Erhvervsudvalget 2010-11 (1. samling)
ERU Alm.del Bilag 67
Offentligt
TALEPUNKTER TILFOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Møde i Folketingets Europaudvalg den 19. november vedrø-
rende rådsmøde (konkurrenceevne) den 25.-26. november
2010 og rådsmøde (søtransport) den 2.-3. december 2010.
Inspirationspunkter
[Introduktion]
Jeg vil i dag forelægge dagsordenen for to kommende rådsmø-der. Den ene for konkurrenceevne, som afholdes den 25.-26.november og den anden for transport, telekommunikation ogenergi den 2.-3. december 2010.
Alle sager, som jeg forelægger i dag, er til Udvalgets oriente-ring, inklusiv en kort orientering til sidst om regeringens afgi-velse af skriftligt indlæg i EU-domstolens sag nr. C-275/10,Residex.
Jeg vil gerne starte med rådsmødedagsordenen for konkurren-ceevne, hvor jeg skal præsentere to meddelelser for Udvalget.
Den handler om de to flagskibsinitiativer i EU 2020 strategienom henholdsvis EU’s industri- og innovationspolitik.
Innovationspolitikken orienterede jeg også kort om sidst, jegvar her den 1. oktober.
2/12
[Konkurrenceevne]
Den første sag, jeg vil orientere Udvalget om i dag, erKommissionens meddelelse om en integreret industripolitik foren globaliseret verden.Kommissionen fremsatte den 28. oktober 2010 meddelelsen omenintegreretindustripolitikmedkonkurrenceevneog
bæredygtighed i centrum.
Meddelelsen er ét af de syv flagskibe i EU’s nye 2020 strategifor vækst og beskæftigelse i Europa.
Meddelelsen skal drøftes på rådsmødet den 25. november medhenblik på vedtagelse af rådskonklusioner på det kommenderådsmøde den 10. december.
Generelt har regeringen jo mest fokus på at føre enerhvervspolitik, der inkluderer den brede dagsorden, herunderhele servicesektoren, frem for en – som nogle vil sige – meresnæver industridagsorden.
Men i takt med, at de europæiske industrier er kommet stigendeunder pres, er situationen dog ikke desto mindre den, atindustripolitik på mange områder er blevet den nyekonkurrenceevne-politik.
3/12
Og den europæiske konkurrenceevne er under pres, fordi voresindustrier ikke har de optimale rammevilkår til at præstere ogkonkurrere med stærke konkurrenter i for eksempel USA ogAsien.
Det vil regeringen selvfølgelig gøre sit til at udbedre.
Under drøftelsen den 25. november vil regeringen derfor støtte,at der fremlægges en strategi for en europæisk industripolitik ien global tid med konkurrenceevne og bæredygtighed i centrum.
Der er god mening i en strategi, der styrker erhvervslivetskonkurrenceevnesamtidigmed,atdensikreren
ressourceeffektiv økonomi, der er så vigtig for fremtidensEuropa.
For eksempel arbejder regeringen konkret for en målrettetindsatsforblandtandetbæredygtigtransportmed
teknologineutralitet i fokus. Og overordnet arbejder viselvfølgelig for generelt gode betingelser for at drive virksomhedinden for alle sektorer.
Den viden, der for eksempel opnås i forbindelse med bæredygtigtransportogarbejdetomkringteknologineutralitet,kan
forhåbentligt overføres til andre sektorer, og på den måde skabemerværdi.
4/12
Derfor er det også positivt, at meddelelsen overordnet har enhorisontal tilgang, hvor der fokuseres på en række initiativer, derskal forbedre de generelle rammebetingelser for industrien.
For eksempel fokuseres der i meddelelsen på smart regulering,ogpå,atfremtidigreguleringskalunderlæggeset
konkurrenceevne-tjek. Det synes jeg er en rigtig god idé. Det ervigtigt at tjekke, om de initiativer, der igangsættes, nu ogsåvirker efter hensigten.
Derudover fokuseres der blandt andet også på virksomhedersadgang til finansiering og en styrkelse af det indre marked.
Og så indeholder meddelelsen en række sektorspecifikkeinitiativer i forhold til for eksempel energi-intensive industrier.
I den forbindelse har det været vigtigt for regeringen, at der imeddelelsen ikke åbnes op for lempelser, hvad angår EU’sstatsstøtteregler – og at protektionistiske tiltag undgås.
De europæiske virksomheder skal have de bedste rammevilkårfor at drive virksomhed med henblik på et langtidsholdbartresultat – dette er ikke tiden til kortsigtede lappeløsninger.
Det betyder også, at regeringen arbejder intensivt for enkoordineret tilgang til de mange initiativer, som Europa-Kommissionen præsenterer i øjeblikket.
5/12
Der skal være sammenhæng mellem initiativerne således, at deenkelte meddelelser og deres indhold understøtter hinanden.
I forlængelse heraf vil jeg gå videre til at kort at orientere omKommissionens meddelelse om Innovation i EU.
[Innovation i EU]
I forbindelse med min sidste rådsmødedeltagelse i Luxembourgden 11. oktober 2010, orienterede jeg den 1. oktober 2010Udvalget om Kommissionens meddelelse om Innovation i EU,der på det tidspunkt endnu ikke var fremlagt.Det er den nu. Den 6. oktober 2010 offentliggjordeKommissionen meddelelsen, som også er ét af flagskibene i2020 strategien.
Meddelelsen indeholder i alt 34 initiativer, som adressererudfordringer i forhold til at skabe bedre rammevilkår forinnovation, herunder at skabe en tættere kobling mellemforskning og innovation.
Meddelelsen er sat på rådsmødedagsordenen med henblik påvedtagelse af rådskonklusioner.
Jeg vil overlade det til ministeren for videnskab, teknologi ogudvikling at præsentere de konkrete rådskonklusioner forUdvalget senere i dag.
6/12
Jeg kan dog kort informere Udvalget om, at der har været et tætsamarbejde i regeringen omkring at fastlægge regeringensholdning til rådskonklusionerne, og som noget af det vigtigstehar vi arbejdet for at fokusere og målrette dem mest muligt.
Som jeg også fremførte på rådsmødet den 11.-12. oktober; hvisvi prioriteter alt, ender vi med at prioritere intet.
Og jeg er glad for at meddele Udvalget, at rådskonklusionernefor Innovation i EU er blevet langt mere fokuseret, end deroprindeligt var lagt op til.
Nogle af de hovedpunkter, som regeringen i den forbindelse harfokuseretpå,harværetatforbedrevilkårenefor
kommercialisering af viden, fastholde og yderligere at forbedrevilkårene for små- og mellemstore virksomheder samt at sikre, atadgang til finansiering forbedres.
Og nu vil jeg præsentere dagsordenspunkterne for søtransport-rådsmødet.
[Søtransport]
På søfartsområdet har jeg èn sag med til Udvalgets orientering.Den handler om rådskonklusioner om vandbåren transport ellernærmere - nærskibsfart inden for EU, som er på dagsordenentil vedtagelse.
7/12
Det overordnede formål med rådskonklusionerne er atfortsætte arbejdet med at fjerne hindringer for nærskibsfarten iEU. På den måde kan man øge transporten til søs og dermedaflaste det europæiske vejnet.
Uden at gå i detaljer vil jeg nævne tre hovedemner ikonklusionerne.
For det første tales der om en udbygning af det indre marked, sådet i højere grad omfatter søtransport. Det arbejde kaldes medet nyt ord ”Blue Belt”.
I et ”Blue Belt” vil skibene kunne sejle frit inden for EU, ogder vil være et minimum af administrative byrder. Et vigtigtskridt på vejen er at få de forskellige IT-systemer, sommyndighederne bruger for at varetage deres opgaver påsøtransportområdet, til at ”tale sammen”.
For at udvikle Blue Belt-konceptet yderligere vil der bliveigangsat et EU-pilotprojekt. Det støtter vi i regeringen.
For det andet behandler konklusionerne visse miljø- ogklimamæssige aspekter i forhold til skibsfart.
Der gives støtte til arbejdet i FN’s søfartsorganisation, IMO,med at udvikle bindende globale løsninger, så skibsfarten kanbidrage til at nedbringe den globale CO2-udledning.
8/12
Der er desuden kommet nye krav om lavere svovlindhold iskibenes brændstof, og det kan få konsekvenser for prisen påskibstransport. Konklusionerne lægger derfor op til, atKommissionen skal følge udviklingen for at hindre, at der skeret uhensigtsmæssigt skift fra søtransport til vej- ellerjernbanetransport,brændstofpriser.somfølgeafforventedehøjere
Lad mig understrege, at regeringen har lagt stor vægt på, atkravet om lavere svovlindhold fastholdes. Det er vigtigt for atsikre et godt miljø.
For at imødekomme dette krav skal vi effektivisereskibstransporten, fremme innovationen og nye teknologiskeløsninger. Det er også noget vi arbejder med fra dansk side.
For det tredje indeholder konklusionerne forskellige elementervedrørende multimodal transport, det vil sige transport, derbestår af flere forskellige transportformer. Kommissionenopfordres blandt andet til i højere grad at tage højde for dennetype transport ved revisionen af forskellige EU-programmer.
Fra regeringens side støtter vi – ligesom alle øvrigemedlemsstater – det belgiske formandskabs udkast tilrådskonklusioner.
[Siden sidst – det ekstraordinære rådsmøde]
9/12
Under siden sidst kan jeg orientere udvalget om detekstraordinære rådsmøde, som blev holdt den 10. november.Som bekendt var der kun et punkt på dagsordenen, nemligforslaget til en oversættelsesordning for EU-patentet.
På rådsmødet lykkedes det ikke at nå til enighed om enkonsensusløsning. Spanien og Italien blokerer fortsat på trods afreelle forsøg fra formandskabet på at imødekomme dem. På detgrundlag konkluderede formandskabet, at hver en sten nu harværet vendt, uden at det har ført til en fælles løsning.
Situationen er derfor nu den, at formandskabet ikke mener, mankan komme videre med en fælles løsning. Formandskabet vil slådette fast under AOB-punktet på rådsmødet den 25. november.Muligheden for at gå videre efter proceduren om forstærketsamarbejde er derfor rykket nærmere.
Det er endnu usikkert, om der kan mobiliseres de ni lande, derskal til for at fremsætte en anmodning om forstærketsamarbejde. Det springende punkt i den sammenhæng erformentlig, om der er tillid til, at et forstærket samarbejdeefterfølgende kan godkendes med kvalificeret flertal i Rådet.
Som jeg nævnte for udvalget i sidste samråd er det vigtigt forDanmark, at et eventuelt forstærket samarbejde omfatter delande, som har mange patentansøgninger. Derfor afventerregeringen i øjeblikket, at der fremsættes en konkret anmodning.
10/12
Jeg kan forsikre udvalget om, at vi følger sagen meget nøje, ogat jeg vil komme tilbage til udvalget, hvis man vælger at gåvidere med forstærket samarbejde.
[Siden sidst –Residex-sagen ved EU-domstolen]
Til sidst vil jeg kort orientere om regeringens afgivelse afskriftligt indlæg i EU-domstolens sag nr. C-275/10, Residex,som Udvalget også er blevet skriftligt orienteret om den 23.september 2010.
Sagen omhandler et præjudicielt spørgsmål til EU-domstolenstillet af en nederlandsk domstol. Spørgsmålet vedrører reglernefor tilbagebetaling af ulovlig statsstøtte, og er ret komplekst.
Jeg vil dog forsøge at forklare det så enkelt som muligt.
En nederlandsk kommune har tildelt en virksomhed en garanti iforbindelse med virksomhedens optagelse af lån hos en andenvirksomhed. Garantien indeholder statsstøtte.
Og med denne garanti i ryggen har virksomheden kunnet optageandre lån, som har været med til at styrke virksomhedensøkonomiske situation og konkurrenceevne.
Nu er det sådan, at når der er truffet beslutning om, at der ertildelt ulovlig statsstøtte, så skal denne statsstøtte tilbagebetales.
11/12
Med tilbagebetalingen skal det nemlig sikres, at den fordel, somen virksomhed har modtaget gennem statsstøtten, fjernes.
Udgangspunktet er altså, at når støtten er tilbagebetalt, så ermarkedet så at sige restaureret fordi den konkurrenceforvridningsom opstod på grund af støtten, er fjernet.
I den pågældende sag forholder det sig lidt anderledes: enannullering af garantien medfører nemlig ikke automatisk enannullering af de andre lån, som virksomheden har optaget efterden modtog garantien.
Selvom den nederlandske domstol dermed annullerer denkommunale garanti, så kan man altså ikke sige, at markedet errestaureret. Virksomheden nyder jo stadig godt af de afledteøkonomiske fordele gennem de andre lån, den har kunnet optagepå grund af garantien.
Og så kommer vi til det egentlige spørgsmål, som dennederlandske domstol har spurgt EU-domstolen om:
Nemlig om den nederlandske domstol gennem sin forpligtelse tilat kræve støtten tilbagebetalt – det vil sige, at få garantienannulleret – også har en forpligtelse til at kræve de andre lån,som virksomheden har fået med garantien i ryggen, annulleret.
12/12
Sagen kan få væsentlig og principiel betydning på det indremarked og for danske virksomheder, der konkurrerer medvirksomheder, der modtager ulovlig statsstøtte.
Det er derfor vigtigt for regeringen med en afgørelse, derpræciserer reglerne for tilbagebetaling af ulovlig statsstøtte.
I øjeblikket afventes der et udspil fra EU-domstolen omtidspunktet for mundtlig forhandling i sagen forud for EU-domstolens udtalelse i sagen.
Jeg vil løbende orientere udvalget om udviklingen i sagen.
[Juridisk kompleks sag. Der kan i øvrigt henvises til denskriftlige orientering, som Udvalget har modtaget den 23.september 2010].
