Lov om næring (næringsloven)

§ 1.

Loven gælder selvstændig næringsvirksomhed ved detailsalg af varer fra etudsalgssted.Stk. 2.Næringsdrivende, jf. stk. 1, skal have et opslag med virksomhedens cvr-nr.samt indehaverens navn og adresse på et sted, der er iøjnefaldende for kunderne.Hvis en næringsdrivende ikke har et cvr-nr., anføres alene navn og adresse.Stk. 3.Ved salg på markeder, udstillinger og messer skal arrangøren senest vedstarten have udarbejdet en liste med navn, adresse og cvr-nr. på deltagerne. Listenskal forefindes på markedet, udstillingen eller messen og udleveres på forlangende framyndigheder eller rettighedshavere. Hvis en deltager ikke har et cvr-nr., anføres alenenavn og adresse.

§ 2.

Tobaksvarer, drikkevarer med 2,8 pct. alkohol og derover, mineralvand m.v.samt chokolade- og sukkervarer må kun sælges fra udsalgssteder, hvorfra der foregårsalg mindst en gang om ugen i en sammenhængende periode på mindst 4 måneder.Dette gælder dog ikke ved salg af disse varer i forbindelse med afholdelse afmarkeder, udstillinger, messer, dyrskuer, torvehandel o.lign.

§ 3.

Skat fører tilsyn med overholdelse af bestemmelsen i § 2, og har, hvis detskønnes nødvendigt, til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse adgangtil at udøve tilsynet i de lokaler, køretøjer m.v., hvorfra varesalget foregår.Stk. 2.Indehaveren og de personer, der er beskæftiget hos denne, skal ydemyndighederne fornøden vejledning og hjælp ved foretagelsen af tilsyn efter stk. 1.

§ 4.

Skat kan under iagttagelse af reglerne i retsplejelovens kapitel 74 foretagebeslaglæggelse i forbindelse med tilsyn efter § 3.

§ 5.

Overtrædelse af § 1, stk. 2 og 3, og § 2, 1. pkt., straffes med bøde.Stk. 2.Under skærpende omstændigheder eller i gentagelsestilfælde kan straffen forovertrædelse af § 1, stk. 3, og § 2, 1. pkt., stige til fængsel indtil 4 måneder.Stk. 3.Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efterreglerne i straffelovens 5. kapitel.

§ 6.

Loven træder i kraft den 1. januar 2012.Stk. 2.samtidig ophæves næringslov nr. 185 af 25. marts 1988 med senereændringer.

§ 7.

I lov nr. 606 af 24. juni 2005 om detailsalg fra butikker m.v., som senest ændretved lov nr. 543 af 26. maj 2010, foretages følgende ændringer:

Bemærkninger til lovforslagetAlmindelige bemærkninger1. Indledning2. Baggrund2.1 Liberalisering af omførselsreglerne i 20072.2 Overvejelser om omførselssalg2.3 Behov for ophævelse af reglerne om salg fra fast forretningssted2.4 Regelforenkling3. Lovforslagets indhold4. Økonomiske og administrative konsekvenser for stat, regioner og kommuner5. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet6. Administrative konsekvenser for erhvervslivet7. Administrative konsekvenser for borgerne8. Miljømæssige konsekvenser9. Forholdet til EU-retten10. Hørte myndigheder og organisationer11. Sammenfattende skema1. IndledningFormålet med lovforslaget er at skabe mulighed for udvikling af nye, innovativeforretningskoncepter, så bl.a. iværksættere får bedre mulighed for at afsætte deresvarer. Nye, mere fleksible rammer vil kunne medvirke til at øge konkurrencen blandtde erhvervsdrivende til glæde for forbrugerne og vil i sidste ende være til gavn forproduktiviteten. Det foreslås derfor, at reglerne i næringsloven om, at salg af varerskal ske fra fast forretningssted, ophæves, således at et krav herom kun opretholdesfor ganske få varegrupper.For at sikre forbrugerbeskyttelsen foreslås det, at den handlende altid skal skiltetydeligt både med indehaverens cvr-nr., navn og adresse. Forbrugerne vil såledeskunne rette en eventuel reklamation til indehaveren.Ifølge gældende ret må varer som udgangspunkt kun afsættes fra fast forretningssted,dvs. typisk en butik. Fast forretningssted defineres i næringsloven som ”varigeudsalgssteder”, hvilket ifølge Erhvervs- og Selskabsstyrelsens langvarige praksis vilsige udsalgssteder, hvorfra salg sker mindst én gang om ugen i en samlet periode påmindst fire måneder.Med forslaget om at ophæve kravet om, at salg som udgangspunkt skal foregå fra fastforretningssted, vil en række populære arrangementer, som allerede i dag i et vist2

omfang finder sted, kunne foregå inden for næringslovens rammer. En ophævelse vilsåledes understøtte iværksætteri ved blandt andet at muliggøre lagersalg, hvor salg afforskellige varegrupper foregår fra forretningssteder, der ikke lever op til dengældende lovs krav om at være ”varige udsalgssteder”.Tilsvarende vil en ophævelse af kravet gøre det muligt, at der sker salg af sportstøj ogsportsudstyr ved sportsstævner, ligesom f.eks. salg af bøger og hobbyartikler fra envogn vil blive muliggjort.Endvidere åbnes der for de såkaldte ”home-parties”, dvs. arrangementer medfremvisning og efterfølgende salg af bestemte varer, hvor fremvisning eller salgforegår under private former f.eks. i private hjem, på plejehjem el.lign., typisk for enbegrænset kreds af mennesker.De særlige omførselsregler fra 2007, som liberaliserede de dagligvarer, som kansælges eksempelvis fra vogne, bliver overflødige, da et sådant salg vil kunne ske efterlovforslaget. Det særlige ”omførselsregister”, som blev indført med liberaliseringen,kan således også nedlægges.For ganske få varegruppers vedkommende opretholdes dog et krav om, at salg somudgangspunkt kun må ske fra udsalgssteder, hvorfra der foregår salg mindst en gangom ugen i en sammenhængende periode på mindst 4 måneder. Det drejer sig omtobak, drikkevarer med 2,8 pct. alkohol og derover, mineralvand m.v. samt chokolade-og sukkervarer.Samtidig foretages der en regelsanering af næringsloven, idet en rækkebestemmelser, som er selvstændigt reguleret i anden lovgivning, eller som falder udenfor næringslovens anvendelsesområde, udgår af næringsloven.Da butiksbegrebet i lov om detailsalg fra butikker (lukkeloven) hidtil har hvilet pånæringslovens bestemmelser om fast forretningssted, foretages enkelte tekniskeændringer i lukkeloven, der skal sikre, at det salg, der efter forslaget bliver lovliggjort,også vil være omfattet af lukketidsreglerne.2. Baggrund2.1 Liberalisering af omførselsreglerne i 2007Ved lovændringen i 2007 skete der en liberalisering af de varer, der kan sælges udenfor fast forretningssted, dvs. ved omførsel f.eks. fra en bil, der kører rundt og holderforskellige steder og sælger varer. Liberaliseringen vedrørte i første omgang alenedagligvarer, dvs. varer, der forbruges, samtidig med at de bruges. Som eksempelherpå kan nævnes tandpasta, vaskepulver, kosmetik og fødevarer. Visse varer blevdog af kontrol-, sundheds- og sikkerhedsmæssige hensyn ikke omfattet afliberaliseringen. Det drejer sig om chokolade- og sukkervarer, mineralvand,drikkevarer med 2,8 pct. alkohol og derover, tobaksvarer samt fyrværkeri.Ved omførsel forstås, at varerne ikke sælges fra et fast forretningssted, men derimodfra et midlertidigt udsalgssted. Det kan være en omkringkørende varevogn, som detkendes fra forretningskonceptet Hjem-Is, men det kan også være salg fra en bod elleret lejet lokale for en kortere periode. For at der er tale om omførsel, skal der fravognen eller boden/lokalet ske et salg på stedet eller i det mindste optages enbestilling.

Det var vurderingen, at forbrugernes behov i høj grad ville være dækket med denudvidede adgang til omførsel af dagligvarer. Der blev dog indsat en revisionsklausul,så der senere på baggrund af indvundne erfaringer kunne tages stilling til, om derskulle ske en yderligere liberalisering.Nye koncepter, som f.eks. lagersalg af få dages varighed, har vundet større og størreindpas, selvom de er i strid med den gældende næringslovs bestemmelser om, at salgaf varer skal ske fra fast forretningssted. Udviklingen har således skabt behov forbedre rammer for nye, innovative forretningskoncepter.2.2 Overvejelser om omførselssalgLiberaliseringen af omførselsreglerne i 2007 er blevet godt modtaget af en rækkeiværksættere, som blandt andet er påbegyndt salg af kaffe, is, suppe, vand på flaske,frugt o.lign. fra vogne, som køres rundt på gader og pladser, hvor der kommer mangemennesker. I København har det imidlertid givet anledning til en stor koncentration afsådanne salgsvogne, der har været til gene for den kørende og gående trafik. Der harderfor fra kommunalt hold været fremsat ønske om at kunne hindre eller begrænsesådanne situationer.Forholdet er imidlertid allerede reguleret i vejlovens § 102, stk. 1, der indeholder enbestemmelse, hvorefter det til en offentlig vej tilhørende areal ikke må anvendes tilvarig eller midlertidig anbringelse af bl.a. boder eller lignende uden vejbestyrelsenstilladelse.Privatvejlovens § 49, stk. 1, indeholder en tilsvarende bestemmelse for private veje.Ifølge Vejdirektoratets praksis omfatter ”boder”: ”mobile boder, herunder håndvogne tilgadehandel med frugt, pølsevogne med hjul, cykler med påmonteret fryser o.lign.”(skr. 2008-05-28).Ifølge Vejdirektoratet giver den omtalte hjemmel kommunalbestyrelsen mulighed for atnægte eller begrænse en tilladelse til omførsel, hvis det skønnes nødvendigt.Kommunalbestyrelsen skal i den forbindelse varetage trafikale og vejtekniske hensynog kan desuden samtidig varetage andre anerkendte, almene hensyn, f.eks.miljømæssige eller ordensmæssige hensyn.På denne baggrund er det vurderingen, at kommunalbestyrelsen allerede har denfornødne hjemmel til at gribe ind i situationer, hvor omførslen er til gene for denoffentlige ro og orden.2.3 Overvejelser om ophævelse af reglerne om salg fra fast forretningsstedAf næringslovskommissionens betænkning nr. 360 fra 1964 fremgår det bl.a., atbaggrunden for at fastholde kravet om ”fast forretningssted” er at tilsigte, ”at afsætningi almindelighed ikke vil kunne foregå fra f.eks. hotelværelser, idet sådanne ikke vilkunne anses for at være ”varige” udsalgssteder”.Allerede i Rapport fra Industriministeriets Fremtidssikringsudvalg fra december 1988(Baobabrapporten) blev det foreslået, at næringsloven, herunder kravet om fastforretningssted blev ophævet. Begrundelsen var, at ”Med EF’s indre marked samt denudvidede adgang til postordreservice, især fra udlandet, synes kravet i næringslovenom fast forretningssted at have overlevet sig selv.”

I 1998 afgav Turnuspanelet, som bl.a. bestod af repræsentanter for nogle erhverv ogorganisationer, en rapport om regelforenkling på Erhvervs- og Selskabsstyrelsensområde. I rapporten siges det bl.a., at næringsloven er forældet og med fordel kandereguleres. Mere specifikt peges der på, at kræmmermarkeder bør decentraliseres.Endvidere var det panelets opfattelse, at næringsloven så vidt muligt børsammenlægges med butikstidsloven (lukkeloven).Også Butiksstrukturkommissionen anbefalede i sin rapport i1998, at næringslovenblev ændret bl.a. således, at der blev skabt større mulighed for at drive rullendeforretning.Tanken om at liberalisere næringslovens regler er således ikke ny, men behovet erblevet intensiveret, og da regeringen ønsker at støtte iværksætteri og innovation, erdet derfor regeringens holdning, at tiden nu er løbet fra en bestemmelse om fastforretningssted. Bestemmelsen synes ude af trit med den udvikling, der er sket på enrække områder med udvikling af nye forretningskoncepter. Hertil kommer, at deforbrugerpolitiske hensyn varetages af anden lovgivning.I takt med samfundsudviklingen er der dukket nye koncepter op, som forbrugerne ogvirksomhederne har taget til sig. Det drejer sig f.eks. om de såkaldte lagersalg, hvorsalg af forskellige varegrupper foregår fra forretningssteder, der ikke lever op til dengældende lovs krav om at være ”varige udsalgssteder”. Der kan f.eks. være tale omsalg i 14 dage fra tomme butikslokaler eller salg i 2-3 dage fra en ellers tom lagerhal.Efter praksis skal sælgeren imidlertid have til hensigt at sælge varerne i mindst 4måneder for at leve op til kravet om ”varigt udsalgssted”.Tilsvarende har der i en række år eksisteret koncepter - ”home-parties” - hvor varerfremvises og tilbydes til salg under private former for en gruppe mennesker medtilknytning til hinanden. Det kan foregå i private hjem, på plejehjem, institutioner,arbejdspladser el.lign. Fælles for disse koncepter er, at de kun vanskeligt kan rummesinden for de eksisterende rammer i næringsloven.Næringslovens regler om, at varer som udgangspunkt kun må afsættes fra fastforretningssted, er oprindeligt indført for at beskytte forbrugerne. Man antog, atforbrugerne ville have vanskeligere ved at reklamere over varer, der er købt fra enomkringkørende forretning, der holder et sted den ene dag og et andet sted dennæste dag eller fra lokaler, som kun holder åbent kort tid for salg.Forbrugerbeskyttelsen i form af f.eks. oplysningspligt, fortrydelsesret ogreklamationsret varetages i dag af andre love, bl.a. forbrugeraftaleloven og købeloven.Der vil dog i næringsloven blive fastsat krav om, at der altid skal skiltes tydeligt bådemed sælgerens cvr-nr., navn og adresse. Forbrugerne vil således kunne rette eneventuel reklamation til indehaveren.Begrebet fast forretningssted findes også i andre love. Med ophævelsen af kravet omfast forretningssted i næringsloven er der ikke tilsigtet en ændring af begrebet i disselove. Det gælder således også forbrugeraftalelovens regler herom. Den hidtidigeforståelse af begrebet ”fast forretningssted” i forbrugeraftaleloven vil således fortsatgælde i forhold til forbrugeraftalelovens regler.Da de forbrugermæssige hensyn således er varetaget, er det fundet hensigtsmæssigtat ophæve reglerne om fast forretningssted.5

Det bemærkes, at selvom begrebet fast forretningssted ophæves i næringsloven, kander fortsat være regler i anden lovgivning, der er til hinder for, at visse former for salgkan finde sted i et område. Det kan f.eks. være lokalplaner, der forhindrer dette,ligesom der kan være bestemmelser i planloven, der regulerer mulighederne fordetailsalg. Der henvises også til bemærkningerne i afsnit 2.2. om reguleringen ivejloven.2.4 RegelforenklingMed forslaget om, at lovens anvendelsesområde indskrænkes til kun at gældeselvstændig næringsvirksomhed med detailsalg af varer, bliver en række afnæringslovens bestemmelser overflødige og kan ophæves som et led i enregelforenkling. Andre regler er overflødige, fordi de allerede er reguleret i andenlovgivning.Det gældende krav om bopæl i Danmark foreslås ophævet som overflødigt. Borgere iet andet EU-land, i et EØS-land eller i et andet land, som EU har indgået aftale med,har hidtil været reguleret særskilt i loven. En sådan regulering er imidlertid overflødig,da det i dag allerede følger af traktatens bestemmelser herom. Et sådant krav findesda heller ikke i den nye selskabslov.Loven indeholder bestemmelser om, at personer, der er myndige eller efterværgemålsloven har fået tilladelse til på egen hånd at drive vedkommende næring,kan drive næringsvirksomhed. Tilsvarende gælder det, at et dødsbo, en ægtefælle,der sidder i uskiftet bo, et konkursbo eller en værge for en person, der er underværgemål med fratagelse af den retlige handleevne kan fortsætte virksomheden medhenblik på afvikling, afhændelse eller lignende. Disse regler foreslås ophævet, da derikke længere stilles særlige krav for at drive næring.Den gældende bestemmelse, hvorefter alle ansvarlige deltagere i interessentskaberog kommanditselskaber skal opfylde lovens betingelser for at drivenæringsvirksomhed, bliver med ophævelse af lovens almindelige betingelser ommyndighed, bopæl mv. overflødig.Der er, som det er tilfældet for personer, ikke behov for særlige regler for, at selskaberog filialer af udenlandske selskaber har ret til at drive næring.Bestemmelserne i lovens kapitel 3 om andre erhverv foreslås ophævet. Beskyttelsenaf betegnelserne ”grosserer” og ”mester” antages at være dækket afmarkedsføringslovens regler om urigtige eller vildledende oplysninger, der giverbeskyttelse for forbrugerne. Forståelsen af begrebet ”vognmandvirksomhed” i kapitel4 hører ikke hjemme i en næringslov, som fremover kun skal gælde fornæringsvirksomhed med salg af varer.Den hidtidige bestemmelse, om at offentlige institutioners næringsvirksomhed ikke eromfattet af loven, er ikke medtaget, da den er overflødig. Der er ikke grund til atundtage offentlige institutioner, som kun helt undtagelsesvist må foretage detailsalg afvarer. Der sker herved en ligestilling mellem offentlige og private virksomheder.3. Lovforslagets indholdFast forretningssted har siden lovens vedtagelse været defineret som et ”varigtudsalgssted”. Et varigt udsalgssted har i langvarig administrativ praksis været6

defineret som et udsalgssted, hvorfra der mindst én gang ugentligt foregår salg i ensamlet periode på mindst fire måneder. I takt med samfundsudviklingen er derimidlertid opstået en række populære arrangementer, som i et vist omfang afholdes istrid med næringslovens regler. Det drejer sig bl.a. om de såkaldte ”lagersalg” og”home-parties”.Det er regeringens holdning, at tiden er inde til at ophæve de strenge krav, der stillestil fast forretningssted for at understøtte iværksætteri og skabe mulighed for udviklingaf nye, innovative forretningskoncepter.Det foreslås derfor, at kravet om, at varer kun må afsættes fra fast forretningssted -hvorved menes varigt udsalgssted - ophæves. Ved ophævelsen af dette krav skabesder mulighed for, at lagersalg af f.eks. nogle dages varighed lovligt kan finde sted.Tilsvarende vil de såkaldte ”home-parties”, hvor varer fremvises og tilbydes til salgunder private former for en gruppe mennesker med tilknytning til hinanden, lovligtkunne afholdes. Det kan foregå i private hjem, på plejehjem, institutioner,arbejdspladser el.lign.Efter den gældende lov skal Erhvervs- og Selskabsstyrelsen give tilladelse til salg påudstillinger, kræmmermarkeder mv. Denne ordning har hidtil været nødvendig for veddisse arrangementer at undtage fra kravet om, at varer kun må sælges fra fastforretningssted. Da kravet om fast forretningssted foreslås ophævet, er der ikkelængere behov for, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen giver tilladelse til salg påudstillinger, kræmmermarkeder mv.Selv om der ikke længere skal tilladelse til salget fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen,kan der fortsat være tale om, at der skal indhentes en tilladelse fra andremyndigheder, f.eks. politi og kommune. Hvis der eksempelvis på et marked deltagerpersoner med bevilling til handel med brugte genstande, skal disse personer havetilladelse fra politiet.De særlige regler i næringsloven, som tillader salg ved torvehandel, på markeder ogdyrskuer, foreslås ligeledes ophævet, da de vil være overflødige som følge af forslagetom ophævelsen af kravet om fast forretningssted.Visse varer vil af kontrol- og sundhedsmæssige hensyn ikke blive omfattet afliberaliseringen. Salg af tobaksvarer, drikkevarer med 2,8 pct. alkohol og derover,mineralvand m.v. samt chokolade- og sukkervarer må også fremover kun afsættes fraudsalgssteder, hvorfra der foregår salg mindst en gang om ugen i en samlet periodepå mindst 4 måneder. Skats mulighed for tilsyn og beslaglæggelse opretholdes.Næringslovens regler om, at varer som udgangspunkt kun må afsættes fra fastforretningssted, er oprindeligt indført for at beskytte forbrugerne. Man antog, atforbrugerne ville have vanskeligere ved at reklamere over varer, der er købt fra enomkringkørende forretning, der holder et sted den ene dag og et andet sted dennæste dag eller fra lokaler, som kun holder åbent kort tid for salg.Oplysningskravet skærpes derfor, og det fastsættes som et krav i næringsloven, at deraltid skal skiltes tydeligt både med sælgerens cvr-nr., navn og adresse. Forbrugerenvil derved altid vide, hvem der er indehaver af et bestemt forretningssted, ogforbrugeren vil således kunne rette en eventuel reklamation til indehaveren.7

Endvidere skal der altid ved starten af et marked, en udstilling eller en messe væreudarbejdet og forefindes en liste med deltagernes navne og adresse samt cvr-nr., hviset sådant haves. Det er arrangørens ansvar, at listen findes. Listen skal påforlangende udleveres til myndigheder eller rettighedshavere, der herved får etredskab i bekæmpelsen af ulovligt salg af kopivarer.Begrebet fast forretningssted findes også i andre love. Med ophævelsen af kravet omfast forretningssted i næringsloven er ikke tilsigtet en ændring af begrebet i disse love.Det gælder således også forbrugeraftalelovens regler herom. Den hidtidige forståelseaf begrebet ”fast forretningssted” i forbrugeraftaleloven vil således fortsat gælde iforhold til forbrugeraftalelovens regler.Salg, som sker på steder, der ikke er varigt indrettet som udsalgssted (dvs. på steder,som ikke udgør et fast forretningssted), f.eks. et lagersalg af få dages varighed, vilsåledes fortsat være omfattet af de særlige regler i forbrugeraftalelovens kapitel 3 (omoplysningspligt) og kapitel 4 (om fortrydelsesret), medmindre der sker samtidigudveksling af varen og købesummen. Hvis en forbruger i den beskrevne situationsåledes f.eks. betaler for en vare, men ikke får denne med før dagen efter, vil denerhvervsdrivende være underlagt oplysningspligten, og forbrugeren vil havefortrydelsesret med hensyn til den købte vare. Det samme vil gøre sig gældende, hvorden erhvervsdrivende sælger varen til forbrugeren på kredit. Den erhvervsdrivendeskal i så fald på mødet med forbrugeren give tydelig skriftlig oplysning omfortrydelsesretten og om navn og adresse på den person eller virksomhed, over forhvem fortrydelsesretten kan udøves.Der foretages et par mindre, tekniske ændringer i lov om detailsalg fra butikker m.v.(lukkeloven), så det sikres, at det salg, der efter forslaget bliver lovliggjort, ligeledesbliver omfattet af lukketidsreglerne.Således sker der i lukkeloven en regulering af bestemmelserne om salg påudstillinger, markeder, messer mv. samt om salg ved torvehandel, der bliver undtagetfra lukketidsreglerne, således at dette salg vil kunne foregå som hidtil.4. Økonomiske og administrative konsekvenser for stat, regioner og kommunerLovforslaget får hverken økonomiske eller administrative konsekvenser for stat,regioner eller kommuner.5. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivetAfskaffelsen af kravet om fast forretningssted betyder, at flere varer kan afsættes frakortvarige lagersalg, boder, vogne o.lign. Det vil fremme iværksætteri samt innovativeforretningskoncepter. Samtidig styrkes konkurrencen mellem de forretningsdrivende tilgavn for forbrugeren.6. Administrative konsekvenser for erhvervslivetForenklingen af sagsgangen i forbindelse med markeder, messer mv. vil være til gavnfor erhvervslivet.Forslaget har været sendt til Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet iErhvervsRegulering (CKR) med henblik på en vurdering af, om forslaget skalforelægges Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspanel. CKR vurderer ikke,at forslaget indeholder administrative konsekvenser i et omfang, der berettiger, at8

lovforslaget bliver forelagt virksomhedspanelet. Forslaget bør derfor ikke forelæggesØkonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspanel.7. Administrative konsekvenser for borgerneLempelsen af kravene til fast forretningssted betyder, at borgerne får adgang til nye,innovative forretningskoncepter. Lovforslaget fremmer iværksætteri og giver mulighedfor salg af varer fra vogn til gavn for bl.a. udkantsområder. Det gøres enklere atafholde markeder, messer mv., idet der ikke længere skal søges tilladelse hosErhvervs- og Selskabsstyrelsen.8. Miljømæssige konsekvenserIngen.9. Forholdet til EU-rettenMed forslaget sker der reelt en ophævelse af begrebet ”fast forretningssted”.Lovforslaget vurderes derfor ikke at indeholde EU-retlige aspekter.10. Hørte myndigheder og organisationerForslaget har været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer:Advokatrådet, Arbejdsgiverforeningen Konditorer, Bager- og Konditormestre iDanmark, Bagere og chokolademagere, Benzinforhandlernes Fællesrepræsentation,Beskæftigelsesministeriet, Bryggeriforeningen, Coop Danmark A/S, Danmarks AktiveForbrugere, Danmarks Apotekerforening, Danmarks Fiskehandlere, DanmarksFotohandlerforening, Danmarks Optikerforening, Danmarks Restauranter og Caféer,Danmarks Sportshandlerforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Detail, DanskErhverv, Dansk Frisør og Kosmetikerforbund, Dansk Frisørmesterforening, DanskIndustri, Dansk Landbrug, Dansk Landbrugsrådgivning – Landscentret, DanskSupermarked A/S, Danske Advokater, Danske Cykelhandlere, Danske Guldsmede ogUrmagere, Danske Helsekostforretningers Brancheforening, DanskeHåndværksslagtere, Danske Regioner, Danske Slagtemestres Landsforening, DeSamvirkende Købmænd, Den Danske Boghandlerforening, Den DanskeDommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, DSB Detail A/S,Ejendomsforeningen Danmark, Energi- og Olieforum, Finansministeriet,Forbrugerrådet, Foreningen af Dagligvaregrossister, Foreningen af StatsautoriseredeRevisorer, Foreningen Danske Revisorer, Foreningen Registrerede Revisorer,Forsvarsministeriet, Frederiksberg Kommune, Helsebranchens Leverandørforening,HK, HK-Handel, HORESTA, Håndværksrådet, Indenrigs- og Socialministeriet,Justitsministeriet, Kirkeministeriet, Klima- og Energiministeriet, KommunernesLandsforening, Kulturministeriet, Københavns City Center, Københavns Kommune,Københavns Politi, Landbrugets Rådgivningscenter, Landdistrikternes Fællesråd,Landsforeningen af landsbysamfund, Landsorganisationen af DanmarksDetailfiskehandlere, Landsorganisationen i Danmark, Materialistforeningen,Miljøministeriet, Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, Ministeriet forFødevarer, Landbrug og Fiskeri, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, Ministerietfor Videnskab, Teknologi og Udvikling, Nærbutikkernes Landsforening,Ostehandlerforeningen Danmark, Politidirektøren i København,Politidirektørforeningen, Promaxx Ejendomsadministration John Madsen,Rigsadvokaten, Rigspolitichefen afdeling E, Skatteministeriet, Statsministeriet,Transportministeriet, Udenrigsministeriet, Undervisningsministeriet, Urmagernes ogOptikernes landssammenslutning, Visit Denmark.11. Sammenfattende skema9

Økonomiske ogIngenadministrativekonsekvenser for stat,regioner og kommunerØkonomiske konsekvenserAfskaffelsen af kravet omIngenfor erhvervslivetfast forretningsstedbetyder, at flere varer kanafsættes fra kortvarigelagersalg, boder, vogneo.lign. Det vil fremmeiværksætteri samtinnovativeforretningskoncepter.Samtidig styrkeskonkurrencen mellem deforretningsdrivende til gavnfor forbrugerenAdministrativeForenklingen afIngenkonsekvenser forsagsgangen i forbindelseerhvervslivetmed markeder, messermv. vil være til gavn forerhvervslivetAdministrativeLempelsen af kravene tilIngenkonsekvenser for borgernefast forretningsstedbetyder, at borgerne fåradgang til nye, innovativeforretningskoncepterMiljømæssigeIngenIngenkonsekvenserForholdet til EU-rettenMed forslaget sker der reelt en ophævelse af begrebet”fast forretningssted”. Lovforslaget vurderes derfor ikkeat indeholde EU-retlige aspekter

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelserTil § 1§ 1, stk.1,angiver det foreslåede anvendelsesområde for næringsloven. Som hidtilgælder loven for selvstændig næringsvirksomhed. Virksomhed i andens tjenestefalder således uden for loven. Ved næringsvirksomhed forstås virksomhed, somudføres for andre og er erhvervsmæssig. At virksomheden er erhvervsmæssig vil sige,at den direkte eller indirekte tilsigter en økonomisk fordel.I modsætning til den gældende næringslov foreslås det, at anvendelsesområdetbegrænses til detailsalg af varer. Engrossalg er således ikke omfattet af lovforslaget.Det samme gælder salg af tjenesteydelser, f.eks. salg af et telefonabonnement. Tilgengæld omfatter forslaget alle former for detailsalg, uanset om det sker fra et10

midlertidigt eller et fast udsalgssted, og uanset om det foretages fra en butik, en bodeller en vogn, der kører rundt fra sted til sted. Også salg på markeder, udstillinger,messer mv. er omfattet af lovens anvendelsesområde. Det samme gælderinternethandel og postordresalg.Lovens anvendelsesområde korresponderer derved med anvendelsesområdet i lovom detailsalg fra butikker m.v. (lukkeloven). For at sikre, at det salg, der efter forslagetnu tillades, skal omfattes af lukketidsreglerne i lukkeloven, foretages et par mindre,tekniske ændringer heri, se nærmere under bemærkningerne til § 7.Efter den gældende næringslov er det kun personer, der må omføre varer, dvs. sælgevarer fra et ikke-fast forretningssted (typisk fra en omkørende vogn eller en bod, derkun er der kortvarigt). Med afskaffelsen af begrebet fast forretningssted, hvorfra bådepersoner og selskaber har kunnet afsætte varer, sondres der ikke længere mellemsalg fra et længerevarende udsalgssted (butik) og salg ved omførsel. Der er derforikke længere grundlag for at bibeholde sondringen mellem personers og selskabersmulighed for salg af varer. Både personer og selskaber foreslås derfor omfattet af allelovens regler.Da kravet om, at detailsalg af varer kun må foregå fra fast forretningssted, foreslåsophævet, bliver en række nye former for salg umiddelbart lovlige. Det gælder for bl.a.lagersalg, privat salg (home-parties, salg i private hjem, på institutioner som f.eks.plejehjem, arbejdspladser o.lign.) samt salg på udstillinger, messer og markeder,shop-in-shop mv.Lagersalg vil efter forslaget kunne afholdes i overensstemmelse med næringslovensregler. Lagersalg afholdes ofte fra en hal, en tom butik el. lign., hvor en person eller envirksomhed lejer sig ind for en kortere periode med henblik på et hurtigt salg af et partivarer.Også de såkaldte ”home-parties”, hvor en gruppe mennesker får fremvist forskelligevarer med henblik på køb af varerne, bliver lovlige.Salg i private hjem, på institutioner som f.eks. plejehjem, arbejdspladser o.lign. bliverlovligt. Der kan f.eks. være tale om situationer, hvor en familie anmoder enforretningsdrivende om at komme i hjemmet og fremvise eksempler på varer medhenblik på salg til familien. Der vil typisk være tale om situationer, hvor der er behovfor at tage mål i forbindelse med f.eks. indkøb af tæpper eller gardiner, hvor det erafgørende, at farver og mål er nøje afpasset til hjemmet. Muligheden for salg i privatehjem vil samtidig kunne komme fx personer med dårlig mobilitet eller personer, derbor i udkantsområder med langt til forretningerne til gavn.Den forretningsdrivende må dog ikke henvende sig uanmodet, men kun komme efterudtrykkelig aftale med forbrugeren, jf. forbrugeraftaleloven (dørsalgsloven).Salg på udstillinger, messer og kræmmermarkeder har hidtil kun kunnet ske eftertilladelse fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, da der var tale om et salg, som ikke skerfra fast forretningssted. Da dette krav nu foreslås ophævet, kan salg på udstillinger,messer og kræmmermarkeder finde sted uden tilladelse fra Erhvervs- ogSelskabsstyrelsen. Salget vil som hidtil kunne foregå på helligdage, jf. forslagets § 7,der vedrører lukkeloven.

Stk. 2indeholder en skærpet oplysningspligt for den næringsdrivende, idet der nu skalskiltes tydeligt med såvel cvr-nr. som navn og adresse. Forbrugeren vil herved altidkunne rette en eventuel reklamation til indehaveren. Har den næringsdrivende ikkenoget cvr-nr. - f.eks. fordi den årlige omsætning ikke overstiger 50.000 kr. - skal derskiltes med navn og adresse på et sted, der er tydeligt for forbrugeren.Selvom kravet om, at salg kun må ske fra fast forretningssted, ophæves inæringsloven, vil den hidtidige forståelse af begrebet ”fast forretningssted” iforbrugeraftaleloven fortsat gælde i forhold til forbrugeraftalelovens regler.Salg, som sker på steder, der ikke er varigt indrettet som udsalgssted, f.eks. etlagersalg af få dages varighed, vil således fortsat være omfattet af de særlige regler iforbrugeraftalelovens kapitel 3 (om oplysningspligt) og kapitel 4 (om fortrydelsesret),medmindre der sker samtidig udveksling af varen og købesummen. Hvis en forbruger iden beskrevne situation således f.eks. betaler for en vare, men ikke får denne med førdagen efter, vil den erhvervsdrivende være underlagt oplysningspligten, ogforbrugeren vil have fortrydelsesret med hensyn til den købte vare. Det samme vilgøre sig gældende, hvor den erhvervsdrivende sælger varen til forbrugeren på kredit.Den erhvervsdrivende skal i så fald på mødet med forbrugeren give tydelig skriftligoplysning om fortrydelsesretten og om navn og adresse på den person ellervirksomhed, over for hvem fortrydelsesretten kan udøves.Bestemmelsen i forslagetsstk. 3fastslår en praksis, hvorefter tilladelser tilkræmmermarkeder kun blev givet på betingelse af, at der af arrangøren af etkræmmermarked, blev udarbejdet en liste med navn, adresse og cvr-nr. på alledeltagerne ved arrangementet. Listen, som på forlangende skal udleveres til bl.a.myndighederne, skal hjælpe myndighederne bl.a. i jagten på salg af kopivarer. Det erfundet hensigtsmæssigt at udvide kravet til også at omfatte messer og udstillinger.Til § 2Den foreslåede § 2 svarer i liberaliseret form til den gældende næringslovs § 12, stk.1, nr. 2, der undtog visse varer fra omførselsreglerne af kontrol- og sundhedsmæssigegrunde. Bestemmelsen stiller krav om, at salg af tobaksvarer, drikkevarer med 2,8 pct.Alkohol, mineralvand m.v. og derover samt chokolade- og sukkervarer kun måafsættes fra udsalgssteder, hvorfra der foregår salg mindst en gang om ugen i ensamlet periode på mindst 4 måneder. Skats mulighed for tilsyn og beslaglæggelseopretholdes, jf. §§ 3 og 4.For at sikre, at alt, hvad der lovligt kan foregå efter den gældende lov, også vil kunneforegå efter liberaliseringen, fritages i2. pkt.salg af disse varer ved afholdelse afmarkeder, udstillinger, messer, dyrskuer, torvehandel o.lign. Der er tale omarrangementer, der typisk er af kort varighed. Fritagelsen gælder således ogsåfestpladser, omrejsende tivolier o.lign. Hvis der i forbindelse med salg sker servering,vil restaurationslovens regler skulle overholdes.Til § 3§ 3 er en videreførelse af § 26 b i den gældende næringslov, som omhandler Skatsmuligheder for tilsyn i forbindelse med omførsel. Skat skal således kunne føre tilsynmed overholdelse af forslagets § 2, 1. pkt., hvorefter tobaksvarer, drikkevarer med 2,8pct. alkohol og derover, mineralvand m.v. samt chokolade- og sukkervarer kun måsælges fra udsalgssteder, hvorfra der foregår salg mindst en gang om ugen i ensammenhængende periode på mindst 4 måneder.12

Med forslaget istk. 1får Skat mulighed for også efter næringsloven at føre tilsyn mednæringsdrivende, som sælger sådanne varer.Efterstk. 2skal indehaveren eller de personer, der er beskæftiget hos denne, ydemyndighederne fornøden vejledning og hjælp i forbindelse med et tilsyn.Den personkreds, der kan føres tilsyn med, defineres således, at både den, der ejervarerne, og den, der har dem i besiddelse, er omfattet. En person skal således ikkekunne henvise til, at varerne ikke tilhører vedkommende, og derved undgå ansvar forforholdet.Det forudsættes, at myndigheden fører tilsynet under iagttagelse af reglerne iretssikkerhedsloven.Til § 4Forslagets § 4 viderefører § 26 c i den gældende næringslov, således at Skat iforbindelse med tilsyn har en mulighed for at beslaglægge varer efter reglerne iretsplejelovens kapitel 74.Hvis Skat i forbindelse med deres almindelige kontrol mv. støder på ulovligt salg aftobaksvarer, drikkevarer med 2,8 pct. alkohol og derover, mineralvand m.v. samtchokolade- og sukkervarer, vil det være uhensigtsmæssigt, hvis skat ikke kanbeslaglægge disse varer.Beslaglæggelse skal ske under hensyntagen til reglerne i retsplejelovens kapitel 74.Til § 5Det foreslås at strafbelægge overtrædelser af bestemmelsen i § 1, stk. 2, hvorefter derskal skiltes tydeligt med cvr-nr., navn og adresse over for forbrugeren, samt i skærpetgrad bestemmelsen i § 1, stk. 3, hvorefter der skal udarbejdes lister over deltagerne ide enkelte arrangementer. Herudover strafbelægges § 2, 1. pkt., der stiller krav om, atvisse varer kun må afsættes fra et udsalgssted, hvorfra der foregår salg mindst engang om ugen i en sammenhængende periode på mindst 4 måneder. Efter gældenderet er kravet om, at næringsdrivende, der har fast forretningssted, skal have etiøjnefaldende opslag med indehaverens navn, samt kravet om, at varer somudgangspunkt kun må afsættes fra fast forretningssted, også strafbelagt.Til § 6Lovens ikrafttræden foreslås fastsat til den 1. januar 2012.Til § 7Til nr. 1Lov om detailsalg fra butikker m.v. (lukkeloven) har hidtil bygget på næringslovensbegreb om fast forretningssted. Det betyder, at salg af varer som udgangspunkt kunhar kunnet finde sted, hvis udsalgsstedet har holdt åbent for salg mindst en gang omugen i en sammenhængende periode på mindst 4 måneder.Da lovforslaget ophæver kravet om, at varer kun må sælges fra fast forretningssted, erdet nødvendigt at foretage en justering af butiksbegrebet i lukkeloven, så det sikres, atdet salg, der efter lovforslaget lovliggøres, også vil være omfattet af lukketidsreglerne ilukkeloven.13

I den foreslåede ændring til lukkelovens § 1, stk. 2, defineres en butik derfor somethvert udsalgssted, hvorfra der foregår detailsalg til forbrugere. Det betyder, at lovennu omfatter alle former for detailsalg, uanset om salget sker fra et midlertidigt eller etfast udsalgssted, og uanset om det foretages fra en butik, en bod eller en vogn, derkører rundt fra sted til sted. Også salg på markeder, udstillinger, messer mv. eromfattet af lovens anvendelsesområde. Det samme gælder internethandel ogpostordresalg.Da det imidlertid ikke med liberaliseringen har været hensigten at forbyde salg påtidspunkter, hvor det under den gældende lovgivning er tilladt, er der endvidereforeslået en tilføjelse til lukkelovens bestemmelse om særlige varer, der er undtagetfra lukketidsbestemmelserne, jf. bemærkningerne nedenfor til nr. 2.Til nr. 2I den gældende næringslov er salg af fødevarer og husflidsprodukter på markeder,dyrskuer og ved torvehandel fritaget fra lukketidsreglerne i lukkeloven, da der ikke ertale om salg fra fast forretningssted. Det samme gælder salg af varer påkræmmermarkeder, udstillinger, messer o.lign.Da disse situationer efter forslaget ikke længere vil være omfattet af særligebestemmelser i næringsloven, og da det ikke med den foreslåede generelleliberalisering har været tanken, at der skulle ske indskrænkning i disse rettigheder,foreslås bestemmelserne indsat i § 3 som nr. 9 og 10 i lukkeloven, der omhandlervaregrupper, der er undtaget fra de generelle lukketidsregler. Det betyder, at derfortsat kan ske salg af disse varer på lovens lukkedage.Det foreslåede nr. 9 omfatter salg af alle fødevarer samt husflidsprodukter. Vedhusflidsprodukter forstås som hidtil genstande, hvor der til fremstillingen ikke kræveshåndværksmæssig eller industriel uddannelse, og som er fremstillet uden andenmedhjælp end ægtefælle og hjemmeværende børn og børnebørn.Det foreslåede nr. 10 omfatter salg af varer på markeder, udstillinger, messer,dyrskuer o.lign. Den mest almindelige form for markeder er kræmmermarkeder.Kræmmermarkeder er markeder af kortvarig karakter - typisk 2-3 dage i forbindelsemed en weekend - hvor der fortrinsvis sælges ukurante varer. Det har hidtil været enbetingelse for at kunne afholde kræmmermarkeder, at der deltager kræmmere, derhar tilladelse til salg af brugte varer, samt at markedet afholdes i tilknytning til ensærlig begivenhed, f.eks. en byfest, et omrejsende tivoli eller lignende. Disse kravopretholdes ikke.De såkaldtepermanente kræmmermarkeder,f.eks. ugentlige markeder i enbestående bygning, hvor stadepladser udlejes til næringsdrivende og private, vil ikkekunne benytte sig af undtagelsesreglerne for markeder. Permanentekræmmermarkeder finder sted på en fast lokalitet, salget er ikke kortvarigt og det er desamme virksomheder, som har standene. Konceptet svarer således til det, der findersted i butikscentre.Ved salg i henhold til nr. 10 skal der udarbejdes lister med navn adresse og cvr-nr. pådeltagerne, jf. forslagets § 1, stk. 3.

Mindre dagligvarebutikker, der er omfattet af lukkelovens § 5, vil ikke kunne fradrageomsætning fra salg af varer, som omhandlet i § 3, nr. 9-10, i den realiseredeomsætning i henhold til § 5.Det gadesalg, der er opstået efter den seneste liberalisering af næringsloven - salg afkaffe o.lign. - vil fortsat kunne finde sted i lukketiderne, da disse virksomheder typiskkun sælger dagligvarer, og da de ikke vil have en omsætning, der overstigeromsætningsgrænsen.Endvidere vil en del gadesalg, som i dag ikke er lovligt, ikke længere være i strid mednæringslovens bestemmelser. Salg af produkter i forbindelse medsportsarrangementer og koncerter vil således kunne finde sted, hvis der ikke er andreforhold, som er til hinder herfor, fx vejlovens eller privatvejlovens regler.