INDLEDNINGEtableringen af et stort marked indtager en helt central placering i EU's grundlæggereseuropæiske projekt. De havde forstået betydningen af at mødes, udveksle og samarbejde ogderved skabe et rigere, mere kreativt, mere intelligent, mere retfærdigt og stærkere samfund iverden. At deles om et område med fælles økonomisk og socialt liv i respekt for voreforskelligheder,ønsket om at være sammen,næret ved ogforstærket af en interesse i atvære sammen:Det var og er stadig i dag målet med detstore europæiske marked.Fællesmarked, enhedsmarked, indre marked: Navneændringerne i årenes løb viser, at det storeeuropæiske marked både er blevet uddybet og beriget. Uddybningen er sket medudgangspunkt i defire store friheder,nemlig fri bevægelighed for personer, varer,tjenesteydelser og kapital, og det er også blevet suppleret og beriget, bl.a. ved konsolideringenafden økonomiske integration,indførelsen af enfælles valutaog udformningen afsamhørighedspolitikken.En samhørighedspolitik til støtte for det indre marked eruundværlig for at sikre, at alle borgere uanset deres geografiske placering kan få gavn af detog yde deres bidrag til det.Nu næsten 60 år efter oprettelsen af Det Europæiske Kul- og Stålfællesskabhersker deringen tvivl om det indre markeds fordele.I løbet af de to sidste årtier har etableringen afdet indre marked og åbningen af grænserne udgjort nogle af de vigtigste drivkræfter for væksti Europa. Den samlede virkning af indførelsen af det indre marked, bl.a. ved liberalisering afnetværksindustrierne, og udvidelsen har ifølge Kommissionens skøn været 2,75 mio. nye jobog 1,85 % vækst i perioden 1992-2009.Europa er blevet den største økonomi i verden. Selv om man ser bort fra handelen inden forEU, er vi også de største importører og eksportører. Det indre marked er et stort aktiv forvores internationale konkurrenceevne. Uden det ville vi ikke stå så stærkt i den økonomiskemagtbalance i verden, nu hvor nye aktører dukker op.Men først og fremmest tilbyder det indre marked en række fordele for virksomheder ogborgere i deres daglige aktiviteter. Handelen inden for EU tegner sig i dag for 17 % og 28 %af verdenshandelen med henholdsvis varer og tjenester. Et fald på 70 % i udgifterne tilmobiltelefoni og på 40 % i priserne på flybilletter er konkrete eksempler på disse fordele.

Gennem den "reellesolidaritet",som vores store europæiske marked skaber mellemeuropæerne, og fordi det har været i stand til at forny sig og lade sig uddybe og berige, er detgennem disse næsten tres år forblevet hjørnestenen i det europæiske projekt.Men verden er ikke længere den samme som i 1985, hvor Kommissionen stillede forslag omden gennemgribende fornyelse, som førte til oprettelsen af det indre marked 1. januar 1993.Verden har ændret sig. Globaliseringen har sat skub i handelen og den teknologiske udviklingog gjort, at nye aktører er dukket op, der konkurrerer med os selv påkernekompetenceområder som varer og tjenester med høj værditilvækst. Dette udgør endobbelt udfordring for Europa: endnu mere målrettet at udbygge vore kompetencer inden forsektorer med høj værditilvækst og at føre en politik, der bevirker, at europæiskevirksomheder, herunder navnlig SMV'er, kan få del i de formidable muligheder, som dissenye vækstområder tilbyder.Europa har også ændret sig. Det er blevet forenet, udvidet og uddybet.Den finansielle krises og den økonomiske krises chokbølger har ramt alle vore økonomier ogalle sektorer. De har gjort entreprenører såvel som arbejdstagere sårbare og nedbragt millioneraf europæiske forbrugeres købekraft. Det indre marked er en af vore trumfer i denne krise.Det har bevirket, at følgerne af krisen er blevet afbødet. Det vil også hjælpe os med at kommevelbeholdne ud af krisen og udgør et nøgleaktiv for fremtiden.Af alle disse årsager gav Kommissionens formand José Manuel BarrosoMario Montiiopdrag at udarbejde en rapport om en relancering af det indre marked.Mario Montianfører isin rapport, at "opnåelsen af et dybt og effektivt indre marked er en central faktor af afgørendebetydning for EU's samlede makroøkonomiske resultater"1. Han tilføjer, at det indre markeder "mindre populært end nogensinde, og samtidig mere nødvendigt end nogensinde"2.Rapporten foreslår således "en ny strategi til at sikre det indre marked mod risikoen forøkonomisk nationalisme, til at udbrede det til nye områder, der er centrale for EU's vækst, ogtil at opbygge en tilstrækkelig grad af enighed om det"3.Europa-Parlamentet fremhæver i sin betænkning fra 2010, at "integrationsprocessenikke eren uafvendelig proces, og at det indre markeds fortsatte eksistens ikke bør tages som enselvfølge".Denne konstatering berettigeri dag til et nyt ambitionsniveaufor politikkerne for det indremarked til fremme af "en social markedsøkonomi med høj konkurrenceevne" for at sætte skubi en ufuldendt integration og udnytte vores vækstpotentiale til fordel for menneskeligefremskridt, for sammen at genvinde tilliden til vores sociale markedsøkonomiske model, hvoreuropæerne igen får en central placering på markedet, for at foreslå en ny global tilgang til detindre marked rettet mod alle aktører på dette marked og for bedre at sikre forståelsen ogoverholdelsen af EU-reglerne for det og anvendelsen af dem i vores daglige liv.Denne tilgang er en social markedsøkonomisk tilgang. Den tager afsæt i den konstatering, atet indre marked skal støtte sig til alle markedets aktører: virksomhederne, forbrugerne og

arbejdstagerne. Det er den måde, hvorpå det indre marked skaber mulighed for, at Europa kanopnå en kollektiv konkurrenceevne.For det indre marked kan tilbyde endnu større vækst og flere job. Dets potentialeudnyttes ikke fuldt ud.De grænseoverskridende offentlige indkøb udgjorde således kunomkring 1,5 % af alle tildelinger af offentlige kontrakter i 2009. Trods de betydeligefremskridt, der er gjort på det indre marked for tjenesteydelser, udgør de grænseoverskridendetjenesteydelser kun 5 % af Unionens BNP i forhold til 17 % for de forarbejdede varer, somder handles med på det indre marked. Kun 7 % af forbrugerne har foretagetgrænseoverskridende indkøb over internettet i 20084.Ifølge Kommissionens beregninger5ville en udbygning, uddybning og fuldstændig udnyttelseaf det indre marked, bl.a. ved hjælp af de foranstaltninger, som foreslås i denne meddelelse,føre til en potentiel vækst i størrelsesordenen 4 % af BNP i løbet af de kommende ti år6.Det indre marked er desuden ikke et mål i sig selv. Det er et instrument til fremme af andrepolitikker. Alle offentlige og private tiltag, indsatsen i forbindelse med udfordringer somvækst, social samhørighed, beskæftigelse, sikkerhed og klimaforandringer har en størrechance for at lykkes, hvis det indre marked fungerer, som det skal.Relanceringen af det indre marked er således et uundværligt værktøj iEU 2020-strategien.EU 2020-strategienindeholder 7 flagskibsinitiativer: i) Innovations-EU, ii) unge på vej, iii)en digital dagsorden for Europa, iv) et ressourceeffektivt Europa, v) en industripolitik for englobaliseret verden, vi) en dagsorden for nye kvalifikationer og nye job og vii) en europæiskplatform mod fattigdom. Et moderniseret indre marked er det fælles fundament for disseinitiativer. Det er den løftestang, som vil bidrage til, at de skaber vækst og arbejdspladser,bibringe en dynamik for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst og således styrkesynergieffekterne de forskellige flagskibsinitiativer imellem. Visse elementer iflagskibsinitiativerne er afgørende for, at det indre marked kan fungere, og indgår derfor somforanstaltninger i forbindelse med relanceringen. Disse foranstaltninger er derfor nævnt både idenne meddelelse og i flagskibsinitiativerne, navnlig i en digital dagsorden for Europa,Innovations-EU og en industripolitik for en globaliseret verden.Relanceringen skal åbne et område med mulighederuden at indføre nye begrænsninger.Det indre marked skal fungere som katalysator for strukturel vækst gennem udarbejdelse ogeffektiv gennemførelse af fælles regler. Det er et konkurrencedygtigt og konkurrenceprægetområde og udgør et solidt ståsted for europæerne i en globaliseret verden. Det skal udennaivitet forblive åbent over for verden og fremme samarbejde med vore handelspartnere,navnlig for at sikre en bedre konvergens, for så vidt angår de gældende regler og standarderpå de forskellige markeder i verden, til fordel for alle parter. I den forbindelse er det vigtigt athave in mente, at den europæiske models succes bygger på dens evne til at forene økonomiskeresultater med social retfærdighed og til at mobilisere samtlige økonomiske aktører ogarbejdsmarkedsparter for at nå dette mål.

Derfor skal vores indsats især være rettet imod det, som udgør styrken i den europæiskeøkonomi: de 20 mio. virksomheder i Europa, navnlig de små og mellemstore virksomheder,der drives af iværksættere, arbejdstagere, studerende, håndværkere og entreprenører, som alleer aktører på det indre marked, og som har behov for finansiering for at skabe innovation ogarbejdspladser og øge deres konkurrenceevne.For at genskabe tilliden skal vi ogsåhenvende os til borgerne som forbrugere og aktørerpå det indre markedog give dem mulighed for at købe, investere, lade sig behandle oguddanne sig overalt i Europa. Det indre marked skal sikre alle de europæiske forbrugereadgang til sikre og pålidelige varer, som lever op til visse standarder og tilbydes tilkonkurrencedygtige priser. Det er tilfældet for landbrugsprodukter og fødevarer samtforarbejdede varer. Det skal også blive en realitet - og opfattes som sådan – på en lang rækkeandre aktivitetsområder, bl.a. for så vidt angår tjenester, herunder tjenester af almenøkonomisk interesse og finansielle detailtjenesteydelser.For at tage disse udfordringer op, genskabe tilliden og sætte skub i en bæredygtig og retfærdigvækst skal Europa udvise styrke og beslutsomhed til at forpligte sig.Der er behov for enkollektiv europæisk forpligtelse,hvor alle aktører – europæiske, nationale, regionale,offentlige, private, økonomiske og sociale – gør mål og midler til deres egne.Det er meningen med denne akt, som Kommissionen i dag fremlægger til offentlig debat.Dens gennemførelse vil skabe mulighed for på den ene side at udnytte det betydeligevækstpotentiale, som e-økonomien, sektoren for tjenesteydelser og miljø- ogklimaforandringer indeholder, og på den anden side at opnå en konsensus om dem somreaktion på de problemer, som Mario Monti peger på7. Det er Kommissionens ønske, at der ifire måneder skal finde en bred offentlig debat sted i hele Europa om relanceringen af detindre marked.Efter denne debat vil Kommissionen foreslå de andre institutioner atbekræfte deres tilsagn over for den endelige udgave af akten.Gennemførelsen af denne akt for det indre marked vil skabe mulighed for på endynamisk måde at markere 20-års-dagen for det indre marked i slutningen af 2012.Denne akt vedtages parallelt med "Rapport om unionsborgerskab 2010: Afskaffelse afhindringerne for unionsborgernes rettigheder", hvori der fokuseres på fjernelse af dehindringer, som EU-borgerne støder på i deres dagligliv, f.eks. når de rejser, studerer,gifter sig, går på pension, køber eller arver en vare eller stemmer i en andenmedlemsstat.Akten for det indre marked og rapporten om unionsborgerskab er initiativer, somsupplerer hinanden og har til formål at komme den fortsatte opsplitning af DenEuropæiske Union til livs i spørgsmål, der er af direkte interesse for borgerne, og dervedogså at leve op til forpligtelsen om at skabe et borgernes Europa og et indre marked, derfungerer effektivt, som reaktion på behovene og i overensstemmelse medforventningerne hos borgerne og virksomhederne.

Der er 20 mio. virksomheder i EU, som bidrager med 175 mio. job og leverer varer ogtjenesteydelser til EU's 500 mio. forbrugere samt til mange andre i verden.Det indre markeder en afgørende faktor for disse virksomheders konkurrenceevne.Det skal tilbyde dem etgunstigt klima og tilskynde dem til at udvikle sig, købe, sælge og investere frit i hele Europaog uden for Europa.De små og mellemstore virksomheder kan tilbyde det størstebeskæftigelsespotentiale; deres rolle på det indre marked fortjener særligopmærksomhed og en målrettet indsats som svar på deres bekymringer.Fri bevægelighed for varer og tjenesteydelser udgør to af de grundlæggende traktatfæstedefrihedsrettigheder. Fri bevægelighed for varer var en af det indre markeds førstelandvindinger. Den blev styrket af afskaffelsen af grænserne i det indre marked i 1993 ogmedvirkede til meget betydeligt at øge udbuddet af varer til forbrugerne i EU til lave priser.For at bibeholde dette udbud er formålet med EU's politikker at sikre, at ingen urimelighindring begrænser varernes bevægelighed. Samtidig forsøger de at sikre, at varer, derbevæger sig på det indre marked, ikke er farlige at anvende til menneskeføde. Sidstnævntemål kræver særlig opmærksomhed i retning af overvågning af markederne og bekæmpelse afpiratkopiering og varemærkeforfalskning.Opsplitningen af det indre marked påpeges ofte af virksomhederne som et handicap for dereskonkurrenceevne.De meget forskelligartede nationale bestemmelser udgør nemlig en storbyrdefor dem, forsinker investeringer, begrænser stordriftsfordele og synergieffekter ogudgør hindringer for adgangen til markederne. Markederne skal derfor integreres bedre, oghindringer fjernes ved at indkredse de områder, hvor manglende samordning ogharmonisering står i vejen for et velfungerende indre marked.Konkurrencen på verdensplan er blevet hårdere. Den europæiske økonomi skal tage nyeudfordringer op og udnytte disse nye muligheder for at sikre bæredygtig udvikling.Denspotentiale skal konsolideres,og den skal kunne tage disse udfordringer op på lige vilkår.Industripolitikker kræver en bedre opbygning af markedet og etablering af en passenderamme for fremsættelse og udvikling af tilbud på EU-plan. Europa skal kunne opretholde sinstærke position i konkurrencen på verdensmarkedet. Hvis det skal lykkes at konsolidere vorevirksomheder og det europæiske udbud i almindelighed i hele værdiskabelseskæden, udgørmarkedets opbygning, støtte til forskning og innovation, udformning af en digital dagsorden,udvikling af e-handel og de finansielle midler væsentlige betingelser.Siden starten af krisen har Den Europæiske Union truffet hasteforanstaltninger for atgenoprette de finansielle markeders funktion og stabilitet. Der bør imidlertid træffesyderligere foranstaltninger for at sikre, at det finansielle system ikke alene bliver mere stabilt,men at det også handler til fordel for realøkonomien og tilskynder til en bæredygtigøkonomisk vækst.Der er i dag en lang række foranstaltninger, som er ved at blive vedtageteller er til debat, vedrørende markedernes gennemsigtighed, overvågning, finansiel stabilitet,ansvaret hos og beskyttelsen af forbrugere af finansielle produkter samt kriseforebyggelse.Den Europæiske Union har forpligtet sig til at vedtage samtlige reformforslag på områdetsenest i 2012. Der bør indføres en europæisk ramme for udvikling af langsigtedeinvesteringer, og der vil blive indført yderligere redskaber til at kanalisere privat kapital ind idisse investeringer.

Målene med Europa 2020-strategien for modernisering af den europæiske økonominødvendiggør betydelige investeringer. Den Europæiske Union kan allerede i dag støtte disseprojekter, give sammenhængende strategiske retningslinjer til investorer, som træfferbeslutninger for de næste årtier, og indføre et passende regelsæt. Den Europæiske Unionsbudget og Den Europæiske Investeringsbank kan medvirke til at tiltrække privat finansieringtil disse projekter.I denne komplekse og foranderlige verdener Europa et godt udgangspunkt for at tænke oghandle globalt.Markederne har en global dimension: Europa skal forsvare sine interesser ogsine værdier mere assertivt, på et gensidigt grundlag og til gensidig fordel. Formålet med EU-politikken skal være, at konvergensen af regler og standarder skrider frem på internationaltplan. Og som svar på kravet om global konkurrenceevne skal det indre marked virkelig for deeuropæiske virksomheder udgøre et solidt ståsted, hvor de kan vokse, og hvorfra de kanhandle med hele verden.Det indre marked skal blive en realitet, så iværksættere, producenter og forbrugere kommerop på det kontinentale niveau, der er nødvendigt for at sikre det økonomiske opsving. Kunbæredygtig vækst kan sikre bæredygtige job. Fri bevægelighed og en sund og åbenkonkurrence er også helt afgørende redskaber for vækst og fremskridt og skaber grundlag forat tage de demografiske, miljømæssige og sociale udfordringer op.1.1.Fremme og beskyttelse af nyskabelse

For at stå bedre rustet i den internationale konkurrence er det afgørende, at vorevirksomheder, vore opfindere og vore designere kan udvikle sig på det indre marked inden foren ramme, der er så gunstig som muligt for innovation og nyskabelse.Denne ramme skal give adgang til effektive beskyttelsesværktøjer, bl.a. i forbindelse medbekæmpelse af varemærkeforfalskning og piratkopiering.Forslag nr. 1: Europa-Parlamentet og Rådet bør foranledige vedtagelse afforslagene vedrørende EU-patentet, dets sprogordning og det harmoniseredesystem til bilæggelse af tvister. Målet er at udstede de første EU-patenter i2014.Den fortsatte opsplitning af patentsystemet er en betydelig hindring for innovation og denadgang til beskyttelse, som patenterne giver EU-virksomheder, navnlig SMV'er,forskningscentre og opfindere. Et sådant unødigt komplekst og kostbartpatentbeskyttelsessystem medfører forsinkelser for forskning og innovation i Europa i forholdtil i andre dele af verden som f.eks. USA og Japan. Konsekvensen af manglende ensartetbeskyttelse på det indre marked og høje omkostninger til beskyttelse af patenter er etopsplittet beskyttelsessystem. De høje omkostninger i forbindelse med de mange tvister udgøri en række medlemsstater en hindring for domstolsadgang. Eventuelt modstridende domme ien række medlemsstater medfører retsusikkerhed, hvilket gør grænseoverskridendevirksomhed vanskeligere og dyrere. Indførelse af et EU-patent og en fællespatentdomstolsordning er af afgørende betydning for at stimulere EU's konkurrenceevne samtforskning og innovation i Europa; herved ville systemet blive mindre kostbart og komplekstbåde i forbindelse med erhvervelse og håndhævelse af de pågældende rettigheder i Europa.

Forslag nr. 2: Kommissionen vil fremsætte forslag til et rammedirektiv omforvaltning af ophavsrettigheder i 2011 for at give adgang til onlineindholdved øget styring, gennemsigtighed og elektronisk forvaltning afophavsrettigheder. Kommissionen vil også fremsætte forslag til et direktiv omforældreløse værker.Den manglende europæiske ramme for effektiv forvaltning af ophavsrettigheder i EU gørtilrådighedsstillelse af onlineoplysninger og -kulturgenstande meget kompliceret. Oprettelsenafetdigitaltindremarkednødvendiggøreneffektivudnyttelseafonlinedistributionspotentialet i form af øget tilrådighedsstillelse af det kreative indhold ogsamtidig sikring af, at rettighedsindehaverne opnår en passende betaling for og beskyttelse afderes værker. Kommissionen er klar over, at de forskellige nationale ordninger for copyright-afgifter påvirker de grænseoverskridende salgsydelser og produktionen af support media.Kommissionen vil tage hensyn til dialogen mellem de forskellige aktører for at indkredseelementer til en bæredygtig løsning.Det drejer sig ligeledes om at bringe et reelt indre marked inden for rækkevidde for de EU-borgere, der er mest vant til at more sig og handle online. De generationer, der er vokset opmed internettet, ville ikke stille sig tilfreds med, at fordelene ved det indre marked varforbeholdt fysiske varer. Derfor skal den frie bevægelighed på det indre marked udvides til atomfatte onlinetjenester, samtidig med at man sikrer et højt beskyttelsesniveau for nyskabelserog intellektuelle ejendomsrettigheder.Forslag nr. 3: Kommissionen vil i 2010 fremsætte forslag om enhandlingsplan mod varemærkeforfalskning og piratkopiering, der indeholderlovgivningsmæssige og ikke-lovgivningsmæssige foranstaltninger. Den vilendvidere i 2011 fremsætte lovgivningsmæssige forslag, bl.a. for at tilpasseden lovmæssige ramme til de behov, der er skabt af udviklingen afinternettet, og for at styrke håndhævelsen af toldreglerne på området, og denvil tage sin strategi om gennemførelse af intellektuel ejendomsret itredjelande op til fornyet overvejelse.Varemærkeforfalskning og piratkopiering koster hvert år den europæiske økonomi milliarderaf euro og tusinder af job. OECD har vurderet, at handelen med forfalskede varer i 2007kunne været nået op på 188 mia. EUR8. En Eurobarometerundersøgelse offentliggjort i 2009har afsløret, at mellem en fjerdedel og en tredjedel af EU-borgerne er af den opfattelse, at detaf forskellige årsager er berettiget at erhverve forfalskede varer9. Trods visse forbedringer harmangelen på tilstrækkeligt effektive og samordnede procedurer for gennemførelse afbeskyttelsen af de intellektuelle ejendomsrettigheder udgjort en hindring for bekæmpelsen afvaremærkeforfalskning og piratkopiering.1.2.Fremme af nye muligheder for en bæredygtig vækst

på grund af den kommende efterspørgsel på verdensplan efter teknologi og løsninger medhenblik på at blive i stand til at tage disse udfordringer op. Akten for det indre marked burdebruges som et middel til at gribe disse muligheder. I den forbindelse lader initiativer tilindførelse af en mere effektiv standardiseringsmekanisme, et mere sammenhængendeenergiafgiftssystem på hele markedet, yderligere udvikling af et indre marked for tjenester ogforsvar og udvikling af udbuddet af miljøvenlige produkter af høj kvalitet til at være særligtlovende. Gennemførelsen af disse foranstaltninger kan være omfattet af den mere globaleramme for initiativet vedrørende industripolitik, et af EU 2020-dagsordenensflagskibsinitiativer, som Kommissionen snart vil iværksætte. Tjenesteydelsesdirektivetsgensidige evalueringsproces bør ligeledes følges op for at udvikle denne for den europæiskeøkonomi afgørende sektor yderligere. Endvidere har rapporten om sektoren fordistributionsvirksomhed afsløret vigtige konklusioner om den måde, markedet for tjenesterfungerer på10.Desuden skal det vækstpotentiale og det store udbud af varer og tjenester,som det digitale marked kan tilbyde, kunne udnyttes fuldt ud, som det understreges iKommissionens "digitale dagsorden".Og endelig er det sådan, at det, der gælder for detgenerelle instrument, som tjenesteydelsesdirektivet er, gælder også for specifikke sektorersom transportsektoren, der udgør det indre markeds "nervesystem".Forslag nr. 4: Kommissionen og medlemsstaterne vil samarbejde for atvidereudvikle det indre marked for tjenesteydelser på grundlag af dengensidige evalueringsproces i tjenesteydelsesdirektivet, som i øjeblikketgennemføres af medlemsstaterne og Kommissionen. Kommissionen vil i 2011pege på konkrete foranstaltninger for at nå dette mål, herunder i sektoren forvirksomhedstjenester.Serviceøkonomien er en afgørende sektor for Europas økonomiske genopretning. Den tegnersig for over 70 % af alle job og al nettojobskabelse på det indre marked. Et velfungerendeindre marked for tjenesteydelser giver borgere og virksomheder, navnlig SMV'er, mulighedfor at nyde godt af dets fordele i form af tjenester af bedre kvalitet til priser og på markeder,der er mere konkurrencedygtige. Tjenesteydelsesdirektivet har udgjort en vigtig etape iretning af skabelse af et egentligt indre marked for tjenester. Ifølge en nylig undersøgelse kanindtægterne i forbindelse med direktivet på EU-plan nå op på mellem 60 og 140 mia. EUR,hvilket udgør et vækstpotentiale på fra 0,6 % til 1,5 % af BNP ud fra forsigtige beregninger11.Resultaterne af den gensidige evalueringsproces har for første gang givet et detaljeret billedeaf, hvordan en væsentlig del af det indre marked for tjenester fungerer (direktivet dækkernemlig aktiviteter, som tegner sig for 40 % af EU's BNP og beskæftigelse). Denne storeøvelse har vist Kommissionens og medlemsstaternes behov for sammen og nærmere atundersøge, hvordan bestemmelserne for visse vigtige sektorer fungerer i praksis. Man børsammen foretage en "benchmarktest af det indre marked" for at sikre sig, at det leverer, hvaddet skal, for så vidt angår vækst, beskæftigelse og innovation. De værktøjer til at opnågennemsigtighed og dialog med medlemsstaterne, som findes i tjenesteydelsesdirektivet, skalogså benyttes i den forbindelse. Behovet for et særligt initiativ til at sikre en mere effektivgennemførelse i praksis af de rettigheder, som udbydere og modtagere af tjenester har på detindre marked, bør også evalueres. Et andet eksempel på et område, som bør undersøges, er

sektoren for virksomhedstjenester, der udgør en væsentlig faktor i den europæiske industriskonkurrenceevne.Forslag nr. 5: Kommissionen vil senest i 2011 tage initiativer til udvikling afe-handelen i det indre marked. De vil navnlig vedrøre de problemer, somforbrugere i e-økonomien er stødt på. De kommer til at omfatte enmeddelelse om, hvordan e-handel fungerer, og retningslinjer tilmedlemsstaterne for at sikre effektiv anvendelse af den bestemmelse itjenesteydelsesdirektivet, der har til formål at bekæmpe forskelsbehandling aftjenestemodtagere begrundet i deres nationalitet eller opholdssted.For at opbygge et indre marked, som udfolder hele sit vækstpotentiale og samtidig opfylderborgernes forventninger, er det afgørende at tackle problemet med den utilstrækkeligeudvikling af e-handelen. E-handelen udgør faktisk kun mellem 2 % og 4 % af handelen ogden grænseoverskridende handel stadig kun en lille del heraf. Det digitale indre marked er enaf de sektorer, hvor forbrugernes tillid – og indkøb – er mindst. Alt for ofte forhindresforbrugere, som forsøger at købe varer eller tjenester, der tilbydes online af erhvervsdrivende iandre medlemsstater, i at gøre det, eller de udsættes for forskelsbehandling begrundet i deresnationalitet eller opholdssted. Denne situation er ikke kun et tegn på, at det indre markedfungerer dårligt. Hvad vigtigere er, skyldes den frustration og manglende tillid hos borgernetil de muligheder, som det indre marked tilbyder. Tjenesteydelsesdirektivet forbyderdetailhandlere at behandle forbrugere forskelligt ud fra deres nationalitet eller opholdssted,herunder også i forbindelse med onlinehandel, medmindre forskelsbehandlingen er"begrundet i objektive kriterier", f.eks. i forskelle i transportomkostninger. Nye retningslinjerfor at bistå de nationale myndigheder med at gennemføre denne bestemmelse om forbud modforskelsbehandling i tjenesteydelsesdirektivet (artikel 20) vil blive vedtaget i andet halvår af2011 og vil indeholde en detaljeret beskrivelse af, hvordan man kan påberåbe sigbestemmelsen om disse objektive kriterier. Men spørgsmålet om lige adgang for europæiskeforbrugere til e-handel i en anden medlemsstat skal kun udgøre ét aspekt af en mere bredpolitik til udvikling af e-handelen for at give borgerne øget adgang til denne form for handel ialmindelighed. Kommissionen vil i første halvår af 2011 vedtage en meddelelse med detformål at gennemgå de hindringer, der er, for udvikling af e-handelen, foreslå en rækkeindsatsområder og evaluere direktivet om elektronisk handel. Parallelt hermed vilKommissionen på en forståelig måde detaljeret redegøre for rettighederne for brugere afonlinetjenester ved senest i 2012 at offentliggøre en EU-kodeks over onlinerettigheder12.Forslag nr. 6: Kommissionen vil i 2011 fremsætte forslag om ændring afbestemmelserne om standardisering for at gøre standardiserings-procedurerne mere effektive og samarbejdsfremmende og udvide adgangentil disse procedurer til også at omfatte tjenesteydelser.Indførelsen af europæiske standarder for varer har været et vigtigt redskab til at sikre borgernevarer og tjenester af god kvalitet uden fare for helbredet og til at give virksomhedernemulighed for nemt at bruge innovative og internationalt anerkendte standarder. Men det erstadig muligt at videreudvikle den nuværende standardiseringsramme i samråd med denationale standardiseringsorganer for at tillade en hurtigere fastsættelse af standarder i

overensstemmelse med den teknologiske udvikling og skabe mulighed for, at alle berørteparter (virksomheder, forbrugere og offentligretlige personer) kan deltage fuldt ud iudarbejdelsen af standarder. Der kunne ligeledes være behov for en klarere ramme forstandardisering på tjenesteydelsesområdet for at muliggøre en sammenhængende tilgang pådet indre marked.Forslag nr. 7: Kommissionen vil i 2011 vedtage en hvidbog omtransportpolitikken, hvori der stilles forslag om en række tiltag, der bl.a. hartil formål at fjerne de resterende hindringer mellem nationaletransportformer og –systemer.Transport er enhver økonomis nervesystem. Vulkanen Eyjafjallajökulls udbrud i april i år,som var en påmindelse om den samlede økonomis sårbarhed over for sit transportsystem, er etperfekt eksempel herpå. En af de vigtigste søjler i en moderne økonomi er nemlig denstransportsystems evne til på den mest uhindrede måde at bringe varer og personer derhen,hvor de har behov for og lyst til at komme på et givet tidspunkt. Transportydelser spillersåledes i dag mere end nogensinde en væsentlig rolle for den økonomiske vækst ogjobskabelsen, da de er af strategisk betydning for at matche udbud og efterspørgsel. Parallelthermed bidrager de til at udbygge visse områders kommunikationsforbindelser og bringe folksammen, hvorved de udgør et vigtigt element i en bedre livskvalitet. Etableringen af ét enkeltsammenhængende og effektivt europæisk transportsystem er derfor afgørende for at sikreuhindret bevægelighed for varer, personer og tjenesteydelser, hvilket udgør væsentlige oggrundlæggende frihedsrettigheder på det indre marked. Hidtil er etableringen af ét enkelttransportsystem blevet forsinket af en række tekniske, administrative og lovgivningsmæssigehindringer, som står i vejen for konkurrenceevnen for det indre marked for transport medsamordnet modalitet i særdeleshed og den økonomiske vækst i Europa i almindelighed.Forslag nr. 8: Kommissionen vil i 2011 vedtage et forslag om ændring afdirektivet om energibeskatning, så det bedre kommer til at afspejle EU'sklima-ogenergimålpåafgiftsområdetvedatlademindstepunktafgiftssatserne tage udgangspunkt i CO2-udledning ogenergiindhold.I Rådets direktiv 2003/96/EF af 27. oktober 2003 fastsættes EU-bestemmelserne forbeskatning af energiprodukter og elektricitet, og det har først og fremmest til formål at sikre,at det indre marked fungerer, som det skal, og således undgå konkurrenceforvridningerenergiforbrugere imellem. Det afspejler imidlertid ikke i tilstrækkeligt omfang EU's mål, forså vidt angår bekæmpelse af klimaforandringer og en mere effektiv udnyttelse af energi. Detgiver derfor ikke medlemsstaterne mulighed for at bruge beskatningsværktøjet optimalt.Formålet med forslaget er navnlig at sikre en sammenhængende behandling af energikildernei direktivet og dermed reel ligebehandling af energiforbrugerne, uafhængigt af den anvendteenergikilde. Dermed kommer det også til at sikre en hensigtsmæssig kobling mellem på denene side beskatning af energi og på den anden side handel med kvoter fordrivhusgasemissioner i EU, uden at de to systemer overlapper hinanden.Forslag nr. 9: Kommissionen vil fremsætte forslag til et initiativ med detformål at nedsætte en gruppe af eksperter på højt plan, for så vidt angårvirksomhedstjenester, for at gennemgå manglerne ved markedet og

spørgsmål om standardisering, innovation og international handel inden forsektorer som f.eks. logistik, facility management, markedsføring ogreklame

13

.At skabe et indre marked for virksomhedstjenester er fortsat en udfordring trodstjenesteydelsesdirektivet. Det viser rapporten "Mod et mere effektivt og fair indre marked forhandel og distribution frem til 2020"14. I den forbindelse kan sameksistensen af en lang rækkeforskellige nationale bestemmelser med det formål at regulere denne sektor, bl.a. for så vidtangår illoyal praksis, være til hinder for et velfungerende handels- og distributionsmarked. Etinitiativ, der sætter fokus på forholdet mellem erhvervsfolk ("business to business"), villeskabe mulighed for at beskytte de forskellige operatører i forsyningskæden, tillade et mereeffektivt og retfærdigt indre marked for handel og distribution gradvist at tage form ogopfylde forventningerne hos forbrugere og producenter om konkurrencedygtige priser.Kommissionens arbejde med landbrugsfødevareindustriens konkurrenceevne har vist, at det ernødvendigt at handle på dette områdeForslag nr. 10: Kommissionen vil senest i 2012 undersøge dethensigtsmæssige i et initiativ om de økologiske fodaftryk, varerne efterladerpå miljøet, som svar på problemet vedrørende varers miljøpåvirkning,herunder CO2-udledninger. I initiativet undersøges mulighederne for atopstille en fælles europæisk metode til evaluering og angivelse af dem.Visse erhvervssektorer og visse medlemsstater har udviklet deres egne standarder medhenblik på at måle indvirkningen på miljøet. Dette har ført til forskellige standarder, som eruforenelige, i EU, hvilket risikerer at skabe hindringer for fri bevægelighed for varer ogtjenester på det indre marked ved at stille en lang række krav til landene med deraf følgendehøje omkostninger.Forslag nr. 11: Kommissionen vil i begyndelsen af 2011 fremlægge en planfor energieffektivitet for at undersøge mulighederne for betydeligeenergibesparelser og supplere de nuværende politikker i alle deenergiforbrugende sektorer.Det er muligt, at bestemmelserne om miljøvenligt design bliver gennemgået for at sikre, at detindre markeds krav til varerne anvendes i hele Den Europæiske Union. Der er også behov forat udvikle tilgange for bedre målretning og udnyttelse af offentlige midler ogudbudsprocedurer, som kunne stimulere udvikling af energieffektive markeder i EU, navnligfor så vidt angår renovering af bygninger og bæredygtig mobilitet i byområder. Planen vilogså omhandle behovet for en fælles europæisk ramme, hvori energileverandørers aktive rollefastlægges, for så vidt angår energibesparelser for deres kunder, og støtte udvikling afeuropæiske markeder for energitjenester. Den kunne også foreslå en styrkelse af europæiskepolitikker for bæredygtige energiforsyningsløsninger (kraftvarmeproduktion, opvarmning ogkøling).

SMV'er er kilder til innovation og beskæftigelse og morgendagens store virksomheder. Derforskal det indre marked især sørge for at indføre en retlig ramme, som fremmer oprettelse ogudvikling af SMV'er. I den forbindelse forekommer spørgsmålet om adgang til finansieringvæsentligt.Forslag nr. 12: Kommissionen vil i 2011 vedtage en handlingsplan for atfremme SMV'ers adgang til kapitalmarkederne. Den kommer til at indeholdeforanstaltninger med det formål at øge SMV'ers synlighed over forinvestorerne, at opbygge et effektivt net af børser eller regulerede markederspecielt for SMV'er og at tilpasse forpligtelserne til notering ogoffentliggørelse til SMV'er.Et af de vigtigste problemer, som SMV'erne står over for, for at sikre deres udvikling, ervanskeligheden ved at få adgang til kapital. Det er en afgørende faktor, når det drejer sig omat afstå fra at markedsføre nye varer, investere i nyt produktionsudstyr eller ansætte personale.Aktiekapitalen er imidlertid ofte koncentreret på meget store markeder til skade for mindrevirksomheder, som forsøger at rejse kapital. Det er der flere grunde til: Ofte er SMV'er ikketilstrækkeligt synlige for potentielle investorer, eller også er kravene til notering påkapitalmarkederne uforholdsmæssigt komplicerede. At forbedre SMV'ers adgang tilfinansiering udgør en vigtig politisk prioritet. Dynamisering af SMV-segmentet på definansielle markeder er et centralt element. Dette initiativ vil blive udviklet i tæt samarbejdemed forummet for SMV-finansiering.Forslag nr. 13: Kommissionen vil foretage en evaluering af initiativetvedrørende SMV'er ("Small Business Act") inden udgangen af 2010 for bl.a.at sikre anvendelsen af princippet "Think Small First" i politikken oglovgivningsproceduren og dermed knytte "Small Bussiness Act" nærtsammen med Europa 2020-strategien."Small Business Act" for Europa udgør det vigtigste instrument til at fremmekonkurrenceevne og iværksætterånd hos SMV'er på og uden for det indre marked. Engennemgang af initiativet vil styrke gennemførelsen af foranstaltningerne (især princippet"tænk småt først"), bringe det i overensstemmelse med Europa 2020-strategien og bidragemed forslag til nye foranstaltninger på områder som f.eks. internationalisering af SMV'er.Forslag nr. 14: Kommissionen vil i 2011 stille forslag om revision afdirektiverne om regnskabsstandarderne for at forenkle regnskabskravene ogmindske de administrative byrder, navnlig dem, som pålægges SMV'er.De nuværende regnskabsregler er forældede og indeholder krav, som udgør en unødigadministrativ byrde, især for SMV'er og mikrovirksomheder.1.4.Finansiering af innovation og langsigtede investeringer

offentlige investeringer - i forbindelse med de massive investeringer i visse infrastrukturer,som er en betingelse for en vellykket gennemførelse af Europa 2020-strategien. De finansiellemarkeder spiller en afgørende rolle i den forbindelse, og de lovgivningsmæssige rammer børikke indeholde elementer, der hindrer de langsigtede investeringer. Gennemførelsen afKommissionens meddelelse af 2. juni 2010 om regulering af finansielle tjenesteydelser medsigte på bæredygtig vækst15skulle gøre det muligt at styrke disse markeders rolle til fordel forrealøkonomien. Det er imidlertid også på sin plads at udforske nye muligheder for at udviklevirksomhedernes styringsformer, innovative former for incitamenter til visse typerinvesteringer eller effektive samarbejdsformer mellem det private og det offentlige for i givetfald at bidrage til at hæve investeringspolitikkernes sigtepunkt.Forslag nr. 15: Kommissionen vil overveje at fremme oprettelsen af privateobligationslåntilfinansieringafeuropæiskeprojekter("projektobligationer").En af måderne til at mobilisere den private investering til fordel for Europa 2020-strategiensmålsætninger ville være at udbedre manglerne i den private finansiering gennem DenEuropæiske Unions budget i højere grad, end det i øjeblikket er tilfældet. Der er på grundlagaf revisionen af budgettet blevet foreslået en række metoder, hvormed budgettets virkning kanforstærkes. Med innovative finansielle instrumenter ville de europæiske midler kunneanvendes i partnerskab med banksektoren og den private sektor, særlig gennem DenEuropæiske Investeringsbank (EIB). De skulle således finde generel anvendelse for projektermed et langsigtet kommercielt potentiale. Et vigtigt initiativ er projektet vedrørende"projektobligationer", der udstedes af den private sektor, og for hvilke EU's budget skalanvendes til at styrke deres notering for at tiltrække finansiering fra EIB, de øvrige finansielleinstitutioner og private investorer på kapitalmarkederne, herunder pensionsfonde ogforsikringsselskaber.Forslag nr. 16: Kommissionen vil undersøge muligheden forforanstaltninger, der kan tilskynde til, at især langsigtede privateinvesteringer bidrager mere aktivt til gennemførelsen af Europa 2020-strategiens mål. Disse foranstaltninger kunne vedrøre en reform afvirksomhedernes ledelsessystem og skabe incitamenter til langsigtede,bæredygtige og etiske investeringer, som er en forudsætning for intelligent,grøn og inklusiv vækst. Frem til 2012 vil Kommissionen sørge for, atventurekapitalfonde etableret i de enkelte medlemsstater kan fungere og fritinvestere i Den Europæiske Union (i givet fald gennem vedtagelse af nylovgivning). Den vil gøre en indsats for at fjerne enhver form forafgiftsmæssig behandling, der er ugunstig for grænseoverskridendeaktiviteter.Der bør skabes betingelser for en mere aktiv mobilisering af den private opsparing til støttefor investering, herunder investeringer, der som følge af de kriterier, de er underlagt, bidragerpå den mest effektive gennemførelse af Europa 2020-strategien. Den manglende adgang tilfinansiering er en af de faktorer, som virksomhederne jævnligt nævner som en hindring forderes vækst og jobskabelse. Det er især nødvendigt at forbedre adgangen til finansiering for

SMV'er, men ligeledes at indføre incitamentmekanismer, som fremmer alle former forbæredygtig investering eller støtter en langsigtet strategi. En passende finansiering af deeuropæiske infrastrukturer, som er en betingelse for Europa 2020-strategiens succes, er ogsåpåkrævet. Kommissionen vil til dette formål undersøge, i hvilket omfang reformen afvirksomhedernes ledelsessystem, udviklingen af "investeringsmærkning" eller afinvesteringsuafhængige evalueringsmetoder kan bidrage til disse mål.Venturekapital udgør en væsentlig finansieringskilde, især for innovative nystartedevirksomheder. Adgangen til venturekapital i Den Europæiske Union besværliggøresimidlertid af fragmenterede og dårligt fungerende venturekapitalmarkeder. Der er behov forlovgivningsmæssige rammer, som sikrer, at venturekapitalfonde kan operere i hele DenEuropæiske Union, samt en samordning af afgiftsreglerne for at undgå risikoen for dobbeltafgiftsbelægning.Forslag nr. 17: Kommissionen vil efter den igangværende evaluering af EU-lovgivningen om offentlige kontrakter og på grundlag af en bred høringsenest i 2012 fremsætte lovgivningsforslag med det formål at forenkle ogmodernisere EU-reglerne for at gøre tildelingen af kontrakter mere smidigog muliggøre en bedre brug af offentlige kontrakter til støtte for andrepolitikker.De varer og tjenesteydelser, som indkøbes af det offentlige, udgør omkring 17 % af EU'sBNP. EU-lovgivningen om offentlige kontrakter har til formål at skabe et åbent ogkonkurrencedygtigt transeuropæisk marked for store offentlige kontrakter, hvorvedskatteyderne sparer flere mia. euro om året. Samtidig kan offentlige indkøb være en vigtigstøttevektor for eksempelvis innovation, miljøbeskyttelse eller beskæftigelse. Det kompleksesamspil mellem EU-reglerne og de nationale regler gør ofte de administrative offentligeindkøbsprocedurer meget tunge. Deltagelsen af virksomheder fra andre medlemsstater i udbuder fortsat på et meget lavt niveau16.Forslag nr. 18: Kommissionen vil i 2011 vedtage et lovgivningsinitiativ omkoncessionskontrakter vedrørende tjenesteydelser. Klare og proportionaleregler vil skabe mulighed for at forbedre adgangen til markedet foreuropæiske virksomheder og sikre gennemsigtighed, ligebehandling og ligevilkår for de økonomiske aktører. De vil tilskynde til offentlig-privatepartnerskaber og udvikle potentialet for et bedre forhold mellem kvalitet ogpris for brugerne af tjenesteydelserne og de kontraherende myndigheder.Koncessionskontrakter om tjenesteydelser repræsenterer 60 % af de offentlig-privatepartnerskabskontrakter (svarende til en værdi på 118,8 mia. EUR i 2006). En forbedring afbetingelserne for konkurrencebaseret tildeling af koncessionskontrakter om tjenesteydelser ogen nedbringelse af retsusikkerheden vil fremme en effektiv anvendelse af infrastrukturer.Offentlig-private partnerskaber og navnlig koncessionskontrakter om tjenesteydelser muliggørmobilisering af langsigtede investeringer i f.eks. energi-, affaldshåndterings-,

For at vores virksomheder kan få gavn af alle de muligheder, som det indre marked tilbyder,herunder den frie etableringsret, skal de regler, som det bygger på, være enkle, tilpassede ogegnede til at løse de problemer, som de støder på i deres daglige virke. Foranstaltningerne idette afsnit omfatter bl.a. en nedbringelse af den administrative og forskriftsmæssige byrdemed en positiv indvirkning på vækst og jobskabelse17. I den forbindelse vil der blive iværksatkonkrete initiativer for at sikre sammenkobling af virksomhedsregistre og gensidiganerkendelse af elektroniske identifikations- og autentifikationssystemer i Den EuropæiskeUnion. Beskatningsspørgsmålene er ligeledes væsentlige. Initiativer vedrørendevirksomhedernes beskatningsgrundlag eller moms tager sigte på at begrænse denadministrative byrde for virksomhederne og fremme deres grænseoverskridende aktiviteter.Desuden bør forsvars- og sikkerhedssektoren tages i betragtning, da disse sektorershøjteknologi, innovation og knowhow fremmer den samledes økonomis udvikling og vækst.Forslag nr. 19: Kommissionen vil iværksætte initiativer til forbedring afsamordningen af de nationale skattepolitikker, bl.a. gennem et forslag tildirektiv med det formål at etablere et fælles konsolideretselskabsskattegrundlag (FKSSG) i 2011.De nuværende indbyrdes meget forskellige 27 nationale selskabsskattesystemer i EU skaberbetydelige skattemæssige hindringer, som hæmmer eller endog står i vejen forvirksomhedernes grænseoverskridende aktiviteter. En sådan opsplitning medfører betydeligeforvridninger af markedet og omkostninger til at bringe systemerne i overensstemmelse medhinanden. Dette gælder især for SMV'er, som ofte ikke er i besiddelse af de nødvendigemidler til at rette op på den manglende effektivitet, og det kan forhindre dem i at udvikle sigpå det indre marked. Indførelsen af et fælles konsolideret selskabsskattegrundlag har tilformål at rette op på de skattebestemmelser, som begrænser væksten. Koncernerne ville kunskulle overholde et enkelt sæt skatteregler og have med én skatteforvaltning at gøre i hele EU(kvikskranke). Omsætningen ville derfor blive konsolideret på koncernniveau, og udgifterneville blive trukket fra indtægterne uden hindringer i forbindelse med grænseoverskridendeaktiviteter. Virksomhederne ville desuden ikke længere være nødt til at overholde regler ominterne afregningspriser i forbindelse med koncerninterne transaktioner (dvs. prisjustering forhver enkelt transaktion mellem virksomheder i samme koncern). Der vil i forbindelse med dekoncerninterne forhold ikke længere forekomme dobbeltbeskatning eller dobbeltskattefritagelse som følge af forskelle eller uoverensstemmelser mellem de nationaleskattelovgivninger. En ikke-samordnet indsats på nationalt plan ville blot føre til engengivelse af den nuværende situation, fordi virksomhederne fortsat ville blive konfronteretmed lige så mange skattesystemer, som antallet af lande, hvor de udøver deres aktiviteter. Deinitiativer, der foreslås af Kommissionen, har ikke til formål at harmonisereselskabsskatteprocenten.

Forslag nr. 20: Kommissionen vil offentliggøre en ny strategi om moms i2011 på grundlag af en grønbog, som er planlagt i 2010, og hvormed derforetages en gennemgribende revision af momssystemet.De nuværende momsbestemmelser indeholder mange begrænsninger, som bl.a. udgør enuforholdsmæssigt stor administrativ byrde for virksomhederne. Det komplekse system afmomssatser og momsfritagelser, de undtagelser og muligheder, medlemsstaterne har, og desærlige regler for grænseoverskridende transaktioner er til skade for et velfungerende indremarked og de europæiske virksomheders konkurrenceevne, fordi der er store omkostningerforbundet med at overholde reglerne, især for virksomheder, der er aktive i fleremedlemsstater. Trods den betydelige udvikling på det teknologiske og økonomiske områdesiden momssystemet indførelse, er det i vid udstrækning forblevet uændret, herunder for såvidt angår virksomhedernes oplysningspligt og reglerne for momsopkrævning. Desuden er deri forbindelse med det nuværende system risiko for svig: Næsten 12 % af momsen bliver ikkeopkrævet på grund af afgiftssvig, afgiftsunddragelse, ikke erlagte afgifter eller konkurser. Iden kommende strategi på momsområdet fremhæves de prioriteter, som skal indføres i formaf lovgivningsforslag, for at fastlægge momsbestemmelser, som er mere solide og effektivefor det indre marked.Forslag nr. 21: Kommissionen vil i 2011 fremsætte forslag til lovgivning omindførelse af sammenkoblede virksomhedsregistre.Da der mangler et net, som sammenkobler de nationale virksomhedsregistre, bliver adgangentil virksomhedsoplysninger i andre medlemsstater kompliceret, hvilket fører til en tungadministrativ byrde og høje omkostninger for de virksomheder, der udøvergrænseoverskridende virksomhed, og manglende gennemsigtighed for de andre virksomheder,forbrugerne og de offentlige myndigheder.Forslag nr. 22: Kommissionen vil senest i 2012 fremsætte forslag om enafgørelse med det formål at sikre gensidig anerkendelse af elektroniskeidentifikations- og autentifikationssystemer i hele EU på grundlag afonlineautentificeringstjenester, som skal stilles til rådighed i allemedlemsstater. Kommissionen vil i 2011 fremsætte forslag om revision afdirektivet om elektroniske signaturer med det formål at skabe et retsgrundlagfor grænseoverskridende anerkendelse af og interoperabilitet melleme-autentificeringssystemerne.Som det blev understreget i Kommissionens meddelelse om den digitale dagsorden stilles deri tjenesteydelsesdirektivet eller handlingsplanen for elektronisk baserede offentligeindkøbsprocedurer krav om, at virksomhederne skal kunne kommunikere med deadministrative myndigheder ad elektronisk vej, herunder på tværs af landegrænserne, for atdet indre marked skal kunne fungere korrekt. Interoperabilitet og gensidig anerkendelse af denationale elektroniske identifikations- og autentifikationssystemer er væsentligeforudsætninger for uhindret at kunne anvende de offentlige onlinetjenester på tværs aflandegrænserne.

De europæiske virksomheder er i stand til at sælge deres varer og tjenesteydelser i heleverden, idet de udnytter den globale kommercielle åbning og integration. Det indre markedudgør et betydningsfuldt solidt ståsted, hvor de europæiske virksomheder bedre kan forberedesig på den internationale konkurrence og på at indtage nye markeder. Dette gør det endnumere vigtigt at sikre sammenhængende og komplementære politikker på og uden for det indremarked.EU er den største eksportør af varer og tjenesteydelser i verden og en af de vigtigstemodtagere af direkte investeringer fra udlandet. Men vi skal ikke stikke os selv blår i øjnene.Europa skal forsvare sine interesser og sine værdier mere beslutsomt, på et gensidigt grundlagog til fordel for alle parter. Man kan gennem frihandelsaftaler sikre, at de europæiskevirksomheder får adgang til større markeder, og det lovgivningsmæssige samarbejde medvores vigtigste handelspartnere kan uddybes. Desuden bør de kommercielle partnerskaberbygge på gensidige interesser og fordele samt tage udgangspunkt i, at både EU og denspartnere har en række rettigheder men også forpligtelser. Kommissionen vil forbliveagtpågivende med hensyn til at forsvare de europæiske interesser og arbejdspladser, og denvil med alle passende midler bekæmpe enhver form for urimelig handelspraksis.Mere ensartede internationale regler kan kun være en fordel for de europæiske virksomheder,navnlig fordi de derved nedbringer omkostningerne ved at tilpasse sig de regler og standarder,som er forskellige fra dem, der anvendes i Europa. Det er desuden væsentligt at sikreeuropæiske virksomheder adgang til tredjelandsmarkeder, herunder til offentlige kontrakter,på lige vilkår.Det indre marked skal ligeledes forblive et tiltrækningspunkt for kandidatlandene, lande, dermuligvis kan tænkes at søge om medlemskab af Den Europæiske Union, og nabolande.Kommissionen vil overveje at fortsætte udvidelsen af reglerne for det indre marked underhensyntagen til graden af konvergens på lovgivningsområdet og de pågældende landes evnetil på effektiv vis at gennemføre de relevante regler.Forslag nr. 23: Kommissionen vil fortsat uddybe sit lovgivningsmæssigesamarbejde med de vigtigste handelspartnere (såvel bilateralt –lovgivningsmæssige dialoger – som multilateralt – f.eks. i G20-regi) med detdobbelte formål at fremme tilnærmelse af lovgivningerne, bl.a. ved om muligtat tilskynde til ensartede regler i tredjelande, og at slå til lyd for en mereudbredt anvendelse af internationale standarder. Den vil på dette grundlagforhandle internationale handelsaftaler (såvel bilaterale som multilaterale)med særlig vægt på markedsadgang og på tilnærmelse af lovgivningerne,især for så vidt angår tjenesteydelser, intellektuelle ejendomsrettigheder ogtilskud.Den manglende indbyrdes tilnærmelse af lovgivningerne på internationalt plan hæmmer i højgrad den internationale handel. For at forebygge gnidninger og undgå regelarbitrage erEuropa-Kommissionen aktivt inddraget i det lovgivningsmæssige samarbejde såvel påmultilateralt som på bilateralt plan. G20-processen er i den sammenhæng af afgørendebetydning, og EU vil fortsat spille en fremtrædende rolle i denne proces for at fremmefinansielle reformer globalt, arbejde i retning af kvalitetslovgivning og presse på forvedtagelsen af internationale standarder. Parallelt hermed er EU også inddraget i

lovgivningsmæssige dialoger med en række strategiske partnere, bl.a. USA, Japan, Kina,Rusland, Indien og Brasilien, men der er behov for en større indsats for at uddybe og udvidedisse dialoger. I forbindelse med den økonomiske og finansielle krise ligger deprotektionistiske tendenser og lurer lige under overfladen. Disse forhandlinger har til formålat fremme tilnærmelse af lovgivningerne, herunder vedrørende følsomme emner som f.eks.beskyttelse af intellektuelle ejendomsrettigheder eller tilskud, eller at tilbyde de europæiskevirksomheder en vifte af nye muligheder.Forslag nr. 24: Kommissionen vil i 2011 fremsætte forslag til en retsakt, dertager udgangspunkt i gennemførelsen af EU's internationale forpligtelser,med det formål at styrke dens evne til at sikre en bedre balance i adgangen tiloffentlige kontrakter i de industrialiserede lande og de storevækstøkonomier.Der er et gab imellem EU's relativt åbne offentlige kontrakter og den manglende adgang tilvores handelspartneres offentlige kontrakter. EU's internationale forpligtelser vedrørendemarkedsadgang (aftalen om offentlige indkøb (GPA) og frihandelsaftaler) finder ikke ensartetanvendelse i EU. Det fører til ulige spilleregler for de europæiske virksomheder såvel indenfor som uden for EU og til ulige konkurrence mellem de europæiske virksomheder ogvirksomheder i tredjelande. På internationalt plan har EU vanskeligt ved at opnå en bedremarkedsadgang, da EU har en begrænset vægt i handelsforhandlingerne med GPA-landeneog/eller i forhandlingerne om bilaterale frihandelsaftaler.2.EUROPÆERNE SKAL SÆTTES I CENTRUM FOR DET INDRE MARKED,SÅ DE KANGENVINDE TILLIDEN

"Forene markedet og den sociale dimension": Mario Monti foreslår en reel mulighed for atsætte skub i det indre marked og for hele Europa. Selv om det under krisen beviste sinsoliditet, giver det fortsat anledning til bekymring.Europæerne skal igen sættes i centrumfor dette store markedog "den sociale markedsøkonomi med høj konkurrenceevne" skalgenindføres.Et godt socialt system, et effektivt uddannelsessystem og en effektiv erhvervsuddannelse,arbejdspladser af høj kvalitet og en ambitiøs politik for lønmodtagernes sundhed og sikkerheder alle faktorer, der bidrager til effektive markeder og skal betragtes som rigdoms- ogvækstfaktorer. De bidrager til at gøre et land attraktivt, skaber sociale bånd og er – på linjemed andre strukturelle faktorer som f.eks. infrastrukturernes kvalitet og tæthed –determinanter for den globale konkurrenceevne.Derimod er fattigdom, arbejdsløshed, udstødelse og frygt for fremtiden alle sammenfaktorer, der medfører omkostninger og økonomiske problemer for samfundet.Det harde europæiske virksomheder forstået, og overalt i Europa og i verden bidrager de til at udviklederes omgivelser ved deltage aktivt i forbindelse med fonde, civilsamfundet, de lokalefolkevalgte, deres leverandører eller kunder gennem en række partnerskaber, der sikrer enbæredygtig og solidarisk udvikling for alle.Det indre marked er også med til at forme den enkelte borgers identitet: Sprogindlæring iskolen, rejser, studieophold i udlandet, brugen af euroen, det varierede vareudbud osv. er altsammen aspekter af dagligdagen, som gør, at vi alle er europæere, uanset om vi er forbrugere,

arbejdstagere, studerende, opsparere, entreprenører, brugere af offentlige tjenester, patientereller pensionister. Ikke desto mindre ser europæerne dette område skrumpe, jo ældre debliver: I arbejdslivet, forbrugsmønstret eller i forbindelse med helbreds- ogpensionsspørgsmål bliver mulighederne på europæisk plan mindre tilgængelige.Der findes – under hensyntagen til de sociale sikringsordninger, der henhører undermedlemsstaternes kompetence - en lang række områder, hvor den menneskelige dimension afden "sociale" markedsøkonomi kan bidrage til atskabe tillid til det store indre marked ogsikre, at det fungerer effektivt.Det skal ligeledes understreges, at arbejdsmarkedets parterspiller en betydelig rolle, både på nationalt niveau og på EU-niveau, hvor de er fortalere forde forskellige økonomiske sektorers ønsker og forventninger og idet dialogen nogle gangekan føre til en aftale med europæisk omfang.Der findes også talrige retlige midler, som mere specifikt giver EU-institutionerne mulighedfor at deltage aktivt i denne sociale dimension og for at integrere sociale og almennyttigeinvesteringer i den økonomiske og finansielle genrejsning.Chartret om grundlæggende rettigheder bekræfter en række økonomiske og socialerettigheder, som det også gør mere synlige. I henhold til traktaten om Den Europæiske Unionanerkender Unionen de rettigheder, friheder og principper, der er fastsat i chartret, der harsamme retsgyldighed som traktaterne. Kommissionen forpligter sig til at sikre, at der tagesbehørigt hensyn til chartret i forbindelse med udarbejdelsen af Unionens politikker18. Den"horisontale sociale klausul"19, som nu er forankret i EU-traktaten, skaber mulighed for atvurdere relevansen af alle politiske foranstaltninger ud fra deres sociale konsekvenser, skaltræde i funktion og inddrages i alle vore fælles overvejelser.En ny ambition er atskabe effektive markeder til støtte for de europæiske virksomhederskreativitet og dynamik og samtidig give europæerne tilliden til deres indre markedtilbage.Den skal tilføre EU-politikkerne mere bæredygtige perspektiver ved bedre at forudseog afbøde kriser og konsolidere EU's sociale og territoriale samhørighed. En styrkelse afsamhørigheden og især af den territoriale dimension er en forudsætning for, at det indremarked kan fungere hensigtsmæssigt. Det er med dette formål, at Kommissionen inden længevil fremlægge en række forslag med henblik på at forbedre samhørighedspolitikkens virkning,gøre den mere resultat- og effektivitetsorienteret, stille større krav til gennemførelsen ogkoncentrere EU's ressourcer om de store prioriteter. Den vil ligeledes undersøge mulighedernefor at forbedre det indre markeds infrastrukturer, herunder ved at opfordre til anvendelsen afoffentlig-private partnerskaber.Denne akt for det indre marked har stor betydning for borgerne i deres egenskab aføkonomiske aktører. Spørgsmålet om de rettigheder af ikke-økonomisk art, som borgernenyder godt af i forbindelse med deres hverdag, behandles sideløbende i "rapporten omunionsborgerskabet 2010 - fjernelse af hindringerne for EU-borgernes udøvelse af deresrettigheder i EU", der samtidig vedtages af Kommissionen.

Det europæiske projekt bygger ganske vist på markedskræfternes spil, som sikrer borgerneadgang til det største udbud af varer og tjenesteydelser til den laveste pris og fremmerinnovation, men gør samtidig EU's sociale og territoriale samhørighed til omdrejningspunktfor sine overvejelser og erkender, at et frit marked alene ikke i tilstrækkelig grad opfylder allekollektive behov.Derfor erkender Den Europæiske Union, jf. artikel 14 i TEUF og protokol nr. 26 tiltraktaterne, den sociale nytte og den økonomiske værdi af tjenesteydelser af almindeligøkonomisk interesse, og den skaber i overensstemmelse med nærhedsprincippet mulighed for,at de offentlige myndigheder kan levere, udlægge og tilrettelægge disse tjenester på en måde,som opfylder brugernes behov. Det er også grunden til, at Unionen har ladet den gradviseliberalisering af de store netværksindustrier, der skal give den europæiske økonomi en øgetkonkurrenceevne, ledsage af en række strenge krav om offentlige tjenester for alle borgere.Det er endvidere grunden til, at Unionen arbejder for udviklingen af velfungerendetranseuropæiske infrastrukturer, påpeger manglende led i de forskellige sektorer og fremmerderes udbygning ved hjælp af incitamenter.En række af de aktiviteter, som de offentlige myndigheder udøver dagligt, henhører under enøkonomisk aktivitet og dermed under EU-rettens anvendelsesområde. Det henhører såledesunder Kommissionens enekompetence i henhold til artikel 106 i TEUF at sikre, at dissekompensationer, i det omfang at de udgør statsstøtte, er kompatible med det indre marked.Kommissionen vil fortsætte sin evaluering og påbegynde en eventuel ajourføring afbeslutningen og rammebestemmelserne om statsstøtte i form af kompensation for publicservice-forpligtelser (også kaldet "Altmark-pakken").Anvendelsen af EU-reglerne om offentlige tjenester afstedkommer en række spørgsmål afpraktisk karakter for de kompetente offentlige myndigheder og visse af sektorens aktører,særlig inden for sociale tjenester. Unionen og dens medlemsstater skal derfor fortsat væregaranter for eksistensen af et lovgrundlag, som giver de offentlige myndigheder mulighed forat udføre deres arbejdsopgaver og effektivt opfylde alle borgeres behov. Unionen skalligeledes konkretisere en ny ambition og indkredse samt bidrage til hurtig etablering af deinfrastrukturer, der er mest afgørende for et velfungerende indre marked og udvikling af nyetjenester for europæere. Det indgår navnlig i 2020-strategien, at alle europæere senest i 2013skal have højhastighedsinternetadgang. Denne strategi har til formål at sikre, at alle europæeresenest i 2020 har adgang til højere transmissionshastigheder, over 30 Mb/s, og at mindst 50 %af husholdningerne abonnerer på internettilslutninger på over 100 Mb/s.Forslag nr. 25: Kommissionen forpligter sig til senest i 2011 at vedtage enmeddelelse ledsaget af en række foranstaltninger vedrørendeforsyningspligtydelser.Unionen og dens medlemsstater skal sørge for, at de kollektive tjenester, herunder de socialetjenester, som svarer til europæernes behov, bliver lettere at udøve på det rette niveau,overholder klare regler for finansiering, er af højeste kvalitet og rent faktisk er tilgængeligefor alle. Set i dette perspektiv har Kommissionens initiativer tre omdrejningspunkter.For det første drejer det sig om at give de offentlige myndigheder en "værktøjskasse", der erbrugervenlig og effektiv samt dækker alle de relevante problematikker (såsom finansiering,

offentlige indkøb eller samarbejde offentlige myndigheder imellem), og som skaber mulighedfor, at de inden for deres kompetenceområde og i overensstemmelse med deres udstrakteautonomi kan tilbyde offentlige lokale kvalitetstjenester, som svarer til borgernes behov. Denburde ligeledes gøre det muligt bedre at evaluere kvaliteten af disse tjenester og foretagesammenligninger på sektorplan og tværnationalt.For det andet drejer det sig om at give europæerne mulighed for at foretage en vurdering afudviklingen i kvaliteten af de tjenester, som de får tilbudt, bl.a. i forbindelse med reformerneaf liberaliseringen af de store netværksindustrier (transporttjenester, posttjenester og energi).For det tredje drejer det sig om bedre at opfylde kravet om almen adgang til de tjenester, someuropæerne betragter som væsentlige i deres dagligliv (f.eks. posttjenesterne), i og med atkvaliteten af de kollektive tjenester nødvendigvis hænger sammen med deres tilgængelighed,også ud fra et prismæssigt synspunkt. Der bør foretages en gennemgribende analyse, baseretpå de praktiske erfaringer, af eventuelle hindringer for almene kvalitetstjenester. Dette ønskeom at opfylde alles behov skal ligeledes bygge på en dynamisk evaluering af europæernesbehov, som ændrer sig i takt med den hurtige udvikling i samfundet og i den sociale praksis.Kommissionen forpligter sig bl.a. til:–at foretage en revision og en ajourføring af svarene på de ofte stillede spørgsmål fraborgere og offentlige myndigheder i forbindelse med anvendelsen af EU-retten(statsstøtte og offentlige kontrakter) på tjenester af almen interesseat indføre foranstaltninger, der giver mulighed for en bedre evaluering ogsammenligning, på EU-niveau, af kvaliteten af udbuddet af tjenesteydelser afalmindelig økonomisk interesse, bl.a. på grundlag af de praktiske erfaringer ogat foretage en undersøgelse af, hvorvidt det er hensigtsmæssigt og i givet fald muligtat udvide forsyningspligtydelserne til andre områder under hensyntagen tiludviklingen i EU-borgernes grundlæggende behov, eventuelt på grundlag af artikel14 i TEUF

Forslagene vedrørende evaluering og revision af de regler, der finder anvendelse på det indremarked – herunder samarbejdet mellem offentlige myndigheder - og et direktiv omkoncessioner, bygger på samme principper, idet de også har til formål at supplere deoffentlige myndigheders "værktøjskasse". Det skal desuden ligeledes understreges, at deinitiativer, der har til formål at modernisere ovennævnte store netværksindustriersinfrastrukturer (energi, transport og elektronisk kommunikation), også er et resultat af EU'sambition med hensyn til at løse udfordringerne i forbindelse med moderniseringen af voresinfrastrukturer af almen interesse.Forslag nr. 26: Kommissionen vil i 2011 vedtage en revision afFællesskabets retningslinjer for udvikling af det transeuropæisketransportnet og et forslag vedrørende en overordnet ramme forfinansieringen af transportinfrastrukturerne.Til trods for de betydelige investeringer, der er foretaget, råder Den Europæiske Union iøjeblikket ikke over et tilstrækkeligt sammenhængende, interoperabelt og effektivtgrænseoverskridende transportinfrastrukturnet. Transportinfrastrukturer er imidlertidvæsentlige for at sikre, at det indre marked kan fungere på tilfredsstillende vis, og for at

fremme en bæredygtig vækst og udvikling. Ud over den manglende samordningmedlemsstaterne imellem for så vidt angår planlægning, finansiering og styring af projekter,udgør den manglende overordnede ramme for finansiering på europæisk plan, som ville gøredet muligt at udpege de vigtigste huller i det indre marked, en større hindring. Dennefinansieringsramme defineres på grundlag af den næste flerårige finansielle ramme, der erplanlagt medio 2011.Forslag nr. 27: Kommissionen vil for at fremme udviklingen af et fuldtoperationelt indre marked for energi vedtage en meddelelse om deprioriterede mål for energiinfrastrukturerne frem til 2020-2030, hvori dertages højde for problemet med manglende led, og hvori integreringen afvedvarende energikilder fremmes. Der vil blive fremsat forslag om denødvendige værktøjer for gennemførelsen af disse prioriterede mål i 2011 i etnyt instrument for sikkerhed og europæiske energiinfrastrukturer.Etableringen af et europæisk energimarked forudsætter moderne infrastrukturer. De centralemål i Unionens politik for energiforsyning er, at den skal være konkurrencedygtig, bæredygtigog sikker. Dette kræver energiinfrastrukturer, som er bedre forbundet med de nationaleenerginet, som er i stand til at inddrage en voksende mængde vedvarende energi, og sommuliggør spredning af forsyningskilderne. Som svar på disse udfordringer er der behov for enhurtig modernisering, en opgradering og en sammenkobling af de eksisterende infrastrukturer.En ny europæisk politik for energiinfrastrukturer er påkrævet med henblik på at ændre denmåde, hvorpå nettene planlægges og udvikles i EU. Der skal findes løsninger i forbindelsemed de manglede led, f.eks. energinettene i Nordsøen eller den sydlige gaskorridor. Netteneskal gøres mere intelligente, så energien kan blive anvendt og transporteret mere effektivt.Godkendelsesprocedurerne skal gøres mere effektive og gennemsigtige, og der skal findesnye finansieringsløsninger for at muliggøre de gigantiske investeringer på over 200 mia.EUR20i løbet af det næste årti for de store europæiske transmissionsnet til elektricitet og gas,hvortil der skal tilføjes ca. 400 mia. EUR til vedligeholdelse, modernisering og udvidelse afde nationale distributionsnet.Forslag nr. 28: Europa-Parlamentet og Rådet bør vedtage forslaget tilafgørelse om et handlingsprogram vedrørende den europæiskefrekvenspolitik med henblik på en mere effektiv forvaltning og anvendelse afeuropæiske radiofrekvenser.Europæiske radiofrekvenser skal udnyttes mere effektivt og på en mere harmoniseret ogsamordnet måde, således at der er tilstrækkeligt med frekvenser til rådighed til at opfyldeborgernes og virksomhedernes behov. Hvis de samme frekvensbånd er tilgængelige påfleksible tekniske vilkår i hele EU, vil de derved opnåede stordriftsfordele muliggøre ensænkning af priserne på kommunikation for alle brugerne.2.2.Styrkelse af solidariteten på det indre marked

erhvervede sociale rettigheder. Lissabontraktaten og bekræftelsen af idéen om "en socialmarkedsøkonomi med høj konkurrenceevne" som en af de vigtigste målsætninger tvinger ostil at danne os et mere nuanceret billede af det indre marked. De økonomiskefrihedsrettigheder og retten til kollektive skridt skal bringes i overensstemmelse medhinanden. Det er væsentligt at puste nyt liv i dialogen mellem arbejdsmarkedets parter, hvilketi højere grad kan føre til lovgivning "udarbejdet af og for" arbejdsmarkedets parter somudtrykkeligt fastsat i Lissabontraktaten.Det indre markeds frihedsrettigheder skal gavne de stærkeste og de svageste. Alle skal kunnenyde godt af det indre markeds muligheder, herunder handicappede og ældre. Man skal gøreen særlig indsats for svagtseendes og døves adgang til varer og tjenesteydelser, herunderkulturelle tilbud, f.eks. ved at udvikle hensigtsmæssigt teknologisk udstyr (automatisktekstning eller særlige udsendelser på offentlige kanaler).Forslag nr. 29: Kommissionen vil på grundlag af sin nye strategi for DenEuropæiske Unions effektive gennemførelse af chartret om grundlæggenderettigheder

21

sikre, at der tages behørigt hensyn til de rettigheder, der erfastsat i chartret, herunder retten til kollektive skridt. Kommissionen vilforetage en forudgående og gennemgribende analyse af den sociale virkningaf samtlige lovgivningsforslag om det indre marked.Forslag nr. 30 : Kommissionen vil i 2011 vedtage et lovgivningsinitiativ meddet formål at forbedre gennemførelsen af direktivet om udstationering afarbejdstagere, som formentlig kommer til at omfatte eller blive suppleret meden præcisering af udøvelsen af grundlæggende sociale ogarbejdsmarkedsmæssige rettigheder i forbindelse med det indre markedsøkonomiske frihedsrettigheder.Den frie udveksling af tjenesteydelser medfører, at man skal kunne sende sit personale til enanden medlemsstat. Udstationering af arbejdstagere udgør derfor et vigtigt element i det indremarked for tjenester. For på passende vis at sikre de pågældende arbejdstageres rettigheder påeuropæisk plan indeholder direktivet om udstationering af arbejdstagere en hård kerne afbeskyttende bestemmelser fra modtagerstatens side, som ligeledes skal anvendes påudstationerede arbejdstagere. Endvidere gør komplekse nationale administrative procedurerog vanskeligheder med dobbeltbeskatning fortsat udstationering af arbejdstagere kompliceret,hvorved adgangen til fri udveksling af tjenesteydelser begrænses. Gennemførelsen,anvendelsen og håndhævelsen af dette direktiv kan imidlertid forbedres og fortolkningenpræciseres.Forslag nr. 31: Kommissionen vil foretage en ny gennemgang af direktivetom arbejdsmarkedsorienterede pensionskassers aktiviteter og overvågningheraf (pensionsfonde) i 2011 samt udvikle andre forslag på grundlag afgrønbogen af juli 2010 om pensioner, bl.a. for at fjerne de hindringer, somvandrende arbejdstagere støder på, når de vil tilrettelægge deres pension.

Dette område skal undersøges nærmere på grund af befolkningens aldring og den økonomiskeog finansielle krises indvirkning på de offentlige finanser og den finansielle stabilitet.Grønbogen fra juli 2010 satte gang i debatten om de problemer, der skal løses, for at EU'sborgere kan opnå en passende og langtidssikret pension.Forslag nr. 32: Kommissionen vil iværksætte en høring af arbejdsmarkedetsparter for at skabe en europæisk ramme for foregribelse af de industrielleomstruktureringer.Ud over en tilgang, hvor man blot reagerer på den økonomiske og finansielle krise, har enrække foregribende strategier gjort det muligt for virksomheder at undgåarbejdsmarkedskonflikter ved hjælp af en proaktiv og forhandlingsbaseret forvaltning afomstruktureringer. Dette er en betingelse for den økonomiske succes og en socialnødvendighed, fordi der derved opnås en ny fordeling af ressourcerne til fordel for nyesektorer, og arbejdstagerne får nye muligheder, når deres job er i fare. En europæisk rammefor omstrukturering ville skabe mulighed for at etablere et miljø baseret på gensidig tillid.2.3.Livslang adgang til beskæftigelse og uddannelse

Europæerne tillægger forståeligt nok beskæftigelsen stor betydning. Det indre marked udgøren formidabel mulighed, der stadig udnyttes for lidt, for, at den enkelte kan udnytte sinuddannelse og sine kvalifikationer og søge ledige job i andre medlemsstater. Der bør foreslåskonkrete værktøjer for at tilskynde til og fremme bevægelighed for kvalifikationer på detindre marked.At uddanne sig i Europa er en af de mest attraktive facetter ved de frihedsrettigheder og demuligheder, som det indre marked tilbyder. Muligheden for at studere og uddanne sig i enanden medlemsstat er dog ikke kun et spørgsmål om personlig udvikling, den medfører ogsålivslang tilegnelse af nye kompetencer, som bidrager til at opbygge morgendagensvidenbaserede økonomi.Forslag nr. 33: Kommissionen vil i 2012 stille forslag om etlovgivningsinitiativ til reform af systemerne for anerkendelse aferhvervsmæssige kvalifikationer ud fra en evaluering af gældende EU-ret forat fremme arbejdstageres mobilitet og tilpasse uddannelserne tilarbejdsmarkedets aktuelle behov. I den forbindelse vurderes mulighedernefor et erhvervspas.Retten til at udøve sit erhverv i en anden medlemsstat er en af de traktatfæstede oggrundlæggende frihedsrettigheder. Den er af afgørende betydning for borgerne og forarbejdstageres frie bevægelighed, den frie etableringsret og den frie udveksling aftjenesteydelser, som der kan stilles hindringer i vejen for i form af krav vedrørendeanerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer, der er erhvervet i en anden medlemsstat.Der findes i dag 4 600 lovregulerede erhverv i EU. En lang række fagfolk udsættes stadig idag for langvarige og vanskelige procedurer, inden deres kvalifikationer anerkendes.Spørgsmålene om anerkendelse af eksamensbeviser vedrører 20 % af de sager, der behandlesi Solvit. Et direktiv fra 2005 indeholdt forenklinger især for at fremme fagfolks midlertidigemobilitet. Det nuværende system skal evalueres, så man kan danne sig et billede af, om allemulighederne i dette direktiv er blevet udnyttet fuldt ud. Der stilles i direktivet f.eks. forslag

om anvendelse af et erhvervspas, uden at man tillægger det nogen reel betydning. Et sådantpas kunne udgøre en merværdi for visse interesserede fagfolk og borgere. Der er ligeledes etvoksende behov for faglært arbejdskraft, som vil blive sværere at opfylde i fremtiden på grundaf den faldende erhvervsaktive befolkning. Dette system skal ligeledes tage højde for debetydeligeændringer,derersketimedlemsstaternesuddannelses-ogerhvervsuddannelsessystemer, med det formål at fremme adgang og tilbagevenden tilbeskæftigelse. Det er grunden til, at Kommissionen har indledt arbejdet med at evalueredirektivet fra 2005, som vil føre til en grønbog i 2011 og en revision af direktivet i 2012.Forslag nr. 34: Kommissionen vil i samarbejde med medlemsstaterne udvikleet "unge på vej-kort", som vil fremme alle unges mobilitet i forbindelse medstudier i andre medlemsstater. Den vil udbygge sit websted for "unge på vej"med oplysninger om fjernundervisning og muligheder for uddannelse ogerhvervsuddannelse i Europa.Mobilitet burde indgå i den enkelte unge europæers uddannelsesforløb som en almindeligetape, der siden hen kunne give adgang til et stimulerende job efter erhvervelse af nyekvalifikationer, herunder sproglige. Som led i Europa 2020-strategien har Kommissionenforeslået en række foranstaltninger i sin meddelelse "Unge på vej", der har til formål at biståde unge med at erhverve den viden, de færdigheder og den erfaring, som er nødvendige for atfinde det første job. Blandt disse foranstaltninger undersøger Kommissionen i øjeblikket, omdet er muligt at oprette mobilitetslån til europæiske studerende, for således at give flere ungeeuropæere, især de mest ugunstigt stillede, mulighed for at opleve et studieforløb, enuddannelse eller en praktikplads i et andet land.Forslag nr. 35: Kommissionen vil sikre etableringen af den europæiskereferenceramme for kvalifikationer i partnerskab med medlemsstaterne. Denvil fremsætte et forslag til henstilling fra Rådet for at fremme og validereuddannelse på arbejdspladsen ("ikke-formel og uformel læring"). Den villigeledes stille forslag om indførelse af et "europæisk kvalifikationspas", somvil gøre det muligt at beskrive den viden og de færdigheder, man harerhvervet i løbet af sit liv. Den vil etablere en overgang mellem deneuropæiske referenceramme og nomenklaturen over erhverv i Europa.Trods den succes, programmer som Erasmus har fået, er akademisk anerkendelse afeksamensbeviser og uddannelsesperioder i en anden medlemsstat stadig problematisk22. For atfremme mobilitet skal muligheden for at medbringe færdigheder og viden sikres.2.4.Nye redskaber til den sociale markedsøkonomi

forbedring af de juridiske rammer, som regulerer en del af den sociale økonomis aktiviteter.Endelig er det sidste forslag om corporate governance og virksomhedernes sociale ansvar etinitiativ, der har til formål at omdefinere virksomhedernes rolle i den moderne økonomi.Forslag nr. 36: Kommissionen vil i 2011 foreslå et initiativ vedrørendesocialt iværksætteri for at støtte og ledsage udviklingen i det indre marked afinnovative virksomhedsprojekter på det sociale område, navnlig gennemsocial vurdering, etisk mærkning og miljømærkning, offentlige indkøb,indførelse af en ny ordning for investeringsfonde og anvendelse af uudnyttetopsparing.I de seneste år har individuelle iværksættere eller store selskaber igangsat højinnovativeprojekter på det sociale område. I dette første årti af 2000-tallet har der i Europa og verdenvist sig at være et enormt innovationspotentiale inden for den sociale økonomi. Med disseprojekter, der udspringer af en enkelt persons eller en gruppe af personers tiltag, er der - udennødvendigvis at give afkald på ønsket om fortjeneste - blevet fundet kreative løsninger påstore socioøkonomiske problemer, der ofte skyldes udstødelse (adgang til fødevarer, boliger,sundhedsydelser, arbejdsmarkedet og banktjenester, tjenester til bedre integration afhandicappede mv.) og befolkningens aldring. Disse nye modeller for innovation skaberøkonomisk vækst og har positive virkninger for samtlige berørte parter (iværksættere,lønmodtagere, forbrugere, investorer og andre finansielle partnere mv.). De områder, hvor derkan gøres en indsats, er følgende: tilrettelæggelse af offentlige og private indkøb (via denprivate sektors indkøbspolitik og virksomhedernes sociale ansvar), forbedring af adgangen tilfinansiering (via bankerne eller de finansielle markeder, navnlig gennem anvendelse afuudnyttet opsparing), indførelse af en ny ordning for investeringsfonde, som over forfinanssektoren og forbrugere af finansielle produkter kan fremme og forbedreinvesteringernes likviditet, når det gælder socialt, økonomisk og teknologisk højinnovativeprojekter, samt indførelse af ad hoc-kommunikationsværktøjer.Forslag nr. 37: Den sociale økonomi består af en række virksomheder medforskellig retlig form (stiftelser, andelsselskaber, gensidige selskaber mv.).Hertil er der flere grunde, som fortrinsvis relaterer til finansieringsmåden ogpræferencerne blandt de aktionærer eller interesseparter, der ledsagersocialt, økonomisk og undertiden teknologisk højinnovative projekter.Kommissionen vil fremsætte forslag til foranstaltninger, der kan forbedrekvaliteten af de pågældende retlige strukturer med henblik på at optimereden måde, hvorpå de fungerer, og gøre det nemmere at udvikle dem i detindre marked.Der vil blive fremsat forslag til følgende initiativer:- Kommissionen vil inden udgangen af 2011 fremlægge en forordning om statut forden europæiske stiftelse.Aktiviteterne i stiftelsesregi har i de seneste år udviklet sig kraftigt og gør det muligt atopfylde ambitiøse mål på områder, hvor europæisk kreativitet og innovation er blevetafgørende for det indre markeds konkurrenceevne i en global verden, navnlig påforskningsområdet. De hindringer, der i dag ligger i vejen for udviklingen af stiftelser iEuropa, og som vil kunne overvindes ved en forordning om statut for den europæiske

stiftelse, er bl.a. de administrative byrder, problemerne med registrering i en andenmedlemsstat, det forhold, at bevisbyrden påhviler den stiftelse fra en medlemsstat, deretablerer sig i en anden EU-medlemsstat, samt de vanskeligheder, der er forbundet medpooling af de finansielle ressourcer på tværs af grænserne i EU.- Kommissionen vil foretage en offentlig høring (grønbog) om gennemførelsen afforordningen om statut for det europæiske andelsselskab og træffe en rækkeforanstaltninger efter vedtagelsen af evalueringsrapporten i 2012.Andelsselskaber spiller en vigtig rolle for økonomiens struktur og dynamik. De byderdesuden på unikke solidaritetsmekanismer mellem deres medlemmer og udgør solideejerskabsstrukturer, der fremmer et stærkt sammenhold, medejerskab og langsigtedeinvesteringer.- I 2011 vil Kommissionen igangsætte en undersøgelse af gensidige selskaber isamtlige medlemsstater for navnlig at se på deres aktiviteter på tværs af grænserne.Der findes gensidige selskaber i de fleste europæiske lande, selv om de fylder mere ellermindre, afhængigt af hvilket land der er tale om. For eksempel er over 120 mio. europæeretilsluttet en gensidig sygeforsikring. I forsikringsbranchen og inden for finansiel formidlingrepræsenterer "den gensidige sektor" en stor del af beskæftigelsen.Forslag nr. 38: Kommissionen vil igangsætte en offentlig høring (grønbog)om corporate governance. Den vil endvidere afholde en offentlig høring ommulighederne for at gøre virksomhedernes oplysninger om sociale ogmiljørelaterede aspekter samt om overholdelse af menneskerettighedernemere gennemsigtige. Disse høringer vil kunne føre til lovgivningsinitiativer.Det er meget vigtigt, at europæiske virksomheder udviser den allerstørste ansvarlighed, såvelover for deres ansatte og aktionærer som over for samfundet som helhed. Der er plads tilforbedringer af corporate governance i virksomhederne, navnlig hvad angår bestyrelserssammensætning og spredningen heri med hensyn til bl.a. kvinders repræsentation, aktionærersinvolvering på længere sigt og medejerskabsordninger. For at styrke både corporategovernance og virksomhedernes sociale – og samfundsmæssige – ansvar skal overvejelserneorienteres i retning af en forbedring af gennemsigtigheden, navnlig på områdetmenneskerettigheder og bæredygtig udvikling, samt af, hvordan man kan forbedre den måde,virksomhederne fungerer på, navnlig med henblik på i højere grad at involvere de ansatte,forbedre forbindelserne med aktionærerne og gøre det nemmere for de finansielle markeder atudnytte virksomhederne på en mere hensigtsmæssig måde.2.5.Et indre marked for forbrugerne

oplysningerne kan være præsenteret på en måde, der gør sammenligning vanskelig ellerusikker. Det gælder navnlig grænseoverskridende tilbud og leveringsomkostninger.Forbrugere har i dag ikke alle de oplysninger, der er nødvendige for at kunne vælge på etvelinformeret grundlag. Kommissionen vil foretage en evaluering af nuværende praksis påprissammenligningswebsteder og på grundlag af medlemsstaternes bedste praksis ogerfaringer udarbejde retningslinjer for sådanne websteder.Forslag nr. 39: I 2011 vil Kommissionen udarbejde en flerårighandlingsplan for udvikling af et europæisk markedstilsyn. Herudover vilden i 2011 i samarbejde med medlemsstaternes told- ogmarkedstilsynsmyndigheder udarbejde retningslinjer for toldkontrol påproduktsikkerhedsområdet. Kommissionen vil endvidere fremsætte et forslagom revision af direktivet om produktsikkerhed i almindelighed for at sikre ensammenhængende og effektiv ramme for forbrugsvarers sikkerhed i EU.Europæiske borgere stiller krav om, at deres sundhed og rettigheder beskyttes i hele EU, isærhvad angår trusler og risici, som de ikke kan imødegå individuelt. Kommissionen vil derforstyrke markedstilsynet med produktsikkerheden i EU. Dette mål vil blive opfyldt ved hjælp afen handlingsplan, der starter i 2011. Det drejer sig om at styrke koordineringen mellem denationale markedstilsynsmyndigheder, så det sikres, at de varer, der bevæger sig frit i detindre marked, er sikre og pålidelige for forbrugeren. Dette vil sikre lige konkurrencevilkår ogdermed give seriøse virksomheder mulighed for at drage fuld fordel af mulighederne i etmarked med 500 mio. forbrugere. Kommissionen vil endvidere fremsætte et forslag omrevision af direktivet om produktsikkerhed i almindelighed for at udarbejde ensammenhængende og effektiv ramme for markedstilsyn med forbrugsvarers sikkerhed i EU.Forslag nr. 40: Kommissionen vil i begyndelsen af 2011 vedtage etlovgivningsinitiativ om adgangen til visse basale banktjenester. Den vildesuden opfordre banksektoren til inden udgangen af 2011 at fremlægge etselvreguleringsinitiativ med henblik på at gøre bankomkostninger meregennemsigtige og sammenlignelige.Borgerne, og navnlig studerende, støder på problemer i forbindelse med åbning af enbankkonto eller anmodning om et betalingskort i en medlemsstat, som de er flyttet til fornylig, eller hvor de ikke har bopæl. De finansielle institutioner begrunder deres afslag med, atvisse kategorier af potentielle forbrugere udgør en øget risiko for bankerne og derfor må gørestil genstand for øget omhu (diligenspligt). De henviser ligeledes til, at de ikke har mulighedfor at danne sig et nøjagtigt billede af en låntagers tilbagebetalingshistorik. I mange tilfældekan et afslag på en anmodning om bankkonto imidlertid ikke betragtes som objektivtberettiget og proportionelt afpasset. Herudover er den manglende gennemsigtighed hvadangår bankomkostninger en betragtelig hindring inden for finansielle detailtjenesteydelser.Kunderne har ikke mulighed for at forstå og sammenligne omkostningerne ved deresbankkonti, hvilket afholder dem fra at skifte til en billigere konto. Forbrugerne imedlemsstater, hvor bankomkostningerne er sammensatte og uigennemsigtige, betaler såledesstørre omkostninger, end de burde. Større gennemsigtighed er også en forudsætning forgrænseoverskridende transaktioner og for, at det fælles eurobetalingsområde (SEPA) kanfungere efter hensigten. I en analyse af 224 banker, der omfatter 81 % af detailbankmarkedetmålt i kundeindskud, anslås det, at det på 66 % af disse bankers hjemmesider var nødvendigtmed yderligere oplysninger for at kunne beregne omkostningerne ved en bankkonto. Det

fremgår endvidere af denne analyse, at prisforskellene på bankkonti i EU er langt større endfor andre tjenesteydelser.Forslag nr. 41: Kommissionen vil senest i februar 2011 fremsætte et forslagtil direktiv med det formål at oprette et integreret indre marked forrealkreditlån med et højt beskyttelsesniveau for forbrugerne.Markedet for finansielle detailtjenesteydelser er en sektor, som forbrugerne endnu ikke kanudnytte fuldt ud. De er ofte tilbageholdende, når det drejer sig om at skifte leverandør, ellerhar for få oplysninger til at kunne sammenligne de tilbud, de får. Problemerne er endnu større,når forbrugerne søger ud over landegrænserne. Parallelt med de strukturelle reformer, derforegår i finanssektoren, skal man også fortsætte reformerne med henblik på at øgeforbrugernes tillid til det finansielle detailmarked. Det er bl.a. disse hindringer, der berørerborgerne mest i dagligdagen. De europæiske realkreditmarkeder har afgørende betydning formillioner af europæiske borgere: At optage et realkreditlån er en af de vigtigste økonomiskebeslutninger i livet, da den medfører en finansiel forpligtelse, der spænder over flere årtier.Uansvarlig adfærd fra de økonomiske aktørers side kan få fundamentet for det finansiellesystem til at vakle og dermed få potentielt alvorlige sociale og økonomiske konsekvenser.Integrationen af realkreditmarkederne er også fortsat begrænset. Der ydes kun i mindre gradlån direkte over grænserne, og der er stadig store forskelle mellem medlemsstaterne for så vidtangår priser, produktudvalg og den regulering, der finder anvendelse på de forskellige berørteaktører, som f.eks. ikke-banklångivere og kreditformidlere. Kreditorer og kreditformidlereoplever hindringer, der gør det umuligt for dem at drive forretning i en anden medlemsstateller forhøjer deres omkostninger urimeligt. Borgerne oplever ligeledes hindringer, når deønsker at optage et realkreditlån i en anden medlemsstat eller hos en långiver i sammemedlemsstat med henblik på at købe fast ejendom i et andet EU-land, og får ofte afslag påanmodninger om lån. Det er også vanskeligt, ja næsten umuligt, at finde den bedste pris ellerdet bedste produkt i forskellige medlemsstater, fordi der ikke findes sammenligneligeoplysninger. Integrationen af de europæiske realkreditmarkeder ville fremme den finansiellestabilitet og give forbrugerne betydelige fordele. Den ville føre til en mere effektivrealkreditlångivning og et bredere udbud af produkter.Forslag nr. 42: Kommissionen vil inden udgangen af 2010 vedtage enmeddelelse med det formål at afdække og fjerne de skattemæssigehindringer, europæiske borgere fortsat må kæmpe med.Nogle af de hindringer, der står i vejen for, at borgerne frit kan rejse, etablere sig og købevarer og tjenesteydelser i hele EU, skyldes problemer med beskatning. Der kan være tale omproblemer med at opnå lettelser i forbindelse med dobbeltbeskatning på grund afbegrænsninger i dobbeltbeskatningsaftalernes anvendelsesområde, eller fordi der ikke findessådanne aftaler, diskriminerende skatteregler og overlapninger mellem forskelligeskattesystemer samt problemer med at forholde sig til to eller flere medlemsstatersskattelovgivning og med at anmode om skattelettelser eller tilbagebetaling af skat i en andenmedlemsstat. Der kan især opstå problemer for grænsearbejdere med hensyn til beskatning afbiler, pensioner og arv.

Forslag nr. 43: Kommissionen vil i 2012 vedtage et forslag om ændring afforordningen om flypassagerers rettigheder, navnlig i lyset afkonsekvenserne af den nylige krise som følge af det islandske vulkanudbrud,og, hvis lovgivningsforslaget om vejtransport (busser og rutebiler) vedtages,en meddelelse om passagerers rettigheder om bord på alle transportmidler.Til trods for den eksisterende lovgivning, navnlig inden for luft- og jernbanetransport oginden længe også søtransport, varierer passagerernes rettigheder fortsat afhængigt af detvalgte transportmiddel, og disse rettigheder overholdes ikke altid af de erhvervsdrivende.Denne situation skaber en risiko for konkurrenceforvridning i det indre marked og skadermålet om at sikre et tilstrækkelig ensartet servicekvalitetsniveau, hvilket er i borgernesinteresse men også i hele den europæiske økonomis interesse.3.PARTNERSKAB,EVALUERING:VÆRKTØJER TIL EN HENSIGTSMÆSSIGSTYRING AF DET INDRE MARKED

Det indre marked er ikke de europæiske institutioners eller enkelte store paneuropæiskekoncerners private ejendom:Det er, hvad den enkelte europæer gør det til hver dag ved atarbejde, spare op, handle, investere mv.Udformningen og anvendelsen af det indre markedberor virkelig på europæerne selv!Ambitionen med denne akt består overordnet i at opstille en ny ramme for dialog, sådrøftelserne og gennemførelsen af retsakterne kommer europæerne til gode: I sin egenskab afinitiativtager, drivkraft og forum for dialog og debatforpligter Kommissionen sig tilgengæld til at give det indre marked ny mening, så det kan yde mere for europæerne.Europa-Parlamentet og Rådet vil på deres respektive ansvarsområder lægge sig fast på detiltag, der skal gennemføres over for medlemsstaterne.Alligevel vil denne akt for det indre marked ikke kunne gennemføres, hvis forløbet medfremsættelse af forslag, beslutningstagning, gennemførelse og overvågning ikke åbnesyderligere, på et mere overordnet niveau, for de øvrige partnere.Mange af denne akts aspekter, f.eks. foranstaltningerne vedrørende det offentlige ellerbeskatning, berører medlemsstaternes og deres lokale og regionale myndighederskompetenceområde. Det er hovedårsagen til, at alle territoriale politikniveauer skal inddragesog deltage fuldt ud i styringen af det indre marked i samklang med deres aktive deltagelse isamhørighedspolitikken.Denne akt for det indre marked udspringer af et stærkt ønske hos Kommissionens formandJosé Manuel Barrosoom at give Europa 2020-strategien en større chance for succes ogiværksætte de vigtigste henstillinger fra Europa-Parlamentet og Mario Montis rapport.Denne akt forpligter Kommissionen til levere resultater og flytte grænser for at forberedefremtiden og styrke Europa, så de nye udfordringer kan tages op.Denne akt og dens gennemførelse vil utvivlsomt blive præget af stærk politisk vilje til at føredialog, etablere partnerskaber med de berørte parter og evaluere resultaterne objektivt.Indflydelse er ikke noget, man kan dekretere, men noget man gradvist bygger op.Kommissionen afviser derfor ingen debat, heller ikke de mest vanskelige, dvs. med

europæiske politiske partier, regeringer og nationale parlamenter, regionale og lokalemyndigheder, civilsamfundet, fagforeninger og virksomheder, forbrugere, sammenslutningerosv. i tæt samarbejde med Regionsudvalget og Det Europæiske Økonomiske og SocialeUdvalg.I denne akt lægges der op til 50 tiltag med tidsfrister for høringsfaser, som Kommissionen vilgennemføre i overensstemmelse med principperne om bedre regulering.Kommissionenopfordrer i overensstemmelse med principperne om gennemsigtighed og ansvarlighedhver enkelt af sine partnere til at forberede disse dialogfaser, bidrage med sineovervejelser og gøre vores store indre markeds fremtid til en hjertesag.Kommissionen skal fortsat varetage sin rolle i forbindelse med tilsynet med og den korrektegennemførelse af politikkerne for det indre marked. Den er bevidst om den indsats, derkræves af medlemsstaterne, for at arbejde i retning af et mere integreret ogkonkurrencedygtigt marked. Den vil være lydhør, men ikke tabe målene af syne.Forslag nr. 44: Kommissionen og medlemsstaterne vil i fællesskabvidereudvikle det indre marked ved at styrke evalueringen af den gældendeEU-ret, navnlig på grundlag af den gensidige evalueringsproces itjenesteydelsesdirektivet, som i øjeblikket gennemføres af medlemsstaterne ogKommissionen. Erfaringerne fra tjenesteydelsesdirektivets gensidigeevalueringsproces vil blive udvidet til også at omfatte nøglelovgivning påandre områder af det indre marked.Kommissionen vil fortsætte sit evalueringstiltag på grundlag af konkrete erfaringer og i denforbindelse eksperimentere med og styrke synergieffekterne mellem de eksisterende værktøjer(markedstilsyn, sektorundersøgelser, forbrugerresultattavlen mv.). Den vil derforregelmæssigt opstille en "top 20-liste" over de vigtigste forventninger hos aktørerne i detindre marked (virksomheder, forbrugere, arbejdstagere, studerende og pensionister). Denneliste skal fungere som en slags termometer for tilstanden i det indre marked og den måde, detfungerer på i praksis.Herudover vil Kommissionen regelmæssigt gøre status over det indre marked i partnerskabmed alle berørte aktører, idet den hvert år sammen med Europa-Parlamentet vil afholde etforum for det indre markedmed deltagelse af de øvrige institutioner, repræsentanter formedlemsstaterne (også på regionalt og lokalt plan), nationale parlamenter, borgere og andreberørte parter. Det første forum afholdes efter planen i 2011.Forslag nr. 45: Kommissionen vil i begyndelsen af 2011 forelægge enstrategi for udvidelsen af informationssystemet for det indre marked (IMI) tilogså at omfatte andre lovgivningsområder og i den forbindelse sigte mod atoprette et elektronisk ansigt til ansigt-netværk mellem de europæiskemyndigheder. Denne strategi vil blive gjort til genstand for etlovgivningsforslag.Informationssystemet for det indre marked (IMI) blev udviklet som et fleksibelt værktøj tilstøtte for det administrative samarbejde i forbindelse med de forskellige sektorlovgivninger.Det anvendes i øjeblikket i forbindelse med direktivet om erhvervsmæssige kvalifikationer ogtjenesteydelsesdirektivet. For at udnytte IMI's fulde potentiale skal der udarbejdes en klar

strategi, så systemet kan udvides til også at omfatte andre sektorer, og så der kan skabessynergieffekter mellem IMI og andre it-værktøjer. Denne strategi vil blive nærmere beskreveti en kommissionsmeddelelse. Den vigtigste hindring for en udvidelse af IMI er, at der ikke ernoget retsgrundlag, som helt tilfredsstiller de databeskyttelsesansvarlige på europæisk ognationalt plan. For at råde bod herpå vil man drøfte, hvorvidt der bør fremsættes et forslag tilforordning. Dette forslag skal i givet fald indeholde databehandlingsregler og andrebetingelser for anvendelsen af IMI og muliggøre administrativt samarbejde på områder, hvordet er nødvendigt for gennemførelsen af lovgivningen om det indre marked, men ikkeudtrykkeligt foreskrevet i den gældende ret.Forslag nr. 46: Kommissionen vil i 2011 forelægge et initiativ omanvendelsen af alternative former for konfliktløsning i EU. I den forbindelsevil den i 2011 vedtage en henstilling om netværket af alternativekonfliktløsningsordninger inden for finansielle tjenesteydelser. Disse toinitiativer har til formål at sikre, at der indføres enkle, udenretsligeklagemuligheder, som også er omkostningseffektive, med henblik på atbehandlegrænseoverskridendekonflikterpåforbrugsområdet.Kommissionen vil senest i 2012 fremsætte et forslag om en online europæiskkonfliktløsningsordning for digitale transaktioner. Herudover vil den i 2010-2011 gennemføre en offentlig høring om en europæisk tilgang til kollektiveklageordninger for at finde ud af, hvordan sådanne ordninger i givet faldkan indpasses i EU's retlige ramme og i medlemsstaternes retsregler.Hvis forbrugerne trygt skal kunne handle i en anden medlemsstat og nyde godt af derettigheder, EU-lovgivningen giver dem, skal de have sikkerhed for, at de i tilfælde afproblemer vil kunne få erstatning. Rettigheder, som man ikke er i stand til at håndhæve ipraksis, er uden værdi. I en undersøgelse af nyere dato er europæiske forbrugeres økonomisketab på grund af et problem med en vare eller tjenesteydelse anslået til 0,3 % af EU's årligeBNP. Med de alternative former for konfliktløsning og bistand i tilfælde af klage, f.eks. deeuropæiske forbrugercentre, kan der nemt, hurtigt og billigt tilvejebringes en løsning forforbrugerne, samtidig med at virksomhedernes forbindelser med deres kunder opretholdes.Forbrugere og virksomheder er dog ikke tilstrækkeligt informeret om de eksisterendealternative konfliktløsningsordninger, og i mange sektorer findes sådanne ordninger ikke. If.eks. sektoren for finansielle tjenesteydelser har forbrugerne ofte ikke noget andet valg end atty til dyre og tunge retssager. I nogle medlemsstater findes der ingen udenretsligekonfliktløsningsordninger. Hertil kommer, at det endnu ikke er påvist, at de eksisterendeordninger er tilstrækkelig effektive på tværs af grænserne. Det er derfor nødvendigt at udfyldehullerne i FIN-NET-nettets geografiske og sektorielle dækning. Desuden er det ikke altidnemt at indgive en kollektiv klage, det være sig til domstolene eller udenretsligt. Hvisvirksomhederneikkeharligekonkurrencevilkår,kanderforekommekonkurrenceforvridninger. En række muligheder for at opnå stordriftsfordele ved at gruppereklager går tabt. En forbedring af de alternative ordninger for løsning af konflikter mellemforbrugere og virksomheder, navnlig inden for finansielle tjenesteydelser, ville giveforbrugerne betydelige fordele, styrke forbrugertilliden og bidrage til udviklingen af det indremarked.Forslag nr. 47: Kommissionen vil i partnerskab med medlemsstaterneudvikle en mere målrettet politik med henblik på at håndhæve reglerne fordet indre marked. Den forpligter sig til at udarbejde gennemførelsesplaner og

udkast til sammenligningstabeller for de lovgivningsforslag, der er omfattetaf akten, og til at reducere den gennemsnitlige ekspeditionstid forovertrædelsessager. Kommissionen opfordrer medlemsstaterne til at reducerederes gennemførelsesunderskud i forbindelse med direktiverne for det indremarked til 0,5 % og til at give underretning om deres sammenligningstabellersammen med gennemførelsesforanstaltningerne.Der er blevet gjort og gøres fortsat en betydelig indsats for at styrke partnerskabet mellemKommissionen og medlemsstaterne i forbindelse med forvaltningen af det indre marked,navnlig gennem anvendelsen af "partnerskabshenstillingen" fra 200923. Det vedholdendearbejde, der er gjort for at forbedre gennemførelsen af reglerne for det indre marked, har båretfrugt, således som det f.eks. fremgår af det lave gennemsnitlige gennemførelsesunderskud iden seneste resultattavle for det indre marked24.Disse bestræbelser til trods tager det dog i gennemsnit syv måneder længere end den frist, derer fastsat i direktiverne, inden disse er fuldstændig gennemført i national ret25. Deoffentliggjorte statistikker viser for 2008 forsinkelser på 36 % i underretningen omgennemførelsesforanstaltninger, i 2009 – 31 % og i 2010 – 30 %26. Der er dog fortsat enrække mangler, navnlig det forhold, at den nationale lovgivning ikke altid er ioverensstemmelse med de direktiver, den er en gennemførelse af. Andre problemer, der skaltages op, er de langvarige formelle traktatbrudsprocedurer, der gennemføres afKommissionen, og det forhold, at de nationale myndigheder er meget bagud med at efterleveDomstolens afgørelser. Der skal også under udarbejdelsen, evalueringen og/eller ændringen afreglerne sættes mere fokus på spørgsmål vedrørende anvendelsen af dem. Kommissionenagter at udvikle støtteredskaber, f.eks. ved systematisk at opstille gennemførelsesplaner for delovgivningsforslag, der er omfattet af akten. Ved hjælp af disse planer vil man kunne henledeopmærksomheden på gennemførelsesvanskeligheder på et tidligt tidspunkt.Det er nødvendigt med en fornyet indsats for gennemførelse og overholdelse af reglerne; isærfordi der er tale om et sine qua non for, at det indre marked kan fungere efter hensigten, idetreglerne skal være de samme for alle. Dette forudsætter et målrettet partnerskab ogsamarbejde med medlemsstaterne for at fortsætte bestræbelserne på at reduceregennemførelsesunderskuddet. Et gensidigt engagement er nødvendigt for at kunne kontrollere,hvorvidt den nationale ret er i overensstemmelse med de vigtigste regler for det indre marked,ved hjælp af systematisk anvendelse af sammenligningstabeller, der skal være tilgængeligefor borgere og virksomheder. Kommissionen vil stille disse tabeller til rådighed formedlemsstaterne i forbindelse med hvert enkelt nyt, prioriteret direktiv i akten. Der skal ogsågøres en fælles indsats for at fremskynde Kommissionens traktatbrudssager og efterlevelsenaf Domstolens afgørelser ved i fællesskab at fastsætte ambitiøse mål og for at befordresystematisk anvendelse af de alternative former for konfliktløsninger såsom Solvit ogEU Pilot.

Forslag nr. 48: Kommissionen vil styrke høring af og dialog medcivilsamfundet under udarbejdelsen og gennemførelsen af retsakterne. Dervil især blive lagt vægt på hensyntagen til forbrugernes, ngo'ernes,fagforeningernes, virksomhedernes, opsparernes, brugernes og de regionaleog lokale myndigheders synspunkter i forbindelse med de høringer, derafholdes forud for vedtagelsen af forslagene, navnlig hvad angårekspertgruppernes arbejde.Politikken for det indre marked kan kun blive beriget af indlæg fra et bredt spektrum afinteresseparter. Kommissionen modtager fortsat kun et lille antal indlæg fra interesseparter,der ikke er fagfolk i de berørte sektorer. Forbrugere, små investorer, små virksomheder,lønmodtagerrepræsentanter, ngo'er og repræsentanter for regionale og lokale myndighederkan med deres synspunkter kaste et interessant lys over gennemførelsen af foranstaltningernei praksis og bidrage til at afgøre, om de foreslåede politiktiltag konkret vil gavne borgerne.Forslag nr. 49: I 2010 vil Kommissionen fortsat fremme en kvikskranke, derkan give borgerne og virksomhederne oplysninger og hjælp vedrørende derettigheder, de har i medfør af det indre marked, via internettet, pr. telefoneller ved personlig kontakt, ved at videreudvikle internetportalen "DitEuropa" og koordinere den bedre med "Europe Direct". Kommissionen vildesuden styrke partnerskaberne med medlemsstaterne, så oplysningerne omde nationale regler og procedurer ligeledes kan stilles til rådighed via dennekvikskranke.Det fremgår af en lang række rapporter, at borgerne er dårligt underrettet om deres rettighederog ikke ved, hvem de skal henvende sig til for at gøre dem gældende i tilfælde af problemer,og det til trods for de enormt mange officielle kilder til information og hjælpetjenester oprettetaf Kommissionen. På grundlag heraf har man omkalfatret portalen "Dit Europa" somkvikskranke og omredigeret oplysningerne fuldstændigt, så de ses fra brugernes synsvinkel.Målet i de kommende måneder er at bringe den ny portal til europæernes kendskab ogudbygge de disponible oplysninger, så de blive endnu mere relevante, specielt ved at stillenationale oplysninger til rådighed (den særlige situation i de enkelte medlemsstater,formaliteter, lokale kontakter mv.). Dette kan kun lade sig gøre, hvis medlemsstaterne indgår iet aktivt samarbejde med Kommissionen.Forslag nr. 50: Kommissionen vil i partnerskab med medlemsstaterne styrkede uformelle problemløsningsværkstøjer, navnlig ved at konsolidere og styrke"EU Pilot"-projektet, Solvit-nettet og netværket af europæiskeforbrugercentre. Med hensyn til Solvit vil den på grundlag af en evalueringgennemført i 2010 formulere konkrete forslag i 2011. På længere sigt vilKommissionen undersøge, hvordan og om disse værktøjer og andrealternative konfliktløsningsmekanismer kan udvikles på en gensidigtforstærkende måde ved at skabe stærkere forbindelser mellem dem, så desenere vil være i stand til bedre at tackle alle problemer i forbindelse med detindre marked.Efter at have fungeret i 8 år er det antal sager, Solvit behandler, mere end tidoblet, og centrenefår forelagt stadig mere forskelligartede sager, også undertiden sager, der ligger uden for deres

kompetenceområde i snæver forstand. For at sikre, at netværket fremover kommer til atfungere optimalt, skal der indledes overvejelser om Solvits kompetenceområde, om, hvordanman kan sikre kvaliteten af dets resultater, og om dets forbindelser med andreproblemløsningsværktøjer. Ved disse overvejelser vil man – på et mere overordnet plan endSolvit – på længere sigt kunne bevæge sig i retning af en situation, hvor der vil være enordning for hurtig og uformel løsning af konflikter i forbindelse med alle de problemer, enborger eller en virksomhed støder på i det indre marked. Netværket af europæiskeforbrugercentre vil blive gjort til genstand for en evaluering, som i 2011 vil munde ud ikonkrete forslag vedrørende dets senere videreudvikling. "EU Pilot"-projektet har til formål atsikre et snævert samarbejde med medlemsstaterne for hurtigere at løse problemerne medanvendelsen af lovgivningen for det indre marked, uden at der skal gennemførestraktatbrudssager. De mange og meget forskellige udestående problemer gør det nødvendigt atstyrke dette initiativ. Kommissionen har igangsat et initiativ med henblik på at udvideprojektets dækning fra 24 til 27 medlemsstater.KONKLUSION:MOD EN OFFENTLIG EUROPÆISK DEBATAmbitionen med denne akt er at forny tillidspagten mellem europæerne og deres storemarked, så det på ny kan blive et vækstværktøj og sætte os i stand til at tage udfordringerneop.Det er først og fremmest en samlet strategi, Kommissionen ønsker at iværksætte: styrkelse afden sociale markedsøkonomi ved på ny at placere virksomhederne og europæerne i centrumaf det indre marked og dermed genvinde tilliden; udvikling af markedspolitikker til fremme afbæredygtig og retfærdig vækst; indførelse af værktøjer til en hensigtsmæssig styring, dialog,partnerskab og evaluering. Denne samlede strategi kræver koordinering mellemKommissionens og de øvrige institutioners arbejde såvel som skærpet overvågning.Sidstnævnte berører ikke de overvågningsmekanismer, der er indført som led iflagskibsinitiativerne under Europa 2020-strategien.Det er en fælles strategi, der forpligter Kommissionen, men også Parlamentet og Rådet påderes respektive kompetenceområder og i henhold til deres respektive procedurer. DetEuropæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget vil inddrage de regionale oglokale folkevalgte, arbejdsmarkedets parter, sammenslutninger og civilsamfundets aktører idebatten. Herudover vilakten for det indre marked blive sendt til drøftelse i hele Europaide kommende måneder. En oversættelse af akten vil blive sendt til samtlige medlemmer afEuropa-Parlamentet og medlemmerne af de nationale parlamenter, de regionale myndigheder,herunder i regionerne i EU's yderste periferi, samt arbejdsmarkedets parter og civilsamfundetsøkonomiske og sociale aktører. Berørte parter vil få stillet særlige oplysningsværktøjer tilrådighed.Der vil således blive skabt enreel offentlig europæisk debatom de udfordringer, der erforbundet med den sociale markedsøkonomi med høj konkurrenceevne.Alle berørte parter opfordres til at tilkendegive deres synspunkter om relanceringen af detindre marked og specielt om de 50 tiltag, der foreslås i dette dokument, på følgende adresse:http://ec.europa.eu/internal_market/smact. Berørte parter vil få stillet særligeoplysningsværktøjer til rådighed.Indlæg fra berørte parter skal være Kommissionen i hænde senest den 28. februar 2011.Kommissionen vil på grundlag af de indlæg, den modtager, foreslå de øvrige institutioner atbekræfte deres tilslutning til den endelige version af akten.

Indlæggene vil blive offentliggjort på internettet. De opfordres til at læse den særligeerklæring om databeskyttelse, der findes på ovennævnte websted, og som forklarer, hvordanDeres personoplysninger og indlæg vil blive behandlet.Efter denne offentlige debat og på grundlag af de konklusioner, den fører til, ønskerKommissionen, at alle EU-institutionerne i begyndelsen af 2011 forpligter sig til at gøredenne akt og dens 50 foranstaltninger til den endelige politiske handlingsplan for perioden2011-2012. Dette vil skabe mulighed for på en dynamisk måde at markere 20-års-dagen fordet indre marked i slutningen af 2012.Når de initiativer, der er indeholdt i akten, gennemføres i 2012, vil det være tid at evaluereaktens gennemførelse og de opnåede resultater i form af bæredygtig vækst og europæernesøgede tillid til det indre marked. For at evaluere disse resultater vil der blive udvikletindikatorer, som f.eks. vil kunne måle:– udviklingen i omkostningerne ved meddelelsen af et patent– mængden af varer, der handles mellem medlemsstaterne i procent af EU's BNP– andelen af grænseoverskridende tjenesteydelser i procent af EU's BNP og andelen afvirksomheder etableret i en anden medlemsstat end den, hvor de har dereshovedforretningssted– antallet af offentlige myndigheder, der er forbundet med hinanden via informationssystemetfor det indre marked (IMI), og antallet af indgivne forespørgsler– procentdel af varer og tjenesteydelser, der købes online over grænserne.På grundlag af denne evaluering vil Kommissionen overveje en anden fase i udbygningen afdet indre marked, hvor man vil kunne afdække nye muligheder for at skabe vækst og tillid i etfornyet indre marked. Med henblik herpå vil Kommissionen foretage et grundigt forsknings-,undersøgelses- og analysearbejde.

Kommissionen og medlemsstaterne vil samarbejde for at videreudvikle det indre marked for 2011tjenesteydelser på grundlag af den gensidige evalueringsproces i tjenesteydelsesdirektivet, som iøjeblikket gennemføres af medlemsstaterne og Kommissionen. Kommissionen vil i 2011 pege påkonkrete foranstaltninger for at nå dette mål, herunder i sektoren for virksomhedstjenester.Kommissionen vil senest i 2011 tage initiativer til udvikling af e-handelen i det indre marked. De vil 2011navnlig vedrøre de problemer, som forbrugere i e-økonomien er stødt på. De kommer til at omfatteen meddelelse om, hvordan e-handel fungerer, og retningslinjer til medlemsstaterne for at sikreeffektiv anvendelse af den bestemmelse i tjenesteydelsesdirektivet, der har til formål at bekæmpeforskelsbehandling af tjenestemodtagere begrundet i deres nationalitet eller opholdssted.En digitaldagsorden forEuropaRapporten omunionsborgerskab

Kommissionen vil i 2011 vedtage en hvidbog om transportpolitikken, hvori der stilles forslag om en 2011række tiltag, der bl.a. har til formål at fjerne de resterende hindringer mellem nationaletransportformer og –systemer.Kommissionen vil i 2011 vedtage et forslag om ændring af direktivet om energibeskatning, så det 2011bedre kommer til at afspejle EU's klima- og energimål på afgiftsområdet ved at lademindstepunktafgiftssatserne tage udgangspunkt i CO2-udledning og energiindhold.Kommissionen vil fremsætte forslag til et initiativ med det formål at nedsætte en gruppe af eksperterpå højt plan, for så vidt angår virksomhedstjenester, for at gennemgå manglerne ved markedet ogspørgsmål om standardisering, innovation og international handel inden for sektorer som f.eks.logistik, facility management, markedsføring og reklame.Kommissionen vil senest i 2012 undersøge det hensigtsmæssige i et initiativ om de økologiske 2012fodaftryk, varerne efterlader på miljøet, som svar på problemet vedrørende varers miljøpåvirkning,herunder CO2-udledninger. I initiativet undersøges mulighederne for at opstille en fælles europæiskmetode til evaluering og angivelse af dem.Kommissionen vil i begyndelsen af 2011 fremlægge en plan for energieffektivitet for at undersøge 2011mulighederne for betydelige energibesparelser og supplere de nuværende politikker i alle deenergiforbrugende sektorer.

1.3 For små og mellemstore virksomhederForslag nr. 12Kommissionen vil i 2011 vedtage en handlingsplan for at fremme SMV'ers adgang til 2011kapitalmarkederne. Den kommer til at indeholde foranstaltninger med det formål at øge SMV'erssynlighed over for investorerne, at opbygge et effektivt net af børser eller regulerede markederspecielt for SMV'er og at tilpasse forpligtelserne til notering og offentliggørelse til SMV'er.Kommissionen vil foretage en evaluering af initiativet vedrørende SMV'er ("Small Business Act") 2010inden udgangen af 2010 for bl.a. at sikre anvendelsen af princippet "Think Small First" i politikkenog lovgivningsproceduren og dermed knytte "Small Bussiness Act" nært sammen med Europa 2020-strategien.Kommissionen vil i 2011 stille forslag om revision af direktiverne om regnskabsstandarderne for at 2011forenkle regnskabskravene og mindske de administrative byrder, navnlig dem, som pålæggesSMV'er.1.4 Finansiering af innovation og langsigtede investeringerForslag nr. 15Forslag nr. 16Kommissionen vil overveje at fremme oprettelsen af private obligationslån til finansiering afeuropæiske projekter ("projektobligationer").Kommissionen vil undersøge muligheden for foranstaltninger, der kan tilskynde til, at især 2012langsigtede private investeringer bidrager mere aktivt til gennemførelsen af Europa 2020-strategiensmål. Disse foranstaltninger kunne vedrøre en reform af virksomhedernes ledelsessystem og skabeincitamenter til langsigtede, bæredygtige og etiske investeringer, som er en forudsætning forintelligent, grøn og inklusiv vækst. Frem til 2012 vil Kommissionen sørge for, at venturekapitalfondeetableret i de enkelte medlemsstater kan fungere og frit investere i Den Europæiske Union (i givetfald gennem vedtagelse af ny lovgivning). Den vil gøre en indsats for at fjerne enhver form forafgiftsmæssig behandling, der er ugunstig for grænseoverskridende aktiviteter.Kommissionen vil efter den igangværende evaluering af EU-lovgivningen om offentlige kontrakter 2012og på grundlag af en bred høring senest i 2012 fremsætte lovgivningsforslag med det formål atforenkle og modernisere EU-reglerne for at gøre tildelingen af kontrakter mere smidig og muliggøreen bedre brug af offentlige kontrakter til støtte for andre politikker.En integreretindustripolitikInnovations-EUInnovations-EU

Kommissionen vil iværksætte initiativer til forbedring af samordningen af de nationale 2011skattepolitikker, bl.a. gennem et forslag til direktiv med det formål at etablere et fælles konsolideretselskabsskattegrundlag (FKSSG) i 2011.Kommissionen vil offentliggøre en ny strategi om moms i 2011 på grundlag af en grønbog, som er 2011planlagt i 2010, og hvormed der foretages en gennemgribende revision af momssystemet.Kommissionen vil i 2011 fremsætte forslag til lovgivning om indførelse af sammenkoblede 2011virksomhedsregistre.Kommissionen vil senest i 2012 fremsætte forslag om en afgørelse med det formål at sikre gensidig 2012anerkendelse af elektroniske identifikations- og autentifikationssystemer i hele EU på grundlag afonlineautentificeringstjenester, som skal stilles til rådighed i alle medlemsstater. Kommissionen vil i2011 fremsætte forslag om revision af direktivet om elektroniske signaturer med det formål at skabeet retsgrundlag for grænseoverskridende anerkendelse af og interoperabilitet mellem e-autentificeringssystemerne.1.6 Konkurrenceevne på de internationale markederEn digitaldagsorden forEuropa

bilaterale som multilaterale) med særlig vægt på markedsadgang og på tilnærmelse aflovgivningerne, især for så vidt angår tjenesteydelser, intellektuelle ejendomsrettigheder og tilskud.Forslag nr. 24Kommissionen vil i 2011 fremsætte forslag til en retsakt, der tager udgangspunkt i gennemførelsen af 2011EU's internationale forpligtelser, med det formål at styrke dens evne til at sikre en bedre balance iadgangen til offentlige kontrakter i de industrialiserede lande og de store vækstøkonomier.2. Europæerne skal sættes i centrum for det indre marked, så de kan genvinde tilliden2.1 Forbedring af de offentlige tjenester og centrale infrastrukturerForslag nr. 25Forslag nr. 26Kommissionen forpligter sig til senest i 2011 at vedtage en meddelelse ledsaget af en rækkeforanstaltninger vedrørende forsyningspligtydelser.Kommissionen vil i 2011 vedtage en revision af Fællesskabets retningslinjer for udvikling af det 2011transeuropæiske transportnet og et forslag vedrørende en overordnet ramme for finansieringen aftransportinfrastrukturerne.Kommissionen vil for at fremme udviklingen af et fuldt operationelt indre marked for energi vedtage 2011en meddelelse om de prioriterede mål for energiinfrastrukturerne frem til 2020-2030, hvori der tageshøjde for problemet med manglende led, og hvori integreringen af vedvarende energikilder fremmes.Der vil blive fremsat forslag om de nødvendige værktøjer for gennemførelsen af disse prioriteredemål i 2011 i et nyt instrument for sikkerhed og europæiske energiinfrastrukturer.Europa-Parlamentet og Rådet bør vedtage forslaget til afgørelse om et handlingsprogram vedrørende Ingenden europæiske frekvenspolitik med henblik på en mere effektiv forvaltning og anvendelse af tidsfristeuropæiske radiofrekvenser.2.2 Styrkelse af solidariteten på det indre markedForslag nr. 29Kommissionen vil på grundlag af sin nye strategi for Den Europæiske Unions effektive 2011gennemførelse af chartret om grundlæggende rettigheder sikre, at der tages behørigt hensyn til derettigheder, der er fastsat i chartret, herunder retten til kollektive skridt. Kommissionen vil foretageen forudgående og gennemgribende analyse af den sociale virkning af samtlige lovgivningsforslagom det indre marked.En integreretindustripolitikEn integreretindustripolitikMeddelelse omhandels-politikken

Kommissionen vil i 2011 vedtage et lovgivningsinitiativ med det formål at forbedre gennemførelsen 2011af direktivet om udstationering af arbejdstagere, som formentlig kommer til at omfatte eller blivesuppleret med en præcisering af udøvelsen af grundlæggende sociale og arbejdsmarkedsmæssigerettigheder i forbindelse med det indre markeds økonomiske frihedsrettigheder.Kommissionen vil foretage en ny gennemgang af direktivet om arbejdsmarkedsorienterede 2011pensionskassers aktiviteter og overvågning heraf (pensionsfonde) i 2011 samt udvikle andre forslagpå grundlag af grønbogen af juli 2010 om pensioner, bl.a. for at fjerne de hindringer, som vandrendearbejdstagere støder på, når de vil tilrettelægge deres pension.Kommissionen vil iværksætte en høring af arbejdsmarkedets parter for at skabe en europæisk ramme 2011for foregribelse af de industrielle omstruktureringer.2.3 Livslang adgang til beskæftigelse og uddannelseEn integreretindustripolitik

Kommissionen vil i 2012 stille forslag om et lovgivningsinitiativ til reform af systemerne for 2012anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer ud fra en evaluering af gældende EU-ret for atfremme arbejdstageres mobilitet og tilpasse uddannelserne til arbejdsmarkedets aktuelle behov. I denforbindelse vurderes mulighederne for et erhvervspas.Kommissionen vil i samarbejde med medlemsstaterne udvikle et "unge på vej-kort", som vil fremme 2012alle unges mobilitet i forbindelse med studier i andre medlemsstater. Den vil udbygge sit websted for"unge på vej" med oplysninger om fjernundervisning og muligheder for uddannelse ogerhvervsuddannelse i Europa.Kommissionen vil sikre etableringen af den europæiske referenceramme for kvalifikationer i 2011partnerskab med medlemsstaterne. Den vil fremsætte et forslag til henstilling fra Rådet for at fremmeog validere uddannelse på arbejdspladsen ("ikke-formel og uformel læring"). Den vil ligeledes stilleforslag om indførelse af et "europæisk kvalifikationspas", som vil gøre det muligt at beskrive denviden og de færdigheder, man har erhvervet i løbet af sit liv. Den vil etablere en overgang mellemden europæiske referenceramme og nomenklaturen over erhverv i Europa.

2.4 Nye redskaber til den sociale markedsøkonomiForslag nr. 36Kommissionen vil i 2011 foreslå et initiativ vedrørende socialt iværksætteri for at støtte og ledsage 2011udviklingen i det indre marked af innovative virksomhedsprojekter på det sociale område, navnliggennem social vurdering, etisk mærkning og miljømærkning, offentlige indkøb, indførelse af en nyordning for investeringsfonde og anvendelse af uudnyttet opsparing.Den sociale økonomi består af en række virksomheder med forskellig retlig form (stiftelser, 2011/2012andelsselskaber, gensidige selskaber mv.). Hertil er der flere grunde, som fortrinsvis relaterer tilfinansieringsmåden og præferencerne blandt de aktionærer eller interesseparter, der ledsager socialt,økonomisk og undertiden teknologisk højinnovative projekter. Kommissionen vil fremsætte forslagtil foranstaltninger, der kan forbedre kvaliteten af de pågældende retlige strukturer med henblik på atoptimere den måde, hvorpå de fungerer, og gøre det nemmere at udvikle dem i det indre marked.Kommissionen vil igangsætte en offentlig høring (grønbog) om corporate governance. Den vil 2011/2012endvidere afholde en offentlig høring om mulighederne for at gøre virksomhedernes oplysninger omsociale og miljørelaterede aspekter samt om overholdelse af menneskerettighederne meregennemsigtige. Disse høringer vil kunne føre til lovgivningsinitiativer.2.5 Et indre marked for forbrugerneForslag nr. 39I 2011 vil Kommissionen udarbejde en flerårig handlingsplan for udvikling af et europæisk 2011markedstilsyn. Herudover vil den i 2011 i samarbejde med medlemsstaternes told- ogmarkedstilsynsmyndigheder udarbejde retningslinjer for toldkontrol på produktsikkerhedsområdet.Kommissionen vil endvidere fremsætte et forslag om revision af direktivet om produktsikkerhed ialmindelighed for at sikre en sammenhængende og effektiv ramme for forbrugsvarers sikkerhed iEU.Kommissionen vil i begyndelsen af 2011 vedtage et lovgivningsinitiativ om adgangen til visse basale 2011banktjenester. Den vil desuden opfordre banksektoren til inden udgangen af 2011 at fremlægge etselvreguleringsinitiativ med henblik på at gøre bankomkostninger mere gennemsigtige ogsammenlignelige.En integreretindustripolitikEn integreretindustripolitik

Kommissionen vil senest i februar 2011 fremsætte et forslag til direktiv med det formål at oprette et 2011integreret indre marked for realkreditlån med et højt beskyttelsesniveau for forbrugerne.Kommissionen vil inden udgangen af 2010 vedtage en meddelelse med det formål at afdække og 2010fjerne de skattemæssige hindringer, europæiske borgere fortsat må kæmpe med.Kommissionen vil i 2012 vedtage et forslag om ændring af forordningen om flypassagerers 2012rettigheder, navnlig i lyset af konsekvenserne af den nylige krise som følge af det islandskevulkanudbrud, og, hvis lovgivningsforslaget om vejtransport (busser og rutebiler) vedtages, enmeddelelse om passagerers rettigheder om bord på alle transportmidler.3. Dialog, partnerskab, evaluering: værktøjer til en hensigtsmæssig styring af det indre markedRapporten omunionsborger-skabRapporten omunionsborger-skab

Kommissionen og medlemsstaterne vil i fællesskab videreudvikle det indre marked ved at styrkeevalueringen af den gældende EU-ret, navnlig på grundlag af den gensidige evalueringsproces itjenesteydelsesdirektivet, som i øjeblikket gennemføres af medlemsstaterne og Kommissionen.Erfaringerne fra tjenesteydelsesdirektivets gensidige evalueringsproces vil blive udvidet til også atomfatte nøglelovgivning på andre områder af det indre marked. Kommissionen vil fortsætte sitevalueringstiltag på grundlag af konkrete erfaringer og i den forbindelse eksperimentere med ogstyrke synergieffekterne mellem de eksisterende værktøjer (markedstilsyn, sektorundersøgelser,forbrugerresultattavlen mv.).Kommissionen vil i begyndelsen af 2011 forelægge en strategi for udvidelsen af 2011informationssystemet for det indre marked (IMI) til også at omfatte andre lovgivningsområder og iden forbindelse sigte mod at oprette et elektronisk ansigt til ansigt-netværk mellem de europæiskemyndigheder. Denne strategi vil blive gjort til genstand for et lovgivningsforslag.Kommissionen vil i 2011 forelægge et initiativ om anvendelsen af alternative former for 2011konfliktløsning i EU. I den forbindelse vil den i 2011 vedtage en henstilling om netværket afalternative konfliktløsningsordninger inden for finansielle tjenesteydelser. Disse to initiativer har tilformål at sikre, at der indføres enkle, udenretslige klagemuligheder, som også eromkostningseffektive, med henblik på at behandle grænseoverskridende konflikter på

forbrugsområdet. Kommissionen vil senest i 2012 fremsætte et forslag om en online europæiskkonfliktløsningsordning for digitale transaktioner. Herudover vil den i 2010-2011 gennemføre enoffentlig høring om en europæisk tilgang til kollektive klageordninger for at finde ud af, hvordansådanne ordninger i givet fald kan indpasses i EU's retlige ramme og i medlemsstaternes retsregler.Forslag nr. 47Kommissionen vil i partnerskab med medlemsstaterne udvikle en mere målrettet politik med henblik 2011på at håndhæve reglerne for det indre marked. Den forpligter sig til at udarbejdegennemførelsesplaner og udkast til sammenligningstabeller for de lovgivningsforslag, der er omfattetaf akten, og til at reducere den gennemsnitlige ekspeditionstid for overtrædelsessager. Kommissionenopfordrer medlemsstaterne til at reducere deres gennemførelsesunderskud i forbindelse meddirektiverne for det indre marked til 0,5 % og til at give underretning om deressammenligningstabeller sammen med gennemførelsesforanstaltningerne.Kommissionen vil styrke høring af og dialog med civilsamfundet under udarbejdelsen og 2011gennemførelsen af retsakterne. Der vil især blive lagt vægt på hensyntagen til forbrugernes,ngo'ernes, fagforeningernes, virksomhedernes, opsparernes, brugernes og de regionale og lokalemyndigheders synspunkter i forbindelse med de høringer, der afholdes forud for vedtagelsen afforslagene, navnlig hvad angår ekspertgruppernes arbejde.I 2010 vil Kommissionen fortsat fremme en kvikskranke, der kan give borgerne og virksomhederne 2010oplysninger og hjælp vedrørende de rettigheder, de har i medfør af det indre marked, via internettet,pr. telefon eller ved personlig kontakt, ved at videreudvikle internetportalen "Dit Europa" ogkoordinere den bedre med "Europe Direct". Kommissionen vil desuden styrke partnerskaberne medmedlemsstaterne, så oplysningerne om de nationale regler og procedurer ligeledes kan stilles tilrådighed via denne kvikskranke.Kommissionenvilipartnerskabmedmedlemsstaternestyrkedeuformelle 2011problemløsningsværkstøjer, navnlig ved at konsolidere og styrke "EU Pilot"-projektet, Solvit-nettetog netværket af europæiske forbrugercentre. Med hensyn til Solvit vil den på grundlag af enevaluering gennemført i 2010 formulere konkrete forslag i 2011. På længere sigt vil Kommissionenundersøge, hvordan og om disse værktøjer og andre alternative konfliktløsningsmekanismer kanudvikles på en gensidigt forstærkende måde ved at skabe stærkere forbindelser mellem dem, så desenere vil være i stand til bedre at tackle alle problemer i forbindelse med det indre marked.