Samråd i Folketingets Erhvervsudvalg den 2. december ved-

rørende rådsmøde (konkurrenceevne) den 10. december

2010.

Inspirationspunkter

Jeg vil i dag forelægge dagsordenen for det kommende råds-møde for konkurrenceevne den 10. december.

Det drejer sig om oversættelsesordningen for EU-patentet, for-brugerrettighedsdirektivet samt rådskonklusioner vedrørendespil, indre marked og industripolitik og endeligt statsstøtte tillukning af kulminer.

Den omfattende dagsorden ser jeg som et udtryk for, at EU er ihøjt gear på de områder, der handler om at styrke den europæi-ske vækst og konkurrenceevne.

[Oversættelsesordning for EU-patentet]

Forhandlingerne i sagen om en oversættelsesordning for EU-patentet er brudt sammen. Det belgiske formandskab har brugtmange ressourcer og fremsat adskillige udkast til reellekompromisløsninger. Der har været bilaterale forhandlinger, ogvi har alene i løbet af efteråret drøftet sagen tre gange i Rådet.

Alligevel står vi nu i en situation, hvor to lande ikke kan tilsluttesig en fælles løsning. Formandskabet konkluderede på detekstraordinære rådsmøde den 10. november, at alle sten varvendt, og at man må opgive at finde en fælles løsning.

På rådsmødet den 25.-26. november blev mulighederne for at gåvidere med forslaget efter proceduren om forstærket samarbejdedrøftet for første gang.

Et forstærket samarbejde kan ifølge Traktaten indledes, hvisder er tale om sidste udvej, fordi målene ikke skønnes at kunnenås inden for rimelig tid. Det kræver for det første en anmod-ning til Kommissionen, og at ni lande er klar til at træde ind iet forstærket samarbejde. Dernæst skal rådet med kvalificeretflertal give sin bemyndigelse til, at det forstærkede samarbejdeindledes. Endeligt skal Europa-Parlamentet høres i sagen.

Vurderingen hos formandskabet, Kommissionen og RådetsJuridiske Tjeneste er, at de formelle betingelser for forstærketsamarbejde er opfyldt.

De to lande, som har blokeret for en fælles løsning, giver udtrykfor, at de finder det tvivlsomt, om et forstærket samarbejde erforeneligt med det indre marked. Det kan ikke udelukkes, atdisse lande vil forsøge at bringe sagen op blandt stats- ogregeringscheferne på Det Europæiske Råd.

Seks lande har i Rådet tilkendegivet, at de er klar til at stå bag enanmodning om forstærket samarbejde. Herudover har en rækkeandre lande mere uofficielt tilkendegivet, at de ser positivt påmuligheden for at gå med.

Som det er udvalget bekendt, har regeringen arbejdet for, at derkunne opnås en fælles løsning. Vi har vist kompromisvilje. Vifinder det derfor også beklageligt, at vi ikke har kunnet nå enfælles løsning. På den anden side ønsker vi ikke at medvirke tilat bremse for EU-patentet.

For at et forstærket samarbejde kan fungere i praksis, er det iregeringens optik afgørende, at de store patenttunge lande ermed.

Først og fremmest er det nødvendigt, at disse lande vil stemmefor en bemyndigelse i Rådet. Ellers bliver det forstærkedesamarbejde ikke til noget. Men derudover har det også praktiskbetydning, at de store lande er med i samarbejdet. Det vil være etproblem for danske virksomheder, hvis de store lande ikke ermed i oversættelsessamarbejdet.

Det er derfor regeringens holdning, at Danmark kan gå medblandt de lande, der anmoder om forstærket samarbejde, forudsatat store patenttunge lande også går med.

Danmark kan under alle omstændigheder stemme for bemyn-digelsen af et forstærket samarbejde i Rådet.

[Forbrugerrettighedsdirektivet]

Den næste sag er forslag til direktiv om forbrugerrettigheder

Indledningsvis vil jeg gerne nævne, at formandskabet for todage siden har tilkendegivet, at forslaget på det kommenderådsmøde den 10. december 2010 alene vil blive sat på dags-ordenen under eventuelt. Ambitionen fra formandskabets sideer, at der herefter opnås enighed om forslaget i rådet i løbet afdecember forud for de kommende drøftelser med Europa-Parlamentet.

Det vil være for omfattende at gennemgå alle direktivets om-råder her. For en nærmere gennemgang henviser jeg derfor tildet samlenotat om forslaget, som Europaudvalget har modta-get den 25. november 2010.

Jeg kan i relation til samlenotatets gengivelse af forslaget dogoplyse, at formandskabet i begyndelsen af denne uge har fore-slået, at kapitel 4 og 5 som udgangspunkt helt udgår af forsla-get. Det drejer sig om bestemmelserne, der vedrører manglerbl.a. ved forbrugerkøb og urimelige aftalevilkår. Formandska-bet har oplyst, at baggrunden for dette er, at der fortsat måkonstateres stor uenighed medlemslandene imellem.

Formandskabets forslag er efterfølgende blevet behandlet på etCorepermøde, hvor der blandt medlemslandene var et flertalfor formandskabets forslag om at lade kapitel 4 og 5 udgå.

Jeg forelagde direktivforslaget for udvalget til orientering imaj måned. Her redegjorde jeg bl.a. for regeringens linje i re-lation til harmoniseringsspørgsmålet.

Det oprindelige forslag lagde op til, at alle bestemmelser skul-le gennemføres som totalharmonisering. Som jeg tilkendegavover for udvalget, er der efter regeringens opfattelse næppebehov for, at forslaget i sin helhed gennemføres som totalhar-monisering. Jeg har peget på, at det vil være vanskeligt at fåudformet klare og enkle totalharmoniseringsregler, og at en to-talharmonisering risikerer at forringe forbrugerbeskyttelsenher i landet på visse punkter.

Jeg har ligeledes tilkendegivet, at regeringen ikke er imod to-talharmonisering på områder, hvor totalharmonisering kangennemføres uden at være til skade for forbrugerne og uden atskabe en uklar retstilstand. I den forbindelse kan det anføres, atfælles regler også kan være til fordel for både forbrugere ogerhvervsdrivende, da det medfører ensartede vilkår ved handelover grænserne.

Det har under forhandlingerne om forslaget hele tiden væretregeringens holdning, at forslagets kapitel 4 og 5 ikke er egne-de til totalharmonisering.

På den baggrund er der efter regeringens opfattelse en rækkefordele ved, at de to kapitler nu som udgangspunkt ser ud til atudgå af forslaget og dermed ikke længere indgår i de fortsatte

harmoniseringsbestræbelser. Det vil formentlig gøre det min-dre vanskeligt at nå frem til et samlet kompromis om forslaget.

Hvis kapitel 4 og 5 imidlertid helt eller delvis medtages i for-slaget, vil den danske regering fortsat arbejde for, at bestem-melserne i kapitlerne alene gennemføres som minimumshar-monisering.

Med hensyn til forslagets kapitel 1-3 er regeringen som ud-gangspunkt positiv. Bestemmelserne handler om oplysnings-forpligtelser for de erhvervsdrivende samt forbrugerens fortry-delsesret ved fjernsalgsaftaler og aftaler indgået uden for fastforretningssted.

Forslagets regler vil på en række punkter forbedre forbruge-rens retsstilling i forhold til dansk ret og i forhold til de gæl-dende EU-direktiver.

Endvidere er regeringen som udgangspunkt positiv over for, atde pågældende bestemmelser foreslås gennemført som total-harmonisering.

Regeringen lægger i den forbindelse bl.a. vægt på, at ensartederegler om fortrydelsesret vil gøre det lettere for den enkelteforbruger at vurdere, om betingelserne for at gøre brug af for-

trydelsesretten er opfyldt. Det gælder f.eks. i tilfælde, hvorforbrugeren over Internettet køber varer fra en anden med-lemsstat.

Ensartede regler om oplysningspligt og fortrydelsesret må så-ledes forventes at ville fremme den grænseoverskridende han-del til gavn for både forbrugerne og erhvervslivet.

Under forudsætning af, at indholdet i kapitel 1-3 ikke ændrersig væsentligt til skade for forbrugeren, kan regeringen derforstøtte, at disse gennemføres som totalharmonisering. Hvis ind-holdet derimod ændrer sig væsentligt, vil denne holdning skul-le revideres.

For regeringen er det naturligvis særdeles vigtigt, at en eventu-el totalharmonisering ikke medfører, at forbrugerbeskyttelsenher i landet forringes på væsentlige punkter.

Sammenfattende kan regeringen således som udgangspunktstøtte, at kapitel 1-3 gennemføres som totalharmoniserede reg-ler, ligesom regeringen kan støtte, at kapitel 4 og 5 udgår fraforslaget. Endvidere vil regeringen fortsat arbejde for at sikreet højt forbrugerbeskyttelsesniveau såvel på europæisk niveausom her i landet.

Afslutningsvis vedrørende dette punkt vil jeg gerne slå fast, atder fortsat udestår et arbejde med dette forslag, især med hen-syn til Rådets forhandling med Europa-Parlamentet. Jeg for-

venter derfor, at vi får mulighed for at drøfte forslaget igen heri udvalget.

[Indre Marked]

Den næste sag handler om relanceringen af det indre marked.Relanceringen af det indre marked er helt central for at skabefornyet vækst i Europa og dermed også i Danmark.

Meddelelsen indeholder 50 konkrete initiativer, der skalmodernisere og videreudvikle det indre marked. Formålet er atskabe en social markedsøkonomi med høj konkurrenceevne iEU.

Det belgiske formandskab har udarbejdet rådskonklusioner påområdet. Konklusionerne efterspørger en ambitiøs relanceringog fremhæver, at et velfungerende indre marked er afgørende forat sikre vækst og beskæftigelse i EU.

Rådskonklusionerne fremhæver desuden, at relanceringen af detindre marked bør fokusere på at forbedre konkurrenceevnen ogpå at genopbygge borgernes tillid til det indre marked.Fra regeringens side er vi helt enige: Ambitionsniveauet for

relanceringen af det indre marked bør være højt. Det indremarked er centralt for fremtidig europæisk vækst. Dansk

En relancering af det indre marked, der fokuserer på forbedretkonkurrenceevne og fornyet tillid hos borgerne, kan være medtil at sikre, at vi kommer tilbage på vækstsporet efter denøkonomiske krise.

Kommissionen har efterspurgt, at medlemsstaterne og deeuropæiske institutioner i fællesskab prioriterer de vigtigsteinitiativer, der skal relancere det indre marked frem mod dets20 års jubilæum.

Fra regeringens side mener vi, at det er helt centralt, at viprioriterer blandt de mange initiativer – og vi skal prioriteredét, der giver mest vækst.

Jeg har tidligere fremhævet, at der er tre centrale emner, som vifra regeringens side mener, at vi bør fokusere på:

Vi skal skabe øget konkurrence på det europæiske marked; viskal forbedre betingelserne for innovation og fornyelse, og viskal have mere effekt af de værktøjer, der er til stede i det indremarked.

En sådan fokuseret tilgang kan være med til at sikre, at vi fården ambitiøse relancering af det indre marked, somefterspørges i rådskonklusionerne.

[Industripolitik]

Det næste punkt på dagsordenen er rådskonklusioner vedrørendeKommissionens meddelelse om en ny industripolitik.

Regeringen har i forbindelse med meddelelsen arbejdet for, atden grønne dagsorden betragtes som en mulighed og ikke entrussel for erhvervslivet og industrien i Europa. Det er lykkedesat få strammet konklusionerne op på dette punkt.

Regeringen har desuden arbejdet for, at det ikke er det politiskeniveau, der skal udvælge bestemte sektorer, som skal havestatsstøtte. Det er vigtigt, at det er markedet, der spiller ennøglerolle i forhold til, hvilke sektorer der klarer sig godt.

Vi skal undgå at bruge skattekroner på direkte statsstøtte til ikke-konkurrencedygtige industrier. Derfor har regeringen arbejdetfor, at formuleringer vedr. sektorer har fokus på generelt goderammebetingelser.

Desuden vil jeg nævne, at regeringen har arbejdet for, atkonklusionerne holder sig til en åben tilgang til globaliseringenmed fokus på frihandel og globale muligheder. Det er vigtigt atholde fast i, at åbenhed og frihandel er til gavn for alle – ogsærligt for et lille land som Danmark.

Jeg synes, det er lykkedes at påvirke konklusionerne fornuftigt ilyset af de danske prioriteter.

Regeringen vil gerne bidrage til, at Kommissionen har et godtgrundlag for det vigtige videre arbejde med at udrulle strategien.Vi mener, det er fornuftigt, at Kommissionen fokuserer på deinitiativer, der styrker erhvervslivets konkurrenceevne ogsikrer en omstilling til en grøn økonom.I det lys kan regeringen støtte konklusionerne.

Kommissionen har fremlagt et forslag om statsstøtte til fremmeaf lukning af urentable kulminer i EU. Forslaget indebærer stopfor støtte og dermed lukning af urentable kulminer i 2014 og enudløbsdato på forordningen i 2026.

Der kræves kvalificeret flertal i Rådet for, at forslaget kanvedtages. Dog kræver det enstemmighed i Rådet at ændreforslaget uden Kommissionens tilslutning. På nuværendetidspunkt er det endnu uklart, hvordan sagen lander.

Danmark arbejder for den kortest mulige forlængelse afstatsstøtten til kulsektoren. Dette hænger sammen med detdanske arbejde for en global afvikling af støtte til fossil energi.

Forordningen indeholder således 2 datoer, som har været kerneni drøftelserne i Bruxelles. Efter 2014 vil der ikke længere kunneydes lukningsstøtte til urentable miner. Og i 2026 kan der sletikke ydes nogen former for støtte til urentable miner i EU.

Disse to datoer ønsker en lang række medlemslande skubbetlængere ud i fremtiden. Det vil således formentlig lykkes en storgruppemedlemsstater,udenomDanmark,atopnå

Kommissionens tilslutning til en udskydelse af lukningsfristenfor urentable miner fra 2014 til 2018 og en udskydelse afudløbsdatoen på forordningen fra 2026 til 2030.

I lyset af den økonomiske krise og de sociale konsekvenser, somlukning af kulminer kan få, vil regeringen kunne acceptere enlukningsdato for kulminerne i for eksempel 2018. Regeringen vilheller ikke blokere for, at der kan opnås enstemmighed om enændring af forslaget uden om Kommissionen.

Konklusionernes væsentligste indhold er, at de udpeger et be-hov for øget samarbejde mellem medlemslandene på spilleom-rådet. Konklusionerne lægger ikke op til nogen form for har-monisering på området.

Et øget EU-samarbejde og udveksling af oplysninger vil hjæl-pe i bestræbelserne på at bekæmpe ulovligt spiludbud og sikre,at lovlige udbydere overholder reglerne.