ERU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 51: Samlenotat vedrørende rådsmødet (konkurrenceevne) den 25.-26/11-2010, fra økonomi- og erhvervsministeren

Samlenotat vedr. rådsmøde (konkurrenceevne) den 25.-26. november2010Indholdsfortegnelse:1. Kommissionens meddelelse om en integreret industripolitik tilpasset englobaliseringstid - fokus på konkurrenceevne og bæredygtighed........................................................................................................................22. EU2020 initiativet: ”Innovation i EU”: fremskynde Europas udvikling viainnovation i en verden under hurtig forandring........................................................................................................................5

1. Kommissionens meddelelse om en integreret industripolitik tilpasseten globaliseringstid - fokus på konkurrenceevne og bæredygtighedResuméDet belgiske formandskab ønsker en drøftelse af europæisk industripolitikpå rådsmødet (konkurrenceevne) den 25. – 26. november 2010 og vedtagel-se af rådskonklusioner på rådsmødet (konkurrenceevne) den 10. december2010. Arbejdet vil tage udgangspunkt i Kommissionens meddelelse om ”Enintegreret industripolitik i en global æra. Konkurrenceevne og bæredygtig-hed i centrum” KOM(2010)614, som blev fremsat den 28. oktober 2010.1.Baggrund og indholdKommissionens meddelelse om en integreret industripolitik i en global æraer et af de syv flagskibe i EU’s nye 2020-strategi for vækst og beskæftigelsei Europa (KOM(2010) 2020).Den indeholder en række initiativer, som skal forbedre betingelserne forindustrien og associerede servicevirksomheder i Europa. Meddelelsenlægger rammen for Kommissionens indsats på området i de kommende årog adresserer blandt andetSmart regulering, herunder at fremtidig regulering skal underlæggeset konkurrenceevne-tjek,Virksomheders adgang til finansiering,En styrkelse af det indre marked,Industriel innovation og en styrkelse af kompetencebasen i Europa,Kapitalisering af globaliseringen og herunder international handel ogadgang til råmaterialer,Modernisering af industrien, herunder resource og energieffektivitet,strukturelle udfordringer samt CSR.Herudover præsenteres en række sektorspecifikke initiativer i forhold tilrumfart, bæredygtig mobilitet, samfundsmæssige udfordringer, værdikæderog energi-intensive industrier.Meddelelsen har i sig selv ikke lovgivningsmæssige konsekvenser, men denkommer med bud på, hvad Kommissionen, Rådet, Europa-parlamentet ogmedlemsstaterne bør gøre på området. Den vil blive fulgt op af konkreteinitiativer fra Kommissionens side.Sammen med meddelelsen blev der fremlagt et arbejdsdokument ”EuropeanCompetitiveness Report”, der analyserer Europas globale konkurrenceevnesamtetarbejdsdokument,somanalyserermedlemsstaterneskonkurrenceevne og konkurrenceevnepolitik

2.Europa-Parlamentets holdningEuropa-Parlamentets synspunkter foreligger endnu ikke.3.NærhedsprincippetIkke relevant.4.Gældende dansk retIkke relevant.5.HøringKommissionens meddelelse om industripolitik er sendt i høring i EU-Specialudvalget for vækst og konkurrenceevne med frist den 3. november2010. Der er modtaget høringssvar fra DI, Dansk Erhverv og LO.DI:DI er positive overfor meddelelsen og særligt den integrerede tilgang, hvoralle politikområder med relevans for industrien koordineres. DI finder detpositivt, at Kommissionen vil teste nye lovforslags påvirkning af konkurren-ceevnenDI finder desuden, at det er nødvendigt med en tæt kobling af horisontale ogsektorspecifikke initiativer, men er skeptisk overfor inddeling af industrisek-torer i kategorier og mener, at der skal ligge grundige sektoranalyser tilgrund for de initiativer, som lanceres.DI fremhæver desuden, at det bør være et bærende princip, at europæisk in-dustri høster fordele ved den globale økonomi, og at åbne markeder er enforudsætning for vækst og jobs.Dansk Erhverv:Dansk Erhverv er grundlæggende positiv over for, at Kommissionen tagerglobaliseringens udfordringer op i sin meddelelse og lancerer en række re-levante tiltag, der skal styrke europæiske virksomheders konkurrenceevne.Kommissionens tilgang til emnet er efter Dansk Erhvervs mening imidlertidfor snæver, fordi Kommissionens meddelelse primært vedrører fremstil-lingsvirksomheder og de tilhørende servicevirksomheder og ikke i tilstræk-kelig grad inddrager de globale aspekter og øvrige erhvervssektorer.LO:LO er af den opfattelse, at meddelelsen i et stort omfang responderer på deudfordringer, som europæisk industri står over for med den stigende kon-kurrence fra en række nye store handelsnationer. EU bør fokusere bredt påvilkårene for europæisk erhvervsliv.

Udover konkurrence fra nye lande skal erhvervslivet tilpasse sig en verdenmed stærk fokus på mindre energiforbrug og mere CO2-udledning.6.Andre landes holdningerMeddelelsen blev fremlagt 28. oktober 2010 og blev præsenteret på mødet iarbejdsgruppen for konkurrenceevne og vækst den 29. oktober 2010. En dellande har understreget behovet for at se denne meddelelse i sammenhæng medde øvrige flagskibsinitiativer under EU2020 såsom Innovation Union og Sing-le Market Act7.Foreløbig dansk holdningDanmark støtter overordnet set, at der fremlægges en strategi for en europæiskindustripolitik i en global tid med konkurrenceevne og bæredygtighed i cen-trum. Strategien skal styrke europæisk erhvervslivs konkurrenceevne og sam-tidig understøtte en omstilling til en ressourceeffektiv økonomi. På det merekonkrete plan arbejdes der inden for tidligere afgivne mandater.Det betyder eksempelvis, at der arbejdes for generelt gode betingelser for atdrive virksomhed indenfor alle sektorer. Regeringen arbejder endvidere for enmålrettet indsats for bl.a. bæredygtig transport, samt at EU’s statsstøtteregleropretholdes, og protektionistiske tiltag undgås.Herudover arbejdes der for at sikre koordination i de mange initiativer, somfremlægges af Kommissionen i øjeblikket, herunder eksempelvis Single Mar-ket Act med henblik på at sikre, at meddelelserne vil få konkrete positive ef-fekter i realøkonomien. Det betyder også, at det er vigtigt, at der bliver fulgt oppå, om meddelelsen vil få en effekt.8.Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenserIkke relevant.9.Samfundsøkonomiske konsekvenserIkke relevant.10.Administrative konsekvenser for erhvervslivetIkke relevant.

ResuméKommissionen vedtog den 6. oktober 2010 meddelelsen ”Europa 2020Flagskibsinitiativ – Innovation i EU” (KOM (2010) 546 final). ’Innovation iEU’ lægger op til en styrket fælleseuropæisk indsats inden for forskning oginnovation med henblik på at løfte EU ud af krisen og styrket ind i fremti-den. Kommissionens meddelelse om innovation i EU indeholder i alt 34 ini-tiativer, som adresserer udfordringer i forhold til at skabe bedre rammebe-tingelser for innovation, herunder skabe en tættere kobling mellem forsk-ning og innovation.1. Baggrund og indholdSom led i en vækstorienteret dagsorden i EU2020 (efterfølgeren tilLissabon-strategien) har Kommissionen fremlagt meddelelsen ’Innovation iEU’. ’Innovation i EU’ er et af syv flagskibsprojekter beskrevet i EU2020-strategien. Kommissionen anbefaler, at EU tager et kollektivt ansvar for enstrategisk, inklusiv og erhvervsorienteret forsknings- og innovationspolitikmed henblik på at løse store samfundsmæssige problemer (eksempelvis denstigende ældrebyrde), øge konkurrenceevnen og skabe nye arbejdspladser.På baggrund af meddelsen er der fremlagt udkast til rådskonklusioner, somforventes vedtaget på rådsmødet (konkurrenceevne) den 25.- 26. november2010.Kommissionens meddelelse om innovation i EU indeholder i alt 34initiativer, som adresserer udfordringer i forhold til at skabe bedrerammebetingelser for innovation, herunder skabe en tættere kobling mellemforskning og innovation. En nyskabelse er forslag om etablering af såkaldteinnovationspartnerskaber, hvor forskning og innovation på specifikkeområder bliver set i sammenhæng med regulering og standardisering medhenblik på at løse store samfundsmæssige udfordringer, såsom den stigendeældrebyrde.I udkastet til rådskonklusioner modtages Kommissionens meddelelse i ud-gangspunktet positivt. Det understreges, at Innovation i EU er en bred og in-tegreret strategi, der er nødvendig for at nå målene i EU2020. Innovation iEU kan bidrage til, at EU kan imødegå den stigende globale konkurrence,skabe nye jobs og håndtere store samfundsmæssige udfordringer.Med hensyn til styrkelse af videnbasen og mindskelse af fragmenteringenlægges der i konklusionerne op til en bedre kobling mellem forskning og in-novation, særligt i relation til udformningen af det kommende rammepro-gram for forskning og innovation. Der lægges op til at strømline finansie-

ringsinstrumenterne og skabe en bedre balance mellem et kontrolbaseret sy-stem og et tillidsbaseret system. Det understreges samtidig, at EU's fremti-dige forsknings- og innovationsprogrammer bør udformes således, at detsikres, at små og mellemstore virksomheder, navnlig dem med et stortvækstpotentiale, får nemmere adgang til forsknings- og innovationspro-grammet. Hvad angår styrkelse af det videnskabelige grundlag for politiskebeslutninger, lægges der op til at skabe et europæisk forum for teknologiskfremsyn.Hvad angår markedsføring af gode ideer, er der fokus på at styrke det indremarked for innovation. Der lægges blandt andet op til at styrke finansierin-gen af innovative vækstvirksomheder gennem en bedre adgang til risikovil-lig kapital. Herunder skal det gøres mere attraktivt for kapitalfonde at opere-re i hele Europa. Endvidere skal Den Europæiske Investeringsbanks aktivi-teter også fokuseres på innovative vækstvirksomheder. Yderligere læggesder op til at fjerne barrierer for innovation for så vidt angår standarder, etab-lering af det fælleseuropæiske patent og en europæisk markedsplads for pa-tenter, offentlige indkøb af innovative og prækommercielle produkter og atundgå uhensigtsmæssigheder i reguleringen af det indre marked.Med hensyn til maksimering af den sociale og territoriale samhørighed læg-ges der op til til at styrke innovation gennem bedre koordinering og specia-lisering i anvendelsens af strukturfondsmidler, samt at igangsætte initiativerder skal styrke social innovationUdkastet til rådskonklusioner behandler tillige spørgsmålet om hvordan In-novation i EU skal håndteres på rådsmøder samt hvordan den løbende over-vågning af landenes fremskridt skal foretages.2.Europa-Parlamentets holdning

Høringsparterne udtrykker generel tilfredshed med Kommissionens meddelel-se om Innovation i EU, og understreger vigtigheden af, at der tages en bred til-gang til innovation, samt at meddelelsens initiativer fremadrettet konkretiseresyderligere. Parterne har desuden en række specifikke bemærkninger, der op-summeres i det følgende:FTFopfatter Kommissionens forslag om innovationspartnerskaber som positivt ogfremhæver, at offentligt-privat innovationssamarbejde kunne være en måde til atskabe de rigtige rammer for at realisere dette initiativ.Dansk Industri (DI)udtrykker et ønske om, at ambitionsniveauet for investeringer iforskning, uddannelse og innovation hæves til mere end 3 procents-målsætningen i2020, og at disse investeringer fokuseres på vækstrettede aktiviteter.DI støtter Kommissionens intention om at øremærke en andel af offentlige myn-digheders indkøbsbudget til innovative indkøb samt Kommissionens forslag ominnovationspartnerskaber. DI fremhæver behovet for at mindske små og mellem-store virksomheders barrierer for så vidt angår finansiering, intellektuelle ejen-domsrettigheder, regulering, standarder og offentlige indkøb.Kommunernes Landsforening (KL)ønsker at fastholde en lokal forankring af struk-turfondenes prioritering, og finder yderligere meddelelsens forslag om, at en fastandel af medlemsstaternes offentlige indkøbsbudgetter øremærkes til innovativeindkøb, ufleksibel. KL finder i stedet, at Kommissionen bør understøtte nationalemyndigheders indkøb ved at udvikle redskaber, der kan hjælpe myndighedernemed at overkomme eksisterende praktiske og juridiske udfordringer. KL finder detpositivt, at EU sætter fokus på alle typer små og mellemstore virksomheders ad-gang til EU-programmer, og fremhæver det fremadrettede behov for at mindskeunødvendigt bureaukrati i forbindelse med administrationen af fondsmidler.Landsorganisationen i Danmark (LO)LO finder det vigtigt, at medlemsstaterne får fleksibilitet og metodefrihed i forbin-delse med udmøntningen af de enkelte initiativer, herunder at arbejdsmarkedetsparter inddrages, og at der tages hensyn til nationale kollektive overenskomster.LO fremhæver et behov for, at hele arbejdsstyrken opkvalificeres med henblik påinnovation. LO fremhæver desuden vigtigheden af, at der er balance mellem grund-

Akademikernes centralorganisation (AC)AC finder det generelt positivt, at Kommissionen i den foreliggende medde-lelse generelt åbner for en bredere forståelse af innovation end hidtil, herun-der at den også omhandler innovation i den offentlige sektor. AC finder detpositivt, at Kommissionen peger på behovet for at oprette ”videnalliancer”mellem erhvervslivet og den akademiske verden. Der er stærkt brug for atudvikle en ny iværksætterkultur på universiteterne, og et stærkere bånd mel-lem virksomhederne og både studerende og forskere kan bidrage til, at derbliver stærkere fokus på tværfaglighed, relevans og iværksætteri i uddannel-serne. AC ser meget gerne, at arbejdes på i højere grad at udnytte de offent-lige udbud, som ”driver” for innovation. AC finder det positivt, at Kommis-sionen lægger op til, at medlemslandene i højere grad end hidtil skal brugede eksisterende strukturfonde til forsknings- og innovationsprojekter. Ende-lig finder AC det positivt, at Kommissionen vil igangsætte arbejdet med atudvikle en ny indikator til måling af vækstvirksomhedernes andel af øko-nomien.Aarhus UniversitetAarhus Universitet støtter det overordnede mål med henblik på fortsat inve-stering i uddannelse, FoU, innovation og IKT. Også bestræbelserne på atskabe et reelt europæisk forskningsrum, herunder ikke mindst tiltrække debedste talenter, støtter AU. AU støtter også EU´s ønske om fortsat moderni-sering af uddannelsessystemet og finder det positivt at se, at EU vil arbejdevidere med forenklingen af EU-programmerne. AU er endvidere enig i, atder bør skabes et større fokus på samfundsmæssige udfordringer, og atERC´s rolle i denne sammenhæng bør udbygges. Samtidig med at dette gø-res, er det vigtigt, at ERC´s rolle mht. at fremme banebrydende forskning,igennem støtte til projekter ”fra neden”, fastholdes. Endelig støtter AU ar-bejdet med at etablere et EU-patent og en patentdomstol, og opfordrer til enfortsat harmonisering af nationale regler vedrørende kommercialisering afviden, herunder kommercialisering af universitetsgenereret viden, for der-med at skabe et reelt frit marked også for viden.6.Andre landes holdninger