ERU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 40: EU-note vedrørende grønbogen om revisionspolitik

SammenfatningKommissionen har netop fremlagt en grønbog, som sigter mod at dra-ge lære af den økonomiske krise i forhold til den eksterne revision afselskaber. Kommissionen lægger bl.a. op til diskussion af, om revisio-nen giver de finansielle aktører de rigtige oplysninger, om revisionsfir-maer er tilstrækkeligt uafhængige, om der er risici forbundet med etstærkt koncentreret marked, og hvordan de særlige behov i små ogmellemstore virksomheder bedst kan tilgodeses. Denne note gengivernogle af de i alt 38 spørgsmål, der stilles i grønbogen.Fristen forbemærkninger til grønbogen er den 8. december 2010.

Kommissionen fremlagde den 3. oktober 2010 en grønbog med titlen ”Revisi-1onspolitik – læren af krisen” . Grønbogen tager afsæt i det gennemgribendeeftersyn af navnlig de finansielle markeder i kølvandet på den økonomiskekrise. Efter en grundig analyse af især bankernes, hedgefondenes og central-bankernes rolle er turen kommet til revisionsbranchen.I den forbindelse fokuserer grønbogen på revisionsbranchens væsentligesamfundsrolle. Revisionsfirmaerne har enlovmæssig forpligtelsetil at afgi-ve erklæring om, hvorvidt virksomhedernes regnskaber giver et retvisendebillede af virksomhedernes finansielle stilling. Ifølge Kommissionen er det tidtil at se nærmere på, om det er lykkedes revisionsselskaberne at løse dennesamfundsopgave.Kommissionen anfører, at der de sidste 20 år er sket enkonsolidering i re-visionsbranchen.De store verdensomspændende firmaer har efterhåndenantaget systemiske proportioner. Såledesdomineres markedet reelt af fire2store revisionsfirmaer– også kaldet ”BigFour”- som har en markedsandelaf børsnoterede selskaber på over 90 %. En konsekvens heraf er, at en even-tuel lukning af et af disse store firmaer – som det skete da firmaet Arthur An-dersen, det dengang femte store revisionsfirma, gik ned efter Enron-skandalen i 2002 - vil kunne skade investortilliden og skabe markedsforstyr-relser. Det er derfor grund til at stille spørgsmålet, om disse firmaer, der er"for store til at gå ned", potentielt kan skabe risiko for moralsk hasardspil. Iden forbindelse bør der ses nærmere på forøgelsen af de ikke-systemiske(dvs. mindre) firmaers kapacitet og foretages en undersøgelse af fordele ogulemper ved "downsizing" (nedskallering) eller "omstrukturering" af disse sto-re firmaer. Kommissionen ønsker også at undersøge mulighederne for atreducere barriererne for adgangen til revisionsmarkedet, ved at drøfte degældende ejerskabsregler og partnerskabsmodellen, som anvendes i de fle-ste revisionsfirmaer.Kommissionen lægger dermed op til en indledende drøftelse af en rækkecentrale problemstillinger, hvoraf de væsentligste behandles nedenfor.

hed for", at regnskabet samlet set er uden væsentlig fejlinformation som følgeaf svig eller fejl. Dermed reduceres revisorens rolle til at påse, at regnskaber-ne opstilles i overensstemmelse med gældende regnskabsregler.Kommissionen anfører i den forbindelse, at et af de største problemer i revisi-onsbranchen er det negative syn på "revisionspåtegninger med forbehold".Dette har skabt et "alt eller intet", hvor en revisionspåtegning med forbeholder blevet en anstødssten for både klienter og revisorer.Og selv om hovedansvaret for at formidle pålidelige finansielle data påhvilerselskabernes ledelse, bør revisorerne ifølge Kommissionen være mere kriti-ske over for ledelsens oplysninger og udvise ”professionelskepsis”over forvirksomheden. Der bør derfor ses nærmere på revisorens ansvar for at sikreformidling af oplysningermed henblik på at forbedre den generelle kom-munikationsproces, såvel eksternt som internt.Kommissionen ønsker også en drøftelse af, om der skal indføresbindendeeller ikke-bindende internationale revisionsstandarderpå EU-niveau,hvilket der ifølge en høring fra 2009 var opbakning til blandt de berørte EU-parter.I den forbindelse stiller Kommissionen bl.a. følgende spørgsmål i grønbogen:Bør revisionsundersøgelser give garantier, når det gælder virksom-hedernes økonomiske soliditet?Bør revisionsmetoden forklares bedre for brugerne med henblik på atmindske forskelle i forventningerne og præcisere revisionens rolle?Bør "professionel skepsis" styrkes?Bør det negative syn på forbehold i revisionspåtegninger tages op tilfornyet overvejelse?Hvordan kan dialogen mellem de eksterne revisorer, interne revisorerog revisionsudvalget forbedres?Skal der indføres (bindende eller ikke-bindende) internationale revisi-onsstandarder i EU?

Revisionsfirmaernes ledelse og uafhængighedIfølge Kommissionen bør uafhængighed være det urokkelige fundament irevisionsarbejdet. Det skaber forvridninger i systemet, når revisorerne på denene side er ansvarlige over for virksomhedens aktionærer og andre berørteparter, og på den anden side aflønnes af virksomheden. Kommissionen over-vejer derfor et scenarie, hvor revisionsrollen omfatter obligatorisk kontrol, oghvor entredjepart er ansvarlig for udnævnelse, aflønning og varighedafkontrakten, f.eks. en regulerende myndighed.Kommissionen overvejer endvidere enobligatorisk rotationsordningforrevisionsfirmaer, men vil først undersøge fordele og ulemper ved en sådanordning.I dag kan revisorer i visse tilfælde levereandre ydelser end revision,selvom det som hovedregel er forbudt ifølge direktivet om lovpligtig revision fra2006. Kommissionen foreslår evt. at skærpe forbuddet, hvilket vil kunne resul-tere i oprettelsen af rene revisionsfirmaer, der minder om kontrolenheder.Kommissionen foreslår også atbegrænse det honorar,som et revisionsfir-ma kan modtage fra en enkelt klient.Endelig efterlyser Kommissionen en drøftelse aføget åbenhedi forbindelsemed revisionsfirmaernes egne regnskaber, en styrkelse af revisionsfirmaersvirksomhedsledelse for atmindske interessekonflikterog øge uafhængig-hed samt enrevurdering af ejerskabsregler og partnerskabsmodellen.I den forbindelse stiller Kommissionen bl.a. følgende spørgsmål:Opstår der en konflikt, når revisoren udpeges og aflønnes af den re-viderede enhed?Vil en udnævnelse foretaget af tredjepart kunne begrundes i visse til-fælde?Bør løbende kontrakter med revisionsfirmaer være tidsbegrænset? Ibekræftende fald, hvad bør revisorernes maksimale kontraktperiodevære?Bør der være forbud mod levering af tjenester uden for revisionsom-rådet og bør der fastsættes et maksimalt honorar, som et revisions-firma har ret til at modtage fra en enkelt klient?

Tilsynet med revisorerneKommissionen finder det nødvendigt at styrke reglerne for offentligt tilsyn medrevisionsfirmaerne, så interessekonflikter med revisorerhvervet undgås.Kommissionen foreslår derfor etmere integreret tilsynog et tættere samar-bejde med de nationale revisionstilsyn.En mulighed kunne være at nedsætte et udvalg i lighed med, hvad der gælderinden for værdipapir-, forsikrings- og banksektoren, som kunne fremme enensartet anvendelse af reglerne og sikre en fælles tilgang til kontrollen medrevisionsfirmaer. En anden mulighed kunne være enny EU-tilsyns-myndighedeller en udvidelse af en eksisterende tilsynsmyndighed.Endelige finder Kommissionen det nødvendigt atstyrke dialogenmellemtilsynsorganer og revisorer, så tilsynsmyndigheder også advarer revisorerne iforbindelse med områder, der giver anledning til særlig bekymring.På den baggrund stiller Kommissionen bl.a. følgende spørgsmål:Hvilke skridt bør der tages for yderligere at fremme integrationen ogsamarbejdet vedrørende tilsynet med revisionsfirmaer på EU-plan?Hvordan kan der sikres øget samråd og kommunikation mellem revi-sorer af store børsnoterede selskaber og tilsynsmyndighederne?

Sammensætning af revisionsmarkedetKommissionen påpeger, at de fire store selskabers dominans har medført, atmange revisionsfirmaer i det mellemste markedssegment haft meget vanske-ligt ved at skabe sig en position på markedet, selv om de har bevist deresevne til at arbejde på det internationale revisionsmarked. Det betyder, at derkan opstå ”systemiske ricisi”, hvis lukning af ét af de store firmaer forstyrrermarkedet. Klienterne har også meget få muligheder, når de kan vælge deres

revisor, og dette forstærkes yderligere af, at revisorer for de store børsnotere-de selskaber er de mest efterspurgte.Kommissionen foreslår på denne baggrund, at det overvejes at indføre enordning med fælles revisioner,som den der gælder i Frankrig, hvor notere-de selskaber skal udpege to forskellige revisionsfirmaer, der deler arbejdetmellem sig.En af de løsninger, der ifølge Kommissionen bør overvejes, er enobligato-risk rotationsordning for revisionsfirmaer/-konsortierefter en fastsat peri-ode. For at undgå, at partnerne ved skift af firma tager en række klienter medsig, skal rotationsreglerne sikre, at også partnerne roterer. Kommissionenforeslår også at oprette en europæisk kvalitetscertificering.I den forbindelse stiller Kommissionen bl.a. følgende spørgsmål:Kan revisionsmarkedets aktuelle sammensætning udgøre en syste-misk risiko?Vil et krav om, at et konsortium af revisionsfirmaer skal omfattemindst ét mindre revisionsfirma, gøre revisionsmarkedet mere dyna-misk og gøre det muligt for SMV’er at deltage i større revisionsunder-søgelser?Er det en god idé med obligatoriske rotationsordninger og udbud efteren fastsat periode med henblik på forbedring af revisionsmarkedernesstruktur?Hvordan skal "Big Four-skævheden" takles?

Etablering af et indre marked for revisionsvirksomhedKommissionen foreslår også, at der gøres mere for at skabe eteuropæiskenhedsmarked for levering af revisionsydelser.Dette kan baseres på enbedre (maksimal) harmonisering og et ”europæisk pas for revisorer” medfælles EU-krav til faglige kvalifikationer og fælles ledelses-, ejerskabs- oguafhængighedsregler i hele EU. En anden mulighed, som kunne undersøgesnærmere, er at kræve revisorerne registreret og sat under overvågning af enenkelt tilsynsmyndighed på samme måde, som det for nyligt blev foreslået forkreditvurderingsbureauerne.

Forenkling af reglerne for SMV’er og revisionsfirmaerI forhold til regulering af SMV’erne slår Kommissionen til lyd for, at manfjer-ner kravet om lovpligtig revisionaf SMV’er. Alternativt kan der indføres enny lovbestemt ordning, som er tilpasset SMV'ernes behov, f.eks. "begrænsetrevision" eller en "lovpligtig undersøgelse", hvor revisorerne alene skal af-dække fejl eller svig. Dette kunne evt. ledsages af rimelige regler for kvalitets-kontrol og revisionstilsyn.På denne baggrund stiller Kommissionen bl.a. følgende spørgsmål:Er det acceptabelt med et lavere ydelsesniveau end den lovpligtigerevision, en såkaldt "begrænset revision" eller "lovpligtig undersøgel-se" af SMV'ernes regnskaber?Bør en "begrænset revision" eller "lovpligtig undersøgelse" være for-bundet med mere smidige interne kvalitetskontrolbestemmelser og til-synsmæssige undersøgelser?