048 - bilag 1 (samlenotat side 11)

Udenrigsministeren

nævnte ikke dette punkt.

Pia Adelsteen

forstod på samlenotatet, at regeringen også er skeptisk over

for, at der skal være et "stand by" beredskab.

Udenrigsministeren

svarede, at regeringen sådan set er positivt indstillet

over for meddelelsen om EU's katastrofeberedskab, som først og fremmest

handler om, at man vil samle de mange former for ekspertise og ressourcer,

der eksisterer på området. Der er ikke lagt op til nogen substansdrøftelse af

sagen på mødet. Umiddelbart synes vi, det er svært at gå imod, at man skal

bruge ressourcerne klogere og mere effektivt, men det kræver en nærmere

undersøgelse, før vi kan sige, at forslaget i praksis er en god idé. Det kan

godt være, at forslaget om oprettelse af en EU-civilbeskyttelseskapacitet er en

ganske udmærket idé, men vi er nødt til at spørge mere ind til forslaget. Ikke

mindst fordi vi i dag har et dansk katastrofeberedskab, som ikke må blive ne-

gativt påvirket af det.

285

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 156: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde den 19/11-10

8. Europaudvalgsmøde 19/11-10

6. EU’s strategiske partnere

–

Orientering/politisk drøftelse

Rådsmøde 3047+3048 - bilag 1 (samlenotat side 15)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (09) – bilag 558 (side 1571, senest behandlet i

EUU 9/9-10)

Udenrigsministeren

nævnte ikke dette punkt.

Udg.

7. Middelhavsunionen

–

Politisk drøftelse

Rådsmøde 3047+3048 - bilag 1 (samlenotat side 17)

Punktet var udgået.

286

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 156: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde den 19/11-10

8. Europaudvalgsmøde 19/11-10

8. Burma/Myanmar

–

Politisk drøftelse/evt. rådskonklusioner

Rådsmøde 3047+3048 - bilag 1 (samlenotat side 19)

Udenrigsministeren:

På rådsmødet vil der være en drøftelse af situationen i

Burma efter valget den 7. november og løsladelsen af Aung San Suu Kyi den 13.

november. Drøftelsen ventes også at fokusere på, hvordan EU fremadrettet bedst

kan bidrage til en proces mod demokrati og national forsoning.

Militærregimet i Burma forsømte at skabe de grundlæggende betingelser for en

fri, retfærdig og inklusiv valgproces til trods for et massivt internationalt pres, også

fra flere af Burmas nabolande. Alene det forhold, at Aung San Suu Kyi og mere

end 2000 andre politiske fanger ikke har haft mulighed for at deltage, taler for sig

selv.

Løsladelsen af Aung San Suu Kyi har imidlertid skabt fornyet håb for de demokra-

tiske kræfter i Burma, og der er ikke tvivl om, at hendes løsladelse potentielt ska-

ber en ny politisk dynamik i Burma. Vi holder nu nøje øje med, om Aung San Suu

Kyis løsladelse rent faktisk er reel og ubetinget. EU er også allerede i dialog med

Aung San Suu Kyi.

På rådsmødet vil jeg arbejde for, at EU opretholder presset på de nye magthave-

re for at iværksætte en proces mod demokrati og national forsoning, og at alle

politiske fanger frigives. De nye magthavere må snarest tage konkrete skridt til

dialog med oppositionen og de etniske grupper og til at skabe de økonomiske

fremskridt, som den burmesiske befolkning så hårdt har brug for.

EU’s linje skal være klar: De nye magthavere vil blive vurderet på deres handlin-

ger, ikke på deres ord. Tager de nye magthavere konkrete og synlige skridt mod

demokrati og national forsoning, vil EU svare positivt ved f.eks. at lempe eller op-

hæve sanktionerne. Sker der derimod tilbageskridt, vil EU svare negativt.

Det er endnu for tidligt at sige, hvilken vej udviklingen vil gå. Men EU skal under

alle omstændigheder være klar til straks at kunne reagere på den situation, der

opstår. Vi må i den forbindelse også se nærmere på, om der skal ske ændringer

eller justeringer i sanktionsregimet i lyset af den konkrete udvikling i Burma.

Danmark vil derfor i de kommende uger og måneder arbejde for tilbundsgående

drøftelser i EU om, for det første, situationen i Burma efter valget, ikrafttrædelsen

af den nye forfatning og løsladelsen af Aung San Suu Kyi, og, for det andet, EU's

muligheder for at påvirke processen mod demokrati og national forsoning, og

hvordan vi gør det bedst muligt.

Pia Adelsteen

påpegede, at Kina – som er en af vore strategiske partere –

havde udtalt sig positivt om valget i Burma, hvilket ikke svarer til den vestlige

opfattelse. Der er åbenbart forskel på, hvad man i Kina opfatter som demokra-

tisk, og hvad vi andre opfatter som demokratisk.

287

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 156: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde den 19/11-10

8. Europaudvalgsmøde 19/11-10

Pia Olsen Dyhr

ville gerne høre udenrigsministerens vurdering af virkningen

af den sanktionspolitik, vi har ført siden 1996. Det er godt, at Aung San Suu

Kyi er blevet løsladt, men der skal ikke meget til, før hun bliver sat i husarrest

igen. Pia Olsen Dyhr håbede, regeringen arbejder for, at de politiske fanger

generelt bliver løsladt i Burma.

Frank Aaen

sagde, at det selvfølgelig gav anledning til nogen optimisme, at

Aung San Suu Kyi var blevet frigivet. Vi, der har støttet sanktionerne, må

overveje, om vi er kommet i en situation, hvor man skal lempe på en eller flere

af sanktionerne. Han mente, vi skulle rådføre os med hele oppositionen i

Burma, idet det er den, der kan sende et signal om, at vi nu skal lempe sank-

tionerne, hvis de ikke længere er til fordel for dens kamp for demokratiet.

Lone Dybkjær

havde set i den danske presse, at Aung San Suu Kyi ikke

mente, det var klogt med sanktioner. Det kan godt være, vi skal lave en anden

type sanktioner, som ikke går ud over den fattige befolkning.

Helle Sjelle

ville gerne have udenrigsministeren til at sige lidt om de vilkår,

Aung San Suu Kyi var løsladt under, herunder om hvilke politiske rettigheder

hun havde. Eventuelt kunne udenrigsministeren svare skriftligt. Hun havde

noteret sig, at udenrigsministeren lagde vægt på at få frigivet de øvrige politi-

ske fanger, hvilket hun bestemt mente var fornuftigt.

Udenrigsministeren

henviste til, hvad hun havde sagt til medierne i forbin-

delse med afviklingen af valget i Burma, hvor hun havde givet udtryk for, at

hun var meget bekymret over, at man trods et massivt internationalt pres ikke

ville løslade nogle af de politiske fanger. Valget var på ingen måde retfærdigt.

Efterfølgende er Aung San Suu Kyi så blevet løsladt. Udenrigsministeren

havde set interviewet med hende på BBC, hvor hun udtrykte sig på en meget

troværdig og ekstremt værdig måde. Det ser ud til, at hun gerne vil bidrage

konstruktivt til processen. Men situationen i Burma er ikke god, og på nuvæ-

rende tidspunkt vil vi holde fast i sanktionsregimet.

I anledning af Pia Adelsteens indlæg sagde udenrigsministeren, at der ikke er

nogen tvivl om, at Kina er en vigtig spiller i regionen, og Kina må også være

med til at tage et ansvar. Vi ønsker fra dansk side at bidrage til et demokratisk

og fredeligt Burma med en bæredygtig vækst. Vi har en trestrenget tilgang: 1)

sanktionerne mod generalerne fastholdes, 2) vi vil gerne bidrage til at hjælpe

civilbefolkningen, 3) der må være en dialog med de andre asiatiske lande om

en løsning af konflikten. Vi tror på, at regionens lande i høj grad kan bidrage til

at finde en løsningsmodel. Udenrigsministeren henviste til, at vi har øget bi-

standshjælpen til Burma bl.a. for at afhjælpe virkningerne på civilbefolkningen,

og vi vil løbende vurdere, hvad vi kan gøre for at fremme demokrati og natio-

nal forsoning.

Udenrigsministeren sagde til Frank Aaen, at regeringen har mange kontakter

til Burma, og der er også andre EU-lande, der har kontakter.

I svaret til Lone Dybkjær sagde udenrigsministeren, at vi i de kommende må-

neder vil se på, om der er en udvikling i gang, som gør, at vi skal revurdere

sanktionsregimet. Hun mente, der havde været en ret bred tilslutning i Euro-

288

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 156: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde den 19/11-10

8. Europaudvalgsmøde 19/11-10

paudvalget til at indføre sanktionerne, men hvis tingene bevæger sig i den

rigtige retning, skal vi selvfølgelig også kunne lempe sanktionerne.

Vilkårene for Aung San Suu Kyis løsladelses kender vi ikke så meget til, sag-

de udenrigsministeren til Helle Sjelle, men hendes udtalelser hidtil har været

meget forsigtige.

Frank Aaen

mente, at hvis man skulle hæve sanktionerne, måtte det være

efter aftale med hele oppositionen og under ingen omstændigheder ud fra

EU-landenes økonomiske interesser.

Udenrigsministeren

svarede, at vi vil tage stilling til sanktionerne ud fra en

samlet betragtning af, hvad der fremmer den demokratiske udvikling. EU

presser på for, at der kommer mere fokus på menneskeretssituationen.

289

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 156: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde den 19/11-10

8. Europaudvalgsmøde 19/11-10

9. Forberedelse af topmøder med de afrikanske lande, Rusland og

Indien

–

Politisk drøftelse

Rådsmøde 3047+3048 - bilag 1 (samlenotat side 22)

Udenrigsministeren

nævnte ikke dette punkt.

Udg.

10. (Evt.) Forslag til forordning om indførelse af hastende autonome

handelspræferencer for Pakistan

–

Politisk drøftelse

KOM (2010) 0552

Rådsmøde 3047+3048 - bilag 1 (samlenotat side 25)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (09) – bilag 558 (side 1576, senest behandlet i

EUU 9/9-10)

Punktet var udgået.

290

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 156: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde den 19/11-10

8. Europaudvalgsmøde 19/11-10

11. (Evt.) Iran

–

Politisk drøftelse

Rådsmøde 3047+3048 - bilag 1 (samlenotat side 27)

Udvalgsmødereferater:

Rådsmøde 3028+3029 – bilag 2 (skriftlig forelæggelse af 22/7-

10)

Udenrigsministeren:

På rådsmødet forventer jeg, at vi gør status for bestræbel-

serne i relation til Irans atomprogram.

Som bekendt har vi i FN og efterfølgende i EU vedtaget strammere sanktioner

hen over sommeren med henblik på at presse Iran tilbage til forhandlingsbordet.

Der har gennem de seneste uger været kontakter mellem iranerne og Ashton om

et muligt møde mellem Iran og EU3+3-landene. Man har fra iransk side tilkende-

givet vilje til at mødes i begyndelsen af december, men der er endnu en række

spørgsmål, som fortsat er uafklarede, herunder mødested, dagsorden og delta-

gerkreds.

Det ville i sig selv være et vigtigt skridt, hvis det første forhandlingsmøde mellem

EU3+3-landene og Iran i mere end et år finder sted. Desværre er skridt mod for-

handlinger tidligere blevet brugt af iranerne som skinmanøvrer, og vi må derfor

bibeholde realistiske forventninger.

Pia Adelsteen

konstaterede, at sanktionerne åbenbart var begyndt at virke

lidt, idet det iranske styre nu var begyndt at tale om forhandlinger, men hun

var bange for, at det var en skinmanøvre, alt imens de opbyggede deres

atomprogram. Hun spurgte, hvor langt Iran er med opbygningen af sit atom-

program.

Pia Olsen Dyhr

syntes ikke, det virkede, som om der er nogen lette løsnin-

ger. I samlenotatet står der, at der er enighed om en hårdere reaktion på

menneskeretskrænkelser i Iran, og at man skal udforme en eller anden form

for optionspapir. Hun spurgte, hvornår man regner med at det kommer, og

hvilke sanktionsmuligheder vi har over for Iran.

Udenrigsministeren

sagde, at en af grundene til, at vi har været meget pro-

aktive med hensyn til Iran, er, at de blæser på det internationale atomagentur

og på de forpligtelser, de har påtaget sig. De lovede for et år siden, at de ville

gøre noget for ikke at berige deres uran yderligere, men de er fortsat med det.

Det er grunden til, at vi har været benhårde og sagt, at vi ikke vil ophæve

sanktionerne. Udenrigsministeren henviste til, at den seneste rapport fra det

internationale atomenergiagentur utvetydigt slår fast, at Iran fortsat ikke efter-

lever resolutionerne fra Sikkerhedsrådet og fra atomenergiagenturets styrel-

sesråd, og de overholder ikke deres notifikationsforpligtelser over for IAEA.

Fra EU's side har vi været tilhængere af sanktioner, der først og fremmest

rammer det politiske regime og ikke den jævne civilbefolkning. Vi håber på et

291

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 156: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde den 19/11-10

8. Europaudvalgsmøde 19/11-10

tidspunkt at komme i dialog med landet om, hvordan det kan bringe sig ud af

de selvpåførte vanskeligheder.

Udenrigsministeren henviste i øvrigt til det møde, Det Udenrigspolitiske Nævn

havde haft med det iranske parlamentsudvalg i onsdags. Hun havde over for

dette udvalg gentaget, hvor væsentligt det er for os at have en god dialog. Vi

håber, der kan komme et nyt møde mellem Iran og EU3+3 landene, men der

er bl.a. uenighed om, hvor mødet skal holdes.

Det er væsentligt for os, at ikke-spredningstraktaten giver ret til fredelig udnyt-

telse af atomkraft, og der har været et fornuftigt samarbejde mellem Iran og

IAEA om et atomkraftværk, men vi ønsker, at det skal udstrækkes til de andre

atomfaciliteter.

I svaret til Pia Olsen Dyhr pointerede udenrigsministeren, at det nu gælder om

at komme i dialog med iranerne, så vi kan presse dem til at efterleve IAEA's

anbefalinger.

292

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 156: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde den 19/11-10

8. Europaudvalgsmøde 19/11-10

12. (Evt.) Mellemøstlige fredsproces

–

Politisk drøftelse/evt. rådskonklusioner

Rådsmøde 3047+3048 - bilag 1 (samlenotat side 29)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (10) – bilag 84 (senest behandlet i EUU 22/10-10)

Udenrigsministeren

nævnte ikke dette punkt.

Lone Dybkjær

undrede sig i betragtning af Israels ikke særlig store fredsvilje

over, at der står i samlenotatet, at Danmark og Spanien har taget et initiativ

og foreslår, at EU's støtte skal være politisk, men ikke taler om at yde finansiel

støtte.

Hun spurgte, om udenrigsministeren har nogen kommentarer til det sidste

USA-initiativ, hvor man giver Israel et tilbud om militær assistance, hvis man

udsætter bosættelserne.

Udenrigsministeren

sagde, at vi fra dansk side støtter den Palæstinensiske

Autoritets arbejde med stats- og institutionsopbygning og premierminister

Fayyads ambitiøse udviklingsplan. Vi bakker også op om det arbejde, som

præsident Abbas gør. I en situation, hvor Israel desværre har begyndt på bo-

sættelser igen, synes vi, det er vigtigt, at vi bakker op om PA.

Der cirkulerer i offentligheden oplysninger om, at USA skulle have tilbudt den

israelske regering en slags sikkerhedspakke, til gengæld for at man genopta-

ger byggestoppet for bosættelser på Vestbredden, men der er ikke noget, der

tyder på, at Israel har taget imod tilbuddet. I EU-kredsen holder vi fast i, at der

skal lægges pres på begge parter.

Pia Olsen Dyhr

noterede sig, at regeringen ikke lagde op til finansiel støtte,

hvilket hun undrede sig over, idet mange af problemerne i Gaza er af økono-

misk art. Det drejer sig om at få fødevareforsyninger frem til området. Hun

spurgte, om der er andre lande, der kan tænkes at tage dette spørgsmål op.

Hun vidste, at Europa-Parlamentet snart ville træffe beslutning om boykot af

produkter fra bosættelserne i selvstyreområderne, hvilket er interessant, idet

80 pct. af de produkter, der kommer fra Israel, kommer fra bosættelsesområ-

derne.

Frank Aaen

hæftede sig ved udenrigsministerens udtalelse om, at det, der er

sket, er resultatet af EU's gode politiske linje og pres på begge parter, og bad

udenrigsministeren se på, hvordan det egentlig er gået. Der er én part, som

ikke vil fred i området, nemlig Israel – selv om han ikke ville sige, at der ikke

også var fejl på den anden side. Han mente, det viste, hvor langt ud Vesten er

kommet, at USA tilbyder Israel 90 af de mest moderne våbenfly, til gengæld

for at Israel indfører et 3 måneders stop for nye bosættelser.

Pia Adelsteen

replicerede, at hvis man dagligt bliver udsat for raketter, så gør

man gengæld. Hun syntes, Frank Aaen havde et meget ensidigt syn på kon-

293

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 156: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde den 19/11-10

8. Europaudvalgsmøde 19/11-10

flikten, som er mere kompleks. Selv om hun erkendte, at der også er begået

fejl fra israelsk side.

Udenrigsministeren

svarede Pia Olsen Dyhr, at vi har valgt at fokusere på

Fayyadplanen, og pointerede, at der faktisk også er en mulighed for økono-

misk støtte. Hun mindede om, at EU er den største bidragyder.

Den rapport, der kommer fra Europa-Parlamentet, vil regeringen selvfølgelig

studere. Der har tidligere været rejst spørgsmål om at boykotte varer, men det

giver problemer at dele varerne op efter, hvor de kommer fra. Udenrigsmini-

steren mente også, at noget af det, man kommer til at drøfte, er, om der kan

tages et initiativ til at forbedre adgangen for produkter fra Gaza for at få skabt

en bedre økonomi i Gaza. Det er helt afgørende for os, at der bliver bedre

levevilkår i Gaza og forbedret adgang til Gaza, ikke mindst så der bliver mu-

lighed for at bygge skoler, så de palæstinensiske børn kan lære om demokrati

og menneskerettigheder. Vi lægger et pres på den israelske regering for at

sikre bedre adgang til byggematerialer. Her gør kvartettens repræsentant,

Tony Blair, faktisk et stort stykke arbejde.

I svaret til Frank Aaen gentog udenrigsministeren, at den danske tilgang til

konflikten i Mellemøsten er, at vi skal lægge pres på begge parter. Der bliver

meget fokus på Gaza.

294

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 156: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde den 19/11-10

8. Europaudvalgsmøde 19/11-10

13. (Evt.) Sudan

–

Politisk drøftelse/rådskonklusioner

Rådsmøde 3047+3048 - bilag 1 (samlenotat side 31)

EU-note (10) - E 17 (udenrigsnote af 2/11-10) (internt)

Udenrigsministeren:

Drøftelsen forventes at fokusere på afslutningen af fredsaf-

talen mellem Nord- og Sydsudan, der udløber i juli 2011, og som nu er gået ind i

en vigtig og afgørende fase. I aftalen ligger, at befolkningen i Syd får lejlighed til

ved en folkeafstemning i januar 2011 at stemme for enten selvstændighed eller

for fortsat at være en del af et samlet Sudan.

Det er forventningen, at der vil være et klart flertal for selvstændighed. Regerin-

gen vil arbejde for, at EU fortsat yder en aktiv indsats for, at afstemningen bliver

troværdig, og for at få parterne til at enes om betingelserne for fredelig sameksi-

stens, så en tilbagevenden til åben konflikt forhåbentlig kan undgås. Der forven-

tes vedtaget rådskonklusioner. EU har allerede besluttet at bidrage med valgob-

servatører til folkeafstemningen i januar. Det vil også være afgørende, at det in-

ternationale samfund står klar med aktiv støtte i tiden efter folkeafstemningen og

frem mod udløbet af fredsaftalen næste sommer. Vi forventer derfor at vende til-

bage til spørgsmålet på mødet i december.

295

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 156: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde den 19/11-10

8. Europaudvalgsmøde 19/11-10

14. (Evt.) Situationen for kristne i Irak

–

Politisk drøftelse/rådskonklusioner

Rådsmøde 3047+3048 - bilag 1 (samlenotat side 34)

Udvalgsmødereferater:

Rådsmøde 3028+3029 – bilag 2 (skriftlig forelæggelse af 22/7-

10)

Udenrigsministeren

nævnte ikke dette punkt.

Frank Aaen

blev bekymret, hver gang han hørte om religiøst betingede eks-

tremistiske aktioner, senest en bombe imod en katolsk katedral i Bagdad. Han

spurgte, hvad EU kan gøre, så det bliver klart for styret i Irak, at vi ikke vil fin-

de os i, at religiøse mindretal bliver forfulgt.

Udenrigsministeren

svarede ved at henvise til, at hun offentligt havde for-

dømt de angreb, der havde været. Vi håber naturligvis på, at der igen kan

komme en velfungerende regering og et ordentligt system i Irak, således at

angrebene på religiøse minoriteter kan stoppe. Der er ingen tvivl om, at når

det har taget så lang tid, skyldes det, at der efter parlamentsvalget har været

et ledelsesvakuum.

296

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 156: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde den 19/11-10

8. Europaudvalgsmøde 19/11-10

Punkt 2. Rådsmøde nr. 3049 (konkurrenceevne – indre markedsdelen)

den 25.-26. november 2010

Punkterne 1, 2 og 8 hører under Økonomi- og Erhvervsministeriets ressort og

blev forelagt af økonomi- og erhvervsministeren under punkt 2 på Europaudval-

gets dagsorden.

Punkterne 3-6 hører under Videnskabsministeriets ressort og blev forelagt af vi-

denskabsministeren under punkt 4 på Europaudvalgets dagsorden.

Økonomi- og erhvervsministeren:

Jeg vil i dag forelægge dagsordenen for to

kommende rådsmøder. Det ene for konkurrenceevne, som afholdes den 25.-26.

november, og det andet for transport, telekommunikation og energi den 2.-3. de-

cember 2010.

Alle sager, som jeg forelægger i dag, er til udvalgets orientering, inklusiv en kort

orientering til sidst om regeringens afgivelse af skriftligt indlæg i EU-Domstolens

sag nr. C-275/10, Residex.

Jeg vil gerne starte med rådsmødedagsordenen for konkurrenceevne, hvor jeg

skal præsentere to meddelelser for udvalget.

Den handler om de to flagskibsinitiativer i EU 2020 strategien om henholdsvis

EU’s industri- og innovationspolitik.

Innovationspolitikken orienterede jeg også kort om, sidst jeg var her den 1. okto-

ber.

Indre marked

1. Kommissionens meddelelse om en integreret industripolitik tilpasset

en globaliseringstid – fokus på konkurrenceevne og bæredygtighed

–

Præsentation ved Kommissionen

–

Udveksling af synspunkter

KOM (2010) 0614

Rådsmøde 3049 – bilag 1 (samlenotat side 2)

Økonomi- og erhvervsministeren:

Den første sag, jeg vil orientere udvalget om

i dag, er Kommissionens meddelelse om en integreret industripolitik for en globa-

liseret verden.

Kommissionen fremsatte den 28. oktober 2010 meddelelsen om en integreret

industripolitik med konkurrenceevne og bæredygtighed i centrum.

Meddelelsen er et af de syv flagskibe i EU’s nye 2020 strategi for vækst og be-

skæftigelse i Europa.

Meddelelsen skal drøftes på rådsmødet den 25. november med henblik på ved-

tagelse af rådskonklusioner på det kommende rådsmøde den 10. december.

297

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 156: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde den 19/11-10

8. Europaudvalgsmøde 19/11-10

Generelt har regeringen jo mest fokus på at føre en erhvervspolitik, der inkluderer

den brede dagsorden, herunder hele servicesektoren, frem for en – som nogle vil

sige – mere snæver industridagsorden.

Men i takt med, at de europæiske industrier er kommet stigende under pres, er

situationen dog ikke desto mindre den, at industripolitik på mange områder er

blevet den nye konkurrenceevnepolitik.

Den europæiske konkurrenceevne er helt eksplicit kommet under pres, fordi vo-

res industrier ikke har de optimale rammevilkår til at præstere og konkurrere med

stærke konkurrenter i for eksempel Nordamerika og Asien.

Det vil regeringen selvfølgelig gøre sit til at udbedre.

Under drøftelsen den 25. november vil regeringen derfor støtte, at der fremlæg-

ges en strategi for en europæisk industripolitik i en global tid med konkurrenceev-

ne og bæredygtighed i centrum.

Der er god mening i en strategi, der styrker erhvervslivets konkurrenceevne, sam-

tidig med at den sikrer en ressourceeffektiv økonomi, der er så vigtig for fremti-

dens Europa.

For eksempel arbejder regeringen konkret for en målrettet indsats for blandt an-

det bæredygtig transport med teknologineutralitet i fokus. Og overordnet arbejder

vi selvfølgelig for generelt gode betingelser for at drive virksomhed inden for alle

sektorer.

Den viden, der for eksempel opnås i forbindelse med bæredygtig transport og

arbejdet omkring teknologineutralitet, kan forhåbentligt overføres til andre sektorer

og på den måde skabe merværdi.

Derfor er det også positivt, at meddelelsen overordnet har en horisontal tilgang,

hvor der fokuseres på en række initiativer, der skal forbedre de generelle ramme-

betingelser for industrien.

For eksempel fokuseres der i meddelelsen på smart regulering og på, at fremtidig

regulering skal underlægges et konkurrenceevnetjek. Det synes jeg er en rigtig

god idé. Det er vigtigt at tjekke, om de initiativer, der igangsættes, nu også virker

efter hensigten.

Derudover fokuseres der blandt andet også på virksomheders adgang til finansie-

ring og en styrkelse af det indre marked.

Og så indeholder meddelelsen en række sektorspecifikke initiativer i forhold til for

eksempel energiintensive industrier.

I den forbindelse har det været vigtigt for regeringen, at der i meddelelsen ikke

åbnes op for lempelser hvad angår EU’s statsstøtteregler – og at protektionistiske

tiltag undgås.

De europæiske virksomheder skal have de bedste rammevilkår for at drive virk-

somhed med henblik på et langtidsholdbart resultat. Det er altså ikke tiden lige nu

til kortsigtede lappeløsninger.

Det betyder også, at regeringen arbejder intensivt for en koordineret tilgang til de

mange initiativer, som Europa-Kommissionen præsenterer i øjeblikket.

298

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 156: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde den 19/11-10

8. Europaudvalgsmøde 19/11-10

Der skal være sammenhæng mellem initiativerne, således at de enkelte medde-

lelser og deres indhold understøtter hinanden.

Pia Adelsteen

spurgte, hvad man konkret vil gøre for at forbedre konkurren-

ceevnen. Vi ved, at Danmark har det problem, at vi har væsentligt højere løn-

ninger end asiatiske lande. Hertil kommer, at især de små virksomheder har

vanskeligheder ved at låne penge.

Kim Mortensen

påpegede, at hvis man får lønningerne og skatterne ned i

Europa, vil det svække Danmarks konkurrenceevne. Vi skal i stedet for udvik-

le arbejdspladserne i de europæiske lande.

Økonomi- og erhvervsministeren

gjorde opmærksom på, at der ikke er no-

gen rekommandationer vedrørende lønnen, som jo fastsættes ved overens-

komsterne, men der er nævnt 75 initiativer, som hver for sig har en effekt, og

som samlet vil have store effekter. Som et eksempel nævnte han de finansiel-

le instrumenter i forbindelse med den europæiske investeringsbank. Et andet

eksempel er en handlingsplan for økoinnovation. Han var enig med Pia

Adelsteen i, at det er afgørende, at der kommer en konkret effekt på væksten

i Europa. Danmark støtter arbejdet med målbare kriterier for succes, idet vi

ikke bare må lade EU 2020 strategien løbe ud i sandet.

299

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 156: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde den 19/11-10

8. Europaudvalgsmøde 19/11-10

2. EU2020 initiativet: ”Innovation i EU”: fremskynde Europas udvikling

via innovation i en verden under hurtig forandring

–

Præsentation af rådskonklusioner ved formandskabet

–

Orientering fra formandskabet

KOM (2010) 0546

Rådsmøde 3049 – bilag 1 (samlenotat side 5)

KOM (2010) 0546 – svar på spørgsmål 1

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (10) – bilag 57 (Foreløbigt referat fra Europaudval-

gets møde 1/10-10 - Konkurrenceevne)

Økonomi- og erhvervsministeren:

I forbindelse med min sidste rådsmødedel-

tagelse i Luxembourg den 11. oktober 2010 orienterede jeg den 1. oktober 2010

udvalget om Kommissionens meddelelse om innovation i EU, der på det tids-

punkt endnu ikke var fremlagt.

Det er den nu. Den 6. oktober 2010 offentliggjorde Kommissionen meddelelsen,

som også er et af flagskibene i 2020 strategien.

Meddelelsen indeholder i alt 34 initiativer, som adresserer udfordringer i forhold til

at skabe bedre rammevilkår for innovation, herunder at skabe en tættere kobling

mellem forskning og innovation.

Meddelelsen er sat på rådsmødedagsordenen med henblik på vedtagelse af

rådskonklusioner.

Jeg vil overlade det til ministeren for videnskab, teknologi og udvikling at præsen-

tere de konkrete rådskonklusioner for udvalget senere i dag.

Jeg kan dog kort informere udvalget om, at der har været et tæt samarbejde i

regeringen omkring at fastlægge regeringens holdning til rådskonklusionerne, og

som noget af det vigtigste har vi arbejdet for at fokusere og målrette dem mest

muligt.

Som jeg også fremførte på rådsmødet den 11. - 12. oktober: Hvis vi prioriteter alt,

ender vi med at prioritere intet.

Jeg er glad for at meddele udvalget, at rådskonklusionerne for innovation i EU er

blevet langt mere fokuserede, end der oprindeligt var lagt op til.

Nogle af de hovedpunkter, som regeringen i den forbindelse har fokuseret på, har

været at forbedre vilkårene for kommercialisering af viden, fastholde og yderligere

at forbedre vilkårene for små og mellemstore virksomheder samt at sikre, at ad-

gang til finansiering forbedres.

Pia Adelsteen

henviste til, at Kommunernes Landsforening i deres hørings-

svar er lidt bekymrede over, at en fast andel af budgettet skal øremærkes til

innovative indkøb, idet de mener, det er for ufleksibelt.

Kim Mortensen

påpegede den modsætning, der er mellem de mange pæne

ord, man skriver om EU 2020 strategien vedrørende innovation, forskning og

300

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 156: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde den 19/11-10

8. Europaudvalgsmøde 19/11-10

uddannelse, og så det forhold, at vi f.eks. i Danmark foretager massive be-

sparelser, der summerer sig op til 5 mia. kr. netop på forskning og uddannelse

frem til 2013. Hvis der sker tilsvarende nedskæringer i andre europæiske lan-

de, hvordan kan vi så leve op til de meget store ambitioner i EU 2020 strate-

gien?

Økonomi- og erhvervsministeren

svarede Pia Adelsteen, at Kommissionen

har foreslået en eksplicit øremærkning af innovative indkøb, men rådskonklu-

sionerne er mere fleksible. I Danmark synes vi, det er en god idé, i det om-

fang det er muligt, men ordningen må være så fleksibel som mulig.

Økonomi- og erhvervsministeren sagde, at der er nævnt mange initiativer,

f.eks. bedre adgang til finansiering, men meddelelsen har ingen retsvirkning,

så de konkrete initiativer må vi se på senere.

Økonomi- og erhvervsministeren vidste ikke, om han skulle tage en stor poli-

tisk diskussion med Kim Mortensen om forholdene i Danmark, men henviste

til, at der ikke var nogen økonomer, der mente, at det var en dårlig idé at

sænke skatter og afgifter. Han havde ikke noget overblik over, hvor meget de

andre lande specifikt skar ned på forskning og uddannelse, men rundt om i de

europæiske lande sker der jo massive budgetreduktioner. Han pointerede, at i

Danmark ligger udgifterne til forskning og uddannelse på det højeste niveau,

det nogen sinde har ligget på.

Kim Mortensen

ville være interesseret i at få et overblik over, hvor meget

andre EU-lande skar ned på forskning og uddannelse. Hvis de skærer lige så

meget ned som Danmark, er det jo hule ord, der står i EU 2020 strategien.

Han påpegede, at såvel Dansk Industri som LO, Dansk Metal, CO Industri

osv. peger på, at det er vigtigt, at vi fokuserer på investeringer.

Frank Aaen

spurgte på baggrund af det, økonomi- og erhvervsministeren

sagde om, hvor store udgifter vi har til forskning og uddannelse, og hvor godt

det går, hvordan det så kan være, at Danmark sammenlignet med andre eu-

ropæiske lande er blevet fattigere, har fået forringet vores konkurrenceevne

og har fået øget ulighed, siden regeringen kom til. Han mente, der var brug for

en meget mere massiv satsning på grøn beskæftigelse både i Danmark og i

Europa, for at vi kan komme ud af den negative spiral, vi er inde i. Dansk in-

dustri flytter til udlandet.

Økonomi- og erhvervsministeren

havde som nævnt ikke noget overblik

over, hvad der sker i de andre lande. Han mente, diskussionen om, hvor man

skal skære ned, må foregå i de enkelte nationale parlamenter.

I anledning af Frank Aaens indlæg pointerede økonomi- og erhvervsministe-

ren, at Danmark har verdens højeste offentlige forbrug, vi har en af Europas

stærkeste økonomier, og vi har en af Europas laveste arbejdsløshedsprocen-

ter, og vi har et stort overskud på betalingsbalancen. Så nøgletallene ser gan-

ske fornuftige ud, selv om vi naturligvis har store udfordringer. Når arbejds-

pladserne flytter til udlandet, skyldes det, at omkostningsniveauet i Danmark

er for højt.

301

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 156: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde den 19/11-10

8. Europaudvalgsmøde 19/11-10

8. Siden sidst:

a) Tilbagemelding fra det ekstraordinære rådsmøde

(konkurrenceevne) den 10. november for så vidt angår forslag til

Rådets forordning om en oversættelsesordning for EU-patentet

KOM (2010) 0350, KOM (2007) 0165, KOM (2000) 0412,

KOM (2007) 0165 - bilag 1 (grundnotat af 31/5-07)

KOM (2007) 0165 - svar på spørgsmål 1

KOM (2000) 0412 – svar på spørgsmål 2-7

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (09) – bilag 158 (side 338, behandlet i EUU-møde

27/11-09)

Økonomi- og erhvervsministeren:

Under siden sidst kan jeg orientere udvalget

om det ekstraordinære rådsmøde, som blev holdt den 10. november. Som be-

kendt var der kun et punkt på dagsordenen, nemlig forslaget til en oversættelses-

ordning for EU-patentet. Det har vi diskuteret flere gange her i Europaudvalget.

På rådsmødet lykkedes det desværre ikke at nå til enighed om en konsensusløs-

ning. Spanien og Italien blokerer fortsat på trods af reelle forsøg fra formandska-

bet på at imødekomme dem. På det grundlag konkluderede formandskabet, at

hver en sten nu har været vendt, uden at det har ført til en fælles løsning – des-

værre.

Situationen er derfor nu den, at formandskabet ikke mener, man kan komme vi-

dere med en fælles løsning. Formandskabet vil slå dette fast under AOB-punktet

på rådsmødet den 25. november. Muligheden for at gå videre efter proceduren

om forstærket samarbejde er derfor rykket nærmere.

Det er endnu usikkert, om der kan mobiliseres de ni lande, der skal til for at frem-

sætte en anmodning om forstærket samarbejde. Det springende punkt i den

sammenhæng er formentlig, om der er tillid til, at et forstærket samarbejde efter-

følgende kan godkendes med kvalificeret flertal i Rådet.

Som jeg nævnte for udvalget i sidste samråd, er det vigtigt for Danmark, at et

eventuelt forstærket samarbejde omfatter de lande, som har mange patentan-

søgninger. Derfor afventer regeringen i øjeblikket, at der fremsættes en konkret

anmodning.

Jeg kan forsikre udvalget om, at vi følger sagen meget nøje, og at jeg vil komme

tilbage til udvalget, hvis man vælger at gå videre med forstærket samarbejde.

Pia Adelsteen

syntes, EU-patentet var genialt, fordi det gjorde det nemmere

at få et patent, som gælder i hele EU, men når det ikke kan lade sig gøre på

grund af uenighed om sprogregimet, vil EU-patentet jo ikke gælde i de lande,

som står uden for et eventuelt forstærket samarbejde, og så mister det lidt sin

betydning.

Økonomi- og erhvervsministeren

erklærede sig hundrede procent enig med

Pia Adelsteen i, at det har afgørende betydning for det indre marked i Europa,

302

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 156: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde den 19/11-10

8. Europaudvalgsmøde 19/11-10

at man får et EU-patent, der fungerer. Hvis der bliver tale om et forstærket

samarbejde, er det afgørende, om de store patentlande er med i det. Vi vil

helst have hele EU med, og det arbejder vi stadig væk for.

303

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 156: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde den 19/11-10

8. Europaudvalgsmøde 19/11-10

Mundtlig orientering om væsentlige, verserende retssager ved

Domstolen på Økonomi- og Erhvervsministeriets område

b) C-275/10, Residex Capital IV CV mod Gemeente Rotterdam

EUU alm. del (09) – bilag 559 (notat af 23/9-01 om afgivelse af

indlæg i sag)

Økonomi- og erhvervsministeren:

Til sidst vil jeg kort orientere om regerin-

gens afgivelse af skriftligt indlæg i EU-domstolens sag nr. C-275/10, Residex,

som udvalget også er blevet skriftligt orienteret om den 23. september 2010.

Sagen omhandler et præjudicielt spørgsmål til EU-Domstolen stillet af en neder-

landsk domstol. Spørgsmålet vedrører reglerne for tilbagebetaling af ulovlig stats-

støtte og er ret komplekst.

En nederlandsk kommune har tildelt en virksomhed en garanti i forbindelse med

virksomhedens optagelse af lån hos en anden virksomhed. Garantien indeholder

statsstøtte.

Med denne garanti i ryggen har virksomheden kunnet optage andre lån, som har

været med til at styrke virksomhedens økonomiske situation og konkurrenceevne.

Nu er det sådan, at når der er truffet beslutning om, at der er tildelt ulovlig stats-

støtte, så skal denne statsstøtte tilbagebetales. Med tilbagebetalingen skal det

nemlig sikres, at den fordel, som en virksomhed har modtaget gennem statsstøt-

ten, fjernes.

Udgangspunktet er altså, at når støtten er tilbagebetalt, så er markedet så at sige

restaureret, fordi den konkurrenceforvridning, som opstod på grund af støtten, er

fjernet.

I den pågældende sag forholder det sig lidt anderledes: En annullering af garanti-

en medfører nemlig ikke automatisk en annullering af de andre lån, som virksom-

heden har optaget, efter at den modtog garantien.

Selv om den nederlandske domstol dermed annullerer den kommunale garanti,

så kan man altså ikke sige, at markedet er restaureret. Virksomheden nyder jo

stadig godt af de afledte økonomiske fordele gennem de andre lån, den har kun-

net optage på grund af garantien.

Og så kommer vi til det egentlige spørgsmål, som den nederlandske domstol har

spurgt EU-Domstolen om: Nemlig om den nederlandske domstol gennem sin

forpligtelse til at kræve støtten tilbagebetalt – det vil sige at få garantien annulleret

– også har en forpligtelse til at kræve de andre lån, som virksomheden har fået

med garantien i ryggen, annulleret.

Sagen kan – det siger sig selv – få ret væsentlig og principiel betydning på det

indre marked og for danske virksomheder, der konkurrerer med virksomheder,

der modtager ulovlig statsstøtte.

Det er derfor vigtigt for regeringen med en afgørelse, der præciserer reglerne for

tilbagebetaling af ulovlig statsstøtte.

304

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 156: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde den 19/11-10

8. Europaudvalgsmøde 19/11-10

I øjeblikket afventes der et udspil fra EU-Domstolen om tidspunktet for mundtlig

forhandling i sagen forud for EU-Domstolens udtalelse i sagen.

Jeg vil løbende orientere udvalget om udviklingen i sagen.

305

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 156: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde den 19/11-10

8. Europaudvalgsmøde 19/11-10

Punkt 3. Rådsmøde nr. 3052 (transport, telekommunikation og energi –

transport-, søtransport- og teledelen) den 2.-3. december 2010

Punkterne 1-4 samt 7 hører under Transportministeriets ressort og blev fore-

lagt af transportministeren.

Punkterne 5-6 hører under Økonomi- og Erhvervsministeriets ressort og blev

forelagt af økonomi- og erhvervsministeren.

Punkterne 8-12 hører under Videnskabsministeriets ressort og blev forelagt af

videnskabsministeren.

Transportministeren:

Jeg skal hermed forelægge transportdelen af dagsorden

for rådsmødet for transportministre, der finder sted den 2. december 2010.

Der er på mit område i alt fem sager på dagsordenen, og de forelægges alle til

udvalgets orientering.

Videnskabsministeren:

De første tre punkter på min del af mødet (dagsorde-

nens punkt 8-10) fremlægger jeg til forhandlingsoplæg, mens de to sidste (dags-

ordenens punkt 11-12) forelægges til orientering.

Transport

1. Oprettelse af et fælles europæisk jernbaneområde

–

Fremskridtsrapport/politisk drøftelse

KOM (2010) 0475

Rådsmøde 3052 – bilag 1 (samlenotat side 2)

KOM (2010) 0475 – bilag 1 (grund- og nærhedsnotat af 18/10-

10)

Transportministeren:

Den første sag, jeg vil orientere om, er Kommissionens

direktivforslag om oprettelse af et fælles europæisk jernbaneområde.

Sagen er sat på dagsordenen til fremskridtsrapport/politisk drøftelse.

Forslaget er en omarbejdning af den første jernbanepakke, der blev vedtaget i

2000 og trådte i kraft i 2003.

Med det nuværende forslag ønsker Kommissionen at samle direktiverne omfattet

af første jernbanepakke til ét direktiv og generelt forenkle, præcisere og moderni-

sere de nuværende regler.

Derudover foreslår Kommissionen en række nye regler, som skal afhjælpe pro-

blemer, der hæmmer udviklingen af jernbanesektoren og dens evne til at konkur-

rere med andre transportformer.

Overordnet er Kommissionens målsætning med direktivet at bidrage til, at der

skabes et egentligt indre marked for jernbanesektoren.

306

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 156: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde den 19/11-10

8. Europaudvalgsmøde 19/11-10

Regeringen er generelt positiv over for forslaget om en sammenskrivning af de

nuværende direktiver under første jernbanepakke til ét direktiv, ligesom regerin-

gen er positivt indstillet i forhold til de dele af forslaget, der vedrører forenkling,

præcisering og modernisering.

Regeringen må dog konstatere, at mange af Kommissionens forslag til nye regler

ikke kan forventes på effektiv måde at adressere de problemer, som der er i den

danske og europæiske jernbanesektor.

Regeringen er af den opfattelse, at en del af de nye tiltag vil føre til en yderligere

bureaukratisering og overregulering af jernbanesektoren uden væsentlig effekt på

passagertal eller gods.

På det overordnende niveau vil regeringen forsøge at ændre forslaget, så det

sikrer, at der sker en reel forenkling og modernisering af reglerne – og ikke en

yderligere bureaukratisering.

Regeringen mener desuden, at fokus for direktivforslaget i langt højere grad og

mere direkte skal være at tiltrække flere passagerer og mere gods til jernbanen.

På det mere detaljerede niveau er det på nuværende stadium regeringens opfat-

telse, at reglerne om adgang til jernbanerelaterede tjenesteydelser ikke skal for-

muleres, så de hæmmer jernbanevirksomhedernes interesse i at investere i ser-

vicefaciliteter.

Regeringen vil derudover argumentere for at forslaget om en ”udviklingsstrategi

for jernbaneinfrastrukturen” skal kunne indpasses i et dansk system med årlige

finanslove og flerårige politiske aftaler.

Regeringen holdning er desuden, at Kommissionens overvågning af jernbane-

markedet ikke må medføre en uforholdsmæssig stor administrativ byrde for aktø-

rerne i sektoren.

Regeringen mener, at tilsynsorganet ikke i væsentligt omfang skal tillægges udvi-

dede opgaver og kompetencer – og navnlig ikke ”policy”-betonede opgaver.

Endelig er det regeringens opfattelse, at anvendelsen af delegerede retsakter

skal begrænses mest muligt og i hvert fald ikke komme til at omfatte 1) kontrakt-

mæssige aftaler mellem kompetente myndigheder og infrastrukturforvaltere og 2)

krav vedrørende omkostninger og udgifter i forbindelse med jernbaneinfrastruktu-

ren.

Det er en meget omfattende sag, og forhandlingerne er kun i deres indledende

fase. Derfor må man forstå, at det kun er en meget simpel orientering, jeg kan

give i dag.

Det er en sag, som jeg forventer at skulle forelægge for udvalget op til flere gange

i den kommende tid. Dette er altså kun den spæde start.

Pia Adelsteen

var glad for det, transportministeren sagde om, at sagen var i

sin spæde start, idet hun så ikke ville stille så mange spørgsmål, som hun

ellers ville have stillet. Hun ville gerne have bekræftet, at den danske regering

er imod, at Kommissionen kan lave ændringer i form af delegerede retsakter.

307

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 156: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde den 19/11-10

8. Europaudvalgsmøde 19/11-10

Hanne Agersnap

betegnede det som kreperligt, at jernbanen ikke havde væ-

ret konkurrencedygtig, og var glad for, at det overordnede mål var at få flere

passagerer og gods over på jernbane. Men vi er her i det svære krydsfelt mel-

lem national lovgivning og europæisk integration. Det vigtigste er vel, at man

får nogle "slots" – for at bruge et udtryk fra luftfarten – som reserveres for den

europæiske transport, samtidig med at man bevarer den nationale regulering.

Transportministeren

bekræftede over for Pia Adelsteen, at den danske re-

gering er imod delegerede retsakter på området.

Når vi vil fremme jernbanetransporten i Europa, er vi nødt til at koordinere den

meget bedre – og herunder tildele europæiske slots – sagde transportministe-

ren til Hanne Agersnap. En sådan koordinering finder ikke sted i den ud-

strækning, Hanne Agersnap ønsker. Transportministeren tilføjede, at det må-

ske var en af de ideer, vi skulle tage op under det danske formandskab.

Hanne Agersnap

syntes, dette var en smaddergod idé. Hun henviste til, at

man på side 8 i samlenotatet skriver om tildeling af infrastrukturkapacitet med

henblik på at skabe større gennemsigtighed på jernbanemarkedet. Man skal

koordinere det bedre.

Transportministeren

erklærede sig helt enig heri.

308

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 156: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde den 19/11-10

8. Europaudvalgsmøde 19/11-10

2. Betingelser for adgang til statsregulerede tjenester under det globale

satellitnavigationssystem GALILEO

–

Fremskridtsrapport

KOM (2010) 0550

Rådsmøde 3052 – bilag 1 (samlenotat side 19)

Transportministeren:

Den næste sag på dagsorden drejer sig om betingelser

for adgang til statsregulerede tjenester under det globale satellitnavigationssy-

stem GALILEO.

GALILEO-programmet er som bekendt det fælles europæiske satellitnavigations-

system, der er under udvikling, og som skal indeholde 30 satellitter og et antal

jordstationer.

Formandskabet har sat sagen på dagsorden til fremskridtsrapport.

Sagen drejer sig om de ”statsregulerede tjenester”, som GALILEO skal tilbyde til

anvendelser, der kræver meget robuste og krypterede signaler.

Der er stadig mange uafklarede forhold om sagen, men regeringen har støttet

fastlæggelsen af fælles minimumsbetingelser for forvaltning af og kontrol med de

brugere, der autoriseres til anvendelse af tjenesten, og af de virksomheder, der

producerer modtagere til brug for tjenesten.

Derudover finder regeringen, at der er behov for at få skabt klarhed over, hvilke

tekniske løsninger tjenesten vil give adgang til, hvilke risici der er forbundet med

anvendelse af tjenesten, og hvilke økonomiske konsekvenser der vil være for-

bundet med brug af systemet. Alt dette skal desuden ses i lyset af at driftsom-

kostningerne skal afholdes af brugerne på et ikke-kommercielt grundlag.

Det er frivilligt for medlemslandene, om de vil gøre brug af de offentlige tjenester.

Fra dansk side vil man først kunne tage stilling til, om man vil gøre brug af disse,

når det står klart, hvilke tjenester der udbydes, og hvad de økonomiske vilkår er.

309

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 156: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde den 19/11-10

8. Europaudvalgsmøde 19/11-10

3. Handlingsplan om trafiksikkerhed 2010-2020

–

Vedtagelse af rådskonklusioner

KOM (2010) 0389

Rådsmøde 3052 – bilag 1 (samlenotat side 24)

KOM (2010) 0389 – bilag 1 (grundnotat af 13/10-10)

Transportministeren:

Den næste sag på dagsordenen vedrører trafiksikkerhed.

Kommissionen præsenterede den 20. juli en handlingsplan om trafiksikkerhed

2010-2020, og det belgiske formandskab har nu fremlagt et sæt rådskonklusioner

til vedtagelse.

Rådskonklusionerne tilslutter sig helt overordnet Kommissionens handlingsplan

og målsætningen om at halvere antallet af trafikdræbte i EU frem mod 2020.

Udkastet til rådskonklusionerne betoner bl.a.:



At trafiksikkerhed bør integreres på tværs af politikområder.

At man bør fokusere på trafikanternes adfærd og nødvendigheden af oplys-

ning og uddannelse.

At man bør fokusere særligt på sårbare trafikanters trafiksikkerhed.

At man bør udvikle en fælles definition af tilskadekomne med henblik på at

forbedre kendskabet til omfanget af ulykker.

At man bør øge integration af ITS – altså de intelligente trafiksystemer – og

andre teknologiske løsninger til fordel for trafiksikkerheden. Det lyder meget

dansk. Det er, hvad vi normalt plejer at sige. Det er de ting, vi forfølger. Det

har vi også gjort i det forlig, der er indgået.

Regeringen er generelt positiv over for initiativer, der bidrager til trafiksikkerheden,

og over for udkastet til rådskonklusioner.

Regeringen er således også positiv over for, at der på udvalgte områder gennem-

føres europæisk regulering i forhold til trafiksikkerheden. Dette er særligt relevant

for krav til køretøjer og udviklingen af fælles standarder for sikkerhedsudstyr.

Regeringen er enig med Kommissionen i, at tiltag på trafiksikkerhedsområdet bør

gennemføres på det mest hensigtsmæssige niveau. Det er regeringens opfattel-

se, at trafiksikkerhed i den forbindelse overvejende er et nationalt anliggende.

Dette har været regeringens indgang til forhandlingerne om rådskonklusionerne.

Der er fortsat visse udeståender, men det er min forventning, at der på rådsmødet

vil kunne blive enighed om et sæt konklusioner. Men det er altså alene konklusio-

ner.

Pia Adelsteen

var glad for, at det står så klart i samlenotatet, at regeringen

anser trafiksikkerhed for at være et nationalt anliggende. Er det så ikke spild

af tid at lave rådskonklusioner om det?

Hun påpegede, at Tyskland på grund af terrortrusler havde lukket deres

grænser, og opfordrede i den anledning regeringen til at foreslå, at man i Eu-

310

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 156: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde den 19/11-10

8. Europaudvalgsmøde 19/11-10

ropa laver en pludselig, uvarslet lukning af alle grænser. Så kan vi se, hvad vi

fanger.

Transportministeren

mente, man ville vedtage nogle rådskonklusioner, fordi

formandskabet og Kommissionen gerne ville sende et signal. Så er det op til

de enkelte stater at træffe beslutninger.

I anledning af det, Pia Adelsteen sagde om at lukke grænserne, sagde trans-

portministeren, at vi må prøve at få mere fokus på, at de forskellige lande

overholder sikkerhedsreglerne. Det må ikke blive en konkurrenceparameter,

at man ikke overholder spillereglerne. Her mente han, Pia Adelsteen havde

en pointe.

311

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 156: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde den 19/11-10

8. Europaudvalgsmøde 19/11-10

4. Foranstaltninger for flysikkerhed

–

Information fra Kommissionen/formandskabet

Rådsmøde 3052 – bilag 3 (samlenotat side 2)

Transportministeren:

Som den fjerde sag på dagsordenen vil Kommissionen og

formandskabet informere om overvejelser vedrørende sikkerhedsforanstaltninger

for luftfragt.

I slutningen af oktober identificerede myndigheder i London og Dubai i to tilfælde

sprænganordninger i fragtpakker undervejs fra Yemen til USA.

I forlængelse heraf har Kommissionen og formandskabet taget initiativ til en ind-

ledende undersøgelse af mulighederne for en fælles europæisk tilgang til sikker-

heden med luftfragt.

På rådsmødet forventes det, at man vil præsentere de foreløbige resultater af

dette arbejde.

Fra dansk side ser man alvorligt på den konkrete sag og ser frem til orienteringen

fra Kommissionen og Formandskabet.

312

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 156: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde den 19/11-10

8. Europaudvalgsmøde 19/11-10

Søtransport

5. Fuld integration af vandbåren transport i EU’s transport- og

logistikkæder

–

Vedtagelse af rådskonklusioner

Rådsmøde 3052 – bilag 2 (samlenotat side 2)

Økonomi- og erhvervsministeren:

På søfartsområdet har jeg én sag med til

udvalgets orientering.

Den handler om rådskonklusioner om vandbåren transport – eller nærmere nær-

skibsfart – inden for EU, som er på dagsordenen til vedtagelse.

Det overordnede formål med rådskonklusionerne er at fortsætte arbejdet med at

fjerne hindringer for nærskibsfarten i EU. På den måde kan man øge transporten

til søs og dermed aflaste det europæiske vejnet.

Uden at gå i detaljer vil jeg nævne tre hovedemner i konklusionerne.

For det første tales der om en udbygning af det indre marked, så det i højere grad

omfatter søtransport. Det arbejde kaldes med et nyt, flot europæisk ord ”Blue

Belt”.

I et ”Blue Belt” vil skibene kunne sejle frit inden for EU, og der vil være et minium

af administrative byrder. Et vigtigt skridt på vejen er at få de forskellige itsystemer,

som myndighederne bruger for at varetage deres opgaver på søtransportområ-

det, til at ”tale sammen”.

For at udvikle Blue Belt konceptet vil der blive igangsat et EU-pilotprojekt. Det

støtter vi i regeringen.

For det andet behandler konklusionerne visse miljø- og klimamæssige aspekter i

forhold til skibsfart.

Der gives støtte til arbejdet i FN’s søfartsorganisation, IMO, med at udvikle bin-

dende globale løsninger, så skibsfarten kan bidrage til at nedbringe den globale

-udledning.

Der er desuden kommet nye krav om lavere svovlindhold i skibenes brændstof,

og det kan få konsekvenser for prisen på skibstransport. Konklusionerne lægger

derfor op til, at Kommissionen skal følge udviklingen for at hindre, at der sker et

uhensigtsmæssigt skift fra søtransport til vej- eller jernbanetransport som følge af

forventede højere brændstofpriser.

Lad mig understrege, at regeringen har lagt stor vægt på, at kravet om lavere

svovlindhold fastholdes. Det er vigtigt for at sikre et godt miljø.

For at imødekomme dette krav skal vi effektivisere skibstransporten og fremme

innovationen og nye teknologiske løsninger. Det er også noget, vi arbejder med

fra dansk side.

For det tredje indeholder konklusionerne forskellige elementer vedrørende multi-

modal transport – det vil sige transport der består af flere forskellige transportfor-

313

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 156: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde den 19/11-10

8. Europaudvalgsmøde 19/11-10

mer. Kommissionen opfordres blandt andet til i højere grad at tage højde for den-

ne type transport ved revisionen af forskellige EU-programmer.

Fra regeringens side støtter vi – ligesom alle andre medlemsstater i øvrigt – det

belgiske formandskabs udkast til rådskonklusioner.

314

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 156: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde den 19/11-10

8. Europaudvalgsmøde 19/11-10

Udg.

6. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) om

ændring af forordning (EF) nr. 1406/2002 om oprettelse af et

europæisk agentur for søfartssikkerhed

–

Orientering om Kommissionens forslag

KOM (2010) 0611

Rådsmøde 3052 – bilag 2 (samlenotat side 7)

KOM (2010) 0611 – bilag 1 (grund- og nærhedsnotat af 5/11-10)

Punktet var udgået.

315

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 156: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde den 19/11-10

8. Europaudvalgsmøde 19/11-10

Transport

7. (Evt.) Placering af GALILEO-agenturet

–

Vedtagelse

Rådsmøde 3052 – bilag 3 (samlenotat side 3)

Transportministeren:

Endeligt forventes det, at vi, som sidste dagsordenspunkt,

skal træffe beslutning om placeringen af GALILEO-agenturet.

Agenturets opgaver består blandt andet i at varetage sikkerhedsgodkendelser,

forestå driften af et sikkerhedscenter samt bidrage til markedsføringen af GALI-

LEO-systemet.

Fristen for, at medlemslandene kan melde deres kandidatur, er endnu ikke udlø-

bet, og vi kender således ikke det endelige kandidatfelt.

Fra dansk side har vi ikke stærke synspunkter på, hvor agenturet bør placeres.

Regeringen har dog overordnet den politik, at vi støtter nye medlemslande i den

slags spørgsmål, og det gør sig fortsat gældende.

Fra dansk side er vi overordnet indstillede på at støtte den løsning, der kan opnås

enighed om.

316

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 156: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde den 19/11-10

8. Europaudvalgsmøde 19/11-10

Telekommunikation

8. Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse

om indførelse af et radiofrekvenspolitikprogram

–

Præsentation af fremskridtsrapport/udveksling af synspunkter

KOM (2010) 0471

Rådsmøde 3052 – bilag 4 (samlenotat side 2)

KOM (2010) 0471 – bilag 1 (grund- og nærhedsnotat af 19/10-

10)

Videnskabsministeren:

Punkt 8 på dagsordenen er Kommissionens forslag til

et såkaldt frekvenspolitikprogram.

Det er på dagsordenen med henblik på præsentation af en fremskridtrapport

og udveksling af synspunkter.

Jeg forelægger punktet til forhandlingsoplæg.

Som led i arbejdet med EU 2020 strategien for vækst og Europas digitale dags-

orden offentliggjorde Kommissionen den 20. september 2010 en bredbåndspak-

ke.

Jeg har tidligere haft lejlighed til at orientere udvalget om Europas digitale dags-

orden og målsætningerne på bredbåndsområdet.

Et af tiltagene i bredbåndspakken er Kommissionens forslag til et frekvenspolitik-

program.

Programmet opstiller politiske retningslinjer og strategiske målsætninger for an-

vendelsen af frekvenser i EU i perioden indtil 2015. Forslaget skal bidrage til en

bedre digital infrastruktur og forbedre grundlaget for innovation og vækst i Europa.

Forslaget er ambitiøst, fordi det også handler om, hvordan programmet kan un-

derstøtte andre EU-politikker, hvori der indgår frekvensressourcer. Eksempler er

områder såsom transport, forskning og udvikling samt miljøbeskyttelse.

Fra regeringens side hilser vi den tværgående tilgang i programmet velkommen.

Kommissionens forslag indeholder en række initiativer, der allerede er implemen-

teret i Danmark.

Det gælder for eksempel Kommissionens forslag om en mere fleksibel og effektiv

frekvensanvendelse og harmonisering af visse frekvensbånd.

Nogle af de vigtigste initiativer i forslaget har til formål at skaffe flere frekvensbånd

til brug for mobile bredbåndstjenester.

I Danmark har vi tidligere i år besluttet at stille 800 MHz-båndet til rådighed for

mobilt bredbånd fra 1. januar 2013.

Derfor kan regeringen naturligvis støtte, at dette kommer til at gælde i hele EU.

Det ligger mig meget på sinde, at alle får gavn af de muligheder, som vores in-

formationssamfund giver. Derfor bider jeg mærke i, at trådløse tjenester baseret

317

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 156: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde den 19/11-10

8. Europaudvalgsmøde 19/11-10

på blandt andet 800 MHz-båndet kan medvirke til at bringe disse muligheder til

vores udkantsområder.

Kommissionen lægger endvidere i forslaget op til en mere samordnet tilgang til

udvælgelsesprocedurer i medlemsstaterne på frekvensområdet samt udarbejdel-

se af retningslinjer for anvendelsesvilkår i forbindelse med tildeling af frekvenser.

Fra regeringens side mener vi, at det bør være forbeholdt medlemsstaterne selv

at prioritere anvendelsen af frekvensressourcerne.

Det skyldes, at der ofte er meget forskellige hensyn at tage i medlemsstaterne.

For eksempel kan der være betydelige forskelle mellem medlemsstaterne i ud-

bredelse af allerede eksisterende mobile og trådløse teknologier.

Der er også stor forskel mellem medlemsstaterne geografi og befolkningstæthed,

som ligeledes gør, at medlemsstaterne kan have vidt forskellige hensyn at tage.

Det er derfor medlemsstaterne, som er bedst egnede til at fastsætte politisk,

hvordan disse hensyn konkret skal varetages i forbindelse med fastsættelse af

udvælgelsesprocedurer samt udrulnings- og dækningskrav.

Fra regeringens side kan vi således overordnet set hilse Kommissionens forslag

til frekvenspolitikprogram velkomment, men med førnævnte forbehold om at ud-

vælgelsesprocedurer, udrulnings- og dækningskrav forbliver et nationalt anlig-

gende.

Pia Adelsteen

var glad for, at videnskabsministeren syntes, det skulle være

et nationalt anliggende at fastlægge radiofrekvenser og beslutte, hvem der

skal have dem. Det er nationalstaten, der ved, hvad der er behov for. I samle-

notatet står der noget om, at det med dækningsvilkårene og fordelingen af

frekvensområderne er lidt uklart. Derfor spurgte hun, om videnskabsministe-

ren kunne belyse det lidt nærmere.

Hun spurgte, om nærhedsprincippet er overholdt.

Kim Mortensen

havde ingen indvendinger imod regeringens forhandlingsop-

læg. Men han påpegede, at når regeringen forelægger forhandlingsoplæg

tidligt, kan der ske ændringer. Derfor spurgte han, om regeringen i så fald vil

vende tilbage til Videnskabsudvalget og Europaudvalget.

Videnskabsministeren

sagde med hensyn til nærhedsprincippet til Pia

Adelsteen, at diskussionen om de 800 MHz viser dilemmaet. På den ene side

er det vigtigt, at vi er enige om den overordnede anvendelse og koordinering,

og på den anden side er det vigtigt, at det er de konkrete nationale admini-

strationer, som bestemmer. Videnskabsministeren syntes nu, begge hensyn

var meget godt tilgodeset.

Det er korrekt, som Kim Mortensen er inde på, at der kan ske ændringer se-

nere i processen. Videnskabsministeren ville holde Videnskabsudvalget og

Europaudvalget orienteret, og hvis der bliver tale om markante ændringer,

ville hun vende tilbage og bede om et nyt forhandlingsoplæg.

318

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 156: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde den 19/11-10

8. Europaudvalgsmøde 19/11-10

Den fungerende formand, Pia Adelsteen,

konkluderede, at der ikke var

konstateret et flertal imod regeringens forhandlingsoplæg, idet ingen partier

havde ytret sig imod det.

319

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 156: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde den 19/11-10

8. Europaudvalgsmøde 19/11-10

9. Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets

forordning om ændring af forordning (EF) nr. 460/2004 om oprettelse

af et europæisk agentur for net- og informationssikkerhed for så vidt

angår agenturets mandatperiode

–

Præsentation af fremskridtsrapport

KOM (2010) 0520

Rådsmøde 3052 – bilag 4 (samlenotat side 9)

KOM (2010) 0520 – bilag 1 (Grund- og nærhedsnotat af 28/10-

10)

10. Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets

forordning om Det Europæiske Agentur for Net- og

Informationssikkerhed (ENISA)

–

Præsentation af fremskridtsrapport

KOM (2010) 0521

Rådsmøde 3052 – bilag 4 (samlenotat side 12)

KOM (2010) 0521 – bilag 1 (Grund- og nærhedsnotat af 29/10-

10)

Videnskabsministeren:

De to næste dagsordenspunkter på rådsmødet vedrører

det europæiske agentur for net- og informationssikkerhed – i daglig tale kaldet

ENISA. Begge punkter er med henblik på præsentation af fremskridtsrapport.

Begge punkter forelægges for udvalget til forhandlingsoplæg.

ENISA blev oprettet i 2004 og arbejder for at sikre et højt it-sikkerhedsniveau i EU

og i medlemsstaterne og for at udvikle en sikkerhedskultur i EU gennem vidende-

ling og koordination.

ENISA’s nuværende mandat udløber dog i marts 2012.

Kommissionen har derfor den 30. september 2010 fremsat to forslag vedrørende

ENISA’s fremtid.

Det ene forslag er en helt ny forordning for ENISA, som indebærer en udvidelse

af agenturets opgaver samt en forlængelse af mandatet i fem år, fra forordningen

er vedtaget.

Det andet forslag forlænger den eksisterende forordning for ENISA med halvan-

det år indtil september 2013. Intentionen med det andet forslag er udelukkende at

give tid til at forhandle den nye forordning på plads.

Kommissionen har med forslaget til den nye forordning ønsket at styrke ENISA

for at give EU bedre mulighed for at forebygge, opdage og reagere på informa-

tionssikkerhedsproblemer i EU, i medlemsstaterne og blandt andre interessenter.

Med den nye forordning vil ENISA blandt andet få mandat til at udveksle viden og

erfaringer med andre EU-organer, der beskæftiger sig med net- og informations-

sikkerhed. Det gælder for eksempel i kampen mod internetkriminalitet.

320

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 156: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde den 19/11-10

8. Europaudvalgsmøde 19/11-10

Desuden skal ENISA fungere som et center for støtte til udvikling og gennemfø-

relse af net- og informationssikkerhedspolitik i EU særlig med hensyn til privat-

livsbeskyttelse i forbindelse med elektronisk kommunikation.

Det er regeringens holdning, at behovet for et fælles europæisk agentur kun er

vokset siden oprettelse af ENISA i 2004.

Ikt spiller således i dag en helt afgørende rolle i de europæiske økonomier og de

europæiske samfund. Dertil kommer, at den teknologiske udvikling inden for ikt

går meget stærkt, hvilket også gør de fremtidige udfordringer svære at forudse.

Det må derfor betragtes som passende, at den nye forordning har en varighed på

fem år, så vi igen kan få lejlighed til at revidere mandatet i 2017.

Regeringen stiller sig selvfølgelig også positivt over for internationalt samarbejde

med henblik på beskyttelse af kritisk informationsinfrastruktur og støtter derfor

forslaget til en ny forordning.

Ligeledes støtter regeringen forslaget om forlængelse af den eksisterende forord-

ning med halvandet år. Men som nævnt skal dette forslag blot sikre, at ENISA’s

nuværende mandat ikke løber ud, inden forhandlingerne om den nye forordning

er færdige.

Regeringen vil prioritere, at ENISA's fremtidige tiltag i videst muligt omfang bygger

på eksisterende nationale og europæiske tiltag, og at agenturets arbejde bliver så

omkostningseffektivt som muligt.

Finansieringen af ENISA efter 2013 indgår som en del af de generelle budget-

drøftelser i EU, der skal finde sted på et senere tidspunkt, og er således ikke for-

handlet på plads på indeværende tidspunkt.

Den fungerende formand, Pia Adelsteen,

konkluderede, at der ikke var

konstateret et flertal imod regeringens forhandlingsoplæg, idet ingen partier

havde ytret sig imod det.

321

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 156: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde den 19/11-10

8. Europaudvalgsmøde 19/11-10

11. Sammenhængen mellem IKT og innovation

–

Vedtagelse af rådskonklusioner

Rådsmøde 3052 – bilag 4 (samlenotat side 18)

Videnskabsministeren:

Det fjerde punkt på dagsordenen drejer sig om rådskon-

klusioner vedrørende sammenhængene mellem ikt og innovation.

Jeg forelægger dette punkt til orientering.

Formandskabet lægger op til, at vi på rådsmødet skal vedtage et sæt rådskonklu-

sioner med afsæt i to såkaldte flagskibsinitiativer under EU 2020 strategien. De to

initiativer er Europas digitale dagsorden og "Innovation Union".

Det er der efter min mening rigtig god grund til.

OECD peger i sin innovationsstrategi på ikt som en nøgleteknologi, når det drejer

sig om at fremme innovation.

Digitale løsninger er både vigtige for at fremme produktivitet og for at fremme in-

novation i samfundet. Det gælder både i det offentlige og i den private sektor.

Så fra dansk side ser vi frem til rådskonklusionerne om sammenhængene mellem

Europas digitale dagorden og "Innovation Union".

Jeg vil ikke gennemgå konklusionerne i detaljer, men alene fremhæve et par af

hovedbudskaberne.

Konklusionerne fremhæver blandt andet vigtigheden af at fokusere på digitale

kompetencer og på kreativitet.

Der peges også på interoperabilitet, på åbne teknologier og på frisættelse af of-

fentlige data som vigtige kilder til innovation.

Og så fremhæves ikts rolle i forhold til at fremme intelligente løsninger i samfun-

det, eksempelvis til at minimere CO

-udledning og til nye løsninger inden for æld-

replejen og i sundhedssektoren.

Fra dansk side vil jeg bakke op om vedtagelsen af disse rådskonklusioner.

322

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 156: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde den 19/11-10

8. Europaudvalgsmøde 19/11-10

12. Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det

Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget:

"Bredbånd i Europa: Investering i digitalt drevet vækst"

–

Vedtagelse af rådskonklusioner

KOM (2010) 0472

Rådsmøde 3052 – bilag 4 (samlenotat side 23)

KOM (2010) 0472 – bilag 1 (Grund- og nærhedsnotat af 20/10-

10)

KOM (2010) 0245 – bilag 1 (grund- og nærhedsnotat af 12/8-10)

Videnskabsministeren:

Det femte og sidste punkt på dagsordenen er Kommis-

sionens meddelelse om bredbånd i Europa, hvor der skal vedtages rådskonklusi-

oner.

Punktet forelægges til orientering.

Kommissionen har som nævnt offentliggjort en bredbåndspakke. Et af elemen-

terne i pakken er Kommissionens meddelelse om bredbånd i Europa med under-

titlen ”Investeringer i digitalt drevet vækst”.

Meddelelsen fastlægger en samlet ramme for at nå de europæiske bredbånds-

målsætninger i EU 2020 strategien og i Europas digitale dagsorden.

To centrale mål er blandt andet:



At alle europæere i 2020 skal have adgang til en internetforbindelse på over

30 megabit per sekund.

At mindst 50 procent af de europæiske husstande skal abonnere på en for-

bindelse på over 100 megabit per sekund.

For at nå målet er det Kommissionens hensigt, at initiativerne i meddelelsen skal

understøtte nationale og lokale myndigheders tiltag på bredbåndsområdet for at

stimulere investeringer i nye åbne bredbåndsnet i Europa.

Kommissionen fremsætter en række konkrete forslag i meddelelsen:

For det første vil Kommissionen samarbejde med medlemsstaterne om at opstille

nationale bredbåndsplaner. Kommissionen vil løbende følge udviklingen, herun-

der gennem en ny årlig resultattavle for Europas digitale dagsorden.

For det andet vil Kommissionen gennemføre en undersøgelse af medlemsstater-

nes arbejde med at stimulere investeringer i nye bredbåndsnet.

For det tredje vil Kommissionen udarbejde en vejledning om anvendelse af EU-

midler til investeringer i bredbånd for lokale og regionale myndigheder

Endelig vil Kommissionen for det fjerde i foråret 2011 i samarbejde med Den Eu-

ropæiske Investeringsbank fremlægge et forslag om bredbåndsfinansiering. Med

udgangen af 2013 vil Kommissionen desuden styrke finansiering af hurtigt bred-

bånd gennem EU’s finansielle instrumenter.

323

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 156: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde den 19/11-10

8. Europaudvalgsmøde 19/11-10

Fra regeringens side hilser vi Kommissionens meddelelse velkommen, da hurtigt

bredbånd kan være med til at skabe vækst og nye arbejdspladser i både EU og

Danmark.

Regeringen har som bekendt allerede fremlagt en ny bredbåndsmålsætning for år

2020, der er endnu mere ambitiøs end EU-målsætningerne.

Den danske målsætning er, at alle borgere og virksomheder i Danmark i 2020

skal have mulighed for at få adgang til mindst 100 megabit i sekundet.

Målet skal nås ved at fortsætte den markedsbaserede og teknologineutrale til-

gang, der hidtil har fungeret succesfuldt for Danmark.

Det er også den holdning, som partierne bag teleforliget har arbejdet ud fra siden

1999.

Der er mange forslag i meddelelsen, som regeringen finder interessante. Samti-

dig er vi fra regeringens side dog principielt betænkelige ved anvendelsen af of-

fentlige midler til bredbåndsudrulning, som Kommissionen i særlig høj grad har

fokus på i meddelelsen.

I det omfang medlemsstaterne vælger at benytte sig af offentlige støttemidler,

skal det gøres med stor varsomhed og i fuld overensstemmelse med de gælden-

de EU-regler for statsstøtte.

I forbindelse med vedtagelsen af rådskonklusionerne vil regeringen arbejde for de

danske synspunkter om:



At udbygningen af bredbåndsinfrastrukturen som udgangspunkt bør være

markedsdrevet og teknologineutral.

At der skal være handlefrihed på nationalt plan, når de europæiske målsæt-

ninger skal indfries.

At eventuel brug af offentlige midler kun bør ske, hvor det er berettiget og i

fuld overensstemmelse med EU-reglerne for statsstøtte.

Her vil jeg slutte min gennemgang af rådsmødet, men står naturligvis til rådighed

for spørgsmål.

Pia Adelsteen

syntes, det var godt, videnskabsministeren sagde, at hvis man

skal bruge offentlige midler, skal man i hvert fald overholde de statsstøttereg-

ler, der er gældende. Ellers kan vi få en konkurrenceforvridning af rang. Hun

ville gerne have nogle eksempler på, hvor det kunne være berettiget at bruge

offentlige midler. I den forbindelse tænkte hun på udkantsdanmark, som ty-

pisk ikke får de gode bredbåndslinjer.

Kim Mortensen

påpegede, at det er vigtigt, at vi får udrullet internettet og

bredbånd til hele landet. Der er stadig væk områder i dag, der ikke har højha-

stighedsforbindelser. Det er en forudsætning for, at man kan skabe en udvik-

ling for virksomheder i udkantsområderne, der har brug for hurtige itforbindel-

ser. Det må være regeringens forpligtelse at sørge for, at der rent faktisk

kommer en sådan dækning.

324

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 156: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde den 19/11-10

8. Europaudvalgsmøde 19/11-10

Hanne Agersnap

spurgte helt konkret, om målsætningen om de 30 megabit

gælder såvel download som upload.

Hun var godt klar over, at mange partier havde indgået et teleforlig, hvor man

fokuserer på en markedsdrevet og teknologineutral udvikling af teleinfrastruk-

turen, men man skal passe på med at blive for "hellig", for vi er også interes-

seret i at få fuld dækning af hele landet. Hun påpegede, at der faktisk er en

lille del offentlige penge i det, når man kræver fuld dækning, idet man kunne

få mere for licenserne, hvis man ikke krævede fuld dækning.

Frank Aaen

påpegede, at man i store dele af Danmark ikke har hurtige inter-

netforbindelser, og spurgte, hvad der er til hinder for, at staten går ind og

dækker de steder.

Videnskabsministeren

sagde til Pia Adelsteen, at hun kunne forstille sig, det

i visse dele af landet, f.eks. på små øer, ville være svært at få indført hurtige

itforbindelser, men så kunne man opfordre borgerne til at gå sammen om at

henvende sig til udbyderne. I øvrigt henviste videnskabsministeren til den

udmærkede debat, man havde haft i Videnskabsudvalget dagen før bl.a. om

indholdet af nettet og de service, man skal have adgang til.

Der kan være nogle geografiske udfordringer i forbindelse med udrulningen i

nogle udkantsområder, men vi vil fra dansk side fastholde princippet om en

markedsdrevet udvikling.

Videnskabsministeren svarede Hanne Agersnap, at man opgør de 30 megabit

som download.

Vi kigger også på, hvor der kan være barrierer for udrulning af bredbåndet.

Der kan være lange ventetider i kommunerne, når det drejer sig om at få tilla-

delse til opstilling af master, hvilket videnskabsministeren er i dialog med

Kommunernes Landsforening om.

Videnskabsministeren henviste i svaret til Frank Aaen til, at der er et bredt

politisk forlig om, at vi vil føre en markedsdrevet linje. Regeringen har netop

sagt, at vi i 2020 skal have minimum 100 megabit til alle. Hun tilføjede, at man

i store dele af landet, eksempelvis i Sønderjylland, har betydeligt bedre mulig-

heder, end borgerne køber abonnementer til.

Frank Aaen

sagde, at det ikke var nok, at muligheden er der; der skal også

være nogen, der bruger den. Men omfanget af brugen afhænger af prisen, og

problemet er nok, at brugen flere steder er for dyr. I den forbindelse påpegede

han, at et selskab som TDC havde et betydeligt overskud. Frank Aaen var

godt klar over, at der var et bredt teleforlig, men han ville gerne vide, om der i

EU var noget, der forbød staten at gå ind og sørge for ordentlig dækning i ud-

kantsområder.

Videnskabsministeren

tilbød at fremsende den analyse af bredbåndsdæk-

ningen, man havde offentliggjort dagen før, til Frank Aaen. Hun henviste igen

til, at der er et bredt forlig, som peger på en markedsdrevet udvikling.

Frank Aaen

replicerede, at det vidste han godt, men han spurgte, om der i

EU var nogen regler, som gjorde, at staten ikke kunne gå ind.

325

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 156: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde den 19/11-10

8. Europaudvalgsmøde 19/11-10

Videnskabsministeren

sagde, at EU gerne ville give mulighed for tilskud,

hvis der var særlige geografiske udfordringer. Vi siger fra dansk side, at det i

så fald er vigtigt, at man overholder EU's statsstøtteregler.

Frank Aaen

ville stille sit spørgsmål skriftligt.

326

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 156: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde den 19/11-10

8. Europaudvalgsmøde 19/11-10

Punkt 4. Rådsmøde nr. 3049 (konkurrenceevne – forskningsdelen) den

25.-26. november 2010

Under dette punkt på Europaudvalgets dagsorden forelagde videnskabsmini-

steren punkterne 3-6 på rådsmødet for konkurrenceevne.

Videnskabsministeren:

Der er møde i Konkurrenceevnerådet den 25. og 26.

november. Der er på mit område i alt fire punkter på dagsordenen, som alle

forelægges til orientering.

Rumpolitik

3. Rådsresolution om europæisk rumforskning

–

Vedtagelse af rådsresolution

Rådsmøde 3049 – bilag 2 (samlenotat side 2)

Videnskabsministeren:

Mødet starter med et rumråd, hvor der lægges op til

vedtagelse af en rådsresolution, der opfordrer ESA, EU og medlemsstaterne til

sammen at udvikle en overordnet rumstrategi, særligt i lyset af rummets nye selv-

stændige platform i Lissabontraktaten.

Fra regeringens side er vi tilfredse med, at resolutionen så at sige ”sætter tæring

efter næring”. For så vidt angår en prioritering af de midler, som EU har til rådig-

hed for rummet, bør vi prioritere færdiggørelsen og sikring af driften af GALILEO

og GMES, før man begiver sig i kast med nye flagskibsprojekter. Der er investeret

betydelige summer i GALILEO og GMES, som inden for få år er parate til at give

nytte til borgerne.

Regeringen er enig i fremhævelsen af rumsystemers værdifulde bidrag til klima-

overvågning

Det er vigtigt, at vi får færdiggjort de store projekter, som allerede er iværksat, før

vi for alvor går videre med nye.

Regeringen kan støtte konklusionsteksten.

327

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 156: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde den 19/11-10

8. Europaudvalgsmøde 19/11-10

Forskning

4. EU2020 initiativet: ”Innovation i EU”: fremskynde Europas udvikling

via innovation i en verden under hurtig forandring

–

Vedtagelse af rådskonklusioner

–

Udveksling af synspunkter

KOM (2010) 0546

Rådsmøde 3049 – bilag 2 (samlenotat side 2)

KOM (2010) 0546 – svar på spørgsmål 1

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (10) – bilag 55 (side 38, senest behandlet i EUU

8/10-10)

Videnskabsministeren:

På forskningsdelen er der tre punkter på dagsordenen.

Det første er vedtagelse af rådskonklusioner vedrørende Kommissionens medde-

lelse om innovation i EU.

Konklusionerne bakker op om iværksættelse af en række sammenhængende

initiativer med henblik på at optimere rammerne for innovation i EU. Et centralt,

gennemgående indsatsområde er en tættere kobling mellem forskning og innova-

tion.

Endvidere understreges betydningen af en fortsat aktiv indsats for at forenkle reg-

lerne for deltagelse i rammeprogrammet for forskning.

Jeg vil erindre om, at vi på sidste møde i Konkurrenceevnerådet i oktober vedtog

rådskonklusioner, der baner vejen for forenklinger, der allerede under det nuvæ-

rende 7. rammeprogram vil føre til forbedringer.

Blandt andet ophæver Kommissionen bevillingsmodtageres forpligtigelse til at

åbne rentebærende konti. Samtidig indføres en bredere accept af almindeligt an-

vendte regnskabsmetoder, der i høj grad vil lette forskeres og administratorers

afrapportering til Kommissionen.

De nævnte ændringer hænger sammen med den igangværende revision af fi-

nansforordningen, der som bekendt fastlægger EU-institutionernes budgetprin-

cipper og finansielle regler.

Der bakkes endvidere op om et fælleseuropæisk fokus på løsning af de fælles

europæiske samfundsmæssige udfordringer såsom et aldrende Europa og ener-

giforsyning. Samtidig med dette strategiske fokus skal der være et stærkt euro-

pæisk forskningsråd.

Som led i den løbende monitorering vil der blive udviklet en innovationsindikator,

der i udgangspunktet vil bygge på eksisterende data. Der vil således ikke være

tale om, at der opbygges et nyt, stort bureaukratisk system.

Der planlægges desuden nye offentlig-private partnerskaber om store fælleseu-

ropæiske samfundsmæssige udfordringer til fremme af Europas innovationsevne.

Herunder foreslås igangsat et pilotprojekt om sund aldring.

328

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 156: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde den 19/11-10

8. Europaudvalgsmøde 19/11-10

Regeringen bakker op om rådskonklusionerne, der ligger i fin tråd med vores ar-

bejde i forhold til at sikre en videnbaseret vækst.

329

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 156: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde den 19/11-10

8. Europaudvalgsmøde 19/11-10

5. Forskning og Innovation som Europas vækstmotor: Status for det

Europæiske Forskningsrum

a) Fælles programlægning

–

Vedtagelse af rådskonklusioner

b) De andre ERA-initiativer

–

Præsentation af formandskabets fremskridtsrapport

c) FP7 Midtvejsevaluering

–

Kommissionens præsentation

d) SFIC

–

Præsentation af SFICs fremskridtsrapport

Rådsmøde 3049 – bilag 2 (samlenotat side 2)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (10) – bilag 55 (side 41, senest behandlet i EUU

8/10-10)

Videnskabsministeren:

Hvad angår det næste punkt på dagsordenen om status

for det europæiske forskningsrum vil jeg særligt nævne Kommissionens præsen-

tation af midtvejsevalueringen af det 7. rammeprogram for forskning.

Evalueringen kommer med flere interessante anbefalinger, som jeg vil se på i

forhold til arbejdet med udvikling af danske prioriteter til det næste rammepro-

gram. Eksempelvis understreges betydningen af et tæt samspil mellem forskning,

uddannelse og innovation – det, vi også kalder videntrekanten – samt et stærkt

europæisk forskningsråd.

I den forbindelse vil jeg meget gerne invitere Videnskabsudvalget – det gjorde jeg

i går – og Europaudvalget til et fælles møde i starten af det nye år med henblik på

at drøfte danske prioriteter i forhold til det 8. rammeprogram.

330

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 156: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde den 19/11-10

8. Europaudvalgsmøde 19/11-10

6. ITER. Plan for reduktion af udgifter for den europæiske ITER

organisation (F4E)

–

Rådets godkendelse

–

Forslag til forbedring af styringen, oplæg ved Kommissionen

–

Information fra Kommissionen og det belgiske EU-formandskab om den

budgetmæssige situation.

KOM (2010) 0403

Rådsmøde 3049 - bilag 2 (samlenotat side 2)

EUU alm. del (09) - bilag 445 (formandskabets konklusioner fra

det 2. og 3. møde i ITER Task Forcen)

EUU alm. del (09) - bilag 431 (status for arbejdet med ITER Task

Forcen)

EUU alm. del (09) – svar på spørgsmål 16

EUU alm. del (09) – svar på spørgsmål 26

EUU alm. del (09) – svar på spørgsmål 74

EUU alm. del (09) – svar på spørgsmål 75

EUU alm. del (09) – svar på spørgsmål 76

EUU alm. del (09) – svar på spørgsmål 77

EUU alm. del (09) – svar på spørgsmål 105

EUU alm. del (09) – svar på spørgsmål 106

EUU alm. del (09) – svar på spørgsmål 107

EUU alm. del (09) – svar på spørgsmål 108

EUU alm. del (09) – svar på spørgsmål 109

EUU alm. del (09) – svar på spørgsmål 110

EUU alm. del (09) – svar på spørgsmål 111

EUU alm. del (09) – svar på spørgsmål 112

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (09) – bilag 490 (side 1524 FO, forhandlingsoplæg

forelagt EUU 9/7-10)

EUU alm. del (09) – bilag 126 (referat af samråd om ITER 18/11-

09)

Videnskabsministeren:

Den sidste sag på dagsordenen vedrører ITER.

ITER er som bekendt et internationalt forskningsprojekt, hvis mål er at påvise, om

det er videnskabeligt og teknologisk muligt at udnytte fusionsenergi til fredelige

formål og skabe en sikker og bæredygtig energikilde i fremtiden.

Regeringen fik forud for vedtagelse af rådskonklusioner på rådsmødet den 12. juli

2010 følgende mandat fra Folketingets Europaudvalg:

”For det første vil regeringen arbejde for at fastholde en øvre budgetramme på

maksimalt 6,6 mia. euro.

For det andet vil regeringen arbejde for, at finansiering i 2012 og 2013 sker ved et

miks af finansieringsmuligheder, således at der ikke udelukkende sker reduktion

af det 7. rammeprogram for forskning og udvikling.

331

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 156: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde den 19/11-10

8. Europaudvalgsmøde 19/11-10

For det tredje vil regeringen kunne acceptere anvendelsen af en kreditfacilitet fra

EIB til finansiering af meromkostningerne som en del af en samlet løsning, så-

fremt der er et bredt ønske derom.

For det fjerde vil regeringen arbejde for, at der sker en fortsat forbedring af sty-

ring, ledelse og omkostningskontrol.

Afslutningsvist vil Danmark ikke i sidste instans modsætte sig en løsning, som de

øvrige medlemsstater kan tilslutte sig.”

Det er min klare vurdering, at der er blevet lyttet til det budskab, som vi fra dansk

side fremførte under forhandlingerne.

Efter vedtagelsen af rådskonklusionerne den 12. juli 2010 kunne de internationale

parter bag ITER ultimo juli vedtage den nye køreplan for projektet.

Endvidere forelagde Kommissionen i juli en meddelelse om tilvejebringelse af de

resterende midler.

Folketinget har fået fremsendt et grundnotat herom, og sagen blev ligeledes drøf-

tet under samrådet med finansministeren her i Europaudvalget den 5. november.

På det kommende rådsmøde skal Rådet tage stilling til de initiativer, som den

europæiske ITER-organisation foreløbig har taget for at identificere og reducere

udgifterne. Det vil sige hvordan den europæiske ITER-organisation vil sikre, at

designet fremover følger budgettet og ikke omvendt.

Hovedbudskaberne i rapporten fra den europæiske ITER-organisation er følgen-

de:

For det første har man i forhold til den krævende reduktion fra Rådet af de samle-

de udgifter på 600 mio. euro anvendt en totrinsprocedure. Det er vurderingen, at

besparelsen af denne størrelsesorden her og nu kun kan findes ved at reducere

puljen til reserver. Dette har man så gjort. Det er trin 1.

Imidlertid vurderer den europæiske ITER-organisation, at man frem mod 2020 vil

have behov for en reservepulje som buffer i forhold til uforudsete udgifter, der er

større end den nuværende reducerede pulje.

Trin 2 er derfor, at man arbejder med at gennemgå alle aktiviteter med henblik på

at finde besparelser, der kan bidrage til at opbygge en ny reservepulje.

Det oplyses, at en række kontrakter er blevet indgået til et lavere beløb end bud-

getteret, hvilket ved udgangen af 2010 vil have medført en besparelse på 100

mio. euro.

For det andet vil den europæiske ITER-organisation gennemgå alle relevante

aktiviteter, procedurer samt ledelses- og styringsforhold. Man vil forenkle og styr-

ke samarbejdet med industrien, således at sidstnævnte involveres tidligere i pro-

cesserne. Dette forventes at reducere en række usikkerheder, der således vil

medføre lavere udgifter.

Desuden vil man styrke den interne ledelse og organisering samt reducere drifts-

omkostninger. Formålet er ikke mindst at fremme en kultur, der er omkostnings-

bevidst, således at det sikres, at designet følger budgettet.

332

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 156: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde den 19/11-10

8. Europaudvalgsmøde 19/11-10

For det tredje vil det blive undersøgt, hvorledes et styrket samarbejde inden for

den internationale ITER-organisation kan tilvejebringe besparelser, der kan bidra-

ge til opbygning af en reservepulje for den internationale ITER-organisation. For-

målet er også på dette niveau at trimme procedurer, processer og drift med hen-

blik på at sikre projektets gennemførelse inden for de aftalte rammer, dvs. imple-

mentere princippet om at design følger budget.

Det er regeringens vurdering, at den europæiske ITER-organisation er kommet

langt på kort tid. Der er reageret konsekvent og målrettet i forhold til de krav, som

Rådet vedtog med rådskonklusionerne fra juli måned. Der er sket en opstramning

af såvel projektstyringen som økonomistyringen.

Regeringen kan derfor støtte forslagene.

Fremadrettet vil jeg gerne oplyse, at regeringen er fuldt opmærksom på, at der

fortsat skal være et stærkt fokus på monitorering af udgiftssiden, og at det med

den nye rapporteringsprocedure er sikret, at Rådet følger udviklingen. Viden-

skabsministeriet samarbejder med Finansministeriet om dette.

For så vidt angår de konkrete budgetforhandlinger vedrørende behovet for dæk-

ning af underskuddet på 1,4 mia. euro i 2012 og 2013, så foretages disse selv-

sagt i Økofinregi. Som finansministeren tidligere har oplyst her i udvalget, støtter

regeringen forslag om at overføre midler fra andre budgetkategorier til kategori 1a

med henblik på at reducere omfanget af nødvendige omprioriteringer inden for

kategori 1a.

Endelig vil jeg i forhold til indsatsen vedrørende forskning i vedvarende energi

nævne følgende: Det fremgik både af det danske høringssvar fra april 2008 til det

såkaldte budget review af de finansielle rammer for 2007-2013 og af det danske

non-papir fra foråret 2010 om EU's kommende energipolitik, at regeringen varmt

støtter og arbejder for, at vedvarende energi – og herunder også forskning i ved-

varende energi – skal have en endnu stærkere placering fremadrettet.

Vi arbejder selvfølgelig også for, at der ikke sker reduktioner af forskningsindsat-

sen vedrørende vedvarende energi inden for det 7. rammeprogram.

Frank Aaen

var efter det, videnskabsministeren sagde, sikker på, at der

kommer flere overskridelser inden for ITER, og ville gerne sikre sig, at hvis

man tog fra andre forsknings- og udviklingsmidler, blev det fra den øvrige

atomforskning.

Videnskabsministeren

henviste til den drøftelse, man havde haft om ITER i

udvalget sidste gang. Vi kan ikke alene bestemme, hvor midlerne skal tages

fra, og der er stærke kræfter i den sag. Fra dansk side ønsker vi, at så meget

som muligt skal findes uden for kategori 1a. Hun henviste i øvrigt til, hvad fi-

nansministeren havde sagt herom i samrådet.

Frank Aaen

ville gerne vide, om regeringen arbejder for, at pengene tages fra

den øvrige atomforskning.

Pia Adelsteen

henviste til den diskussion, man havde haft tidligere, hvor hun

havde forstået, at det er svært at sige, hvor midlerne bliver taget fra, idet man

søger på forskellige projekter.

333

EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 156: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde den 19/11-10

8. Europaudvalgsmøde 19/11-10

Videnskabsministeren

bekræftede dette og oplæste igen det mandat, rege-

ringen har på området.

Frank Aaen

sagde, at det netop var regeringens mandat, der bekymrede

ham, idet der står, at midlerne "bl.a." skal tages fra forskning og udvikling.

Han gentog sit spørgsmål og tilføjede, at man i hvert fald ikke må tage pen-

gene fra vedvarende energi.

Videnskabsministeren

gentog, at regeringen varmt støtter vedvarende

energi – herunder også forskning i vedvarende energi.

334