PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2010-11 (1. samling)
EUU Alm.del Bilag 107
Offentligt

Notat

28. november 2010

Låneprogram til Irland – ydelsen af et EU-lånebidrag gennem den

europæiske mekanisme for finansiel stabilisering (European Fi-

nancial Stabilization Mechanism - EFSM)

Resumé

EU ventes gennem lånemekanismen EFSM at yde et lånebidrag til et samlet låneprogram til

Irland i størrelsesordenen 85 mia. euro. EFSM’s lånebidrag ventes at ville udgøre 22,5 mia.

euro. Det samlede låneprogram vil derudover være finansieret af IMF, eurolandene og bilaterale

lån fra Danmark, UK og Sverige, udover interne irske ressourcer. Låneprogrammet ventes at

indeholde en række konditionaliteter, i lighed med andre internationale låneprogrammer til EU-

lande. For Irlands vedkommende ventes en del af låneprogrammet skulle gå til tiltag, der skal

sikre yderligere rekapitaliseringer og omstruktureringer i den irske banksektor, herunder afvik-

lingen af ikke-levedygtige banker. De præcise konditionaliteter samt detaljerne omkring forrent-

ning, udbetalings- og tilbagebetalingsprofil o.l. er ikke endeligt fastlagt.

Der er sent lørdag den 27. november 2010 indkaldt til uformelt møde for finansministrene fra

eurolandene, UK, Sverige og Danmark søndag den 28. november 2010. Finansministrene ven-

tes på dette møde at træffe principiel beslutning om låneprogrammet til Irland.

Baggrund og indhold

Irland anmodede d. 21. november om låneassistance fra EU og IMF mhp. at gen-

oprette den finansielle sektor, sikre den finansielle stabilitet og understøtte de of-

fentlige finanser. Det samlede lånebehov forventes at ligge i størrelsesorden 85

mia. euro, der forventes finansieret via IMF, eurolandenes lånefacilitet (EFSF),

EU27-faciliten (EFSM) og bilaterale lån fra Danmark, UK og Sverige. Irland vil

selv bidrage til programmet ved hjælp af den overskydende likviditet, som Irland

aktuelt har til rådighed fra tidligere statsobligationsudstedelser, i størrelsesordenen

ca. 17,5 mia. euro.

EU’s mekanisme for finansiel stabilisering (EFSM) ventes at bidrage til program-

met med 22,5 mia. euro.

Der vil formentlig være tale om en model, hvorefter 50 mia. euro skal anvendes til

at dække den irske stats finansieringsbehov i to år, og 35 mia. euro stilles til rådig-

hed for yderligere kapitalindskud o.l. i irske banker, som fortsat er svækkede.

Forventet sammensætning af finansieringen

Der forventes en fordeling, hvor IMF bidrager med omkring en tredjedel, mens

de sidste to tredjedele vil skulle fordeles mellem EFSF, EFSM og de bilaterale

bidrag. Irlands egen overskydende likviditet ventes at bidrage til programmet med

ca. 17,5 mia. euro.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Den forventede fordeling af finansieringsbidragene er angivet i tabel 1:

Tabel 1

Fordeling af bidrag til samlet låneprogram

Forventet samlet programbeløb

Irlands overskydende likviditet

Eksternt lånebehov:

IMF’s andel, 1/3 af lånebehovet ekskl. Irlands likviditet

EU27-facilitet (EFSM), 1/3 af lånebehovet ekskl. Irlands likviditet

Eurozone-facilitet (EFSF), forholdsmæssig andel af tilbageværende 1/3

Bilaterale lånebilag fra DK, UK og SE, do.

- heraf dansk bilateralt lånebidrag

85 mia. EUR

17,5 mia. EUR

67,5 mia. EUR

22,5 mia. EUR

17,7 mia. EUR

4,8 mia. EUR

0,4 mia. EUR

Denne model opererer med, at finansieringsbehovet, efter fraregning af Irlands

overskydende likviditet, fordeles med 1/3 (22,5 mia. euro) fra IMF og 1/3 (22,5

mia. euro) fra EU27-faciliteten (EFSM.) samt 1/3 fra summen af lån fra dels euro-

landene og dels lån fra Danmark, Sverige og UK.

Den sidste 1/3 fordeles mellem de bilaterale långivere og eurolandene forholds-

mæssigt efter den fordelingsnøgle, der benyttes i ECB. Eurolandenes bidrag sker

gennem eurozonefaciliteten EFSF. De bilaterale långivere yder efter denne nøgle

lån for i alt 4,8 mia. euro, mens eurolandene gennem EFSF yder lån for i alt 17,7

mia. euro, i alt 22,5 mia. euro. Efter denne model vil de tre bilaterale långivere

Danmark, UK og Sverige således hver især yde forholdsvise bidrag, der er propor-

tionale med de enkelte eurolandes forholdsvise bidrag gennem EFSF.

Danmarks andel af lånepakken

For Danmarks vedkommende indebærer ovenstående model et bilateralt lån på

ca. 0,4 mia. euro svarende til i størrelsesordenen 3 mia. kr. Sverige ville ifølge den-

ne model skulle yde bilateralt lån for ca. 0,6 mia. euro, mens UK’s bilaterale lån

ville være ca. 3,8 mia. euro.

På linje med alle andre EU-lande deltager Danmark proportionalt i EU-faciliteten

EFSM med en andel svarende til andelen af EU-budgettet, dvs. ca. 3,7 mia. kr. i

det konkrete låneprogram til Irland, hvor EFSM’s tredjedel af det eksterne finan-

sieringsbidrag svarer til 22,5 mia. euro. Det indebærer imidlertid ikke, at Danmark

i forbindelse med lånepakken til Irland konkret skal stille midler til rådighed for

EFSM. EFSM’s finansiering tilvejebringes ved, at Kommissionen med sikkerhed i

EU-budgettet, optager lån på markedet, som genudlånes til Irland. Danmark vil

først skulle stille midler til rådighed for EFSM i en situation, hvor Irlands lån fra

EFSM ikke tilbagebetales, når disse forfalder i fremtiden, og hvis Kommissionen i

denne situation finder det nødvendigt at trække forholdsmæssigt på medlemslan-

dene for den manglende tilbagebetaling.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Derudover yder Danmark også indirekte støtte til lånepakken gennem sit medlem-

skab af IMF. Heller ikke dette indebærer, at Danmark i forbindelse med lånepak-

ken til Irland konkret skal stille midler til rådighed for IMF svarende hertil. Dan-

mark vil først skulle dække sin andel i en situation, hvor IMF’s lån til Irland ikke

tilbagebetales, når disse forfalder i fremtiden, og hvis IMF i denne situation finder

det nødvendigt at trække forholdsmæssigt på medlemslandene for den manglende

tilbagebetaling. I et sådant scenarium, vil Danmarks andel af IMF’s lån i forbindel-

se med det irske låneprogram være ca. 1,3 mia. kr. (ud fra Danmarks IMF-kvote).

IMF råder dog bl.a over betydelige reserver, der i første omgang vil kunne dække

udlån, der ikke forfalder som aftalt.

Forrentning og timing

Den præcise forrentning og timing af låneprogrammet til Irland er ikke fastlagt,

men forventes overordnet at følge IMF-vilkår.

Forrentning

For så vidt angår bidragene fra EFSF og EFSM arbejdes indtil videre med en ren-

te til Irland baseret på en markedsreferencerente (f.eks. en interbankrente) i euro-

området med et nærmere specificeret tillæg samt gebyrer. Renten er efter det fore-

løbigt oplyste fastsat således, at den vil være i samme størrelsesorden som IMF’s

forrentning, som er sammensat af en række tillæg og gebyrer ovenpå SDR-renten.

Renten for eurolandenes lån til Grækenland var ligeledes IMF-konformt og lå

efter det oplyste i størrelsesordenen ca. 5 pct.

En forretning for Danmarks bilaterale lån på omtrent samme niveau, kan sam-

menlignes med den relevante finansieringsomkostning for den danske stat, som

aktuelt skønnes at være i størrelsesordenen 2-3 pct. bl.a. afhængigt af, med hvilken

løbetid og i hvilken valuta, man ønsker at finansiere sig.

Udbetalingsrækkefølge og prioritet vedr. tilbagebetaling af lån

Det er en mulighed, at de bilaterale lån vil kunne udbetales parallelt med de øvrige

finansieringsbidrag, eller evt. falde efter udbetalingen af de øvrige finansieringsbi-

drag.

Det ventes, at IMF’s lånebidrag i overensstemmelse med normal praksis vil have

højeste prioritet i forhold til øvrige kreditorer, i en situation, hvor låntageren ikke

ville kunne tilbagebetale hele sin gæld. Det ventes ligeledes, at bidraget via EFSM

vil kunne få en tilsvarende prioritet som IMF. Det forventes, at de bilaterale lån

vil have samme prioritet som lånene fra eurolandenes bidrag gennem EFSF.

Låneprogrammets løbetid

I lyset af ubalancerne i den irske økonomi samt behovet for en større omstruktu-

rering, forventes en spredning af tilbagebetalingsbyrden over flere år. Det overve-

jes at tilrettelægge det irske låneprogram inden for en ramme, hvor lånet udbetales

over en periode på 3-4 år, og tilbagebetales i en periode, der starter kort efter sid-

ste udbetaling og slutter 10 år efter første udbetaling.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forventede betingelser (konditionaliteter) knyttet til låneprogrammet

Låneprogrammet ventes efter normal praksis at forudsætte, at der fastsættes nær-

mere økonomisk-politiske og øvrige betingelser, der skal sikre en holdbar økono-

misk og finansiel udvikling i Irland og bidrage til at genoprette den irske stats ad-

gang til at finansiere sig på almindelige markedsvilkår. Der vil være tale om en

koordinering af disse konditionaliteter mellem de forskellige bidragydere til pro-

grammet, herunder IMF, EU, eurolandene og de bilaterale donorer. De nærmere

konditionaliteter er endnu ikke fastlagt i detaljer, men ventes bl.a. at berøre føl-

gende temaer:

Den finansielle sektor

Det forventes, at låneprogrammet til Irland vil være betinget af gennemførelsen af

yderligere tiltag i den finansielle sektor for at sikre finansiel stabilitet. Irland har

over de seneste to år gennemført betydelige rekapitaliseringer af de største irske

banker. Det forventes, at en del af låneprogrammet skal anvendes til at rekapitali-

sere de levedygtige banker og at der også vil blive tale om, at ikke-levedygtige

banker afvikles. Desuden er Irland ved at gennemføre en proces, hvor dårlige lån

knyttet til især ejendomshandel og byggeri fjernes fra bankernes balance, og flyttes

over i et afviklingsselskab, med det formål at fremskynde afskrivning af tab og en

realistisk værdiansættelse af bankernes udlånsporteføljer. Det ventes at lånepro-

grammets betingelser vil bygge videre på de hidtidige tiltag, herunder nedbringelse

af bankernes balancer samt omstruktureringer i banksektoren og de enkelte ban-

ker for at understøtte en mere robust og levedygtig finansiel sektor. Det ventes at

være en grundlæggende præmis, at de konkrete tiltag vil være i overensstemmelse

med EU’s statsstøtteregler og de retningslinjer herfor, som er blevet opstillet for

offentlige interventioner i den finansielle sektor som led i den aktuelle finansielle

krise.

Låneprogrammet ventes at stille 35 mia. euro til rådighed for sådanne tiltag i den

finansielle sektor, inkl. Irlands overskydende likviditet på ca. 17,5 mia. euro.

Finanspolitikken

For så vidt angår finanspolitikken er Irland på baggrund af et offentligt underskud

på 14,3 pct. af BNP i 2009 omfattet af en EU-henstilling fra december 2009 vedr.

nedbringelsen af et uforholdsmæssigt stort offentligt underskud. Henstillingen

indebærer, at Irland skal gennemføre en strukturel stramning af finanspolitikken

på gennemsnitligt mindst 2 pct. af BNP om året i perioden fra 2010 til 2014. Ir-

land gennemførte i budgettet for 2010 en sparepakke på 2,5 pct. af BNP med

betydelige reduktioner i offentlige lønninger, offentligt forbrug, social velfærd og

offentlige investeringer.

Henstillingen til Irland indebærer, at Irland skal bringe det offentlige underskud

ned under 3 pct. af BNP i 2014. I lyset af den alvorlige situation ventes denne frist

forlænget til 2015.

Den irske regering har fremlagt en genopretningsplan, der indebærer yderligere

finanspolitisk konsolidering på 15 mia. euro i perioden 2011-2014, svarende til 10

pct. af BNP, fordelt på udgiftsreduktioner på 10 mia. euro og øgede indtægter på

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

5 mia. euro. Konsolideringen planlægges bl.a. gennem moms- og indkomstskatte-

forhøjelser, og øvrige tiltag på både indtægts- og udgiftssiden. Planen indeholder

en ”frontloading” af konsolideringen med omkring 6 mia. euro i 2011, svarende til

ca. 4 pct. af BNP. Det ventes, at låneprogrammet til Irland som minimum vil være

betinget af en finanspolitisk konsolidering i denne størrelsesorden, og at den plan-

lagte konsolidering konkretiseres yderligere og implementeres effektivt.

Den irske regerings genopretningsplan indeholder desuden initiativer for at øge

konkurrencen, og initiativer vedr. reform af social- og arbejdsmarkedspolitikken

o.l., for at øge beskæftigelse og vækst.

Hjemmelsgrundlag

EFSM’s lån til Irland som del af det samlede låneprogram er hjemlet i forordnin-

gen, der etablerer EFSM, vedtaget den 9.-10. maj 2010.

Ifølge forordningen træffer Rådet på forslag fra Kommissionen og på baggrund af

et samlet program for økonomisk genopretning i det pågældende medlemsland

udarbejdet under inddragelse af Kommissionen og ECB, beslutning med kvalifi-

ceret flertal om ydelsen af lånet, de økonomisk-politisk betingelser for lånet, samt

løbetiden og de øvrige betingelser for lånet eller kreditfaciliteten.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke konsulteres om udbetalinger under EFSM, men skal

efterfølgende orienteres om låneprogrammet.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant.

Statsfinansielle konsekvenser

Danmark deltager i EU-faciliteten EFSM, svarende til Danmarks andel af EU-

budgettet. Det svarer til ca. 3,7 mia. kr. i det konkrete låneprogram til Irland efter

den ventede fordeling af finansieringen, der indebærer, at EFSM yder lån for 22,5

mia. euro.

Det indebærer imidlertid ikke, at Danmark i forbindelse med lånepakken til Irland

konkret skal stille midler til rådighed for EFSM. EFSM’s finansiering tilvejebrin-

ges ved, at Kommissionen med sikkerhed i EU-budgettet, optager lån på marke-

det, som genudlånes til Irland. Danmark vil først skulle stille midler til rådighed

for EFSM i en situation, hvor Irlands lån fra EFSM ikke tilbagebetales, når disse

forfalder i fremtiden, og hvis Kommissionen i denne situation finder det nødven-

digt at trække forholdsmæssigt på EU-landene for den manglende tilbagebetaling.

Derudover vil Danmarks bilaterale lån til Irland kunne have statsfinansielle kon-

sekvenser i en situation, hvor Irlands lån ikke tilbagebetales.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Ydelsen af lånet til Irland, herunder bidraget fra EFSM, vurderes at have positive

samfundsøkonomiske konsekvenser gennem en understøttelse af den finansielle

stabilitet i EU.

Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen om et låneprogram for Irland med bidrag fra EU-lånemekanismen EFSM

har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Holdning

Foreløbig dansk holdning

Regeringen støtter ydelsen af et EFSM-lån til Irland, der ventes at udgøre i størrel-

sesordenen 22,5 mia. euro, som led i et samlet låneprogram medfinansieret af IMF

og bilaterale lån fra eurolandene gennem disses lånefacilitet (EFSF) samt fra

Danmark, UK og Sverige.

Regeringen støtter det overordnede ventede indhold af låneprogrammet. Regerin-

gen lægger i den videre konkretisering og fastlæggelse af låneprogrammet vægt på,

at programmet understøtter en tilpas hurtig og ambitiøs udvikling mod en holdbar

økonomisk politik for Irland, særligt en styrkelse af de irske offentlige finanser.

Andre landes holdning

Der ventes generel opbakning til ydelsen af et EFSM-lån til Irland, der ventes at

udgøre i størrelsesordenen 22,5 mia. euro, som led i et samlet låneprogram.