PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2010-11 (1. samling)
EUU Alm.del Bilag 112
Offentligt

Foreløbigt referat af drøftelsen 26/11 2010 i Europaudvalget af sagen om

forhandlingsdirektiver vedrørende aftalen mellem EU og USA om data-

beskyttelse

Punkt 3. Rådsmøde nr. 3051 (retlige og indre anliggender -

Justitsministeriets del) den 2.-3. december 2010

Under dette punkt på Europaudvalgets dagsorden forelagde justitsministeren

rådsmødedagsordenens punkter 1-20 samt punkt 27.

Integrationsministeren forelagde rådsmødedagsordenens punkter 21-26 under

punkt 6 på Europaudvalgets dagsorden.

Justitsministeren:

Som det fremgår af dagsordenen for dagens møde, skal jeg

forelægge punkter, der behandles på tre forskellige rådsmøder. Det drejer sig om

rådsmødet om retlige og indre anliggender, om mødet i transportrådet og om

rådsmødet vedrørende landbrug og fiskeri.

Jeg vil først vende mig mod rådsmødet om retlige og indre anliggender, der af-

holdes torsdag og fredag i næste uge i Bruxelles. Udvalget har modtaget et sam-

lenotat om sagerne på rådsmødet, og jeg kan oplyse, at dagsordenens punkt 17

er til forhandlingsoplæg, mens de øvrige punkter forelægges til orientering.

Jeg har lige inden dette møde fået at vide, at formandskabet formentlig alligevel

ikke vil forelægge punkt 17 til vedtagelse, men kun til politisk drøftelse. Derfor

bliver det formentlig ikke nødvendigt at få et forhandlingsoplæg i dag. Men nu

forelægger jeg det alligevel til forhandlingsoplæg, så der foreligger et forhand-

lingsoplæg.

Rådsmødet er det sidste RIA-rådsmøde under det belgiske formandskab, og der

er derfor ganske mange punkter på dagsordenen. Det skal dog bemærkes, at en

del af punkterne alene er sat på rådsmødedagsordenen med henblik på en sta-

tusorientering, ligesom det også kan nævnes, at en del af punkterne er forslag til

rådskonklusioner, hvis rækkevidde i hvert fald set fra et dansk synspunkt er for-

holdsvis beskedne.

Jeg vil i det følgende koncentrere mig om de væsentligste af sagerne, men ud-

valget er naturligvis velkommen til også at spørge til de sager, som jeg ikke selv

nævner.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

11. Europaudvalgsmøde 27/11-09

FORTROLIGT

17. Forhandlingsdirektiver vedrørende aftalen mellem EU og USA om

databeskyttelse

–

Vedtagelse

KOM [2010] 0252

Rådsmøde 3051 - bilag 2 (samlenotat side 119)

EU-note (10) - E 9 (notat af 2/11-10)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (10) – bilag 94 (side 195, udgik af dagsordenen for

mødet i EUU 5/11-10)

Kommissionens pressemeddelelse fra 26. maj 2010:

http://europa.eu/rapid/pressReleasesAction.do?reference=IP/10/

609&type=HTML

Udkast til Rådets forhandlingsoplæg til Kommissionen -

offentliggjort på det hollandske parlaments hjemmeside:

http://www.eerstekamer.nl/eu/europeesvoorstel/com_2010_252/2

_en/document/f=/viiajy61zde1.pdf

Notat fra den svenske regering til Riksdagen:

http://www.riksdagen.se/webbnav/?nid=251&doktyp=fpm&dok_id

=GX06FPM100&rm=2009/10&bet=FPM100

Justitsministeren:

Dagsordenens punkt 17 drejer sig om EU-USA-aftalen om

databeskyttelse.

Jeg forelægger sagen for udvalget i dag med henblik på forhandlingsoplæg. Vi

har som nævnt netop fået at vide, at formandskabet alligevel ikke sætter sagen

på til vedtagelse, men kun til politisk drøftelse. Men jeg forelægger alligevel for-

handlingsoplæg. Der er tale om et forhandlingsmandat til en generel rammeafta-

le, der vil have betydning i forbindelse med indgåelse af senere konkrete aftaler

mellem USA og EU om udveksling af personoplysninger. Sagen var oprindelig

sat på rådsmødedagsordenen med henblik på vedtagelse af forhandlingsmandat

til Kommissionen.

Det forventes, at Kommissionen på rådsmødet vil fremlægge et udkast til for-

handlingsmandat – eller i hvert fald lægge op til en politisk drøftelse af sådan et –

der vil bemyndige Kommissionen til at forhandle en generel aftale mellem EU og

USA om rammerne for udveksling af personoplysninger som led i forebyggelse,

efterforskning og forfølgning af kriminalitet, herunder terrorisme, inden for det poli-

timæssige og retlige samarbejde.

Den generelle aftale, som mandatet vil give Kommissionen mulighed for at for-

handle, vil ikke i sig selv indebære en ret til at udveksle personoplysninger mellem

EU og USA. Det er derimod tanken, at aftalen skal indeholde nogle generelle da-

tabeskyttelsesretlige principper, som vil kunne lægges til grund ved kommende

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

11. Europaudvalgsmøde 27/11-09

FORTROLIGT

konkrete aftaler om udveksling af personoplysninger mellem EU og USA. Det vil

være aftaler som f.eks. SWIFT-aftalen om udveksling af betalingsoplysninger.

Det præcise indhold af det forhandlingsmandatet, som Kommissionen gerne vil

have, kendes endnu ikke, men det forventes, at Kommissionen vil præsentere

nogle overordnede databeskyttelsesretlige principper, der vil skulle udmøntes

nærmere i en kommende generel aftale.

Det forventes, at mandatet lægger op til, at den generelle aftale bl.a. indeholder et

krav om, at al data skal behandles ud fra bl.a. proportionalitets- og rimeligheds-

hensyn, og at data som altovervejende udgangspunkt ikke må behandles til andre

formål end forebyggelse, efterforskning og forfølgning af kriminalitet, herunder

terrorisme, inden for det politimæssige og retlige samarbejde.

Det forventes også, at mandatet lægger op til, at den generelle aftale indeholder

særlige begrænsninger med hensyn til behandling af særligt følsomme personop-

lysninger, herunder oplysninger om politisk overbevisning, religiøst tilhørsforhold

mv.

Endvidere forventes det, at forhandlingsmandatet lægger op til, at en generel af-

tale tager højde for, at behandling af personoplysninger vil skulle være underlagt

uafhængigt tilsyn fra databeskyttelsesmyndigheder som f.eks. Datatilsynet. Dette

indebærer bl.a., at der kan føres tilsyn med, at rettigheder som f.eks. indsigt i eg-

ne oplysninger, retten til berigtigelse, sletning og blokering af urigtige oplysninger

samt regler om oplysningspligt overholdes.

Fra dansk side er vi samlet set positive i forhold til forhandlingsmandatet.

Dette skyldes hovedsageligt, at mandatet gerne skulle lede frem til en generel

aftale mellem EU og USA om nogle grundlæggende databeskyttelsesprincipper,

der samlet set vil udgøre et godt og robust udgangspunkt for fremtidige aftaler om

udveksling af personoplysninger.

Og vi regner med, at grundtanken i mandatet vil være, at der i forholdet mellem

EU og USA som udgangspunkt skal gælde de samme regler, som gælder internt i

EU, når det drejer sig om udveksling af personoplysninger som led i forebyggelse,

efterforskning og forfølgning af kriminalitet, herunder terrorisme, inden for det poli-

timæssige og retlige samarbejde.

Jeg kan i øvrigt nævne, at Europa-Parlamentet tidligere har givet udtryk for, at der

bør forhandles en generel databeskyttelsesaftale med USA, således at fremtidige

konkrete aftaler om udveksling af personoplysninger mellem EU og USA – som

f.eks. SWIFT-aftalen og PNR-aftalerne om udveksling af passageroplysninger –

har det fornødne databeskyttelsesretlige grundlag.

Der er fra EU’s side endnu ikke taget stilling til spørgsmålet om hjemmel for den

generelle aftale. Da aftalen som nævnt finder anvendelse inden for det politimæs-

sige og retlige samarbejde, er der imidlertid meget, der taler for, at den vil være

omfattet af det danske retsforbehold.

Det er dog blevet drøftet – men endnu ikke afklaret – om der skal være tale om

en såkaldt ”blandet aftale”. Dette vil i givet fald – med få ord – betyde, at den ge-

nerelle aftale skal være bindende både for EU og for de enkelte medlemsstater.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

11. Europaudvalgsmøde 27/11-09

FORTROLIGT

Hvis Danmark på et rådsmøde vælger at tilslutte sig en sådan aftale, vil den være

bindende for Danmark som en folkeretlig aftale.

Per Clausen

ville ikke give justitsministeren det ønskede forhandlingsoplæg,

fordi justitsministeren siger, han er positiv over for et forslag, han ikke kender

indholdet af, og hvor papirerne ikke foreligger.

Han mindede om, at sagen har en lang historik, og at der er store og væsent-

lige uenigheder mellem EU og USA, f.eks. om hvorvidt man har ret til dom-

stolsprøvelse. Det synes EU, man skal have, mens man i USA mener, at det

har man kun, hvis man er amerikansk statsborger eller har varigt ophold i

USA. Vi kan ikke lave en aftale, der fratager EU's borgere denne rettighed.

Per Clausen pegede på, at hvis man deler informationer med den amerikan-

ske efterretningstjeneste, deler man også informationer med alle de efterret-

ningstjenester, USA har gode relationer til, herunder Pakistan.

Lone Dybkjær

mindede om, at Det Radikale Venstre helt fra starten havde

været dybt skeptisk over for at overlade alt for mange data til USA – uanset

alle mulige besværgelser.

Hun spurgte, om en aftale som den foreslåede ville have haft betydning for

sagen i forbindelse med overvågning af den amerikanske ambassade i Kø-

benhavn.

Formanden

pegede på, at udkastet til Kommissionens forhandlingsmandat

ligger på det hollandske parlaments hjemmeside, og at den svenske regering

har skrevet et udmærket notet til Riksdagen om samme sag. Hun spurgte, om

justitsministeren har set det og på den baggrund vil oplyse, hvad den danske

regerings holdning er til det.

Pia Adelsteen

forstod simpelt hen ikke, hvad det er, regeringen beder om.

Man har en masse formodninger om, hvad man skal diskutere, men det er

ikke nok. Hun kunne ikke sige ja til et mandat, som man ikke ved hvad inde-

holder.

Meta Fuglsang

syntes også, det kunne være svært at give mandat, når man

ikke ved, hvad det drejer sig om.

Hun ville gerne have mere præcise oplysninger om, hvem der havde adgang

til hvilke oplysninger, og hvem der skal kontrollere.

Kim Mortensen

opfattede det lidt som en blankocheck, regeringen ville ud-

stede. Han spurgte, på hvilken måde justitsministeren vil vende tilbage til Eu-

ropaudvalget. Vil han gøre det, når der foreligger en konkret aftale mellem EU

og USA – og før vi har sagt ja til den – og skal der så gives et nyt mandat?

Han gik ud fra, at borgerne i EU og USA ville blive behandlet på lige vilkår.

Han gik også ud fra, at regeringen arbejdede for, at aftalen blev så minimal

som mulig. Han ville gerne vide, hvilken tilgang regeringen havde til de kom-

mende forhandlinger.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

11. Europaudvalgsmøde 27/11-09

FORTROLIGT

Justitsministeren

sagde, at på det kommende rådsmøde vil der komme en

politisk drøftelse, idet ideen om, at der skal træffes en afgørelse, tilsyneladen-

de er droppet.

Justitsministeren syntes ikke, det var korrekt at sige, at vi ikke kan sige noget

om, hvad der ligger i forhandlingsmandatet til Kommissionen. Han havde re-

degjort for regeringens forventninger til det forhandlingsmandat, Kommissio-

nen ønsker. Han ønskede mandat til at give Kommissionen et forhandlings-

mandat, som faldt inden for de rammer, han havde redegjort for. Vi har set et

udkast til forhandlingsmandatet, men vi har ikke set det endelige forhand-

lingsmandat. Hvis det endelige forhandlingsmandat falder uden for de nævnte

rammer, ville justitsministeren vende tilbage til Europaudvalget.

Justitsministeren sagde til Per Clausen, at der er enighed om, at borgerne

skal have adgang til domstolsprøvelse. Det fremgår af det udkast, regeringen

har set.

Justitsministeren sagde i anledning af Kim Mortensens bemærkninger om den

videre proces, at nu beder regeringen om forhandlingsoplæg til at give et

mandat til Kommissionen, og så vil regeringen komme tilbage til Europaud-

valget, når man skal foretage den endelige godkendelse af aftalen, når Kom-

missionen har forhandlet videre, og aftalen på et tidspunkt er kommet på

plads.

Pia Adelsteen

ville, inden hun tog stilling til forhandlingsoplægget, gerne vide,

hvad der sker, hvis vi giver justitsministeren et mandat i dag, og så, når resul-

tatet af forhandlingerne foreligger, synes, at resultatet er helt ad Pommern til.

Kan vi så sige nej?

Meta Fuglsang

pointerede, at vi må se på, hvem der er den anden part i afta-

len, nemlig USA, som har problemer på det retssikkerhedsmæssige område.

Det er derfor, flere er bekymret for at give Kommissionen et forhandlingsman-

dat, som man ikke kender præcist. Der må være en grænse for, hvad Dan-

mark er parat til at acceptere.

Der står i samlenotatet, at forslaget kan være omfattet af vort retlige forbe-

hold. Hvornår ved vi det?

Har man tænkt sig at sige nej, når der kommer et udkast til en aftale, men si-

ger ja til at give et forhandlingsmandat til Kommissionen nu for at få indflydel-

se på forhandlingerne? Hun ville gerne have en fornemmelse af, hvad rege-

ringens holdning vil være.

Lone Dybkjær

syntes ikke, papirerne var særligt indholdsrige. Vi kender ikke

forslaget, men regeringen forholder sig alligevel generelt positivt til det. På

den baggrund mente hun ikke, Europaudvalget kan give forhandlingsoplæg.

Regeringen kan måske komme udenom ved at sige, at der ikke behøves no-

get forhandlingsoplæg i dag.

Hvis der kom en aftale, ville den så spille en rolle for de danske personer, som

var blevet registreret i forbindelse med overvågningen af den amerikanske

ambassade?

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

11. Europaudvalgsmøde 27/11-09

FORTROLIGT

Per Clausen

mente, det ville være uheldigt at sig ja til et forhandlingsmandat

til Kommissionen nu og så sige nej, når resultatet af forhandlingen foreligger.

Det er ikke nok, at justitsministeren har en formodning om, hvad forhand-

lingsmandatet går ud på. Det må stå fuldstændig fast, at EU vil kræve, at der

skal være mulighed for domstolsprøvelse af lovligheden af den offentlige

myndigheds behandling af persondata.

Han tilføjede, at han godt var klar over, at et argument for at få en samlet afta-

le med USA kunne være, at man så ville få ophævet alle de meget, meget

dårlige aftaler, som nogle lande har med USA.

Hvordan forestiller man sig, at man kan sikre, at informationerne ikke kommer

i forkerte hænder? I den forbindelse gjorde han opmærksom på, at vi ved, at

USA samarbejder med efterretningstjenester, som ikke er kendt for at over-

holde de demokratiske regler, bl.a. i Pakistan. Det kan godt få meget alvorlige

konsekvenser for mennesker, der bor i Danmark.

Kim Mortensen

sagde, at spørgsmålet er, om udvalget reelt har en chance

for at sige nej, når justitsministeren vender tilbage til udvalget, når der forelig-

ger en aftale. Han syntes, justitsministeren sprang let hen over, hvad der er

regeringens bundlinje i disse forhandlinger. Der står i samlenotatet, at vi ikke

kender de andre medlemsstaters holdning, men vi må da kende den danske

regerings holdning.

Der bliver sagt, at det skal være en meget minimal aftale, at borgere i USA og

EU skal behandles på lige fod, at der skal være proportionalitet, og at de op-

lysninger, der bliver givet, ikke må kunne misbruges. Men han syntes, han

manglede svar på, hvor grænsen ligger for Danmark.

Formanden

efterlyste svar på sine spørgsmål.

Hun ville gerne vide, om vi kan ændre på en aftale, hvis den først er indgået.

Justitsministeren

svarede Pia Adelsteen og formanden, at vi godt kan sige nej til

den færdige aftale, men vi kan blive stemt ned, hvis de fleste andre lande siger ja.

Justitsministeren svarede Meta Fuglsang, at hvis hjemmelsgrundlaget er in-

den for det retlige område, så har vi et forbehold, men hvis hjemmelsgrundla-

get er et andet, så er det ikke sikkert. Det er endnu ikke afklaret, hvad hjem-

melsgrundlaget vil blive. Han ville gætte på, at det ville være omfattet af vores

retlige forbehold, men han kunne ikke vide det på nuværende tidspunkt.

Justitsministeren svarede Lone Dybkjær, at aftalen ikke er relevant i forbindel-

se med ambassadeovervågningen, idet der ikke er tale om udveksling af op-

lysninger.

Han sagde til Per Clausen, at der før overgivelse af oplysninger til tredjelande

kræves samtykke fra overførselslandet, tredjelandet skal have et passende

databeskyttelsesniveau, og den registrerede skal så vidt muligt underrettes

om videregivelsen.

Justitsministeren syntes, han havde redegjort meget godt for de forventninger,

man havde til Kommissionens forhandlingsmandat. Han gentog det, han hav-

de sagt om, hvad en aftale skal indeholde. På den baggrund syntes han, vi fra

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

11. Europaudvalgsmøde 27/11-09

FORTROLIGT

dansk side skal deltage i forhandlingerne, idet det er vigtigt at få en generel

aftale mellem USA og Europa, som vi kan have glæde af i fremtidige drøftel-

ser om konkrete aftaler.

Han havde redegjort for, hvorfor han havde ment, at der var et godt grundlag

for at bede om et forhandlingsoplæg, men han havde ikke lyst til at lægge

pres på, når vi er kommet i en situation, hvor han ikke behøver et forhand-

lingsoplæg, fordi sagen kun kommer til politisk drøftelse.

ÆF

Derfor trak han forhandlingsoplægget tilbage. Så kunne han vende tilbage

inden næste rådsmøde, idet man så ville vide noget mere.

Lone Dybkjær

syntes, justitsministeren skulle nævne i drøftelserne, hvilke mini-

mumskrav vi har, f.eks. vedrørende videregivelse af oplysninger til tredjelande.

Hun var med på, at det med ambassaden ikke kræver udveksling af oplysninger,

men det går vel begge veje, så kan vi få oplysning fra amerikanerne om dem, de

har overvåget.

Meta Fuglsang

konstaterede, at justitsministeren havde trukket sit forhandlings-

oplæg, men hun ville gerne vide, hvad han ville gå ned og slås for i den politiske

drøftelse.

Kim Mortensen

syntes, det var den rigtige løsning, at justitsministeren trak sit

forhandlingsoplæg på nuværende tidspunkt, idet det er bedst, at det er et bredt

flertal i Folketinget, der står bag regeringens holdning.

Justitsministeren

mindede om, at han startede mødet med at sige, at der lige

var sket det, at der ikke var behov for noget mandat i dag, men at han bad om det

alligevel. Han ville ligesom Kim Mortensen hellere have, at der stod et bredt flertal

bag ham, og derfor havde han udsat at søge om forhandlingsoplæg.

Han ville lægge vægt på, at formålet med dataudvekslingen skal stå klar. Derefter

gentog justitsministeren det, han havde sagt i sin indledning. Han tilføjede, at der

var enighed om, at der skal være mulighed for domstolsprøvelse.

Han gentog over for Lone Dybkjær, at han ikke mente, aftalen ville være relevant i

forbindelse med ambassadeovervågningen, som drejer sig om retten til at regi-

strere nogle oplysninger.

Formanden

konstaterede, at justitsministeren havde udskudt forelæggelse af

forhandlingsoplæg.