Talepapir til åbent samråd i ERU alm. del den 18.

november 2010 – samrådsspørgsmål F af 29. oktober 2010

om udviklingen i de områder, der rammes af ledighed.

Samrådsspørgsmål F:Hvad vil ministeren gøre for at understøtte udviklingen og jobskabelse ide områder i Danmark, som i øjeblikket rammes af stigende ledighed?

Indsats for generel vækst

Tak for invitationen til dette samråd om ”Hvadvil jeggøre for at understøtte udvikling og jobskabelse i de om-råder i Danmark, som i øjeblikket rammes af stigendeledighed”.Lad mig starte med at konstatere, at Danmark langsomter på vej ud af den økonomiske krise.Først og fremmest er eksporten kommet i gang igen.Verdenshandlen er på vej op, hvilket gavner en søfarts-nation som Danmark. Og der er fremgang på to af Dan-marks vigtigste eksportmarkeder: Tyskland og Sverige.I andet kvartal 2010 eksporterede vi varer og tjenesterfor 31 mia. kr. mere, end da eksporten nåede bunden i 2.kvartal 2009.

Overskuddet på betalingsbalancen fortsætter med at sti-ge. I løbet af det seneste år har overskuddet over for ud-landet været 78 mia. kr. Det er det største overskud no-gensinde.Også privatforbruget er styrket. I andet kvartal i år brug-te danske familier over 12 mia. kr. mere på privat for-brug end i 2. kvartal 2009. Samtidig er tilliden blandtforbrugerne vendt tilbage.I september var der 115.000 ledige i Danmark. Det erfærre, end vi frygtede, da den økonomiske krise eskale-rede. Og det er meget mindre end i en række andre euro-pæiske lande.Ledigheden er steget i hele landet. Ingen landsdele ergået ram forbi. Men der er heller ingen landsdele, hvorledigheden er steget ekstraordinært meget.Grundlaget for yderligere fremgang i dansk økonomi ernu til stede. Der er fremgang i den internationale øko-nomi, og vi forventer, at både eksporten og forbruget vilvokse pænt næste år. Det betyder også, at ledighedskur-ven flader ud.Vi har ført en ekstraordinær lempelig økonomisk politiki 2009 og ’10 – en af de mest lempelige i Europa. Det

har været muligt, fordi vi brugte de gode år med storeoffentlige overskud til at bringe gælden ned. Det offent-lige Danmark var gældfrit, da krisen ramte.De mange kriseinitiativer har medført store underskudpå de offentlige finanser. En sund samfundsøkonomi ogtillid til finanspolitikken er vigtige betingelser for vækst.De store underskud er ikke holdbare.Med Genopretningsaftalen retter vi derfor op på under-skuddene i den offentlige økonomi. Det gør man ved atbremse væksten i udgifterne, ved at stramme beskatnin-gen og ved at gennemføre reformer. Alle instrumenter erher taget i anvendelse.Finansloven for 2011 står i genopretningens tegn. Sam-tidig har vi fundet midlerne til en ansvarlig finanslovmed konkrete vækstinitiativer.Jeg forventer inden for kort tid at indgå en aftale medpensionssektoren, som udvider markedet for risikovilligkapital med op til 10 mia. kr. Det skaber gode betingel-ser for, at flere nye og mindre virksomheder kan realise-re deres vækstpotentiale og skabe nye job i Danmark.Indsatsen for forskning og udvikling er øget markant i2011. Samtidig tilskynder vi til et tættere samarbejde

Og vi styrker erhvervslivets konkurrenceevne med mål-rettede skatteinitiativer. Vi har blandt andet justeretiværksætterskatten, så nystartede virksomheder får lette-re adgang til kapital og ekspertise. Forskerskatten er og-så lagt om, så vi får nemmere ved at rekruttere og fast-holde udenlandsk arbejdskraft.

Den mere langsigtede udvikling af dansk produktivitethar vi blandt andet sat spot på i regeringens Vækstfo-rum.Vækstforum identificerede i september 10 udfordringer,der skal håndteres for at få gang i væksten igen. Det er etstort skridt i den rigtige retning, at ledere i erhvervslivet,arbejdstagere, arbejdsgivere og regeringen har sammeopfattelse af, hvor skoen trykker, og hvor der er behovfor at sætte ind for at styrke væksten i dansk erhvervsliv.

De regionale vækstfora kan netop tage hånd om de ud-fordringer, der er i den enkelte region. Om det så ermangel på praktikpladser, en indsats for at få flere aka-demikere ud i små og mellemstore virksomheder eller atstyrke adgangen til risikovillig kapital.Med kommunalreformen er der etableret regioner ogstærkere kommuner. Det styrker kvaliteten i den offent-lige sektor og har skabt en klar arbejdsdeling og sam-menhæng mellem den nationale og den regionale vækst-indsats.Det har vi yderligere styrket med de regionale partner-skabsaftaler, vi indgår med vækstforaene.Undervisningsministeren og jeg har her i efteråret ind-gået nye aftaler med alle de seks vækstfora, hvor vi erblevet enige om at samarbejde om en lang række vækst-initiativer. Blandt andet med fokus på uddannelse, styr-ket innovation i virksomhederne og en indsats for flerevækstvirksomheder.

Og vi har i den sammenhæng aftalt en række nye indsat-ser, som vi vil sætte særligt fokus på det kommende årfx om velfærdsteknologi, om at styrke anvendelsen i IT ismå og mellemstore virksomheder og en strategi, derkan realisere vækstpotentialerne i Femern Bælt regio-nen.Yderligere gør de regionale vækstfora en særlig indsatsfor, at yderområderne får del i erhvervsudviklingen i re-gionen.Med ”Danmark i balance” har regeringen derudover gi-vet yderområderne en række nye muligheder til at fåvæksten tilbage, bl.a.:Gennem større frihed i planloven til at styrke de-tailhandel, erhverv og beboelse. Dermed får manflere værktøjer til lokalt at skabe attraktive ram-mer for tilflytning, vækst og virkelyst.Etablering af en specifik investeringspulje ”Vest-dansk vækstkapital” på 150 mio. kr., som øre-mærkes investeringer i Vestdanmark. Endvidereetableres en afdeling af Vækstfonden i Vestdan-mark med en afdeling i Vojens.Derved kan Vækstfonden samarbejde med langtflere virksomheder i Vestdanmark.

Vi gør også en styrket indsats for turismen, der ikkemindst fylder meget beskæftigelsesmæssigt i yderområ-derne.Vi etablerer et center for kystturisme i Hvide Sande.Vi forhøjer bundfradraget for udlejning af sommerhusetil 20.000.Og vi forøger fradraget for moms på hotelydelser.

Indsats ved større virksomhedslukninger

Ud over den generelle vækstindsats har regeringen ogsåigangsat en særlig indsats for de områder, der rammes afstørre virksomhedslukninger.Når større virksomheder lukker kan det ramme både fa-milier og lokalområder som et chok.

Sådan et chok må ikke få lov til at sætte sig og føre tilmodløshed. Energien skal bruges på at se fremad ogskabe ny vækst. Derfor er det vigtigt, at det enkeltemenneske hurtigt begynder at omstille sig til nye jobmu-ligheder.

re. De fyringsvarslede medarbejdere får tilbudt både vej-ledning om jobsøgning og en målrettet jobsøgnings- ogopkvalificeringsindsats i op til 8 uger, der kan hjælpedem videre til et nyt job.Fra marts i år er der oprettet en supplerende varslings-pulje til fyringsvarslede, som har korte opsigelsesperio-der, så de kan få kurser og opkvalificering ud over opsi-gelsesperioden. Herved har vi forbedret de lediges mu-ligheder for at vende hurtigt tilbage til arbejdsmarkedet.Jobcentrene har siden maj tilbudt fyringsvarslede perso-ner en handlingsplan for, hvordan de hurtigst muligtkommer videre til et nyt job.Erfaringer fra finanskrisen viser, at cirka en tredjedel afde medarbejdere, som er blevet sagt op i forbindelsemed større afskedigelser, er kommet i job eller uddan-nelse igen efter 3 måneder. Det skyldes ikke mindst denstore indsats, der ydes af jobcentermedarbejdere og virk-somhedernes personalefolk i den lokalt forankrede vars-lingsindsats.

Foruden denne indsats har vi bistået en række kommu-ner med at søge midler fra EU’s Globaliseringsfond tilekstraordinære tiltag for personer, der er blevet ledigesom følge af større nedskæringsrunder eller virksom-hedslukninger.

Derudover bidrager vi til arbejdet med identificere frem-tidige muligheder for vækst og beskæftigelse i de særlighårdt ramte områder. Det gør vi med det, som vi kaldervores udrykningshold i Økonomi- og Erhvervsministeri-et, der kan hjælpe med til at afklare et områdes er-hvervsmæssige muligheder og udfordringer og lave enstrategi for, hvordan der skabes ny vækst og nye ar-bejdspladser i området.Udrykningsholdet fungerer samtidig som én indgang tilhele det statslige system og bistår med information ogrådgivning om statslige og EU-ordninger, der kan med-finansiere konkrete regionale og lokale vækstinitiativer.

Jeg har derudover været i kontakt med borgmestrene i dekommuner, der er hårdest ramt af Vestas’ produktions-lukninger i Nakskov, Rudkøbing, Ringkøbing og Ska-gen. Og vi har sat gang i en proces, hvor vi vil drøftemuligheder for netop disse kommuner.

Vi har også med Fornyelsesfonden skabt mulighed for atstøtte perspektivrige omstillingsprojekter i de hårdt ram-te områder i samarbejde med de regionale vækstfora.I 2010 har vi givet tilskud til projekter for ca. 50 mio. kr.Tilskuddene går blandt andet til et nyt videns- og test-center inden for grøn offshore energiteknologi på Lin-døværftets område, til etablering af et maritimt viden-center i Frederikshavn, til etablering af et algeinnovati-onscenter på Lolland, til styrkelse af Skaldyrscenteret påMors og et større projekt om energirigtig renovering iSønderborg.I 2011 er der yderligere afsat 50 mio. kr. til projekter ihårdt ramte områder.

Afslutning

Lad mig kort opsummere.Regeringen gør en betydelig indsats for at understøtteudvikling og jobskabelse i de områder, som i øjeblikketrammes af ledighed.På den korte bane er vi gang med at hjælpe de områder,der rammes af arbejdsløshed ved større afskedigelses-runder. Det gør vi ved at hjælpe den enkelte, der rammes