ERU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 53: Henvendelse af 10/11-2010 vedrørende indtjeningsevneforsikring, fra Mogens Juhl Christensen, Hjørring

Baseret på egne erfaringer samt oplysninger fra advokater og Forsikringsankenævn finder jeg dethævet over enhver tvivl, at der netop nu sidder et betydeligt antal syge mennesker rundt omkring ilandet, der måned for måned bliver snydt for ellers berettigede pensionsudbetalinger fra privatepensionsselskaber. Det betyder økonomisk ruin for den enkelte samt øgede udgifter for detoffentlige.12002 blev jeg langtidssygemeldt og efterfølgende fyret pga. sygdom. Efter fiere års behandling,efterfulgt af en mislykket arbejdsprøvning, fik jeg i 2006 tilkendt førtidspension. For netop atgardere mig økonomisk imod en sådan situation, har jeg for mange år siden tegnet enindtjeningsevneforsikring. Forsikringsbetingelserne er kort sagt, at hvis jeg pga. af sygdom ikkelængere vil være i stand til at tjene mere end højst en tredjedel af, hvad jeg ellers ville være i standtil, så vil jeg være berettiget til en månedlig pensionsudbetaling som erstatning for min nedsatteindtjeningsevne.Pensionsselskabet afviste imidlertid at betale med den begrundelse, at man skønnede, at jeg var istand til at arbejde mere end en tredjedel og derfor ikke var dækningsberettiget. Den forskel, manskal bemærke, er, at mens forsikringsbetingelserne sige "tjene mere end en tredjedel", så sigerpensionsselskabet kun "arbejde mere end en tredjedel".Forskellen kan illustreres ved dette eksempel: En lærer bliver syg af fx stress og kan ikke længerearbejde inden for sit fag eller noget lignende. Lærerens indtjeningsmuligheder før sygdommen ervurderet til 400.000 kr. om året. Han vil derfor være dækningsberettiget, hvis han fremover kun vilvære i stand til at tjene højst 133.000 kr. om året. Pensionsselskabet erkender dette, men sigersamtidig, at læreren godt vil kunne arbejde halvtids inden for et andet, mere roligt, ikke stressendeog rutinepræget arbejde. Og når han kan arbejde halvtids, dvs. mere end den aftalte tredjedel, så erhan jo ikke dækningsberettiget. Ud fra forsikringsselskabets "jobbeskrivelse" kan lærerensindtjeningsevne efter sygdommen vurderes til halvdelen af en ufaglært mindsteløn på ca. 200.000kr. om året, hvilket svarer til ca. 100.000 kr. om året. Disse 100.000 kr. om året svarer til 25 % afberegningsgrundlaget, hvorfor læreren klart vil være dækningsberettiget ifølgeforsikringsbetingelserne. Nej, siger selskabet, for du kan jo godt arbejde mere end 1/3, og derfor erdet slet ikke relevant at se på, hvad du kan tjene.Når selskabet i direkte modstrid med forsikringsbetingelserne afgør en sådan sag på grundlag afarbejdsevnen i stedet for indtjeningsevnen, så er det i mine øjne lige så grotesk, som hvis manafviser en stormskade med den begrundelse, at huset ikke er brændt.Jeg henvendte mig derfor til en advokat, der skrev til mig (citat): "Det er vores holdning, at der vedvurdering af, hvorvidt man er berettiget til udbetaling af ydelser fra forsikringen, bør foretages enøkonomisk vurderingDette er begrundet i, at forsikringen netop dækker, når man ikke længerekan tjene (advokatens fremhævelse) mere end 1/3 af... Der er imidlertid ingen tvivl om, atforsikringsselskaberne forsøger at få denne vurdering ændret til en rent helbredsmæssig

vurdering. Umiddelbart ser det ud til, atforsikringsselskaberne i praksis kan få held med dette "(min fremhævelse).Herefter ankede jeg sagen til Forsikringsankenævnet, hvor jeg fik medhold.Ovenstående udsagn er siden blevet understøttet af kontorchef Carsten Sennels fraForsikringsankenævnet, der i en artikel i Ugeskrift for Retsvæsen i sommeren 2009 skrev følgende:"I selskabernes indlæg til Ankenævnet for Forsikring anføres det ofte, at erhvervsevnetabskriterieter et medicinsk kriterium. Bortset fra betingelsen om, at erhvervsevnetabet skal værehelbredsbetinget, har synspunktet så vidt ses ikke støtte i rets- og ankenævnspraksis, og det er iøvrigt uklart, hvad et "medicinsk" erhvervsevnetab refererer til. Méngraden kan næppe værerelevant, henset til at forsikringens formål er at kompensere forsikrede for indtægtsnedgang somfølge af helbredsforringelse." (min fremhævelse).Konklusionen på disse udsagn kan kun være, at flere pensionsselskaber rutinemæssigt behandlersager om erhvervsevnetab ud fra forkerte og langt ringere kriterier end aftalt. Nogle af deforsikrede, selskaberne på den måde har forsøgt at snyde, anker afslaget og får dermed de penge, dehar ret til. Men andre opdager enten ikke snyderiet, eller magter ikke at gennemføre en ankeproces.Man bør huske, at det handler om syge mennesker med stærkt begrænsede ressourcer, såvelhelbredsmæssigt som økonomisk.På grundlag af mine egne erfaringer samt ovenstående citater anser jeg det derfor for sikkert, at derrundt omkring i landet netop nu sidder et betydeligt antal syge mennesker, der er blevet snydt afderes pensionsselskab, og som oveni invaliderende sygdom derfor også må kæmpe med en ødelagtøkonomi.Hertil kommer, at også samfundet bliver snydt.En årlig pension på fx 140.000 kr. i 15 år løber op i godt 2 millioner kr. Hvis personen er blevettildelt en førtidspension, vil denne være indtægtsbestemt. Så hvis pensionsselskabet nægter atudbetale pension, så vil det offentlige derfor skulle udbetale et større beløb end ellers. Og fordi densamlede indtægt på trods heraf stadig vil være reduceret, så vil samfundet yderligere mistebeskatningsgrundlag og dermed skat. Hvis et pensionsselskab snyder en førtidspensionist for fx 2millioner kr., så kan det med andre ord hurtigt kunne koste samfundet knap 1,2 million kr. over 15år (beregnet ud fra dagens takster).Hvor mange penge sparer pensionsselskaberne mon i alt? Regner man som i ovenstående eksempelmed 2 millioner kr., så svarer 500 kunder, der bliver snydt, til 1 milliard kr. 1000 kunder svarer til 2milliarder kr. Gæt selv.Der tales i disse tider så meget om, at velfærdssamfundet er under pres på grund af udgifterne. Hvadmed først at sørge for, at forsikrings- og pensionsselskaberne rent faktisk lægger det i kassen, somde er forpligtet til? Så kan man bagefter begynde at se på, hvad der evt. mangler.I sommeren 2009 indbragte jeg sagen for Finanstilsynet. En af Finanstilsynets primære opgaver erat sikre, at finansielle virksomheder opfører sig redeligt og loyalt over for kunderne. På Tilsynetsegen hjemmeside beskriver man sig som "kundernes vagthund".Til trods for, at snyderiet ifølge ovenstående citater begås ofte og af flere selskaber, har Tilsynetstædigt fastholdt, at det ikke er noget generelt problem, men et konkret og individuelt problem, somskal løses gennem Forsikringsankenævnet. Først da jeg skrev til Økonomi- og ErhvervsministerBrian Mikkelsen erkendte denne, at der var et generelt problem, og han erkendte samtidig et ansvar,idet Finanstilsynet nu er i færd med at løse problemet ved at revidere"informationsbekendtgørelsen".

Her er det så, at jeg har svært ved at holde spydigheden i ave. Pensionsselskabeme snyder kunderneved i praksis at ændre aftalerne uden at informere kunderne. Det vil Finanstilsyn og minister nuforebygge ved at skrive i en "informationsbekendtgørelse", at selskaberne skal huske at fortællekunderne, hvis de ændrer i aftalerne. Skal man le eller græde? I mine øjne er det, hvad ærligemennesker har taget som en helt naturlig selvfølge helt tilbage fra kong Volmers tid. Enten må detvære fordi, finansielle virksomheder ikke er ærlige, eller også er det fordi, de mere end andre harbehov for at få tingene skåret ud i pap.Det er ikke nok at se fremadrettet på det. Der sidder rundt omkring mennesker, der er blevet snydtog har fået deres økonomi lagt i ruiner. Skal de have økonomisk oprejsning eller ej? Skal detoffentlige have de penge tilbage, som selskabernes snyd har kostet samfundet?Har selskaberne begået bedrageri? Eller har Finanstilsynet snorksovet og ikke løst deres opgaver?Problemet har været kendt i årevis, såvel blandt advokater som hos Forsikringsankenævnet. Megettyder på, at problemet er mindst 10 år gammelt. Jeg savner fortsat svar på: Hvorfor er der ikkeblevet reageret på problemet for længst? Finanstilsynet har oplyst mig, at man primært arbejderfremadrettet. Jeg savner svar på, hvorfor man ikke har arbejdet fremadrettet allerede for 10 år siden,så problemet aldrig havde nået at vokse sig stort.Jeg har ikke vedlagt bilag, men ethvert ord i ovenstående kan naturligvis dokumenteres fuldt ud.