ERU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 42: EU-note vedrørende grønbogen om offentlige e-indkøb, fra EU-sekretariatet

SammenfatningKommissionen vil med grønbogen høre interesserede parter om,hvordan EU kan hjælpe medlemslandene til at anvende e-indkøb istørre omfang. Det er i dag EU-regler der ligger til grund for offentligeindkøb af højere værdi.Kommissionen foreslår bl.a. at:-skabe større incitamenter for regeringerne til at anvende e-indkøb,-forenkle indkøbsprocessen ved at skifte til e-indkøb,-fjerne de barrierer, der hindrer virksomheder i at deltage i andrelandes e-indkøbssystemer og-udveksle oplysninger om god praksis og på denne baggrund udar-bejde nye løsninger.Der er høringsfrist på grønbogen den 31. januar 2011

Den 18. oktober 2010 fremlagde Kommissionen sin grønbog om øget anven-delse af elektronisk baserede offentlige indkøbsprocedurer i EU. Hensigtenmed grønbogen er at finde metoder til at sætte yderligere gang i medlemssta-ternes brug af elektroniske indkøbsprocedurer ved offentlige udbud.Elektroniske offentlige indkøbsprocedurer i dag – status og lovgivningOffentlige e-indkøb dækker over digitaliseringen af alle skridt i en offentligudbudsproces eller indkøb af varer eller tjenesteydelser. Udbredelsen af e-indkøb kan medføre store administrative besparelser og effektiviseringer samten udfasning af tunge papirbaserede systemer.EU vedtog i 2005 målsætningen om at mindst halvdelen af offentlige indkøbover EU’s tærskelværdier skulle udføres med e-indkøbssystemer i 2010. Må-let er dog langt fra indfriet i dag, da blot 5 pct. af værdien af offentlige indkøbbliver behandlet i e-indkøbssystemer.EU-direktiver regulerer i dag offentlige indkøb og udbud over fastsatte tær-skelværdier. Reglerne indeholder dog ikke bestemmelser om udbredelse af e-indkøb, der derfor har været et rent medlemslandsanliggende. Og der er me-get stor forskel mellem medlemsstaternes indsats.

Udfordringer for udbredelse af e-indkøbIfølge Kommissionen er de største udfordringer for overgangen til offentlige e-indkøb:1.Træghed og frygt hos myndigheder og leverandører,som især erbundet til de risici der er forbundet med investeringen i og overgangen tile-indkøb.2.Manglende standarderi de offentlige e-indkøbsprocedurer og it-løsningerne hertil, hvilket gør interoperabilitet vanskelig.3. Ingen muligheder forgensidig anerkendelseaf nationale e-løsninger(som f.eks. digitale signaturer og godkendelsesbeviser). Det bliver derfordyrt at operere i flere lande, da alle nationale e-løsninger skal anvendes.4.Dyre tekniske kravtil især digitale identifikationscertifikater (e-signatur)gør opstart omkostningstung5.Forskellige hastighederi implementeringen af e-løsninger i medlems-staterne skaber forskellige vilkår og konkurrencesituationer.

Prioriteter for EU’s indsatsKommissionen oplister derefter de områder der bør udforskes nærmere medhenblik på at fremme brugen af offentlige e-indkøb.Gulerødder og stokke til fremme af e-indkøbKommissionen understreger, at teknologien findes, men at offentlige myndig-heder og leverandører skal overtales til at anvende den. Nogle lande har ind-ført tvungne e-indkøb (f.eks. har Danmark siden 2005 pålagt alle offentligemyndigheder at anvende e-faktura ). De gældende EU-direktiver indeholderdog ingen bestemmelser om e-indkøbsprocedurer. Nye regler kunne f.eks.omfatte indførelse af incitamenter for at tilskynde overgangen til e-indkøb elleretableringen af et fælles offentligt e-indkøbssystem. Det sidste vil bl.a. flytteforpligtelsen for at overholde udbudsprocedurerne fra de enkelte myndighedertil en fælles offentlig instans.På denne baggrund stiller Kommissionen følgendespørgsmål:3. Er der mulighed for at indføre yderligere lovgivningsmæssige incitamenteri EU-lovgivningen for at fremme anvendelsen af offentlige e-indkøb? Hvilkede incitamenter kunne være effektive?4. Bør EU-lovgivningen lette de kontraherende myndigheders forpligtelser ogansvar, når indkøb foretages via de elektronisk baserede offentlige ind-købssystemer? Vil dette fremme anvendelsen af elektronisk baserede of-fentlige indkøbssystemer?5. Skal EU-lovgivningen tillade, at der indføres krav om anvendelse af elek-troniske procedurer for nogle indkøb omfattet af EU-direktiverne? Hvilkefordele/ulemper ville der være ved sådanne bestemmelser? For hvilke ty-per offentlige indkøb omfattet af EU-direktiverne kunne tvungne e-indkøbovervejes?6. Bør EU-lovgivningen om offentlige indkøb alternativt tydeliggøre mulighe-den for, at de enkelte medlemsstater stiller krav om anvendelse af offentli-ge e-indkøb under visse omstændigheder? Under hvilke omstændighederville dette være nyttigt eller berettiget?

Fremme af grænseoverskridende deltagelse i e-indkøbGrænseoverskridende deltagelse i offentlige indkøb kan støde på forhindrin-ger som følge af medlemsstaternes meget forskellige anvendelse af e-indkøb.For at imødegå dette skal de offentlige e-indkøbssystemer ifølge Kommissio-nen være bredt tilgængelige.Kommissionen foreslår, at EU-indsatsen fokuserer på offentlige indkøb overEU-tærskelværdierne og for store offentlige e-indkøbssystemer. Konkret fore-slår Kommissionen:En præcisering afadgangsbetingelserder skal anvendes i offentlige e-indkøbssystemerFremme afgensidig anerkendelseaf e-signaturer og andre nationaleattesteringerForenkling af krav til deltagelsei offentlige udbud, herunder krav til sær-lige e-signaturer.På denne baggrund stiller kommissionen følgendespørgsmål:7. Hvis der er behov for præcisering, skal dette så være i lovgivningsmæssigeller ikke-lovgivningsmæssig form?8. Bør arbejdet med at udvikle det juridiske og politiske miljø i EU fokuserepå:Systemer, der understøtter offentlige indkøbsprocedurer over de i EU-direktiver fastsatte tærskelværdier (herunder systemer med en blan-ding af over og under EU-tærskelværdierne);Større systemer, der opererer med en bestemt bagatelgrænse for of-fentlige indkøb (efter pengemæssig værdi eller procentdel af de sam-lede nationale offentlige indkøb).9. Er der behov for at ændre eller opdatere eksisterende EU-lovgivning omelektronisk baserede offentlige indkøbsprocedurer?10.Hvad er de væsentligste tekniske, administrative eller praktiske hindringer,som økonomiske aktører støder på, når de ønsker at registrere eller delta-ge i partnerlandes elektronisk baserede offentlige indkøbsprocedurer eller-systemer (attestering, dokumentation for egnethed, økonomisk solvensosv.)?11.Udgør disse barrierer en uoverstigelig hindring, eller kan de afhjælpes tilen rimelig pris?

Udvikling af fælles infrastruktur og standarderBåde udvikling, udbredelse og grænseoverskridende anvendelse af offentligee-indkøb kan fremmes ved udvikling af fælles standarder og oprettelsen afgenanvendelige værktøjer, der kan indgå i offentlige e-indkøbssystemer.På denne baggrund stiller kommissionen følgendespørgsmål:12.Hvilke EU-standarder er i første omgang nødvendige for at støtte offentligee-indkøb?13.Bør Kommissionen opfordre til eller øge tilbuddet om open source-løsninger, som kan integreres i eksisterende eller nye elektronisk basere-de offentlige indkøbssystemer modul for modul?14.Bør Kommissionen fortsætte med at gøre sine egne e-indkøbsløsninger(f.eks. baseret på open source e-Prior) tilgængelige for den brede offent-lighed?Lette adgangen til offentlige e-indkøbsmarkeder – især for SMV’erOffentlige e-indkøbssystemer bør også tage hensyn til små og mellemstorevirksomheder (SMV’er). Dette bør også understøttes med en strategi for ud-bredelse.15.Kommissionen har allerede taget skridt til at opfordre til udformning afstrategier, der skal forbedre SMV’ernes adgang til de offentlige e-indkøbsmarkeder. Hvilke yderligere skridt vil der eventuelt blive taget for atforbedre alle interesserede parter, særligt SMV’ernes, adgang til elektro-nisk baserede offentlige indkøbssystemer?Afslutningsvis lægger Kommissionen op tiløget brug af benchmarking ogerfaringsudvekslingmellem medlemslandene. Et forbedret overvågningssy-stem på EU-plan vil lette identifikationen og udvekslingen af gode praksisser.Høringssvar skal senest afgives den 31. januar 2011. En sammenfatning afde indkomne høringssvar kan forventes i løbet af 2011.