EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 147: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse

Til orientering fremsendes nedenstående liste over EU-Domstolens aktiviteter i de kommende tre ugeri retssager, som har den danske regerings interesse. For så vidt angår sager, hvor der er nedsatprocesdelegation, indeholder listen oplysninger om tidspunktet for mundtlig forhandling, fremsættelseaf generaladvokatens forslag til afgørelse (GA) og afsigelse af dom. I sager, der i øvrigt følges af dendanske regering, oplyses der om tidspunkt for generaladvokatens forslag til afgørelse og afsigelse afdom. Generaladvokatens udtalelser og EU-Domstolens domme offentliggøres på EU-Domstolenshjemmeside (http://curia.europa.eu/) på selve datoen for fremsættelse eller afsigelse.Der tages forbehold for, at listen er udarbejdet på baggrund af EU-Domstolens retslister, og at EU-Domstolen med kort varsel kan foretage ændringer i egne retslister.

Liste over sager, hvor der nedsat procesdelegation:Sagsnr.C-277/09Titel og kortsagsresuméCommissioners for Her Majesty’s Revenue and Customs mod RBSDeutschlands Holdings GmbHSagen vedrører: Fortolkning og gyldighed af sjette momsdirektivs artikel17, stk. 3, litra a) [nu artikel 169, litra a) i direktiv 2006/112 om det fællesmerværdisystem].C-245/09Omalet NV mod Rijksdienst voor Sociale ZekerheidSagen vedrører: Skal den nationale ret anvende TEF artikel 49 i en retssagmellem Rijksdienst voor Sociale Zekerheid og en hovedentreprenør, der eretableret i Belgien, når der påstås dom for, at denne hovedentreprenør imedfør artikel 30a, stk. 3 i lov af 27. juni 1969 om ændring af lovdekret af28. december 1944 om arbejdstagernes sociale sikring som solidarisk medskyldner hæfter for en del af den gæld, der påhviler en underentreprenør,der er etableret i Belgien og ikke er registreret, eller når der påstås domover entreprenøren, fordi han ikke har opfyldt forpligtelsen tiltilbageholdelsen i medfør af lovens artikel 30, stk. 4? Er TEF artikel 49 tilhinder for bestemmelser som artikel 30a, stk. 3 og 4 i den belgiske lov af27. juni 1969 om ændring af lovdekret af 28. december 1944 omarbejdstagernes sociale sikring?C-303/08Metin Bozkurt mod Land Baden-WürttembergSagen vedrører: Vedbliver en ægtemand til en tyrkisk arbejdstager, der hartilknytning til det lovlige arbejdsmarked i en medlemsstat, i medfør af art.1Dom22.12.10Dom22.12.10ProcesskridtDomDato22.12.10

7, stk. 1, andet led, i Associeringsrådet EØF-Tyrkiets afgørelse nr. 1/80også at beholde den som familiemedlem erhvervede ret til beskæftigelse ogret til ophold efter skilsmisse fra ægtefællen? Såfremt dette besvaresbekræftende, foreligger der omstændigheder, der udgør misbrug, vedpåberåbelse af ovennævnte artikel med hensyn til den ret til ophold, der erafledt fra den tidligere hustru, når den tyrkiske statsborger efter opnåelseaf retstillingen har begået voldtægt og legemsbeskadigelse over forhustruen og er straffet for den gerning med en toårig frihedsstraf?C-279/09DEB Deutsche Energiehandels- und Beratungsgesellschaft mbHmod Bundesrepublik DeutschlandSagen vedrører: Giver en national ordning, i henhold til hvilken sagsanlægfor de nationale retter er betinget af, at der betales en retsafgift, anledningtil betænkeligheder for det tilfælde, at en juridisk person, som ikke er istand til at tilvejebringe denne afgift, ikke kan bevilges fri proces, henset tilat medlemsstaternes nationale udformning af betingelserne forskadeserstatning og proceduren for at gøre fællesskabsretligterstatningsansvar for staten gældende ikke i praksis må gøre det umuligteller uforholdsmæssigt vanskeligt at opnå erstatning i henhold tilprincipperne om det fællesskabsretlige erstatningsansvar for staten?Dom22.12.10

Liste over sager, der i øvrigt følges af den danske regering:Sagsnr.C-131/10Titel og kortsagsresuméCorman mod Bureau d’Intervention et de Restitution BelgeSagen vedrører: Kan bestemmelserne i Kommissionens forordning2571/97 (om salg af smør til nedsat pris og ydelse af støtte for fløde, smørog koncentreret smør til fremstilling af konditorvarer, konsumis og andrelevnedsmidler), gennemførelsesforordningen til forordning nr. 1255/99(om den fælles markedsordning for mælk og mejeriprodukter), anses for atudgøre en sektorspecifik fællesskabsregulering, der fraviger artikel 3, stk. 1, iforordning 2988/95 (om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabersfinansielle interesser), og som er til hinder for anvendelse af nationallovgivning om forældelse? Skal artikel 3, stk. 3 i forordning 2988/95 forståssåledes, at bestemmelsen er begrænset til at finde anvendelse i de tilfælde,hvori uregelmæssigheden begås af støttemodtageren, idet den almindeligeforældelsesregel på fire år finder anvendelse i alle tilfælde afuregelmæssigheder begået af støttemodtagerens medkontrahenter underhensyn til den maksimale frist på fire år, der finder anvendelse påretsforskrifterne for medkontrahenter inden for rammerne af den fællesmarkedsordning for mælk og mejeriprodukter?ProcesskridtDomDato22.12.10

Ana María Iglesias Torres Mod Consejería de Educacíon de la Juntade GaliciaSagen vedrører: Er direktiv 1999/70/EF (om rammeaftalen vedrørendetidsbegrænset ansættelse, der er indgået af EFS, UNICE og CEEP)anvendelig på midlertidigt ansatte i den selvstyrende region Galicien? Kanartikel 25, stk. 2, i lov 7/2007 betragtes som en national bestemmelse tilgennemførelse af direktiv 1999/70/EF, når der i denne lov ikke er nogenhenvisning til fællesskabsbestemmelser? Såfremt spørgsmål nr. 2 besvaresbekræftende: Skal EBEP’s artikel 25, stk. 2, nødvendigvis defineres somden nationale gennemførelsesbestemmelse, der henvises til i punkt 4 ikonklusionen i Domstolens dom af 15. april 2008 (Impact-sagen), eller erden spanske stat forpligtet til at tillægge tilbagevirkende kraft alene tillønmæssige virkninger af de treårstillæg, som den anerkender i henhold tildirektivet? Såfremt spørgsmål nr. 2 besvares benægtende: Finder direktiv1999/70/EF direkte anvendelse på sagen som omhandlet i Domstolens”Del Cerro” dom?

Bezpecnostni softwarová asociace - Svaz softwarové ochrany(foreningen for sikkerhedssoftware)Mod Minsterstvo kultury CR (Kulturministeriet, Den TjekkiskeRepublik)Sagen vedrører: Skal artikel 1, stk. 2, i Rådets direktiv 91/250/EØF omretlig beskyttelse af edb-programmer fortolkes således i relation tilophavsretlig beskyttelse af et edb-program som et værk omfattet af dettedirektiv, at udtrykket ”enhver form, hvori et edb-program udtrykkes” ogsåomfatter et edb-programs grafiske brugergrænseflade eller dele heraf?Såfremt det første spørgsmål besvares bekræftende, er der i så fald ved entv-udsendelse, hvorved offentligheden sættes i stand til at have ensansemæssig oplevelse af et edb-programs grafiske brugergrænseflade ellerdele heraf, selv om der ikke herved opnås mulighed for aktivt at kunnekontrollere programmet, tale om at gøre brug af et værk eller en del heraftilgængeligt for offentligheden som omhandlet i artikel 3, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/29/EF om harmonisering af visseaspekter af ophavsret og beslægtede rettigheder i informationssamfundet?

The Commissioner of Her Majesty’s Revenue & Customs modWeald Leasing LimitedSagen vedrører bl.a.: Giver en struktur til leasing af aktiver eller en del herafanledning til en afgiftsfordel i strid med sjette direktiv som omhandlet ipræmis 74 i dommen i sag C-255/02, Halifax m.fl. under omstændighedersom i denne sag, hvor en i betydelig grad fritaget erhvervsdrivende indføreren struktur til leasing af aktiver, der involverer en mellemliggendetredjemand, i stedet for at købe aktiver direkte? Udgør det - under hensyntil at sjette momsdirektiv omhandler leasing af aktiver ved fritagne ellerdelvis fritagne erhvervsdrivende og hensyn til Domstolens henvisning til”almindelige kommercielle transaktioner” i præmis 69 og 80 i Halifax-dommen, og i præmis 27 i sag C-162/07, Ampliscientifica, og endvidere tilmanglen på en sådan henvisning i sag C-425/06, Part Service – et misbrug,at en fritaget eller delvis fritaget erhvervsdrivende leaser aktiver, selv omhan som led i sine almindelige kommercielle transaktioner ikke beskæftigersom med leasingtransaktioner? […]

Mehiläinen Oy m.fl. mod Oulun kaupunkiSagen vedrører: Skal en ordning, der danner grundlag for indgåelsen af enkontrakt mellem en kommunal ordregivende myndighed og en privatselvstændig virksomhed om stiftelse af et aktieselskab med lige storekapitalandele og lige stor beslutningskompetence for begge kontraktparter,hos hvilket nye selskab den kommunale ordregivende myndighed samtidigmed stiftelsen af dette selskab forpligter sig til at købe tjenesteydelser påområdet for sundhed og trivsel på arbejdspladsen til sine medarbejdere,efter en samlet bedømmelse anses for en ordning, der krævergennemførelse af en udbudsprocedure, fordi det samlede indhold ikontrakten udgør en tildeling af en tjenesteydelseskontrakt som omhandlet idirektiv 2004/18 (om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse afoffentlige vareindkøbskontrakter, offentlige tjenesteydelseskontrakter ogoffentlige bygge- og anlægskontrakter), eller skal aftalen anses for oprettelseaf et fællesforetagende og overdragelse af en kommunalerhvervsvirksomheds forretningsområde, som ikke er undergivet direktivetsbestemmelser og den heraf følgende pligt til at gennemføre enudbudsprocedure? Der stilles i forelæggelseskendelsen yderligere treuddybende præjudicielle spørgsmål vedrørende ordningens forenelighedmed udbudsreglerne.

Nederlandene mod KommissionenPåstand: Den anfægtede dom ophæves.Søgsmålet med påstand omannullation af beslutningen afvises. Med sit første anbringende harKommissionen anført, at Retten med urette antog KongerigetNederlandenes søgsmål til realitetsbehandling. Efter Kommissionensopfattelse fremgår det af Domstolens praksis, navnlig af kendelsen i sag C-164/02, at en medlemsstat ikke kan begære annullation af enkommissionsbeslutning, hvormed Kommissionen erklærer, atstøtteforanstaltninger, som medlemsstaten har anmeldt, er forenelige medfællesmarkedet. Med sit andet anbringende anfører Kommissionen(subsidiært), at Retten med urette kom til det resultat, at den omtvistedeforanstaltning ikke er selektiv, dvs. at den ikke begunstiger vissevirksomheder i artikel 87, stk. 1, EF's forstand. Kommissionen gørendvidere gældende, at Retten med urette fastslog, at uanset omforanstaltningen er selektiv, vil den henset til sit formål ikke udgørestatsstøtte, og at foranstaltningen er begrundet efter systemets karakter ogopbygning.

Bavaria N.V. mod Bayerischer Brauerbund e.V.Sagen vedrører: Finder artikel 14, stk. 1, i forordning nr. 510/2006 (ombeskyttelse af geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser forlandbrugsprodukter og fødevarer) anvendelse, når den beskyttedebetegnelse gyldigt er blevet registreret i henhold til den forenkledeprocedure efter artikel 17 i forordning 2081/92 (om beskyttelse afgeografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser for landbrugsprodukterog levnedsmidler)? Der stilles i forelæggelseskendelsen yderligere trespørgsmål til Domstolen vedrørende fortolkningen af forordning nr.510/2006 og 2081/92.

Kommissionen mod Den Slovakiske RepublikKommissionen fastslog ved sin beslutning af 7. juni 2006 om DenSlovakiske Republiks statsstøtte C 25/2005 (tidl. NN 21/2005) til FruconaKošice, a. s., at de fordelagtige foranstalt-ninger, Den Slovakiske Republikhar indrømmet selskabet Frucona Košice, a. s., udgør statsstøtte i henholdtil. 87, stk. 1, EF, og at denne støtte ikke er forenelig med fællesmarkedet.Kommissionen har i den forbindelse opfordret Den Slovakiske Republik tilat vedtage alle nødvendige foranstaltninger for at tilbagesøge den ulovligttildelte støtte fra modtageren.

Gowan Comercio Internacional e Servicos Limitada Mod Ministerodella SaluteSagen vedrører: Er Kommissionens direktiv 2006/134/EF (om ændring afRådets direktiv 91/414/EØF for at optage fenarimol som aktivstof),hvorved anvendelsen af fenarimol er blevet væsentligt begrænset, gyldigthenset til resultatet af den teknisk-videnskabelige undersøgelse, som denrapporterende medlemsstat har forestået, hvoraf det synes at fremgå, at denrisiko, der følger af anvendelsen af fenarimol, er acceptabel?

KollerFinder direktiv 89/48/EØF 1 anvendelse på en østrigsk statsborger, nårdenne: a) i Østrig har bestået den juridiske kandidateksamen og fået tildeltden akademiske grad "Magister der Rechtswissenschaften" (juridiskkandidat), b) derpå i henhold til et anerkendelsesdokument udstedt afKongeriget Spaniens Ministerium for Uddannelse og Videnskab efteraflæggelse af supplerende prøver ved et spansk universitet, hvor studietidenimidlertid udgjorde under tre år, fik ret til at anvende den - med denøstrigske faglige titel ligeværdige - spanske titel "Licenciado en Derecho", c)ved optagelse som medlem af Advokatsamfundet i Madrid fik ret til atanvende den faglige titel "abogado" og faktisk, dvs. inden indgivelsen afansøgningen, i tre uger og med hensyn til [org. s. 2] tidspunktet forførsteinstansens afgørelse i højst fem måneder, har udøvet

advokaterhvervet i Spanien. Såfremt spørgsmål 1 besvares bekræftende: Eren fortolkning af EuRAG's § 24, hvorefter erhvervelsen af et østrigskjuridisk eksamensbevis samt den efter aflæggelse af supplerende prøver vedet spansk universitet i en periode på mindre end tre år opnåede ret til atanvende den spanske faglige titel "Licenciado en Derecho", ikke ertilstrækkelig til at give adgang til at aflægge egnethedsprøve i Østrig ihenhold til EuRAG's § 24, stk. 1, uden bevis for den efter national ret(RAO's § 2, stk. 2) krævede praksis, selv om sagsøgeren i Spanien, uden ettilsvarende praksiskrav, har ret til at anvende den faglige titel "abogado" ogdér inden ansøgningen har udøvet erhvervet i tre uger og med hensyn tiltidspunktet for førsteinstansens afgørelse i højst fem måneder, foreneligmed direktiv 89/48/EØF?C-208/09Illonka Sayn-Wittgenstein mod Landeshauptmann, WienSagen vedrører: Er art. 18 EF til hinder for en lovgivning, hvorefter enmedlemsstats kompetente myndigheder nægter at anerkende et i en andenmedlemsstat fastsat efternavn for et (voksent) adoptivbarn, fordiefternavnet indeholder en adelsbetegnelse, der ikke (heller ikkeforfatningsretligt) tillades anvendt i den førstnævnte medlemsstat?Dom22.12.10

Ville de Lyon mod Caisse des dépots et consignationsSagen vedrører: Domstolen er blevet stillet fire præjudicielle spørgsmålvedr. Kommissionens forordning 2216/2004 (om et standardiseret ogsikkert registersystem i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv2003/87/EF og Europa-Parlamentets og Rådets beslutning 280/2004/EF),Rådets og Europa-Parlamentets direktiv 2003/4/EF (om offentlig adgangtil miljøoplysninger og om ophævelse af Rådets direktiv 90/313/EØF) ogRådets og Europa-Parlamentets direktiv 2003/87/EF (om en ordning forhandel med kvoter for drivhusgasemissioner i Fællesskabet og om ændringaf Rådets direktiv 96/61/EF).

Kommissionen mod TjekkietPåstand: At Tjekkiet har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 12 iEuropa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/118/EF af 12. december2006 om beskyttelse af grundvandet mod forurening og forringelse ( 1 ),idet den ikke har vedtaget de love og administrative bestemmelser, der ernødvendige for at efterkomme direktivet, og idet den under alleomstændigheder ikke har underrettet Kommissionen herom.

RTL Belgium (tidligere S.A. TVi) mod Conseil supérieur del’audiovisuelSagen vedrører: Fortolkning af artikel 1, litra c) i direktiv 89/552/EØF omsamordning af visse love og administrative bestemmelser i medlemsstaternevedrørende udøvelse af tv-spredningsvirksomhed (som ændret ved direktiv2007/65/EF).

Aguirre Zarraga(underlagt den særlige hasteprocedure)Sagen vedrører: I tilfælde af et sammenstød mellem køretøjer, som ingen afførerne kan anses for at være skyld i, og som medfører person- ogtingsskade for en af førerne (den skadelidte, der har fremsaterstatningskrav), er da den omstændighed, at der kan fastslås en fordeling afansvaret for risiko (CC’s artikel 506, stk. 1 og 2), som direkte afspejler sig iden erstatning, der skal tilkendes skadelidte for økonomisk og ikke-økonomisk lidt skade, der følger af personskade, han har lidt (idet dennefordeling af ansvaret for risiko indebærer en forholdsmæssig nedsættelse aferstatningsbeløbet), i strid med fællesskabsretten, særligt artikel 3, stk. 1 idirektiv 72/166/EØF, artikel 2, stk. 1 i direktiv 84/5/EØF og artikel 1 idirektiv 90/232/EØF, således som Domstolen har fortolket dissebestemmelser?