NOTAT

til

Folketingets Europaudvalg

om afgivelse af indlæg i sag C-542/09, Kommissionen mod Nederlandene1. IndledningKommissionen har anlagt traktatbrudssag mod Nederlandene om et neder-landsk bopælskrav i forbindelse med studiestøtte til uddannelse i udlandet.Kommissionen fremfører, at bopælskravet er i strid med EUF-Traktatensartikel 45 og artikel 7, stk. 2, i Rådets forordning 1612/68 om arbejdskraf-tens frie bevægelighed inden for Fællesskabet.-Kommissionen gør gældende, at et bopælskrav som betingelse forstudiestøtte til uddannelse i udlandet er indirekte diskrimination i for-hold til den vandrende arbejdstager,Kommissionen henviser til de rettigheder, der følger af EUF-Traktatens bestemmelser vedrørende unionsborgerens fri bevægelig-hed (EUF-Traktatens artikel 21), ikke forskelsbehandling (EUF-Traktatens artikel 18) og til arbejdskraftens fri bevægelighed (EUF-Traktatens artikel 45), herunderat der ikke bør stilles yderligere krav for vandrende arbejdstagere ogderes familiemedlemmer for tilknytning til værtslandet, idet arbejds-tageren og hans familie må anses for knyttet til værtslandet gennemarbejdstagerens tilknytning til arbejdsmarkedet i dette land.

2. Sagens omstændighederKommissionen har rejst sagen mod Nederlandene på baggrund af en kon-kret klage over de nederlandske reglerWet op de Studiefinanciering, WSF,hvoraf det fremgår, at en studerende er berettiget til studiestøtte til studi-er i udlandet, hvis han har haft sammenhængende lovligt ophold i Neder-landene i mindst 3 år inden for de sidste 6 år før påbegyndelsen af den ud-dannelse, der søges studiestøtte til. Reglen gælder både nederlandske ogudenlandske statsborgere, og gælder uanset om ansøgeren er økonomiskaktiv (vandrende arbejdstager eller familiemedlem til en vandrende ar-bejdstager).

Det forventes, at en række medlemslande vil intervenere i sagen til støttefor Holland, herunder formentlig bl.a. Tyskland, Sverige og Belgien. Fristfor afgivelse af skriftligt indlæg i sagen er den 3. januar 2011.3. Den danske interesse i sagenDe danske regler om SU til uddannelse i udlandet er på centrale punkterparallelle til de, der gælder i Nederlandene, herunder navnlig med hensyntil at kræve forudgående ophold for at få studiestøtte til uddannelse i ud-landet og med hensyn til at opstille nogle klare og generelle retningslinjer,der ikke giver mulighed for konkrete vurderinger. Det danske krav til for-udgående ophold må dog betragtes som mindre indgribende end det ne-derlandske opholdskrav, idet der i den danske studiestøttelovgivning stilleskrav om 2 års sammenhængende ophold i Danmark inden for de sidste 10år forud for ansøgningstidspunktet som betingelse for adgang til studie-støtte til uddannelse i udlandet.EU-Domstolens vurdering af de hollandske SU-regler, herunder i relation tilRådets forordning 1612/68 om arbejdskraftens frie bevægelighed ogKommissionens vurdering af, at de hollandske regler udgør indirekte dis-krimination, vil derfor også have betydning for de danske regler om SU tiluddannelse i udlandet. Den danske interesse i sagen består på det grund-lag i at begrænse en mulig udvidelse af udvandrede danske familiers ogudenlandske studerendes adgang til SU til uddannelse i udlandet. Detteomfatter adgang til SU-stipendium, SU-lån, udlandsstipendium og det i re-geringens SU-reform foreslåede udlandslån.4. Den danske regerings synspunkter i sagenFra dansk side vil man støtte de anbringender, der under sagen er fremsatfra hollandsk side.Da sigtet med de danske (og de hollandske) studiestøtteregler er at frem-me studier uden for hjemlandet, er der for det første ikke tale om sam-menlignelige situationer, når studerende med fast ophold i Nederlandene,der gives mulighed for at studere i udlandet, sammenholdes med uden-landske studerende uden en vis grad af tilknytning til Nederlandene, derønsker at studere uden for Nederlandene.Såfremt det måtte blive lagt til grund, at de nederlandske regler udgør in-direkte diskrimination, er der tale om regler, der både er hensigtsmæssigeog nødvendige i forhold til det overordnede mål om at fremme studier i ud-landet. Reglerne er endvidere proportionale, idet andre tilknytningskriteri-er, som fx sprog og geografiske begrænsninger må anses for uhensigts-mæssige i forhold til et opholdskrav, der er en simpel, letforståelig og ad-ministrerbar regel.Danmark afgiver skriftligt indlæg i overensstemmelse med ovenstående.