Erhvervsudvalget 2010-11 (1. samling)
ERU Alm.del Bilag 56
Offentligt
NOTAT TILFOLKETINGETS EUROPAUDVALG
12. november 2010
Møde i Folketingets Europaudvalg den 19. november 2010 i
forbindelse med rådsmøde (transport, telekommunikation og energi
– søtransport) den 2.-3. december 2010
5. Udkast til rådskonklusioner om fuld integration af vandbåren transporti EU’s transport- og logistikkæder…………………….............................26. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) omændring af forordning (EF) nr. 1406/2002 om oprettelse af et europæiskagentur for søfartssikkerhed……………………………………………...72/11
1.Udkast til rådskonklusioner om fuld integration af vandbåren
transport i EU’s transport- og logistikkæder
Nyt notat
ResuméFormålet med udkastet til rådskonklusioner er at fortsætte udviklingen afnærskibsfarten, så den bliver fuldt integreret i EU’s transportkæder. Forat opnå dette skal en række udfordringer og hindringer adresseres.1. Baggrund og indhold
Som opfølgning på det uformelle transportministermøde i september2010 har det belgiske formandskab fremlagt et udkast til rådskonklusio-ner om fuld integration af vandbåren transport i EU’s transport- og logi-stikkæder. Formålet med udkastet er at fortsætte udviklingen af nærskibs-farten, så den bliver fuldt integreret i EU’s transportkæder. For at opnådette skal en række udfordringer og hindringer adresseres. Formandska-bets udkast indeholder følgende hovedpunkter:Blue BeltogBlue Lanekoncepterne introduceres. I et ”Blue Belt” vil ski-bene kunne sejle frit på det indre marked med et minimum af administra-tive byrder. Ved at anvende teknologi og best practices vil man såledessøge at facilitere vandbåren transport i EU. De eksisterende forskellige it-systemer på søtransportområdet, f.eks. e-Told, e-Maritime og SafeSea-Net, skal være inter-operationelle, dvs. kunne ”tale sammen”. ”Blue Belt”vil ligeledes skulle fremme sikkerhed og sætte fokus på miljø ved at inte-grere maritim overvågning.”Blue Lane” betyder, at havne og toldmyndigheder gennem administrati-ve, teknologiske og fysiske tiltag skal sikre en hurtig transit af EU-varergennem EU-havne. Der foreslås igangsat et EU-pilotprojekt, hvor BlueBelt og Blue Lane udvikles i samarbejde med medlemsstaterne og medinddragelse af relevante offentlige og private stakeholders.Udkastet til rådskonklusioner indeholder fleremiljømæssigefokuspunk-ter, herunder vedrørende CO2-udledning ognye krav om lavere svovlind-hold i skibenes brændsel.Udkastet støtterarbejdet i FN’s søfartsorganisation (IMO) med at udvikle
bindende, globale og flagneutrale løsninger, som sikrer lige konkurrence-vilkår, for at skibsfarten kan bidrage til at nedbringe den globale CO2-udledning.Kommissionen opfordres til at følge prisudviklingen for nærskibsfarten,og om nødvendigt reagere for at hindreet skift fra søtransport til vej- ellerjernbanetransport som følge af forventede højere brændstofpriser pga. nye krav
om lavere svovlindhold i skibenes brændstof. Sådanne reaktioner skal ta-ge udgangspunkt i øget effektivitet og innovation, og teknologiske løs-ninger skal fremmes. Der henvises endvidere til, at Kommissionen i hen-
3/11
hold til bestemmelserne i direktiv 1999/32om begrænsning af svovlind-holdet i visse flydende brændstofferbør overveje at etablere flere emissi-onskontrol-områder (ECA).Der foreslås en såkaldt ”bæredygtig vandbåren værktøjskasse”, der kanhjælpe sektoren til at forbedre den miljømæssige udvikling og samtidigtfastholde konkurrenceevnen. Som eksempler nævnes alternativt brænd-stof som LNG (flydende naturgas), grøn teknologi og forskning og udvik-ling.Udkastet indeholder en række elementer vedrørendemultimodal trans-port,dvs. transporter, der består af flere forskellige transportformer. Her-under opfordres Kommissionen til at tage højde for sådanne transporterved revisionen af Motorways of the Seas konceptet og TEN-T. Endviderenævnes muligheden for at indføre et fælles EU-transportdokument, derregulerer forskellige former for transport af gods hver for sig og i kombi-nation. Udkastet indeholder endvidere en delvis støtte til Rotterdamkon-ventionen, som er det nye ansvarsregime for transport af gods helt ellerdelvist til søs.Med henvisning til EU-havnenes vitale rolle for den multimodale trans-portkæde inviteres Kommissionen til at komme med retningslinjer ommiljømæssige aspekter og statsstøtte til havne.Endelig bydes Kommissionens kommende initiativ om en social dagsor-den for vandbåren transport velkommen.2. Europa-Parlamentets holdning
Europa Parlamentet skal ikke høres.3. Nærheds- og proportionalitetsprincippet
Nærheds- og proportionalitetsprincippet er ikke relevant, da der er taleom rådskonklusioner.4. Gældende dansk ret
Gældende dansk ret er ikke relevant, da der er tale om rådskonklusioner.5. Høring
Rådskonklusionerne har været sendt i høring hos medlemmerne af EU-specialudvalget for skibsfartspolitiske spørgsmål.Dansk Erhverv har ikke bemærkninger til rådskonklusionerne.Danske Havne støtter generelt rådskonklusionerne. Videre støttes, at rege-ringen arbejder for administrative lettelser, da der stilles store krav tilbrugerne om indretning af systemer, rutiner etc. Udviklingen skal derforbaseres på eksisterende systemer og teknologier og bringe reel merværdi.
4/11
Da havneareal er en knap ressource, er det vigtigt, at Blue Lanes ikkemedfører en decideret opdeling af havne i to separate dele – en til handelmed lande i EU og en til handel med tredjelande. Det er vigtigt, at ret-ningslinjerne for statsstøtte til havne skal sikre lige konkurrencevilkårfor de europæiske havne, og det er tilfredsstillende, at rådskonklusio-nerne betragter havneudvikling fra et forretningsmæssigt perspektiv.Danmarks Rederiforening har tilkendegivet, at der grundlæggende er taleom positive rådskonklusioner, hvor behovet for en bedre udnyttelse afskibsfartens transportmæssige potentiale synliggøres, og hvor man samti-dig får gjort opmærksom på de faldgruber i relation til modal-backshift,der er forbundet med implementering af de nye svovlgrænser. Endelig erdet efter Rederiforenings opfattelse godt, at det til punktet om statsstøtte-retningslinjer for havne nævnes, at havneudviklingen bør ses i et ”busi-ness perspective”.6. Andre landes holdninger
Udkastet til rådskonklusioner har kort været behandlet i Rådets arbejds-gruppe den 21. oktober 2010. Udkastet forventes behandlet på yderligerearbejdsgruppemøder i november 2010.Medlemsstaterne har generelt budt udkastet til rådskonklusioner vel-komment. Der har vist sig et behov for afklaringer af sammenhængenmellem de forskellige tiltag (Blue Belt, Blue Lanes, e-Maritime, maritimovervågning mv.).Der har generelt været opbakning til det overordnede indhold i tekstenvedrørende CO2-udledning. For så vidt angår de nye svovlgrænser harvisse medlemsstater fremhævet, at de skærpede krav vil skabe meget sto-re problemer. Andre medlemsstater anerkender, at der er udfordringer,men at disse må løses gennem f.eks. teknologiske tiltag.Medlemsstaterne har delte holdninger om det fælles EU-transportdokument og Rotterdamreglerne. Nogle medlemsstater støtter etfælles EU-transportdokument, mens andre ikke gør det. Visse medlems-stater støtter Rotterdamreglerne, mens andre ønsker en yderligere under-søgelse af hensigtsmæssigheden ved disse regler. Formandskabet vil søgeat udarbejde en tekst, der kan tilgodese disse forskellige synspunkter.7. Foreløbig dansk holdning
Regeringenbyder formandskabets udkast til rådskonklusioner velkom-ment.Regeringen er generelt positiv overfor Blue Belt og Blue Lane koncep-ternenes formål om at facilitere skibsfarten og støtter derfor det foreslåe-de pilotprojekt. Regeringen arbejder for, at udviklingen bringer reel mer-værdi, og det er et klart mål, at de administrative byrder for erhvervslivog myndigheder lettes. Øget integration af den maritime overvågning bør
5/11
ikke medføre en egentlig kapacitetsopbygning i EU, idet dette fortsatbedst varetages af medlemsstaterne.Regeringen arbejder for, at teksten vedrørende CO2-udledning fastholdes.Teksten afspejler EU’s position på området, hvormed EU arbejder forfastsættelse af et globalt reduktionsmål for international skibsfarts CO2-udledning i UNFCCC og for, at globalt bindende og flagneutraleløsninger til at reducere skibsfartens CO2 udvikles og implementeres iIMO.Regeringen støtter kravene om lavere svovlindhold i skibenes brændselfra 2015, idet de anses for at være nødvendige for miljøet og forsundheden. For at reducere ulemperne for skibene ved implementeringenaf kravene er det samtidig nødvendigt med innovation og investeringer -både om bord på skibene og i infrastrukturen. På den baggrund sesudkastet til rådskonklusioner at have fundet en balance, der er acceptabelfor Danmark. De vedtagne svovlgrænser fastholdes, men samtidigt følgesudviklingen, og der kan iværksættes tiltag, der vil imødekomme en rækkeaf de velbegrundede bekymringer, der er fremført.For så vidt angår teksten om et EU-transportdokument lægger regeringenvægt på, en tekst, hvor den eksisterende frihed for erhvervets parter til ataftale vilkår for transporten, bevares. I forlængelse heraf arbejdes for entekst om Rotterdamkonventionen, hvor det sikres, at det står de enkeltelande frit for at gennemføre undersøgelser af konventionen. Danmarkstøtter Rotterdam-konventionen, og mener derfor ikke, at der skal igang-sættes en decideret EU-undersøgelse af fordele og ulemper af konventio-nen.Det bemærkes, at der ikke med rådskonklusionerne lægges op til en opde-ling af havneområder.8. Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser
Rådskonklusionerne har ikke umiddelbart lovgivningsmæssige konse-kvenser for Danmark.Rådskonklusionerne har ikke i sig selv statsfinansielle konsekvenser, meneventuelle efterfølgende EU-tiltag kan medføre afledte danske nationaleudgifter i forbindelse med udvikling og implementering afinteroperationalitet mellem de eksisterende it-systemer på det maritimeområde.9. Samfundsøkonomiske konsekvenser
Rådskonklusionerneharikkeumiddelbartkonsekvenser for Danmark.10. Administrative konsekvenser for erhvervslivet
samfundsmæssige
6/11
Rådskonklusionerne har ikke umiddelbart administrative konsekvenser forerhvervslivet. Kommende tiltag vedrørende bl.a. e-Maritime vil kunnereducere de administrative byrder.11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Udkastet til rådskonklusioner har ikke tidligere været forelagt Folketin-gets Europaudvalg.
7/11
2. Forslag til ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EF) nr. 1406/2002 om oprettelse af et europæisk agentur for
søfartssikkerhed - KOM(2010)611
Revideret notat – ændringer i forhold til grundnotat af 5. november
2010 er fremhævet med kursiv.
Resumé
Forslaget har til formål at justere den juridiske ramme for det alleredeeksisterende europæiske agentur for søfartssikkerhed (EMSA) samt detsrolle i forhold til Kommissionen, medlemsstaterne og andre parter. Hen-sigten er at effektivisere agenturets virke og udvide dets opgaveporteføljepå udvalgte tekniske områder; heriblandt ulykkesopklaring, inspektioner,offshore, havmiljø samt skibsovervågnings- og informationssystemer.Der vil ikke være behov for lovændringer som følge af forslaget.1.
Baggrund og indhold
Kommissionen har den 28. oktober 2010 fremlagt forslag til ændring afforordning (EF) nr. 1406/2002 om oprettelse af et europæisk agentur forsøfartssikkerhed.Forslaget er fremsat i henhold til traktatens artikel 100, stk. 2. Forslagetkan vedtages med kvalificeret flertal jævnfør den almindelige lovgiv-ningsprocedure i EF Traktatens artikel 251.Kommissionen henviser i dens begrundelse for forslaget til de anbefalin-ger, der fremkom under den eksterne evaluering fra 2007, om implemen-teringen af forordningen for EMSA.Endvidere henviser Kommissionen til den flerårige strategiplan forEMSA, som blev vedtaget af bestyrelsen i marts 2010. Strategiplanenskitserer 14 nye opgaveområder for agenturet, hvoraf flere kræver en æn-dring af forordningen.Endelig fremhæver Kommissionen behovet for at ændre forordningensom følge af EMSA’s rolle i forhold til gennemførelsen af den tredje sø-sikkerhedspakke.Overordnet bibeholdes EMSA’s formål i forslaget. Det vil sige, at agen-turet fortsat skal yde teknisk bistand til Kommissionen og medlemsstater-ne, overvåge medlemsstaternes gennemførelse af lovgivningen og vurde-re effektiviteten heraf.EMSA’s udvidede opgaveporteføljeForslaget medfører en udvidelse af EMSA’s opgaver på fire hovedområ-der.1. Tekniske ekspertiseopgaver8/11
Forslaget vil udvide EMSA’s opgaver, så agenturet kan stille eksperter tilrådighed for medlemsstaterne ved ulykkesopklaring af større søulykker.Endvidere skal EMSA kunne analysere søulykkesrapporter med henblikpå erfaringsopsamling.Efter forslaget kan agenturet assistere Kommissionen ved inspektioner afklassifikationsselskaber1og anerkendte sikringsorganisationer2. Her udover kan agenturet assistere Kommissionen ved inspektioner af medlems-staternes indsats med hensyn til sikring af skibe og havnefaciliteter.Agenturet vil kunne analysere inspektionsrapporterne for at drage hori-sontale konklusioner og skabe vidensdeling mellem medlemsstaterne.Forslaget lægger op til, at agenturets indsatskapaciteter kan benyttes i til-fælde af forurening fra andet end skibe, nemlig offshore-efterforskningog produktion af olie og gas. Desuden kan EMSA ifølge forslaget biståKommissionen med en analyse af sikkerheden ved mobile offshore olie-og gasanlæg.Forslaget vil styrke agenturets rolle i forhold til den maritime forskningpå EU-plan. EMSA vil kunne analysere igangværende og afsluttedeforskningsprojekter for at identificere mulig lovgivningsmæssig opfølg-ning samt nye potentielle forskningstemaer.Forslaget indebærer en ophævelse af den nuværende afgrænsning om, atoprettelse af regionale centre skal relateres til overvågning af skibsfart.Dermed kan anden relevant teknisk rådgivning, såsom uddannelse og ad-gang til operative tjenester, muliggøres i regionale sammenhænge.2. Operationelle systemerI forslaget fremhæves EMSA’s opgave med at varetage og udvikle skibs-overvågnings- og informationssystemer, som bidrager til etableringen afet maritimt overvågningsnetværk i EU. Endvidere lægger forslaget op til,at EMSA gennem dets aktiviteter kan bidrage til at styrke synergier påEU-plan i henseende til visse kystvagtoperationer.3.Agenturets forhold til andre parterForslaget indebærer, at EMSA kan udvide det tekniske samarbejde medhensyn til gennemførelse af relevant EU-lovgivning til europæiske nabo-skabspartnere samt medlemsstater i Paris Memorandummet om havne-statskontrol3. Tillige kan EMSA gennem EU’s civile beskyttelsesordningyde berørte stater støtte ved havforurening.4. Institutionelle og organisatoriske ændringerPrivate organisationer, der udfører inspektioner og syn af skibe på vegne af flagstaten.Private organisationer, der udfører sikringsrelateret vurderings-, kontrol-,godkendelses- eller certificeringsaktivitet på skibe på vegne af flagstaten.3Regional organisation for harmoniseret havnestatskontrol. Pt. 27 medlemmer; bl.a.Rusland, Canada og flere EU-lande.21
9/11
På det organisatoriske plan vil forslaget skabe fornyelse ved, at en uaf-hængig ekstern evaluering af EMSA samt en flerårig strategiplan skal ud-arbejdes og forelægges bestyrelsen. Ydermere kan direktøren - efter be-styrelsen er orienteret - forpligte agenturet i administrative aftaler, somikke er internationale traktater. Dette omfatter eksempelvis aftaler medandre agenturer.Efter forslaget er der behov for en afklaring af en potentiel interessekon-flikt i, at EMSA’s bestyrelsen, der blandt andet består af repræsentanterfra medlemslandene, træffer beslutninger om EMSA’s inspektioner sam-tidig med, at medlemsstaterne er underlagt inspektioner udført af agentu-ret. Denne dobbeltrolle skal undgås ved, at beslutninger om agenturetsarbejdsmetoder ved inspektioner ikke længere træffes i bestyrelsen, menflyttes til COSS, EU’s søsikkerhedskomite, og afgøres ved rådgivnings-procedure.2.
Europa-Parlamentets holdning
Europa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig om forslaget.Forslaget for-ventes behandlet i Transportudvalget. Det vides endnu ikke, hvornår forsla-get forventes behandlet.3.
Nærhedsprincippet
Som begrundelse for forslaget anfører Kommissionen, at den uafhængige,eksterne evaluering af EMSA har bekræftet behovet for, at medlemssta-terne og Kommissionen ved en EU-mellemkomst opretholder det kræve-de niveau for søfartssikkerhed, søfartssikring og beskyttelsen af havmil-jøet i EU. Endvidere anføres, at agenturets aktiviteter har opnået aner-kendelse.Regeringen finder på det foreliggende grundlag, at nærhedsprincippet eroverholdt, idet EMSA spiller en afgørende tværnational rolle for så vidtangår opretholdelsen af søfartssikkerhed, søfartssikring samt beskyttelseaf havmiljøet. En rolle, som ikke kan erstattes af én enkelt medlemsstateller en gruppe af medlemsstater.4.
Gældende dansk ret
Forordningen (EF) nr. 1406/2002 om oprettelse af et europæisk agenturfor søfartssikkerhed har været gældende dansk ret siden den 25. august2002.5.
Høring
Forslaget har været sendt i høring i specialudvalget for skibsfartspolitiskespørgsmål. Der har ikke været nogen bemærkninger til forslaget fra inte-resseorganisationerne.6.
Andre landes holdninger
Da drøftelserne af forslaget endnu ikke er startet, er der ikke kendskab tilandre landes holdninger til forslaget.
10/11
7.
Foreløbig dansk holdning
Overordnet er regeringen positivt indstillet over for forslaget, som opda-terer og konsoliderer EMSA’s rolle i forhold til søsikkerhed, søfartssik-ring og beskyttelse af havmiljøet i EU. I tidens løb har søulykker og denalmindelige samfundsudvikling medført tiltagende regulering, hvilket harøget agenturets virke. Forslaget afspejler derfor i høj grad den nuværendearbejdssituation for EMSA.For regeringen er det dog væsentligt, at forslaget kun omfatter tiltag, derhar en reel merværdi, og som ikke kan løses bedre på nationalt eller in-ternationalt niveau. Endvidere arbejder regeringen for at fremme løsnin-ger, hvis merværdi står i rimeligt forhold til de økonomiske konsekven-ser. Som det foreligger, indebærer forslaget en budgetforøgelse på 3.9mio. euro over årerne 2012-2015 herunder 12 nyoprettede stillinger.Ved evalueringen af EMSA i 2007 pegede Danmark på flere forhold, somburde justeres. Flere af disse forslag er medtaget i forordningsforslaget.Således foreslås arbejdsfordelingen mellem Kommissionen, medlemssta-terne og EMSA vedrørende inspektioner effektiviseret, ligesom udarbej-delsen af en flerårlig strategiplan gøres til et krav.Regeringen ser positivt på forslaget for så vidt angår de operationelle sy-stemer, der kan generere synergi og stordriftsfordele. Samtidig er det dogvæsentligt, at varetagelse og eventuel videreudvikling af skibsovervåg-nings- og informationssystemer vurderes ud fra princippet om omkost-ningseffektivitet.Ligeledes finder regeringen, at agenturets rolle, særligtfor så vidt angår overvågning, også fremadrettet primært bør være facili-terende og koordinerende.Med hensyn til offshoreanlæg finder regeringen det vigtigt med en præci-sering af sondringen mellem faste og mobile offshoreanlæg, før der kantages endelig stilling til forslaget. Regeringen ser dog grundlæggende po-sitivt på en udvidelse af EMSA’s indsatskapacitet til også at omfatte off-shoreanlæg, da dette vil kunne udgøre et nyttigt supplement til medlems-landenes eget beredskab. Endvidere forholder regeringen sig i udgangs-punktet positivt til, at EMSA i fremtiden vil kunne udarbejde generellesikkerhedsanalyser vedrørende offshore-området, idet det dog må afkla-res nærmere, hvad sådanne sikkerhedsanalyser indebærer.For så vidt angår henvisningen til kystvagtoperationer i forordningenspræambel, bør det undersøges nærmere, hvad dette indebærer.Med hensyn til overflytningen af beslutninger vedrørende agenturets in-spektioner fra bestyrelsen til EU’s søsikkerhedskomite (COSS) finder re-geringen, at der er behov for en nærmere afklaring af problemstillingen,inden en endelig holdning markeres.8. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
11/11
Forslaget til forordningen vil ikke kræve lovændring, da den vil væreumiddelbart gældende i dansk ret.Agenturets opgavevaretagelse kan på sigt medføre øgede udgifter til driftaf bl.a. EMSA-relaterede skibsovervågnings- og informationssystemer.Disse udgifter vil blive dækket inden for de ansvarlige ressortministeriersrammer.9.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
Forslaget skønnes ikke at ville have samfundsøkonomiske konsekvenserfor danske offentlige myndigheder, virksomheder eller borgere.10. Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Forslaget skønnes ikke at ville have administrative konsekvenser for er-hvervslivet.11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Forslaget har ikke tidligere været forelagt for Folketinget Europaudvalg.Nærheds- og grundnotat er fremsendt den 5. november 2010.
