ERU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 78: Supplerende samlenotat vedrørende rådsmødet (ØKOFIN) d. 7/12-10, fra finansministeren

Supplerende samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 7.december 2010Der fremsendes dokumenter vedrørende følgende markerede dagsordenspunkter,som skønnes at vedrøre Erhvervsudvalgets ansvarsområde:1) Moms – forlængelse af regel om minimumsniveau for normalsatsen-VedtagelseKOM(2010) 3312) Forslag til ny momsforordning-VedtagelseKOM(2009) 6723) Postmoms-FremskridtsrapportKOM(2003) 234, KOM(2004) 4684) Administrativt samarbejde på skatteområdet (bistandsdirektivet)-Politisk enighedKOM(2009) 295) Adfærdskodeks for erhvervsbeskatning-Rapport til Rådet/RådskonklusionerKOM-dokument foreligger ikke6) Forslag til forordning vedr. short selling mv.-FremskridtsrapportKOM(2010) 4827) Styrket økonomisk samarbejde: Opfølgning på Det Europæiske Råd den 28.-29. okto-ber 2010-Rapport til RådetKOM-dokument foreligger ikke8) Forberedelse af Det Europæiske Råd den 16.-17. december 2010a) Rapport om behandling af systemiske pensionsreformer under Stabilitets- ogVækstpagten-Rapport til Det Europæiske RådKOM-dokument foreligger ikkeb) Permanent mekanisme til løsning af gældskriserSide 11Side 3

Kommissionen har fremlagt forslag til forordning vedr. regulering af short selling og visse forholdvedr. handel med ”credit default swaps” (CDS’er) for at sikre ensartede regler på området, derkan forbedre gennemsigtigheden og reducere risici i forhold til short selling og CDS’er. Forslagetindebærer endvidere, at tilsynsmyndighederne både på nationalt- og EU-niveau skal kunne gribeind over for short selling og handel med CDS’er i ekstraordinære tilfælde. Forhandlingerne omforordningen i rådets arbejdsgruppe er endnu i en tidlig fase. Formandskabet ventes på det kom-mende ECOFIN at præsentere en fremskridtsrapport, der inviterer det kommende ungarskeformandskab til at fortsætte forhandlingerne. Det ventes på den baggrund ikke, at ECOFINvil drøfte sagen nærmere på det kommende møde, men at ECOFIN vil vende tilbage til forslagetpå et senere tidspunkt.KOM(2010) 482Baggrund

På højdepunktet af den finansielle krise i september 2008 vedtog flere EU-medlemsstater, herunder Danmark, samt USA en række nødforanstaltninger medhenblik på at begrænse eller forbyde short selling (se boks 1 for definition) i visseeller alle typer af værdipapirer. Hensynet var, at short selling i situationer med urokunne forværre de nedadgående aktiepriser og skabe yderligere uro. Også Dan-mark indførte som led i bankpakken et forbud mod short selling af aktier i penge-institutter, som fortsat er i kraft. De konkrete foranstaltninger var forskellige, dader ikke var EU-regler om short selling.For så vidt angår handel med såkaldte ”credit default swaps”, eller CDS’er (seboks 1 for definition), problematiserede en række medlemslande i forbindelsemed gældskrisen i Grækenland i foråret 2010 brugen af CDS’er. Bekymringen var,at handel med CDS’er knyttet til statsobligationer i sig selv kunne presse prisen påstatsobligationer ned og øge landenes finansieringsomkostninger. Det blev i denforbindelse rejst ønske om øget gennemsigtighed og fælles regler herfor.Boks 1: Short selling og CDS’erShort sellingdækker over et salg af finansielle aktiver, som sælger ikke selv ejer. Short selling kan eksempel-vis ske ved, at en markedsdeltager for en periode låner en konkret aktiebeholdning af en investor mod enbetaling. Aktierne sælges herefter på markedet. På det tidspunkt, hvor markedsdeltageren er forpligtet til attilbagelevere de lånte aktier, køber markedsdeltageren aktier i markedet. Hvis det er gået som forventet, ogkursen er faldet, kan aktierne nu købes billigere. Aktierne afleveres tilbage til investor, og markedsdeltagerenhar herved tjent kursforskellen mellem salgs- og købstidspunktet. Short selling kan også medføre tab formarkedsdeltageren, hvis aktierne er steget på tidspunktet, hvor de tilbagekøbes. Typisk sker short selling iaktier, men kan også forekomme i andre værdipapirer.”Naked” shortselling er en form for short selling,hvor sælgeren på tidspunktet for salget ikke har lånt de aktier, der sælges, eller ikke har sikret sig, at de kanlånes.Short selling er en almindelig og etableret praksis i de fleste finansielle markeder. Short selling kan være etalternativ til at sælge værdipapiret for en markedsdeltager, der ønsker at være mindre eksponeret for risikoeni det konkrete værdipapir. Konkret kan man således ved short selling fjerne sin egen risiko for at lide tab,hvis værdipapiret falder i værdi. Short selling bidrager generelt til, at markedernes effektivitet og likviditetøges. Således stiller short selleren konkret værdipapirer til rådighed for andre markedsdeltagere, der ønsker atkøbe det, ligesom short selling giver andre markedsdeltagere information om short sellerens forventninger tilprisen på et værdipapir, som kan bidrage til et mere komplet overblik over markedet, end i fraværet af short

Kommissionen fremlagde den 15. september 2010 et forslag til forordning vedrø-rende regulering af short selling og visse aspekter af handel med credit defaultswaps (CDS’er). Det overordnede formål med forordningen er at sikre ensartedeeuropæiske regler om gennemsigtighed og andre forhold vedr. short selling i aktierog statsgældsinstrumenter samt handel med CDS’er.Rådets arbejdsgruppe har indtil videre kun afholdt 3 møder, og de tekniske drøf-telser af forslaget er ikke tilendebragt. Forhandlingerne om forordningen i rådetsarbejdsgruppe er således endnu i en tidlig fase. Formandskabet ventes på detkommende ECOFIN at præsentere en fremskridtsrapport, der inviterer detkommende ungarske formandskab til at fortsætte forhandlingerne. Det ventessåledes ikke, at ECOFIN vil drøfte sagen nærmere det kommende møde. Detventes, at ECOFIN vil vende tilbage til forslaget på et senere tidspunkt.Indhold

Forordningen øger gennemsigtigheden vedrørende short selling på de finansiellemarkeder. Dette sker ved at stille krav om offentliggørelse af korte nettopositioneri aktier (dvs. aktiehandler med formodning om, at markedet falder). Der stilleskrav om, at meddelelse om short selling i aktier sker til den relevante kompetentemyndighed (i Danmark Finanstilsynet), hvis den korte position udgør mellem 0,2% og 0,5 % af aktiekapitalen i den pågældende virksomhed. Korte positioner, derudgør mere en 0,5 % af aktiekapitalen i den pågældende virksomhed, skal offent-liggøres til markedet. Efterfølgende fald eller stigninger i den korte position på 0,1% af aktiekapitalen i den pågældende virksomhed skal ligeledes offentliggøres.Forordningen forbyder naked short selling (se boks 1 for definition) af aktier ogstatsgældsinstrumenter, der er optaget til handel på et reguleret marked (f.eks. enbørs) eller en multilateral handelsfacilitet.Forordningen stiller endvidere krav om meddelelse til tilsynsmyndighederne afkorte positioner i statsgældsinstrumenter og positioner i CDS’er for statsgældsin-strumenter. De nærmere grænseværdier herfor vil skulle fastsættes af Kommissio-nen. Der indføres ikke krav om oplysning til markedet for denne type af handler.Forordningen indeholder desuden oplysningskrav vedr. korte positioner i CDS’erfor statsgældsinstrumenter, dvs. køb af CDS’er for statsgældsinstrumenter, hvorkøber ikke samtidig ejer det underliggende statsgældsinstrument, og dermed ikkeer direkte eksponeret for kreditrisikoen ved det pågældende statsgældsinstrument.De nærmere grænser for oplysningskravene vil skulle fastsættes af Kommissionen.

Såkaldte ”market makere” (prisstillere på markedet1) er undtaget fra kravene i for-ordningen, idet Kommissionen vurderer, at disse indtager en central rolle i at sikrelikviditeten på de finansielle markeder.Tilsynsmyndighedernes rolleForordningen giver endvidere de kompetente nationale tilsynsmyndigheder ogden kommende EU-tilsynsmyndighed for værdipapirer og markeder (ESMA –European Securities and Markets Authority) hjemmel til midlertidigt at forbydeeller fastsætte betingelser i relation til short selling eller andre transaktioner, dergiver en økonomisk fordel i tilfælde af, at der sker et fald i prisen eller værdien afet finansielt instrument. ESMA skal dog sikre sig samtykke fra den kompetentemyndighed i den relevante medlemsstat.Ligeledes kan de kompetente myndigheder midlertidigt begrænse handel medCDS’er for statsgældsinstrumenter udstedt af en EU-medlemsstat eller af EU.Hjemlen kan dog kun benyttes i situationer, hvor den finansielle stabilitet ellertilliden til markedet er truet.Medlemsstaternes kompetente myndigheder får med forordningen hjemmel tilmidlertidigt at forbyde short-selling i finansielle instrumenter i tilfælde af et bety-deligt kursfald (10 % eller mere). Det skal gøre det muligt at gribe ind i en megetkort periode, når det er hensigtsmæssigt, for at sikre, at short selling ikke forstær-ker et fald i kursen på det pågældende instrument. Denne bemyndigelse udløses afobjektive kriterier og kræver ikke en vurdering af, om den finansielle stabilitet ellermarkedstilliden er alvorligt truet.Forordningen giver ESMA en koordinerende rolle i relation til de foranstaltninger,som de nationale tilsynsmyndigheder kan iværksætte i krisesituationer.Hjemmelsgrundlag

Det er Kommissionens vurdering, at målene med forordningsforslaget ikke i til-strækkelig grad kan opfyldes af medlemsstaterne alene. Målene med forslaget op-nås derfor bedst på fællesskabsniveau.Baggrunden er, at short selling i værdipapirer kan ske uanset, hvor værdipapirerneer optaget til handel. Der er derfor en risiko for, at regler om short selling m.v. derindføres nationalt risikerer at være ineffektive og kan omgås, hvilket taler for enfælles europæisk koordineret indsats.1En prisstiller, er en aktør på de finansielle markeder, som på et kontinuerligt grundlag er villig til at handle for egen reg-ning ved at købe og sælge værdipapirer fra deres egenbeholdning til priser som personen selv fastsætter, og derigennemskaber likviditet ved at bidrage til at andre aktører kan købe og sælge de pågældende værdipapirer.

Europa-Parlamentet har endnu ikke startet behandlingen af forordningen vedrø-rende short selling og CDS’er, men vil efter al sandsynlighed starte behandlingeninden udgangen af 2010. Europa-Parlamentet skal sandsynligvis stemme i plenumom forslaget i marts 2011.Europa-Parlamentet har tidligere udtalt ønske om regulering af short selling ogCDS’er. Bl.a. i en resolution fra juni 2010 vedr. Kommissionens meddelelse omsikkerhed og effektivitet i derivathandel samt konkret i forbindelse med direktiv-forslag vedrørende regulering af kapital- og hedgefonde. Det belgiske formand-skab har erfaret, at Europa-Parlamentet ønsker en strammere regulering af shortselling end Kommissionens forslag lægger op til.Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Der findes i dag et forbud i Danmark mod short selling i aktier udstedt af penge-institutter. Forbuddet blev indført i forbindelse med den generelle statsgaranti iefteråret 2008 (bankpakken) for at sikre den finansielle stabilitet, og undgå mar-kedsadfærd, der kunne forstærke prisfald og markedsuro.Økonomi- og erhvervsministeren har den 9. november 2010 fremsat et lovforslag,der giver Finanstilsynet hjemmel til at fastsætte nærmere oplysningskrav og øvrigevilkår om short selling.De nationale regler om short selling vil sandsynligvis blive ophævet, når forord-ningen træder i kraft. Der vil samtidig skulle indføres bestemmelser, der giver Fi-nanstilsynets muligheder for at sanktionere overtrædelser af forordningen m.v.Statsfinansielle konsekvenser

Forslaget har været sendt i høring i EU-specialudvalget for den finansielle sektormed høringsfrist den 6. oktober 2010.Generelle bemærkningerFinansrådet, Børsmæglerforeningen, Dansk Aktionærforening, Realkreditforenin-gen, Realkreditrådet og Nationalbanken er enige om, at der ikke er dokumentationfor så omfattende regulering af short selling, som Kommissionen lægger op til.Dansk Aktionærforenings bemærkninger går på naked short selling.Finansrådet, Børsmæglerforeningen, Realkreditforeningen, Realkreditrådet ogNationalbanken er alle enige om, at det er vigtigt at anerkende short sellings posi-tive effekter på værdipapirmarkedernes effektivitet.Finansrådet, Børsmæglerforeningen og Nationalbanken mener, i det omfang detkan dokumenteres, at det er nødvendigt med en regulering af short selling, at deter afgørende, at der er tale om et harmoniseret EU-regelsæt..Nationalbanken mener ikke, at der er et dokumenteret behov for regulering afshort selling på statspapirmarkedet. For Danmarks og andre mindre landes ved-kommende er short selling en central mekanisme til at afdække markedsrisici påstatspapirmarkedet, som alternativ til egentligt salg af værdipapiret. Dette skyldes,at obligationsserierne for mindre lande generelt er mindre likvide, og markedetderfor vanskeligere kan absorbere store flows, hvorfor short selling kan være etfordelagtigt instrument at have adgang til.Nationalbanken finder, at øget gennemsigtighed kan have sin berettigelse vedoffentliggørelse til de offentlige myndigheder, mens muligheden for forbud børbegrænses mest muligt, så længe effekten ikke er veldokumenteret. Regulering afshort selling bør derfor kun omfatte øgede gennemsigtighedskrav. Nationalban-ken peger her på, at en undersøgelse af forud mod short selling i 30 lande underfinanskrisen viste, at den tilsigtede effekt på aktiepriserne udeblev (med undtagelseaf USA), mens likviditeten i de berørte aktier blev mærkbart forværret.Ydermere påpeger Nationalbanken, at en ny regulering af short selling ikke børsigte på at forhindre aktiviteter, som allerede er omfattet af de eksisterende reglerom markedsmisbrug.

Konkrete bemærkningerRealkreditforeningen og Realkreditrådet understreger, at det er af afgørende be-tydning, at udstedere af danske realkreditobligationer fortsat kan lade short sellingindgå som en del af den normale forretningsmodel. Realkreditforeningen ogRealkreditrådet er i den forbindelse usikre på, hvorvidt realkreditobligationer eromfattet af forordningen.Realkreditforeningen og Realkreditrådet påpeger, at short selling er nødvendig forat optimere effektiviteten af det danske realkreditsystem, hvilket igen er til fordelfor kunderne. Når eksisterende lån indfries, vil det i nogle tilfælde ikke være mu-ligt at opkøbe obligationer til en for låntager rimelig pris. Muligheden for at real-kreditinstituttet kan foretage short selling, giver realkreditinstituttet bedre mulig-hed for at mindske sin egen risiko ved at tillade førtidsindfrielse i sådanne situati-oner, og kan sikre låntagers mulighed for førtidsindfrielse og reducere omkostnin-gerne forbundet hermed. Et forbud vil derfor nødvendiggøre en undtagelse i detilfælde, hvor short selling finder sted i forbindelse med handel med obligationersom et led i belåning af fast ejendom, eller i forbindelse med handel med de bag-vedliggende obligationsporteføljer.Finansrådet og Børsmæglerforeningen støtter ikke, at sælger skal markere (flagge)sine ordrer, når de sendes til en markedsplads. Finansrådet og Børsmæglerfor-eningen finder kravet både formålsløst, omkostningstungt og forbundet med be-tydelige operationelle risici.Finansrådet og Børsmæglerforeningen finder, at det foreslåede markeringskravkan være direkte skadeligt. Handelspladsen skal dagligt opsummere og offentlig-gøre en oversigt over omfanget af short selling ordrer. Det kan virke selvforstær-kende på markedet og kan derved skabe en negativ kursspiral for den/de pågæl-dende værdipapirer.I forordningen er der et krav om offentliggørelse af short selling positioner fra 0,5% af det berørte selskabs aktiekapital og efterfølgende hver 0,1 %. Finansrådet ogBørsmæglerforeningen påpeger, at disse lave procentsatser vil resultere i et stortantal offentliggørelser, der ikke bibringer markedet tilstrækkelig relevant informa-tion.Desuden er det helt centralt for Finansrådet og Børsmæglerforeningen, at der ikkekræves identitet mellem det shortede værdipapir og det lånte/reserverede værdi-papir. Ønsket er i stedet en tilstrækkelig grad af korrelation, da det fortsat skalvære muligt at hedge i bred forstand. F.eks. ved afdækning af en position i danskestatsobligationer ved salg af tyske statsobligationer.Afslutningsvis er Finansrådet og Børsmæglerforeningen bekymrede for konse-kvenserne ved, at en kommerciel handelsplads får bemyndigelse til at forhindre etmedlem af den pågældende handelsplads i at indgå yderligere short selling positio-ner, såfremt det pågældende medlem ikke afvikler tidligere indgåede short selling

positioner på den pågældende handelsplads. Det bemærkes, at denne bestemmelseventes at udgå af forordningen som følge af forhandlingerne.Nationalbanken påpeger, at Kommissionen lægger op til at undtage primary deale-re fra forslaget. I den anledning bemærker Nationalbanken, at primary dealere eret mere snævert begreb end market makers. Market makers kan have et behov forat benytte short selling og bør derfor undtages. Herudover ønsker Nationalban-ken, at afdækning af eksponering af et lands statspapir, med short selling af stats-papirer udstedt af et andet land, undtages fra forslaget.Desuden mener Nationalbanken, at regulering i forslaget, der vanskeliggør brugenaf CDS og derved reducerer muligheden for at afdække modpartsrisiko, ikke skalvære en del af Kommissionens forslag.Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Foreløbig dansk holdningRegeringen vil tage formandskabets fremskridtsrapport til orientering, og vil af-vente de videre forhandlinger for en nærmere stillingtagen.Regeringen støtter generelt større gennemsigtighed vedr. short selling og CDS-handel, i det omfang dette kan reducere risici for den finansielle stabilitet. Rege-ringen støtter, at de nødvendige tiltag på området bliver i form af et harmoniseretEU-regelsæt frem for nationale regler.De konkrete regler dog bør være proportionale ift. at minimere omkostningernepå markedernes effektivitet og likviditet samt de administrative byrder. Regeringenfinder således generelt, at der ikke på nuværende tidspunkt er set et dokumenteretbehov for de relativt omfattende krav til offentliggørelse og relativt vidtgåendebegrænsninger på anvendelse af CDS’er og af naked short selling, som indeholdt iKommissionens forslag, idet det bemærkes, at dette kan resultere i risiko for min-dre likviditet og effektivitet på markederne.Fra dansk side arbejdes der konkret for, at procentgrænserne for offentliggørelseforhøjes. Fra dansk side støttes og arbejdes der videre for, at der udover procent-grænserne også etableres en generel fast minimumsgrænse for størrelsen af detransaktioner, som skal offentliggøres.Regeringen arbejder for, at det fastholdes, at prisstillere (market makere) undtagesfra reguleringen, idet disse i særlig grad bidrager til likvide og effektive finansiellemarkeder.

Regeringen arbejder for, at afdækning af eksponering af et lands statspapir, medshort selling af statspapirer udstedt af et andet land, undtages fra forslaget.Regeringen arbejder for en præcisering i betragtningerne (præamblen) af, at real-kreditobligationer ikke er omfattet af reguleringen.Andre landes holdningDe fleste medlemslande er enige i formålet med forordningen om at indføre har-moniserede regler på EU-plan for at forbedre gennemsigtigheden og reducererisici i forhold til short selling og handel med CDS’er.Det største udestående vedrører landenes grundlæggende holdning til reglerne ombegrænsningerne for short selling. Her mener en stor gruppe lande, at der ikke erdokumentation for, at disse er nødvendige,, og at disse begrænsninger vil medføremindre likvide og mindre effektive markeder. Mange lande er endvidere skeptiskeoverfor, at statsgæld skal omfattes af reglerne om short selling. Omvendt finderandre medlemsstater, at det er en nødvendighed at begrænse short selling i over-ensstemmelse med Kommissionens forslag.Endelig er der flere lande, som ikke støtter ESMA’s mulighed for at gribe indoverfor short selling men finder, at dette udelukkende skal være et nationalt anlig-gende.

Det Europæiske Råd (DER) nåede d. 28.-29. oktober 2010 til enighed om, at derer behov for at etablere en permanent kriseløsningsmekanisme for eurolandene,der skal understøttes af en begrænset traktatændring. Den permanente mekanismeer i udgangspunktet udelukkende en eurozone-mekanisme, som etableres på etmellemstatsligt grundlag, og som skal afløse den midlertidige eurozone-facilitet på440 mia. euro (European Financial Stability Facility - EFSF), der blev vedtaget iforåret og udløber medio 2013.Der lægges op til, at DER d. 16.-17. december 2010 vil træffe beslutning om denbegrænsede traktatændring samt den overordnede udformning af den permanentekriseløsningsmekanisme. Spørgsmålet om den begrænsede traktatændring ventesprimært drøftet i det Generelle Råd (GAC), mens indholdet af mekanismen ventesdrøftet i ECOFIN.På ECOFIN den 7. december 2010 vil der muligvis være en drøftelse af udvalgteelementer af indholdet af den permanente mekanisme, men det forventes, at sa-gen primært vil blive drøftet på et muligt ekstraordinært ECOFIN senere i de-cember inden DER d. 16.-17. december 2010.Eurogruppen vedtog den 28. november en erklæring, der vedrører det overordne-de indhold i den permanente mekanisme yderligere. Det er på den baggrund ikkeklart, i hvilket omfang der vil være grundlag for væsentlige yderligere drøftelserblandt medlemslandene om indholdet af den permanente mekanisme før eftermødet i Det Europæiske Råd den 16.-17. december.Indhold

For så vidt angår inddragelsen af IMF ventes dette at indebære, at de programmer,som iværksættes under den permanente mekanisme for at løse en konkret gælds-krise, vil skulle koordineres med IMF, der forudsættes at bidrage med finansiering.Inddragelse af IMF er også forudsat for iværksættelse af den midlertidige kriseløs-ningsmekanisme.For så vidt angår inddragelsen af den private sektor, er dette et nyt element i for-hold til den midlertidige kriseløsningsmekanisme. Inddragelse af den private sek-tor kan f.eks. omfatte muligheden for, at man som led i iværksættelsen af meka-nismen i forbindelse med en offentlig gældskrise i et konkret land vil have mulig-hed for at omstrukturere landets gæld som et led i løsningen af gældskrisen. Detkan f.eks. ske ved at nedskrive gælden eller udskyde tidspunktet for tilbagebeta-ling. Udover at lette den konkrete gældsbyrde, skulle formålet desuden være atpåføre private investorer en risiko (og ikke kun de øvrige eurolande) ved at lånepenge til det konkrete land, som de vil skulle tage i betragtning, når de investerer idet pågældende lands statsobligationer.Det vil være en udfordring at indrette en troværdig mekanisme, som opnår deønskede effekt vedrørende incitamenter til sund og holdbar finanspolitik, samtidigmed at man sikrer mekanismens mulighed for effektivt at understøtte den finan-sielle og økonomiske stabilitet i en konkret gældskrise, når mekanismen aktiveres,og uden at stramninger i mekanismens betingelser, sammenlignet med de nuvæ-rende rammer, ikke bidrager til at forværre den aktuelle markedsuro ved at gøredet vanskeligere for det mest udsatte lande at låne penge.Ifølge DER-konklusionerne – og i overensstemmelse med taskforcerapporten omstyrket økonomisk samarbejde – vil den permanente mekanisme i udgangspunktetvære en ren eurozone-mekanisme, på samme vis som den midlertidige eurozone-facilitet EFSF. Det kan imidlertid ikke udelukkes, at der for den permanente me-kanismes vedkommende kan blive tale om en model, hvor også lande uden foreuroen vil kunne vælge at deltage.Eurogruppens erklæring af 28. november 2010Eurogruppens erklæring af 28. november 2010 konkretiserer inddragelsen af denprivate sektor ved at lægge op til, at statsobligationer udstedt af eurozone-medlemmer fra midten af 2013 skal udstyres med standardiserede ”collective ac-tions clauses”, som fastlægger, hvorledes lånevilkårene (f.eks. statsobligationersløbetid, rente, ”hair cuts” – dvs. egentlig afskrivninger – mv.) kan justeres i enforhandling mellem kreditorer og debitorer, herunder gør det muligt for et nær-mere kvalificeret flertal af kreditorerne at indgå sådanne aftaler på vegne af allekreditorerne (og således mindsker sandsynligheden for, at mindretalskreditorerkan trække en sådan proces i langdrag). Samtidig vil det blive slået fast, at denpermanent mekanismes tilgodehavende hos eurolandet vil have forrang for alleandre kreditorers tilgodehavende, bortset fra IMF.

Muligheden for at justere lånevilkårene vil ifølge Eurogruppe-erklæringen konkretskulle benyttes i ekstraordinære tilfælde, hvor et euroland viser sig insolvent, og vili den situation være en forudsætning for, at der efterfølgende kan ydes lån fra denpermanente mekanisme. For lande, der er solvente, men illikvide, og hvor lån fraden permanente mekanisme kan løse problemer, vil der ikke i udgangspunktetvære lagt op til en omstrukturering af gældende til private investorer.Derudover lægger Eurogruppe-erklæringen op til, at den permanente mekanismebaseres på den midlertidige mekanisme, herunder at der fortsat vil være tale omstrenge konditionaliteter for ydelse af lån under mekanismen.Den nærmere udmøntning og de konkrete implikationer af Eurogruppe-erklæringens overordnede forslag ventes under alle omstændigheder at skulle præ-ciseres nærmere. Dette ventes bl.a. at ske i det videre arbejde og forløb efter DERi december.Hjemmelsgrundlag

Foreløbig dansk holdningRegeringen vil overordnet notere sig den model for en permanent mekanisme forgældskriseløsning, som eurolandene kan opnå enighed om, men støtter principielten sådan mekanisme med et indhold som understøtter en sund økonomisk politiki de deltagende lande, ud fra følgende generelle holdninger:Regeringen finder, at mekanismen bør indrettes, således at den i videst muligtomfang bidrager til at øge landenes incitamenter til at føre holdbar økonomiskpolitik, samtidig med at mekanismen effektivt skal kunne understøtte finansiel ogøkonomisk stabilitet, hvis en konkret gældskrise opstår.Regeringen finder desuden, at mekanismen, når den aktiveres, i videst muligt om-fang bør sikre en tilpas hurtig og ambitiøs udvikling mod en holdbar økonomiskpolitik for det land, som drager nytte af mekanismen. Lån fra mekanismen skalsåledes integreres i et samlet program betinget af krav til den økonomiske politik idet pågældende land, særligt styrkelse af de offentlige finanser.Regeringen støtter på den baggrund, at mekanismen inddrager af IMF, og læggergenerelt vægt på, at mekanismen inddrager den private sektor, idet en nærmerestillingtagen til sidstnævnte dog vil afhænge af konkrete forslag herom.Fra dansk side noterer man sig eurogruppens erklæring af 28. november, herundererklæringens overordnede forslag vedr. inddragelsen af den private sektor, som eren første operationalisering heraf. De konkrete implikationer af heraf vil dog skul-le uddybes og vurderes nærmere, hvilket bl.a. ventes at ske i det videre arbejde ogforløb efter DER i december.Regeringen finder i lyset af, at mekanismens indretning generelt vil have betydningfor den finansielle stabilitet i hele Europa, også ud over euroområdet, at det ercentralt, at alle EU-lande inddrages i det videre arbejde med udformningen afmekanismen.

Beskatning af den finansielle sektor har flere gange været drøftet i ECOFIN og iDet Europæiske Råd. Det belgiske formandskab har sat beskatning af den finan-sielle sektor på dagsordenen for det kommende ECOFIN i relation til forberedel-se af kommende drøftelser i Det Europæiske Råd. Der foreligger aktuelt ingeninformation om hvilke forventninger, formandskabet har til indholdet i en evt.statusrapport eller drøftelser om emnet. Derimod ventes ECOFIN at dragerådskonklusioner om rammer for krisehåndtering i den finansielle sektor, jf. sepa-rat dagsordenspunkt herom.En arbejdsgruppe under EFC har skrevet en rapport om de kortsigtede konse-kvenser af bankafgifter. Af rapporten fremgår bl.a. :At blandt de lande, der har eller er i færd med at introducere afgifter, er dervæsentlige variationer i skattebase, skattesats og afgrænsning i forhold til geo-grafi, forretning mv.At 10 medlemslande først forventer at indføre en bankafgift på et senere tids-punkt.Det ventes at disse ordninger vil eksistere på kort sigt og kan lede til dobbelt-beskatning af visse finansielle institutioner, især i de tilfælde, hvor et land be-skatter a) datterselskaber i andre EU-lande og/eller b) filialer i eget land, hvormoderselskabet er i et andet EU-land. Den foreløbige analyse indikerer at risi-koen for dobbeltbeskatning for nuværende er begrænset til visse medlemslan-de som følge af, at 1) antallet af medlemslande, som har introduceret en afgift,der også omfatter a) eller b) er begrænsede og som følge af, at 2) UK ogFrankrig har indgået en aftale, som adresserer problematikken for de to landesbanker i de to lande.At udviklingen fortsat bør overvåges. Hvis flere medlemslande vælger at in-troducere en afgift med en bred afgrænsning (inkl. tidligere nævnte a eller b) ,da kan især Central- og Østeuropæiske lande potentielt blive påvirket heraf,som følge af at en væsentlig del af deres banksektor har moderselskaber i an-dre EU-lande.Udviklingen bør også overvåges i forhold til forvridninger i konkurrence ogomallokering af forretninger eller opgaver. Det faktum at nogle lande introdu-cerer afgiften på kort sigt, mens andre ikke gør det, kan give anledning til for-

vridninger. Det vurderes usandsynligt at finansielle institutioner vil flytte siggeografisk i EU som følge af afgifterne på kort sigt, særligt hvis der er en for-ventning om en europæisk løsning på mellemlang sigt. Der er imidlertid enpotentiel risiko for at afgifterne kan påvirke hvorledes en opgave løses, til for-del for instrumenter, der pålægges mindre skat.Fremadrettet kunne medlemslande via et antal af praktiske anbefalinger i for-hold til afgrænsning, skattebase og skattesats blive vejledt til at minimere risicifor yderligere dobbeltbeskatning og forvridninger i konkurrencevilkår. Hvisman undlader at koordinere på kort sigt, vil det blive vanskeligere at opnå eneuropæisk aftale på mellemlang sigt i forhold til rammer for krisehåndtering. Ilyset heraf – og som følge af andre reguleringsmæssige tiltag – skal anbefalin-ger og strukturer i nationale ordninger genovervejes i løbet af 2011. Indførel-sen af en ”rendez-vous” klausul eller muligheden for at ændre eksisterende pa-rametre i nationale ordninger vil kunne fremme en sådan proces.

Kommissionen forventes på Rådsmødet at præsentere sin meddelelse fra den 27. oktober 2010”På vej mod en akt for det indre marked”. Meddelelsen indeholder 50 konkrete forslag, der skalbidrage til at skabe fornyet vækst og beskæftigelse i EU, samtidig med at der etableres fornyettillid til det indre marked.Meddelelsen er et centralt element i Kommissionens relancering af det indre marked frem mod20-års jubilæet i 2012. Et moderniseret og velfungerende indre marked er herudover en vigtigforudsætning for gennemførelsen af målsætningerne i EU2020 strategien.Kommissionen har sendt meddelelsen i offentlig høring frem til den 28. februar 2011 med hen-blik på at skabe en bred europæisk debat om relanceringen af det indre marked. Kommissionenvil herefter præsentere en endelig meddelelse, der indeholder de politiske initiativer, der skal prio-riteres højest i 2011-2012 frem mod jubilæet for det indre marked i 2012.Kommissionens meddelelse påvirker ikke i sig selv dansk ret.KOM(2010) 608Baggrund og indhold

BaggrundI meddelelsen ”På vej mod en akt for det indre marked” (KOM(21010) 608 endelig)(herefter meddelelsen) præsenterer Kommissionen 50 forslag til initiativer, der skalmedvirke til at modernisere og videreudvikle det indre marked. Meddelelsen er etcentralt element i den relancering af det indre marked, som kommissionsformandBarroso har iværksat frem mod 20-års jubilæet for det indre marked i 2012.Relanceringen af det indre marked skal identificere nye kilder til vækst og beskæfti-gelse for at hjælpe EU ud af den økonomiske og finansielle krise og tilbage på vækst-sporet, samtidig med at der skabes fornyet tillid til det indre marked. Herudover skalrelanceringen medvirke til at sikre, at det indre marked fortsat moderniseres og vide-reudvikles i forhold til den generelle samfundsmæssige og økonomiske udvikling. Etvelfungerende indre marked betragtes af Kommissionen som en vigtig forudsætningfor gennemførelse af EU2020 strategiens 7 flagskibsinitiativer.2Det overordnede formål med meddelelsen er at sikre, at det indre marked bidrager tilat skabe en social markedsøkonomi med høj konkurrenceevne i EU.Indholdet af meddelelsen

Meddelelsen indeholder 50 forslag i 3 overordnede afsnit, der hver især skal medvir-ke til at skabe:En stærk, bæredygtig og retfærdig vækst sammen med virksomhederne.Fornyet konsensus om det indre marked ved at sætte europæerne i centrum.En mere hensigtsmæssig styring af det indre marked gennem dialog, partner-skab og evaluering.En stærk bæredygtig og retfærdig vækst sammen med virksomhederneInitiativerne i dette første afsnit i meddelelsen skal hjælpe Europa ud af den økono-miske og finansielle krise og tilbage på vækstsporet. Meddelelsen lægger op til, at dertræffes foranstaltninger, der skaber et mere stabilt finansielt system, samtidig med atdet sikres, at det finansielle system understøtter realøkonomien – og ikke omvendt.Herudover skal initiativerne i dette hovedafsnit tilskynde bæredygtig økonomiskvækst samt tilskynde, at der udvikles en europæisk ramme for langsigtede investerin-ger.De i alt 24 initiativer i første afsnit af meddelelsen skal medvirke til, at det indre mar-ked bliver en realitet ved at fjerne resterende barrierer for fri bevægelighed af varer,services, kapital og personer.Initiativerne skal medvirke til at fremme innovation og kreativitet, samtidig med atidéer beskyttes. I den forbindelse foreslås bl.a. det europæiske patent vedtaget samt,at der iværksættes en mere effektiv indsats mod piratkopiering og varemærkefor-falskning. Herudover er der forslag, som skal fremme bæredygtig vækst og sikre bed-re rammer for små- og mellemstore virksomheder for eksempel gennem bedre ad-gang til kapital samt gennem et styrket indre marked for e-handel. Det foreslås desu-den, at der iværksættes initiativer, som skal tilskynde til langsigtede private investerin-ger i udvikling af infrastrukturen.Fornyet konsensus om det indre marked ved at sætte europæerne i centrumDe 19 initiativer i andet afsnit af meddelelsen handler om at skabe fornyet tillid til detindre marked gennem en styrkelse af det indre markeds sociale dimension. Det skalske ved at iværksætte tiltag til at sikre velfungerende sociale systemer, effektive ud-dannelsessystemer samt gennemførelsen af en ambitiøs politik for lønmodtageressundhed og sikkerhed. Denne anden del af Kommissionens meddelelse understøtterKommissionens ”Rapport om unionsborgerskab 2010: Afskaffelse af hindringernefor unionsborgerne rettigheder”, der behandler spørgsmål om gennemførelse af uni-onsborgernes rettigheder af ikke-økonomisk art, som. eksempelvis spørgsmål omejendomsrettigheder for internationale par.De konkrete initiativer i anden del af meddelelsen vedrører bl.a. forbedring af deoffentlige services gennem en forbedret infrastruktur samt gennemførelsen af etindre marked for energi. Herudover lægges der op til en styrkelse af solidariteten pådet indre marked gennem forslag om bedre implementering af udstationeringsdirek-tivet samt tiltag til at sikre retten til at strejke..

Andet afsnit af meddelelsen indeholder herudover forslag, som skal sikre adgang tiluddannelse, beskæftigelse og livslang læring på tværs af grænserne i EU. Det foreslåsbl.a., at der indføres et erhvervspas samt ”Unge-på-vej-kort”. Herudover indeholdermeddelelsen forslag, der skal forbedre den sociale markedsøkonomi for eksempelved at øge virksomhedernes sociale ansvar.Endelig er der i andet afsnit af meddelelsen initiativer, der skal medvirke til at for-bedre det indre marked for forbrugere. I den forbindelse foreslås bl.a. en flerårighandlingsplan for at sikre en mere effektiv markedsovervågningsindsats, forslag omat oprette et integreret indre marked for realkreditlån med et højt niveau af beskyttel-se af forbrugerne samt forslag om styrkelse af flypassagerers rettigheder.En mere hensigtsmæssig styring af det indre marked gennem dialog, partnerskab og evalueringDet tredje afsnit i Kommissionens meddelelse handler om at sikre en bedre og mereensartet gennemførelse og anvendelse af reglerne for det indre marked. Kommissio-nen lægger her op til styrket dialog og samarbejde om udviklingen og gennemførel-sen af det indre marked med såvel medlemsstaternes myndigheder som med øvrigeEU institutioner og andre interessenter.Konkret foreslås det blandt andet at styrke indsatsen for evaluering af gældende lov-givning, styrke det administrative samarbejde mellem myndighederne gennem vide-reudviklingen af informationssystemet for det indre marked (IMI), nedsætte måletfor implementeringsunderskuddet til 0,5 % samt at styrke samarbejdet omkringuformel problemløsning (herunder SOLVIT og det såkaldte EU pilotprojekt).Nærhedsprincippet

Regeringen støtter generelt initiativer, som styrker det indre marked med henblikpå at skabe vækst og styrke EU’s konkurrenceevne. Landene i EU's indre mar-ked udgør det største marked for danske virksomheders internationale aktiviteter,og et velfungerende indre marked er en forudsætning for vækst og beskæftigelse iEU og i Danmark. Regeringen finder desuden, at det indre marked er et dynamiskredskab, der løbende skal udvikles og tilpasses til den udvikling, der bl.a. følger afglobaliseringen, den teknologiske og ikke mindst digitale udvikling. Regeringen erpå den baggrund positiv over for meddelelsen ”På vej mod en akt for det indremarked”, idet det dog bemærkes, at det på nuværende tidspunkt er uklart, hvaddet præcise indhold af en række initiativer vil være.