EUU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 135: Grundnotat om komitésag om tildeling af gratis kvoter i EU's kvotehandelssystem fra 2013

Komiteprocedure i KlimakomiteenKommissionens forslag til kriterier for tildeling af gratis kvoter i EU's kvotehan-delssystem fra 2013 (Commission decision of […] on determining transitionalUnion-wide rules for harmonised free allocation pursuant to Article 10a of Di-rective 2003/87/EC) i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv2003/87/EF som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv2009/29/EF (kvotedirektivet for 3. kvotehandelsperiode 2013-2020, i det følgen-de kaldet ”kvotedirektivet”).

2. BaggrundMed vedtagelsen af klima- og energipakken, og herunder det reviderede kvo-tedirektiv, besluttede EU’s stats og regeringschefer i december 2008, at denårlige kvotemængde i EU's kvotesystem fra 2013 skal fastlægges på EU ni-veau frem for af medlemsstaterne, sådan som det er tilfældet i perioden 2008-12. Desuden overgår kvotesystemet i høj grad fra gratis tildeling af kvoter tilauktionering af kvoter. Provenuet fra auktioneringen af CO2-kvoterne tilfaldermedlemsstaterne. Elproduktion kan fra 2013 ikke længere modtage gratis kvo-ter. EU's øvrige industriproduktion skal tildeles gratis kvoter ift. såkaldtebenchmarks, eksempelvis et antal kvoter pr. produceret mængde cement, stål,o.s.v., i en historisk basisperiode. Ifølge kvotedirektivet skal disse benchmarksfastsættes ift. drivhusgasudledningen fra gennemsnittet af de 10 pct. mest ef-fektive producenter af de givne produkter i Europa. Der skal gives sammekvotetildeling til alle producenter af samme typer produkter i hele EU, uansethvilke brændsler og råstoffer der anvendes i produktionen. Disse principperkan ikke ændres i den aktuelle komite-procedure.

Som udgangspunkt skal tildelingen af gratis kvoter ifølge kvotedirektivet ud-fases fra 80% af benchmarket i 2013 til 30% i 2020, mhp. i højere grad atovergå til auktionering. Ved vedtagelsen af klima- og energipakken var mangemedlemslande stærkt bekymrede for, at omkostninger til kvotekøb ville skadeeuropæisk industris konkurrenceevne og føre til udflytning af produktionog/eller produktionsanlæg til tredjelande uden klimaregulering (CO2-lækage).Der indføjedes derfor særlige regler i kvotedirektivet, der skal sikre, at særligttruede sektorer stadig kan få gratiskvoter svarende til 100 % af den pågælden-de sektors beregningsgrundlag/benchmark. Kriterierne i direktivet har i prak-sis vist sig at medføre vidtgående fritagelser, hvorfor ca. 90% af EU’s indu-striproduktion af Kommissionen vurderes at kunne modtage 100% gratis kvo-ter ift. benchmarks frem til 2020.EU-Kommissionen har d. 22. oktober fremsendt et udkast til midlertidige fælles-skabsregler for harmoniseret gratistildeling af CO2-kvoter gældende fra 2013.Udkastet er et forslag til en kommissionsbeslutning om fastsættelse af de kon-krete benchmarks og øvrige harmoniserede regler for kvotetildeling. Kommis-sionen har 2. december fremsendt et revideret udkast.Der er tale om en teknisk kommissionsbeslutning, som udmønter kvotedirek-tivets art. 10a om harmoniseret tildeling af gratis CO2-kvoter til virksomhederomfattet af kvotehandelssystemet.Kommissionsbeslutningen udstikker regler for de nationale kompetente myn-digheders foreløbige udregning af, hvor mange CO2-kvoter hver enkelt virk-somhed skal tildeles gratis, samt proceduren for beregning af den endeligekvotetildeling.Kommissionsbeslutningen omhandler kun kvotetildelingen for perioden 2013-2020. De gældende regler for kvotetildeling i perioden 2008-2012 ændres ikke.Kommissionsbeslutningen er sat på dagsordenen for Klimakomiteen den 15. de-cember 2010 med henblik på vedtagelse.3. HjemmelsgrundlagForslaget, der kun foreligger på engelsk, er fremsat med hjemmel i:Artikel 10a, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/29/EF af23. april 2009 om en ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissio-ner i Fællesskabet (kvotedirektivet), hvorefter Kommissionen vedtagerfuldt harmoniserede gennemførelsesforanstaltninger for hele fællesskabetmed henblik på tildeling af kvoter.

4. NærhedsprincippetSpørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant, da der er tale om et udkasttil kommissionsbeslutning, som udmønter en hjemmel i direktiv 2009/29/EF.Der er således i forbindelse med vedtagelsen af direktivet taget stilling tilspørgsmålet om nærhedsprincippet.5. Formål og indholdTildelingen af gratis CO2-kvoter (kvotetildelingen) har til formål at mindskevirksomhedernes udgift ved kvotehandelssystemet, uden at forringe virksomhe-dernes incitament til at reducere CO2-udledningen.I de første to handelsperioder har hvert medlemsland fastlagt sine egne regler forkvotetildeling. De danske regler for kvotetildeling i 2. kvotehandelsperiode(2008-12) fremgår af kvotelovens kapitel 4 (LBK nr. 348 af 9. maj 2008) og erhovedsageligt baseret på tildeling ift. de omfattede anlægs historiske CO2-udledninger.I 3. handelsperiode (2013-20) harmoniseres kvotetildelingen, således at alle kvo-teomfattede anlæg i hele EU tildeles kvoter efter de samme principper. Samtidigbetyder kvotedirektivets overordnede principper for harmoniseret kvotetildeling,at den årlige kvotetildeling efter 2012, for langt de fleste anlæg i EU, vil liggebetydeligt under niveauet for tildeling i årene 2008-12.Kvotetildelingen skal ifølge kvotedirektivet, så vidt muligt, fremover fastlæggessom såkaldte ”ex-ante benchmarks” baseret på de omfattede anlægs historiskeproduktion. Af praktiske hensyn har Kommissionen kun foreslået særskilte”benchmarks” for de godt 50 industriprodukter med størst produktionsvolumen,mens øvrige produkter dækkes af ”benchmarks” for varme eller brændsel an-vendt i produktionen. Kvotetildelingen fastlægges for hele handelsperioden(2013-2020) før periodens start (ex-ante), men med visse modifikationer.

Med denne kommissionsbeslutning udmøntes kvotedirektivets generelle prin-cipper i præcise regler for kvotetildelingen. Reglerne vil sikre en harmoniseretkvotetildeling i så vidt omfang, som dette er muligt. Der er tale om komplekseregler med varierende kriterier for kvotetildeling til en lang række forskelligeprodukttyper. Der henvises til selve forslaget for en nærmere beskrivelse af despecifikke regler. De væsentligste principper i Kommissionens forslag for kvote-tildelingen kan opsummeres som følger:For en række produkttyper (eksempelvis tegl, stål osv.) foreslår Kom-missionen ”benchmarks”, dvs. hvor mange kvoter der skal tildeles pr. hi-storisk produceret enhed (eksempelvis pr. tons produceret tegl) i en ba-sisårsperiode. Benchmarks er fastsat ift. den gennemsnitlige CO2-udledning pr. produceret enhed fra de 10 pct. mest CO2-effektive instal-lationer, der producerer det pågældende produkt. Listen over produkter,hvor kvotetildelingen skal ske ift. produkt ”benchmarks”, fremgår af An-nex 1 til kommissionsbeslutningen.For produktion af produkter, hvor Kommissionen ikke foreslår produktbenchmarks, foreslås kvotetildeling på baggrund af benchmarks for var-me, sekundært brændsel og tertiært udledning af CO2 fra processer.Benchmarks for varme og brændsel fremgår af Annex 1 til kommissi-onsbeslutningen.Kvotetildelingen foreslås som udgangspunkt baseret på medianen af dehistoriske aktivitetsniveauer i årene 2005 til 2008 begge år inklusive(dvs. den midterste værdi når tallene stilles op i numerisk rækkefølge) el-ler gennemsnittet af aktivitetsniveauerne i 2009 og 2010 hvis dette er hø-jere. År uden produktion foreslås udeladt. Kvotetildelingen til nytilkom-ne installationer foreslås beregnet på basis af den maksimale produkti-onskapacitet og en standard udnyttelsesgrad. Hvis der har været produk-tion i mindre end 2 år i basisperioden, foreslås anvendelse af samme me-tode som ved nytilkomne installationer.

leakage, tildeles 80 % af de således beregnede kvoter i 2013, faldende til30 pct. heraf i 2020.Kvotetildelingen til anlæg, der ikke er elproducenter, reduceres med entværsektoriel korrektionsfaktor for at overholde loftet for kvotetildelingsom specificeret i kvotedirektivet art. 10a stk. 5Kvotetildelingen til produktion af andre produkter end el hos elproducen-ter reduceres ikke med den tværsektorielle korrektionsfaktor, men i ste-det med en lineær reduktionsfaktor på 1,74 pct. p.a.Ligeledes reduceres kvotetildelingen til nytilkomne og til kapacitetsud-videlser ikke med den tværsektorielle korrektionsfaktor, men i stedetmed en lineær reduktionsfaktor på 1,74 pct. p.a.Der tildeles ikke kvoter for produktion af elektricitet.

Desuden indeholder Kommissionens forslag en række detail principper, herun-der bl.a.:Hvis virksomhedens aktivitetsniveau reduceres væsentligt i løbet af han-delsperioden (mindst 50 %), reduceres kvotetildelingen tilsvarende, såle-des at reduktioner i aktivitetsniveau på mindst 50/75/90 pct. modsvaresaf reduktioner i kvotetildelingen på henholdsvis 50/75/100 pct.Det foreslås, at der ikke tildeles kvoter for forbrug af gas uden energi-mæssig udnyttelse (flaring) undtagen i de tilfælde hvor flaring kræves ien miljøgodkendelse.Ved væsentlige ændringer i installationens produktionskapacitet tilpasseskvotetildelingen efter samme beregningsmetode som ved nytilkomne in-stallationer. Dette gælder både ved forøgelse og reduktion af produkti-onskapaciteten. For at være væsentlig skal produktionskapaciteten æn-dres mindst 15 pct. og føre til en ændring i kvotetildelingen på mindst500 kvoter årligt.Af kommissionens udkast af 22. oktober 2010 fremgår, at når varme le-veres til forbrugere udenfor kvotehandelssystemet (fx til fjernvarme),regnes dette som forbrug af varme hos producenten, og producenten kanfå tildelt kvoter. Efter en tekstændring i det seneste udkast af 2. december2010 fremgår det, at der ikke kan tildeles gratis kvoter når varme leveres

til forbrugere udenfor kvotehandelssystemet. Kommissionen har mundt-ligt bekræftet, at der er tale om en skrivefejl.Ifølge forslaget skal alle omfattede installationer indsende verificerede data tilbrug for fastlæggelsen af den gratis tildeling. Desuden skal der indsendes en be-skrivelse af kilderne til data og metoder anvendt i beregningen, samt en verifika-tionsrapport fra en uafhængig verifikator.Ifølge kvotedirektivet skal hver medlemsstat senest d. 30. september 2011 ind-sende en liste til EU kommissionen med de tal og oplysninger, der skal dannebasis for kvotetildelingen til hver enkelt omfattet installation.Herefter beregner EU kommissionen for hvert år i perioden, om den samledekvotetildeling i EU skal reduceres for at overholde loftet for kvotetildeling somspecificeret i kvotedirektivet art. 10a stk. 5. EU kommissionen udmelder herefteren tværsektoriel korrektionsfaktor for hvert år i perioden 2013-2020, hvorefterden endelige kvotetildeling for hver installation beregnes.

7.Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herforDe gældende danske regler om kvotetildeling i perioden 2008-2012 fremgår aflov om CO2-kvoter kapitel 4, jf. lovbekendtgørelse nr. 348 af 9. maj 2008.De generelle principper for harmoniseret kvotetildeling i perioden 2013-2020fremgår af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF som ændret vedEuropa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/29/EF.Direktivet er endnu ikke implementeret i dansk ret, og der er således ingen gæl-dende dansk ret for kvotetildeling i perioden 2013-2020.

Statsfinansielle konsekvenser, administrative konsekvenser for det offent-lige eller konsekvenser for EU’s budgetForslaget har statsfinansielle konsekvenser, idet kvoter, der ikke tildeles virk-somhederne, kan sælges af medlemsstaterne ved auktion. Den danske andel afauktioneringsrettighederne udgør ca. 1,4 pct. og provenuet herfra tilfalderstatskassen.Det samlede antal kvoter berøres ikke af forslaget, men des flere kvoter dertildeles gratis til de kvotebelagte virksomheder, des færre kvoter kan auktione-res af medlemsstaterne. Det samlede antal kvoter til auktionering på EU-niveau forventes med nogen usikkerhed at ligge på godt 1 mia. årligt. Det en-delige tal kan dog ikke beregnes før tildelingen af gratis kvoter til hvert anlæger fastlagt.Klima- og Energiministeriet beregnede i forbindelse med vedtagelsen af EU'skvotedirektiv på Rådsmøde i december 2008, at Danmark, under visse usikreberegningsforudsætninger, i perioden 2013-20 årligt kan få ca. 16,5 mio. kvo-ter til auktionering (inklusive de særlige luftfartskvoter). Ved kvotepriser påeksempelvis 5-30 Euro kan dette give et provenu på 0,6-3,7 mia. kr. årligt igennemsnit i perioden 2013-20.Forslaget medfører en øget administrativ byrde for det offentlige i forbindelsemed indsamling af data til fastlæggelse af kvotetildelingen for hver enkelt om-fattet installation. Der er tale om øget administration i opstartsfasen (2011)hvorefter forslaget ikke medfører øget administration i væsentligt omfang.Forslaget har ikke konsekvenser for EU’s budget.

Samfundsøkonomiske konsekvenserEt væsentligt formål med tildeling af gratis kvoter er generelt at modvirke, atkvotehandelssystemet forringer konkurrenceevnen for de omfattede virksom-heder ifht. virksomheder uden for EU. I en analyse fra EU-Kommissionen framaj måned 2010 vurderes risikoen for CO2-lækage at være lav. Produktions-tabet, som følge af CO2-lækage, forventes af Kommissionen for de fleste kvo-tebelagte industrier at være under 1 pct., selv ved en kvotepris på 225 kr.Økonomi- og Erhvervsministeriet vurderede tilsvarende i 2008 i, en undersø-gelse af danske virksomheder, at risikoen for CO2-lækage fra dansk erhvervs-liv generelt er behersket ved en kvotepris på 225 kr., idet der dog for enkeltebrancher og virksomheder kan være en risiko for lækage. Ved fremlæggelsenaf klima- og energipakken i januar 2008 forventede EU Kommissionen enkvotepris på ca. 225 kr. i 2020 ved et EU reduktionsmål på 20%. Aktuelt erkvoteprisen ca. det halve. Den lavere pris skyldes primært det store fald i pro-duktion og drivhusgasudledningen i de seneste år, som følge af finanskrisen. Ien analyse fra maj måned 2010 forventer EU Kommissionen en kvotepris påca. 225 kr. i 2020, hvis EU øger reduktionsmålet til 30% i 2020.Forslaget har væsentlige samfundsøkonomiske konsekvenser, da hver af detildelte kvoter p.t. har en værdi af ca. 110 kr., men hvor kvoteprisen i fremti-den kan ændre sig.Under de gældende danske regler (for perioden 2008-2012) tildeles 24 mio.kvoter årligt gratis til danske kvoteomfattede anlæg. Disse kvoter har med denuværende priser en samlet værdi af 2,64 mia. kr.Med vedtagelsen af det reviderede kvotedirektiv, gældende fra 2013, fastsæt-tes den samlede kvotemængde på EU niveau. Andelen af kvoter der auktione-res, forøges væsentligt, idet der ikke tildeles gratis kvoter til elproduktion.Under de gældende danske regler tildeles ca. 15 mio. kvoter årligt til elpro-duktion.I forhold til de gældende regler vil de omfattede virksomheder generelt få fær-re kvoter i perioden 2013-2020.Forslaget stiller CO2-effektive producenter bedre konkurrencemæssigt endCO2-ineffektive producenter, idet der dog sikres lige behandling på tværs afEU ved ens tildeling af kvoter til hver enkelt produkttype.Producenter der er forholdsvis CO2-effektive, kan således forvente at få dæk-ket en større andel af kvotebehovet end gennemsnittet i EU.8

Mange virksomheder vil formentlig få tildelt færre kvoter end deres forvente-de fremtidige udledning. Dog kan mange virksomheder overføre overskyden-de kvoter fra perioden 2008-12 til perioden 2013-20.Produktionen er faldet i mange sektorer i de sidste par år, bl.a. som følge af fi-nanskrisen. Virksomheder, der har reduceret udledningerne ift. basisperioden2005-08, kan i visse tilfælde fra 2013 få tildelt flere kvoter end deres udled-ning i 2010.Administrative konsekvenser for erhvervslivetForslaget medfører en administrativ byrde for erhvervslivet, da der er kravom, at virksomhederne stiller alle nødvendige oplysninger til rådighed forfastlæggelse af kvotetildelingen og bekoster en uvildig gennemgang af dataved en verifikator. Forslaget skønnes dog ikke at ændre de administrative om-kostninger væsentligt for de omfattede virksomheder, forudsat de fortsat del-tager i kvotesystemet.I implementeringen af reglerne vil Energistyrelsen bestræbe sig på at reducereden administrative byrde for virksomhederne mest muligt. Omvendt er detnødvendigt, at virksomhederne dokumenterer deres produktion, ikke mindstfor at sikre et troværdigt system og ligebehandling på tværs af EU.Det er i de omfattede virksomheders interesse at påtage sig dokumentations-byrden, da det ikke vil være muligt at tildele kvoter til installationer, der ikkeleverer data af tilstrækkelig kvalitet.MiljøbeskyttelsesniveauetForslaget har ingen umiddelbare konsekvenser for miljøbeskyttelsesniveauet, dadet ikke påvirker kvotesystemets samlede loft for udledningerne.Der er ingen umiddelbare miljømæssige konsekvenser ved at overgå fra gra-tis-tildeling af kvoter til auktionering. Virksomhederne, der fremover skal kø-be flere af deres CO2-kvoter, vil opleve en kapitalomkostning til købet, menden marginale omkostning forbundet ved kvotesystemet vil ikke være ander-ledes end ved gratis-tildeling.

Grundnotatet har været i høring i Klima- og Energipolitisk Specialudvalg i pe-rioden 2. december 2010 til 6. december 2010. Der er indkommet relativt fyl-dige høringssvar, hvis hovedpointer ift. det aktuelle udkast til en Kommissi-onsbeslutning kort kan opsummeres som følger:Dansk Industri, Bryggeriforeningen og Landbrug & Fødevarer finder, at hø-ringsfristen var for kort.Dansk Industri, Bryggeriforeningen og Landbrug & Fødevarer finder generelt,at regeringen i grundnotatet fokuserer for meget på at mindske tildelingen afgratis kvoter og øge statens provenu fra auktioneringen af kvoter.Dansk Industri finder, at de konkrete benchmarks er sat for lavt og at der ge-nerelt tegner sig et billede af, at kvotetildelingen forventeligt bliver på 50-70pct. af virksomhedernes kvotebehov ved fuld udnyttelse af virksomhedernesproduktionskapacitet. Dansk Industri og Landbrug & Fødevarer anfører, atbenchmarks bør være opnåelige for virksomhederne.Danish Operators ønsker tildeling af gratis kvoter til elproduktion til brug ioffshore operationer.Dansk Fjernvarme finder, at gratis CO2 kvoter til fjernvarme bør tilfalde var-mesiden frem for producenten.Organisationen for Vedvarende Energi og Vindmølleforeningen efterspørgeren generelt lavere tildeling af gratis kvoter, mens Dansk Erhverv ikke ønsker,at nogen virksomheder tildeles flere kvoter end deres aktuelle CO2-udslip.Dansk Industri, Dansk Fjernvarme og Landbrug & Fødevarer finder, at basisfor kvotetildelingen, som foreslået af kommissionen, bør være virksomheder-nes produktion af varer i enten perioden 2005-08, eller i perioden 2009-2010,fordi produktionen i 2009-2010 har været særlig lav bl.a. pga. finanskrisen.Dansk Industri og Landbrug & Fødevarer finder, at grænsen for hvor megetvirksomhederne skal udvide kapaciteten, før der kan modtages ekstra gratiskvoter, bør sænkes for at fremme investeringer i ny produktionskapacitet.Organisationen for Vedvarende Energi finder det ikke rimeligt, at virksomhe-der, der reducerer deres produktion med næsten 50% får fuld tildeling af gratiskvoter, hvorfor grænsen bør ændres fra 50% produktionsnedgang til højst20%.

Dansk Industri finder, at kvotetildelingen bør tage højde for det aktuellebrændselsmix og særlige lokale råvarer, herunder om virksomheder har ad-gang til naturgasnettet. Organisationen for Vedvarende Energi og Landbrug &Fødevarer mener ikke, at der bør anvendes brændselsspecifikke benchmarks.Dansk Industri efterlyser grundigere analyser af erhvervs- og samfundsøko-nomiske konsekvenser, herunder at der tages højde for den økonomiske krise,hvor konsekvenserne af de valgte benchmarks bør afdækkes helt ned på sek-torniveau.Dansk Industri og Landbrug & Fødevarer efterspørger, at regeringen bør ar-bejde for at minimere den administrative byrde.

10.Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen finder det positivt, at Kommissionen som opfølgning på kvotedirek-tivet har fremlagt en detaljeret udmøntning af kvotedirektivets principper forharmoniseret kvotetildeling.Regeringen lægger vægt på, at kvotetildelingen hermed bliver fuldt harmoniseretpå tværs af EU i 3. kvotehandelsperiode. Indførelse af harmoniserede tildelings-kriterier kan reducere konkurrenceforvridning mellem EU-virksomheder.Et primært formål med tildeling af gratis kvoter er at modvirke, at kvotehandels-systemet forringer konkurrenceevnen for de omfattede virksomheder ifht. virk-somheder uden for EU. I forhandlingerne om kvotedirektivet arbejdede regerin-gen for i perioden 2013-20 at øge andelen af kvoter, der auktioneres, i forhold tilden indeværende kvotehandelsperiode 2008-12. Regeringen støtter generelt enudmøntning, der leder til en høj grad af auktionering, i overensstemmelse med”forureneren betaler princippet”.Regeringen forventer ikke, at industriens konkurrenceevne vil blive forringet inævneværdig grad som følge af kvotesystemet.Producenter der er mindre effek-tive vil fremover skulle købe en større andel af de kvoter de får behov for. Rege-ringen mener, at der generelt i Kommissionens forslag lægges op til en rigeligtildeling af gratis kvoter fra 2013, som kan kompensere for risikoen for CO2 læ-kage.Regeringen finder, at de af Kommissionen foreslåede produkt-benchmarks fortildelingen af gratis kvoter generelt bør være restriktive og i overensstemmelsemed princippet om gennemsnittet af de 10 pct. mest effektive producenter.11

Regeringen finder, at den optimale basisperiode er medianen af den længst muli-ge periode, da dette udjævner udsving i de enkelte virksomheders produktion ogdermed giver en mere fair fordeling af kvoterne. Basisperioden for kvotetildelingtil eksisterende virksomheder bør derfor inkludere alle år fra 2005 til og med2010, for også at medtage de mest aktuelle data.Regeringen finder desuden, at direktivets principper for gratis kvotetildeling børanvendes ligeværdigt på alle produkter, således at væsentligt forskellige produk-ter ikke dækkes af samme benchmark, og at der ikke indføres særregler for kvo-tetildeling til specifikke produkter.Regeringen støtter Kommissionens oprindelige forslag om, at kvoter for varmetilfalder forbrugeren af varmen, men at der kun kan tildeles kvoter til kvoteom-fattede virksomheder, således at producenter af fjernvarme ofte bliver den rele-vante modtager. Varmeforsyningsloven sikrer at værdien af de gratis kvoter til-falder varmesiden. Regeringen vil være opmærksom på, at fejlen i kommissio-nens udkast af 2. december bliver rettet, således at der fortsat kan tildeles kvotertil fjernvarme.Fsa. den af Kommissionen foreslåede grænse for, hvor meget virksomhederneskal udvide kapaciteten, før der kan modtages ekstra gratis kvoter finder rege-ringen, at der er nogle modsatrettede hensyn, som regeringen vil søge afvejet.På den ene side er der et hensyn ift. ønsket om at ligestille kapacitetsudvidel-ser på eksisterende anlæg med nye anlæg, hvilket kunne tale for at sænketærsklen. På den anden side bør tærsklen ikke sænkes alt for meget, så det risike-res at den afsatte fælleseuropæiske pulje til nye anlæg bruges hurtigt op som føl-ge af mindre produktionsudvidelser, som kan være svære at kontrollere.11. Generelle forventninger til andre landes holdningerDe andre medlemslande forventes generelt at støtte kommissionsbeslutningen,som derfor forventes at blive godkendt i Klimakomiteen med kvalificeret flertalog efterfølgende vedtaget af Kommissionen efter Europa-Parlamentets og Rådetsgodkendelse.Der er dog en række ønsker til tekniske ændringer fra medlemslandene, hvor detvurderes, at det kan blive nødvendigt for kommissionen at ændre teksten, mhp.at opnå opbakning fra et tilstrækkeligt antal lande. Eksempelvis argumenterer enrække lande for, at fastsætte mindre strenge krav til, hvor meget produktionska-paciteten af eksisterende anlæg skal øges, før der kan tildeles ekstra kvoter. Her-udover har medlemslandene foreslået et større antal ændringer af mindre vidt-12

rækkende betydning. Det må forventes, at en del af disse ændringsforslag vil bli-ve medtaget i den endelige kommissionsbeslutning.Der er ligeledes en række ønsker om ændringer, hvor det ikke umiddelbart vur-deres sandsynligt, at Komissionens forslag vil blive ændret. Eksempelvis ønskernogle lande, at kvotetildelingen baseres på de konkrete brændsler anvendt på an-lægget, hvorved der eksempelvis kan tildeles flere kvoter til anlæg der anvenderkul end til anlæg der anvender naturgas, mens en række lande støtter Kommissi-onens forslag om at tildele samme mængde kvoter uafhængigt af hvilke brænds-ler der anvendes. Kommissionens juridiske eksperter vurderer, at tildeling pba.konkrete brændsler er i modstrid med direktivets formål.