ERU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 71: Samlenotat vedrørende rådsmøde (konkurrenceevne) d. 10/12-10, fra økonomi- og erhvervsministeren

Samlet samlenotat vedr. rådsmøde (konkurrenceevne) den 10. decem-ber 2010Indholdsfortegnelse:1. EU-patentet:Vejen frem og muligt forstærket samarbejde .............22. Forbrugerrettighedsdirektivet ..........................................................103. På vej mod en akt for det indre marked ..........................................804. Flagskibsinitiativet Europa 2020: ”En integreret industripolitik foren globaliseret verden ............................................................................835. Spil .......................................................................................................886. Rådets beslutning om statsstøtte til fremme af lukning af urentableminer........................................................................................................927. Forordning om europæiske miljøøkonomiske regnskaber...........1018. Forordning om et program for støtte til videreudvikling af enintegreret havpolitik.............................................................................105

1. EU-patentet: Vejen frem og muligt forstærket samarbejde.KOM(2010) 350Revideret notat. Ændringer er markeret med kursiv.ResuméKommissionen fremsatte den 30. juni 2010 forordningsforslag til oversæt-telsesordning for EU-patentet. Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF ar-tikel 118, stk. 2, hvilket indebærer, at det skal vedtages med enstemmighed iRådet efter høring af Europa-Parlamentet. Det belgiske formandskab har gi-vet sagen høj prioritet og går efter vedtagelse inden udgangen af 2010.Sa-gen har været drøftet på det uformelle rådsmøde (konkurrenceevne) den 29.september 2010, på rådsmødet (konkurrenceevne) den 11. oktober 2010 ogpå et ekstraordinært rådsmøde (konkurrenceevne) den 10. november 2010.Sagen er på rådsmødet (konkurrenceevne) den 10. december 2010 til poli-tisk orientering.1. Baggrund og indholdKommissionen fremsatte den 30. juni 2010 forordningsforslag til oversæt-telsesordning for EU-patentet. Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF ar-tikel 118, stk. 2, hvilket indebærer, at det skal vedtages med enstemmighed iRådet efter høring af Europa-Parlamentet.Formandskabet har i forbindelsemed rådsmøderne i oktober og november 2010 fremlagt skitser til kompro-misforslag, der foruden nogle præciseringer også har indeholdt tilføjelsertil Kommissionens forslag.BaggrundKommissionen fremsatte i 2000 forslag til forordning om et EU-patent(dengang ’fællesskabspatent’), KOM(2000) 412. Forslaget indeholdt bl.a.bestemmelser om, på hvilke sprog patentansøgninger kan indleveres og be-handles, samt til hvilke sprog og i hvilket omfang der skal ske oversættelseaf udstedte patenter.EU-patentet skal være et enhedspatent, der fra udstedelsen skal gælde i heleEU. Det skal dermed udgøre et alternativ til eksisterende patentmuligheder,der omfatter rent nationale patenter (som kun er gyldige i fx Danmark) ogeuropæiske patenter (herefter: EP-patenter), der efter udstedelse kan gøresgyldige i et eller flere af medlemslandene i den Europæiske Patentorganisa-tion, EPO, der tæller alle EU-lande og yderligere 11 europæiske lande.

For at et EP-patent kan blive gyldigt i de enkelte lande, skal patenthaver op-fylde de krav og administrative processer, der gælder i de pågældende landesamt sørge for indlevering af oversættelse af patentet til de respektive sprog.I modsætning hertil vil EU-patentet i én proces blive gyldigt i hele EU vedudstedelsen. EU-patenter skal i lighed med EP-patenter udstedes af den eu-ropæiske patentmyndighed, som hører under EPO.Endvidere vil enhedskarakteren af EU-patentet gøre det lettere at beskytteog håndhæve rettighederne. Det vil bl.a. være administrativt enklere og - imodsætning til situationen i dag - praktisk muligt at hindre import af varer,som krænker et patent ved EU’s ydre grænser. Ligeledes vil al uautoriseretkopiproduktion, der er beskyttet af et EU-patent, inden for EU udgøre enkrænkelse.EP-patenter udstedes i deres helhed (patentkrav, beskrivelse og eventuelleillustrationer) på et af EPOs tre officielle sagsbehandlingssprog (engelsk,tysk og fransk), mens kun patentkravene oversættes til de to øvrige officielleEPO-sprog. Det er patentkravene, der fastlægger rettighedsbeskyttelsensomfang.For at EP-patentet kan blive gyldigt i de enkelte EPO medlemslande, skaldisses respektive krav hertil opfyldes. I de fleste tilfælde indebærer det bl.a.fuld oversættelse af patentet til det pågældende lands sprog. En række EPO-lande, herunder ti EU-medlemslande (inklusiv Danmark), har imidlertid til-sluttet sig den såkaldte London-aftale, som begrænser kravene til omfangetaf oversættelsen. For Danmarks vedkommende betyder det, at et EP-patentkan blive gyldigt på dansk territorium, såfremt der indleveres dansk over-sættelse af patentkravene, mens den øvrige del af patentet foreligger på en-gelsk.Rådet nåede i marts 2003 frem til en fælles holdning, der for så vidt angåroversættelsesspørgsmålet var væsentligt ændret i forhold til Kommissionensforslag, idet patentansøger blev pålagt at sørge for oversættelse af patent-kravene til samtlige EU’s officielle sprog inden for to måneder fra medde-lelse af et EU-patent. De efterfølgende drøftelser viste, at der ikke vargrundlag for enighed, og forhandlingerne lå fra foråret 2004 stille indtil2007, hvor de blev genoptaget.Under det svenske formandskab i efteråret 2009 blev der i Rådet opnået ge-nerel indstilling til et kompromisforslag, hvor bl.a. spørgsmålet om EU-patentets oversættelsesordning var udeholdt. Det følger imidlertid af kom-promistekstens artikel 61, at EU-patentets ikrafttræden sker samtidig med, aten særlig forordning om EU-patentets oversættelsesregime træder i kraft.

Dermed er realiseringen af EU-patentet såvel politisk som i praksis gjort af-hængig af, at der vedtages en forordning om oversættelsesregimet.IndholdIndholdsmæssigt er Kommissionens forordningsforslag til en oversættelses-ordning for EU-patentet stort set identisk med det, der blev fremsat i 2000og baseret på det system, der gælder for EPOs udstedelse af EP-patenter.Den væsentligste nyskabelse i forhold til 2000-forslaget vedrører maskin-oversættelse, jf. nærmere nedenfor. Hovedtrækkene i forslaget er:Der kan indleveres ansøgninger på alle officielle EU-sprog. Hvor deransøges på et EU-sprog, som ikke er et af de tre officielle EPO-sprog,skal ansøger sørge for oversættelse til et af disse sprog mhp. sagsbe-handling. I disse tilfælde vil ansøger få sine udgifter godtgjort op til etnærmere fastsat loft i form af reduktioner i de EU-patentrelaterede geby-rer, der indbetales til EPO.Patentet offentliggøres i sin helhed (patentkrav, beskrivelse samt even-tuelle illustrationer) på sagsbehandlingssproget. Derudover oversættespatentkravene til de to øvrige officielle EPO-sprog. Omkostningerne af-holdes af patenthaver, hvilket svarer til hvad der allerede gælder for EP-patenter.Et særligt maskinoversættelsessystem, der p.t. er under udvikling i sam-arbejde mellem EPO og Europa-Kommissionen, skal tilsikre, at såvelpatentansøgninger som udstedte patenter bliver tilgængelige på alle offi-cielle EU-sprog uden yderligere omkostninger for ansøger. Maskinover-sættelserne vil være tilgængelige on-line og vederlagsfrit på anmodning.Maskinoversættelser vil alene være til information og har ingen juridiskvirkning.I tilfælde af en retssag skal en formodet krænker af et patent kunne kræ-ve, at patenthaver forestår fuld oversættelse af patentet til det officielleEU-sprog, der anvendes, hvor den formodede krænkelse har fundet sted,eller hvor den formodede krænker har sit hjemsted. Ligeledes skal pa-tenthaver forestå oversættelse til det processprog, der anvendes, hvor sa-gen bliver ført.

I formandskabets skitser til kompromisforslag indgår modeller, hvorefter der ien overgangsperiode altid foretages yderligere fuldstændige oversættelser afudstedte EU-patenter. Der er dels tale om oversættelse til engelsk, hvor EU-patentet udstedes på et af de øvrige EPO-sprog (fransk eller tysk), dels tale omoversættelse til andet officielt EU-sprog i de tilfælde hvor EU-patentet er ud-stedt på engelsk. I alle tilfælde skal disse oversættelser afholdes for patentha-vers omkostninger. De vil alene være til information og ikke have juridiskvirkning. Det skal imidlertid bemærkes, at der ikke hos EPO er krav om, atkvaliteten af sådanne oversættelser skal kontrolleres. For så vidt angår over-

gangsperiodens længde og muligheden for at forlænge denne findes der p.t.flere modeller.2. Europa-Parlamentets holdningEuropa-Parlamentets holdning til forslaget foreligger endnu ikke.Det forventes, at Europa-Parlamentets behandling af forslaget vil finde sted iretsudvalget (JURI).3. NærhedsprincippetKommissionen anfører i forslaget, at et fragmenteret europæisk patentsystem,som især skyldes det eksisterende oversættelsesregime, medfører høje om-kostninger og stor kompleksitet. Dette kan på EU-plan kun adresseres i formaf et enhedspatent, der fra udstedelsen er gældende i hele EU.Regeringen tilslutter sig Kommissionens vurdering ud fra den betragtning, aten enhedspatentløsning, i form af et EU-patent med en tilhørende oversættel-sesordning, vil tilbyde ansøgere et fælleseuropæisk alternativ, der komplemen-terer eksisterende patenteringsmuligheder.4. Gældende dansk retDen gældende lovgivning om patenter findes i patentloven, LBK nr. 91 af28. januar 2009, som er ændret ved lov nr. 579 af 1. juni 2010. Herudoverfindes bekendtgørelse nr. 93 af 29. januar 2009 om patenter og supplerendebeskyttelsescertifikater. Danmark har tillige ratificeret Den Europæiske Pa-tentkonvention og London-aftalen.5. HøringForslaget er den 12. juli sendt i skriftlig høring i specialudvalget for vækstog konkurrenceevne samt hos Advokatsamfundet, Danske Advokater, Sø-og Handelsretten, Domstolsstyrelsen, Patentagentforeningen, ForeningenIndustriel Retsbeskyttelse (FiR) og Dansk Forening for Industriens Patent-og Varemærkespecialister (DIP). Høringen omfatter dermed de generelleerhvervsinteressenter og de, som konkret har indikeret interesse i sagen. Derer modtaget høringssvar fra Dansk Industri (DI),Dansk Erhverv,Lægemid-delindustriforeningen (Lif), Håndværksrådet (HVR), Dansk Forening forIndustriens Patent- og Varemærkespecialister (DIP), Dansk Metal, NovoNordisk, Sø- og Handelsretten, Advokatrådet, Danske Advokater, Patent-agentforeningen og Foreningen Industriel Retsbeskyttelse (FiR).

Dansk Industri (DI),Dansk Erhverv,Lægemiddelindustriforeningen (Lif),Håndværksrådet (HVR), DIP, Dansk Metal, Novo Nordisk, samt Sø- ogHandelsretten støtter alle op omen løsning baseret påKommissionens for-slag.DI anfører, at selvom man ville foretrække en ét-sprogsløsning, forekommerden politisk urealistisk. Man kan derfor acceptere Kommissionens forslag,da det dels indebærer betydeligt reducerede oversættelsesomkostninger, delsi kraft af maskinoversættelser yder grundlæggende retssikkerhed over forandre brugere af patentsystemet.Lif anfører, at man støtter forslaget og et begrænset oversættelsesregime,uanset om der findes maskinoversættelse eller ej.HVR bemærker, at det i tilfælde af en eventuel krænkelsessag ved retsin-stanserne burde være tilstrækkeligt, at der sker fuld oversættelse af patentettil processproget.Novo Nordisk støtter en hurtig indførelse af en EU-patentordning, blot denikke bliver mere bekostelig for ansøgerne end den nuværende ordning forEP-patenter er.Sø- og Handelsretten bemærker i sit svar, at de omtalte oversættelseskrav itilstrækkeligt omfang tilgodeser hensynene til en formodet krænkers rets-sikkerhed og hensynet til en effektiv retspleje.Advokatrådet anfører i sit høringssvar, at det, til beskyttelse af tredjemandsretssikkerhed, er den principielle holdning, at hele patentdokumentet fra pa-tentets udstedelse skal være tilgængeligt i en autoritativ dansk oversættelse.Som minimum bør det sikres, at patentkravene oversættes til dansk, og athele patentdokumentet er tilgængeligt på engelsk. Endvidere bør det præci-seres, at det er den formodede patentkrænker, der i tilfælde af en retssag børvælge hvilket sprog patentet skal oversættes til.Advokatrådet anfører videre, at såfremt der vedtages en ordning i strid meddets anbefalinger, bør der indføres bestemmelser om, 1) at et EU-patent ikkefår virkning i Danmark, før der som minimum foreligger en autoritativ en-gelsk oversættelse af hele patentet, og 2) en forbenyttelsesret for tredie-mænd som før denne oversættelse måtte have disponeret i relation til udnyt-telse af den patenterede opfindelse.Danske Advokater, Patentagentforeningen og FiR tilslutter sig i deres hø-ringssvar Advokatrådet.

6. Andre landes holdningerSagen har været drøftet på det uformelle rådsmøde (konkurrenceevne) den29. september 2010, på rådsmødet (konkurrenceevne) den 11. oktober 2010og igen på det ekstraordinære rådsmøde (konkurrenceevne) den 10. novem-ber 2010.Den er desuden sat på dagsordenen for rådsmødet (konkurrence-evne) den 25.-26. november 2010 under dagsordenspunktet ’eventuelt’.Langt den overvejende del af landene ønsker enten et meget begrænset elleret relativt begrænset oversættelsesregime. Alle disse lande ventes at kunnebakke op om en løsning baseret på Kommissionens forslag. Modsat detovervejende flertal står et par lande meget stejlt på, at patentkravene skal væreoversat med juridisk virkning til i hvert fald deres sprog før EU-patentet kanblive gyldigt i de pågældende lande. Disse lande finder både Kommissionensforslag og formandskabets skitse til kompromisforslag uacceptable. Der tegnersig dermed en situation, hvor det ikke kan udelukkes, at et par lande vil bloke-re for en vedtagelse af en løsning baseret på Kommissionens forslag.På baggrund af forhandlingerne på rådsmødet (konkurrenceevne) den 10. no-vember 2010 har formandskabet konkluderet, at alle kompromismuligheder erprøvet af og, at det ikke forekommer muligt at finde en løsning i enstemmig-hed. En række lande har indikeret, at man finder tiden moden til positivt atoverveje muligheden for at gå videre efter proceduren om forstærket samar-bejde.7. Foreløbig dansk holdningDet er foreløbig dansk holdning at forholde sig åbent til de kompromismulig-heder, der vil kunne føre til en realisering af EU-patentet, så længe det sker in-den for rammerne af et begrænset oversættelsesregime. På det grundlag kanregeringen støtte op om en løsning baseret på Kommissionens forslag.8. Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenserForslaget skønnes ikke at medføre lovgivningsmæssige konsekvenser.Forslaget har i sig selv ikke statsfinansielle konsekvenser, men EU-patentetssamlede eventuelle statsfinansielle konsekvenser skal vurderes i sammen-hæng de øvrige udeståender i sagen. Det drejer sig især om EU-patentets ge-byrstruktur og fordelingen af EU-patentgebyrer til de nationale patentmyndig-heder samt det fremtidige samarbejde mellem EPO og de nationale patent-myndigheder i relation til EU-patentsagsbehandlingen.

Dele af udviklingsomkostningerne til maskinoversættelsessystemet finansieresover EU-budgettet.9. Samfundsøkonomiske konsekvenserForslaget har i sig selv ikke samfundsøkonomiske konsekvenser, men EU-patentets samlede eventuelle samfundsøkonomiske konsekvenser skal vur-deres i sammenhæng med de øvrige udeståender i sagen. Det drejer sig isærom EU-patentets gebyrstruktur og fordelingen af EU-patentgebyrer til de nati-onale patentmyndigheder samt det fremtidige samarbejde mellem EPO og denationale patentmyndigheder i relation til EU-patentsagsbehandlingen.Så længe der ikke er fremsat forslag for så vidt angår de tre sidstnævnte ele-menter, er det vanskeligt at foretage en nærmere vurdering af de samlede kon-sekvenser.Det forventes, at forslagene samlet set vil gøre det enklere for myndighederneat varetage deres opgaver i relation til håndhævelse af patentrettigheder og be-kæmpelse af piratkopiering. Det hænger bl.a. sammen med, at EU-patentet vilvære gyldigt inden for hele EU, og derfor kan man ved alle EU’s ydre grænserhindre import af piratkopierede varer, der krænker et EU-patent. Ligeledes vilal uautoriseret kopiproduktion, der er beskyttet af et EU-patent, inden for EUudgøre en krænkelse.Samlet set er det hensigten med forslagene, at erhvervslivet får mulighed for ién proces at kunne opnå en billigere patentbeskyttelse i hele EU. Med EU-patentet får patentsystemets brugere et alternativ til eksisterende patenterings-muligheder, der først og fremmest vil være attraktivt for de brugere, som øn-sker at opnå geografisk beskyttelse i flere EU-lande. Med forslagene kan deropnås store besparelser på oversættelsesomkostninger samt de øvrige admini-strative procedurer, der i dag skal opfyldes for, at et EP-patent kan blive gyl-digt i de enkelte lande. Alt afhængig af hvorledes gebyrstrukturen fastlægges,vurderes det, at EU-patentet vil være fordelagtigt for virksomheder, der ønskerpatentbeskyttelse i mere end 5-6 lande.10. Administrative konsekvenser for erhvervslivetDer kan her henvises til de oven for nævnte administrative forenklinger og be-sparelser, forslagene indebærer for virksomheder, der ønsker patentbeskyttelsei flere EU-lande.11. Tidligere forelæggelse i EuropaudvalgetForslaget har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg til oriente-

2. Forbrugerrettighedsdirektivet(KOM(2008) 614 endelig)Revideret notat. Ændringer er markeret med kursiv.ResuméKommissionen har den 8. oktober 2008 fremsat forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om forbrugerrettigheder (KOM(2008) 614endelig). Forslaget er modtaget i dansk sprogversion i Rådet den 15. oktober2008.Det fremgår, at formålet med forslaget er at bidrage til at forbedre den må-de, det indre marked for virksomheder og forbrugere fungerer på, og at sikreet højt fælles forbrugerbeskyttelsesniveau gennem totalharmonisering. Detforeslåede direktiv vil skulle erstatte direktiv 85/877/EØF om aftaler indgåetuden for fast forretningssted, direktiv 93/13/EF om urimelige kontraktvilkåri forbrugeraftaler, direktiv 97/7/EF om aftaler vedrørende fjernsalg og direk-tiv 99/44/EF om forbrugerkøb og garantier i forbindelse hermed.Forslaget behandles i en arbejdsgruppe under Rådet, og de skiftende for-mandskaber har i den forbindelse fremlagt en række reviderede versioner afforslaget. Den senest reviderede version (i det følgende omtalt som ”den re-viderede version”) er udarbejdet af det belgiske formandskab den 29. okto-ber 2010 for så vidt angår kapitel I-III, den 15. november 2010 for så vidtangår kapitel IV og den 9. november 2010 for så vidt angår kapitel V.Direktivforslagets kapitel I indeholder en række fælles definitioner og fast-slår, at direktivet bygger på princippet om fuld harmonisering.Kapitel IIi det oprindelig fremsatte forslag opregnedeen række centrale op-lysninger, som den erhvervsdrivende skal give forud for indgåelse af enhverforbrugeraftale, samt en informationspligt for mellemmænd, der indgår afta-ler på forbrugeres vegne.I den reviderede version er kapitlet slettet, idet ka-pitlet er slået sammen med kapitel III, der (ligesom kapitel III i det oprinde-lig fremsatte forslag) kun finder anvendelse på aftaler om fjernsalg og afta-ler indgået uden for fast forretningssted.Kapitel III indeholder – ud over bestemmelser om oplysningskrav – regler,derregulerer fortrydelsesretten (varighed, udøvelse og virkninger) på ensar-tet måde.

Kapitel IV angår ”andre forbrugeraftaler”, der kun gælder for købsaftaler.Kapitlet indeholder bl.a. regler om levering, risikoens overgang, manglerved den handlede vare og regler om handelsmæssige garantier.Kapitel V finder anvendelse på urimelige kontraktvilkår, som ikke har væretgenstand for individuel forhandling, f.eks. standardkontraktvilkår. Vilkår erifølge direktivforslaget urimelige, hvis de bevirker en betydelig skævhed iforbrugerens og den erhvervsdrivendes rettigheder og forpligtelser, og bin-der ikke forbrugeren.Med henblik på at skabe retssikkerhed indeholder direktivet to lister overurimelige vilkår. Bilag II indeholder således en liste over vilkår, som betrag-tes som urimelige under alle omstændigheder. Bilag III indeholder en listeover vilkår, som betragtes som urimelige, medmindre den erhvervsdrivendebeviser det modsatte.I den reviderede version er begge bilag udformet som”åbne bilag”, således at det er muligt for det enkelte medlemsland – i for-bindelse med gennemførelsen af direktivet i national ret – at tilføje nye vil-kår på bilagene, ligesom det er muligt at flytte vilkår fra bilag III til bilag II.For så vidt angår spørgsmålet om omfanget af harmonisering, lægges der iden reviderede version op til, at forslaget som udgangspunkt gennemføressom totalharmonisering, idet medlemslandene dog på visse områder får mu-lighed for at opretholde nugældende og fastsætte yderligere nationale reg-ler, der medfører et højere forbrugerbeskyttelsesniveau.Danmark er overordnet af den opfattelse, at der næppe er behov for, at for-slaget i sin helhed gennemføres som totalharmonisering. Det skyldes navn-lig, at det vil være vanskeligt at få udformet klare og enkle totalharmonise-ringsregler, bl.a. fordi de formueretlige regler, der ændres, har sammen-hæng med almindelige formueretlige regler og principper. Endvidere bestårder – alt afhængigt af udformningen af det endelige forslag – en risiko for,at en totalharmonisering vil medføre, at forbrugerbeskyttelsen her i landetforringes på visse punkter. Danmark bør derimod ikke være imod en hen-sigtsmæssig totalharmonisering på områder, hvor totalharmonisering kangennemføres uden at være til skade for forbrugerne og uden at medføre enuklar retstilstand. Danmark kan derfor som udgangspunkt støtte, at forsla-gets kapitel I-III gennemføres som totalharmonisering, hvorimod Danmarkikke finder, at kapitel IV og V er velegnede til totalharmonisering.Forslaget er sat på dagsordenen for rådsmødet (konkurrenceevne) den 10.december 2010 til generel orientering. Formandskabet har oplyst, at manpå rådsmødet ønsker en generel drøftelse af medlemsstaternes holdning tilforslaget.

Europa-Parlamentet har i de senere år vedtaget flere beslutninger om even-tuel harmonisering af aftaleretten mv. i EU-landene, og ved beslutning af16. marts 2000 om Europa-Kommissionens arbejdsprogram anmodede Par-lamentet Kommissionen om at undersøge, om en mere vidtgående harmoni-sering på det civilretlige område er blevet nødvendig af hensyn til det indremarkeds funktion.Bl.a. på denne baggrund fremlagde Kommissionen i juli 2001 en meddelelseom europæisk aftaleret (KOM(2001) 398 endelig). Formålet hermed var atskabe en bred debat om europæisk aftaleret, herunder at få belyst, om og igivet fald hvordan forskelle mellem nationale aftaleretlige regler skabervanskeligheder for en tilfredsstillende udvikling i EU’s indre marked.Kommissionen fremlagde den 12. februar 2003 med henblik på en viderefø-relse af høringsprocessen en handlingsplan om en mere sammenhængendeeuropæisk aftaleret (KOM(2003) 68 endelig), hvori Kommissionen præsen-terede sine konklusioner efter høringen over meddelelsen fra juli 2001.Kommissionens projekt vedrørende europæisk aftaleret består af to hoved-elementer: Udarbejdelse af en såkaldt fælles referenceramme og gennemfø-relse af en revision af forbrugeracquiset – dvs. forbrugerlovgivningen i EU.For så vidt angår revisionen af forbrugeracquiset præsenterede Kommissio-nen i februar 2007 en grønbog om gennemgang af forbrugerlovgivningen,hvori der blev rejst i alt 30 spørgsmål vedrørende behovet for revision afden EU-retlige forbrugerlovgivning og mulige løsninger ved en eventuel re-vision.Den danske regering afgav i december 2007 høringssvar over grønbogen.I lyset af bl.a. høringssvarene om grønbogen har Kommissionen den 8. ok-tober 2008 fremsat et forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv omforbrugerrettigheder (KOM(2008) 614 endelig).Justitskommissær Viviane Reding holdt den 15. marts 2010 en tale under enkonference, der blev afholdt af Det Økonomiske og Sociale Udvalg som ledi den europæiske forbrugerdag. I talen lægger kommissæren op til, at direk-tivet på visse områder alene kan indebære en minimumsharmonisering,mens direktivet på andre områder kan indebære en totalharmonisering. Detanføres i den forbindelse, at en mulig løsning kunne være at gennemføre entotalharmonisering for så vidt angår fjernsalgsaftaler og en minimumshar-

monisering for så vidt angår aftaler, hvor forbrugeren og den erhvervsdri-vende befinder sig samme sted, når aftalen indgås (”face-to-face” aftaler).Direktivforslaget er fortsat under behandling i Rådets arbejdsgruppe omforbrugerbeskyttelse og forbrugerinformation.Forslaget blev behandlet på rådsmødet (konkurrenceevne) den 3. -4. decem-ber 2009, hvor fire udvalgte emner, der er beskrevet i det aktuelle notat omdirektivforslaget, som blev oversendt til Folketingets Europaudvalg den 24.november 2009, blev drøftet. Forslagetblev endvidere behandlet påråds-mødet (konkurrenceevne) den 25. maj 2010,hvor der var en politisk drøftel-se af navnlig spørgsmålet om omfanget af harmonisering.1.2.Indhold

Forslaget er fremsat under henvisning til artikel 95 i Traktaten om oprettelseaf Det Europæiske Fællesskab, der giver hjemmel til at vedtage foranstalt-ninger med henblik på indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love ogadministrative bestemmelser, der vedrører det indre markeds oprettelse ogfunktion.Forslaget lægger op til at indføre et såkaldt horisontalt direktiv, der skal er-statte fire eksisterende forbrugerbeskyttelsesdirektiver (direktiv 85/877/EØFom aftaler indgået uden for fast forretningssted, direktiv 93/13/EF om uri-melige kontraktvilkår i forbrugeraftaler, direktiv 97/7/EF om aftaler vedrø-rende fjernsalg og direktiv 99/44/EF om forbrugerkøb og garantier i forbin-delse hermed). Derudover indeholder forslaget visse nye regler på forbru-gerbeskyttelsesområdet.Med forslaget lægges der endvidere op til, at totalharmonisering skal afløseden nuværende minimumsharmonisering på området.Om baggrunden for valg af harmoniseringsgrad har Kommissionen i de led-sagende bemærkninger til forslaget anført, at mange medlemsstater har gjortbrug af den mulighed for at opretholde eller vedtage strengere bestemmelserom forbrugerbeskyttelse, som følger af den nuværende minimumsharmoni-sering på området. Resultatet heraf er ifølge Kommissionen en opsplitningaf lovgivningen i hele Fællesskabet, hvilket giver virksomheder, der ønskerat handle på tværs af grænserne, betydelige omkostninger med henblik påoverholdelse af den forskelligartede lovgivning, og hvilket efter Kommissi-onens opfattelse fører til, at forbrugerne har ringe tillid til grænseoverskri-dende handel på grund af de forskelligartede niveauer for forbrugerbeskyt-telse.

Det overordnede formål med direktivet er på den baggrund at fremme dengrænseoverskridende handel og øge forbrugerbeskyttelsen. De erhvervsdri-vende skal have samme forpligtelser i alle medlemsstaterne, hvilket skal bi-drage til, at virksomhederne ikke afholder sig fra at udbyde varer eller tjene-ster i andre stater end deres hjemstat. For forbrugeren skal direktivet sikre,at en forbruger har de samme rettigheder, uanset hvor i EU vedkommendekøber sine varer eller tjenesteydelser. Det er således hensigten at øge for-brugerens tillid til køb af varer eller tjenesteydelser, der er udbudt i andrelande i EU.De skiftende formandskaber har efterfølgende fremsat flere reviderede ver-sioner af forslaget, og i det følgende beskrives forslaget, således som det fo-religger i den senest reviderede version fra det belgiske formandskab.Formål og anvendelsesområdeFormålet med direktivet er efter forslagets artikel 1 at bidrage til et velfun-gerende indre marked og at opnå et højt forbrugerbeskyttelsesniveau gen-nem indbyrdes tilnærmelse af visse aspekter ved medlemsstaternes love omaftaler mellem forbrugere og erhvervsdrivende.I forlængelse heraf fastlægges det i forslagets artikel 3, at direktivet skalfinde anvendelse på købs- og tjenesteydelsesaftaler mellem en erhvervsdri-vende og en forbruger i det omfang, dette følger af direktivets bestemmel-ser.Ved en forbruger skal efter forslagets artikel 2, nr. 1, forstås enhver fysiskperson, der i forbindelse med aftaler, der er omfattet af direktivet,hovedsa-geligtikke handler som led i sit erhverv.Ved en erhvervsdrivende forstås enhver fysisk eller juridisk person, der iforbindelse med aftaler omfattet af direktivet, handler som led i sit erhverv,samt enhver anden person, der optræder i en erhvervsdrivendes navn ellerpå dennes vegne, jf. artikel 2, nr. 2.Det beskrevne anvendelsesområde i artikel 3 fører til, at direktivet som ud-gangspunkt omfatterenhver aftale,der indebærer, at den erhvervsdrivendeskal levere en vare eller en tjenesteydelse til forbrugeren, uanset under hvil-ke former aftalen indgås.Ved en vare skal efter forslagets artikel 2, nr. 4, forstås enhver løsøregen-stand, undtagen varer, der sælges på tvangsauktion eller i øvrigt i henhold tillov.

En købsaftale defineres i artikel 2, nr. 3, som enhver aftale mellem den er-hvervsdrivende og forbrugeren om salg af varer, herunder enhver aftale medblandet formål, der både har varer og tjenesteydelser som genstand.Forslaget indeholder ikke en definition af, hvad der forstås ved en tjeneste-ydelse, men angiver i artikel 2, nr. 5, at der med en tjenesteydelsesaftale for-stås enhver aftale, dog ikke købsaftale, i henhold til hvilken den erhvervs-drivende yder forbrugeren en tjeneste.Medmindre andet følger af direktivets enkelte bestemmelser, finder direkti-vets regler således anvendelse ved så forskelligartede aftaletyper som f.eks.køb af brød i en bagerbutik (købsaftale), klipning i en frisørsalon (tjeneste-ydelsesaftale), indgåelse af lejeaftale (tjenesteydelsesaftale), aftale om udfø-relse af håndværksydelser i forbrugerens hjem (tjenesteydelsesaftale), køb affast ejendom (købsaftale), køb af større forbrugsgenstande som f.eks. bilerog campingvogne (købsaftale), osv.HarmoniseringsgradSom noget meget centraltfremgik det af det oprindelige forslagsartikel 4, atmedlemsstaterne ikke i national ret skal kunne beholde eller indføre be-stemmelser, der fraviger dem, som er fastsat i direktivet, herunder angivestrengere eller lempeligere bestemmelser, for at sikre et andet forbrugerbe-skyttelsesniveau.Dettevarafgørende nyt i forhold til de fire forbrugerbeskyttelsesdirektiver,der foreslås erstattet af det fremlagte direktivforslag, jf. ovenfor, idet dissefire eksisterende direktiver alle indeholder minimumsklausuler.I den reviderede version er artikel 4 dog ændret, således at det nu fremgår,at totalharmonisering alene er udgangspunktet, og at medlemsstaterne harmulighed for at opretholde og fastsætte nationale regler om forbrugerbe-skyttelse, i det omfang det følger af direktivets øvrige bestemmelser.Endvidere fremgår det af præambelbetragtning 10 a, at medlemsstaternehar mulighed for at fastsætte og opretholde nationale regler på områder,der ikke er omfattet af direktivet. Medlemsstaterne har derfor bl.a. mulighedfor at opretholde og fastsætte nationale regler, der svarer til reglerne i di-rektivet, for så vidt angår aftaler, der falder uden for direktivets anvendel-sesområde.Herudover fremgår det af artikel 3, stk. 5, at direktivet ikke berører generelnational kontraktsret, i det omfang direktivet ikke regulerer kontraktsretten.I præambelbetragtning 10 b anføres det uddybende, at direktivet således ik-ke berører nationale regler om f.eks. aftalers gyldighed. Tilsvarende berø-rer direktivet ikke de generelle kontraktlige retsmidler, reglerne om offentlig

økonomisk orden (f.eks. regler om åger) og reglerne om aftaler, der striderimod lov og ærbarhed.Generelle oplysningskravDet oprindelige forslag indeholdt i kapitel II (artikel 5-7) bestemmelser omen række centrale oplysninger, som den erhvervsdrivende skulle give forudfor indgåelse af enhver forbrugeraftale, samt en informationspligt for mel-lemmænd, der indgår aftaler på forbrugeres vegne.I den reviderede version er kapitlet slettet, idet kapitlet er slået sammen medkapitel III, der (ligesom kapitel III i det oprindelige forslag) kun finder an-vendelse på aftaler om fjernsalg og aftaler indgået uden for fast forretnings-sted.Oplysningspligt ved fjernsalgsaftaler og aftaler indgået uden for fastforretningsstedDirektivforslagets kapitel III indeholder visse bestemmelser, som i modsæt-ning til kapitel IIi det oprindelige forslagikke finder anvendelse på enhverforbrugeraftale, men alene i de tilfælde, hvor der foreligger en såkaldt fjern-salgsaftale eller en aftale indgået uden for fast forretningssted, jf. artikel 8.Det er derimod uden betydning for reglernes anvendelse, om aftalen vedrø-rer varekøb eller omhandler udførelse af en tjenesteydelse.Reglerne finderogså anvendelse på aftaler om forsyning med vand, gas og elektricitet.Ved en fjernsalgsaftale forstås efter direktivforslagets artikel 2, nr. 6, enhverkøbs- eller tjenesteydelsesaftale, hvor den erhvervsdrivende med henblik påaftalens indgåelse udelukkende anvender en eller flere former for fjern-kommunikationsteknikker,og hvor den erhvervsdrivende og forbrugerenikke mødes fysisk.Det fremgår af præambelbetragtning 12, at en aftale, der påbegyndes påden erhvervsdrivende forretningssted, men afsluttes ved brug af en fjern-kommunikationsteknik, ikke skal anses for en fjernsalgsaftale. Heller ikke enaftale, der påbegyndes ved brug af en fjernkommunikationsteknik, men af-sluttes på den erhvervsdrivendes forretningssted, skal anses for en fjern-salgsaftale. Tilsvarende foreligger der ikke en fjernsalgsaftale, hvis forbru-geren via en fjernkommunikationsteknik bestiller tid hos en erhvervsdriven-de for at få leveret en tjenesteydelse, f.eks. hvis der bestilles tid hos en fri-sør.Efter artikel 2, nr. 8, skal ved aftale uden for fast forretningssted forståsa) enhver købs- eller tjenesteydelsesaftale indgået uden for fast forretnings-sted med den erhvervsdrivendes og forbrugerens samtidige tilstedeværelse,

b) enhver købs- eller tjenesteydelsesaftale, der er indgået på fast forretnings-stedeller under anvendelse af en fjernkommunikationsteknik,menhvor derer fremsat tilbududen for fast forretningssted med den erhvervsdrivendesog forbrugerens samtidige tilstedeværelse,ellerc) enhver aftale, der er indgået på en udflugt organiseret af den erhvervs-drivende med det formål at promovere eller sælge varer til forbrugeren.Ved fast forretningssted forstås efter artikel 2, nr. 9,a) ethvert ubevægeligt eller bevægeligt detailforretningssted, hvor den er-hvervsdrivende udøver sin aktivitet, ellerb)ethvert midlertidigt bevægeligt detailforretningssted inklusivemarkeds-boder og messestande, hvor den erhvervsdrivendesædvanligtudøver sin ak-tivitet.Det fremgår af præambelbetragtning 15, at steder, der er tilgængeli-ge for offentligheden som eksempelvis gader, butikscentre, strande ogsportsfaciliteter og offentlig transport, og som den erhvervsdrivende heltundtagelsesvist (”on an exceptional basis”) benytter til sin virksomhed, ikkeskal anses for et fast forretningssted.Reglerne i kapitel III finder ifølge artikel 8, stk. 1 a, dog ikke anvendelsepå:a) Aftaler om overdragelse af rettigheder over fast ejendom, opførelse af nyejendom og leje af bolig.b) Aftaler om finansielle tjenesteydelser.c) Aftaler om passagertransport.d) Aftaler om sociale tjenesteydelser, der vedrører sociale boligydelser,børnepasning eller støtte til familier eller personer, der midlertidigt ellerpermanent befinder sig i vanskeligheder.dd) Aftaler om sundhedsydelser, der er omfattet af Europa-Parlamentets ogRådets direktiv om patientrettigheder i forbindelse med grænseoverskriden-de sundhedsydelser.e) Aftaler, der er omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv2008/122/EF af 14. januar 2009 om beskyttelse af forbrugerne i forbindelsemed visse aspekter ved timeshareaftaler, aftaler om længerevarende ferie-produkter, videresalgs- og bytteaftaler.f) Aftaler, der er omfattet af Rådets direktiv 90/314/EØF af 13. juni 1990 ompakkerejser, herunder pakkeferier og pakketure.g) Aftaler vedrørende tips- og lotteriydelser.h) Aftaler om levering af føde- og drikkevarer, der leveres til forbrugerenshjem, bopæl eller arbejdsplads.Efter artikel 8 a må medlemslandene ikke anvende reglerne i kapitel III ellerindføre tilsvarende nationale regler, når der er tale om følgende aftaler:

a) Fjernsalgsaftaler, der indgås ved hjælp af vareautomater eller automati-serede forretningslokaler.b) Fjernsalgsaftaler, der indgås med formidlere af telekommunikation vedbrug af offentlige telefonbokse eller ved brug af en enkelt telefon-, internet-eller telefaxforbindelse, der er etableret af forbrugeren.c) Aftaler uden for fast forretningssted, der ikke overstiger et nærmere angi-vet beløb. Det enkelte medlemsland skal i forbindelse med gennemførelsenaf direktivet i national ret fastsætte beløbets størrelse, men beløbet må ikkeoverstige 60 euro.Ved fjernsalgsaftaler og aftaler indgået uden for fast forretningssted skalden erhvervsdrivende i medfør af direktivforslagets artikel 9 give forbruge-ren en række oplysninger.De fleste af disse oplysningskrav svarer til dekrav, der fremgik af kapitel II i det oprindelige forslag.Den erhvervsdrivende skal oplyse forbrugeren om følgende:Litra a – oplysninger om varens eller tjenesteydelsens vigtigste egenskaber iet omfang, der svarer til kommunikationsteknikken og produktet.Det fremgår ikke af direktivforslaget, hvadvarens eller tjenesteydelsensvigtigste egenskaber er, eller hvordan forholdet er mellem den foreslåedebestemmelse og eventuelle særlige nationale mærkningsordninger mv.Litra b – oplysninger om den erhvervsdrivendes identitet såsom firmanavn,adresse, kontaktoplysninger samt – hvis det er relevant – oplysning om nav-net på den erhvervsdrivende, på hvis vegne vedkommende handler.Litra c – oplysninger om prisen inklusiv afgifter, samt – hvis produktets artgør, at prisen ikke med rimelighed kan udregnes på forhånd – den måde,hvorpå prisen udregnes, og, hvis det er relevant, alle yderligere omkostnin-ger vedrørende fragt, levering eller porto eller, hvis disse omkostninger ikkemed rimelighed kan beregnes på forhånd, oplysninger om, at sådanne om-kostninger kan forekomme. Hvis der er tale om en serviceaftale, der inde-holder en abonnementsordning, forstås der ved prisen de samlede månedli-ge omkostninger.Litra ca – oplysninger om omkostninger ved at benytte fjernkommunikation,hvis omkostningerne udregnes på anden måde end grundsatsen.Litra d – oplysninger om forholdene vedrørende betaling og levering.Litra e – en række nærmere angivne oplysninger om forbrugerens fortrydel-sesret, hvis dette er relevant.

Litra f – hvis forbrugeren ikke har en fortrydelsesret, oplysning herom.Litra g – oplysninger om aftalens gyldighedsperiode, hvis dette er relevant,eller – hvis aftalen er tidsbestemt – betingelserne for at bringe aftalen tilophør.Litra h – oplysninger om minimumsvarigheden af forbrugerens forpligtelserefter aftalen, hvis dette er relevant. Bestemmelsen hverken forbyder eller til-lader den erhvervsdrivende at gøre brug af såkaldte bindingsperioder, mener der et vilkår, hvorefter forbrugeren i en vis periode er forhindret i at op-sige aftalen, skal den erhvervsdrivende på forhånd oplyse forbrugeren her-om.Litra i – oplysninger om eventuelle forskud eller andre finansielle garantier,som forbrugeren skal betale eller stille efter anmodning fra den erhvervs-drivende, samt betingelserne herfor.Litra j – oplysninger om eventuel eftersalgsservice og handelsmæssige ga-rantier og betingelserne for at benytte disse, hvis dette er relevant.Ved en handelsmæssig garanti skal der efter artikel 2, nr. 18, forstås enhverforpligtelse, som den erhvervsdrivende eller producenten (”garantigive-ren”) har påtaget sig over for forbrugeren til at refundere købesummen el-ler omlevere, reparere eller på anden måde afhjælpe mangler ved varen itilfælde, hvor den ikke svarer til de specifikationer, der fremgår af garanti-erklæringen eller af den relevante kommercielle kommunikation på tids-punktet eller forud for aftalens indgåelse.Direktivforslaget definerer i artikel 2, nr. 17, producent som den, der harfremstillet en vare, den importør, der har indført den i EU, eller enhver an-den, der fremstår som producent ved at have forsynet varen med sit navn, sitmærke eller et andet kendetegn.Bestemmelsen i artikel 9, litra j, pålægger ikke den erhvervsdrivende at til-byde eftersalgsservice eller at give en handelsmæssig garanti, men foreskri-ver alene, at den erhvervsdrivende – hvis der er ydet en sådan garanti ellertilbudt eftersalgsservice – inden aftalens indgåelse skal oplyse herom og ombetingelserne for at benytte den pågældende service eller garanti.Litra k – oplysninger om, hvorvidt der eksisterer en relevant adfærdskodeksfor den erhvervsdrivende, og om, hvor forbrugeren kan gøre sig bekendtmed indholdet af en sådan adfærdskodeks.Litra l – oplysninger om muligheden for udenretslig tvistløsning, hvis detteer relevant.

Det fremgår af artikel 9, stk. 1 a, at en erhvervsdrivende, der ikke opfylderforpligtelsen efter artikel 9, stk. 1, litra c, til at oplyse forbrugeren om even-tuelle yderligere omkostninger vedrørende fragt mv., ikke kan kræve sådan-ne omkostninger betalt af forbrugeren.Formelle krav for fjernsalgsaftaler og aftaler indgået uden for fast for-retningsstedDirektivforslagetsartikel 10, stk. 1, der omhandler aftaler uden for fast for-retningssted, angiver, at de oplysninger, der følger af artikel 9, skal stillestil rådighed for forbrugeren på en klar, letlæselig og forståelig måde på etvarigt medium. Forbrugeren kan kræve, at oplysningerne stilles til rådighedpå papir.Direktivforslagets artikel 11, stk. 1, angiver, at ved fjernsalgsaftaler skal deoplysninger, der følger af artikel 9, inden aftalens indgåelse stilles til rådig-hed for forbrugeren på en klar, letlæselig og forståelig måde under anven-delse af midler, der er tilpasset den anvendte kommunikationsteknik.Ved et varigt medium skal ifølge artikel 2, nr. 10, forstås ethvert middel,som sætter forbrugeren eller den erhvervsdrivende i stand til at oplagre in-formation med mulighed for fremtidig anvendelse i en periode, som er pas-sende med henblik på informationerne, og som gendanner de oplagrede in-formationer uændret.Efter artikel 10, stk. 2 a, og artikel 12, stk. 4 a, skal den erhvervsdrivendekræve, at forbrugeren, hvis denne ønsker at få en tjenesteydelse leveret in-den fortrydelsesfristens udløb, jf. om fortrydelsesfristen nedenfor, afgiveranmodning herom på et varigt medium.Artikel 11 indeholder yderligere regler om fjernsalgsaftaler.Artikel 11, stk. 1 a, fastsætter, at hvis en fjernsalgsaftale indgås via et elek-tronisk medium, og forbrugeren forpligtes til at erlægge en betaling, er for-brugeren først bundet af aftalen, når forbrugeren på et varigt medium harafgivet en eksplicit bekræftelse af at have modtaget oplysningerne efter arti-kel 9, stk. 1, litra c, ca og g.Hvis aftalen indgås under anvendelse af en teknik, hvor der kun er begræn-set plads eller tidsrum til at formidle oplysningerne, skal den erhvervsdri-vende forud for aftalens indgåelse give oplysninger omvarens eller tjene-steydelsensvigtigste egenskaber og den samlede prissamt oplysninger omaftalens gyldighedsperiode, hvis dette er relevant, eller – hvis aftalen ertidsbestemt – betingelserne for at bringe aftalen til ophør,jf. artikel9,stk.

1, litrae,cog g,ved anvendelse af den nævnte særlige teknik. De øvrige op-lysninger, der skal gives efter artikel9,kan den erhvervsdrivende på pas-sende måde formidle til forbrugeren i overensstemmelse med stk. 1, jf. arti-kel 11, stk. 3.Har den erhvervsdrivende telefonisk kontaktet forbrugeren med henblik påindgåelse af aftale, skal den erhvervsdrivende ved samtalens begyndelse op-give sit navn og oplyse om samtalens kommercielle sigte, jf. artikel 11, stk.3 a. Medlemslandene kan fastsætte regler om, at den erhvervsdrivende ef-terfølgende skal bekræfte sit tilbud, og at forbrugeren først er bundet af af-talen, når forbrugeren har underskrevet aftalen eller har sendt en skriftligaccept til den erhvervsdrivende. Medlemslandene skal i givet fald underretteKommissionen om reglerne, og Kommissionen skal offentliggøre informati-onen herom på den lettest tilgængelige måde.Inden rimelig tid efter aftalens indgåelse og senest ved leveringen, når der ertale om varer, eller når tjenesteydelsen er påbegyndt, skal forbrugeren på etvarigt medium modtage en bekræftelse på alle oplysninger nævnt i artikel 9,medmindre oplysningerne allerede forud for aftaleindgåelsen er givet tilforbrugeren på et sådant medium, jf. artikel 11, stk. 4.Medlemsstaterne kan ikke stille andre formelle krav end dem, der er anført iartikel 10 og 11,jf. artikel 10, stk. 3,og artikel 11, stk. 5.Fortrydelsesret ved fjernsalgsaftaler og aftaler indgået uden for fastforretningsstedDirektivforslagets kapitel III indeholder desuden bestemmelser om, at for-brugeren i visse tilfælde af fjernsalgsaftaler og aftaler indgået uden for fastforretningssted har ret til at fortryde aftalen. Ligesom ovennævnte regler omoplysningspligt for den erhvervsdrivende gælder fortrydelsesretten ikke en-hver forbrugeraftale, men alene aftaler om fjernsalg og aftaler indgået udenfor fast forretningssted, mens det derimod er uden betydning, om aftalenvedrører varekøb eller omhandler udførelse af en tjenesteydelse.Spørgsmålet om fortrydelsesrettens længde og begyndelsestidspunkt er re-guleret i forslagets artikel 12.Efter stk. 1 har forbrugeren ved fjernsalgsaftaler og ved aftaler indgået udenfor fast forretningssted en frist på 14 dage til at fortryde aftalen uden angi-velse af nogen grund. Det fremgår supplerende af præambelbetragtning nr.24, at fristen bør regnes i kalenderdage.Spørgsmålet om, hvornår 14-dages fristen løber fra, er nærmere omtalt i be-stemmelsens stk. 2. Fortjenesteydelsesaftaler løber fortrydelsesfristen fra

dagen efter aftaleindgåelsen. For aftaler om varekøb løber fortrydelsesfri-sten fra dagen efter leveringen. Der er dog fastsat særlige bestemmelser omvisse nærmere angivne aftaler, f.eks. køb af varer, der består af flere dele,og aftaler om levering af vand, gas og elektricitet.Efter artikel 12, stk. 4, må medlemsstaterne ikke forbyde parterne at opfyldederes forpligtelser i henhold til aftalen, inden fortrydelsesfristen er udløbet.Den enkelte medlemsstat kan dog for få vidt angår aftaler uden for fast for-retningssted fastsætte et forbud mod betaling i fortrydelsesperioden.Som tidligere omtalt skal den erhvervsdrivendegiveforbrugerenen rækkeoplysninger.Har den erhvervsdrivende undladtat give de oplysninger, derfremgår af artikel 9, stk. 1 a)-g),er konsekvensen efter forslagets artikel 13,stk. 1,at fortrydelsesfristen først udløberseks måneder fradet tidspunkt,derfremgår af artikel 12, stk. 2. Hvis den erhvervsdrivende opfylder sin oplys-ningspligt inden seks måneder efter det tidspunkt, der fremgår af artikel 12,stk. 2, udløber fortrydelsesfristen 14 dage efter det tidspunkt, hvor forbruge-ren modtog oplysningerne, jf. artikel 13, stk. 2.De nærmere spørgsmål om, hvordan forbrugeren skal forholde sig, hvis for-trydelsesretten benyttes, er omtalt i direktivforslagets artikel 14.Efter artikel 14, stk. 1, skal forbrugeren give den erhvervsdrivende medde-lelse om, at fortrydelsesretten udnyttes, og meddelelsen skal gives på et va-rigt medium.Forbrugeren kan benytte sig af den standardformular, derfremgår af forslagets bilag I, eller en anden klar tilkendegivelse af, at for-trydelsesretten udnyttes, f.eks. returnering af varen.Medlemsstaterne måikke indføre andre formelle krav til standardfortrydelsesformularen.Efter artikel 14, stk. 1 a, anses meddelelsen til den erhvervsdrivende for ret-tidig, hvis den sendes af forbrugeren inden udløbet af fristen i artikel 12,stk. 2, og artikel 13.Artikel 14, stk. 2, angiver, at den erhvervsdrivende – foruden de mulighe-der, der er nævnt i stk. 1 –kangive forbrugeren adgang til at udfylde ogindsende standardfortrydelsesformularen elektronisk på den erhvervsdriven-des hjemmeside. I så fald skal den erhvervsdrivende omgående pr. e-mailbekræfte modtagelsen af meddelelsen om, at fortrydelsesretten udnyttes.Den overordnede konsekvens af, at fortrydelsesretten benyttes, er, at bådeden erhvervsdrivendes og forbrugerens forpligtelse til at opfylde aftalen op-hører, jf. direktivforslagets artikel 15. Er der tale om en situation, hvor for-brugeren har afgivet tilbud uden for fast forretningssted, ophører således og-så forpligtelsen til at indgå denne aftale.

For den erhvervsdrivende indebærer brug af fortrydelsesretten endviderevisse forpligtelser. Den erhvervsdrivende er således forpligtet til at refunde-re ethvert beløb, vedkommende har modtaget fra forbrugeren. Beløbet skaltilbagebetales til forbrugerenuden unødigt ophold ogsenest14dage efterden dato, hvor den erhvervsdrivende har modtaget meddelelsen fra forbru-geren om, at fortrydelsesretten gøres gældende, jf. direktivforslagets artikel16, stk. 1.Er der tale om en aftale vedrørende salg af en vare, er den erhvervsdrivendeefter artikel 16, stk. 2, berettiget til at tilbageholde det modtagne beløb indtildet tidspunkt, hvor vedkommende har modtaget eller hentet de returneredevarer fra forbrugeren, eller indtil det tidspunkt, hvor den erhvervsdrivendefra forbrugeren har modtaget dokumentation for, at varerne er returneret,medmindre den erhvervsdrivende har påtaget sig selv at afhente varerne.Direktivforslagets artikel 17 omhandler følgerne for forbrugeren af at gørefortrydelsesretten gældende.Forbrugeren skal,når fortrydelsesretten gøres gældende, returnere varernetil den erhvervsdrivende eller én, der handler på vegne af den erhvervsdri-vende. Medmindre den erhvervsdrivende har tilbudt selv at afvente varerne,skal dette ske senest 14 dage efter den dato, hvor forbrugeren har givet denerhvervsdrivende besked om, at aftalen fortrydes.Returneringen af varenanses for rettidig, hvis varen afsendes af forbrugeren inden udløbet af fri-sten.Forbrugeren skal kun betale de udgifter, der er forbundet med den direktetilbagelevering af varerne til den erhvervsdrivende, jf. artikel 17, stk. 1.Brug af fortrydelsesretten kan således eksempelvis ikke betinges af, at derbetales et gebyr eller administrationsomkostninger til den erhvervsdrivende– alene udgifter til forsendelse skal således afholdes af forbrugeren ved den-nes returnering af de modtagne varer.Hvis der er tale om en aftale indgået uden for fast forretningssted, hvor va-ren er blevet leveret til forbrugerens hjem ved aftaleindgåelsen, skal den er-hvervsdrivende dække forbrugerens omkostninger forbundet med returne-ring af varen.Artikel 17, stk. 2, angiver, at forbrugeren ved brug af fortrydelsesretten kunhæfter for varernes eventuelle værdiforringelse, hvis varerne har værethåndteret på anden måde, end hvad der er nødvendigt for at få kendskab tilvarens art og den måde, varen fungerer på.Hvis den erhvervsdrivende i strid med direktivforslagets artikel 9,stk.1,litrae,har undladt at give forbrugeren oplysninger om fortrydelsesretten, betin-

gelserne og procedurerne herfor, hæfter forbrugeren heller ikke i sådannetilfælde for varens eventuelle værdiforringelse.Er der tale om fortrydelse af en aftale om udførelse af en tjenesteydelse,hæfter forbrugeren ikke for de udgifter, den erhvervsdrivende allerede harafholdt, hvis tjenesteydelsen er helt eller delvis udført, inden fortrydelsesfri-stens udløb.Dette gælder dog kun, hvis den erhvervsdrivende har forsømtsin oplysningspligt efter artikel 9, stk. 1, litra e, artikel 10, stk. 2 a, og arti-kel 11, stk. 4 b, eller hvis forbrugeren ikke i overensstemmelse med artikel10, stk. 2 a, og artikel 11, stk. 4 b, har anmodet om, at tjenesteydelsen udfø-res inden fortrydelsesfristens udløb, jf. artikel 17, stk. 3.Artikel 17, stk. 4, fastsætter, at en forbruger, der udnytter sin fortrydelsesretefter at have anmodet om at få tjenesteydelsen leveret inden fortrydelsesfri-stens udløb i overensstemmelse med artikel 10, stk. 2 a, eller artikel 11, stk.4 b, skal betale et beløb til sælgeren. Beløbet må ikke overstige, hvad der erproportionalt med de ydelser, der allerede er leveret. Endvidere skal der be-tales et beløb for enhver formindskelse af værdien af de varer, der alleredeer leveret i forbindelse med tjenesteydelsen.Tilknyttede aftaler og betydningen af, at en aftale fortrydesI direktivforslagets artikel 18 er nærmere beskrevet, hvilke konsekvenser dethar for såkaldt tilknyttede aftaler, hvis en forbruger gør brug af fortrydelses-retten.Ved en tilknyttet aftale skal efter direktivforslagets artikel 2, nr. 20, forståsen aftale i henhold til hvilken forbrugeren erhverver varer eller tjenesteydel-ser, som er omfattet af en aftale vedrørende fjernsalg eller en aftale indgåetuden for fast forretningssted, og hvor disse varer eller tjenesteydelser leve-res af den erhvervsdrivende eller tredjemand på grundlag af et arrangementmellem nævnte tredjemand og den erhvervsdrivende.Hvis forbrugeren fortryder en fjernsalgsaftale eller en aftale indgået udenfor fast forretningssted efter reglerne i direktivforslagets artikel 12-17, op-hører enhver tilknyttet aftale automatisk, uden at dette indebærer udgifterfor forbrugeren. Dette gælder dog ikke i situationer, der er omfattet af arti-kel 15 om tilknyttede kreditaftaler i direktiv 2008/48/EF om forbrugerkre-ditter.Efter artikel 18, stk. 2, fastlægger medlemsstaterne de nærmere bestemmel-ser om ophævelsen af disse tilknyttede aftaler.

Undtagelser til fortrydelsesrettenSom omtalt ovenfor finder direktivforslagets bestemmelser om fortrydelses-ret alene anvendelse på aftaler om køb af varer eller tjenesteydelser, hvis derer tale om fjernsalg eller aftaler indgået uden for fast forretningssted.Selv om der foreligger en fjernsalgsaftale eller en aftale indgået uden forfast forretningssted, er der visse situationer, hvor bestemmelserne om for-trydelsesret efter direktivforslaget ikke skal gælde.Artikel 19, stk. 1, vedrører undtagelser fra forbrugerens adgang til at fortry-de fjernsalgsaftaler. Det drejer sig om følgende situationer:Litra ai det oprindelige forslag omhandledetjenesteydelser, hvor udførel-sen med forbrugerens samtykke er påbegyndt inden udløbet af fortrydelses-fristen.Bestemmelsen er slettet i den reviderede version af forslaget.Litra b – ved levering af varer eller tjenesteydelser, hvor prisen er afhængigaf udsving på kapitalmarkedet, som den erhvervsdrivende er uden indflydel-se på.Litra cog ca– ved levering af varer, som er fremstillet efter forbrugerensspecifikationer eller har fået et tydeligt personligt præg, eller som må anta-ges at ville blive forringet eller forældet hurtigt.Som det eksisterende fjernsalgsdirektiv indeholder direktivforslaget ikkenærmere anvisninger på, hvornår bestemmelsen kan tænkes anvendt, oghvor meget der skal til for at anse en vare for at forældes ”hurtigt” eller forat være tilført et sådant ”tydeligt personligt præg”, at fortrydelsesretten ikkekan gøres gældende.Litra cb – ved levering af indpakkede varer, hvor forbrugeren har brudtpakningen, og det som følge af hygiejnemæssige forhold ikke er muligt at re-turnere varen.Litra d – ved aftaler om levering afalkoholiske drikke,hvor prisen er fastsatved aftalens indgåelse, men hvor levering først kan finde sted efter fortry-delsesfristens udløb, og hvor prisen afhænger af markedskonjunkturer, somden erhvervsdrivende er uden indflydelse på.Litra e – levering af plomberede lyd- eller billedoptagelser eller edb-software, hvor forbrugeren har brudt plomberingen.Litra f –enkeltleveringafenavis, tidsskrifter og magasiner,bortset fraabonnementsordninger.

Litra gi det oprindelige forslag omhandledeaftaler vedrørende tips- og lot-teriydelser.Disse aftaler er nu helt undtaget fra kapitel III, jf. artikel 8, litrag.Litra h – aftaler indgået påen offentligauktion, idet der veden offentlig auk-tion menes en salgsmetode, hvor den erhvervsdrivende tilbyder varer ellertjenesteydelser til forbrugere, som selv er eller har mulighed for selv at væ-re til stede under auktionen, gennem en konkurrencebaseret budprocedure,som styres af en auktionsholder, og hvor den højstbydende er forpligtet til atkøbe varerne eller tjenesteydelsen, jf. artikel 2, nr. 16.Litra i – ved aftaler om ferielogi, transport af varer, biludlejning samt for-plejning og fritidstilbud, når aftalerne vedrører levering på en forud fastsatdato eller i et nærmere bestemt tidsrum. I det oprindelige forslag var de på-gældende aftaler helt undtaget fra kapitel III.Litra j – ved aftaler om tjenesteydelser, der er indgået på et elektronisk me-dium, og som udføres umiddelbart efter indgåelsen ved den samme fjern-kommunikationsteknik. Det kan f.eks. dreje sig om downloads fra Internet-tet.KøbsaftalerDirektivforslaget indeholder i kapitel IV visse bestemmelser om forbruger-køb. Bestemmelserne tilsigter at erstatte det nuværende direktiv 99/44/EFom forbrugerkøb og garantier i forbindelse hermed og svarer på mangepunkter til den nuværende regulering på området.Efter forslagets artikel 21, stk. 1, finder direktivets kapitel IV anvendelse påkøbsaftaler, idet der som ovenfor nævnt ved en købsaftale forstås enhver af-tale mellem den erhvervsdrivende og forbrugeren om salg af varer, herunderenhver aftale med blandet formål, der både har varer og tjenesteydelser somgenstand, jf. artikel 2, nr. 3. I tilfælde af aftaler med blandede formål, hvorden erhvervsdrivende både leverer varer og tjenesteydelser, finder kapitletkun anvendelse på varerne, jf. dog artikel 24, stk. 5, om mangelfuld installa-tion.Efter artikel 21, stk. 2, skal kapitel IV også finde anvendelse på aftaler omlevering af varer, som først skal tilvirkes – dvs. såkaldte bestillingskøb.Efter artikel 21, stk. 3, finder kapitel IV ikke anvendelse på elektricitet, vandog gas, når udbuddet heraf ikke sker i et begrænset omfang eller i en be-grænset mængde.

Medlemsstaterne har efter forslagets artikel 21, stk. 4, mulighed for at fast-sætte, at kapitel IV ikke skal anvendes på aftaler vedrørende brugte gen-stande, der sælges på offentlig auktion.Levering og risikoens overgang ved købsaftalerI modsætning til den eksisterende EU-regulering på området indeholder di-rektivforslaget bestemmelser om levering i købsaftaler (dvs. om tidspunktetfor levering og om beføjelser ved forsinket levering) og om risikoens over-gang ved købsaftaler.Medmindre parterne har aftalt andet, er den erhvervsdrivende således efterforslagets artikel 22, stk. 1, forpligtet til at lade den fysiske besiddelse afel-ler kontrol overvarerne overgå til forbrugerenuden unødigt opholdefter af-talens indgåelse.Der er i den reviderede version af artikel 22 endvidere opregnet tre forskel-lige løsningsmodeller, som omfatter misligholdelsesbeføjelser i den situati-on, hvor der foreligger forsinkelse. Løsningsmodel A og B indeholder be-stemmelser om forbrugerens hæveadgang og overlader det i øvrigt til med-lemslandene at fastsætte regler om andre misligholdelsesbeføjelser. Løs-ningsmodel C indebærer, at spørgsmålet ikke reguleres i direktivet, såledesat det enkelte medlemsland kan fastsætte egne regler herom i national lov-givning. Under de kommende forhandlinger om forslaget vil det blive for-søgt afklaret, hvilken af de tre løsningsmodeller der kan opnås enighed om.Spørgsmålet om risikoens overgangved aftaler, hvor varen skal sendes tilforbrugeren,er reguleret i forslagets artikel 23.Efter stk. 1 skal risikoen for tab eller beskadigelse af varer overgå til forbru-geren på det tidspunkt, hvor vedkommende eller en tredjemand angivet afforbrugeren, dog ikke befragteren, får varerne i fysisk besiddelse. Risikoenovergår dog til forbrugeren på leveringstidspunktet, som er aftalt mellemparterne, hvis forbrugeren eller den af forbrugeren angivne tredjemand, dogikke befragteren,uden rimelig grund har undladt at træfferimelige foran-staltninger med henblik på at tage varerne i fysisk besiddelse, jf. stk. 2.Det-te gælder dog ikke, hvis tabet eller beskadigelsen skyldes forsætlig ellergrov uagtsom forsømmelse fra den erhvervsdrivende.Mangler ved salgsgenstandenI lighed med den nuværende regulering i direktiv 99/44/EF om forbrugerkøbog garantier i forbindelse hermed indeholder direktivforslaget bestemmelserom, hvad der skal til, for at salgsgenstanden er i overensstemmelse med af-

talen (kontraktmæssig) – dvs. hvilke krav salgsgenstanden skal leve op tilfor at være mangelfri.Efter forslagets artikel 24, stk. 1, er den erhvervsdrivende forpligtet til at le-vere forbrugeren en vare, der er i overensstemmelse med købsaftalen.I præambelbetragtning nr. 39 er det anført, at den erhvervsdrivende bør ståtil ansvar over for forbrugeren, hvis varerne ikke er i overensstemmelse medaftalen, og at den beskaffenhed og brugbarhed, som forbrugeren med rettekan forvente, bl.a. vil afhænge af, om varerne er nye eller brugte og af va-rernes forventede holdbarhed.Kravet om kontraktmæssighed suppleres i artikel 24, stk. 2, af en formod-ningsregel, hvorefter de leverede varer formodes at være i overensstemmel-se med købsaftalen, hvis de lever op til visse nærmere angivnekumulativekrav.Varerne formodes således at være kontraktmæssige, hvis- de er i overensstemmelse med den erhvervsdrivendes beskrivelse afdem og har den beskaffenhed, der svarer til en vareprøve eller mo-del, som den erhvervsdrivende har forelagt forbrugeren, jf. li-tra a,- de er egnede til et særligt formål, som forbrugeren ønsker, de skalkunne anvendes til, når vedkommende har gjort den erhvervsdriven-de bekendt hermedføraftalens indgåelse, og den erhvervsdrivendehar accepteret dette,eller varerne er egnede til de formål, som vareraf den samme type sædvanligvis anvendesjf. litra b,-de er forsynet med brugsvejledninger, når dette er nødvendigt forden korrekte anvendelse af varerne, jf. litra ba,- de har den beskaffenhed og brugbarhed, der er sædvanlig for varer afsamme type, og som forbrugeren med rimelighed kan forvente underhensyntagen til deres art og i givet fald de oplysninger om dereskonkrete egenskaber, der er afgivet offentligt af sælgeren, producen-ten eller dennes repræsentant, navnlig ikommerciel kommunikationeller gennem mærkning, jf. litra d.Det følger af forslagets artikel 24, stk. 3, at der ikke er tale om manglendeoverensstemmelse i denne artikels forstand, hvis forbrugeren på det tids-punkt, aftalen blev indgået, havde kendskab til eller med rimelighed burdehave været bekendt med den manglende overensstemmelse, eller –hvis denmanglende overensstemmelse skyldes materialer leveret af forbrugeren –var blevet informeret af sælgeren om, at materialerne ikke var anvendelige.Efter artikel 24, stk. 4, skal den erhvervsdrivende ikke være bundet af så-danne oplysninger som nævnt i stk. 2, litra d (oplysninger om varens kon-

krete egenskaber afgivet offentligt af den erhvervsdrivende, producenten el-ler dennes repræsentant), hvis- han ikke havde kendskab til eller ikke med rimelighed kunne havehaft kendskab til den pågældende oplysning, jf. litra a,- den pågældende oplysning var rettet ved indgåelsen af købsaftalenpå en sådan måde, at forbrugeren havde mulighed for at gøre sigbekendt hermed,jf. litra b,- den pågældende oplysning ikke kan have haft betydning for forbru-gerens beslutning om at købe den pågældende vare, jf. litra c.Manglende overensstemmelse, der skyldes forkert installationmv.af varenforetaget af sælgeren eller under sælgerens ansvar,betragtes som varensmanglende overensstemmelse. Tilsvarende gælder, hvis forbrugeren selv in-stallerer en vare, der er beregnet hertil, og den ukorrekte installation skyldesen fejl i installationsvejledningen, jf. artikel 24, stk. 5.Direktivforslaget indeholder i artikel 25 en bestemmelse, der angiver, at denerhvervsdrivende er ansvarlig over for forbrugeren for eventuel manglendeoverensstemmelse (med aftalen), som foreslå på tidspunktet for risikoensovergang til forbrugeren.Forbrugerens beføjelser ved mangler ved salgsgenstandenForslagets artikel 26 handler om de beføjelser, forbrugeren har, hvis den er-hvervsdrivende leverer en vare, der ikke er i overensstemmelse med aftalen– dvs. hvis der foreligger en mangel ved salgsgenstanden.Efter bestemmelsens stk. 1 har forbrugeren, hvis varen ikke er i overens-stemmelse med aftalen, i overensstemmelse med stk. 2-5 ret til følgende:- at få varen bragt i overensstemmelse med aftalen ved afhjælpning el-ler omlevering, jf. litra aog aa,- at få et afslag i prisen, jf. litra b,- at hæve købet, jf. litra c, idet forbrugeren dog kun kan hæve købet,hvisen række yderligere betingelser er opfyldt,jf. stk. 3og 4.I medfør af artikel 26, stk. 2, kan den erhvervsdrivende bringe varen i over-ensstemmelse med aftalen ved efterforbrugerensvalg enten at foretage af-hjælpning eller omlevering. Forslagetsvarerhervedtildet eksisterende di-rektiv på området, hvorefter det som udgangspunktogsåer forbrugeren, derhar valgretten mellem de to beføjelser.Hvis den erhvervsdrivende kan bevise, at det er umuligt eller vil kræve enuforholdsmæssig indsats fra den erhvervsdrivendes side at bringe varen ioverensstemmelse med aftalen vedat anvende den mangelsbeføjelse, somforbrugeren har valgt efter stk. 2 (afhjælpning eller omlevering),kan for-

brugeren efter forslaget vælgeden anden mangelsbeføjelse som nævnt i stk.2. Hvis begge mangelsbeføjelser i stk. 2 er umulige eller vil kræve en ufor-holdsmæssig indsats fra den erhvervsdrivende, kan forbrugerenfå et prisaf-slag eller,hvis manglen ikke er uvæsentlig,hæve købet. Kravet til den er-hvervsdrivendes indsats anses for uforholdsmæssigt, hvis det påfører ved-kommende omkostninger, der i forhold til omkostningerne veden alternativmangelsbeføjelseer urimelige under hensyn til varens værdi i mangelfri til-stand og betydningen af den pågældende mangel, jf. i det hele artikel 26,stk. 3og 3 a.Det fremgår supplerende af præambelbetragtning nr. 40, at denerhvervsdrivendes indsats bør bedømmes på en objektiv måde under hensyntil de omkostninger, der påføres den erhvervsdrivende ved afhjælpning afmanglen, varernes værdi og manglens betydning, og at mangel på reserve-dele ikke bør være en gyldig grund til, at den erhvervsdrivende ikke skal af-hjælpe en mangel inden for en rimelig frist.Efter artikel 26, stk. 4, kan forbrugeren gøreenhvermangelsbeføjelse somnævnt i stk. 1, gældende, hvis- den erhvervsdrivende direkte eller indirekte har afslået at bringe va-ren i overensstemmelse med aftalen, jf. litra a,- den erhvervsdrivende ikke har bragt varen i overensstemmelse medaftalen inden for rimelig tid, jf. litra b,- den erhvervsdrivendes forsøg på at bringe varen i overensstemmelsemed aftalen har været til væsentlig ulempe for forbrugeren, jf. litra c,eller-den erhvervsdrivende har foretaget afhjælpning eller omlevering,men hvorden samme mangel er opstået inden fordenperiode,der eromhandlet i artikel 28, stk. 1, (det vil sige inden for to år efter risi-koens overgang til forbrugeren),jf. litra d.Det er i præamblens betragtning nr.40aanført, at forbrugeren er berettigettil frit at vælge mellem ethvert af de midler, der står til rådighed, hvis denerhvervsdrivende har nægtet at afhjælpe manglen eller har undladt at af-hjælpe manglen. Det fremgår endvidere, at den erhvervsdrivendes afvisningikke blot kan være udtrykkeligt, men også implicit, hvis den erhvervsdri-vende ikke reagerer eller ignorerer forbrugerens krav om afhjælpning afmanglen.Efter artikel 26, stk. 5, skal spørgsmålet om væsentlig ulempe for forbruge-ren og rimelig tid for den erhvervsdrivende til at bringe varen i overens-stemmelse med aftalen vurderes under hensyntagen til varens art og forbru-gerens formål med at anskaffe varen, jf. artikel 24, stk. 2, litra b, der om-handler forbrugerens eventuelle særlige formål.Efter artikel 26, stk. 6, kan medlemslandene med henblik på at fastsætte ethøjere niveau for forbrugerbeskyttelsen opretholde eller fastsætte nationale

regler, hvorefter forbrugeren, hvis der foreligger en mangel, i en periode på30 dage fra risikoens overgang kan hæve kontrakten. Medlemslandene skal igivet fald underrette Kommissionen om reglerne, og Kommissionen skal of-fentliggøre informationen herom på den lettest tilgængelige måde.Artikel 27, stk. 1, fastsætter, at forbrugeren har ret til at få varen bragt ioverensstemmelse med aftalen ved gratis afhjælpning. I tilknytning hertilfremgår det af præambelbetragtning nr. 41, at forbrugeren ikke bør afholdeomkostninger i forbindelse med afhjælpning af den manglende overens-stemmelse, navnlig forsendelsesomkostninger, arbejdsløn og materialeom-kostninger, og at forbrugeren endvidere ikke bør betale godtgørelse til denerhvervsdrivende for brug af defekte varer.Efter bestemmelsens stk. 2, kan forbrugereni overensstemmelse med natio-nal lovgivningkræve erstatning for tab, som ikke er afhjulpet i overens-stemmelse med artikel 26.Reklamationsfrister i købsaftalerI lighed med direktiv 99/44/EF om visse aspekter af forbrugerkøb og garan-tier i forbindelse hermed indeholder direktivforslaget regler om, at forbruge-ren skal reagere inden for visse frister, hvis vedkommende vil gøre gælden-de, at der er mangler ved salgsgenstanden.Efter forslagets artikel 28, stk. 1, er den erhvervsdrivende ansvarlig formanglende overensstemmelse, der viser sig inden for 2 år efter det tids-punkt, hvor risikoen for varen overgik til forbrugeren.Efter artikel 28, stk. 1 a, kan medlemslandene opretholde og fastsætte særli-ge regler om mangler, der først opstår efter perioden nævnt i stk. 1 Med-lemslandene skal i givet fald underrette Kommissionen om reglerne, ogKommissionen skal offentliggøre informationen herom på den lettest til-gængelige måde.Hvis der er tale om aftaler vedrørende brugte varer, kan den erhvervsdri-vende og forbrugeren aftale, at der skal gælde en kortere absolut reklamati-onsfrist. Fristen kan dog ikke være kortere end 1 år, jf. artikel 28, stk.1 b.Bestemmelsens stk. 2 fastlægger som noget nyt i forhold til de eksisterendeEU-regler på området, at der i de tilfælde, hvor den erhvervsdrivende fore-tager omlevering som følge af manglende overensstemmelse, løber en ny 2-års frist for manglende overensstemmelse ved den omleverede vare, regnetfra det tidspunkt, hvor forbrugeren får de omleverede varer i fysisk besid-delseeller får kontrol over varerne.

Hvis sælgeren foretager afhjælpning, følger det af stk. 2 a, at de perioder,der fremgår af stk. 1, 1 a og 1 b, suspenderes, så længe forbrugeren pågrund af afhjælpningen ikke har varerne i fysisk besiddelse eller har kontrolover varerne. Dog medregnes ikke den tid, hvor forbrugeren har undladt attræffe rimelige foranstaltninger til at komme i fysisk besiddelse af eller fåkontrol over varerne.Hvis sælgeren har foretaget afhjælpning ved at indsætte reservedele, følgerdet af stk. 2 b, at sælgeren er ansvarlig for mangler ved reservedelene i denresterende del af den periode, hvor sælgeren er ansvarlig for den pågæl-dende vare, dog altid i mindst seks måneder efter reparationen.Efter artikel 28, stk. 4, kan forbrugeren kun gøre gældende, at varen er man-gelfuld, hvis vedkommende underretter den erhvervsdrivende om manglen-de overensstemmelse med aftaleninden en nærmere angivet periode, der eraftalt med sælgeren, og som ikke må være mindre end2 måneder efter, atforbrugeren har konstateret den manglende overensstemmelse.Det følger af artikel 28, stk. 5, at hvis en manglende overensstemmelse medaftalen viser sig senest12måneder efter, at risikoen er overgået til forbruge-ren, formodes den at have eksisteret ved risikoens overgang. Denne for-modning gælder dog ikke, hvis det vil være uforeneligt med varens eller denmanglende overensstemmelses art.Handelsmæssige garantierSpørgsmålet om udformningen og indholdet af handelsmæssige garantier ernærmere reguleret i forslagets artikel 29. Som omtalt ovenfor forstås ved enhandelsmæssig garanti enhver forpligtelse, som den erhvervsdrivende ellerproducenten (”garantigiveren”) har påtaget sig over for forbrugeren til at re-fundere købesummen eller omlevere, reparere eller på anden måde afhjælpemangler ved varen, hvis den ikke svarer til de specifikationer, der fremgår afgarantierklæringen eller afdenrelevantekommercielle kommunikationpåtidspunktet eller forud for aftalens indgåelse, jf. artikel 2, nr. 18.En handelsmæssig garanti er retlig bindende for garantigiveren på de vilkår,der er fastsat i garantierklæringen.Garantien skal stilles til rådighed forforbrugeren på et varigt medium.Hvis der ikke foreligger en egentlig garan-tierklæring, er den handelsmæssige garanti bindende på de vilkår, der erfastsat iden relevante kommercielle kommunikation omden handelsmæssi-ge garanti, jf. direktivforslagets artikel 29, stk. 1.Hvis der er uoverensstemmelse mellem garantierklæringen og den kommer-cielle kommunikation, gælder den for forbrugeren mest fordelagtige garan-ti.

Efter artikel 29, stk. 2, skal garantierklæringen være udformet på en klar ogforståelig måde og være letlæselig. Garantierklæringen skal angive følgen-de:- forbrugerens lovfæstede rettigheder i henhold til artikel 26og 28ommangelsbeføjelser og klargøre, at disse rettigheder ikke berøres afden handelsmæssige garanti, jf. litra a,- indholdet af den handelsmæssige garanti og betingelserne for at be-nytte garantien, navnlig garantiens varighed, dens geografiske om-fang samt navn og adresse på garantigivereneller navn og adressepå en eventuel tredjemand, som garantien kan gøres gældende overfor,jf. litra b,- hvor det er relevant, det forhold, at den handelsmæssige garanti,somsælgeren har stillet,ikke kan overføres til en efterfølgende køber, jf.dog artikel 32 og 35 og bilag III, pkt. 1, litra j, jf. litra c.I præambelbetragtning nr. 44 er anført, at visse erhvervsdrivende og produ-center tilbyder forbrugeren handelsmæssige garantier, og at det – for at und-gå at forbrugerne vildledes – er vigtigt, at garantierne indeholder oplysnin-ger om varighed og geografisk udstrækning, ligesom det skal fremgå, at denhandelsmæssige garanti ikke påvirker forbrugerens lovfæstede rettigheder.Efter artikel 29, stk. 3 a, er producenten ansvarlig for sin handelsmæssigegaranti over for enhver forbruger, der har erhvervet den pågældende vare.Manglende overensstemmelse med direktivets krav i stk. 2 og 3 er uden be-tydning for garantiens gyldighed, jf. stk. 4. Det fremgår derimod ikke af di-rektivet, hvad retsvirkningen af manglende overholdelse af bestemmelsen såskal være.Urimelige kontraktvilkårDirektivforslagets kapitel V indeholder regler om forbrugerens rettighederved den erhvervsdrivendes brug af standardvilkår i kontrakter. Bestemmel-serne, der i vid udstrækning svarer til reguleringen i det eksisterende direk-tiv 93/13/EF, finder anvendelse på enhver form for forbrugeraftale – det vilsige uanset om aftalen vedrører køb af varer eller tjenesteydelser, og uansetom aftalen er indgået som fjernsalgsaftale, aftale indgået uden for fast for-retningssted eller på den erhvervsdrivendes forretningssted.Efter direktivforslagets artikel 30, stk. 1, skal kapitel V finde anvendelse påkontraktvilkår,som ikke er individuelt forhandlet. Kontraktvilkår skal altidanses for ikke-individuelt forhandlet, når deer udarbejdetaf sælgeren elleren tredjemandpå forhånd, og forbrugerenikke har haftmulighed for at på-virke indholdet af vilkårene.

Bestemmelserne er således anvendelige i tilfælde, hvor der er tale om ikke-individuelt forhandlede kontraktvilkår. Det er den erhvervsdrivende, der harbevisbyrden for, at en aftale har været genstand for individuel forhandling,jf. forslagets artikel30, stk. 1 a.Det forhold, at aspekter ved et givent kontraktvilkår eller et bestemt vilkårhar været individuelt forhandlet,udelukker efter artikel 30, stk. 2, ikke, atforslagets kapitel V finder anvendelse på andre kontraktvilkår, som er en delaf aftalen.Kapitlet finder dog ikke anvendelse på kontraktvilkår, som afspejler love el-ler administrative bestemmelser, der er i overensstemmelse med fælles-skabslovgivningen, samt bestemmelser eller principper i internationale kon-ventioner, som Fællesskabet eller medlemsstaterne er part i, jf. artikel 30,stk. 3.I præamblens betragtning nr. 46 er i tilknytning hertil anført, at bestemmel-serne om urimelige kontraktvilkår ikke finder anvendelse på vilkår, der di-rekte eller indirekte afspejler love eller administrative bestemmelser i med-lemsstaterne, som er i overensstemmelse med fællesskabslovgivningen, ogat tilsvarende gælder for vilkår, der afspejler principper eller bestemmelser iinternationale konventioner, som Fællesskabet eller medlemsstaterne er parti, bl.a. på transportområdet.Efter artikel 30, stk. 4, omfatter kapitlet hverken aftalens hovedgenstand el-ler overensstemmelsen mellem den påregnede betaling og den erhvervsdri-vendes vigtigste kontraktlige forpligtelse, dvs. f.eks. regler om åger. Med-lemsstaterne kan imidlertid opretholde og fastsætte nationale regler herom.Direktivforslaget stiller i lighed med direktiv 93/13/EF krav om, at kon-traktvilkår skal være gennemsigtige. Kontraktvilkår skal således altid væreudtrykt på en klar og forståelig måde og være letlæselige, og de skal gørestilgængelige for forbrugeren på en sådan måde, at vedkommende har reelmulighed for at gøre sig bekendt med dem inden aftalens indgåelse ”underrimelig hensyntagen til de anvendte kommunikationsteknikker”, jf. artikel31, stk. 1 og 2. Hvis der opstår tvivl om et kontraktvilkårs betydning, gælderden fortolkning, som er mest gunstig for forbrugeren, jf. nedenfor under om-talen af artikel 36.Efter artikel 31, stk. 3, skal den erhvervsdrivende anmode om forbrugerensudtrykkelige samtykke specifikt til eventuelle yderligere betalingsforpligtel-ser ud over betalingen for den erhvervsdrivendes vigtigste kontraktlige for-pligtelse. Hvis et sådant samtykke ikke indhentes, men blot formodes at fo-religge i kraft af forudvalgte løsninger, som forbrugeren skal fravælge for at

undgå yderligere betalinger, er forbrugeren berettiget til at kræve sådanneyderligere betalinger refunderet.I tilknytning hertil er det i præamblens betragtning nr. 47canført, at det børvære forbudt at formode, at der ved brug af opt out-ordninger som f.eks. vedforud afkrydsede felter er givet samtykke.Medlemsstaterne kan ikke stille krav til præsentationen af, hvordan kon-traktvilkårene formuleres og gøres tilgængelige for forbrugerenbortset frapræsentationskrav, som tilgodeser handicappede forbrugere, og i forbindel-se med aftaler om finansielle tjenesteydelser, aftaler om forsyning medvand, gas og elektricitet, når udbuddet heraf ikke sker i et begrænset om-fang eller i en begrænset mængde, og tjenesteydelsesaftaler om telekommu-nikation,jf. artikel 31, stk. 4.Det eksisterende direktiv 93/13/EF indeholder i et bilag en vejledende ogikke-udtømmende liste over urimelige kontraktvilkår. Til forskel herfra erder til direktivforslaget knyttet to bilag – bilag II, der indeholder en listeover kontraktvilkår, der altid er urimelige (en såkaldt sort liste), og bilag III,der er en liste over kontraktvilkår, der formodes at være urimelige (en så-kaldt grå liste). Hvis et vilkår er opregnet på den sorte liste, skal medlems-staterne sikre, at vilkåret i alle tilfælde betragtes som urimelige, mens et vil-kår, der er angivet på den grå liste, skal anses for urimeligt, medmindre denerhvervsdrivende har bevist, at vilkåret er rimeligt, jf. forslagets artikel 34og 35.I den reviderede version af forslaget er bilagene udarbejdet som”åbne” lister, således at det er muligt for det enkelte medlemsland – i for-bindelse med gennemførelsen af direktivet i national ret – at tilføje nye vil-kår på bilagene, ligesom det er muligt at flytte vilkår fra bilag III til bilag II.Selv om et givent kontraktvilkår ikke fremgår af hverken den sorte eller gråliste, skal medlemsstaterne imidlertid sikre, at et kontraktvilkår, der bevirkeren betydelig skævhed i parternes rettigheder og forpligtelser til skade forforbrugeren, skal betragtes som urimeligt, jf. direktivforslagets artikel 32,stk. 1. Ifølge præamblens betragtning nr. 54 kan medlemsstaterne anvendeethvert begreb inden for national aftaleret med henblik på at sikre, at urime-lige aftalevilkår ikke er bindende for forbrugeren.Ved vurderingen af, om et kontraktvilkår er urimeligt, skal der tages hensyntilaftalens hovedydelse,alle omstændigheder vedrørende aftalens indgåelsepå tidspunktet for aftalens indgåelse ogandre vilkår i aftalen og i en andentilknyttet aftale. Når det nationalt skal vurderes, om et kontraktvilkår er uri-meligt, skal der også tages hensyn til, hvordan den erhvervsdrivende har ud-formet kontrakten og gjort den tilgængelig for forbrugeren, sml. direktivfor-slagets artikel 31, jf. artikel 32, stk.1 a og2.

I lighed med direktiv 93/13/EF indeholder direktivforslaget en bestemmelseom fortolkning af standardvilkår. Efter forslagets artikel 36 skal der – hvisder opstår tvivl om et aftalevilkårs betydning – gælde den fortolkning, somer mest gunstig for forbrugeren. Dette gælder dog ikke i forbindelse med deprocedurer, der er fastsat i forslagets artikel 38, stk. 2 (dvs. ved gruppe-søgsmål).I lighed med direktiv 93/13/EF indeholder direktivforslaget også en be-stemmelse om, at kontraktvilkår, der er urimelige, ikke skal binde forbruge-ren, og at aftalen skal forblive bindende for parterne, hvis den kan oprethol-des uden det kontraktvilkår, der anses for urimeligt, jf. forslagets artikel 37.Endvidere fremgår det, at kontraktvilkår ikke er bindende, hvis de ikke erblevet gjort tilgængelige for forbrugeren på en sådan måde, at vedkommen-de har haft reel mulighed for at gøre sig bekendt med dem inden aftalensindgåelse under rimelig hensyntagen til de anvendte kommunikationsteknik-ker, eller hvis de er uforståelige eller ulæselige.Forslagets artikel 38 indeholder delvis nye regler, der drejer sig om hånd-hævelse i forhold til urimelige kontraktvilkår.Af artikel 38, stk. 1, følger det, at medlemsstaterne skal sikre, at der i for-brugerens og konkurrenternes interesse findes egnede og effektive midler tilat bringe urimelige kontraktvilkår, der indgår i forbrugeraftaler, til ophør.Efter artikel 38, stk. 2, kan navnlig personer eller organisationer, der efternational lovgivning har en legitim interesse i at beskytte forbrugere, ind-bringe en sag for de relevante myndigheder, således at det kan afgøres, omkontraktvilkår, der er udarbejdet med henblik på generel anvendelse, er uri-melige.Medlemsstaterne er efter forslagets artikel 38, stk. 3, forpligtede til at sætteretsmyndighederne eller administrative myndigheder i stand til at anvendeegnede og effektive midler, som sikrer, at erhvervsdrivende bringer anven-delsen af sådanne kontraktvilkår til ophør.Det følger endvidere af artikel 38, stk. 4, at medlemsstaterne er forpligtedetil at sikre, at de sager, der omtales i stk. 2 og 3, under overholdelse af nati-onal retsplejelovgivning enten kan indbringes mod hver enkelt erhvervsdri-vende eller samlet mod flere erhvervsdrivende inden for samme erhvervs-sektor eller sammenslutninger heraf, der anvender eller opfordrer til anven-delse af de samme generelle kontraktvilkår eller lignende vilkår.

Generelle bestemmelserHåndhævelse og sanktionerEfter artikel 41, stk. 1 skal medlemsstaterne sikre, at der findes tilstrækkeli-ge og effektive midler til kontrol med overholdelsen af bestemmelserne i di-rektivet.De midler, der nævnes i stk. 1, omfatter bestemmelser i henhold til hvilke eteller flere nedennævnte organer efter national lovgivning kan indbringe ensag for de relevante myndigheder med henblik på overholdelse af de natio-nale bestemmelser til gennemførelse af direktivet. De pågældende organererA) Offentlige organer eller deres repræsentanterB) Forbrugerorganisationer, der har en legitim interesse i at beskytteforbrugerneC) Faglige organisationer, der har en legitim interesse i at handle.Medlemsstaterne skal fastsætte bestemmelser om sanktioner for overtrædel-se af de nationale bestemmelser, der er vedtaget med henblik på gennemfø-relse af direktivet, og skal træffe de nødvendige foranstaltninger til gennem-førelsen heraf. Sanktionerne skal være effektive, stå i rimeligt forhold tilovertrædelsens grovhed og have afskrækkende virkning, jf. artikel 42, stk. 1.Efter artikel 42, stk. 2, skal medlemsstaterne senest på den dato, der er fast-sat i artikel 46, give Kommissionen meddelelse om disse bestemmelser ogskal omgående meddele senere ændringer af betydning til Kommissionen.UfravigelighedBestemmelsen i forslagets artikel 43 fastlægger, at forbrugeren – i de tilfæl-de, hvor det er lovgivningen i en medlemsstat, der er gældende for aftalen –ikke kan give afkald på de rettigheder, der tilkommer vedkommende i hen-hold til direktivet.Det fremgår af præamblens betragtning nr. 57, at forbrugeren ikke bør berø-ves den beskyttelse, der tilkommer vedkommende efter direktivforslaget.For så vidt angår det tilfælde, at den lov, der finder anvendelse på aftalen, erloven i et tredjeland, anføres det i samme betragtning, at Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 593/2008 om lovvalgsregler forkontraktlige forpligtelser (Rom I) bør anvendes til at fastlægge, om forbru-geren beholder den beskyttelse, der tilkommer ham i medfør af dette direk-tiv.InformationEfter artikel 44 skal medlemsstaterne træffe passende foranstaltninger medhenblik på at informere forbrugerne om den nationale lovgivning, der gen-

nemfører direktivet, og hvor det er relevant tilskynde erhvervsdrivende og”kodeksindehavere” til at oplyse forbrugerne om adfærdskodekser.Efter præamblens betragtning nr. 60 vil Europa-Kommissionen tage skridttil at finde den mest hensigtsmæssige måde med henblik på at sikre, at alleforbrugere gøres bekendt med deres rettigheder på salgsstedet.Levering uden forbrugerens anmodningForslagets artikel 45 angiver, at forbrugeren er fritaget for enhver modydel-se i tilfælde af levering uden forudgående anmodning, jf. artikel 5, stk. 5, ogpkt. 29 i bilag I i direktiv 2005/29/EF. Forbrugerens manglende reaktion iforhold til en sådan levering kan ikke sidestilles med et samtykke fra for-brugeren.Bestemmelsen skal ifølge præamblens betragtning nr. 61 ses som det civil-retlige modstykke til de offentligretlige bestemmelser om forbud mod uan-modede leveringer i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/29/EFom urimelig handelspraksis.Direktivets gennemførelse i national retDirektivets gennemførelsesfrist fremgår af artikel 46. Herefter skal med-lemsstaterne senest 18 måneder efter direktivets ikrafttrædelse vedtage ogoffentliggøre de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige forat efterkomme direktivet.Medlemsstaterne er forpligtet til at anvende gennemførelsesbestemmelsernefra 2 år efter direktivets ikrafttrædelse.Afsluttende bestemmelserEfter artikel 48 skal Kommissionen senest 5 år efter datoen i artikel 46, stk.1, 2. afsnit, tage direktivet op til revision og forelægge en rapport for Euro-pa-Parlamentet. Hvis det er nødvendigt, skal Kommissionen fremsætte for-slag om at tilpasse direktivet til udviklingen på området.2. Europa-Parlamentets holdningRapportøren for sagen i Europa-Parlamentets Udvalg om det Indre Markedog Forbrugerbeskyttelse (IMCO-udvalget) har i juni 2010 fremlagt et ud-kast til udvalgets betænkning om forslaget. I udkastet foreslås det bl.a., atkapitel II og III slås sammen til et samlet kapitel, der alene finder anvendel-se på fjernsalgsaftaler og aftaler uden for fast forretningssted. Endviderelægges der op til, at medlemslandene på visse nærmere angivne områder,herunder f.eks. med hensyn til forbrugerens mangelsbeføjelser, skal havemulighed for at opretholde og fastsætte nationale regler, der medfører et

Kommissionen har om forholdet til nærhedsprincippet anført, at formåletmed forslaget ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af medlemslandene, idetden lovgivningsmæssige opsplitning, der er en følge af medlemsstaternesforskellige implementering af de eksisterende minimumsdirektiver, ikke kanløses nationalt. Kun en koordineret indsats kan således bidrage til at fulden-de det indre marked.Kommissionen henviser i den forbindelse til, at forskelle i de enkelte med-lemslandes nationale lovgivninger skaber hindringer for det indre marked,konkurrenceforvridninger og retsusikkerhed.Kommissionen fremhæver endvidere, at forslaget kun finder anvendelse påaftaler mellem erhvervsdrivende og forbrugere, og at forslaget alene tagerudgangspunkt i totalharmonisering af de aspekter ved forbrugerbeskyttelse,som er relevante ved handel på tværs af grænserne – dvs. de aspekter, der eraf central betydning for erhvervsdrivende, når de opstiller standardvilkår ogudformer informationsmateriale.3.2.Regeringens foreløbige vurdering af nærhedsprincippet

Som det fremgår, tager forslaget til direktiv om forbrugerrettigheder sigte påat erstatte fire eksisterende forbrugerbeskyttelsesdirektiver, der alle er gen-nemført i dansk ret.Direktivforslaget om forbrugerrettigheder berører en række centrale formue-retlige spørgsmål, der i gældende dansk ret dels beror på ulovbestemte prin-cipper og retspraksis, dels er reguleret i lov om visse forbrugeraftaler, jf. lovnr. 451 af 9. juni 2004, som gennemfører direktiv 85/577/EØF om aftalerindgået uden for fast forretningssted og direktiv 97/7/EF om aftaler vedrø-rende fjernsalg, i købeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 237 af 28. marts 2003,der gennemfører direktiv 99/44/EF om forbrugerkøb og garantier i forbin-delse hermed, og i aftaleloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 781 af 26. august1996, der gennemfører direktiv 93/13/EF om urimelige kontraktvilkår.4.2.Definition af forbrugerbegrebet

Direktivforslaget vedrører spørgsmål i forbindelse med købs- eller tjeneste-ydelsesaftaler, der indgås af en ”forbruger”.Efter købelovens § 4 a, stk. 1, forstås ved et forbrugerkøb et køb, som enkøber (forbruger) foretager hos en erhvervsdrivende, der handler som led isit erhverv, når køberen hovedsagelig handler uden for sit erhverv. Sælgerenhar bevisbyrden for, at købet ikke er et forbrugerkøb.Efter købelovens § 4 a, stk. 2, anses som forbrugerkøb under i øvrigt sammebetingelser som i stk. 1 endvidere køb fra ikke erhvervsdrivende, hvis afta-len om køb er indgået eller formidlet for sælgeren af en erhvervsdrivende.Tilsvarende angivelser af, hvornår der er tale om forbrugeraftaler, findes iaftalelovens § 38 a, stk. 2 og 3, og forbrugeraftalelovens § 3, stk. 1 og 2.Efter praksis kan en juridisk person, eksempelvis en sportsforening mv., ef-ter omstændighederne betragtes som en forbruger ved indgåelse af aftaler.Efter den danske forbrugerdefinition er det således ikke et krav, at der er ta-le om en fysisk person, men at køberen hovedsagelig handler uden for siterhverv i relation til den pågældende aftale.Med formuleringen ”hovedsagelig” ses, at der endvidere efter gældendedansk ret kan være tale om en forbruger i tilfælde, hvor den pågældende ivisse sammenhænge må anses for erhvervsdrivende, idet det afgørende i

Der er i gældende dansk ret ikke generelle regler om, at den erhvervsdriven-de skal give forbrugeren bestemte oplysninger forud for aftalens indgåelse.Markedsføringslovens §§ 13 og 14 fastsætter dog hhv. krav om afgivelse afvisse prisoplysninger i forbindelse med erhvervsmæssigt udbud af varer(løsøre), dog ikke ved auktionssalg, og krav om afgivelse af visse oplysnin-ger i forbindelse med forbrugeres kreditkøb.Oplysninger givet forud for aftalens indgåelse har derimod betydning for,hvad der kan anses for aftalt mellem parterne, og kan herunder have betyd-ning for, om der efter købeloven foreligger en mangel ved salgsgenstanden.Derudover er der i forbrugeraftaleloven visse regler, der pålægger den er-hvervsdrivende visse oplysningsforpligtelser ved aftaler om fjernsalg og af-taler indgået uden for fast forretningssted, jf. herom nedenfor.4.4.Oplysningspligt ved aftaler om fjernsalg og aftaler indgåetuden for fast forretningsstedEfter § 4 i forbrugeraftaleloven betragtes som fjernsalg en aftale om varer,tjenesteydelser eller løbende levering af varer eller tjenesteydelser, når afta-len1) indgås ved brug af fjernkommunikation, det vil sige ved kommuni-kation, der foregår, uden af forbrugeren og den erhvervsdrivendemødes fysisk, og2) indgås som led i et system for fjernsalg, som drives af den erhvervs-drivende.I forbrugeraftalelovens § 2, stk. 2, nr. 2, defineres en aftale indgået uden forfast forretningssted, som en aftale om køb af varer, tjenesteydelser eller omløbende levering af varer og tjenesteydelser, når aftalen er indgået eller for-brugeren har fremsat tilbuda) i forbindelse med den erhvervsdrivendes besøg på forbrugerens bo-pæl, arbejdsplads eller andet sted, hvortil der ikke er almindelig ad-gang, medmindre aftalen angår en vare eller en tjenesteydelse, i an-ledning af hvilken forbrugeren udtrykkeligt har anmodet om den er-hvervsdrivendes besøg,b) under en udflugt, sammenkomst, forestilling mv. arrangeret af denerhvervsdrivende,c) på et offentligt sted eller på en udstilling, messe mv., medmindre derforeligger køb, hvor varen og købesummen udveksles samtidig medaftalens indgåelse, eller

d) i forbindelse med den erhvervsdrivendes besøg på forbrugerens bo-pæl, arbejdsplads eller andet sted, hvortil der ikke er almindelig ad-gang, hvis besøget er aftalt under et møde som nævnt i litra b eller c.Forbrugeraftalelovens kapitel 3 indeholder bestemmelser om oplysningsfor-pligtelser for den erhvervsdrivende, hvis der er tale om en fjernsalgsaftaleeller en aftale indgået uden for fast forretningssted. Pligten knytter sig bådetil, at den erhvervsdrivende skal give forbrugeren visse oplysninger indenaftaleindgåelsen, eksempelvis oplysning om den samlede pris, samt visseoplysninger, der skal gives snarest mulig efter aftalens indgåelse, bl.a. op-lysning om begyndelsestidspunkt for og varighed af en eventuel fortrydel-sesret.Hvis den erhvervsdrivende ikke opfylder sin pligt til at give visse oplysnin-ger før aftalens indgåelse, vil det have aftaleretlige konsekvenser således, atet vilkår om eksempelvis gebyr, der ikke er oplyst over for forbrugeren, ikkebetragtes som aftalt mellem parterne. Tilsidesættelse af oplysningspligtenkan endvidere have betydning for, om den pågældende vare eller tjeneste-ydelse betragtes som mangelfuld.4.5.Formelle krav ved aftaler om fjernsalg og aftaler indgået udenfor fast forretningsstedDansk ret er karakteriseret ved en høj grad af aftalefrihed og mangel påformkrav. Lov om visse forbrugeraftaler indeholder ikke bestemmelser om,at aftaler om fjernsalg eller aftaler indgået uden for fast forretningssted skalopfylde visse formelle krav for at være gyldige.4.6.Fortrydelsesret

Forbrugeraftalelovens § 17 indeholder regler om fortrydelsesret. Ved aftalerom fjernsalg og ved aftaler indgået uden for fast forretningssted har forbru-geren som udgangspunkt ret til at fortryde aftalen. Fristen herfor er som ud-gangspunkt 14 hele kalenderdage, jf. § 18, også selv om varen eller tjene-steydelsen i mellemtiden er leveret eller præsteret af den erhvervsdrivende.Fristen regnes fra det seneste af følgende tidspunkter: 1) den dag, hvor afta-len indgås, hvis aftalen vedrører en tjenesteydelse eller en vare, hvis varenskal tilpasses forbrugerens individuelle behov, og i andre tilfælde den dag,hvor forbrugeren har fået det købte i hænde, eller 2) den dag, hvor forbruge-ren har modtaget oplysninger om fortrydelsesretten.Hvis sidste dag for udøvelse af fortrydelsesretten falder på en helligdag, enlørdag, grundlovsdag, den 24. december eller den 31. december, udløber fri-sten den følgende hverdag.

Efter forbrugeraftalelovens § 19 skal forbrugeren, hvis vedkommende vilgøre brug af retten til at fortryde aftalen, inden 14 dage underrette den er-hvervsdrivende om, at aftalen fortrydes. Det er tilstrækkeligt, at underret-ningen, når denne foreligger på papir eller andet varigt medium, som mod-tageren har adgang til, er afsendt inden fristens udløb. Ved fjernsalg af va-rer, hvor den erhvervsdrivende ikke har påtaget sig at afhente varen hos for-brugeren, er brug af fortrydelsesretten efter lovens § 20 betinget af, at detmodtagne overgives til den erhvervsdrivende på dennes forretningssted ivæsentlig samme stand og mængde, som det var i, da forbrugeren fik det ihænde. Ved andre fjernsalg og ved køb af varer uden for fast forretningssteder fortrydelsesretten betinget af, at forbrugeren holder det modtagne til di-sposition for den erhvervsdrivende i væsentlig samme stand og mængde.Hvis forbrugeren endnu ikke har modtaget varen, kan fortrydelsesrettenendvidere benyttes ved, at forbrugeren undlader at modtage eller indløse enforsendelse fra den erhvervsdrivende, jf. forbrugeraftalelovens § 19, stk. 3.Det følger af forbrugeraftalelovens § 19, at forbrugeren ved fjernsalg – i detilfælde, hvor den erhvervsdrivende ikke har påtaget sig at afhente varen –skal afholde de omkostninger, der måtte være forbundet med at tilbagesendevaren til den erhvervsdrivende, når fortrydelsesretten benyttes. Bortset her-fra er det ikke forbundet med omkostninger for forbrugeren at gøre brug affortrydelsesretten.Den erhvervsdrivendes tilsidesættelse af pligten til efterfølgende at oplyseom eksempelvis en fortrydelsesret indebærer, at fortrydelsesfristen først be-gynder at løbe på det tidspunkt, hvor forbrugeren modtager de pågældendeoplysninger. Ved fjernsalg af varer udløber fristen dog senest 3 måneder ef-ter den dag, hvor forbrugeren har modtaget varen.4.7.Tilknyttede aftaler

pågældende tjenesteydelse skal udføres, eller hvis aftalen ikke erindgået uden for fast forretningssted i forbindelse med den erhvervs-drivendes henvendelse på forbrugeren bopæl, arbejdsplads mv. elleri forbindelse med en udflugt mv. arrangeret af den erhvervsdrivende,jf. § 17, stk. 2, nr. 1,aftaler om tjenesteydelser omfattet af lov om realkreditlån og real-kreditobligationer, jf. § 17, stk. 2, nr. 2aftaler om værdipapirer mv., hvis pris afhænger af udsving på kapi-talmarkedet, som leverandøren ikke har nogen indflydelse på, jf. §17, stk. 2, nr. 3,aftaler om spil og lotteri, jf. § 17, stk. 2, nr. 4.

Selv om der er tale om en fjernsalgsaftale eller en aftale indgået uden forfast forretningssted er der visse situationer, som falder uden for anvendel-sesområdet for forbrugeraftaleloven. Efter lovens § 2, stk. 1, gælder loven isin helhed således ikke for bl.a. forsikringsaftaler, aftaler, der indgås vedhjælp af vareautomater eller lignende automater, aftaler om brug af offent-ligt tilgængeligt telekommunikationsmiddel, når aftalen indgås ved benyt-telsen af telekommunikationsmidlet, og ved visse auktionssalg, hvor en væ-sentlig del af de bydende normalt er til stede på auktionsstedet.4.10.Levering og risikoovergang ved købsaftaler

I forbrugerkøb anses leveringsstedet som udgangspunkt for at være sælgersforretningssted, jf. købelovens § 9. Hvis salgsgenstanden skal sendes, anseslevering for sket, når salgsgenstanden kommer i forbrugerens besiddelse, jf.købelovens § 73.Sælger bærer efter købelovens § 17, stk. 1, som udgangspunkt risikoen forsalgsgenstandens hændelige undergang eller forringelse indtil det tidspunkt,hvor levering har fundet sted.Hvis salgsgenstanden ikke kan overgives til forbrugeren på det aftalte tids-punkt på grund af forbrugerens forhold, foreligger der såkaldt fordringsha-vermora. Risikoen overgår i så fald til forbrugeren på det aftalte leverings-

tidspunkt, selv om varen endnu ikke er kommet i forbrugerens fysiske be-siddelse, jf. købelovens § 37. Er der tale om en genusaftale (det vil sige enaftale, hvor salgsgenstanden ikke er individuelt bestemt), overføres risikoenkun til forbrugeren, hvis sælger har udskilt bestemte genstande til opfyldelseaf forpligtelsen over for forbrugeren.Efter omstændighederne kan risikoen forblive hos sælger, selv om leveringhar fundet sted. Således opretholdes hæveretten, hvis forbrugeren i øvrigt erberettiget til at hæve købet som følge af mangler ved salgsgenstanden, selvom salgsgenstanden i tiden efter, at der er sket levering, er blevet forringeteller er gået til grunde på grund af hændelige omstændigheder, jf. købelo-vens § 58.4.11.Forbrugerens beføjelser ved sælgers forsinkelse med levering iaf salgsgenstandenHar parterne ikke aftalt tidspunktet for salgsgenstandens levering, og frem-går det ikke af omstændighederne, at levering skal ske snarest muligt, ersælger efter købelovens § 12 forpligtet til at levere salgsgenstanden på for-brugerens påkrav.Hvis sælgeren ikke leverer salgsgenstanden i rette tid, og skyldes dette ikkeforhold, som forbrugeren bærer risikoen for, foreligger der forsinkelse, ogforbrugeren har valget mellem at forlange salgsgenstanden leveret og hævekøbet, jf. købelovens § 21, stk. 1.Forbrugeren kan som udgangspunkt kun hæve købet, hvis forsinkelsen ervæsentlig for vedkommende, og sælgeren måtte forudsætte dette. Forbruge-ren kan dog altid hæve købet, hvis sælgeren efter leveringsfristens udløb ik-ke leverer, selv om vedkommende har modtaget et påkrav fra forbrugerenom at levere salgsgenstanden inden udløbet af en rimelig frist, som forbru-geren har fastsat, eller – hvis der ikke er fastsat en sådan frist – inden rime-lig tid, jf. købelovens § 74, stk. 2.Forbrugeren har endvidere efter købelovens § 75 mulighed for at hæve kø-bet, selv om forsinkelsen ikke er væsentlig, hvis sælgeren i købsaftalen hartaget et forbehold om udskudt levering, og hvor sælgeren ikke efter påkravleverer varen inden udløbet af en rimelig frist, som forbrugeren har fastsateller – hvis der ikke er fastsat en frist – inden rimelig tid.Bestemmelsen indebærer – i modsætning til påkravsreglen i § 74, stk. 2, derforudsætter, at leveringstidspunktet er passeret – at der i tilfælde, hvor leve-ringstiden efter aftalen er udskudt, alligevel kan rettes et påkrav om leve-ring, og at manglende efterlevelse heraf betyder, at forbrugeren kan hæve.

For aftaler om fjernsalg er der i forbrugeraftalelovens § 24 fastsat særligeregler om forsinkelse. Medmindre andet er aftalt, skal sælger i sådanne afta-ler levere salgsgenstanden (det vil sige have opfyldt alle sine forpligtelserefter købsaftalen) senest 30 dage efter, at forbrugeren afgav sin bestilling el-ler sit tilbud. Hvis den erhvervsdrivende misligholder aftalen på grund afforsinkelse, som skyldes, at den aftalte vare som helhed ikke kan leveres(f.eks. fordi den er udsolgt), kan forbrugeren hæve aftalen, uanset om for-sinkelsen er af væsentlig betydning for forbrugeren, jf. forbrugeraftalelo-vens § 24, stk. 2.4.12.Mangler ved salgsgenstanden

Spørgsmålet om, hvornår en genstand lider af en køberetlig mangel, ernærmere reguleret i købelovens § 75 a og § 76, der angiver, hvilke kvali-tetskrav mv. der kan stilles til salgsgenstanden.Før gennemførelsen af købelovens særlige regler om forbrugerkøb i 1979indeholdt købeloven ikke bestemmelser om, i hvilke tilfælde en salgsgen-stand var behæftet med en mangel. Det nærmere indhold af mangelsbegre-bet var fastlagt i retspraksis. Med købelovens § 76 blev der indsat et egent-ligt mangelsbegreb i loven. Denne bestemmelse blev anset for i vid ud-strækning at kodificere det mangelsbegreb, der indtil da havde udviklet sig iretspraksis.Med gennemførelsen af forbrugerkøbsdirektivet ved lov nr. 213 af 22. april2002 blev købelovens mangelsbegreb udvidet, idet købeloven blev suppleretmed § 75 a. Købelovens mangelsbegreb består herefter af deklaratoriske be-stemmelser i § 75 a, der angiver, hvilke krav salgsgenstanden skal leve op tilfor at være kontraktmæssig, det vil sige mangelfri, samt af de i det væsentli-ge præceptive bestemmelser i § 76 om, hvornår salgsgenstanden er mangel-fuld. Alle elementer i § 75 a antages at være indeholdt i den del af § 76, derer fravigelig (§ 76, stk. 1, nr. 4, der indeholder det generelle mangels-begreb).Efter § 75 a, stk. 1, skal salgsgenstanden med hensyn til art, mængde, kvali-tet og andre egenskaber stemme overens med aftalen, og køberen skal i for-bindelse med købet have de fornødne oplysninger med henblik på monte-ring, anvendelse, opbevaring og vedligeholdelse af salgsgenstanden.Bestemmelsen angiver herefter i stk. 2 en række krav, som salgsgenstandenskal leve op til, medmindre andet følger af parternes aftale. Salgsgenstandenskal således have en sådan holdbarhed og øvrige egenskaber, som køberenefter salgsgenstandens karakter og forholdene i øvrigt havde rimelig grundtil at forvente (stk. 2, nr. 1), være egnet til formål, som genstande af den på-gældende type sædvanligvis anvendes til (stk. 2, nr. 2), være egnet til købe-

rens særlige formål, hvis sælgeren har bestyrket køberens forventning her-om (stk. 2, nr. 3), og have samme egenskaber som en vareprøve eller model,som sælgeren har forelagt køberen ved købets indgåelse (stk. 2, nr. 4).Købelovens § 76 angiver i stk. 1, nr. 1-3, nogle specielle situationer, derkonstituerer en mangel, mens stk. 1, nr. 4, indeholder en generel mangelsde-finition.Efter § 76, stk. 1, nr. 1, foreligger der en mangel, hvis salgsgenstanden ikkesvarer til den betegnelse, som den er solgt under, eller hvis sælgeren i øvrigtved købets afslutning har afgivet urigtige eller vildledende oplysninger,medmindre disse ikke kan antages at have haft betydning for køberens be-dømmelse af salgsgenstanden. Bestemmelsen er præceptiv, jf. § 1, stk. 2.I § 76, stk. 1, nr. 2, er det fastlagt, at varen endvidere er mangelfuld, hvissælgeren eller et tidligere salgsled har givet oplysninger som nævnt i § 76,stk. 1, nr. 1, på varens indpakning, i annoncer eller i andre meddelelser, derer beregnet til at komme til almenhedens eller køberens kundskab. Hellerikke denne bestemmelse kan på forhånd fraviges til skade for forbrugeren,jf. § 1, stk. 2.Af § 76, stk. 1, nr. 3, følger som en præceptiv regel, at salgsgenstanden ogsåer mangelfuld, hvis sælgeren har forsømt at give køberen oplysninger omforhold, der har haft betydning for køberens bedømmelse af salgsgenstan-den, og som sælgeren kendte eller burde kende – det vil sige hvis sælgerenhar tilsidesat sin loyale oplysningspligt.Købelovens generelle mangelsbegreb fremgår af § 76, stk. 1, nr. 4, hvorefterder foreligger en mangel, hvis salgsgenstanden i øvrigt er af en anden ellerringere beskaffenhed eller brugbarhed, end den ifølge aftalen og de forelig-gende omstændigheder skulle være, herunder hvis kravene om varens kon-traktmæssighed i § 75 a ikke er opfyldt. Bestemmelsen kan fraviges ved af-tale.Efter købelovens § 76, stk. 2, kan forbrugeren ikke påberåbe sig urigtige el-ler vildledende oplysninger, som er rettet senest ved aftalens indgåelse, ogforbrugeren kan heller ikke gøre gældende, at der foreligger en mangel, hvisforholdet skyldes materialer leveret af forbrugeren, medmindre sælgeren hartilsidesat sin vejledningspligt, jf. § 76, stk. 3.Købelovens § 77 indeholder særlige regler om sælgers adgang til at tageforbehold vedrørende salgsgenstanden. Efter § 77, stk. 1, kan sælgeren ikkepåberåbes sig et såkaldt generelt forbehold – det vil sige forbehold om, atvaren er solgt som beset, som der er og forefindes mv. Er der tale om brugtegenstande, der er solgt på offentlig auktion, hvor forbrugeren har haft mu-

lighed for at være til stede, kan mangelsindsigelser kun gøres gældende,hvis dette følger af § 76, stk. 1, nr. 1-3, eller hvis salgsgenstanden er i væ-sentlig ringere stand, end forbrugeren under hensyn til omstændighedernehavde grund til at regne med, jf. § 77, stk. 2.Købelovens § 77 fik sin nuværende ordlyd i forbindelse med gennemførel-sen af forbrugerkøbsdirektivet, der i artikel 7, stk. 1, indeholder en bestem-melse om, at aftaler og aftalevilkår, som er indgået med sælgeren, før denneer blevet gjort bekendt med en manglende overensstemmelse, og som direk-te eller indirekte ophæver eller begrænser de rettigheder, der følger af dettedirektiv, i henhold til national lovgivning ikke er bindende for forbrugeren.I sammenhæng hermed følger det af præambelbetragtning nr. 22, at de ret-tigheder, som forbrugeren tillægges med direktivet, ikke må kunne ind-skrænkes eller ophæves efter aftale mellem parterne, da beskyttelsen af for-brugeren i så fald bliver indholdsløs, og at dette også bør gælde for klausu-ler, ifølge hvilke forbrugeren formodes at være bekendt med enhver mang-lende overensstemmelse med købsaftalen på tidspunktet for aftalens indgå-else.I forbindelse med gennemførelse af forbrugerkøbsdirektivet fandt man, atdet kunne give anledning til tvivl, men at ovennævnte præambeltekst sam-menholdt med artikel 7, stk. 1, formentlig måtte føre til, at sælger efter di-rektivet ikke har mulighed for at tage generelle forbehold vedrørende salgs-genstanden. Konkrete forbehold antager man derimod er forenelige medforbrugerkøbsdirektivet.Efter købelovens § 77 a træffes afgørelsen af, om salgsgenstanden lider afen mangel, ud fra varens beskaffenhed på tidspunktet for risikoens over-gang. Mangelsvurderingen er således som udgangspunkt knyttet til det tids-punkt, hvor risikoen for salgsgenstandens hændelige undergang eller beska-digelse overgår til forbrugeren, hvilket sker på leveringstidspunktet. Somomtalt ovenfor vil levering i forbrugerkøb i almindelighed ske på det tids-punkt, hvor varen overgives til forbrugeren, jf. § 9 og § 73.Afgørende for, om forbrugeren kan påberåbe sig, at salgsgenstanden ermangelfuld, er således som udgangspunkt, om forbrugeren kan godtgøre, atmanglen var til stede på leveringstidspunktet.Hvis en fejl ved salgsgenstanden viser sig, inden der er gået 6 måneder fraleveringstidspunktet, skal fejlen efter købelovens § 77 a, stk. 3, som ud-gangspunkt formodes at have været til stede på leveringstidspunktet. Denneformodningsregel skal alene gælde, hvis det er foreneligt med salgsgenstan-dens og fejlens art, og sælger vil endvidere efter omstændighederne kunneafkræfte formodningen, hvorefter bevisbyrden for fejlens eksistens på leve-ringstidspunktet påhviler forbrugeren.

Forbrugerens mangelsbeføjelser er reguleret i købelovens § 78. Det følgerheraf, at forbrugeren, hvis salgsgenstanden lider af en mangel, som ud-gangspunkt kan vælge mellem afhjælpning, omlevering og et passende af-slag i købesummen samt ophævelse af købet, hvis manglen ikke er uvæsent-lig. Forbrugerens beføjelser er dog inddelt således, at forbrugeren i tilfælde,hvor salgsgenstanden er mangelfuld, som hovedregel kan vælge, om derskal ske afhjælpning eller omlevering. Sælgeren kan dermed som udgangs-punkt ikke afværge forbrugerens krav om omlevering ved at foretage af-hjælpning. Kun hvis sælgeren godtgør, at den valgte beføjelse er umulig(f.eks. hvis forbrugeren kræver omlevering i en speciesaftale – dvs. en afta-le, hvor salgsgenstanden er individuelt bestemt) eller uforholdsmæssig(f.eks. hvis forbrugeren kræver afhjælpning af en mangel ved en prisbilliggenstand), kan sælgeren afslå at imødekomme forbrugerens valg mellemdisse beføjelser. Der skal ved uforholdmæssighedsvurderingen tages hensyntil varens værdi uden mangler, manglens betydning, og om en anden befø-jelse kan gennemføres uden væsentlig ulempe for forbrugeren, jf. § 78, stk.2.I tilfælde, hvor forbrugeren ikke gør gældende, at der skal ske afhjælpningeller omlevering, men derimod kræver prisafslag eller ophævelse af købsaf-talen, følger det af købelovens § 78, stk. 3, at sælgeren kan afværge forbru-gerens krav ved at foretage afhjælpning eller omlevering. I så fald er det ioverensstemmelse med hovedreglen imidlertid forbrugeren, der som ud-gangspunkt har valget mellem disse to beføjelser, medmindre der er tale omumulighed eller uforholdsmæssighed.Forbrugerens adgang til at hæve købet er endvidere som udgangspunkt be-tinget af, at manglen ikke er uvæsentlig.Sælgeren skal opfylde krav eller tilbud om afhjælpning eller omlevering in-den for rimelig tid, uden udgift og uden væsentlig ulempe for forbrugeren.Sker dette ikke, er forbrugeren berettiget til at kræve prisafslag, ophævelseaf købet eller omlevering eller – hvis det kan ske uden uforholdsmæssigeomkostninger – lade manglen afhjælpe for sælgers regning, jf. købelovens §78, stk. 4.Ved vurderingen af, om afhjælpning eller omlevering er sket inden for rime-lig tid i henhold til § 78, stk. 4, skal der navnlig tages hensyn til salgsgen-standens art, manglens beskaffenhed og forbrugerens behov for varen, her-under om sælgeren for egen regning har stillet en erstatningsgenstand tilforbrugerens rådighed. Forbrugeren er berettiget til at holde købesummentilbage, indtil krav eller tilbud om afhjælpning eller omlevering er opfyldt.

Hvis manglen er uvæsentlig, kan forbrugeren dog ikke tilbageholde et be-løb, der åbenbart overstiger, hvad det vil koste at afhjælpe manglen, jf. § 79.Afhjælpning og omlevering skal ske uden udgift for forbrugeren, jf. købelo-vens § 78, stk. 4.Købeloven indeholder ikke bestemmelser, der nærmere regulerer antallet afafhjælpningsforsøg, der tilkommer sælger. Efter Forbrugerklagenævnetspraksis er udgangspunktet, at sælger i almindelighed alene har ét afhjælp-ningsforsøg, hvis der er tale om en ukompliceret mangel.Hvis forbrugeren hæver købsaftalen, er sælgeren ikke berettiget til at fåsalgsgenstanden tilbage, medmindre han tilbagebetaler købesummen, ogforbrugeren er ikke berettiget til at få købesummen tilbage, medmindresalgsgenstanden tilbageleveres i væsentlig samme stand og mængde somden ved var leveringen, jf. købelovens § 57. Der gøres dog en undtagelseherfra i købelovens § 58, idet forbrugeren kan hæve købet, selv om salgs-genstanden måtte være gået til grunde eller forandret, hvis dette skyldes enhændelig begivenhed eller salgsgenstandens egen beskaffenhed eller foran-staltninger, der er nødvendige for salgsgenstandens undersøgelse, eller for-anstaltninger, der er truffet, inden den mangel, der begrunder ophævelsen,var eller burde være opdaget. Hvis salgsgenstanden mister værdi i tidsrum-met, indtil ophævelsen gennemføres – uanset om dette er værdiforringelsesom følge af almindelig brug, almindeligt prisfald mv. – er dette sælgerensrisiko og dermed forbrugerens tilbagebetalingskrav uvedkommende.I Forbrugerklagenævnets praksis har der imidlertid vist sig et behov for ivisse tilfælde at fastsætte et fradrag i forbrugerens krav på tilbagebetaling afkøbesummen. Navnlig i relation til køb af biler, der bruges i en længere pe-riode, inden parternes retsforhold afklares, har der vist sig at kunne være etbehov for et sådant fradrag for brug – primært i situationer, hvor sælgerenuberettiget afviser forbrugerens mangelskrav, og hvor forbrugeren – for atopfylde sit transportbehov – er nødsaget til fortsat at bruge bilen for at fådækket sit transportbehov, og hvor denne brug konkret medfører, at bilentaber yderligere i værdi, kan det komme på tale at foretage et skønsmæssigtfradrag i forbrugerens tilbagebetalingskrav for at undgå, at forbrugeren op-når en uberettiget berigelse på sælgerens bekostning.4.14.Forbrugerens ret til erstatning ved sælgers misligholdelse afkøbsaftalenHvis sælger ikke leverer salgsgenstanden til tiden, er forbrugeren efter om-stændighederne berettiget til erstatning for sit eventuelle tab i anledning afforsinkelsen. Forbrugernes erstatningskrav er navnlig betinget af, at der fo-religger det fornødne ansvarsgrundlag i forhold til sælger. Ansvarsgrundla-

get afhænger af, om der foreligger et såkaldt specieskøb eller et såkaldt ge-nuskøb. Angår købet en individuelt bestemt genstand (specieskøb), kan for-brugeren kræve erstatning i anledning af forsinkelsen, hvis sælgeren harhandlet culpøst, jf. købelovens § 23. Ved købsaftaler om artsbestemte gen-stande (genuskøb) er sælger derimod erstatningsansvarlig på det næsten ob-jektive grundlag, der beskrives i købelovens § 24 – det vil sige sælger er er-statningsansvarlig, medmindre vedkommende har taget forbehold, eller afta-len ikke kan opfyldes på grund af ekstraordinære omstændigheder, som sæl-geren ikke kunne have taget i betragtning ved købets afslutning.Er der tale om misligholdelse fra sælgers side i form af mangler, kan for-brugeren kræve erstatning i anledning af manglen efter købelovens § 80.Hvis der er tale om køb af en individuelt bestemt genstand, er sælger erstat-ningsansvarlig, hvis vedkommende har handlet culpøst, eller hvis salgsgen-standen savner egenskaber, som sælgeren har garanteret. Foreligger der etkøb af en genstand bestemt efter art, er sælgeren ansvarlig på det næsten ob-jektive grundlag, der er omtalt ovenfor, jf. købelovens § 80, stk. 2, jf. § 43,stk. 3.4.15.Reklamationsfrister i købsaftaler

Efter købeloven gælder der dels i § 81 en reklamationsfrist, der er relativ iden forstand, at fristens starttidspunkt og længde afhænger af de konkreteomstændigheder, dels i § 83 en absolut frist, hvis starttidspunkt og længdeer knyttet til objektive kriterier.Efter den relative reklamationsfrist i § 81 skal en forbruger, der vil påberåbesig, at salgsgenstanden er mangelfuld, give sælgeren meddelelse herom in-den rimelig tid efter, at forbrugeren opdagede manglen. Meddelelse givetinden to måneder efter, at forbrugeren opdagede manglen, betragtes altidsom rettidig reklamation.Reklamerer forbrugeren for sent, indebærer dette som udgangspunkt, atvedkommende fortaber retten til at gøre manglen gældende. Dette gælderdog ikke, hvis sælger har handlet i strid med almindelig hæderlighed, jf. §82.Herudover gælder der en absolut reklamationsfrist efter købelovens § 83,hvorefter en forbruger, der ikke inden to år fra salgsgenstandens overgivel-se, har meddelt sælgeren, at vedkommende vil påberåbe sig en mangel, ikkesenere kan gøre den gældende, medmindre sælgeren har påtaget sig at inde-stå for genstanden i længere tid eller har handlet i strid med almindelig hæ-derlighed. Denne absolutte reklamationsfrist gælder dog ikke, hvis der er ta-le om salg af byggematerialer, eller hvis salgsgenstanden i henhold til et på-bud fra en offentlig myndighed skal tilbagekaldes eller destrueres, fordi denudgør en fare, jf. købelovens § 83, stk. 2. I disse tilfælde er forbrugerens

mulighed for at påberåbes sig manglen alene reguleret af de almindeligeregler om forældelse af fordringer, jf. lov nr. 522 af 6. juni 2007, hvorefteret krav som udgangspunkt forældes efter 3 år.Købeloven indeholder ikke bestemmelser om suspension eller forlængelseaf reklamationsfristen i § 83, hvis sælger inden for den to-årige reklamati-onsfrist foretager omlevering eller afhjælpning. Der foreligger heller ikketrykt retspraksis herom.Efter Forbrugerklagenævnets praksis fortolkes § 83 imidlertid således, at re-klamation, der foretages inden for reklamationsfristen, indebærer, at § 83herefter ikke længere har betydning i relation til den påberåbte mangel. Hvissælger foretager afhjælpning, og manglen uanset dette viser sig igen på etsenere tidspunkt, eller hvis sælgeren foretager omlevering og den omlevere-de genstand lider af samme mangel, har forbrugerens oprindelige reklamati-on således en gang for alle afbrudt reklamationsfristen i § 83. Forbrugerensindsigelser vedrørende den pågældende mangel er herefter alene undergivetde almindelige forældelsesregler. Købelovens § 83 fortolkes endvidere iForbrugerklagenævnets praksis således, at der i tilfælde af omlevering løberen ny to-årsfrist fra omleveringstidspunktet, hvilket navnlig har betydning,hvis den omleverede vare har andre mangler end den, forbrugeren oprinde-lig påberåbte sig. Tilsvarende gælder efter praksis, hvis der er foretaget enafhjælpning, der er så omfattende, at det må sidestilles med en omlevering.Ovennævnte reklamationsregler i anledning af mangler ved salgsgenstandener ufravigelige og gælder ved køb af såvel nye som brugte varer.4.16.Handelsmæssige garantier

Markedsføringslovens § 12 angiver, at en erklæring om garanti eller lignen-de over for en forbruger kun må anvendes, hvis erklæringen giver modtage-ren en væsentlig bedre retsstilling end den, vedkommende har efter lovgiv-ningen. Ydes der garanti, skal den erhvervsdrivende på klar og tydelig mådeinformere forbrugeren om garantiens indhold og give de oplysninger, der ernødvendige for at gøre garantien gældende. Endvidere skal den erhvervsdri-vende på en klar og tydelig måde oplyse, at forbrugerens ufravigelige rettig-heder efter lovgivningen ikke berøres af garantien. Efter anmodning skalden erhvervsdrivende udlevere garantien skriftligt. Skriftlige garantier skalvære affattet på dansk.4.17.Urimelige kontraktvilkår

stemmelsen fastlægger, at uklare aftalevilkår, der ikke har været individueltforhandlet mellem den erhvervsdrivende og forbrugeren, skal fortolkes påden måde, der er mest gunstig for forbrugeren. Bestemmelsen har særlig be-tydning ved fortolkningen af standardaftaler.De øvrige bestemmelser i aftalelovens særlige kapitel om forbrugeraftaler erikke begrænset til at finde anvendelse i forhold til aftaler, der ikke har væretindividuelt forhandlet.Den almindelige generalklausul i aftalelovens § 36 gælder både inden for oguden for forbrugerforhold. Efter bestemmelsen kan en aftale ændres eller til-sidesættes helt eller delvis, hvis det vil være urimeligt eller i strid med rede-lig handlemåde at gøre den gældende. Aftalelovens § 38 c fastslår ud over athenvise til § 36, at hvis det vil være stridende mod hæderlig forretningsskikog bevirke en betydelig skævhed i parternes rettigheder og forpligtelser tilskade for forbrugeren at gøre et aftalevilkår gældende, så gælder de rets-virkninger, der er nævnt i § 36 også, idet forbrugeren dog kan kræve, at denøvrige del af aftalen skal gælde uden ændringer, hvis dette er muligt.Det eksisterende direktiv om urimelige kontraktvilkår indeholder en vejle-dende og ikke udtømmende liste over kontraktvilkår, der kan betegnes somurimelige. De angivne vilkår er ikke nødvendigvis urimelige, og andre vil-kår end de, der fremgår af listen, kan efter omstændighederne være urimeli-ge.Listen er ikke indarbejdet som en del af aftaleloven. Direktivets liste erimidlertid vejledende ved bedømmelsen af, om et aftalevilkår er ”kvalifice-ret” urimeligt, hvilket i praksis indebærer, at der i de tilfælde, som er omfat-tet af bilaget, er en formodning for, at vilkåret er omfattet af aftalelovens §38 c, hvis det ikke har været individuelt forhandlet.Efter aftalelovens § 36 skal der ved bedømmelsen af en aftale foretages enhelhedsvurdering. Det følger således af § 36, stk. 2, at der ved vurderingenaf, om det vil være urimeligt eller i strid med redelig handlemåde at gøre etaftalevilkår gældende, skal tages hensyn til forholdene ved aftalens indgåel-se, aftalens indhold og senere indtrufne omstændigheder. Der kan såledeslægges vægt på enhver omstændighed, der har relation til aftalen og forhol-det mellem aftalens parter.Efter aftalelovens § 38 c, stk. 2, kan der i forbrugerforhold dog ikke tageshensyn til senere indtrufne omstændigheder til skade for forbrugeren medden virkning, at aftalen ikke kan tilsidesættes eller ændres.

5. HøringDirektivforslaget blev den 12. november 2008 sendt i høring hos følgendemyndigheder og organisationer mv.:Præsidenterne for Østre og Vestre Landsret, præsidenten for Sø- ogHandelsretten, samtlige byretter, Domstolsstyrelsen, Den DanskeDommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Advokatrådet, Aka-demikernes Centralorganisation, Aktive kvinder i Danmark, Arbejder-bevægelsens Erhvervsråd, Autobranchens Handels- og Industriforeningi Danmark, Brancheforeningen for Forbrugerelektronik, BusinessDanmark, Danmarks Aktive Forbrugere, Danmarks Automobilfor-handlerforening, Danmarks Fiskeindustri- og Eksportforening, Dan-marks Fotohandler Forening, Danmarks Nationalbank, Danmarks Op-tikerforening, Danmarks Rederiforening, Danmarks Rejsebureau For-ening, Danmarks Skohandlerforening, Danmarks Sportshandlerfor-ening, Dansk Annoncørforening, Dansk Arbejdsgiverforening, DanskByggeri, Dansk dagligvareleverandør Forening, Dansk Detail, DanskEjendomsmæglerforening, Dansk Erhverv, Dansk Erhvervssammen-slutning, Dansk Fjernvarme, Dansk Industri, Dansk IT, Dansk KreditRåd, Dansk Landbrug, Dansk Magasinpresses Udgiverforening, DanskTimeshareejer Forening, Dansk Varefakta Nævn, Danske Advokater,Danske Busvognmænd, Danske Mediers Forum, Danske Regioner,Danske Reklame- og Relationsbureauers Brancheforeninger, DanskeSpil, De Danske Bilimportører, Den Danske Boghandlerforening, DeSamvirkende Købmænd, DONG A/S, DSB, EjendomsmæglernesLandsorganisation, El-installatørernes Landsforening ELFO, FalckDanmark A/S, Finans og Leasing, Finansrådet, Forbrugerombudsman-den, Forbrugerrådet, Forenede Danske Motorejere, Foreningen af fa-brikanter og importører af elektriske husholdningsapparater FEHA,Foreningen af Firmapensionskasser, Foreningen af Registrerede Revi-sorer, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Formanden for For-brugerklagenævnet, Foreningen for Distance- og Internethandel, For-læggerforeningen, Forsikring & Pension, Fællesforeningen for Dan-marks Brugsforeninger, HORESTA, Huset Markedsføring, Hånd-værksrådet,IndsamlingsorganisationernesBrancheorganisationISABRO, Investeringsforeningsrådet, IT-Branchen, DI ITEK, Kom-munernes Landsforening, Landbrugsraadet, Landsorganisationen iDanmark, Liberale Erhvervs Råd, Energi- og Olieorganisationerne,PBS Pengeinstitutternes Betalingssystemer A/S, Post Danmark, Real-kreditforeningen, Realkreditrådet, Rejsearrangørforeningen i Dan-mark, Rejsegarantifonden, Skandinavisk Timeshare Forening, Tele-kommunikationsindustrien i Danmark og Visit Denmark.Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra følgende:

Præsidenterne for Østre og Vestre Landsret, byretterne, Domstolsstyrelsen,Advokatrådet, Branchen Forbrugerelektronik BFE, Danmarks AutomobilForhandler Forening, Danmarks Rederiforening, Danmarks RejsebureauForening, Danske Advokater, Danske Dagblades Forening, Dansk Erhverv,Dansk Fjernvarme, Dansk Industri, Dansk Kredit Råd, Finans og Leasing,Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet, Forenede danske motorejere,Formanden for Forbrugerklagenævnet, Forsikring & Pension, ForeningenRegistrerede Revisorer, Håndværksrådet, Kommunernes Landsforening,Landbrugsraadet, Landsorganisationen i Danmark, Realkreditforeningen,Realkreditrådet, Rejsegarantifonden og Telekommunikationsindustrien iDanmark.Justitsministeriet har endvidere modtaget bemærkninger fra One.com vedrø-rende direktivforslaget.Præsidenterne for ØstreogVestre Landsret, byretterne, Domstolssty-relsen, Advokatrådet, Danske Advokater, Danmarks Automobilfor-handler Forening, Dansk Kredit Råd, Foreningen Registrerede Reviso-rer, Kommunernes LandsforeningogLandbrugsraadethar ikke be-mærkninger til direktivforslaget.Forsikring & PensionogRealkreditrådethar ikke bemærkninger til di-rektivforslaget, forudsat at forslaget ikke har konsekvenser for dansk lov-givning.Rejsegarantifondenhar ikke bemærkninger til direktivforslaget, men pegerpå, at det – hvis forslaget vedtages – vil være nødvendigt at ændre lov nr.315 af 14. maj 1997 om en rejsegarantifond.Realkreditforeningenbemærker, at væsentlige dele af direktivet ikke fin-der anvendelse på områder vedrørende aftaler om realkreditbelåning, men atman i øvrigt ikke på det foreliggende grundlag kan vurdere betydningen afdirektivforslaget.5.1.Generelle bemærkninger

ikke drages fuld nytte af det indre marked, er mange – ikke blot forskelligforbrugerbeskyttelseslovgivning i medlemsstaterne – men også skyldes for-hold som eksempelvis momssatser og forskellige håndhævelsesmekanismer.Dansk Erhvervfinder, at direktivforslaget bør læses i sammenhæng medreglerne om, efter hvilket lands lovgivning en aftale skal bedømmes, herun-der den såkaldte Rom I-forordning, der angiver, at forbrugerens hjemlands-lovgivning gælder for kontrakten, hvilket indebærer en barriere for virk-somhederne, der – til trods for eventuel totalharmonisering på dele af for-brugerområdet – herved ikke kan undgå at skulle sætte sig ind i fremmedlovgivning og tilpasse aktiviteten hertil på alle de spørgsmål, der ikke direk-te er reguleret af direktivforslaget.Efterfølgende har Dansk Erhverv den 11. februar 2010 rettet henvendelse tilJustitsministeriet med et revideret høringssvar, idet man ikke længere kanstøtte forslaget. Det anføres i den forbindelse bl.a., at Dansk Erhverv fortsatønsker fuld harmonisering af forbrugerrettighederne på et højt niveau (somminimum svarende til det danske niveau), idet dette vil være til fordel forbåde forbrugere og virksomheder. Siden det oprindelige høringssvar harforudsætningerne herfor imidlertid ændret sig i betydelig grad, så det i dagmå konstateres, at målet ikke kan nås gennem det aktuelle forslag. Samtidiger forslaget med de mange ændringer, der nu er kommet til under Rådets ogEuropa-Parlamentets behandling, blevet langt mindre stringent, og dermedtabes en væsentlig del at de forenklinger, der var tilsigtet for erhvervslivet.Gevinsten ved i nogen grad at opnå harmonisering af reglerne for grænse-overskridende handler indebærer samtidig retsusikkerhed for det langt stør-re antal indenlandske transaktioner. Denne retsusikkerhed er en uaccepta-bel pris at betale for en meget lille harmoniseringsgevinst.Dansk Industristøtter det overordnede formål med direktivforslaget, daforskelle i national lovgivning er en af årsagerne til, at forbrugere og virk-somheder ikke nyder fuld gavn af det indre marked.Forbrugerombudsmandenhilser principielt direktivforslaget velkommentog bemærker, at totalharmonisering kan være et middel til at imødegå depraktiske vanskeligheder, der – til skade for forbrugerbeskyttelsen og kon-kurrencevilkårene – i dag er forbundet med grænseoverskridende håndhæ-velse af direktiver, der er gennemført forskelligt i de enkelte medlemsstater.Det anføres, at totalharmonisering ikke i sig selv er til skade for forbruger-beskyttelsen, forudsat at harmoniseringen bliver fastsat på et tilstrækkeligthøjt niveau.Forbrugerrådetbemærker generelt, at man er stærkt bekymret over det fo-religgende forslag, hvor det er uvist, hvilke forbedringer for forbrugerbe-skyttelsen der i givet fald bliver tale om, mens det er åbenbart, at forslaget

på en række punkter vil føre til, at forbrugerbeskyttelsesniveauet må sænkesi Danmark, ligesom det er uklart, hvilke samlede konsekvenser et totalhar-moniseringsdirektiv på området vil have generelt på civilrettens område.Forbrugerrådetfinder det således vanskeligt at vurdere, hvad totalharmo-nisering på området kan føre til generelt i forhold til dansk lovgivning samtklagenævns- og retspraksis, herunder om fortolkningen af en række spørgs-mål fremover vil være overladt til EF-Domstolen.Forbrugerrådetbemærker, at man er enig i behovet for at revidere de eksi-sterende direktiver, men at totalharmonisering ikke er den rette metode, dader er stor risiko for, at harmoniseringen sker på et niveau, som er uaccepta-bel for en del lande, ligesom udvikling af de enkelte medlemsstaters lovgiv-ning bliver sat i stå.Forbrugerrådeter derfor skeptisk over for, om total-harmonisering af alle direktivets bestemmelser er hensigtsmæssig.Forbrugerrådetpeger på, at Kommissionens begrundelse for behovet fortotalharmonisering – at den nuværende fragmenterede lovgivning fører til,at forbrugere afholder sig fra at handle grænseoverskridende – ikke er over-bevisende, og at undersøgelser viser, at en række andre forhold af merepraktisk karakter – sprog, adgang til internettet, usikkerhed om klagemulig-heder og håndhævelse, risiko ved betaling via internettet osv. – vejer tunge-re i forbindelse med forbrugernes valg.Forbrugerrådetfinder endvidere, atKommissionens begrundelse, hvorefter revisionen tager sigte på at forenklelovgivningen, er forfejlet, idet en gennemgang af forslaget viser betydeligevanskeligheder ved at fastslå, hvad der falder inden for og uden for direkti-vets anvendelsesområde.Forbrugerrådethar også peget på, at det havde været nærliggende ved enrevision på området, der tager sigte på hensynet til det indre marked, at ind-drage spørgsmålet om forbrugerens mulighed for at rette et mangelskrav di-rekte mod producenten, således som det kendes fra visse af medlemsstater-nes lovgivning.Forenede Danske Motorejere (FDM)anfører, at der ikke er tvivl om, at enharmonisering af forbrugerbeskyttelsen kan være til gavn for både forbruge-re og erhvervsdrivende, men finder det samtidig væsentligt, at harmonise-ringen ikke sker på bekostning af forbrugernes rettigheder. Hvis valget stårmellem hensynet til den erhvervsdrivendes muligheder for at afsætte varerover grænserne og hensynet til at sikre forbrugerbeskyttelsen, bør hensynettil forbrugernes tarv efter FDM’s opfattelse veje tungest. FDM finder det så-ledes bekymrende, at direktivforslaget – til trods for understregningen af øn-sket om et højt fælles forbrugerbeskyttelsesniveau – vil forringe forbruger-beskyttelsen i Danmark på en række punkter.

Formanden for Forbrugerklagenævnetbemærker, at enkle og klare lov-bestemmelser er en forudsætning for, at forbrugerne kan orientere sig omderes retsstilling, og at sådanne regler er af væsentlig betydning for Forbru-gerklagenævnets mulighed for hurtigt og effektivt at behandle sager. Derforer det positivt, at der med direktivforslaget lægges op til en forenkling ogopdatering af de eksisterende regler på området.Landsorganisationen i Danmarker umiddelbart skeptiske over for forsla-get og frygter, at direktivet vil indebære en forringelse af forbrugerbeskyt-telsen i Danmark, men kan ikke i øvrigt vurdere, i hvilket omfang direktivetvil kræve ændring af dansk lovgivning.Rederiforeningenbemærker generelt, at direktivforslaget er svært læseligt,og at Kommissionens ledsagende bemærkninger til utilstrækkelige.One.comer positiv overfor direktivforslagets formål om at ensarte indhol-det af forbrugerrettigheder i EU, herunder omfanget af informationer, derskal gives i forbindelse med aftaleindgåelsen.5.2.Harmoniseringsgrad

Danmarks Rejsebureau Foreninghilser forslaget om totalharmoniseredeforbrugerrettigheder i EU velkomment og finder en sådan harmoniserings-grad nødvendig af hensyn til konkurrencen og for at sikre forbrugerens mu-lighed for at sammenligne.Dansk Erhvervstøtter anvendelsen af totalharmonisering og finder det af-gørende for at sikre markedsmæssige og konkurrencemæssige fordele tilgavn for både forbrugere og erhvervsdrivende.Dansk Erhvervbemærker,at totalharmonisering er afgørende for den fremtidige nytteværdi af direkti-vet, og at det – hvis det ikke er muligt på nuværende tidspunkt at opnå enig-hed om totalharmonisering på området – vil det være hensigtsmæssigt at la-de direktivforslaget afvente færdiggørelsen af arbejdet med en fælles refe-renceramme for aftaleret i EU.Dansk Industritilslutter sig, at en revision på området sker via totalharmo-niserede regler, da dette både vil styrke forbrugertilliden og øge konkurren-cen.Formanden for Forbrugerklagenævnetbemærker, at totalharmoniseringvil betyde ensartede lovbestemmelser, hvilket vil gøre det lettere for nævnetat træffe afgørelse i sager, hvor øvrige EU-landes lovgivning skal anvendes.Imidlertid indebærer den foreliggende tekst på en række punkter, at der medtotalharmoniserede regler vil være tale om en forringelse af forbrugerbe-skyttelsen i dansk ret, og man bør være opmærksom på, at den fulde harmo-

ForbrugerDanmarks Rejsebureau Foreningtilslutter sig direktivets forslag til defi-nition af forbrugerbegrebet og finder, at der hermed er tale om en klarereafgrænsning end efter gældende dansk ret, som indeholder en bredere defi-nition.Dansk Erhvervbemærker, at direktivforslagets definition af forbrugerbe-grebet er snævrere end den danske, men at der næppe er tale om væsentligeændringer i forhold til dansk praksis.Dansk Industrirejser spørgsmål om, hvorvidt direktivforslagets definitionaf forbrugerbegrebet tillader, at medlemsstaterne indfører regler, hvoreftermindre erhvervsdrivende er beskyttet af regler svarende til forbrugere.FDMfinder, at direktivforslagets definition kan føre til, at der ved handelmellem to privatpersoner kan blive tale om, at de opnår forbrugerettighederover for hinanden.Håndværksrådetstøtter direktivets definition af forbrugerbegrebet, hvisman i dansk ret kan opretholde den bredere definition, således at mindre er-hvervsdrivende efter omstændighederne kan nyde beskyttelse som forbru-ger.Fast forretningsstedFDMbemærker, at forslagets definition anser messestande som en del af etfast forretningssted, hvorved der bliver tale om en forringelse af forbruge-rens beskyttelse i forhold til gældende dansk ret. Samtidig peges på, at detforekommer inkonsekvent, at en midlertidig placering på et hotel eller etkonferencecenter samtidig skal betragtes som uden for fast forretningssted.

MellemmandDanmarks Rejsebureau Foreningstøtter direktivforslagets definition af enmellemmand og finder det væsentligt, at det står forbrugeren klart, hvis engiven tjenesteydelse leveres af en anden end den, der formidler aftalen medforbrugeren.Varigt mediumDanske Mediers Forumkan tilslutte sig de eksempler, der er nævnt på etvarigt medium, men bemærker, at opretningen i præambelbetragtning nr. 16i sagens natur ikke kan være udtømmende henset til den teknologiske udvik-ling, men at der bør foretages en konkret vurdering, hvor lagringskapacitetog tilgængelighedsperiode inddrages.Dansk Industribemærker, at direktivforslagets artikel 2, nr. 10, ikke umid-delbart synes at omfatte SMS og MMS, hvilket bør være tilfældet.Telekommunikationsindustrienfinder det hensigtsmæssigt, hvis det i for-slaget anføres, at en mobiltelefon efter omstændighederne kan være et varigtmedium, afhængig af telefonens lagringskapacitet, jf. herved lov om beta-lingstjenester.VareDansk Erhvervbemærker, at direktivets definition i modsætning til danskret ikke omfatter salg på tvangsauktion, og at konsekvenserne heraf børklarlægges.Dansk Fjernvarmebemærker, at direktivet – i lighed med undtagelsen forelektricitet, vand og gas – bør undtage fjernvarme, der også er en lednings-bunden energibærer.Dansk Industrifinder, at direktivforslaget tillige bør indeholde en definiti-on af, hvad der forstås ved en tjenesteydelse og eventuelt også ved en tjene-steyder.Handelsmæssig garantiDansk Erhvervfinder, at definitionen bør udbygges, således at det sikres,at de retlige følger af at anvende garantibegrebet harmoniseres.

OplysningskravDansk Erhvervbemærker, at kapitel II i direktivforslaget i et vist omfanger en nyskabelse til gavn for forbrugerne, og at oplysningsforpligtelserne erafbalancerede og sikrer forbrugerne de væsentligste oplysninger. Det kunnevære nyttigt at henvise til oplysningsbehovet for en gennemsnitsforbrugerfor derved at afgrænse, hvornår en oplysning må antages at fremgå af sam-menhængen.Dansk Erhvervfinder det imidlertid mere hensigtsmæssigt,hvis pligten til at give oplysninger erstattes af en pligt for den erhvervsdri-vende til at gøre oplysningerne let tilgængelige for forbrugeren.Dansk Erhvervfinder endvidere, at det bør afklares, om direktivforslagetpå dette punkt tilsigter at være en undtagelse fra oplysningskravene i ser-vicedirektivet.Dansk Industrirejser spørgsmål om, hvorvidt direktivforslagets artikel 5,nr. 1, litra g og h, hvorefter den erhvervsdrivende skal orientere forbrugerenom aftalens gyldighedsperiode og minimumsvarigheden af forbrugeres for-pligtelser, er til hinder for indgåelse af aftaler, der indeholder en bindingspe-riode, hvilket ikke bør være tilfældet.Dansk Industrifinder, at der er behov for en præcisering af, om den hen-visning, der er i forslagets artikel 6, stk. 2, til artikel 13, skal forstås således,at fortrydelsesfristen forlænges, uanset hvilken oplysning den erhvervsdri-vende har forsømt at give forbrugeren, eller om fristen kun forlænges, hvisder ikke er oplyst om retten til at fortryde.Dansk Industribemærker endvidere, at det forekommer uklart, på hvilkettidspunkt den erhvervsdrivende skal give forbrugeren oplysninger somnævnt i direktivforslagets artikel 9, litra b-f, idet det alene angives, at oplys-ninger nævnt i artikel 9, litra a, skal gives forud for aftaleindgåelsen. Det erdesuden uklart, om oplysninger nævnt i artikel 9 og 10 – på samme mådesom de, der nævnes i artikel 5 – kan undlades, hvis de allerede fremgår afkonteksten.Håndværksrådetfinder, at direktivforslagets artikel 10, stk. 2, hvorefter enaftale indgået uden for fast forretningssted kun er gyldig, hvis forbrugerenunderskriver en ordreseddel, er uacceptabel, og bemærker, at dette stridermod et grundlæggende princip om, at mundtlige aftaler er lige så bindendesom skriftlige, ligesom et skriftlighedskrav vil være unødigt besværligt i detpraktiske liv, hvor mange aftaler indgås mundtligt – f.eks. på forbrugerensbopæl.Håndværksrådetbemærker endvidere, at bestemmelsen skaber problemer iforhold til allerede udførte tjenesteydelser, hvor det ikke er muligt at tilba-

gelevere ydelsen ved efterfølgende ugyldighed som følge af manglendeoverholdelse af formalia.Rederiforeningenbemærker, at direktivforslagets kapitel II indeholderganske ukonkrete og vanskeligt implementerbare bestemmelser for så vidtangår transport, navnlig søtransport. Det er ikke umiddelbart klart, hvorle-des en række af oplysningsforpligtelserne i kapitlet skal forstås i relation tilsådanne tjenesteydelsesaftaler.5.4.Aftaler om fjernsalg og aftaler indgået uden for fast forret-ningsstedGenereltDansk Industribemærker, at kapitlet synes at være skrevet med henblik påsalg af varer, og at det nøje bør overvejes, om bestemmelserne er egnede tilanvendelse ved fjernsalg mv. af tjenesteydelser.Finans og Leasingfinder det væsentligt, at der er enighed om, at direktiv-forslaget ikke regulerer aftaler omfattet af direktiv 2008/48 om forbruger-kreditter. Forbrugerkreditdirektivet indeholder imidlertid en række undta-gelser (øvre og nedre beløbsgrænser), og spørgsmålet er, om disse aftaler eromfattet af direktivforslaget.Rederiforeningenfinder det afgørende, at de eksisterende undtagelser ved-rørende sø- og transportforhold opretholdes.FortrydelsesretDanmarks Rejsebureau Foreningtilslutter sig, at det i direktivforslagetsartikel 20, stk. 3, foreslås, at salg af transportydelser, pakkerejser mv. fortsatskal være undtaget fra reglerne om fortrydelsesret mv. Undtagelsen fra for-trydelsesretten bør gælde, uanset om der er tale om fjernsalg, salg uden forfast forretningssted eller salg på et fast forretningssted.Danmarks Rejsebureau Foreningunderstreger, at rejsebureauer alleredeved forbrugerens bestilling af en rejse får betydelige omkostninger, herun-der i form af hæftelser over for tredjemand, og at en ret for forbrugeren til atfortryde aftalen derfor ville betyde væsentlige ikke-refunderbare omkost-ninger for rejsebureauerne.Danske Mediers Forumbemærker, at der ikke med forslagets bestemmel-ser om fjernsalg er taget fornøden højde for de nye markedstendenser samtanvendelse af interaktive kommunikationsmidler brugerne og medierneimellem i form af køb af elektroniske ydelser med nyhedsvideoklip osv.

Forslagets artikel 19 er ikke tilstrækkelig til at sikre den rette balance mel-lem hensynet til forbrugerne og til de erhvervsdrivende. Fjernsalg af elek-troniske ydelser i form af nyheder, film videoklip mv. bør også undtages ilighed med plomberede lydoptagelser og edb-programmer, da det også hervil være urimeligt, hvis forbrugerne kan fortryde – forslagets tekst skaberher en vilkårlig forskelsbehandling mellem de forskellige elektroniske ydel-sestyper.Danske Mediers Forumfinder endvidere, at der bør være knyttet en baga-telgrænse til fortrydelsesretten ved fjernsalgsaftaler, da fortrydelsesret vedaftaler af ringe værdi er et indgreb over for den erhvervsdrivende, der ikkestår mål med hensynet til at beskytte forbrugerne ved sådanne aftaler.Danske Mediers Forumbemærker i forhold til indholdstakserede SMS’er,som bl.a. anvendes i forbindelse med deltagelse i afstemninger eller konkur-rencer, at det bør fremgå klart af direktivteksten, at forbrugeren ikke kanfortryde efter deltagelse i en SMS-afstemning. Det bør også afklares, omdisse SMS’er overhovedet skal betragtes som en fjernsalgsaftale.Danske Mediers Forumkan endvidere tilslutte sig forslagets artikel 11,stk. 3, hvorefter der i visse tilfælde kan ske en begrænsning af de oplysnin-ger, der umiddelbart skal stilles til forbrugerens rådighed.Dansk Erhvervfinder, at artikel 12 om fortrydelsesfristens beregning børpræcisere, at datoen for aftalens indgåelse medregnes i fristen og at fristenregnes i kalenderdage.Dansk Erhvervanfører vedrørende artikel 19, at det kan give anledning tiltvivl, hvornår en vare har fået ”et tydeligt personligt præg”, hvorved aftalenikke er omfattet af retten til at fortryde. Direktivforslaget bør derfor supple-res med en bestemmelse om udtrykkeligt samtykke fra forbrugeren eller enpligt for den erhvervsdrivende til at oplyse herom, da der ellers kan blive ta-le om en konfliktskabende regel.Dansk Industribemærker, at direktivforslagets artikel 12 og 17 indebærer,at forbrugeren – efter at vedkommende inden for fortrydelsesfristen på 14dage har meddelt den erhvervsdrivende, at aftalen fortrydes – kan beholdevaren i yderligere en periode på 14-dage, hvilket forekommer urimeligt.Samtidig er det uklart, om forbrugeren i denne periode hæfter for varenseventuelle værdiforringelse.Dansk Industrifinder, at forbrugeren i stedet –i overensstemmelse med gældende dansk ret – bør returnere varen til denerhvervsdrivende inden fortrydelsesfristen udløber.Dansk Industrianfører vedrørende det tidspunkt, hvor fortrydelsesfristenbegynder at løbe, at det bør præciseres, hvordan man forholder sig i tilfælde,

hvor en aftale både indeholder et køb af en vare og en tjenesteydelse – ek-sempelvis køb af en mobiltelefon samt mobiltelefonabonnement.Dansk Industrifinder behov for præcisering af, hvor meget der kræves, forat forbrugeren kan siges at have givet sit udtrykkelige samtykke til, at entjenesteydelse kan udføres, inden fortrydelsesfristens udløb, jf. direktivfor-slagets artikel 19. Sammenhængen mellem artikel 19 og artikel 17 bør end-videre præciseres, da bestemmelserne synes at kunne læses således, at enforbruger, der ikke har givet et udtrykkeligt samtykke efter artikel 19, ikkeskal betale for en allerede udført tjenesteydelse og dermed efterfølgendegratis vil kunne fortryde. Eksempelvis vil en forbruger, der allerede indenfortrydelsesfristens udløb har haft et betydeligt mobiltelefonforbrug, såledeskunne fortryde købet af mobiltelefon og dermed abonnement med den kon-sekvens, at den erhvervsdrivende ikke kan kræve betaling for det forbrug,der har været i perioden, indtil aftalen fortrydes.Dansk Industrianfører desuden, at det bør præciseres, hvad der skal forståsved tilknyttet aftale i henhold til direktivforslagets artikel 18.Finans og Leasingbemærker, at leasing af biler til private efter gældenderet anses som en transport, der er undtaget fra retten til at fortryde en fjern-salgsaftale i lighed med biludlejning. I direktivforslaget nævnes i artikel 20,stk. 3, både transport og biludlejning som undtagelse fra fortrydelsesretten,og der bør – for at undgå modsætningsslutninger – være en bemærkning om,at leasing af biler til private også er undtaget.Forenede Danske Motorejerebemærker, at direktivforslagets artikel 11,stk. 2, ikke – i modsætning til gældende dansk ret – opstiller begrænsning i,hvilke varer der må afsættes ved telefoniske henvendelser.Håndværksrådetfinder, at fortrydelsesfristen ikke i alle tilfælde bør ud-skydes, hvis der ikke er oplyst om fortrydelsesretten. Hvis forbrugeren ikkehar været udsat for aggressiv eller utilbørlig adfærd fra den erhvervsdriven-des side, og dermed ikke er blevet overrumplet, vil direktivforslagets be-stemmelser om fristens begyndelsestidspunkt kunne give forbrugeren enurimelig lang frist for at fortryde, hvis vedkommende i mellemtiden får mu-lighed for at få varen eller tjenesteydelsen leveret billigere fra anden side.Telekommunikationsindustrienfinder, at den erhvervsdrivende – ud overpå e-mail – bør kunne kvittere for modtagelse af en meddelelse om udnyt-telse af fortrydelsesretten via SMS eller MMS.Telekommunikationsindustrienbemærker endvidere, at artikel 17, 2. pkt.,ikke bør gælde, hvis forbrugeren vidste eller burde vide, at vedkommendevar berettiget til at fortryde købet.

Telekommunikationsindustrienfinder desuden, at fortrydelsesretten vedtjenesteydelser – ligesom ved varekøb – alene bør kunne benyttes i det om-fang, det er nødvendigt for at få kendskab til ydelsens art og den måde denfungerer på, når ydelsen leveres inden fristens udløb og forbrugeren ikke hargivet samtykke.Telekommunikationsindustrienfinder det urimeligt, atforbrugeren med den nuværende ordlyd har mulighed for i en periode på optil 14 dage i videre udtrækning at benytte ydelsen, uden at skulle betale her-for.Telekommunikationsindustrienbemærker, at det er nødvendigt at præci-sere, hvad der efter forslagets artikel 18 skal forstås ved tilknyttede aftaler,der ophører uden udgift for forbrugeren, hvis denne benytter fortrydelsesret-ten. I den forbindelse bør en aftale om et mobiltelefonabonnement ikke bort-falde, hvis forbrugeren fortryder købet af selve mobiltelefonen.5.5.GenereltRederiforeningenbemærker generelt, at det er afgørende, at bestemmelser-ne fortsat ikke skal anvendes på aftaler vedrørende tjenesteydelser.FormodningsreglenFormanden for Forbrugerklagenævnethar efterspurgt mulighed for atlette kravene til forbrugerens bevisførelse efter udløbet af 6-måneders for-modningsreglen, navnlig i sager vedrørende teknisk komplicerede produk-ter, som ikke kan adskilles og undersøges med henblik på at fastslå årsagentil fejlen.Levering og risikoovergangDansk Industribemærker, at direktivforslagets artikel 22 synes at krævevæsentlige ændringer i købelovens regler om forbrugerkøb.MangelsbeføjelserDansk Erhvervbemærker, at direktivforslagets artikel 26 adskiller sig fraden nuværende EU-regulering ved at give sælgeren ret til at vælge mellemomlevering og afhjælpning, men at der næppe herved er tale om nogen storpraktisk betydning, og at der alene vil være tale om en mindre indskrænk-ning i forbrugerens ret til at kræve omlevering. Den foreslåede regel vil be-grænse sælgers omkostninger og dermed medvirke til lavere forbrugerpriser,ligesom den gældende retstilstand er konfliktskabende.Købsaftaler

Dansk Erhvervforeslår, at spørgsmålet om fradrag i forbrugerens krav påtilbagebetaling af købesummen ved ophævelse reguleres i direktivet for her-ved at undgå, at en forbruger får en uberettiget berigelse ved at have brugten salgsgenstand i tæt på to år, inden manglen gøres gældende.Dansk Erhvervbemærker endvidere, at det ikke fremgår klart af direktiv-forslagets artikel 27, om omkostninger ved at bringe en mangelfuld vare tilsælger skal afholdes af forbrugeren eller den erhvervsdrivende.Dansk Erhvervfinder direktivforslagets artikel 27 om erstatning vidtgåen-de og foreslår, at der tilføjes en betingelse om ansvarsgrundlag i lighed medde danske regler om erstatning i anledning af mangler og ansvarsfrihed vedforce majeure som ved internationale køb reguleret af den internationale kø-belov (CISG).ReklamationsreglerBrancheforeningen Forbrugerelektronik (BFE)finder forslagets artikel28, stk. 2, hvorefter der løber en ny 2-årig absolut reklamationsfrist ved om-levering i anledning af mangler, problematisk. Det bemærkes, at der børgælde samme regler, uanset om en mangel bliver udbedret ved afhjælpningeller omlevering, og at den foreslåede regel kan føre til, at den erhvervsdri-vende afstår fra at udbedre ved hjælp af omlevering.BFEfinder endvidere,at den foreslåede regel vil føre til yderligere administrative byder for denerhvervsdrivende, idet reglen forudsætter, at datoen for, hvornår den omle-verede genstand udleveres til forbrugeren, registreres, og at reglen kan føretil misbrug ved, at en forbruger venter til slutningen af den 2-årige ansvars-periode, før et omleveringskrav i anledning af mangler ved salgsgenstandengøres gældende, hvilket kan føre til ”en endeløs række af sikre perioder”.Dansk Erhvervkan tilslutte sig direktivforslagets bestemmelse om en rela-tiv reklamationsfrist på 2 måneder.Dansk Erhvervbemærker endvidere, atden absolutte reklamationsfrist bør fastsættes på en sådan måde, at der ikkekan være tvivl om, hvornår den udløber.Håndværksrådetstøtter direktivforslagets artikel 28. stk. 3, hvorefter derfor så vidt angår brugte varer er mulighed for, at parterne aftaler en korterereklamationsfrist end direktivets, der dog ikke kan være kortere end 1 år.Det bemærkes, at en tilsvarende regel bør gælde i relation til tjenesteydelser.Handelsmæssige garantierDansk Erhvervbemærker, at direktivforslaget ikke forholder sig til en ga-ranti, der indebærer omvendt bevisbyrde for, at varen er mangelfuld, og at

der er behov for at vurdere konsekvenserne af direktivforslaget i forhold tilhandelsmæssige garantier.Forenede Danske Motorejerepeger på, at direktivet alene opstiller visseindholdsmæssige krav, når garantibegrebet anvendes, mens det i dansk ret eret krav, at en garanti stiller forbrugeren væsentlig bedre end efter lovgivnin-gen. Herved risikerer man at udhule indholdet af garantibegrebet.Urimelige kontraktvilkårDanske Mediers Forumbemærker, at adgangen til gruppesøgsmål somomhandlet i præamblens betragtning nr. 57 må forudsættes at relatere sig tilde lande, hvor der ikke som i Danmark allerede er etableret velfungerendeklageinstanser af såvel privatretlig som offentligretlig karakter.Dansk Industribemærker, at ændringer i bilagene efter artikel 39 skal fore-tages af Kommissionen, men at dette ikke bør ske uden inddragelse af rele-vante interessenter, herunder erhvervslivets organisationer.Rederiforeningenfinder det afgørende, at undtagelsen vedrørende kon-traktvilkår, der stammer fra internationale konventioner, fortsat opretholdespå området.BilageneTelekommunikationsindustrienfinder det uklart, hvad der skal forstås vedoverskriften til bilag 3 om kontraktvilkår, der formodes at være urimelige,og bemærker endvidere, at litra i og k på listen forekommer uhensigtsmæs-sige ved løbende kontraktforhold, herunder på teleområdet.6. Andre landes kendte holdningerPå rådsmødet (konkurrenceevne) den 3.-4. december 2009 blev fire udvalgteemner vedrørende forslaget drøftet. Det drejer sig om følgende fire emner:--Bør der foretages en udvidelse af definitionen af en aftale indgåetuden for fast forretningssted?Bør der for fjernsalgsaftaler og aftaler indgået uden for fast forret-ningssted gælde en fortrydelsesfrist på 14 dage, og bør reglerne omudøvelse af fortrydelsesretten harmoniseres,Bør arbejdet med at udarbejde regler om forbrugerrettigheder, der erspecifikke for købsaftaler, fortsætte (der henvises til, at emnet harsammenhæng med national aftaleret)?Bør forbrugeraftaler om fast ejendom mv. og finansielle tjenesteydel-ser undtages fra direktivforslagets kapitel II-IV?

Danmark tilkendegav under drøftelserne på rådsmødet – på linje med enrække andre medlemsstater – en positiv holdning til en udvidelse af definiti-onen af en aftale indgået uden for fast forretningssted.For så vidt angår spørgsmålet om, hvorvidt der for fjernsalgsaftaler og afta-ler indgået uden for fast forretningssted bør gælde en fortrydelsesfrist på 14dage, tilkendegav Danmark – på linje med en lang række andre medlemssta-ter – at man er positiv over for fastsættelse af en fælles fortrydelsesfrist på14 dage. For så vidt angår spørgsmålet om, hvorvidt reglerne om udøvelseaf fortrydelsesretten bør harmoniseres, tilkendegav Danmark, at man børudvise forsigtighed i forhold hertil, idet en sådan harmonisering indebæreren risiko for, at reglerne ikke hænger sammen med grundlæggende princip-per i den nationale formueret.Med hensyn til spørgsmålet om, hvorvidt arbejdet med at udarbejde reglerom forbrugerrettigheder, der kun gælder i forbindelse med købsaftaler, børfortsætte, tilkendegav Danmark, at en fuldstændig harmonisering af de for-mueretlige regler om eksempelvis levering og risikoens overgang i forbin-delse med forbrugerkontrakter rejser så væsentlige spørgsmål om samspilletmed den generelle kontraktsret, at der næppe er behov for at harmoniseredisse regler på forbrugerområdet, og at man fra dansk side derfor vil fore-trække, at disse spørgsmål ikke indgår i de videre harmoniseringsbestræbel-ser.Med hensyn til spørgsmålet om, hvorvidt forbrugeraftaler om fast ejendomog finansielle tjenesteydelser bør undtages fra direktivets kapitel II-IV, til-kendegav Danmark – på linje med en lang række andre medlemsstater – atder både for så vidt angår aftaler om fast ejendom og aftaler om finansielletjenesteydelser er en høj grad af særregulering, som sigter på at beskytteforbrugerne på disse specifikke områder, og at det vil være vanskeligt at ud-forme regler, der både tager højde for de specifikke områders særlige for-hold, og som kan fungere tilfredsstillende for mere almindelige forbrugeraf-taler, hvorfor det vil være en fordel at undtage de omhandlede sektorspeci-fikke emner fra reglerne i direktivforslaget.På rådsmødet den 25. maj 2010 (konkurrence) var der en drøftelse af trespørgsmål om omfanget af harmonisering.Det første spørgsmål angik, om direktivet bør tage udgangspunkt i total-harmonisering eller minimumsharmonisering.Danmark tilkendegav i den forbindelse, at en totalharmonisering vil væreproblematisk i forhold til centrale dele af direktivforslaget, hvor risikoen forvæsentlige juridiske og tekniske problemer er meget betydelig. Endvidere

tilkendegav Danmark, at forslaget om totalharmonisering også vil kunnemedføre en forringelse af forbrugerbeskyttelsen, idet der nationalt ikke læn-gere vil være mulighed for at indføre eller opretholde et højere beskyttelses-niveau. Danmark tilkendegav dog samtidig, at Danmark ikke er imod enhensigtsmæssig totalharmonisering på områder, hvor totalharmoniseringkan gennemføres uden at være til skade for forbrugerne og uden at medføreen uklar retstilstand.Det andet spørgsmål angik, om direktivet bør opbygges således, at der skeren totalharmonisering for så vidt angår fjernsalgsaftaler og aftaler, derindgås uden for fast forretningssted, mens der sker en minimumsharmonise-ring for så vidt angår aftaler, der indgås hos den erhvervsdrivende, hvorbåde den erhvervsdrivende og forbrugeren er til stede.Danmark tilkendegav i den forbindelse, at det er nærliggende, at der i vide-re omfang gennemføres totalharmonisering navnlig med hensyn til de reg-ler, der vedrører fjernsalgsaftaler. Samtidig blev det dog gjort klart, at detefter Danmarks opfattelse ikke er hensigtsmæssigt, at der sker en fuldstæn-dig totalharmonisering på de nævnte områder, idet det bør bero på en kon-kret vurdering af den enkelte bestemmelse, om bestemmelsen skal indebæreen totalharmonisering. Som eksempler på tilfælde, hvor det Danmarks op-fattelse vil være uhensigtsmæssigt med en totalharmonisering, nævntes reg-lerne om urimelige aftalevilkår og de generelle regler om levering og risi-koens overgang.Det tredje spørgsmål angik, om reglerne om oplysningspligt i kapitel IIIskal indebære totalharmonisering eller minimumsharmonisering.Danmark tilkendegav i den forbindelse, at reglerne om oplysningspligt i ka-pitel III er eksempler på regler, hvor det kan være hensigtsmæssigt med entotalharmonisering, og Danmark støttede derfor, at reglerne i kapitel III omoplysningspligt indebærer en totalharmonisering.På rådsmødet kunne det i øvrigt konstateres, at der fortsat er stor uenighedmellem medlemslandene med hensyn til spørgsmålet om harmoniserings-graden.7. Foreløbig dansk holdningDanmark er overordnet af den opfattelse, at der næppe er behov for, at for-slaget i sin helhed gennemføres som totalharmonisering. Det skyldes navn-lig, at det vil være vanskeligt at få udformet klare og enkle totalharmonise-ringsregler, bl.a. fordi de formueretlige regler, der ændres, har sammen-hæng med almindelige formueretlige regler og principper. Endvidere bestårder – alt afhængigt af udformningen af det endelige forslag – en risiko for,

at en totalharmonisering vil medføre, at forbrugerbeskyttelsen her i landetforringes på visse punkter.Danmark bør derimod ikke være imod en hensigtsmæssig totalharmonise-ring på områder, hvor totalharmonisering kan gennemføres uden at være tilskade for forbrugerne og uden at medføre en uklar retstilstand.For så vidt angår forslagets kapitel I (fælles definitioner) og kapitel II og III(om oplysningspligt og fortrydelsesret for så vidt angår fjernsalgsaftaler ogaftaler indgået uden for fast forretningssted) er Danmark overordnet positivover for de foreslåede bestemmelser om oplysningspligt og fortrydelsesret.Det senest reviderede forslag, hvor kapitel II og III er samlet i et kapitel, in-debærer, at forbrugerbeskyttelsen på en række punkter forbedres, jf. bl.a.pkt. 8.1.3, 8.1.4, 8.1.5 og 8.1.7 nedenfor.Danmark kan derfor som udgangspunkt støtte, at kapitel I-III gennemføressom totalharmonisering.Danmark lægger i den forbindelse bl.a. vægt på, at ensartede regler om for-trydelsesret vil gøre det lettere for den enkelte forbruger at vurdere, om be-tingelserne for at gøre brug af fortrydelsesretten er opfyldt f.eks. i tilfælde,hvor forbrugeren over Internettet indgår aftale med en erhvervsdrivende fraet andet medlemsland om køb af en vare eller en tjenesteydelse. Ensartederegler om oplysningspligt og fortrydelsesret må endvidere forventes at villefremme den grænseoverskridende handel til gavn for såvel forbrugerne somerhvervslivet. For erhvervslivets vedkommende vil sådanne totalharmonise-rede regler bl.a. indebære en lettelse f.eks. i forbindelse med udarbejdelse afsalgsmateriale, opsætning af hjemmeside mv.Under de kommende forhandlinger om forslagets kapitel I-III vil Danmarkfortsat arbejde på at sikre et højt forbrugerbeskyttelsesniveau her i landet.Danmark vil i den forbindelse bl.a. arbejde for, at der ikke skal gælde form-krav til forbrugerens meddelelse til den erhvervsdrivende om, at forbruge-ren vil benytte sig af sin fortrydelsesret. Danmark vil endvidere arbejde for,at der i tilfælde, hvor aftalen angår køb af en vare, der skal fremstilles ellertilpasses efter forbrugerens individuelle behov, skal gælde en fortrydelses-ret, medmindre den erhvervsdrivende med forbrugerens samtykke påbegyn-der fremstilling af varen.Samtidig er det efter Danmarks opfattelse væsentligt, at de regler, der gen-nemføres, også tager de fornødne hensyn til de erhvervsdrivende, herunderikke mindst de mange mindre erhvervsdrivende (f.eks. håndværksvirksom-heder). Danmark vil derfor under de kommende forhandlinger om forslagetarbejde for, at der – på samme måde som efter gældende dansk ret – i desærlige tilfælde, hvor forbrugeren f.eks. telefonisk har tilkaldt en håndvær-

ker med henblik på at få udført et konkret reparationsarbejde, og hvor detpå forbrugerens bopæl som led i aftaleindgåelsen aftales, at håndværkerenskal påbegynde reparationen inden fortrydelsesfristens udløb, ikke skalgælde en fortrydelsesret efter reparationsarbejdets påbegyndelse. Det skyl-des de uhensigtsmæssige konsekvenser, en sådan fortrydelsesret har fornavnlig mindre erhvervsdrivende.For så vidt angår forslagets kapitel IV, der finder anvendelse på købsaftalerog indeholder regler om bl.a. risikoovergang, forsinkelse og mangler, finderDanmark det positivt, at medlemslandene ifølge det senest reviderede for-slag på visse punkter vil have mulighed for at opretholde og fastsætte natio-nale regler, der medfører en højere forbrugerbeskyttelse end efter direktiv-forslaget.En række af kapitlets bestemmelser rejser imidlertid væsentlige spørgsmålom samspillet med den generelle kontraktsret. Efter Danmarks opfattelsevil det som nævnt være vanskeligt at få udformet klare og enkle regler pådette område, bl.a. fordi de formueretlige regler, der ændres, har sammen-hæng med almindelige formueretlige regler og principper.For så vidt angår forslagets kapitel V om urimelige aftalevilkår er bestem-melserne i dette kapitel – af de grunde, som er anført i relation til forslagetskapitel IV – efter Danmarks opfattelse heller ikke velegnede til totalharmo-nisering.Danmark lægger på den anførte baggrund vægt på, at forslagets kapitel IVog V gennemføres som minimumsharmonisering og vil under de kommendeforhandlinger om forslaget arbejde herfor.8. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser8.1.Lovgivningsmæssige konsekvenser

Som det fremgår, tager forslaget til direktiv om forbrugerrettigheder sigte påat erstatte fire eksisterende forbrugerbeskyttelsesdirektiver. De fire direkti-ver er som nævnt alle gennemført i dansk lovgivning.De eksisterende direktiver er alle udtryk for minimumsharmonisering. Med-lemsstaterne er derfor berettiget til at indføre eller opretholde bestemmelser,der stiller forbrugeren bedre, end hvad der kræves efter direktiverne. I for-bindelse med gennemførelse i national lovgivning af de fire direktiver harman fra dansk side i vid udstrækning benyttet denne adgang.Det foreliggende forslag til direktiv om forbrugerrettigheder indeholder i ar-tikel 4 etudgangspunktom ”fuld harmonisering”, hvorefter medlemsstater-

ne ikke i national ret kan opretholde eller indføre bestemmelser, som fravi-ger dem, der er fastsat i dette direktivforslag, herunder bestemmelser medhenblik på at sikre et andet forbrugerbeskyttelsesniveau.Det gælder dog ik-ke på nærmere angivne punkter, hvor medlemslandene vil have mulighed forat opretholde og fastsætte yderligere nationale regler.Selv om en stor del af direktivforslagets bestemmelser er identiske medformuleringer i de eksisterende fire direktiver, vil der som følge af den fore-slåede totalharmonisering blive tale om væsentlige ændringer af gældendedansk ret.Som en konsekvens af den foreslåede totalharmonisering bliver et helt cen-tralt spørgsmål endvidere fastlæggelsen af, hvad der falder inden for oguden for det område, der reguleres ved direktivet, fordi der med direktivetgøres udtømmende op med reguleringen på det pågældende område.Direktivforslaget indeholder endvidere som nævnt visse nye bestemmelser iforhold til den eksisterende EU-retlige regulering på området, hvilket ogsåvil nødvendiggøre ændringer i dansk ret.Som det er fremgået ovenfor, giver indholdet og rækkevidden af visse af di-rektivforslagets bestemmelser anledning til tvivl. Som følge heraf kan der påvisse punkter være tvivl om de lovgivningsmæssige konsekvenser af forsla-get.Der kan navnlig peges på følgende områder, hvor en vedtagelse af forslagetgiver anledning til lovgivningsmæssige overvejelser:8.1.1.Forslagets kapitel I indeholder som nævnt bl.a. definitioner af en ræk-ke begreber, der i det væsentlige er ulovregulerede i dansk ret. Der vil derforkunne rejses spørgsmål om yderligere formueretlige definitioner i lovgiv-ningen.Implementering af direktivforslagets definitioner vil i et vist omfang medfø-re en ændring af retstilstanden i Danmark. Det drejer sig navnlig om følgen-de definitioner:Efter direktivet skal der ved en forbruger alene forstås en fysisk person, deri forbindelse med aftaler omfattet af direktiver handler uden for sit erhverv.Direktivets forbrugerbegreb kan dermed ikke omfatte tilfælde som efter dendanske definition, hvor juridiske personer efter omstændighederne kan ind-gå aftaler med forbrugerstatus. Direktivets definition synes heller ikke atåbne for, at aftaler med blandende formål kan opnå beskyttelse efter direkti-vet – det vil sige situationer, hvor køberen eksempelvis indgår aftale om køb

af en genstand, der hovedsagelig, men ikke udelukkende skal anvendes tilprivat formål.Den danske regulering, hvorefter der også er tale om en forbrugeraftale veden aftale mellem private, hvis aftalen er indgået eller formidlet af en er-hvervsdrivende, erhellerikke i overensstemmelse med direktivets forbru-gerdefinition.Efter præambelbetragtning 10 a har medlemsstaterne imidlertid mulighedfor at fastsætte og opretholde nationale regler for så vidt angår områder,der ikke er omfattet af direktivet. Det må på den baggrund antages, at Dan-mark som udgangspunkt vil kunne opretholde sin regulering af de nævnteaftaletyper.Med hensyn til definitionen af en fjernsalgsaftale og en aftale indgået udenfor fast forretningssted svarer dansk lovgivning på nuværende tidspunkt tildefinitionerne i det eksisterende fjernsalgsdirektiv og direktivet om aftalerindgået uden for fast forretningssted. Som nævnt indeholder direktivforsla-get definitioner af de to begreber, der adskiller sig fra definitionerne i dennuværende EU-regulering. I lyset heraf vil den danske definition af en fjern-salgsaftale skulle ændres tilsvarende, således at der er tale om en fjernsalgs-aftale, uanset om den erhvervsdrivende anvender et system for fjernsalg.Definitionen af en aftale indgået uden for fast forretningssted vil endvidereskulle ændres, således at der foreligger en aftale indgået uden for fast forret-ningssted også i tilfælde, hvor den erhvervsdrivende henvender sig på for-brugerens bopæl mv. efter forbrugerens anmodning. Efter direktivforslagetvil forbrugeren således i alle tilfælde, hvor der indgås aftale på f.eks. for-brugerens bopæl, have adgang til at fortryde aftalen – også selv om aftalenvedrører det forhold, som forbrugeren har anmodet den erhvervsdrivendeom at henvende sig om på forbrugerens bopæl. Definitionen af et fast for-retningssted vil endvidere skulle ændres, således at en aftale indgået påf.eks. en messestand betragtes som indgået på sælgers faste forretningssted,hvilket ikke svarer til forbrugeraftalelovens § 2, stk. 2, litra c, hvorefter der isådanne tilfælde som udgangspunkt er tale om en aftale indgået uden forfast forretningssted og dermed en aftale, der som udgangspunkt er omfattetaf reglerne om fortrydelsesret.Det bemærkes dog, at det af den revideredeversion fremgår, at bl.a. en messestand alene anses for et fast forretnings-sted, hvis messestanden anvendes af den erhvervsdrivende på ”usual basis”.Endvidere indebærer forslagets artikel 2, nr. 8, litra b, at der er tale om enaftale uden for fast forretningssted bl.a. i tilfælde, hvor aftalen er endeligtindgået på et fast forretningssted eller under anvendelse af en fjernkommu-nikationsteknik, men hvor der er fremsat tilbud uden for fast forretningsstedmed den erhvervsdrivendes og forbrugerens samtidige tilstedeværelse. Efter

formuleringen af bestemmelsen er det uden betydning, om tilbuddet er frem-sat af den erhvervsdrivende eller af forbrugeren, og bestemmelsen må der-for formentlig antages at indebære, at forbrugeren efter forslaget som ud-gangspunkt har fortrydelsesret, hvis forbrugeren modtager et købstilbud pågaden og efterfølgende accepterer tilbuddet ved at møde op på den er-hvervsdrivendes forretningssted. Efter dansk ret vil der som udgangspunktikke foreligge en aftale uden for fast forretningssted i det nævnte tilfælde.Derimod vil der efter dansk ret foreligge en aftale uden for fast forretnings-sted i tilfælde, hvor det er forbrugeren, der har afgivet tilbuddet uden for detfaste forretningssted.8.1.2.Efter direktivforslaget har forbrugeren 14 dages frist til at fortryde enfjernsalgsaftale eller en aftale indgået uden for fast forretningssted. Fortry-delsesfristen regnes i hele kalenderdage.Efter forbrugeraftaleloven er fortrydelsesfristen også 14 dage, men direkti-vets gennemførelse vil kræve en ændring af bestemmelserne om fristens be-regning, da fristen efter dansk ret udskydes, hvis den udløber på en lørdag,juleaftensdag,helligdagmv.8.1.3.Hvis den erhvervsdrivende ved en aftale uden for fast forretningsstedforsømmer at give forbrugeren oplysning om fortrydelsesretten eller omnavn og adresse på den person eller virksomhed, over for hvem fortrydel-sesretten kan udøves, begynder fortrydelsesretten efter forbrugeraftalelovensom udgangspunkt først at løbe fra det tidspunkt, hvor forbrugeren harmodtaget de pågældende oplysninger. Efter forslagets artikel 13 skal dettegælde også i tilfælde, hvor den erhvervsdrivende har forsømt at give for-brugeren en række yderligere oplysninger, herunder f.eks. oplysning om va-rens eller tjenesteydelsens vigtigste egenskaber og oplysning om pris mv.8.1.4.Hvis den erhvervsdrivende ved fjernsalg af varer forsømmer sin op-lysningspligt over for forbrugeren, udløber fortrydelsesretten efter forbru-geraftalelovens § 18, stk. 3, senest 3 måneder efter den dag, hvor forbruge-ren fik varen i hænde. Efter forslaget udløber fortrydelsesfristen i den nævn-te situation først 6 måneder efter dette tidspunkt.8.1.5.Ved fjernsalg af varer, hvor den erhvervsdrivende ikke har påtaget sigat afhente varen, skal forbrugeren, såfremt denne ønsker at udnytte sin for-trydelsesret, ifølge forbrugeraftaleloven tilbagesende eller tilbagegive detmodtagne til den erhvervsdrivende inden fortrydelsesfristens udløb. Efterforslagets artikel 14 og 17 er det tilstrækkeligt, at forbrugeren inden fortry-delsesfristens udløb giver den erhvervsdrivende meddelelse om, at fortrydel-sesretten udnyttes. Herefter har forbrugeren en frist på 14 dage til at sendevaren tilbage til den erhvervsdrivende.

8.1.6.Efter forslagets artikel 14 skal forbrugerens erklæring til den er-hvervsdrivende om, at forbrugeren udnytter sin fortrydelsesret, afgives på etvarigt medium. Efter forbrugeraftaleloven er det tilstrækkeligt, at erklærin-gen afgives mundtligt.8.1.7.Efter forbrugeraftaleloven gælder fortrydelsesretten ved fjernsalg afikke-finansielle tjenesteydelser (f.eks. download af musik fra Internettet ellerinternetkøb af et medlemskab af et fitnesscenter) kun, indtil udførelsen aftjenesteydelsen begynder, når forbrugeren forinden har givet sit samtykketil, at den erhvervsdrivende påbegynder udførelsen af tjenesteydelsen indenfortrydelsesfristens udløb. Tilsvarende gælder i visse tilfælde ved aftaler,der indgås på forbrugerens bopæl, når forbrugeren har anmodet den er-hvervsdrivende om et besøg.Efter forslaget bevarer forbrugeren som udgangspunkt sin fortrydelsesret ide nævnte tilfælde ved tjenesteydelsesaftaler indgået uden for fast forret-ningssted og ved fjernsalg af ikke-finansielle tjenesteydelser (bortset frabl.a. downloads fra Internettet, hvor der efter forslaget ikke gælder nogenfortrydelsesret). Hvis forbrugeren på et varigt medium har anmodet den er-hvervsdrivende om at påbegynde udførelsen af tjenesteydelsen inden fortry-delsesfristens udløb, skal forbrugeren dog betale et beløb til sælgeren vedudnyttelse af fortrydelsesretten. Dette beløb må ikke overstige, hvad der erproportionalt med de ydelser, der allerede er leveret. Endvidere skal der be-tales et beløb for enhver formindskelse af værdien af de varer, der alleredeer leveret i forbindelse med tjenesteydelsen.8.1.8Forbrugeraftalelovens § 21, stk. 4, vedrører den situation, hvor der ertale om fjernsalg af varer, og hvor den erhvervsdrivende har påtaget sig atafhente varen i tilfælde af, at forbrugeren udnytter sin fortrydelsesret. Be-stemmelsen fastsætter, at varen vederlagsfrit tilfalder forbrugeren, hvis denerhvervsdrivende ikke inden tre måneder efter at have modtaget underret-ning fra forbrugeren om dennes tilbagetræden fra aftalen. Forslaget inde-holder ikke en tilsvarende bestemmelse, og det giver derfor anledning til envis tvivl, om den danske bestemmelse kan opretholdes. Der kan dog argu-menteres for, at den omhandlede bestemmelse kan opretholdes, idet forsla-get ikke berører medlemsstaternes generelle kontraktsret, i det omfang den-ne ikke er reguleret i direktivet, jf. forslagets artikel 3, stk. 5, og præambel-betragtning 10 b.8.1.9.Efter forbrugeraftaleloven gælder fortrydelsesretten ved fjernsalg ogaftaler uden for fast forretningssted også i den situation, hvor aftalen angårkøb af en vare, der skal fremstilles eller tilpasses efter forbrugerens indivi-duelle behov, idet fortrydelsesretten dog bortfalder, når den erhvervsdri-vende med forbrugerens samtykke påbegynder fremstillingen af varen. Efterforslagets artikel 19, litra c, har forbrugeren ikke fortrydelsesret, når afta-

len angår en vare, der skal fremstilles eller tilpasses efter forbrugerens in-dividuelle behov.8.1.10.Direktivforslaget omtaler ikke – som det er tilfældet i det gældendedirektiv 99/44/EF om forbrugerkøb og garantier i forbindelse hermed –spørgsmålet om den erhvervsdrivendes brug af generelle forbehold i købsaf-taler. Som nævnt fik købelovens § 77 sin nuværende affattelse i forbindelsemed gennemførelsen af det eksisterende direktiv, således at der som ud-gangspunkt ikke er retsvirkninger knyttet til at anvende generelt formulere-de forbehold om varen som f.eks. ”solgt som beset”, ”som den er og fore-findes”, ”as is” osv. Det kan på den baggrund give anledning til tvivl, om di-rektivforslaget vil kræve en ændring af købelovens regler om, at brug af ge-nerelle forbehold ikke har nogen retsvirkninger.Da direktivforslaget ikkeindeholder regler om retsvirkningen af generelt formulerede forbehold, kander dog argumenteres for, at medlemslandene vil have mulighed for at op-retholde og fastsætte egne regler herom. Det bemærkes herved, at forslagetikke berører medlemsstaternes generelle kontraktsret, i det omfang denneikke er reguleret af forslagets bestemmelser, jf. forslagets artikel 3, stk. 5,og præambelbetragtning 10 b.8.1.11.I direktivforslagets artikel 26 er det bl.a. fastsat, at forbrugeren kanhæve købet, hvis manglen er væsentlig. Det må overvejes, om bestemmel-sen udtømmende angiver betingelserne for, at forbrugeren har hæveadgang,eller om forslaget tillader supplerende nationale bestemmelser som f.eks.købelovens §§ 57og 58,hvorefter forbrugeren som udgangspunkt kun erberettiget til at hæve købet og kræve købesummen tilbagebetalt, hvis salgs-genstanden tilbageleveres til sælgeren i væsentlig samme stand og mængdesom ved leveringen.Da direktivforslaget ikke indeholder regler om denfremgangsmåde, der skal følges, når forbrugeren ophæver et køb, kan derdog argumenteres for, at medlemslandene vil have mulighed for at opret-holde og fastsætte egne regler herom. Som nævnt ovenfor berører forslagetsåledes ikke medlemsstaternes generelle kontraktsret, i det omfang denneikke er reguleret af forslagets bestemmelser, jf. forslagets artikel 3, stk. 5,og præambelbetragtning 10 b.8.1.12.Ifølge forslagets artikel 28, stk. 6, formodes en manglende overens-stemmelse med aftalen, der viser sig senest 12 måneder efter, at risikoen erovergået til forbrugeren, at have eksisteret ved risikoens overgang. I danskret gælder den tilsvarende formodningsregel alene i 6 måneder efter risiko-ens overgang, jf. købelovens § 77 a, stk. 3.8.1.13.Købelovens§78, stk. 4, giver forbrugeren mulighed for efter om-stændighederne at lade en mangel afhjælpe af tredjemand for sælgers reg-ning. Tilsvarende beføjelser er ikke omtalt i direktivforslaget.Det vil derforformentlig ikke være muligt at opretholde en sådan adgang for forbrugeren.

8.1.14.Det kan give anledning til tvivl, om direktivforslagets præambelbe-tragtning nr. 41, hvorefter forbrugeren ikke skal godtgøre den erhvervsdri-vende for brug af defekte varer, lægger op til, at medlemsstaterne ikke skalkunne anvende almindelige obligationsretlige principper om uberettiget be-rigelse, således at det efter omstændighederne kan fastsættes, at der skal skefradrag for brug i forbrugerens tilbagebetalingskrav.Eftersom direktivet ikkeindeholder regler om den fremgangsmåde, der skal følges, når forbrugerenophæver et køb, kan der dog argumenteres for, at medlemslandene vil havemulighed for at opretholde og fastsætte egne regler herom. Som nævntovenfor berører forslaget ikke medlemsstaternes generelle kontraktsret, i detomfang denne ikke er reguleret af direktivet, jf. forslagets artikel 3, stk. 5,og præambelbetragtning 10 b.8.1.15.Gennemførelse af direktivforslaget i den nuværende ordlyd vil for-mentlig kræve ændring af købelovens bestemmelse om en absolut reklamati-onsfrist på to år, jf. købelovens § 83. Efter forslaget er det således alene etkrav, at manglen viser sig inden for to år, hvorimod der ikke gælder nogetkrav om, at der inden for denne periode skal reklameres over for sælgeren.8.1.16.Gennemførelse af direktivforslaget i den nuværende ordlyd vil end-videre kræve ændring af købelovens bestemmelse om ”relativ” reklamati-onsfrist, det vil sige en reklamationsfrist, der først begynder at løbe, når kø-beren har opdaget manglen. Direktivforslaget angiver,at sælgeren og for-brugeren kan aftale, at der eksisterer enrelativ reklamationsfrist,der dogikke må være kortere end2 måneder efter, at forbrugeren opdagede mang-len. Det vil dermed ikke være muligt at opretholde gældende dansk ret,hvorefter forbrugeren skal reklamere inden rimelig tid, efter at vedkommen-de opdagede manglen, dog således at reklamation inden 2 måneder efter atforbrugeren opdagede manglen altid anses for foretaget inden rimelig tid, jf.købelovens § 81.8.1.17.Gennemførelse af forslagets artikel 28, stk. 1 b, hvorefter forbruge-ren og den erhvervsdrivende ved køb af brugte varer kan aftale, at der skalgælde en kortere periode end perioden på to år efter artikel 28, stk.1, vilkræve lovændring, idet købelovens § 83, hvorefter der gælder en absolut re-klamationsfrist på to år også for brugte genstande, efter gældende dansk retikke kan fraviges til skade for forbrugeren.8.1.18.Direktivforslagets artikel 29, stk. 2, litra a, indebærer, at forbruge-rens lovfæstede rettigheder i henhold til artikel 26 om mangelsbeføjelserskal oplyses over for forbrugeren, og at den erhvervsdrivende skal gøre detklart, at disse rettigheder ikke berøres af en eventuel handelsmæssig garanti.Forbrugeren skal altså gøres opmærksom på, at vedkommende ikke stillesringere i relation til artikel 26, uanset hvad den handelsmæssige garanti går

ud på. Herudover skal det oplyses over for forbrugeren, hvis den handels-mæssige garanti ikke kan overføres til en efterfølgende køber. Disse krav vilantageligvis kræve en ændring af markedsføringslovens § 12, som ikke in-deholder tilsvarende oplysningsforpligtelser.8.1.19.Efter generalklausulen i aftalelovens § 36 kan en aftale ændres ellertilsidesættes helt eller delvis, hvis det vil være urimeligt eller i strid med al-mindelighed hæderlighed at gøre den gældende. Det kan give anledning tilen vis tvivl, om denne bestemmelsefor så vidt angår forbrugeraftalerskalændres, hvis direktivforslagets artikel 32, stk. 1, hvorefter der kræves en be-tydelig (”significant”) skævhed i parternes rettigheder og forpligtelser efteraftalen, før der er tale om et urimeligt kontraktvilkår, gennemføres.Det be-mærkes herved, at man iforbindelse med gennemførelsen af direktiv93/13/EØF om urimelige kontraktvilkår i bemærkningerne til det pågælden-de lovforslagantog,at direktivet alene regulerer ”kvalificeret” urimelighed,mens generalklausulen i aftalelovens § 36 rækker videre end direktivet.Af præambelbetragtning 48 i det reviderede forslag fremgår imidlertid, atdet ved urimelighedsvurderingen skal tages i betragtning, omkontraktvilkåret ”gives the trader special advantages in comparison tothose given to the comsumer”. Den nævnte præambelbetragtning, der erindsat efter bl.a. dansk ønske, har til formål at sikre, at artikel 32, stk. 1,ikke får for snævert et anvendelsesområde. Der kan på den baggrundargumenteres for, at direktivforslaget ikke er til hinder for, at der iaftalelovens § 38 c opretholdes en henvisning til aftalelovens § 36.8.1.20.Efter direktivforslagetsartikel 32, stk. 2, kan der ved vurderingen af,om et kontraktvilkår er urimeligt, ikke tages hensyn til omstændigheder, derer indtruffet efter aftalens indgåelse.Det rejser tvivl om, hvorvidt aftalelo-vens § 38 c, stk. 2, må ændres. Efter denne bestemmelse, kan derved urime-lighedsvurderingen tages hensyn til alle relevante omstændigheder,herun-der omstændigheder indtruffet efter aftalens indgåelse,alene med den be-grænsning, at senere indtrufne omstændigheder ikke kan inddrages til skadefor forbrugeren.8.1.21.Forslagets artikel 34 og 35 regulerer retsvirkningerne af, at et vilkåroptræder på direktivforslagets sorte og grå liste. I modsætning til, hvad dergælder efter det eksisterende direktiv om urimelige kontraktvilkår, er der ta-le om bindende lister, og det vil derforpå dette punkt formentligvære nød-vendigt at ændre aftaleloven.8.2.Statsfinansielle konsekvenser

9. Samfundsøkonomiske konsekvenserDe samfundsøkonomiske konsekvenser vil afhænge af den endelige ud-formning af direktivet, herunder navnlig anvendelsesområdet og harmonise-ringsgraden.10. Administrative konsekvenser for erhvervslivetDe administrative konsekvenser vil afhænge af den endelige udformning afdirektivet, herunder navnlig anvendelsesområdet og harmoniseringsgraden.Entotalharmonisering af reglerne vil alt andet lige gøre det lettere for er-hvervslivet er udbyde varer og tjenester i andre EU-lande, idet det vil værede samme regler, som erhvervslivet stilles over for i alle EU-lande. Ændrederegler vil kunne medføre, at erhvervslivet vil skulle foretage omstillinger iarbejdsgangene og ændring af markedsføringstiltag mv.11. Tidligere forelæggelse i EuropaudvalgetGrundnotatet vedrørende direktivforslaget blev fremsendt til FolketingetsEuropaudvalg den 10. november 2009. Nærhedsnotat blev fremsendt den28. oktober 2008. Grundnotatet er ligeledes blevet fremsendt til FolketingetsRetsudvalg og Folketingets Erhvervsudvalg.Aktuelt notat vedrørende direktivforslaget blev fremsendt til FolketingetsEuropaudvalg den 24. november 2009. Det aktuelle notat blev ligeledesfremsendt til Folketingets Erhvervsudvalg.Aktuelt notat vedrørende direktivforslaget blev endvidere fremsendt til Fol-ketingets Europaudvalg den 4. maj 2010. Det aktuelle notat blev ligeledesfremsendt til Folketingets Erhvervsudvalg.Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg forud for rådsmødet(konkurrenceevne) den 3.-4. december 2009 og forud for rådsmødet (kon-kurrenceevne) den 25. maj 2010.

3. På vej mod en akt for det indre markedKOM (2010) 608Nyt notat.ResuméDet belgiske formandskab har udarbejdet udkast til rådskonklusioner ved-rørende Kommissionens meddelelse fra den 27. oktober 2010 ”På vej moden akt for det indre marked”. Meddelelsen er et centralt element i Kommis-sionens planlagte relancering af det indre marked i anledning af 20-års ju-bilæet i 2012. Meddelelsen indeholder 50 forslag, der skal medvirke til atgøre det nemmere at arbejde, drive virksomhed og handle sammen i det in-dre marked.I rådskonklusionerne byder Rådet Kommissionens meddelelse velkommenog understreger behovet for en ambitiøs relancering af det indre marked,der kan bidrage til at virkeliggøre målsætningen om en social markedsøko-nomi med høj konkurrenceevne i Europa.Punktet er på dagsordenen for rådsmøde (konkurrenceevne) den 10. decem-ber 2010 med henblik på vedtagelse af rådskonklusioner. Rådskonklusio-nerne påvirker ikke dansk ret.1. Baggrund og indholdDet belgiske formandskab har udarbejdet et sæt rådskonklusioner på bag-grund af Kommissionens meddelelse ”På vej mod en akt for det indre mar-ked” (KOM (2010) 608). Kommissionens meddelelse udgør et centralt ele-ment i relanceringen af det indre marked frem mod 20-års jubilæet for detindre marked i 2012.Udgangspunktet for rådskonklusionerne er en konstatering af, at det indremarked er en af de største succeser i det europæiske samarbejde. Det indremarked har skabt en vækst på 1,85 % og 2,75 millioner jobs i perioden1992-2009.Rådskonklusionerne understreger imidlertid, at der fortsat er et uudnyttetpotentiale i det indre marked, samtidig med at det indre marked løbende skaludvikles og moderniseres for at imødekomme den samfundsmæssige udvik-ling.

Herudover skaber den aktuelle finansielle og økonomiske krise et behov for,at et stærkt og velfungerende indre marked kan bidrage til at få de europæi-ske økonomier tilbage på vækstsporet.Rådskonklusionerne byder Kommissionens meddelelse ”På vej mod en aktfor det indre marked” velkommen. Rådet giver udtryk for sin opbakning tilKommissionens overordnede målsætning om at bruge relanceringen af detindre marked til at fremme en konkurrencedygtig social markedsøkonomi iEuropa.Herudover understreges det, at Rådet ønsker en ambitiøs relancering af detindre marked. I den forbindelse bør der være fokus på at forbedre konkur-renceevnen for at fremme EU2020 strategiens målsætning om en bæredyg-tig og intelligent økonomi i Europa. Derudover skal der være fokus på atgenopbygge tilliden til det indre marked hos borgerne.Endelig forpligter Rådet sig i rådskonklusionerne til at bidrage til at fast-lægge de prioriteter, som skal prioriteres højest i gennemførelsen af relance-ringen af det indre marked. Rådet vil desuden spille en aktiv rolle i forbin-delse med monitoreringen og evalueringen af gennemførelsen af akten fordet indre marked.Rådskonklusionerne er på dagsordenen for rådsmødet (konkurrenceevne)den 10. december 2010 med henblik på vedtagelse.2. Europa-Parlamentets holdningEuropa-Parlamentet skal ikke udtale sig om rådskonklusionerne.3. NærhedsprincippetIkke relevant.4. Gældende dansk retIkke relevant.5. HøringRådskonklusionerne har ikke været sendt i høring. Kommissionens meddelel-se om en akt for det indre marked er sendt i høring i EU-specialudvalget forvækst og konkurrenceevne med frist den 10. november 2010 og blev desu-den drøftet på mødet i EU specialudvalget for vækst og konkurrenceevneden 12. november.

6. Andre landes holdningerDer er generel opbakning til relanceringen af det indre marked i de øvrige EU-lande, ligesom der er bred enighed om den overordnede målsætning om atfremme en konkurrencedygtig, social markedsøkonomi. I forhold til formand-skabets udkast til rådskonklusioner om akten for det indre marked er der gene-rel opbakning til det overordnede formål samt de overordnede fokusområder.Det forventes, at konklusionerne vedtages på rådsmødet (konkurrenceevne)den 10. december 2010.7. Foreløbig dansk holdningRegeringen støtter generelt initiativer, som styrker det indre marked med hen-blik på at skabe vækst og styrke EU’s konkurrenceevne. Landene inden for detindre marked er det største marked for danske virksomheders internationaleaktiviteter, og et velfungerende indre marked er en forudsætning for vækst ogbeskæftigelse i EU og i Danmark. Regeringen finder desuden, at det indremarked er et dynamisk redskab, der løbende skal udvikles og tilpasses til denudvikling, der bl.a. følger af globaliseringen, den teknologiske og ikke mindstdigitale udvikling.Regeringen kan på den baggrund støtte vedtagelsen af rådskonklusionerne.8. Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenserRådskonklusionerne har ikke lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konse-kvenser.9. Samfundsøkonomiske konsekvenserRådskonklusionerne har ikke samfundsøkonomiske konsekvenser.10. Administrative konsekvenser for erhvervslivetRådskonklusionerne har ikke administrative konsekvenser for erhvervslivet.11. Tidligere forelæggelse i EuropaudvalgetSagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

4. Flagskibsinitiativet Europa 2020: ”En integreret industripolitik foren globaliseret verdenKOM (2010) 614Revideret notat. Ændringer er markeret med kursiv.ResuméDet belgiske formandskab ønsker en vedtagelse af rådskonklusioner pårådsmødet (konkurrenceevne) den 10. december 2010 om industripolitik.Arbejdet vil tage udgangspunkt i Kommissionens meddelelse om ”En inte-greret industripolitik i en global æra. Konkurrenceevne og bæredygtighed icentrum”, KOM(2010)614, som blev fremsat den 28. oktober 2010.1. Baggrund og indholdKommissionens meddelelse om en integreret industripolitik i en global æraer et af de syv flagskibe i EU’s nye 2020 strategi for vækst og beskæftigelsei Europa (KOM(2010) 2020).Den indeholder en række initiativer, som skal forbedre betingelserne forindustrien og associerede servicevirksomheder i Europa. Meddelelsenlægger rammen for Kommissionens indsats på området i de kommende årog adresserer blandt andetSmart regulering og herunder at fremtidig regulering skalunderlægges et konkurrenceevne-tjek.Virksomheders adgang til finansiering.En styrkelse af det indre marked.Industriel innovation og en styrkelse af kompetencebasen i Europa.Kapitalisering af globaliseringen og herunder international handel ogadgang til råmaterialer.Modernisering af industrien og herunder resource- ogenergieffektivitet, strukturelle udfordringer samt CSR.Herudover præsenteres en række sektorspecifikke initiativer i forhold tilrumfart, bæredygtig mobilitet, samfundsmæssige udfordringer, værdikæderog energi-intensive industrier.Meddelelsen har i sig selv ikke retskraft, men den kommer med bud på,hvad Kommissionen, Rådet, Europa-Parlamentet og medlemsstaterne børgøre på området. Den vil blive fulgt op af konkrete initiativer fraKommissionens side.

Sammen med meddelelsen blev der fremlagt et arbejdsdokument ”EuropeanCompetitiveness Report”, der analyserer Europas globale konkurrenceevnesamtetarbejdsdokumentsomanalyserermedlemsstaterneskonkurrenceevne og konkurrenceevnepolitik2. Europa-Parlamentets holdningEuropa-Parlamentets skal ikke udtale sig om rådskonklusionerne.3. NærhedsprincippetIkke relevant.4. Gældende dansk retIkke relevant.5. HøringKommissionens meddelelse om industripolitik er sendt i høring i EU Speci-aludvalget for vækst og konkurrenceevne med frist den 3. november 2010 ogblev desuden drøftet på mødet i EU specialudvalget for vækst og konkurren-ceevne den 12. november. Der er modtaget skriftlige høringssvar fra DI,Dansk Erhverv og LO og herudover har Danske Maritime afgivet bemærk-ninger på specialudvalgsmødet.DI er positive overfor meddelelsen og særligt den integrerede tilgang, hvoralle politikområder med relevans for industrien koordineres. DI finder detpositivt, at Kommissionen vil teste nye lovforslags påvirkning af konkurren-ceevnenDI finder desuden, at det er nødvendigt med en tæt kobling af horisontale ogsektorspecifikke initiativer, men er skeptisk overfor inddeling af industrisek-torer i kategorier og mener at der skal ligge grundige sektoranalyser tilgrund for de initiativer, som lanceres.DI fremhæver desuden at det bør være et bærende princip, at Europæisk in-dustri høster fordele ved den globale økonomi, og at åbne markeder er enforudsætning for vækst og jobs.Dansk Erhverv er grundlæggende positiv over for, at Kommissionen tagerglobaliseringens udfordringer op i sin meddelelse og lancerer en række re-levante tiltag, der skal styrke europæiske virksomheders konkurrenceevne.

Kommissionens tilgang til emnet er efter Dansk Erhvervs mening imidlertidfor snæver, fordi Kommissionens meddelelse primært vedrører fremstil-lingsvirksomheder og de tilhørende servicevirksomheder og ikke i tilstræk-kelig grad inddrager de globale aspekter og øvrige erhvervssektorer.LO er af den opfattelse, at meddelelsen i et stort omfang responderer på deudfordringer som europæisk industri står over for med den stigende konkur-rence fra en række nye store handelsnationer. EU bør fokusere bredt på vil-kårerne for europæisk erhvervsliv.Udover konkurrence fra nye lande skal erhvervslivet tilpasse sig en verdenmed stærk fokus på mindre energiforbrug og mere CO2-udledning.Danske Maritime støtter overordnet set meddelelsen særligt i forhold tilåbenhedsdagsordenen, eksempelvis i forhold til adgang til stål. Den åbnetilgang i meddelelsen er mere positiv end nuværende praksis på området.6. Andre landes holdningerMeddelelsen blev fremlagt 28. oktober 2010. Der har været diskussioner afudkast til rådskonklusioner i arbejdsgruppen for konkurrenceevne og vækst.Fra arbejdsgruppemøderne kan følgende fremhæves:En del lande har understreget behovet for at se denne meddelelse i sammen-hæng med andre initiativer under EU2020 såsom Innovation Union og SingleMarket Act.En gruppe af lande har ønsket en kraftig opbakning til Kommissionens sektor-tilgang, mens andre lande har lagt vægt på generelt gode rammebetingelser forat drive virksomhed.Diskussionerne har endvidere omhandlet, hvorvidt det er væsentligst at frem-me åbenhed og frihandel eller, om det er væsentligst at skabe lige konkurren-cebetingelser for virksomheder.Endelig har nogle lande fremhævet, at overgangen til en ressourceeffektivøkonomi ikke må stå i vejen for at skabe vækst og beskæftigelse særligt i dedele af Europa, der har en stor udfordring i forbindelse med omstilling af deresindustri, mens andre lande fremfører det modsatte synspunkt.7. Foreløbig dansk holdningRegeringen støtter overordnet set, at der fremlægges en strategi for en europæ-isk industripolitik i en global tid med konkurrenceevne og bæredygtighed i

centrum. Strategien skal styrke europæisk erhvervslivs konkurrenceevne ogsamtidig understøtte en omstilling til en ressource-effektiv økonomi.Regeringen arbejder i forbindelse med vedtagelse af rådskonklusioner for, atder lægges vægt på omstillingen til en grøn økonomi og herunder udnyttelse afde kommercielle muligheder.Regeringen arbejder herudover for, at den globale virkelighed, som virksom-hederne navigerer i, afspejles i den politik, som EU fører på området. Det be-tyder et fokus på åbenhed, frihandel og udnyttelse af globale muligheder fremfor nye handelsbarrierer.Regeringen arbejder desuden for at skabe gode rammebetingelser for at drivevirksomhed indenfor alle sektorer. Det er vigtigt ikke at udvælge vindere. Iden sammenhæng kan der dog godt accepteres en integreret industripolitikmed sektordialoger og initiativer, der ikke går længere end rammevilkår, hvordet fortsat er det frie marked, der spiller en nøglerolle i forhold til hvilke indu-strielle sektorer, der klarer sig godt. Regeringen arbejder endvidere bl.a. for enteknologineutral indsats for bæredygtig transport.Derudover arbejdes der for, at der ikke generelt lempes på EU's statsstøttereg-ler.Herudover arbejdes der for at sikre koordination i de mange initiativer, somfremlægges af Kommissionen i øjeblikket, herunder eksempelvis InnovationUnion og Single Market Act, med henblik på at sikre, at meddelelserne vil fåkonkrete positive effekter i realøkonomien. Det betyder også, at det er vigtigt,at der bliver fulgt op på, om meddelelsen vil få en effekt.8. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenserRådskonklusionerne har ikke lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konse-kvenser.9. Samfundsøkonomiske konsekvenserRådskonklusionerne har ikke samfundsøkonomiske konsekvenser.10. Administrative konsekvenser for erhvervslivetRådskonklusionerne har administrative konsekvenser for erhvervslivet.

5. SpilKOM-dokument foreligger ikkeNyt notat.ResuméSpilleområdet er ikke harmoniseret i EU, og der er meget stor forskel påmedlemslandenes lovgivning. Mange lande har monopoler på hele spilleom-rådet eller dele heraf, hvilket har fået Kommissionen til at indlede en rækketraktatkrænkelsessager begrundet i, at nationale monopoler på især spil,der kan udbydes via internettet, er i strid med Traktatens bestemmelser omfri bevægelighed.På initiativ fra nogle medlemslande har man i EU-regi siden 2008 behand-let spilleområdet, herunder især forhold i forbindelse med onlinespil. Initia-tivtagerne ønskede med drøftelser i EU-regi at få Kommissionen til at indgåi generelle drøftelser med medlemslandende i stedet for at fortsætte traktat-krænkelsessagerne. Kommissionen var indtil begyndelsen af 2010 ikke inte-resseret i drøftelserne, idet den ikke så en reel vilje fra medlemslandenesside til at acceptere nogen form for fælles regler. Behandlingen i 2008,2009 og 1. halvår 2010 har derfor været præget af informationsudvekslingfrem for egentlige forsøg på at opnå fælles holdninger. Kommissionen harnu annonceret, at en grønbog om spil vil blive sendt i høring. Formentlig islutningen af 2010 eller i begyndelsen af 2011.På baggrund af de tidligere drøftelser om spil, samt Kommissionens nu me-re aktive rolle i Rådets arbejde, har det belgiske formandskab fundet dethensigtsmæssigt, at der vedtages en række rådskonklusioner på området. Ikonklusionerne hilser Rådet den af Kommissionen annoncerede grønbogvelkommen, og understreger behovet for samarbejde, idet medlemslandeneer stillet over for forskellige grænseoverskridende problemstillinger. Rådetudtrykker enighed om, at der på flere punkter kan gøres fremskridt i relationtil at finde løsninger på grænseoverskridende problemer. Af væsentligepunkter nævnes nationale myndigheders rolle, samarbejde og lotteriers væ-sentlige bidrag til samfundet.Fra regeringens side kan udkastet til rådskonklusioner støttes.

1. Baggrund og indholdPå baggrund af et par års drøftelser og informationsudvekslinger på spille-området, samt at Kommissionen har annonceret at ville komme med engrønbog på området, findes det nu hensigtsmæssigt, at Rådet vedtagerrådskonklusioner om emnet.Det foreslås at Rådet:Minder om, at da specielt grænseoverskridende onlinespil giver allemedlemslande udfordringer, er der behov for drøftelser af spil på euro-pæisk plan.Understreger, at de seneste års drøftelse har været relevante og nyttige.Minder om, at medlemslandene kan indrette deres nationale spilregule-ring i overensstemmelse med EU-traktaten og EU-Domstolens domme.Hilser den af Kommissionen bebudede grønbog velkommen.Bemærker, at medlemslandene står over for en række grænseoverskri-dende spørgsmål, især i relation tilRegulering og retshåndhævelse i tilfælde, hvor udbyderne ikke errepræsenteret eller ikke har udstyr i forbrugslandet,Det store antal ulovlige spiludbydere fra ikke-EØS lande,Behovet for effektivt samarbejde, herunder om midler til retshån-dhævelse, beskyttelse af mindreårige og bekæmpelse af svig,regler i forbindelse med udbydere, der tillader deres spillere atspille mod spillere hos andre udbydere,sikring af, at principperne om det indre marked ikke bliver mis-brugt.Udtrykker enighed om, at der kan opnås fremskridt i relation til dissegrænseoverskridende emner og problemer.Derudover vurderes det, at være væsentligt, at udkastet til rådskonklusionerunderstreger vigtigheden af, at der i alle medlemslande er offentlige myn-digheder, der kan sikre en effektiv national regulering af spil. Myndighedenskal f.eks. varetage opgaven med at allokere spiltilladelser, samt håndhæveoverholdelse af krav fastsat i tilladelsen og i den nationale spillelovgivningsom sådan. Endvidere nævnes en række opgaver, som myndigheden eventu-elt kan have ansvar for, herunder politisk rådgivning og kontrol af om fxvæddemål på sportsbegivenheder går rigtigt for sig.I udkastet til rådskonklusioner understreges det ligeledes, at de grænseover-skridende spørgsmål og problemer kræver, at medlemslandene arbejder tæt-tere sammen for løse problemerne. Samarbejdsmuligheder og metoder m.v.bør undersøges, idet speciel fokus bør være på samarbejde i forbindelse medat identificere og udveksle oplysninger om udbydere med tilladelser, for atsikre effektiv håndhævelse at reglerne, for at minimere administrative byr-

der og for at finde bedste praksis i relation til beskyttelse af spillerne og an-svarlig måde at udbyde spil på.Herudover nævnes, at Det Indre Markeds Informationssystem (IMI) synes atkunne blive et nyttigt redskab i forbindelse med dette samarbejde mellemmedlemslandene. Systemet er et internetbaseret informationssystem, derfungere på visse andre områder, men hvis ønsket, kan udvides til at omfattefx spilleområdet.Afslutningsvis behandles lotteriernes væsentlige bidrag til samfundet, hvorRådet minder om, at alle medlemslande har et nationalt lotteri, at midler fradisse lotterier udgør et væsentligt bidrag til den ikke-økonomiske udviklingi de europæiske samfund, og lotterier derfor er af væsentlig almen interesse,samt at Rådet er enige om, at lotteriernes rolle i samfundet skal sikres.2. Europa-Parlamentets holdningEuropa-Parlamentet skal ikke udtale sig om rådskonklusionerne.3. NærhedsprincippetIkke relevant.4. Gældende dansk retIkke relevant.5. HøringRådskonklusionerne har ikke været sendt i høring.6. Andre landes holdningGenerelt set synes medlemslandene, at udkastet til konklusioner giver ud-tryk de drøftelser, som der hidtil har været i arbejdsgruppen, og for de hold-ninger, som medlemslandene har givet udtryk for. Medlemslandene er enigeom, at online spil giver grænseoverskridende udfordringer, som nødvendig-gør samarbejde mellem medlemslandene.Konklusionerne forventes at kunne støttes af alle medlemslande, dog mulig-vis med undtagelse af et enkelt land.Dette land har givet udtryk for ønske om, at der i konklusionerne udeluk-kende nævnes problemer i forhold til ulovlige udbydere fra 3. lande, således

at spørgsmålet om eventuelle ulovlige udbydere etableret i EU, ikke omta-les. Desuden har landet udtrykt utilfredshed med den sidste pind i punkt 6,idet man er af den opfattelse, at har en spiludbyder tilladelse til udbud i étland, kan denne tilladelse bruges til at udbyde spil i hele EU, og udbyderenderfor ikke handler ”unfair” ved at udbyde spil til andre lande.7. Foreløbig dansk holdningFra dansk side anerkendes, at især onlinespil giver grænseoverskridende ud-fordringer. I Danmark varetager Spillemyndigheden de opgaver, som dernævnes i konklusionerne som værende myndighedsopgaver, og et øget sam-arbejde mellem medlemslandenes myndigheder skønnes at kunne være nyt-tigt til f.eks. at identificere ulovlige spiludbydere, minimere administrativebyrder ved så vidt det er hensigtsmæssigt at kunne fastsætte krav og vilkårsom i andre medlemslande, samt i relation til retshåndhævelse af vores reg-ler som sådan.8. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenserRådskonklusionerne har ikke lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konse-kvenser.9. Samfundsøkonomiske konsekvenserRådskonklusionerne har ikke samfundsøkonomiske konsekvenser.10. Administrative konsekvenser for erhvervslivetRådskonklusionerne har ikke administrative konsekvenser for erhvervslivet.11. Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgSagen har været forelagt til orientering forud for rådsmødet den 1.-2. de-cember 2008.

6. Rådets beslutning om statsstøtte til fremme af lukning af urentableminerKOM(2010) 372Nyt notat.ResuméStøtten til EU’s kulindustri er reguleret i kulforordningen, der udløber den 31.december 2010. Fra 1. januar 2011 vil medlemsstater, der ønsker at yde støttetil kulindustrien, derfor kun kunne yde støtte inden for de generelle statsstøtte-regler. Kommissionen vurderer, at nogle medlemsstater med kulforordningensudløb vil være tvunget til at lukke visse kulminer. Idet kulminerne er koncen-treret i bestemte regioner og som følge af, at op til 100.000 jobs kan blive be-rørt, vurderes lukningerne at kunne få betydelige sociale konsekvenser. Hertilkommer, at lukning af en mine bl.a. kræver en række foranstaltninger af mil-jømæssig karakter for at reetablere produktionsområdet.Kommissionen stiller på denne baggrund forslag om en rådsbeslutning, der ef-ter den 31. december 2010 skal give medlemsstater mulighed for at træffe for-anstaltninger med henblik på at afbøde de sociale, regionale og visse miljø-mæssige følgevirkninger af lukninger af urentable miner. Kommissionen læg-ger op til en gradvis udfasning af statsstøtten til de urentable miner frem til 1.oktober 2014, hvor de urentable kulminer, der har modtaget statsstøtte, skalvære lukket.Medlemsstaterne fordeler sig i to grupperinger. En stor gruppe udviser klarskepsis over for forslaget, der vurderes at have for store sociale konsekvenser ide berørte regioner på grund af en for hurtig afvikling at støtten. En lillegruppe samt Kommissionen støtter en udfasning af støtten inden for de 4 år.Det belgiske formandskab forventes at sætte forslaget på dagsordenen forrådsmødet (konkurrence) den 10. december 2010 til politisk vedtagelse.1. Baggrund og indholdKommissionen har den 20. juli 2010 fremsat forslag til beslutning om stats-støtte til fremme af lukning af urentable kulminer.Forslaget har hjemmel i artikel 107, stk. 3, litra e, i Traktaten om den Europæi-ske Unions Funktionsmåde (Lissabontraktaten). Efter denne bestemmelsetræffer Rådet på forslag af Kommissionen (med kvalificeret flertal) afgørelseom støtte, der kan betragtes som forenelig med det indre marked.

Det er i løbet af forhandlingerne besluttet at forslaget ændres fra en forordningtil en beslutning på baggrund af hjemlen i TEUF artikel 107, stk. 3, litra e.Støtten til EU’s kulindustri er reguleret i den eksisterende kulforordning, derhar fundet anvendelse siden den 24. juli 2002, og afløste EKSF-traktaten, derudløb den 23. juli 2002. Kulforordningen tillader lukningsstøtte, driftstilskud,investeringsstøtte og støtte til gamle forpligtelser (omkostninger, som skyldesrationalisering og omstrukturering af kulindustrien, som ikke berører produkti-onsomkostningerne) under forudsætning af, at støtten er degressiv, og at med-lemsstaterne medtager minerne i en plan for sikring af adgangen til kulreser-verne, som skal godkendes af Kommissionen. Den eksisterende kulforordningudløber den 31. december 2010.Når kulforordningen udløber vil medlemsstater, der ønsker at yde støtte til kul-industrien derfor som udgangspunkt kun kunne yde støtte til sektoren inden forrammerne af de generelle statsstøtteregler. De generelle statsstøtteregler inde-holder mere begrænsede muligheder for at yde støtte til kulindustrien særligtfor så vidt angår lukningsstøtte.Kulproduktionen i EU er geografisk lokaliseret i enkelte lande (fx Polen,Tyskland og Spanien) og inden for disse lande i særlige regioner. Nogle med-lemsstater har meget høje produktionsomkostninger sammenholdt med de nu-værende og forventede verdensmarkedspriser og har derfor en kulproduktion,som er urentabel i dag og sandsynligvis i fremtiden.Når den eksisterende kulforordning udløber, vil nogle medlemsstater efterKommissionens vurdering være tvunget til at lukke deres kulminer og søge atafbøde de sociale og regionale følger af lukningen. På grund af koncentratio-nen i visse regioner kan lukningerne få betydelige sociale konsekvenser forvisse regionale arbejdsmarkeder. Kommissionen vurderer, at op til 100.000 ar-bejdspladser kan blive berørt, såfremt arbejdspladser i forbundne industriermedregnes.Kommissionen påpeger endvidere, at lukning af en mine kræver en række for-anstaltninger af miljømæssig karakter for bl.a. at reetablere produktionsområ-det.På den baggrund har Kommissionen fremsat det foreliggende forslag, der medvirkning fra den 1. januar 2011, vil give medlemsstaterne mulighed for effek-tivt at kunne afbøde de eventuelle negative virkninger af minelukninger somfølge af udfasningen af støtten. Forslaget fokuserer på at håndtere de negativevirkninger, som udfasningen medfører på det sociale og miljømæssige område,

samtidig med at konkurrenceforvridninger på det indre marked begrænsesmest muligt.Kommissionen foreslår en sektorspecifik støtteordning, der er en overgangs-ordning, indtil de generelle statsstøtteregler finder fuldstændig anvendelse påområdet. Udover muligheder indenfor de generelle statsstøtteregler vil der medforslaget være mulighed for at give lukningsstøtte og støtte til dækning af eks-traordinære udgifter til stenkulsindustrien.Minelukninger har en social følgevirkning, der er koncentreret på nogle få re-gioner i EU, hvilket nødvendiggør en overgangsperiode, hvor den fortsattedriftsstøtte gradvist udfases.I lyset af den økonomiske og finansielle krise og Kommissionens erklæredemål om at sætte større fokus på den sociale dimension i europæisk politik sig-ter forslaget mod at give medlemsstaterne mulighed for at minimere de socialeog regionale virkninger af minelukninger.Samtidig søges via forslagets betingelse om degressiv støtte i begrænset formtil produktionsanlæg, der skal lukkes, at begrænse konkurrenceforvridningenpå det indre marked. Der søges gennem kravet om, at medlemsstaterne skalfremlægge planer med passende foranstaltninger på områder som energieffek-tivitet, vedvarende energi eller CO2-opsamling og -lagring at minimere de ne-gative miljøvirkninger af statsstøtte til kulproduktion.Forslaget omfatter også sikkerhedsforanstaltninger for at undgå overkompen-sation og for at begrænse konkurrenceforvridningerne på energimarkedet mestmuligtDer kan ifølge forslaget ydes driftsstøtte (lukningsstøtte), der har til formål atdække tab på den løbende produktion i produktionsanlæg, der skal lukkes.Denne type støtte kan kun ydes til kulminer som led i en definitiv luknings-plan.Det fremgår bl.a. af forslaget, at driftsstøtten kun kan gives, hvis driften af deberørte produktionsanlæg indgår i en lukningsplan, som har en frist, der senester den 1. oktober 2014.De berørte produktionsanlæg skal være definitivt lukket i overensstemmelsemed lukningsplanen. Den samlede lukningsstøtte skal være degressiv og ned-sættelserne mellem de på hinanden følgende 15 måneders perioder skal mindstudgøre 33 % af den støtte, der blev ydet til lukningsplanen i den første 15 må-neders periode. Støtten skal tilbagebetales, hvis den pågældende mine ikke

lukkes. Støtten kan kun ydes til produktionsanlæg, der allerede var i drift, in-den Kommissionens fremsatte sit forslag.Der kan desuden ydes støtte til dækning af ekstraordinære omkostninger, somikke er knyttet til den løbende produktion, og som opstår i forbindelse medminelukninger, fx på det sociale område og miljøområdet.Forslaget indebærer også, at støtte, der ydes efter forordningen ikke må kom-bineres med andre typer statsstøtte eller med andre former for finansiering fraEU til de samme støtteberettigede omkostninger, hvis et sådan overlap resulte-rer i et højere støttebeløb end fastsat i bestemmelserne i forordningen.Det maksimale støttebeløb, der kan ydes, gælder uanset om støtten finansieresfuldstændigt af statsmidler eller delvis af Unionen.Det belgiske formandskab har på baggrund af drøftelserne på arbejdsgruppe-niveau fremsat et kompromisforslag, som har fire hovedpunkter som drøftes.Således er der fortsat forskellige holdninger til:Dato indtil hvilken lukningsstøtte kan ydesKommissionens forslag fastsætter 1. oktober 2014 som datoen, hvor de kulmi-ner, der modtager lukningsstøtte, skal være lukkede. En mindre gruppe med-lemslande kan acceptere at lukningsstøtten udfases senest i 2014 i overens-stemmelse med Kommissionens forslag. En stor gruppe medlemslande ønskermuligheden for lukningsstøtte forlænget til en dato udover den 1. oktober 2014og i hvert fald frem til 2018.Betingelser for udfasningenKommissionens forslag indebærer, at den samlede lukningsstøtte skal væredegressiv og nedsættelserne mellem de på hinanden følgende 15 måneders pe-rioder skal mindst udgøre 33 % af den støtte, der blev ydet til lukningsplanen iden første 15 måneders periode.Forslaget om degressivitet har ikke mødt modstand i medlemsstaterne, menadskillige medlemsstater finder, at detaljerne i en sådan degressivitet bør be-sluttes fra sag til sag i stedet for generelt. Formandskabets kompromisforslagindebærer, at forslagets tekst om degressivitet fastholdes, men at de specifikkeangivelser af procentvis og periodevis degressivitet slettes og i stedet fastlæg-ges af de involverede medlemsstater i samarbejde med Kommissionen fra sagtil sag, således at bestemmelsen alene fastlægger, at udfasningen af støtte skalfølge en nedadgående trend.Forpligtelsen til at producere en plan for påtænkte tiltag med henblik på at af-bøde de miljømæssige påvirkninger af brug af kul

Kommissionens forslag indebærer en forpligtelse for medlemsstaterne til – iforbindelse med notifikationen af støtten – at producere en plan for påtænktetiltag med henblik på at afbøde de miljømæssige påvirkninger af brug af kul.Få medlemsstater støtter forslaget på dette punkt, og flere medlemsstater haranmodet om at få fjernet denne del af forslaget, da det vurderes uproportionaltsom betingelse for en notifikation og vil øge den administrative byrde for med-lemsstaterne i urimeligt omfang. Formandskabets kompromisforslag indebæ-rer, at dette krav adskilles fra notifikationsprocessen af lukningsstøtte.Beslutningens udløbsdatoIfølge Kommissionens forslag skal beslutningen udløbe den 31. december2026. Forslaget omhandler to former for støtte – lukningsstøtte frem til den 1.oktober 2014 og herefter ekstraordinære omkostninger, som opstår i forbindel-se med minelukninger, som kan ydes frem til udgangen af 2026. Nogle med-lemsstater ønsker forordningens udløbsdato forlænget, mens andre finder at enudløbsdato i 2026 er for lang.2. Europa-Parlamentets holdningKommissionens forslag har hjemmel i artikel 107, stk. 3, litra e. Efter dennebestemmelse skal Europa-Parlamentet ikke høres.Europa-Parlamentet har imidlertid af egen drift taget sagen op, og der vil den9. november 2010 være afstemning om parlamentets rapport i Udvalget forØkonomi og Valuta (ECON). Herefter er der planlagt afstemning om sagen iEuropa-Parlamentet den 23. – 24. november 2010.Endvidere har Coreper den 29. september 2010 vedtaget at sende Kommissio-nens forslag i ikke-forpligtende høring i Europa-Parlamentet.Der var den 26. oktober 2010 høring om sagen i Europa-Parlamentets ECONudvalg. Der tegnede sig her et flertal for en afviklingsdato af kulminerne i2018.3. NærhedsprincippetRegeringen finder, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet,idet der er tale om fastsættelse af regler på statsstøtteområdet, hvor Europa-Kommissionen har enekompetence.

Ikke relevant.5. HøringForslaget har været sendt i høring den 5. oktober 2010 med høringsfrist den19. oktober 2010 i Specialudvalget for Konkurrenceevne og Vækst samt hosmedlemmerne af Specialudvalget for Klima- og Energipolitik. Forslaget harendvidere været offentliggjort på Høringsportalen.dk i den anførte periode.Der er modtaget substantielle høringssvar fra Vedvarende Energi, Green-peace og WWF Verdensnaturfonden.Greenpeace støtter regeringens foreløbige holdning om at arbejde for en globalafvikling af støtte til fossil energi, idet man dog mener, at EU bør føre en am-bitiøs energipolitik, der helt udfaser anvendelsen af fossile brændsler. Green-peace støtter regeringens holdning om at arbejde for den kortest mulige for-længelse af statsstøtten til kulsektoren efter den gældende kulforordnings ud-løb den 31. december 2010.Greenpeace finder endvidere, at tegner der sig et flertal for EU-Kommissionens forslag om ophør af støtte senest den 1. oktober 2014, er detafgørende, at der bliver tale om lukningsstøtte.Vedvarende Energi opfordrer til, at Rådet vedtager Kommissionens forslag,dog gerne med en kortere tidsfrist for at lukke minerne. Vedvarende Energianfører, at man generelt mener, at Europa skal omstille fra fossil afhængighedtil 100 % vedvarende energi. Enhver støtte til fossil energiproduktion bør der-for ophøre hurtigst muligt. Vedvarende Energi bemærker endvidere, at mangeenergiproduktioner i EU, herunder størstedelen af produktionen af biomasse,er konkurrencedygtige sammenlignet med internationale priser, og at en tilla-delse af fortsat produktionsstøtte til kul i nogle medlemslande er åbenlyst uri-meligt overfor konkurrencedygtige energiproducenter, både i de berørte og iandre medlemslande.WWF Verdensnaturfonden finder, at udfasning af kulstøtten stemmeroverens med Kommissionens overordnede statsstøttestrategi om et skifte frasektorspecifikke formål til horisontale formål. Udfordringen fra de globaleklimaændringer og EU’s mål om 80-95 % drivhusgasreduktion i midten afdette århundrede kræver, at de begrænsede offentlige midler bruges på til-tag, som reducerer udledningerne i stedet for at fastholde dem. WWF Ver-densnaturfonden anfører, at man generelt mener, at Europa skal omstille frafossil afhængighed til 100 % vedvarende energi. Enhver støtte til fossil energi-produktion bør derfor ophøre hurtigst muligt. WWF Verdensnaturfonden be-mærker endvidere, at kulproduktionen i flere medlemsstater allerede er kon-

kurrencedygtig og at fortsat produktionsstøtte i nogle medlemslande på dennebaggrund er åbenlyst urimeligt.Vedvarende Energi og WWF Verdensnaturfonden finder, at det bør være enafgørende forudsætning for støtte til den endelige forordning, at den dels inde-holder en klar frist for udfasningen af støtten til kulproduktion, således at en-hver lukningsstøtte er ophørt senest den 1. oktober 2014, dels indeholder mak-simum 15 års støtte (frem til udgangen af 2026) til dækning af ekstraordinæreomkostninger, hvilket giver en tilstrækkelig fleksibilitet til at håndtere ændrin-gerne i de berørte regioner.Vedvarende Energi og WWF Verdensnaturfonden finder, at Kommissionensforslag udgør et rimeligt kompromis i forhold til den aktuelle situation og op-fordrer til, at Danmark stemmer imod, hvis slutdatoen i 2014 bliver forlænget.6. Andre landes holdningerKommissionen fremsatte sit forslag til Rådets forordning den 20. juli 2010.Forslaget har efterfølgende været drøftet i konkurrencegruppen den 21. sep-tember og den 15. oktober 2010, samt i Coreper den 12. november 2010.De øvrige medlemsstater fordeler sig holdningsmæssigt i to grupperinger iforhold til Kommissionens forslag.På den ene side udviser en stor gruppe medlemsstater, herunder en rækkekulproducerende medlemsstater, klar skepsis over for Kommissionens for-slag. Disse medlemslande fremfører det synspunkt, at de sociale konsekven-ser af så hurtig en afvikling af lukningsstøtten vil være for store for regio-nerne, samt at den foreslåede 4-årige afviklingsperiode ikke tager højde forde langsigtede investeringer, som er foretaget i kulindustrien. Disse med-lemsstater foreslår udfasningsdatoer, der i stedet for Kommissionens forslagom lukning af urentable kulminer i 2014 strækker sig helt frem til 2022,samt at udfasningen af statsstøtte i denne periode skal følge en nedadgåendetrend uden at binde sig til faste nedsættelser af støtten pr. år.Heroverfor står en mindre gruppe medlemsstater, der ønsker at statsstøttenhelt skal afvikles i hvert fald inden for de fire år, som Kommissionen har fo-reslået. Inden for denne gruppe har en medlemsstat udtrykt skepsis overfor,om det i det nuværende forslag går hurtigt nok med hensyn til afvikling afstøtten, dels på grund af en generel modstand mod særligt sektorstøtte, delspå grund af de miljømæssige hensyn.Der tegner sig aktuelt et kvalificeret flertal i Rådet for en lukningsdato forkulminerne i 2018 i modsætning til Kommissionens forslag om 2014 samt

muligvis vedrørende en udskydelse af beslutningens udløbsdato fra 2026 til2030.Det belgiske formandskab forventes at forelægge et kompromisforslag omdette. En ændring af Kommissionens foreliggende forslag af 20. juli 2010 –uden Kommissionens tilslutning – kræver enstemmighed i Rådet.Danmark vurderes på baggrund af den aktuelle tilslutning til formandska-bets kompromisforslag at kunne komme i mindretal i Rådet, da der tegnersig et kvalificeret flertal uden om Danmark for en lukningsdato for kulmi-nerne i 2018 i stedet for 2014.Det er endvidere en mulighed at Kommissionen vælger at trække forslagettilbage, såfremt der ikke kan samles kvalificeret flertal for en lukning afstøtten til urentable miner den 1. oktober 2014.7. Foreløbig dansk holdningDanmark er imod sektorbestemt statsstøtte og finder som udgangspunkt, atden eksisterende kulforordning ikke bør forlænges, når den udløber ved års-skiftet, og at de generelle statsstøtteregler i stedet bør gælde.Såfremt der tegner sig et flertal for Kommissionens forslag arbejder Dan-mark for den kortest mulige forlængelse af statsstøtten til kulsektoren efterden eksisterende kulforordnings udløb den 31. december 2010.Danmark arbejder endvidere for en global afvikling af støtte til fossil energiog tillægger det vægt, at EU fører en ambitiøs energipolitik, der minimereranvendelsen af fossile brændstoffer.8. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenserForslaget vil ikke have statsfinansielle eller lovgivningsmæssige konsekven-ser.9. Samfundsøkonomiske konsekvenserForslaget vil ikke have samfundsøkonomiske konsekvenser.10. Administrative konsekvenser for erhvervslivetForslaget vil ikke have administrative konsekvenser for erhvervslivet.11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

7. Forordning om europæiske miljøøkonomiske regnskaberKOM (2010)132Revideret notat. Ændringer er markeret med kursiv.ResuméFormålet med forordningen er at fastlægge en fælles ramme for indsamling,udarbejdelse, indberetning og evaluering af data til europæiske miljøøko-nomiske regnskaber, som kan supplere de europæiske nationalregnskaber.Forordningen om miljøøkonomiske regnskaber skal bl.a. ses i lyset af Lis-sabontraktaten og Europa 2020-strategien for intelligent, bæredygtig og in-klusiv vækst samt ønsket om at fremme en mere ressourceeffektiv, grøn ogkonkurrencedygtig økonomi.1. Baggrund og indholdKommissionen fremsatte 9. april 2010 ovennævnte forslag til forordning.Forslagets retsgrundlag er traktatens artikel 338 om udarbejdelse af fæl-lesskabsstatistikker. Forslaget skal vedtages i form af en forordning efterden almindelige lovgivningsprocedure i henhold til traktatens artikel 294.Forordningen om miljøøkonomiske regnskaber skal bl.a. ses i lyset af Lis-sabontraktaten og Europa 2020-strategien for intelligent, bæredygtig og in-klusiv vækst samt ønsket om at fremme en mere ressourceeffektiv, grøn ogkonkurrencedygtig økonomi.Kommissionen vurderer, at opfyldelsen af målsætningerne i Europa 2020-strategien på EU-plan og i medlemslandene medfører et behov for informa-tionssystemer, der på en logisk måde kombinerer miljømæssige og økono-miske data. Derved dannes grundlaget for, at den økonomiske politik ogmiljøpolitikken udvikles som et samlet hele, og at miljøhensynet kan inte-greres i andre politikområder.Det Europæiske Råd opfordrede i sine konklusioner fra juni 2006 EU ogmedlemsstaterne til at lade centrale aspekter af bæredygtig udvikling indgå inationalregnskabet.I praksis lægger Kommissionen op til, at dette kan opnås ved at udvide nati-onalregnskaberne med miljøøkonomiske regnskaber. De miljøøkonomiskeregnskaber benytter samme definitioner og klassifikationer som national-regnskabet, så der opnås sammenlignelighed mellem de økonomiske og mil-

jømæssige data. Miljøøkonomiske regnskaber kan således blive vigtige red-skaber til forståelse og analyse af sammenhængene mellem økonomi og mil-jø og dermed til opnåelse af målene om bæredygtig udvikling, energi- ogressourceeffektivitet samt konkurrencedygtighed i Europa.Kommissionen tilstræber herved, at de miljøøkonomiske regnskaber baserespå allerede eksisterende statistikker, og at de kan udformes med relativt fåmeromkostninger. Derved kan informationsgrundlaget for fastlæggelsen afen bæredygtig udvikling udvides på en omkostningseffektiv måde.Forordningen fastlægger en fælles ramme for indsamling, udarbejdelse, ind-beretning og evaluering af data til europæiske miljøøkonomiske regnskaberi tilknytning til nationalregnskabet.Forordningen omfatter konkrete retningslinjer for indberetning af miljøøko-nomiske regnskaber for: a) udslip af drivhusgasser og forurenende stofferfra erhverv og husholdninger, b) miljørelaterede skatter betalt af erhverv oghusholdninger og c) materialestrømme for økonomien som helhed.2. Europa-Parlamentets holdningEuropa-Parlamentet skal udtale sig i henhold til traktatens artikel 294 vedr.proceduren om almindelig lovgivning.Europa-Parlamentet forventes at be-handle forslaget på plenarmøde 13. december 2010.Udvalget for Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed har den 9. novem-ber 2010 behandlet forordningforslaget og fremsat ændringsforslag. Udval-gets ændringsforslag vedrører: a) præciseringer af dele af teksten, b) udvi-delse af de områder, der falder under delegerede retsakter samt c) mindreudvidelser af de statistiske informationer, der skal indberettes til Kommissi-onen fra landene.3. NærhedsprincippetKommissionen anfører, at målet for denne forordning, nemlig indsamling,udarbejdelse, indberetning og evaluering af data til europæiske miljøøko-nomiske regnskaber, ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af medlemssta-terne. Målet kan derfor bedre gennemføres på EU-plan på basis af en EU-retsakt, da kun Kommissionen kan koordinere den nødvendige harmonise-ring af de statistiske data på EU-plan.Da indsamlingen af data og udarbejdelsen af de miljøøkonomiske regnska-ber overlades til medlemsstaterne, er det regeringens vurdering, at forslageter i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

4. Gældende dansk retIkke relevant.5. HøringForslaget har været sendt i høring til følgende institutioner:Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Danmarks Miljøundersøgelser, Dan-marks Nationalbank, Dansk Erhverv, Danske Regioner, Det ØkonomiskeRåds Sekretariat, DI – organisation for erhvervslivet, Finansministeriet, Fi-nansrådet, Forskningscenter Risø (Afd. for systemanalyse), Forsikring &Pension, Indenrigs- og Socialministeriet, KL, Landbrugsraadet, Miljøstyrel-sen, Realkreditforeningen, Realkreditrådet, Skatteministeriet, Økonomi- ogErhvervsministeriet.Der er ikke modtaget kommentarer fra de nævnte hørte eksterne parter.6. Andre landes holdningerI forbindelse med behandlingen i Rådets statistiske arbejdsgruppe har med-lemslandene generelt udtrykt tilslutning til lovforslaget.Der er bred opbakning til, at der løbende udarbejdes og indberettes miljø-økonomiske regnskaber for de tre områder, der er omfattet af lovforslaget.Selvom landene er tilfredse med formandskabets kompromisforslag, er dersamtidigt et ønske om, at der findes en generel praksis for anvendelsen afdelegerede retsakter, og at denne generelle praksis afspejles i samtlige rets-akter, der fremover vedtages på statistikområdet.7. Foreløbig dansk holdningRegeringen er positivt indstillet over for, at der i tilknytning til national-regnskabet udarbejdes miljøøkonomiske regnskaber, som kan forbedre in-formationsgrundlaget for en bæredygtig, ressourceeffektiv og grønnere ud-vikling. Danmark støtter forslaget, idet man dog er indforstået med, at enendelig vedtagelse af forslaget afventer en evt. generel afklaring af delege-ringspraksis vedrørende statistikretsakter.8. Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenserForslaget har ikke lovgivningsmæssige konsekvenser.

Gennemførelse af forslaget vil påføre Danmark omkostninger til udviklingog drift af miljøøkonomiske regnskaber. Etablering og drift vil det første årbeløbe sig til 2,0 mio. kr., mens driftsomkostningerne i efterfølgende år vilbeløbe sig til 1,4 mio. kr. årligt.Forslaget har ikke konsekvenser for EU’s budget.9. Samfundsøkonomiske konsekvenserForslaget har ikke samfundsøkonomiske konsekvenser.10. Administrative konsekvenser for erhvervslivetForslaget har ikke administrative konsekvenser for erhvervslivet.11. Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgSagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

8. Forordning om et program for støtte til videreudvikling af en inte-greret havpolitikKOM 2010 (494)Revideret notat. Ændringerne er markeret medkursiv.ResuméForslaget har til formål at sikre finansiering af foranstaltninger til videre-udvikling og gennemførelse af den integrerede havpolitik i EU. I forslagetfastsættes det finansielle rammebeløb til 50 millioner euro for perioden 1.januar 2011 – 31. december 2013.1. Baggrund og indholdKommissionen har den 30. september 2010 fremlagt forslag til forordningom et program for støtte til videreudvikling af EU’s integrerede havpolitik.Forslaget er fremsat i henhold til Traktaten om Den Europæiske Unionsfunktionsmåde, særlig artikel 43, stk. 2, artikel 74, artikel 77, stk. 2, artikel91, stk. 1, artikel 100, stk. 2, artikel 173, stk. 3, artikel 175, artikel 188, arti-kel 192, stk. 1, artikel 194, stk.2, og artikel 195, stk. 2. Baggrunden herforer, at EU’s integrerede havpolitik i sig selv ikke har noget udtrykkeligt rets-grundlag i traktaten, mens de enkelte tiltag, fx på søtransportområdet, hardet. EU’s integrerede havpolitik dækker mange af EU’s sektorpolitikkermed tilknytning til have og kyster såsom fiskeri, frihed, sikkerhed og ret-færdighed, transport, industri, territorial samhørighed, forskning, miljø,energi og turisme.Forslaget kan vedtages med kvalificeret flertal efter proceduren for fællesbeslutningstagen i Traktatens artikel 251.Forslaget har til formål at sikre finansiering af foranstaltninger til videreud-vikling og gennemførelse af den integrerede havpolitik. Foranstaltningernebaseres på den såkaldte blåbog, Kommissionens meddelelse ”En integreretEU-havpolitik”, som Kommissionen vedtog i 2007. Forslaget bygger viderepå de forberedende foranstaltninger og pilotprojekter, der allerede er iværk-sat i forbindelse med EU’s integrerede havpolitik. Den foreslåede forord-ning tilvejebringer grundlaget for gennemførelse af foranstaltninger i perio-den 1. januar 2011 – 31. december 2013.Formålet med det foreslåede program er at realisere de mål og prioriteter,der er anført i blåbogen. Disse vedrører navnlig:

1) videreudvikling og gennemførelse af integreret havforvaltning og integre-rede tilgange i medlemsstater og kystområder,2) hurtig og fornuftig gennemførelse af de integrerede havområdestrategier iEuropa tilpasset behovene i de enkelte havområder,3) videreudvikling og anvendelse af tværgående værktøjer for integreret po-litikudformning, herunder et europæisk havobservations- og havdata-netværk, og integreret havovervågning bl.a. gennem etablering af en fællesramme for informationsudveksling, maritim fysisk planlægning og integre-ret kystforvaltning,4) yderligere fastlæggelse af bæredygtighedstærskler for menneskelige akti-viteter, der har indvirkning på havmiljøet, under rammedirektivet omhavstrategi, under behørig hensyntagen til den samlede virkning ud fra enøkosystembaseret tilgang,5) fremme af den integrerede havpolitiks internationale dimension gennemforbedring af og tilskyndelse til dialog, samarbejde og koordinering medtredjelande såvel som med internationale partnere og organisationer om denintegrerede havpolitik, så der skabes sammenhæng med de foranstaltninger,der træffes i henhold til sektorpolitikkerne,6) fornyet fokus på bæredygtig økonomisk vækst, beskæftigelse og innova-tion,7) større synliggørelse af det maritime Europa og fremme og forenkling afinformationsudveksling, udveksling af bedste praksis, udnyttelse og styrkel-se af synergier og dialog med og blandt aktører om havforvaltning samtetablering af tværsektorielle samarbejdsplatforme og netværk på horisontaltplan og for de enkelte havområder.I den foreslåede forordning fastsættes det finansielle rammebeløb for gen-nemførelsen af programmet for støtte til videreudvikling af den integreredehavpolitik til 50 millioner euro for perioden 1. januar 2011 – 31. december2013. Midlerne skal findes inden for margenen af kategori 2 (reserven) (for-valtning af naturressourcer) på EU’s budget.Den konkrete udmøntning af midlerne (i forbindelse med årlige arbejdspro-grammer) til de enkelte projekter skal ifølge Kommissionens forslag beslut-tes i den såkaldte rådgivningsprocedure. Det vil sige, at Kommissionenfremlægger et forslag, der behandles i et udvalg bestående af medlemssta-ter, der kun har mulighed for at udtale sig om forslaget, men ikke forkaste

det. Det er usædvanligt at anvende rådgivningsproceduren ved så høje be-løb.Som følge af det retlige forbehold vil Danmark ikke være omfattet af de deleaf forordningsforslaget, som eventuelt måtte fremsættes med hjemmel i tred-je del, afsnit V i Traktaten om den Europæiske Union. En eventuel gennem-førelse af de dele, der måtte være omfattet af det retlige forbehold, vil derforikke være bindende for eller finde anvendelse i Danmark.2. Europa-Parlamentets holdningEuropa-Parlamentets holdning foreligger endnu ikke.Forslaget vil blive be-handlet i Transportudvalget i Parlamentet.3. NærhedsprincippetKommissionen anfører, at det er berettiget at træffe foranstaltninger på EU-plan, fordi de involverede aktiviteter er tværsektorielle og tværnationale.Formålet er at udvikle en vidtspændende vækst- og bæredygtighedsstrategifor have, kystområder og tværgående elementer i de maritime sektorer.Tværsektorielle foranstaltninger kommer ikke til at påvirke lignende natio-nale eller regionale tiltag negativt, men er ment til at styrke og supplere så-danne.Da forslagets aktiviteter er tværnationale, finder regeringen, at nærhedsprin-cippet er overholdt.4. Gældende dansk retIkke relevant.5. HøringForslaget har været i høring hos de myndigheder, som indgår i regeringensnetværk for den integrerede maritime politik. Det er ikke relevant at sendeforslaget i høring hos interesseorganisationer.6. Andre landes holdningerForslaget drøftes i en såkaldt Friends of the Presidency-gruppe for EU’s in-tegrerede havpolitik. Der tegner sig endnu ikke et klart billede af de andrelandes holdninger. En række lande har dog indledningsvis givet udtryk foren budgetrestriktiv holdning,idet de har udtalt sig skeptisk over for en be-løbsramme på 50 millioner euro. En række lande har herudover været kriti-

ske i forhold til at anvende midler af en sådan størrelsesorden fra budget-margenen til formålet.Flere lande har også problematiseret forordningens retsgrundlag, idet derhenvises til en lang række artikler som hjemmelsgrundlag i præamblen tilforordningen. Nogle lande har endvidere givet udtryk for præference for atanvende forskriftsprocedure i stedet for en rådgivende komité i forbindelsemed den konkrete udmøntning af midlerne i forbindelse med de årlige ar-bejdsprogrammer.7. Foreløbig dansk holdningRegeringen er generelt positivt indstillet over for forslaget, som skal tilveje-bringe grundlag for gennemførelse af foranstaltninger i forbindelse medEU’s integrerede havpolitik. Det er dog vigtigt, at forslaget kun omfatter til-tag, der har en reel merværdi, og som ikke kan løses bedre på nationalt ni-veau.Umiddelbart virker den foreslåede ramme på 50 millioner euro fra 2011-2013 uforholdsmæssigt høj, også i betragtning af at der i de foregående treår er blevet brugt ca. 20 millioner euro inden for den integrerede havpolitik.En så markant stigning i bevillingerne, som Kommissionen foreslår, findes, ilyset af regeringens generelle budgetrestriktive holdning, ikke at kunne retfær-diggøres. Regeringen lægger endvidere vægt på, at der ikke afsættes midlertil udvikling af parallelle løsninger på EU og nationalt plan, og at nationaledata og eksisterende løsninger i videst muligt omfang genanvendes.Rege-ringen finder herudover, at det bør undgås, at der afsættes midler til aktivite-ter, hvortil der i forvejen er afsat midler andetsteds på EU-budgettet.Regeringen finder også, at udmøntning af de finansielle midler i forbindelsemed de årlige arbejdsprogrammer bør ske i henhold til forskriftsprocedurensnarere end rådgivningsproceduren, som foreslået af Kommissionen. Dette vilgive medlemsstaterne reel indflydelse på den konkrete udmøntning af midler-ne.Ligeledes finder regeringen det vigtigt, at medlemslandene ikke ved ved-tagelsen af forordningen forpligter sig til finansiering af aktiviteter udoverden foreslåede budgetperiode.Den danske holdning og de danske prioriteter i forhold til det maritime områ-de bør i øvrigt afspejles i forordningen. Et samlet overblik herover kan findes i”En Samlet Maritim Strategi”, som er udgivet af regeringen i juli 2010.8. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenserForslaget har ikke lovgivningsmæssige konsekvenser.

Hvis de samlede udgifter på 50 millioner euro findes inden for margenen afkategori 2 på EU-budgettet, således som Kommissionen foreslår, er der dogreelt tale om statslige merudgifter for alle medlemsstater, idet uforbrugte mid-ler på margenen tilhører medlemsstaterne.Danmark betaler ca. 2 pct. af EU’sudgifter. Danmark vil derfor skulle betale en samlet udgift for 2011-2013 på7,5 millioner kr. eller 2,5 millioner kr. om året i medfør af forslaget.Forslaget vil dog samtidig medvirke til løsningen af en række opgaver på fæl-lesskabsplan, som alternativt skulle være løst med ressourcer i de enkelte med-lemsstater, herunder koordination af maritime data via udviklingen afEMODnet, videre udvikling af metodiske standarder for god miljøtilstand efterhavstrategidirektivet og udviklingen af fysisk planlægning på havet. Danmarkvil kunne ansøge om en del af de midler, der er afsat til disse formål. I det om-fang disse ansøgninger er succesfulde, vil de danske nettoudgifter blive redu-ceret.9. Samfundsøkonomiske konsekvenserForslagetforventes athave positive økonomiske konsekvenser forflere af desektorer,der berøres af forslaget,fx som følge af en mere sammenhængende ogforudsigelig forvaltning af havområderne.10. Administrative konsekvenser for erhvervslivetForslaget har ikke administrative konsekvenser for erhvervslivet.11. Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgForslaget er ikke tidligere blevet forelagt Folketingets Europaudvalg.Nær-heds- og grundnotat er fremsendt den 1. november 2010.