ERU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 36: Høringssvar vedrørende Kommissionens grønbog om løsningsmodeller for indførelse af en Europæisk aftaleret for forbrugerne og erhvervslivet, fra Advokatrådet

Høring over Kommissionens Grønbog om losningsmodeller for indførelse af enEuropæisk aftaleret for forbrugerne og erhvervslivet - sagsnr. 2010-7220/21-0068Ved e-mail af 8. september 2010 har Justitsministeriet anmodet om Advokatrådetsbemærkninger til ovennævnte udkast.Advokatrådet har følgende bemærkninger:Advokatrådet støtter initiativer til sikring af bedre kvalitet i EU-Iovgivningen, og hari sit relssikkerhcdsprogram fra 2009 bland! andet anført, at det i lovgivningsarbejdeter vigtigt at afsætte de ressourcer, som er nødvendige for at sikre kvaliteten af denlovgivning, som skal implementere EU-retten. Forbedring af forbrugerbeskyttelsen(inden for EU) er et andet element som retssikkerhedsprogrammet deler med den nuforeliggende grønbog.Der eksisterer slore udfordringer inden for EU med at harmonisere lovgivningen ogretsforståelsen i de enkelte medlemslande, hvilket er forstærket efter udvidelsen til27 stater. Hertil kommer, at national lovgivning og retspraksis sædvanligvis kun ertilgængelig på lokalsproget, hvad der naturligvis begrænser kendskabet til dette hosomverdenen.Det kan konstateres, at resultatet af lovgivningsprocessen i EU ikke altid er præget afensartethed, og derfor er der brug for værktøjer til at skabe og sikre ensartethed bådepå EU- og nationalt niveau.Advokatrådet linder, at en bindende fælleseuropæisk aftaleret må forudsætte enganske nøje overvejelse af fordele og ulemper ved at forlade forankrederetsprincipper og en retstradilion, det har taget del danske samfund århundreder atudvikle. Advokatrådet skal endvidere fremhæve, at en overordnet fastholdelse afnational lovgivning ikke forhindrer, al man til opfyldelse af de intentioner, der ernævnt i indledningen, skaber et instrument med klare definitioner af juridiskebegreber og grundprincipper og en samling af standardaftalevilkår.Der har i de senere år været investeret betydelige ressourcer i udarbejdelsen af "DraftCommon Frame of Reference" (DCFR) i den danske grønbog omtalt UFR. Arbejdet.samfundWadvokatsamfundel.dkwww.advokulsamfundet.dk

Advokatrådetmed skabelsen af UFR havde to hovedspor. Dels en revision og forbedring afeksisterende og kommende forbrugerlovgivning, dels etablering af en værktøjskassesom skulle sikre kvalitet og ensartethed ved fremtidig lovgivning. I modsætning tilen række af de andre transnationale lovgivningsinitiativer har UFR fra starten haftdet sigte, grønbogen omhandler. Det vil derfor være ønskeligt, al den ekspertgruppe,der skal bistå Kommissionen med al udvælge de dele af UFR, der skal benyttes i detvidere arbejde, i betydeligt omfang inddrager dette nyeste initiativ.

UFR blev som udgangspunkt udarbejdet af akademikere med begrænset praktiskerfaring. Dette kom bl.a. frem i forbindelse med afholdelse af en række af deworkshops, som stakeholders og medlemmer af det etablerede CFR-net deltog i.Deltagerne i den ekspertgruppe, Kommissionen har nedsal, består næstenudelukkende af embedsmænd og i mindre omfang universitetsansatte. Det vil derforvære vigtigt i den videre proces at finde måder at sikre forankring af slutresultaterneogså blandt praktikere. Det vil i så fald både dreje sig om, hvilke dele af UFR derskal udvælges, som den endelige udformning af de udvalgte bestemmelser.Del er i dette lys, de følgende bemærkninger til de konkrete løsningsmodeller skalses:Ad losningsmodel 1: Offentliggørelse af ekspertgruppens resultaterYderligere viden for interesserede parler - her i form af en yderligere bearbejdning,revision og tilretning af UFR - kan have interesse. Del ændrer imidlertid ikke på, atfordelene vil være begrænsede, fordi denne løsningsmodel ikke medvirker ivæsentlig grad til at realisere de intentioner, der indledningsvis er nævnt.Ad løsningsmodel 2: En officiel "værktøjskasse "for de lovgivende myndighederEn værksløjskasse til sikring af ensartethed og konsistens er en afgørende hjørnesteni hele projektet. At etablere et referenceredskab, der i hvert fald fremadrettet kansikre en ensartethed, der ikke til fulde eksisterer i dag, vil være et effektivt redskab iEU-lovgivningen. Del vil være en stor fordel at undgå den usikkerhed, som i enrække direktiver opstår som følge af politiske forhandlingsløsninger; en usikkerhed,der ofte i forbindelse med medlemsstaternes implementering er blevet forstærket.En sådan værktøjskasse vil få størst betydning, hvis den binder alle de lovgivendemyndigheder inden for EU. Advokatrådet er derfor enigt i, at prioriteringen i denneløsningsmodel derfor må være, at værktøjskassen gøres til genstand for en inter-institutionel aftale mellem de tre nævnte myndigheder, som også forudsat igrønbogen. Kun hvis opnåelse af en inter-inslitutionel aftale vil føre til en for storudvanding af værktøjskassens indhold, vil en retsakt vedtaget af Kommissionen væreal foretrække.[email protected]www.advokatsatnfundci.dk

Værktøjskassens væsentligste formål vil være at sikre den tidligere nævnteensartethed, og at undgå de hidtidige forskelle i definitioner og beskrivelser m.m. iforskellige direktiver. Delte instrument vil på længere sigt også føre lil ensartetanvendelse og fortolkning af de pågældende dele af EU-retlen fra domstolenes side.Ad losningsmodel 3: Kommissionshenstilling om europæisk aftaleretEU's medlemslande har for de flesles vedkommende en national lovgivning påaftalerettens område, der rækker meget langt tilbage. Der er tale om fundamentaleretsprincipper, der ofte har opnået en bred forankring i befolkningen. Den væsentligtlængere retstradition i EU-landcne i forhold til USA og den større uensartethed gør,at muligheden for uniformering af aftaleretten efter amerikansk mønster ikke synesrealistisk. Hertil kommer, at der formentlig vil være både juridisk og politiskinteresse i at bevare de kendte og nedarvede retsprincipper.En henstilling om at indføre det europæiske aftaleretlige instrument som en frivilligordning kan være et alternativt. I den under løsningsmodel 3b skitserede løsning vilder imidlertid være stor risiko for, at medlemsstater ikke benytter sig af dennemulighed eller gennemfører henstillingen på forskellig måde. Den ensartethed, dersom minimum må opnås også for et frivilligt instrument, kan derfor ikke med sikkeropnås her.Løsningsmodel 3 a og b forekommer derfor mindre brugbare.Ad løsningsmodel 4: Forordninger med indførelse af et frivilligt europæisk retligtinstrumentEt frivilligt instrument indført ved forordning, giver mulighed for at opfylde de flesteønsker. På den ene side forbliver medlemsstatens velindarbejdede nationalelovgivning uændret, og på den anden side skabes en mulighed for al sikre deintentioner, projektel har. Forbedringen af konkunenceevnen og den øgedeforbrugerbeskyttelse vil kunne imødekommes. El sådant instrument vil kunne findefodfæste, hvor en virksomhed ønsker at markedsføre sig i EU baseret på cl sæt fællesaftaleregler. Det kan både være over for andre erhvervsdrivende og over forforbrugerne. Man må som anført i Grønbogen sikre, at instrumentet i givet faldindeholder tilstrækkeligt høje forbrugerbeskyltelseskrav for al undgå, at forbrugerneved at vælge instrumentet bliver ringere stillet end tilfældet ellers ville være.En sådan løsning synes at have rimelige muligheder for at kunne gennemføres. Enforudsætning for at indførelsen af cl sådant "parallelsystem" måske kan medvirke lilat indfri målsætningerne om ensartet retstilstand, øget konkurrence ogforbrugerbeskyttelse, vil dog, som også påpeget i Grønbogen, være at der afsættessanifundWadvokalsamfundcl.dkwww.advokat.samfundcl.dk

fornødne ressourcer lil en omfattende informationsindsats. Del vil således væreafgørende, at forbrugeren på en lel og fyldestgørende måde hurtigt og enkelt kan tagestilling til valget mellem del frivillige instrument og national aftaleret.Ad løsningsmodel 5: Direktiv om europæisk aftaleretAdvokatrådet er skeptiske overfor modellen, som ikke skaber den ønskede klarhedhverken for erhvervslivet eller forbrugerne, når der opereres på tværs aflandegrænserne. En minimumsharmonisering vil således formentlig føre til uensartetimplementering i de forskellige lande. I den udstrækning der skal opnås enighedmellem alle medlemsstaterne, må man også frygte, at det, der kan vedtages, vil fåkarakter af det mindste fællesnævnemiveau for medlemsstaternes nuværendeforbrugerbeskyttelsesregler.Ad løsningsmodel 6: Forordning om indførelse af europæisk aftaleretDenne model ville føre lil den totale harmonisering enten for alle transaktioner ellersom minimum for de grænseoverskridende. Løsningen rejser ganske væsentligespørgsmål om overholdelse af principperne om subsidiaritet og proportionalitet, ogAdvokatrådet finder som nævnt indledningsvis, at det må være en ganske nøjeafvejning, om der samlet set er tale om en løsning, der væsentligt vil forbedreretsstillingen i forhold til den eksisterende, årelange retstradition.Ad løsningsmodel 7: Forordning om indførelse af en europæisk civillovAdvokatrådet finder det i praksis ikke sandsynligt, at løsningen vil kunnegennemføres. Advokatrådet finder desuden, al løsningen er forbundet med særdelesvæsentlige problematikker både teknisk og retligt. Denne losningsmodel er dernæppe mange, der vil være fortalere for, og her vil de mulige fordele være heltubetydelige i forhold lil de store problemer, en sådan losningsmodel ville medføre.Hvilket anvendelsesområde ville instrumentel få?Ad 4.2.]. Bor instrumentet omfatte både aftaler mellem erhvervsdrivende og aftalermellem erhvervsdrivende og forbrugere?For at opnå fordele både for forbrugere og erhvervsdrivende bør instrumentet efterAdvokatrådets umiddelbare vurdering omfatte alle typer aftaler. Ved en sådanløsning undgår man også de problemer, der kan opstå, fordi man inden formedlemsstaterne definerer forbrugere forskelligt, hvor EU's sædvanlige definitionalene omfatter fysiske personer.[email protected]www.advokatsamfundel.dk

Det må være muligt - som fx tilfældet er med den danske købelov - at samlereglerne for såvel erhvervsdrivende som forbrugere i samme instrument. Man kan såundgå den usikkerhed og uklarhed, der let kan opstå, hvor flere forskelligeinstrumenter foreligger.Åd 4.2.2. Bør instrumentet omfatte både grænseoverskridende og indenlandskeaftaler?Hvis instrumentet bliver gjort til en valgmulighed, bør det omfatte begge typeraftaler. Det vil føre til slørre klarhed og fjerne den usikkerhed, der ellers kunne opståved bedømmelse af, om en aftale er grænseoverskridende eller ej. Det vil formentligvære relativt enkelt at udforme et fælles instrument, eventuelt med få separatebestemmelser, der knytter sig til de grænseoverskridende situationer. Reglerne i etsådant instrument kan så afspejles i en virksomheds salgs- og leveringsbetingelser, såvirksomheden kan nøjes med at arbejde med et sæl betingelser, der vil væregældende i alle salgssituationer.Som det mindre i det mere kunne det være en god idé med et instrument, der alenevedrører online-transaktioner. Det er navnlig i den type transaktioner, virksomhederhar brug for ensartede regler. Del ville også være en fordel for forbrugerne, hvis derkunne opnås højere grad af harmonisering af regler inden for online-handel.Der bør i givel fald sikres en vis koordinering af de input der indkommer på dettepunkt med de der måtte indkomme i relation til den sideløbende høring vedrørende e-handelsdirektivet,hvorhøringsfristener 5. november2010(sehttp://ec.europa.eu/internal_market/consultations/2010/e-commerce_en.htm).Hvad bor instrumentets materielle anvendelsesområde være?Ad 4.3.1. En snæver fortolkning af instrumentets anvendelsesområdeFor at et aftaleretligt instrument skal have fornuftige rammer, må det omhandle allede områder, der nævnes under punktet. Det vil virke unødigt komplicerende kun atlade det dreje sig om præceptive forbrugeraftaleret!ige regler og urimeligeaftalevilkår. Den klarhed og logik, der efterspørges, vil ikke kunne opnås vedsådanne begrænsninger, hvortil kommer de mange afgrænsningsproblemer, der igivet fald kan opstå.Ad 4.3.2. En bred fortolkning af instrumentets anvendelsesområdeAdvokatrådet finder, al et anvendelsesområde så bredt som det skitserede vil gå udover det nødvendige og gribe afgørende ind i andre retsområder. Konsekvenserneheraf kan være vanskelige at overskue. Der nævnes bl.a. forhold til ejendomsrettensamfund�ad vokalsam fundel .dkwww.advokatsamfundct.dk

og tingslig sikkerhed. Ændrede regler på disse områder vil kunne betyde indgreb ifundamentale retstraditioner.Ad 4.3.3. Bor instrumentet omfatte bestemte typer aftaler?Det er ofte vanskeligt præcist al drage skillelinje mellem forskellige aftaler. Aftalerhar ofte elementer af forskellige typer i sig - f.eks. ved at en aftale både omfatter salgaf varer, efterfølgende servicering og eventuelt et lejeelement. Det vil derforformentlig ikke være hensigtsmæssigt at lade et instrument omfatte bestemte typeraftaler, hvorved uklarhed om aflaletypen kan virke forstyrrende.Ad 4.3.4. Anvendelsesområdet for en europæisk civillovSom nævnt er Advokatrådet skeptisk overfor, at sigte efter et anvendelsesområde såbredt beskrevet som under dette punkt. De problemer der er omtalt under pkt. 4.3.2,vil også være gældende her.Kopi af nærværende er endvidere sendt til Retsudvalget og Erhvervsudvalget tilorientering, da Europaudvalget den 13. september 2010 har anmodet disse om enudtalelse/indstilling med henblik på afgivelse af fælles høringssvar lilKommissionen.~ . Med venlig hilsenr\