ERU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 44: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) den 17/11-10 som er relevante for Erhvervsudvalget, fra finansministeren

Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 17. november2010Der fremsendes dokumenter vedrørende følgende markerede dagsordenspunkter,som skønnes at vedrøre Erhvervsudvalgets ansvarsområde:1) Administrativt samarbejde på skatteområdet (bistandsdirektivet)-Politisk enighedKOM(2009) 292) Moms på forsikringstjenester og finansielle tjenester-Politisk debatKOM(2007) 747, KOM(2007) 7463) Revision af direktiv om finansielle konglomerater-Generel indstillingKOM(2010 )4334) Revision af forordning om kreditvurderingsbureauer-Generel indstillingKOM(2010) 2895) Revisionsrettens årsberetning om budgetgennemførelsen i 2009-PræsentationKOM-dokument foreligger ikke6) Opfølgning på møde i Det Europæiske Råd den 28.-29. oktober 2010-Udveksling af synspunkterKOM-dokument foreligger ikke7) Opfølgning på G20-topmøde den 11.-12. november 2010-Udveksling af synspunkterKOM-dokument foreligger ikke8) Klimafinansiering-RådskonklusionerKOM-dokument foreligger ikke9) Pensionsrapport-RådskonklusionerKOM-dokument foreligger ikke10) EU–statistik

Kommissionen har fsva. momsbehandlingen af forsikringstjenester og finansielle tjenester vedKOM(2007)747 fremsat forslag til Rådets direktiv om ændring af direktiv 2006/112/EFvedr. det fælles momssystem og ved KOM(2007)746 fremsat forslag til Rådets forordning omgennemførelsesbestemmelser vedr. det fælles momssystem. Det centrale i forslagene er, at forsik-ringsvirksomheder og finansielle virksomheder under nærmere fastlagte betingelser, skal have rettil at frasige sig momsfritagelsen på finansielle tjenesteydelser.Kommissionens forslag har til formål at forbedre retssikkerheden for de berørte parter, mindskeden administrative byrde forbundet med en korrekt anvendelse af reglerne og mindske omkost-ningseffekten ved skjult moms, der opstår som følge at, at ydelser rekvireret eksternt frem forudført internt ikke falder ind under afgiftsfritagelsen for forsikringstjenester og finansielle tjene-ster, og derfor belægges med moms.Forslagene er siden 2007 blevet indgående behandlet, og der er sket fremskridt på visse områder,men væsentlige udeståender resterer fortsat. Formandskabet ønsker under den ventede orienteren-de debat på ECOFIN den 17. november 2010 en indledende politisk drøftelse mhp., at mini-strene vil kunne udstikke de overordnede retningslinjer for de fremtidige drøftelser i fiskalgrup-pen. Det ventes, at et stort flertal af EU-lande vil kunne tilslutte sig et udkast til retningslinjerfor det videre arbejde.KOM(2007)747, KOM(2007)746Baggrund

Kommissionen har mht. momsbehandlingen af forsikringstjenester og finansielletjenester ved KOM(2007)747 af 28. november 2007 fremsat forslag til Rådetsdirektiv om ændring af det fælles momssysten og ved KOM(2007)746 af 28. no-vember 2007 fremsat forslag til Rådets forordning om gennemførelsesbestemmel-ser til direktiv 2006/112/EF om det fælles momssysten.Forslagene er fremsat med baggrund i, at udviklingen ifølge Kommissionen erløbet fra definitionerne af afgiftsfritagne forsikringstjenester og finansielle tjene-ster, og det har ført til en uensartet fortolkning og anvendelse af disse fritagelser iEU-landene. Forsikrings- og finansielle virksomheder og skattemyndighederne ide enkelte lande opererer i dag inden for meget komplicerede lovgivningsmæssigerammer med anvendelse af varierende administrativ praksis, hvilket giver anled-ning til juridisk usikkerhed for markedsdeltagerne og skattemyndighederne i deenkelte lande. Denne usikkerhed har forøget de administrative omkostninger for-bundet med en korrekt anvendelse af momsfritagelserne. Kommissionen vurde-rer, at der er behov for at præcisere reglerne for momsfritagelse af forsikringstje-nester og finansielle tjenester.

Et andet problem er ifølge Kommissionen den skjulte moms indeholdt i omkost-ningsstrukturen for forsikringstjenester og finansielle tjenester. Markedsdeltagernei den finansielle sektor er i stigende grad udsat for en intensiveret konkurrence frasåvel markedsdeltagere placeret i som uden for EU, og har som reaktion herpåudviklet forskellige metoder til forbedring af egen konkurrenceevne, f.eks. gen-nem outsourcing af aktiviteter, ”pooling” af aktiviteter i puljer og indgåelse afunderleveranceaftaler. Disse aktiviteter udføres som tjenesteydelser, der leveres afselvstændige tredjeparter til udbydere af forsikringstjenester og finansielle tjene-ster. Det indebærer, at disse ydelser ikke længere falder ind under afgiftsfritagelsenfor forsikringstjenester og finansielle tjenester, og derfor er belagt med moms.Denne moms er ofte ikke fradragsberettiget for køber, fordi forsikringstjenesterog finansielle tjenester altovervejende er fritaget for moms.Indhold

Ad 1) Præcisering og opdatering af reglerne for momsfritagelse af forsikringstjenester og finansiel-le tjenesterEn præcisering og opdatering af reglerne for momsfritagelse af forsikringstjene-ster og finansielle tjenester har til hensigt at sikre en mere ensartet anvendelse afmomsfritagelsen og dermed forbedre retssikkerheden og mindske den administra-tive byrde for markedsdeltagerne og de enkelte landes skattemyndigheder. Præci-seringen består af følgende elementer:Betingelserne for anvendelse af momsfritagelsen bygger på objektive øko-nomiske kriterier;De nye regler indfører et princip om, at momsfritagelsen skal omfatte en-hver bestanddel af en forsikringstjeneste eller finansiel tjeneste, forudsat atdenne bestanddel udgør en fundamental del af tjenesteydelsen, danner etsærskilt hele, og bærer de specifikke og væsentlige kendetegn ved den tjene-steydelse, der momsfritages (dvs. en definition af, hvornår der er tale om enbestanddel af en forsikrings- eller finansiel kerneydelse, som bærer alle denævnte karakteristika, og som derfor er fritaget for moms);Indførelse af en fælles harmoniseret definition på mægling/formidling afforsikringstjenester og finansielle tjenester;

Ad 2) Indførelse af en ret til for forsikrings- og finansielle virksomheder at vælge at betale momsForsikrings- og finansielle tjenesteydelser er som hovedregel aktuelt fritaget formoms. Ifølge forslaget vil det være forsikringsvirksomhederne og de finansiellevirksomheder, der bestemmer, om de ønsker at være fuldt momspligtige. Udnyttesdenne rettighed, vil de som alle andre markedsdeltagere kunne fratrække moms påderes investeringer. Hensigten er i højere grad at skabe ensartede spilleregler forden finansielle sektor, eftersom kun ganske få EU-lande har givet forsikrings- ogfinansielle virksomheder mulighed for at betale moms og dette på ofte meget for-skellige betingelser. EU-landene får som følge af forslaget et spillerum til selv atfastlægge reglerne for udøvelsen af denne mulighed, således at de kan tilpasse dentil deres nationale skattekontrolstrukturer.Ad 3) Omkostningsdeling, hvor investeringer samles i puljer og efterfølgende genfordeles momsfritblandt puljens medlemmerKommissionen forslag indebærer en omkostningsfordelingsmodel, som potentieltvil være attraktiv for især mindre markedsdeltagere ved at kunne samle deres inve-steringer i puljer (f.eks. investering i IT-teknologi mv.), og som derved 1) kun be-taler moms af de investeringer der foretages i gruppen, og ikke efterfølgende afden merværdi der skabes internt i gruppen, som medlemmerne i gruppen vedfravær af bestemmelsen om omkostningsdeling, skulle have betalt moms af, 2)muligvis vil kunne opnå bedre markedsvilkår ved investering gennem en puljefrem for enkeltvis, og efterfølgende genfordele disse investeringer fritaget formoms blandt puljens medlemmer. De nærmere betingelser for at kunne indgå i ensådan gruppe vil bl.a. være, at gruppen og dens medlemmer er etableret eller bo-siddende i EU, udfører selvstændig virksomhed og optræder som en uafhængigenhed over for gruppens medlemmer, leverer momsfritagne forsikringstjenestereller finansielle tjenester eller andre momsfritagne ydelser, udelukkende levererydelser til egne medlemmer og ydelserne er nødvendige for, at medlemmerne kanlevere momsfritagne forsikringstjenester eller finansielle tjenester, og at der kundebiteres medlemmerne et beløb, der nøjagtigt svarer til deres andel af de fællesomkostninger.Direktivforslaget ledsages af et forslag til forordning, der indeholder en ikke-udtømmende liste over de tjenester, der er omfattet af eller udelukket fra moms-fritagelsen for forsikringstjenester eller finansielle tjenester. Fsva. mægling og for-midling af finansielle tjenester, giver forslaget til forordning dog kun en entydigangivelse af, om der er grundlag for momsfritagelse eller ej i et begrænset antaltilfælde. Det skyldes, at selve begrebet mægling/formidling og de forskellige for-mer herfor har baggrund i den nationale civilret, og derfor kan variere betydeligt.Forordningen indeholder derfor også nogle objektive kriterier, der kan benyttes tilvurdering af, om en given tjeneste udgør en særskilt formidlingshandling.

ECOFIN den 17. november 2010Formandskabet ønsker på ECOFIN den 17. november 2010 en orienterende de-bat om behandlingen af momsfritagelse på forsikringstjenester og finansielle tje-nester. Der ventes en indledende politisk drøftelse således, at ministrene kan ud-stikke de overordnede retningslinjer for de fremtidige drøftelser i Rådets arbejds-gruppe vedr. fiskale spørgsmål (fiskalgruppen). Formandskabet ventes at søgeopbakning til retningslinjer for det videre arbejde, hvor ECOFINnoterer sig, at fiskalgruppen har konkluderet, at også forsikringsvirksomhe-der og finansielle virksomheder er omfattet af de allerede eksisterende, ge-nerelle regler om omkostningsdeling mellem momsfritagne virksomheder.Der er således ikke for nuværende behov for, at Rådet behandler denne delaf sagen videre.fsva. forsikringsvirksomheder og finansielle virksomheders ret til at vælge atbetale moms, anmoder Kommissionen om i samarbejde med medlemslan-dene at 1) arbejde videre på at finde metoder til bedre at opgøre moms-grundlaget for forsikringstjenester og finansielle tjenester og 2) undersøgemulige fremgangsmåder for i højere grad at undlade momsfritagelse for dis-se tjenester.vedr. præcisering og opdatering af fritagelsesbestemmelserne noterer sig, atder generelt er sket fremskridt, men at yderligere fremskridt er nødvendige,særligt mht. 1) sikring af neutralitet og konsistens imellem de forskelligemomsfritagne ydelser, 2) at momsfritagelsen for forvaltning af investerings-foreninger/investeringsfonde og pensionsfonde kan finde anvendelse på enneutral og konsistent måde, hvilket kræver en grundig analyse af, hvad derer omfattet af begrebet investeringsfonde inklusiv pensionsfonde, og somtager højde for ændringerne i EU-lovgivningen vedr. tilsyn mv. med dissefonde. Kommissionen opfordres derfor til overfor Rådet at rapportere om,hvilke konsekvenser ændringerne vedr. tilsyn vil have fsva. moms mhp. detvidere arbejde i fiskalgruppen, og 3) at momsfritagelsen for derivativer (”af-ledte finansielle produkter”) sikrer beskatning af de underliggende aktiver ioverensstemmelse med de almindelige regler og at momsfritagelsen faktisker begrænset til momsfritagne ydelser.

Europa-Parlamentet har den 15. september 2008 afgivet betænkning efter en fore-løbig undersøgelse af forslaget.1Heri nævnes det bl.a. at:forslagets anvendelsesområde er positivt, navnlig fordi det skaber størreretssikkerhed.det skal sikres, at der er overensstemmelse mellem definitionerne og hand-lingsplanen for finansielle tjenester.der er et behov for at foretage en grundig og omhyggelig undersøgelse afden virkning, som den omfattende ret til at vælge at betale momsafgift af fi-nansielle tjenester og forsikringer vil have på de endelige forbrugerpriser.der som Kommissionens konsekvensvurdering viser, er den bivirkning vedgrænseoverskridende konsolidering, at afgiftsindtægten, der genereres afindgående moms, primært vil tilflyde medlemsstaterne, hvor tjenesten ska-bes af tjenesteudbyderen i modsætning til medlemsstaterne, hvor forbruge-ren af tjenesten er etableret.

Præcisering og opdatering af reglerne for momsfritagelse samt omkostningsdelingEn præcisering og opdatering af reglerne for momsfritagelse vurderes ikke at havenævneværdige statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser. Dogskønnes en inddragelse af forvaltning af pensionskasser under definitionen afmomsfrie finansielle tjenester at kunne resultere i et umiddelbart provenutab in-klusive såkaldt tilbageløb – dvs. afledte økonomiske effekter - på ca. 30 mio. kr.om året i 2011- niveau. Dette modsvares af en tilsvarende gevinst for virksomhe-derne. Tilsvarende skønnes det, at hvis forslagets element om ligebehandling mel-lem forsikringsvirksomheder og finansielle virksomheder med hensyn til at mod-tage outsourcede ydelser momsfrit gennemføres i den nu forelæggende form, vildet give et umiddelbart provenutab inklusive tilbageløb på af samme størrelsesor-den, dvs. ca. 30 mio. kr. om året i 2011- niveau.Hvis begge forslag gennemføres, vil det til sammen ligeledes give et umiddelbartprovenutab inklusive tilbageløb på af størrelsesorden af ca. 30 mio. kr. om året i2011- niveau. Denne effekt skyldes, at pensionskasserne ”tæller med” i begge be-regninger, dvs. ligebehandling af forsikringsvirksomheder og finansielle virksom-heder omfatter også en inddragelse af forvaltning af pensionskasser under finan-sielle tjenester.Retten til at vælge at betale afgiftKommissionens forslag skønnes med meget stor usikkerhed at give et umiddel-bart provenutab inklusive tilbageløb for den danske stat på ca.. 2,3 mia. kr. omåret i 2011-niveau. Heraf skønnes ca. 1,6 mia. kr. at kunne henføres til fradrag forinputmoms, mens 0,6 mia. kr. skønnes at vedrøre reduceret lønsumsafgiftsgrund-lag. Tallene er behæftet med stor usikkerhed om, hvor meget sektoren betaler iinputmoms nu, og om, hvor stor en del af lønsumsafgiften og moms sektoren vilkunne undgå at betale, hvis forslaget vedtages.Provenuskønnene er baseret på en forudsætning om, at de finansielle virksomhe-der kan vælge at gøre alt salg af finansielle ydelser til momspligtige virksomhedermomspligtigt - bort set fra renter. Beregningen afspejler de direkte effekter påmoms og lønsumsafgift under antagelse af, at den sparede lønsumsafgift og om-kostningsreduktion i form af det fradrag for inputmoms en finansiel virksomhed

Regeringens holdningRegeringen støtter en præcisering og opdatering af momsfritagelsen for forsik-rings- og finansielle tjenester. Dette vil øge retssikkerheden og dermed skabe stør-re klarhed på området.Regeringen kan ikke støtte, at sektoren får mulighed for at vælge at betale moms,bl.a. pga. et ventet større provenutab jf. afsnittet herom. Forslaget ses desudenikke at øge harmoniseringen, hvis der kan indføres forskellige frivillige registre-ringsregler i alle medlemslande.Vedr. omkostningsdeling, hvor investeringer samles i puljer og efterfølgende gen-fordeles momsfrit blandt puljens medlemmer, findes der allerede i dag en be-stemmelse herom i momssystemdirektivet. I forslaget udbygges den gældendeordning, så den også kan anvendes på forsikrings- og finansielle tjenester, der le-veres over grænserne inden for EU. Det er på nuværende tidspunkt usikkert,hvordan ordningen skal fungere i praksis. Danmark kan overordnet støtte forsla-get, og afventer en afklaring af de mere tekniske spørgsmål..Regeringen ventes generelt på ECOFIN den 17. november 2010 at kunne tilsluttesig retningslinjerne for det fremadrettede arbejde. Regeringen finder, at hensynettil større ligebehandling mellem forsikrings- og finansielle tjenester og det øvrigeerhvervslivs varer og ydelser, ikke kan ses isoleret, men også må ses i forhold tilstørrelsen af de provenutab, som f.eks. en sådan større ligebehandling måtte resul-tere i. En endelig stillingtagen og afvejning må derfor afvente resultatet af Kom-missionens og fiskalgruppens analysearbejde.Andre landes holdningEt stort flertal af medlemslandene støtter en præcisering og opdatering af reglernefor momsfritagelse. Et flertal af lande er imod, at der indføres en ret til selv at

Kommissionen har den 16. august 2010 fremsat forslag til revision af konglome-ratdirektivet (2002/87/EF) med henblik på nogle tekniske justeringer. Med finan-sielt konglomerat forstås inden for EU en koncern, der har aktiviteter inden formindst to finansielle sektorer, heraf mindst ét forsikringsselskab. Formålet medkonglomeratdirektivet er at kontrollere de potentielle risici, der kan opstå specifiktfor sådanne finansielle konglomerater, herunder risici for anvendelse af sammekapital flere gange (dobbeltgearing), og koncernrisici, det vil sige risiko for afsmit-ning, forvaltningskompleksitet, koncentration og interessekonflikter, som kanopstå, når flere forskellige finansielle tjenester kombineres indenfor samme kon-cern. Konglomeratdirektivet indfører således et supplerende tilsyn (konglomerat-tilsyn) med de nævnte specifikke koncernrisici, som supplerer tilsynet fra sektordi-rektiverne, dvs. bankdirektiverne og forskellige forsikringsdirektiver.Kommissionens forslag til revision af konglomeratdirektivet skal gøre det muligtat sikre, at finansielle konglomerater, der opererer i flere lande, er underlagt sam-me krav og tilsyn; at de gældende bestemmelser er klare; og at eventuelle huller itilsynssystemet, som utilsigtet er opstået som følge af tidligere ændringer i sektor-specifikke direktiver, lukkes. Kommissionens forslag ændrer både i konglomerat-direktivet og foretager sammenhængende konsekvensrettelser i sektordirektivernefor henholdsvis kreditinstitutter (2006/48/EF) og forsikring (98/78/EF og2009/138/EF).Det er Kommissionens plan fremadrettet at gennemføre mere grundlæggendedrøftelser om konglomeratdirektivet, som i højere grad vedrører substansmæssigeændringer af reguleringen, herunder overvejelser om en udvidelse af anvendelses-området for det supplerende tilsyn til ikke-regulerede enheder, beføjelsernes til-trækkelighed til at kontrollere koncernrisici samt kapitalrelaterede emner somf.eks. hvordan regulering kan sikre, at kapitalen afsættes til en koncerns reguleredeenheder på en forsvarlig måde. Det kan derfor ikke udelukkes, at der vil kommeendnu en revision af direktivet i 2011.

Tilsyn på øverste niveau med koncernerI tillæg til tilsynet med bank- og forsikringsvirksomheder (fastsat i de relevantesektordirektiver herfor) indfører det gældende konglomeratdirektiv som nævnt etsupplerende tilsyn (et såkaldt konglomerattilsyn) som skal adressere de specifikkerisici, der kan opstå som følge af at bank- og forsikringsvirksomhed kombineresindenfor samme koncern.Ændringer i sektordirektiverne på bank- og forsikringsområdet, som er blevetgennemført siden indførelsen af konglomeratdirektivet i 2002, har imidlertid util-sigtet medført, at der kan opstå situationer, f.eks. som følge af koncernens erhver-velse af aktiviteter i en anden sektor eller øvrige ændringer i koncernstruktur, hvorsamspillet mellem reglerne blev uhensigtsmæssigt.For at lukke dette hul, indfører Kommissionens forslag til revision af konglome-ratdirektivet som noget nyt begrebet ”blandet finansielt holdingselskab”. Forslagetvil ensrette tilsynsbeføjelserne på et konglomerats øverste niveau og forebyggetabet af tilsynsbeføjelser ved ændring af koncernstruktur, som er en utilsigtet kon-sekvens af det nuværende konglomeratdirektiv.Parallelt hermed indføres tillige samme begreb (”blandet finansielt holdingsel-skab”) i de relevante bestemmelser i sektordirektiverne; dvs. CRD (2006/48/EF)og Solvens II (2009/138/EF) for at sikre konsistens og undgå overlappende risi-kobaseret tilsyn.Identifikation af et finansielt konglomeratForslaget præciserer konglomeratdirektivets bestemmelser om, hvad der identifi-ceres og defineres som et finansielt konglomerat.Ved opgørelsen af, om en koncerns aktiviteter indenfor hhv. forsikring og bank-virksomhed er tilstrækkeligt betydelige til at kvalificere som et finansielt konglo-merat, der skal underkastes konglomerattilsyn, skal også aktiviteterne i administra-tionsselskaber nu medregnes. Alt andet lige vil det kunne medvirke til, at flerekoncerner vil være omfattet af konglomerattilsynetDesuden gives de nationale tilsynsmyndigheder mulighed for at undtage mindrekoncerner fra konglomerattilsynet, såfremt aktiviteterne i den sektor (hhv. bankeller forsikring), hvor koncernen har færrest aktiviteter ikke overstiger 6 mia. EURi balancesum. Tilsynsmyndighederne vil således i større grad kunne vælge at mål-rette konglomerattilsynet store og systemisk vigtige konglomerater.Endeligt præciserer forslaget, i hvilket omfang aktiviteter, der går på tværs af sek-torer anses for at være så væsentlige i en konkret koncern, at det vil have betyd-ning for, om koncernen skal underlægges konglomerattilsynet.

Kompromisforslaget indfører desuden en mulighed for at undtage en koncern frakonglomerattilsynet, hvis den pågældende koncern kun har minoritetsinteresser ibank- og forsikringsvirksomhed, og såfremt summen af sådanne minoritetsinte-resser er ubetydelig i forhold til formålet bag det supplerende konglomerattilsyn.Forslaget tilføjer, at Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA) og Den Eu-ropæiske Tilsynsmyndighed for Forsikring og Arbejdsmarkedspensionsordninger(EIOPA) kan udstede retningslinjer med henblik på at skabe konvergens mellemde forskellige former for tilsynspraksis for identifikation af et finansielt konglome-rat.Beregning af kapitalForslaget begrænser de mulige beregningsmetoder for opgørelse af kapitalkrav foret finansielt konglomerat, som skal supplere kapitalkravene fastsat i de relevantesektordirektiver, og bringer metoderne i konglomeratdirektivet på linje med dissedirektiver. Forslaget fjerner konkret én beregningsmetode blandt en række for-skellige metoder bl.a. for at sikre mindre variation i de konkrete kapitalkrav, sommetoderne giver anledning til i praksis.Andre forholdForslaget præciserer definitionen af relevante kompetente myndigheder og præci-serer bestemmelserne om koordinering mellem forskellige tilsynsmyndighederindenfor samme land og i forskellige lande. Ændringen gør således udpegningenaf koordinerende og berørte tilsynsmyndigheder mere entydig, hvilket kan under-støtte en mere effektiv regulering.Forslaget inddrager desuden genforsikringsselskaber i kategorien af reguleredeenheder, der kan være en del af et finansielt konglomerat.Forslaget indfører endelig bestemmelser, der muliggør, at den Europæiske Bank-tilsynsmyndighed (EBA) og den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings-og Arbejdsmarkedspensionsordninger (EIOPA) udarbejder fælles retningslinjerinden for visse områder, f.eks. vurdering af risikokoncentration2på koncernniveau(f.eks. forbedring af tilsynsforanstaltninger til at opdage afsmitning som følge afrenterisici), samt anvendelse af de forskellige tilsynsprocedurer.Hjemmelsgrundlag

Kommissionen har i juli 2010 fremsat forslag til revision af forordning 1060/2009 om kredit-vurderingsbureauer. Forslaget lægger dels op til centralisering af kontrol og overvågning medkreditvurderingsbureauer på EU-niveau og dels til mere åbenhed om baggrunden for deres vurde-ringer og deres økonomiske interesser. Det belgiske formandskab lægger på det kommendeECOFIN op til en drøftelse af revisionen af forordningen på baggrund af de hidtidige forhand-linger i rådets arbejdsgruppe. Europa-Parlamentet har endnu ikke påbegyndt sin behandling afforslaget.Nedenstående er udarbejdet på baggrund af Kommissionens forslag KOM(2010)289 og for-mandskabets kompromistekst 15594/10 og giver et prioriteret uddrag af sagen.KOM(2010) 289Baggrund

Kommissionen har den 2. juni 2010 fremsat forslag til ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1060/2009 af 16. september 2009 omkreditvurderingsbureauer (CRA-forordningen) (KOM(2010) 2893). Ved et kredit-vurderingsbureau forstås en virksomhed, som skal levere uvildige vurderinger(ratings) af sandsynligheden for, at virksomheder, myndigheder og en bred vifte afudstedere af finansielle instrumenter, f.eks. obligationer, misligholder deres for-pligtelser.Gældende CRA-forordningCRA-forordningen fra 2009 vedrører registrering og tilladelse til at drive kredit-vurderingsvirksomhed inden for EU. Forordningen indeholder desuden regler omintern organisation i kreditvurderingsbureauer for at undgå interessemodsætningerog generelt øge troværdigheden og gennemsigtigheden af ratingen, herunder gen-nem krav om et uafhængigt internt administrations-/tilsynsorgan og en”compliance”-funktion (dvs. interne procedurer, regler mv., der sikrer overholdel-se af reglerne), fastsættelse af ”fit and proper”-regler (dvs. krav vedr. kvalifikatio-ner m.v. for relevante medarbejdere, navnlig ledelse mv.), krav til kreditanalytiker-nes private investeringer mv. Forordningen vedrører ikke metoder mv. til, hvor-dan vurderinger/ratings kan udarbejdes. Forordningen fra 2009 er allerede trådt ikraft, om end enkelte bestemmelser først vil gælde fra hhv. 7. december 2010 og7. juli 2011. Eksisterende kreditvurderingsbureauer har senest 7. september 2010skullet ansøge om registrering og godkendelse i overensstemmelse med kravene iforordningen.Ifølge den gældende forordning er det de nationale tilsynsmyndigheder (i Dan-mark Finanstilsynet), der registrerer, giver tilladelse til og fører tilsyn med deninterne organisering i kreditvurderingsbureauer etableret i det pågældende EU-land, herunder i samarbejde med øvrige nationale tilsynsmyndigheder i EU vareta-3

ger opgaver i forbindelse med de bestemmelser, der giver mulighed for at finan-sielle virksomheder i EU vil kunne lægge vurderinger fra kreditvurderingsbureauerfra tredjelande til grund i reguleringsøjemed. Forordningen giver ikke de nationaletilsynsmyndigheder indflydelse på udformning og indholdet af vurderingerne.Kommissionens forslag til revision af CRA-forordningenKommissionens forslag til revision af CRA-forordningen foreslår at flytte tilsynetmed kreditvurderingsbureauerne fra de nationale tilsynsmyndigheder til den nyeEU-tilsynsmyndighed for værdipapirer og markeder (ESMA – European Securi-ties and Markets Authority).Baggrunden for Kommissionens forslag er, at den finansielle krise ifølge Kom-missionen har afsløret et behov for at styrke tilsynet med de finansielle markedersamt på udvalgte områder at etablere et mere centralt tilsyn inden for EU. Densåkaldte de Larosière-rapport anbefalede i februar 2009 bl.a., at ansvaret for god-kendelse og overvågning af kreditvurderingsbureauer bør overdrages til en nyeuropæisk tilsynsmyndighed. Udstedelse af kreditvurderinger adskiller sig fra an-den finansiel virksomhed ved at have betydning på tværs af hele EU, idet vurde-ringerne har betydning for og lægges til grund for investorer, tilsyn og regulering ihele EU. Det fremgår ligeledes af betragtningerne til den gældende CRA-forordning, at der kan være fordele af et mere konsolideret tilsyn med kreditvur-deringsbureauerne, givet erfaringerne med den hidtidige samarbejdsstruktur mel-lem de nationale tilsyn under den finansielle krise. Siden vedtagelsen af den gæl-dende CRA-forordning er der endvidere opnået enighed om forordningerne vedr.etablering af de nye EU-tilsynsmyndigheder, herunder ESMA4, der generelt styr-ker tilsynssamarbejdet i EU.Det forventes, at Kommissionen medio 2011 vil fremsætte yderligere forslag tilrevision af CRA-forordningen, herunder vedr. øget konkurrence og mere gen-nemsigtighed ved udarbejdelsen af kreditvurderinger.Formandskabet har efter forhandlinger om Kommissionens forslag i den relevan-te rådsarbejdsgruppe udarbejdet et konkret kompromisforslag, som ventes drøftetpå det kommende ECOFIN.Indhold

sikre en ensartet implementering af forordningen om kreditvurderingsbureau-er, idet opgaven centraliseres og flyttes fra tilsynet i hjemlandet,nedbringe unødigt byrdefulde administrative opgaver, idet færre myndighederinvolveres i processen. Dette vil også gavne kreditvurderingsbureauerne, idetde som udgangspunkt alene skal forholde sig til én enkelt myndighed,der ikke opstår en risiko for, at nationale tilsyn i de enkelte EU-lande ikke harde tilstrækkelige ressourcer eller incitamenter til at føre tilsyn med et kredit-vurderingsbureau, hvilket kan have vidtrækkende implikationer for hele EU,reguleringen af kreditvurderingsbureauerne i EU håndteres på en robust ogeffektiv måde med henblik på at sikre finansiel stabilitet, beskyttelse af inve-storerne og størst mulig gennemsigtighed.

Overdragelse af tilsynsansvar til ESMAOverdragelsen af tilsynsansvaret til ESMA indebærer, at de nationale tilsyn i derelevante EU-lande ikke længere vil have ansvaret for godkendelse af og tilsynetmed kreditvurderingsbureauer. ESMA får ligeledes overdraget opgaver fra deteksisterende Det Europæiske Værdipapirtilsynsudvalg (CESR), som ESMA erstat-ter, i forbindelse med modtagelse og registrering af ansøgninger fra kreditvurde-ringsbureauerne. I det omfang, det er nødvendigt, skal ESMA kunne trække på denationale tilsyn i relation til f.eks. inspektioner og løbende overvågning af kredit-vurderingsbureauerne, og ESMA vil kunne uddelegere opgaver til de nationaletilsyn i de relevante EU-lande. Kommissionens forslag ændrer ikke, at de nationa-le tilsyn fortsat skal være ansvarlige for tilsynet med finansielle virksomheders(f.eks. bankers og forsikringsselskabers) anvendelse af kreditvurderinger i et regu-leringsøjemed samt i relation til anvendelse af kreditvurderinger i prospekter.Det foreslås, at ESMA skal have en række konkrete beføjelser til håndhævelse afCRA-forordningen. ESMA skal således uden retskendelse have adgang til et kre-ditvurderingsbureaus lokaler, kunne udbede sig oplysninger m.m. ESMA skal her-udover kunne pålægge kreditvurderingsbureauer sanktioner, hvis de forpligtelser,der pålægges kreditvurderingsbureauer i henhold til forordningen, ikke overhol-des. Sanktionerne kan f.eks. være midlertidigt at forbyde det pågældende kredit-vurderingsbureaus udstedelse af ratings eller at inddrage godkendelsen af kredit-vurderingsbureauet. Desuden vil et kreditvurderingsbureau kunne pålægges bøderved alvorlige overtrædelser af reglerne. I bilag til kompromisforslaget findes detal-jerede procedureregler for bøder, herunder bødestørrelser. Ifølge kompromisfor-slaget vil provenuet fra bøderne indgå i EU’s generelle budget.Øget gennemsigtighed vedr. vurdering af strukturerede produkterI Kommissionens forslag til revision af CRA-forordningen var endvidere inde-holdt forslag med henblik på at sikre større gennemsigtighed om kreditvurderin-gen af strukturerede finansielle produkter, dvs. finansielle instrumenter eller akti-ver som er resultatet af og kapitaldækkes som en securitisation5, jf. kreditinstitutdi-

rektivet. Kreditvurderingsbureauer skulle således give andre kreditvurderingsbu-reauer adgang til de oplysninger, der ligger til grund for kreditvurderingen af disseprodukter. Forudsætningen herfor var, at det kreditvurderingsbureau, der udleve-res oplysninger til, også er registreret og opfylder en række betingelser, f.eks. iforhold til størrelse og til håndtering af fortrolige oplysninger. Dette skal bidragetil at reducere interessekonflikter mellem et kreditvurderingsbureau og udstedereaf strukturerede finansielle produkter samt at øge konkurrencen på markedet forkreditvurderinger. Disse bestemmelser er taget ud af formandskabets kompromis-forslag for at afvente lignende regler i lande uden for EU, af hensyn til at sikrekonvergens hermed. Bestemmelserne forventes i stedet indeholdt i Kommissio-nens senere forslag om revision af CRA-forordningen, der planlægges i 2011.Bestemmelser vedr. tredjelandeUdgangspunktet i den gældende CRA-forordning er, at finansielle virksomheder iEU i reguleringsøjemed kun vil kunne anvende ratings udstedt af kreditvurde-ringsbureauer registreret og godkendt i EU i overensstemmelse med kravene iforordningen.Dog åbner den gældende CRA-forordning mulighed for, at kreditvurderinger, derer udstedt af kreditvurderingsbureauer i tredjelande, kan anvendes i regulerings-øjemed i EU, forudsat at de overholder krav, der er mindst lige så strenge somdem, der fremgår af den gældende CRA-forordning. Der skal desuden foreliggesamarbejdsaftaler mellem tilsynsmyndighederne i det relevante EU-land og tredje-landet.Den gældende CRA-forordning indfører således en valideringsordning, der tilladerkreditvurderingsbureauer, der er registreret og godkendt i EU, at validere kredit-vurderinger udstedt i tredjelande. Ved valideringen af en kreditvurdering udstedt itredjelande bør kreditvurderingsbureauet løbende afgøre og kontrollere, om kre-ditvurderingsaktiviteterne, der fører til udstedelsen af sådanne kreditvurderinger itredjelande, opfylder krav, der er lige så strenge som dem, der fremgår af den gæl-dende CRA-forordning, og hvorledes der i praksis opnås samme mål og virknin-ger. Overholdelsen heraf vil i sidste ende kunne kontrolleres af den nationale til-synsmyndighed i det land, hvor det validerende kreditvurderingsbureau er undertilsyn.Den gældende CRA-forordning justerer ligeledes i visse tilfælde kravet om fysisktilstedeværelse i EU, navnlig for så vidt angår mindre kreditvurderingsbureauer fratredjelande, som ikke er repræsenteret eller associeret i EU, forudsat at de ikke harsystemisk betydning for finansmarkedernes stabilitet. En særlig godkendelsesord-ning for sådanne kreditvurderingsbureauer er mulig, efter at Kommissionen harfastsat ækvivalensen af et tredjelands retlige og tilsynsmæssige rammer. Disse kre-ditvurderingsbureauer indgiver ansøgning til Det Europæiske Værdipapirstilsyns-udvalg (CESR), jf. den gældende CRA-forordning.afhænger af indfrielsen af et engagement eller en pulje af engagementer og 2) rangordningen af trancher afgør fordelingenaf tabene i transaktionens eller ordningens levetid.

Kommissionen fremhæver, at udstedelse af kreditvurderinger afviger fra andreformer for finansielle serviceydelser, idet denne type virksomhed i sin natur ergrænseoverskridende. Selv om en kreditvurdering vedrører en virksomhed i etbestemt land og er udstedt af et kreditvurderingsbureau i samme land, kan kredit-vurderingen således have betydning for investorer i hele EU.Den måde, kreditvurderingsbureauerne driver deres forretning, er typisk ogsågrænseoverskridende. Særligt de store kreditvurderingsbureauer opererer med englobal forretningsmodel, hvor kreditvurderinger ofte udarbejdes i samarbejde mel-lem flere selskaber indenfor samme koncern på tværs af forskellige lande. Dettebetyder også, at de europæiske tilsynsmyndigheder har behov for at koordineremed myndigheder i lande uden for EU.Regeringen finder, at tilsynet med kreditvurderingsbureauer kan varetages mesteffektivt på EU-niveau, og at Kommissionens forslag derfor er i overensstemmel-se med nærhedsprincippet.Europa-Parlamentets udtalelser

Forordninger har ifølge EU-retten direkte retsvirkning og skal derfor ikke imple-menteres i national lovgivning, og således kræver revisionen af forordningen somudgangspunkt ingen ændringer af dansk lovgivning. Forordningen gør det dog påvisse områder nødvendigt at tilpasse og fastsætte supplerende regler i national ret.For det første skal ESMA’s direkte tilsynsopgave adresseres i lov om finansielvirksomhed, herunder at ESMA som led i kontrolbesøg skal have adgang til etkreditvurderingsbureaus virksomhed.For det andet skal Finanstilsynets samarbejdsrelationer med ESMA adresseres ilov om finansiel virksomhed, idet Finanstilsynet på opfordring fra ESMA skalbistå ESMA ved inspektioner og kontroller på stedet. Det forudsættes endvidere,at medlemsstaterne fortsat skal have en form for nationalt tilsyn på området, idetESMA kan uddelegere opgaver til de nationale tilsyn eller anmode tilsynene omassistance.For det tredje vil forslaget medføre andre konsekvensændringer i lov om finansielvirksomhed, idet Finanstilsynet ikke længere vil kunne træffe afgørelser i forholdtil kreditvurderingsbureauerne.Statsfinansielle konsekvenser

På længere sigt skal ESMA finansieres ved at opkræve afgifter fra kreditvurde-ringsbureauerne. I 2011 forventes finansieringen af ESMA's nye opgaver at skedels fra landenes finanstilsyn dels fra EU-budgettet. De totale samlede omkost-ninger er vurderet til at udgøre EUR 2,5 mio. i 2011 (2010-prisniveau). Der er iforslaget lagt op til, at EU budgettet finansierer 40 % af disse udgifter (1,0 mio.euro), hvoraf Danmark finansierer ca. 2 % af EU's udgifter, svarende til ca.150.000 kr. De resterende 60 % af udgifterne (1,5 mio. euro) finansieres af bidragfra de nationale tilsynsmyndigheder. Finanstilsynet vil således bidrage med finan-siering på ca. 2 % af EUR 1,5 mio., svarende til ca. 225.000 kr. Finanstilsynetsbudget finansieres af bidrag fra de finansielle virksomheder. Fra 2012 og fremforventes ESMA finansieret af kreditvurderingsbureauerne. Omkostningerne for2011 indkræves efterfølgende hos kreditvurderingsbureauerne.Der forventes endvidere implikationer for EU budgettets indtægtsside, idet der vilkunne udstedes bøder, såfremt kreditvurderingsbureauerne ikke overholder reg-lerne i forordningen. Højere indtægter til EU’s budget vil alt andet lige reduceremedlemsstaternes bidrag til EU-budgettet. Omfanget heraf kendes ikke på nuvæ-rende tidspunkt.Samfundsøkonomiske konsekvenser

voksede. Et mere effektivt tilsyn vil medvirke til at reducere risikoen for en nykrise ved at sikre en højere kvalitet af kreditvurderinger generelt.Ligeledes vurderer Kommissionen, at et mere effektivt tilsyn medfører en bedrebeskyttelse af investorernes interesser i forhold til f.eks. kreditvurderingsbureau-ernes uafhængighed, gennemskueligheden af deres analyser og kvaliteten af kre-ditvurderingerne som følge af kravene til interne organisering og tilsynet hermed.Et mere ensartet tilsyn i EU kan medvirke til at reducere risikoen for konkurren-cemæssige forvridninger og såkaldt tilsynsarbitrage – dvs. at virksomhederne etab-lerer sig i de lande, der har den mest lempelige tilsynspraksis.Kommissionen fremhæver, at denne konklusion ikke indebærer, at tilsynet medandre typer finansielle virksomheder som banker og forsikringsvirksomheder ogsåkan varetages mest effektivt på EU-niveau, idet udstedelse af kreditvurderingersom nævnt i sin natur afviger fra andre former for finansielle serviceydelser.Høring

Kommissionens forslag til revision af CRA-fordordningen er sendt i høring i EUspecialudvalget for den finansielle sektor.Realkreditrådet (RR) anfører, at begrebet strukturerede finansielle instrumenter børpræciseres, herunder et ønske om en specifik stillingtagen til hvert enkelt af følgendeinstrumenter: 1) covered bonds, 2) junior covered bonds, 3) ansvarlig lånekapital -hybrid kapital samt 4) seniorgæld.RR ønsker endvidere kravet om at stille information til rådighed specificeret, for såvidt angår, om kravet gælder eksisterende kreditvurderinger eller kun nye kreditvur-deringer, og om det gælder pr. udstedelse eller for et program. Yderligere ønsker RRspecificeret, hvilket organ der kan tage stilling til, om information er tilstrækkelig til atudgøre grundlaget for en kreditvurdering, hvilke sanktioner der er for at undlade atstille information til rådighed, og hvor lang tid informationen skal være til rådighed.Herudover finder RR, at udstedere skal have mulighed for at frabede sig uopfordre-de kreditvurderinger. RR kritiserer i den forbindelse kravet om at stille protokolførteinformationer til rådighed via en hjemmeside for alle godkendte kreditvurderingsbu-reauer. RR finder, at et kreditvurderingsbureau, som får adgang til oplysninger fra etkonkurrerende kreditvurderingsbureau, bør pålægges årligt at vurdere en større andelend de foreslåede 10 % af de strukturerede finansielle instrumenter, de anmoder omoplysninger om, således at det bedre sikres, at anmodningen om adgang til disse op-lysninger reelt vedrører muligheden for at udstede vurderinger, og ikke tjener andreformål (f.eks. adgang til følsomme oplysninger).Endeligt finder RR, at kravet om også at offentliggøre igangværende kreditvurde-ringsprocesser er problematisk, hvis der foregår et arbejde, som i øvrigt af forret-ningsmæssige eller markedsmæssige årsager holdes fortroligt i forberedelsesfasen.

Det bemærkes, at de bestemmelser vedr. transparens, som høringssvaret fra RR i sinhelhed refererer til, ikke indgår i formandskabets seneste kompromisforslag, jf. be-skrivelsen af indholdet ovenfor.Forsikring & Pension (F&P) støtter arbejdet med at skabe den størst mulige tillid tilkreditvurderingsbureauerne og at skabe størst mulig gennemsigtighed i kreditvurde-ringsprocessen. F&P anfører, at kreditvurderingsbureauer - både i kraft af krav omkreditvurdering af mange finansielle produkter samt af bureauernes stærke mar-kedsmæssige stilling - indtager en meget central rolle. F&P finder, at det er vigtigt, atkreditvurderingen foregår på en betryggende måde i forhold til de vurderede selska-ber, og at kreditvurderingsbureauerne derfor bør have et adfærdskodeks. F&P fore-slår, at offentliggørelse af kreditvurderingsbureauernes adfærdskodeks gøres obliga-torisk.Dansk Aktionærforening støtter Kommissionens forslag.Landbrug & Fødevarer støtter Kommissionens forslag.Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Foreløbig dansk holdningDanmark kan generelt støtte forslaget, herunder at tilsynet med kreditvurderings-bureauer overdrages til ESMA, og at der sikres en ensartet anvendelse af forord-ningens regler i hele EU.Andre landes holdningDer ventes at være generel støtte til kompromisforsalget, idet der dog ventes atvære følgende udeståender i forhandlingerne:For det første spørgsmålet om hvilke krav kreditvurderingsbureauer fra tredjelan-de skal overholde for at operere i EU. En række lande finder, at det foreliggendekompromisforslag bør præcisere den gældende forordning på dette punkt.For det andet er der lande, der ønsker yderligere afklaring af det retlige grundlagfor at give ESMA mulighed for at sanktionere kreditvurderingsbureauer, herundernavnlig muligheden for at pålægge kreditvurderingsbureauer bøder.

Der blev holdt møde i Det Europæiske Råd (DER) den 28.-29. oktober 2010.Mødet var domineret af en række økonomiske problemstillinger, herunder særligtdet igangværende arbejde om et styrket økonomisk samarbejde i EU. Derudoverforberedte DER G20-topmødet den 11.-12. november 2010 i Seoul, Korea,Cancúnkonferencen om klimaforandringer i Mexico og en række foreståendetopmøder med strategiske partnere. Der henvises til særskilt dagsordenspunktvedr. opfølgning på G20-topmødet den 11.-12. november 2010.Taskforcen om styrket økonomisk samarbejde i EUDER endosserede Taskforcens rapport med anbefalinger om en styrkelse af detøkonomiske samarbejde i EU. Anbefalingerne vedrører større finanspolitisk disci-plin, bredere økonomisk overvågning, øget koordination af økonomiske politik-ker, en ramme for krisehåndtering og stærkere institutioner. I forlængelse herafenedes man på DER om behovet for at landene etablerer en permanent kriseløs-ningsmekanisme for at sikre den finansielle stabilitet, og man bad på den bag-grund DER-formanden om at gennemføre konsultationer med medlemslandenemhp. den ændring af Traktaten, som vurderes nødvendig for indførelsen af ensådan mekanisme, uden at ændre artikel 125 om forbud mod hæftelse for med-lemsstaters gæld. Det er tanken, at Kommissionen i samarbejde med DER-formanden skal igangsætte forberedende arbejde om de generelle detaljer ved enmekanisme. Beslutninger om hovedprincipper forbundet med den permanentekriseløsningsmekanisme, og beslutningen om en begrænset ændring af Traktatenventes truffet på DER i december i år, således at Traktatændringen kan ratificeresi medlemslandene senest i midten af 2013. DER-formanden ventes efterfølgendeligeledes i konsultation med medlemslandene, at undersøge spørgsmålet om frata-gelsen af eurolandes ret til at deltage i beslutninger vedr. ØMU’en, hvis der opståren permanent trussel mod stabiliteten i euroområdet.G-20 topmødet den 11.-12. november 2010 i Seoul, KoreaDER vurderer, at om end verdensøkonomien er ved at komme sig igen efter kri-sen, er der stadig en række problemstillinger, der på globalt plan kræver vedvaren-de opmærksomhed, herunder vedr. holdbarhedsrisici, ufuldstændig genetableringaf den finansielle sektor, høj arbejdsløshed, volatiliteten i de globale råvarepriserog globale makroøkonomiske ubalancer. DER bekræftede de retningslinjer, somRådet er nået til enighed om, og man drøftede de prioriteter, som repræsentanter-ne for EU og de EU-medlemsstater, som er medlemmer af G20, skal fremme påG20-topmødet. DER lægger i den sammenhæng vægt på, at der på G20-topmødetsendes ambitiøse signaler hvad angår implementeringen af den fælles G20-ramme

for stærk, bæredygtig og balanceret vækst. DER ser endvidere frem til, at man påG20 bekræfter de såkaldte Basel-standarder, som vurderes som værende et vigtigtskridt i styrkelsen af den globale finansielle stabilitet, og at man endosserer denaftale om kvote- og styringsreform af IMF, som G20-landenes finansministrenåede til enighed om på mødet den 22.-23. oktober 2010. På baggrund af Rådetsrapport om afgifter og beskatning af den finansielle sektor vurderer DER, at derer behov for yderligere arbejde mhp., at Rådet skal afrapportere til DER vedrø-rende bankafgifter og undgåelse af dobbeltbeskatning til december i år.Cancúnkonferencen om klimaforandringerDER finder det afgørende, at EU fortsat spiller en konstruktiv rolle i de kom-mende klimaforhandlinger under Cancúnkonferencen i Mexico til december i år,og at der leveres et fælles budskab fra EU-landene. DER endosserede Rådetskonklusioner af 14. oktober 2010 om forberedelsen af Cancúnkonferencen ogbekræftede, at EU er parat til at overveje endnu en forpligtelsesperiode i henholdtil Kyoto-protokollen, såfremt betingelserne fastlagt i disse rådskonklusioner op-fyldes. DER erklærer, at man vil revurdere situationen efter konferencen iCancún, og i lyset heraf evt. forpligte sig yderligere end det nuværende reduk-tionsmål for drivhusgasemissioner på 20 %, mhp. at kunne reagere ift. udviklingeni de internationale klimaforhandlinger.Topmøder med tredjelandeI overensstemmelse med DER-konklusionerne fra september 2010 drøftede manpå DER de centrale politiske budskaber som repræsentanterne for EU skal frem-me under de kommende topmøder med USA, Rusland, Ukraine, Indien og Afrika.Opfølgning på DER på ECOFIN den 17. november 2010På ECOFIN den 17. november 2010 ventes en opfølgning på DER den 28.-29.oktober 2010, som primært ventes at angå den videre proces med behandling ogimplementering af Taskforce-rapportens anbefalinger og Kommissionens forslagom et styrket økonomisk samarbejde i EU.DER ønsker en hurtig behandling af forslagene, og det udstukne mål er, at Rådetog Europa-Parlamentet skal kunne nå til enighed på basis af Kommissionens for-slag senest i sommeren 2011. Rådets næste skridt i den lovgivningsmæssige proce-dure ventes at være at nå til enighed om en ”generel tilgang” som grundlag for dekommende trialogforhandlinger med Europa-Parlamentet fsva. de af Kommissio-nens forslag, som skal vedtages under den almindelige beslutningsprocedure.6Hjemmelsgrundlag

ECOFIN ventes at følge op på G20-topmødet i Seoul, Korea den 11.-12. november 2010.Fokus for G20-topmødet ventes især at være på implementeringen af G20-landenes fælles ram-me for stærk, bæredygtig og balanceret vækst, herunder enighed om udformningen af landespeci-fikke anbefalinger til de enkelte G20-lande og reformer af den finansielle regulering, herunderendossering af Basel-komitéens forslag til kapital- og likviditetsregler (Basel III). Endvidereventes på G20-topmødet en drøftelse af reformerne af IMF, som man nåede til generel enighedom på G20 finansministermødet 22.-23. oktober. Det Europæiske Råds drøftede den 28.-29.oktober den fælles EU-holdning til G20-topmødet, og man nåede til enighed om rådskonklusio-ner herom.Baggrund og indhold

På det kommende ECOFIN ventes en opfølgning på G20-topmødet i Seoul, Ko-rea den 11.-12. november, hvor især implementeringen af den fælles ramme forstærk, bæredygtig og balanceret vækst ventes at være i fokus. Endvidere ventes påtopmødet en drøftelse af reformer af den finansielle regulering og der forventesen opfølgning på enigheden på G20 finansministermødet om de overordnedelinjer i en reform af Den Internationale Valutafond (IMF).På G20 finansministermødet den 22.-23. oktober drøftede G20-landene imple-menteringen af den fællesG20-ramme for stærk, bæredygtig og balanceret vækst.Mannåede til enighed om en række initiativer, som landene bør gennemføre, herunderat gennemføre strukturelle reformer mhp. at styrke den globale efterspørgsel, sikrejobskabelse og øge landenes vækstpotentiale; at de avancerede lande implemente-rer mellemfristede finanspolitiske konsolideringer tilpasset nationale omstændig-heder i overensstemmelse med tidligere aftaler; at bevæge sig i retning af meremarkedsbestemte valutakurser, som afspejler underliggende forhold i økonomienog undgå uhensigtsmæssigt store udsving i valutakurser; at afstå fra alle former forprotektionistiske tiltag; at styrke det multilaterale samarbejde mhp. at sikre eksternholdbarhed og gennemføre de nødvendige tiltag for at reducere de globale uba-lancer. Det forventes, at man på G20-topmødet vil tage stilling til en handlings-plan, som vil adressere de tiltag, som de enkelte G20-lande forpligter sig til atgennemføre inden for den fælles ramme.For så vidt angårreformer af den finansielle regulering,nåede G20 på finansminister-mødet bl.a. til enighed om at implementere de nye kapital- og likviditetsstandarderfor banker foreslået af Basel-komitéen inden for den aftalte tidsramme. G20 en-dosserede endvidere anbefalingerne fra Financial Stability Board (FSB) vedr. styr-kelse af intensiteten og effektiviteten af det finansielle tilsyn samt vedr. rammer,processer og tidsplaner for håndtering af risici forbundet med systemisk vigtigefinansielle institutioner (”too-big-to-fail”).G20 nåede endvidere til enighed om en række overordnede linjer i enreform afIMF,herunder at der bør vedtages en kvote- og stemmereform, der sikrer et skift i

kvoteandele til fordel for dynamiske emerging market lande og udviklingslandesamt underrepræsenterede lande på over 6 pct. af kvoterne i IMF. Samtidig nåedeman til enighed om, at reformen bør resultere i 2 færre avancerede europæiskestole i IMF’s bestyrelse, som G20-landene forpligter sig til at fastholde på densnuværende størrelse på 24 medlemmer. Et centralt element i sikringen heraf vilvære øget anvendelse af rotation, så flere lande i de respektive valgkredse får ad-gang til en plads i bestyrelsen, bl.a. inspireret af den gældende praksis i den nor-disk-baltiske valgkreds, som Danmark er en del af. Endelig nåede man på G20finansministermødet til enighed om, at alle medlemmer af bestyrelsen fremoverskal på valg, til forskel fra de nuværende regler, hvor de fem største lande i IMFudpeger sine bestyrelsesmedlemmer. Reformerne af IMF og implementeringenheraf ventes drøftet i IMF’s bestyrelse over de kommende uger frem mod G20-topmødet, herunder på baggrund af enigheden på G20-finansministermødet.Det Europæiske Råd drøftede den 28.-29. oktober den fælles EU-tilgang til G20-topmødet den 28.-29. oktober 2010 på baggrund af ECOFIN’s forberedelse afG20-finansministermødet. Det Europæiske Råds konklusioner lægger blandt an-det vægt på følgende:Verdensøkonomien er i bedring, men der er fortsat en række udeståender,der kræver vedvarende opmærksomhed på globalt plan, herunder risici iforhold til finansiel holdbarhed, ufuldstændig retablering af den finansiellesektor, høj arbejdsløshed, udsving i de globale råvarepriser og genopbygningaf globale makroøkonomiske ubalancer.G20-topmødet bør sende et ambitiøst signal om at G20-landene bør gen-nemføre de nødvendige initiativer, der er opnået enighed om inden forrammen for stærk, bæredygtig og balanceret vækst, særligt vedr. finanspoliti-ske konsolideringsplaner, reformer af den finansielle regulering, social sam-hørighed, jobskabelse og behovet for yderligere strukturreformer. Rebal-ancering af den globale vækst kræver også særlig opmærksomhed.EU ser frem til, at G20-topmødet bekræfter Basel-aftalen vedr. kapital- oglikviditetskrav for banker, som udgør et vigtigt skridt i styrkelsen af denglobale finansielle stabilitet.EU understreger nødvendigheden af fortsat at holde markederne åbne, sæt-te fornyet skub i Doha-forhandlingerne samt vedtage en vækstorienteretdagsorden for udvikling. Den understreger nødvendigheden af at undgå en-hver form for protektionisme og undlade valutakurstiltag for at opnå kort-sigtede konkurrencefordele.G20-enigheden om reformer af IMF skal bidrage til gøre IMF mere effek-tiv, troværdig og legitim og gøre det muligt for IMF at understøtte det in-ternationale monetære og finansielle system. Reformer af såvel kvote- ogstemmefordelingen som IMF’s styring i bredere forstand bør leveres samletsom en enkelt, samlet pakke inden for samme tidsramme.Yderligere arbejde er nødvendigt mht. afgifter og skatter på finansielle insti-tutioner, både på internationalt og nationalt niveau. I overensstemmelsemed ECOFIN’s rapport til DER bør der ske en yderligere koordinering

Regeringens holdningRegeringen noterer sig enigheden på G20-finansministermødet, herunder vedr.reformer af den finansielle regulering og finansielt tilsyn samt enigheden om re-former af IMF.Regeringen lægger vægt på, at gennemførelsen af initiativerne i G20 er i overens-stemmelse med EU’s gældende økonomisk-politiske rammer og beslutninger,herunder for så vidt angår G20-landenes koordinering af finanspolitiske konsoli-deringsstrategier og implementeringen af G20-rammen for stærk, bæredygtig ogbalanceret vækst, samt G20’s koordinering vedrørende finansiel regulering, her-under implementering af Basel-aftalerne.

For så vidt angår IMF-reformerne er det vigtigt, at de videre drøftelser og beslut-ninger om konkretiseringen og implementeringen af reformerne foregår i IMF’sledende organer, herunder IMF’s bestyrelse, hvor alle IMF-lande er repræsenteret.Det er afgørende for reformerne, at de er forankret i et bredt flertal af IMF-landene.For så vidt angår Basel-komitéens udspil til styrkede kapital- og likviditetsregler,som endosseredes på G20 finansministermødet, støttes fra dansk side genereltintentionen med de nye regler, idet man på linje med EU’s Terms of Referencelægger vægt på en fleksibel implementering af reglerne, der f.eks. tager hensyn tildet danske realkreditsystem.Andre landes holdningerDer ventes i ECOFIN at være generel opbakning til den enighed der måtte opnåspå G20-topmødet. Der var i ECOFIN den 19. oktober bred enighed om den fæl-les EU-holdning (Terms of Reference) forud for G20-finansministermødet.