ERU, Alm.del - 2010-11 (1. samling) - Bilag 354: Økonomi- og Erhvervsministeriets samlenotat for rådsmøde (KKE - indre markedsdelen) den 29. september 2011

1. International aftale om en fælles europæisk patentdomstolNyt notatResuméDen europæiske patentreform har været forhandlet i EU i mange år ogbestår af to hovedelementer: Et fælles europæisk patentdomstolssystemog en patentbeskyttelsesmulighed (’enhedspatentet’).Det ungarske formandskab fremlagde den 14. juni 2011 et udkast til afta-le om en fælles patentdomstol. Aftalekomplekset består af en aftale(’Agreement’), vedtægter (’Statute’) samt procesregler (’Rules of Proce-dure’).Der er tale om en international mellemstatslig aftale om etablering af etfælles europæisk patentdomstolssystem. De kontraherende lande er i ud-gangspunktet de samme 25 EU-lande, som i marts 2011 etablerede detforstærkede samarbejde på patentområdet. En eventuel vedtaget aftale vilefterfølgende skulle ratificeres i hvert af de 25 kontraherende lande.Efter aftaleudkastet overgår kompetencen for afgørelse af retstvister ved-rørende de europæiske patenter (EPO-patenter) valideret i Danmarkformelt set overgå fra danske domstole til den fælles europæiske patent-domstol. Da aftaleudkastet indebærer afgivelse af suverænitet, vil danskratifikation kræve anvendelse af proceduren i Grundlovens § 20.Den internationale aftale om et fælles europæisk patentdomstolssystem ersat på dagsordenen for rådsmødet (konkurrenceevne) den 29. september2011 til udveksling af synspunkter.1. BaggrundDen nuværende europæiske patentreform har været forhandlet i EU siden2000 og består af to hovedelementer: Enhedspatentering og et fælles eu-ropæisk patentdomstolssystem i form af et mellemstatsligt 2 instans sy-stem. .Det ungarske formandskab fremlagde den 14. juni 2011 et udkast til afta-le om en fælles patentdomstol (doc. 11533/11). Udkastet er udarbejdet påbaggrund af EU-Domstolens udtalelse af 8. marts 2011 i sag 1/09, de fo-reløbige forhandlinger frem til medio 2009 om et fælleseuropæisk patent-domstolssystem samt de rådskonklusioner, som blev vedtaget om emnetpå rådsmødet (konkurrenceevne) i december 2009.Der er tale om en international mellemstatslig aftale om etablering af enfælles europæisk patentdomstol. En eventuel vedtaget aftale vil efterføl-gende skulle ratificeres i hvert af de 25 kontraherende lande.

Rådet (konkurrenceevne) vedtog den 27. juni 2011 en generel indstillingtil to forordningsforslag vedrørende enhedspatentering og tilhørendeoversættelsesordning. De forslag afventer nu Europa-Parlamentets be-handling. De to forordninger, som de ser ud nu, vil først træde i kraft, nårder er etableret en fælles europæisk patentdomstol.2. Formål og indholdEt fælles europæisk patentdomstolssystem skal opfylde flere formål, her-under:Gøre det hurtigere, lettere og billigere for virksomhederne at håndhæ-ve deres patentrettigheder i Europa.Skabe forenklinger, som samlet set kan nedbringe det samlede antalaf patenttvister i Europa.Udvikle ensartet praksis og dermed skabe større retssikkerhed, somkan føre til at virksomhedernes risici mindskes i forhold til ansvars-pådragende krænkelser af eksisterende patentrettighederDen fælles patentdomstol vil tage stilling til patenttvister for både almin-delige europæiske patenter (EPO-patenter) og kommende europæiske pa-tenter med enhedseffekt.Håndhævelsen af patentrettigheder i Europa i dag er fragmenteret og sa-ger om fx et patents gyldighed eller en påstået krænkelse skal derfor føresved domstolene i alle de lande, hvor det måtte være relevant. Typisk delande, hvor patentet er valideret. Samlet set kan et forløb med parallellesager strække sig over en række år, hvor eventuelt indbyrdes forskelligeafgørelser fra de enkelte landes domstole falder på forskellige tidspunk-ter. Det øger den juridiske usikkerhed om den konkrete patentrettighed.Dertil kommer, at det nuværende håndhævelsesregime er særdeles om-kostnings- og procestungt. Det rammer ikke mindst de små og mellemsto-re virksomheder uforholdsmæssigt hårdt.Aftaleudkastet af 14. juni 2011 lægger op til etablering af en fælles pa-tentdomstol ved indgåelse af en mellemstatslig aftale mellem de kontra-herende lande. I praksis er der tale om de 25 medlemslande, som indgår idet forstærkede samarbejde på patentområdet. Danmark var blandt initia-tivtagerne sammen med 11 andre lande om det forstærkede samarbejdepå patentområdet i EU.Aftalekomplekset består af en aftale (’Agreement’), vedtægter (’Statute’)samt procesregler (’Rules of Procedure’). Af disse foreligger p.t. alene af-taleudkastet og udkast til vedtægter.Domstolen vil få eksklusiv jurisdiktion for almindelige europæiske paten-ter og europæiske patenter med enhedseffekt. Dermed er den i første om-gang rettet mod de 25 EU-medlemslande, der deltager i det forstærkedesamarbejde på patentområdet. Samtidig skal der være mulighed for, atøvrige EU-medlemslande skal kunne deltage såfremt de ønsker. I praksis

Italien og Spanien med almindelige europæiske patenter, som er validereti deres respektive lande. Italien og Spanien indgår ikke i det forstærkedesamarbejde på patentområdet.3. Europa-Parlamentets holdningEuropa-Parlamentet skal ikke høres.4. NærhedsprincippetNærhedsprincippet er ikke relevant, idet der er tale om en mellemstatslig af-tale.5. Gældende dansk retSpørgsmålet omkring saglig kompetence (domstolskompetence) og stedligkompetence (værneting), er i dag reguleret i Retsplejelovens kapitel 21 og22. Patentsager skal anlægges ved byretten som første instans eller ved Sø-og Handelsretten, såfremt én af parterne ønsker det og parterne ikke har af-talt andet, jf. Retsplejeloven kapitel 21. Sager afgjort af byretten kan ankestil Sø- og Handelsretten og sager afgjort ved Sø- og Handelsretten kan an-kes til Højesteret.6. Lovgivningsmæssige konsekvenserSåfremt aftalen vedtages, skal den ratificeres i Danmark ved lov. Efter af-taleudkastet overgår kompetencen for afgørelse af retstvister vedrørendede europæiske patenter (EPO-patenter) valideret i Danmark fra danskedomstole til det fælles europæiske patentdomstolssystem. Da aftaleudka-stet vil indebære afgivelse af suverænitet, vil dansk ratifikation kræve an-vendelse af proceduren i Grundlovens § 20.En dansk ratifikation af aftalen vil endvidere muligvis kræve tilpasningeri Retsplejelovens kapitel 21 vedr. saglig kompetence.7. Statsfinansielle og samfundsøkonomiske konsekvenserDe deltagende lande skal yde finansielle bidrag til etablering af domsto-len. Det vides for nuværende ikke, hvad det samlet set vil koste at etable-re en sådan fælles europæisk patentdomstol, ligesom fordelingskriteriernefor finansieringen ikke er fastlagt. Der gøres opmærksom på, at udgangs-punktet er, at domstolens budget som udgangspunkt skal balancere og fi-nansieres via egne indtægter, hovedsageligt domstolsgebyrer betalt afbrugerne. Såfremt dette ikke er tilstrækkeligt, skal deltagende lande ydesærlige finansielle bidrag.De samlede konsekvenser af indførelse af en fælles europæisk patent-domstol vurderes at påvirke incitamenterne til at innovere og beskytte op-

findelser i Europa i positiv retning. Det er hensigten at styrke europæiskerhvervsliv i den globale konkurrence, hvor man hovedsageligt er oppemod patentsystemer i USA, Japan, Kina og Korea, der alle har enklerehåndhævelsessystemer end de, som findes i Europa i dag.BusinessEurope har anslået at virksomhederne vil kunne spare omkost-ninger i størrelsesordenen € 300 mio. (2,25 mia. kr.) ved etableringen afet fælles europæisk patentdomstolssystem.8. Administrative konsekvenser for erhvervslivetEtableringen af en fælles europæisk patentdomstol forventes at gøre dethurtigere, lettere og billigere for virksomhederne at håndhæve deres pa-tentrettigheder i Europa, og dermed lette de administrative byrder for er-hvervslivet i Danmark og resten af EU.9. HøringAftaleudkastet af 14. juni 2011 (11533/11) har den 7. juli 2011 været sendt ihøring i Specialudvalget for konkurrenceevne, vækst og forbruger-spørgsmål samt til øvrige relevante interessenter med høringsfrist den 18.august 2011.Der er modtaget høringssvar fra Dansk Industri (DI), Advokatrådet, Læge-middelindustriforeningen (Lif), Foreningen Industriel Retsbeskyttelse (FiR),Patentagentforeningen, Danske advokater samt Sø- og Handelsretten(S&H).DI anfører, at etableringen af et EU-patentsystem er afgørende for inno-vative danske virksomheder, da det i betydeligt omfang vil understøttevirksomhedernes investeringer i forskning, udvikling og kommercialise-ring ved udbredelse af den juridiske beskyttelse i Europa. DI fremhæverligeledes, at patentsystemet, er af stor betydning for en styrket europæiskkonkurrenceevne. DI påpeger, at DI fra begyndelsen har bakket op om, atregeringen støttede et forstærket samarbejde vedrørende fælles patentbe-skyttelse.DI finder det helt afgørende for systemets effektivitet, at der etableres encentral patentdomstol, der på kompetent vis kan løse de tvister om patentermed høj retssikkerhed og en høj grad af forudsigelighed for virksomheder-ne. Især er det praktisk og politisk afgørende, at systemet indrettes på en ik-ke-diskriminerende måde, der tilgodeser de innovative mindre og mellem-store virksomheder.DI finder det positivt, at der søges en mellemstatslig aftale, således at demange besparelsespotentialer snart kan realiseres og opfordrer regeringen tilat fortsætte arbejdet med etableringen af en fælles europæisk patentdomstolunder det danske formandskab.

Lif påpeger, at Lif helt overordnet støtter forslaget om en fælles europæiskpatentdomstol, herunder hele grundtanken om højere grad af ensretning el-ler harmonisering af patentsager i EU samt forbedring af retssikkerheden ogeffektivisering.DI, Lif, Advokatrådet, Danske Advokater, Patentagentforeningen, FiR samtS&H anfører en række uløste problemstillinger og uhensigtsmæssigheder idet forelagte udkast, som indebærer, at der rejses en række betydelige rets-sikkerhedsmæssige spørgsmål. Ligeledes påpeges at væsentlige dele af detsamlede aftalekompleks endnu ikke er udarbejdet.DI, Lif og S&H påpeger således, at der er risiko for forumshopping, idet sagkan anlægges enten hvor en formodet krænker har sit forretningssted ellerhvor en formodet krænkelse har fundet sted.DI, Lif og FiR påpeger at de divergerende kriterier for dommersammensæt-ningen i første instans er uhensigtsmæssige og giver anledning til grundlagfor forskellig behandling af sagerne. FiR anfører endvidere at sammenholdtmed bestemmelsen om sprogregimet forekommer det vanskeligt at kunnefinde dommere, der besidder såvel den nødvendige juridiske kunnen som denødvendige sprogkundskaber.Lif finder, at den foreslåede løsning udgør en risiko for store variationer fradomstol til domstol, som strider mod idéen om en fælles europæisk dom-stol. Det drejer sig i vid udstrækning om at udkastet på en række områderikke i tilstrækkelig omfang opfylder grundlæggende krav om forudsigelig-hed, lige adgang til retten, lige behandling af forskellige nationaliteter ogretten til at parterne selv kan tilrettelægge deres sag.Lif understreger nødvendigheden af, at ’Rules of Procedure’ formuleresmeget udførligt og præcist for at sikre kvalitet og forudsigelighed. Lif, DI,Advokatrådet og FiR udtrykker bekymring ved at procedurebestemmelser-ne ikke skal vedtages politisk, men af ’The Administrative Committee’.S&H påpeger, at der skal træffes en politisk beslutning, der for førstegang overfører dømmende kompetence fra Danmarks nationale domstoletil en internationale domstol. Henset til, at der er tale om betydningsfuldsuverænitetsafgivelse, bør grundlaget for den fælles patentdomstol væreaf højeste og mest gennemarbejdede kvalitet.10. Generelle forventninger til andre landes holdningerDet er forventningen, at de fleste af de 25 deltagende lande støtter op om-kring det fremlagte udkast til aftale om en fælles patentdomstol. Enkeltelande har udtrykt skepsis i forhold til, om det foreliggende forslag er for-eneligt med EU-retten. Dette vil søges afklaret i forbindelse med den vi-dere proces, evt. gennem en ny udtalelse fra EU-Domstolen.

1. BaggrundPå mødet i Rådet (konkurrenceevne) den 29. september 2011 ønsker detpolske formandskab at vedtage rådskonklusioner om en konkurrencedygtigeuropæisk økonomi som opfølgning på Kommissionens flagskibsinitiativ’Et ressourceeffektivt Europa under Europa 2020-strategien ’ (KOM(2011) 21 endelig), der blev offentliggjort d. 26. januar 2011.Flagskibsinitiativet om et ressourceeffektivt Europa er et af de syv flag-skibe i Europa 2020-strategien for vækst og beskæftigelse i Europa(KOM(2010) 2020). Målet med flagskibet er at danne en politik, der skalbidrage til at forøge den økonomiske formåen og samtidig reducere res-sourceforbruget, identificere og skabe nye muligheder for økonomiskvækst og styrke EU’s konkurrenceevne, forsyningssikkerhed af essentiel-le ressourcer og begrænse de klimatiske og miljømæssige konsekvenser,der er forbundet med brug af ressourcer.2. Formål og indholdFormålet med rådskonklusionerne om en konkurrencedygtig økonomi er atfølge op på Kommissionens flagskibsinititiativ ’Et ressourceeffektivt Eu-ropa under Europa 2020-strategien’ samt at sætte rammerne for Kommis-sionens videre arbejde med fremme af ressourceeffektivitet i europæisk in-dustri og erhvervsliv.I det polske formandskabs udkast til rådskonklusioner lægges der vægt på,at ressourceeffektivitet er et middel til at øge erhvervslivets og industrienskonkurrenceevne, men at regulering også kan resultere i øgede byrder forerhvervslivet.

Der lægges vægt på, at industrien har et behov for forudsigelighed i regule-ringen, og det understreges, at en af de største udfordringer er at undgå, ateventuel ny regulering fører til en reduktion af industrien – det gælder sær-ligt i forhold til små og mellemstore virksomheder.Endvidere understreges vigtigheden af, at reguleringen i forhold til ressour-ceeffektivitet hænger sammen med rammebetingelser, der skabes i interna-tionale sammenhæng som fx Rio+20, som er FN’s konference om bæredyg-tig udvikling den 4 til 6. juni 2012. Det er også vigtigt, at der i byrdeforde-lingen mellem medlemslandene tages højde for medlemsstaternes forskelli-ge udgangspunkter, omstændigheder og potentialer.Endelig anerkendes det, at politiske tiltag vedrørende øget ressourceeffekti-vitet og konkurrenceevne bør tage udgangspunkt i en dialog med repræsen-tanter for industrien og på baggrund af vurderinger af de enkelte medlems-landes parathed og kapacitet.Rådskonklusionerne inviterer på den baggrund Kommissionen til yderlige-re, at undersøge hvilke konsekvenser det har for erhvervslivets og især in-dustriens konkurrenceevne, når der implementeres nye politiske tiltag, derer rettet imod ressourceeffektivitet, klima og det generelle miljøområde -både på sektor og regionalt niveau.Rådskonklusionerne støtter Kommissionens intentioner om at gennemføre’konkurrenceevnetests’ af nye initiativer, der kan have konsekvenser for in-dustrien samt invitere medlemsstaterne til at bidrage til denne proces.Afslutningsvis peges der på en række forhold, som Kommissionen og med-lemsstaterne bør overveje i forhold til ressourceeffektivitet. Det er fx, atkonkurrence mellem teknologier bør stimuleres frem for, at der føres en så-kaldt ’picking-the-winner’-politik, at der bør være særligt fokus på små ogmellemstore virksomheder, at der bør være en styrket dialog med interes-senter samt, at det indre marked skal udnyttes til at sikre bæredygtig vækstog ressourceeffektivitet.3. Europa-Parlamentets udtalelserEuropa-Parlamentet skal ikke høres4. NærhedsprincippetIkke relevant5. Gældende dansk retIkke relevant

6. Lovgivningsmæssige konsekvenserRådskonklusionerne har ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekven-ser.7. Statsfinansielle og samfundsøkonomiske konsekvenserRådskonklusionerne har ikke i sig selv statsfinansielle eller samfunds-økonomiske konsekvenser.8. Administrative konsekvenser for erhvervslivetRådskonklusionerne har ikke i sig selv administrative konsekvenser forerhvervslivet.9. HøringGrønbogen har været sendt i høring i Specialudvalget for konkurrenceev-ne, vækst og forbrugerspørgsmål. Der er på den baggrund modtaget hø-ringssvar fra Forsikring og Pension og Danmarks Rederiforening, hvorafkun sidstnævnte havde bemærkninger:Danmarks Rederiforening er enige i behovet for global klimaregulering.De finder, at det er vigtigt at være opmærksom på, at en konkurrencedyg-tig industrisektor er afhængig af en velfungerende transportinfrastrukturbåde for at give god adgang til verdensmarkedet, men også for at sikre etvelfungerende indre marked. I den forbindelse finder Danmarks Rederi-forening, at investeringer i havne og tilknyttet infrastruktur bør priorite-res, hvilket også gælder arbejdet med at smidiggøre procedurerne i for-bindelse med havneanløb, særligt de administrative procedurer.Desuden finder Danmarks Rederiforening det vigtigt, at nye tiltags be-tydning for erhvervslivets konkurrenceevne vurderes i forbindelse medfremlæggelse af nye forslag, samt at der er dialog med erhvervslivet her-om. Et eksempel er de nye ambitiøse krav til skibes svovludledning, der,ifølge Danmarks Rederiforening, bør ledsages af andre tiltag, der sikrerden fortsatte konkurrencedygtighed for nærskibsfarten.10. Generelle forventninger til andre landes holdningerForhandlingerne om rådskonklusionerne er påbegyndt i rådsarbejdsgruppenmedio september, og der forventes generel opbakning i Rådet til konklusio-nerne.11. Regeringens generelle holdningRegeringens generelle holdning er, at konklusionerne ligger i forlængelse afeksisterende dansk politik på området. Der er, i konklusionerne, umiddel-bart en god balance mellem ønsket om at øge fokus på ressourceeffektivi-

3. Revision af det europæiske standardiseringssystemNyt notatResuméKommissionen har den 1. juni 2011 fremsat en standardiseringspakke,som består af et forordningsforslag om europæisk standardisering samten meddelelse om en strategisk vision for europæisk standardisering fremmod 2020. Pakken er fremsat på baggrund af den europæiske 2020-strategi (KOM(2010)2020), og forslaget udgør én af de tolv prioriteter iAkten for det indre marked (KOM(2011)206).Pakken medfører ændringer af det reguleringsmæssige grundlag for deteuropæiske standardiseringssystem. Revisionen af det europæiske stan-dardiseringssystem har til formål at tilpasse det europæiske standardise-ringssystem og styrke virksomheders konkurrenceevne, herunder udvik-lingen af moderne informations- og kommunikationsteknologi. Revisionenskal endvidere bidrage til at sikre øget interessentinddragelse, gennem-sigtighed og tilgængelighed i processerne samt et effektivt og fleksibeltstandardiseringssystem i Europa.Pakken har været behandlet i rådsarbejdsgruppen for teknisk harmonise-ring den 19. juli 2011. Europa-Parlamentets holdning til pakken forelig-ger endnu ikke.Forordningsforslaget vil bevirke, at en række danske love og bekendtgø-relser skal ændres, idet forslaget har konsekvenser for 11 direktiver, derer implementeret i dansk ret.Standardiseringspakken er sat på dagsordenen for rådsmødet (konkur-renceevne) den 29. september 2011 til udveksling af synspunkter.1. BaggrundKommissionen har den 1. juni 2011 offentliggjort en reguleringspakke påstandardiseringsområdet. Pakken indeholder en meddelelse om en strate-gisk vision for europæisk standardisering frem til 2020 (KOM(2011)311)og et forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning vedr. europæ-isk standardisering (KOM(2011)315).Forordningsforslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 114 og skalbehandles efter den almindelige beslutningsprocedure, jf. TEUF artikel294. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.Det europæiske standardiseringssystem er i dag reguleret af tre retsakter,henholdsvis a) direktiv 98/34/EF, som forpligter nationale standardise-ringsorganer til at informere om forberedelser af nye eller ændrede stan-

darder samt giver 98/34-komitéen kompetence til at anmode Kommissio-nen om at mandatere de europæiske standardiseringsorganer til at udar-bejde fælleseuropæiske standarder, b) afgørelse 1673/2006/EF vedrøren-de finansiering til støtte af de europæiske standardiserings-organer samtc) afgørelse 87/95/EEC vedrørende IKT-standardisering. I forbindelsemed revisionen vil den hidtidige regulering blive erstattet af forordnin-gen.2. Formål og indholdForordningsforslagetmedfører ændringer af det reguleringsmæssigegrundlag samt ændringer af finansieringen af det europæiske standardise-ringssystem generelt. Forslaget har til hensigt at tilpasse det europæiskestandardiseringssystem til den generelle samfundsudvikling og styrkevirksomheders konkurrenceevne i overensstemmelse med den europæiske2020-strategi (KOM(2010)2020). Revisionen skal sikre interessentind-dragelse, gennemsigtighed, tilgængelighed samt et effektivt og fleksibeltstandardiseringssystem i Europa.Meddelelsenhar til hensigt at påpege fokusområder i det europæiske stan-dardiseringssystem, som kan understøttes yderligere gennem konkret ud-møntning af de enkelte initiativer. I meddelelsen lægges der særligt vægt på,at standardisering fremover i højere grad skal understøtte bl.a. innovation ogindustripolitik, og at konkrete tilpasninger kan bidrage til at sikre et effektivtog inklusivt system for standardisering i Europa. Som endelig konsekvensskal standarder bidrage til øget samhandel i unionen samt skabe øget vækstog produktion hos virksomheder og på makroøkonomisk niveau.Kapitel I: Anvendelsesområde og definitionerForordningens anvendelsesområdeForslaget omfatter standarder for produkter og tjenesteydelser, jf. art. 1.Dermed vil der kunne udvikles standarder for tjenesteydelser som f.eks.turisme og logistik indenfor det etablerede standardiseringssystem.Forordningens definitionerForslagets definitioner og terminologi, eksempelvis vedrørende standar-der, tekniske specifikationer og standardiseringsorganer, fastsættes i for-slagets art. 2.Kapitel II: Åbenhed og interessentinddragelseIndsigt i standardiseringsorganernes arbejdsprogrammerForslagets art. 3 fastsætter, at de årlige arbejdsprogrammer for nationaleog europæiske standardiseringsorganer skal gøres offentligt tilgængeligepå organernes hjemmesider, og at Kommissionen skal underrettes om of-fentliggørelsen.

Indblik i udvikling af standarderForslagets art. 4 anfører, at der skal være åbenhed om standarders udvik-ling, og disse skal kunne kommenteres af andre nationale og europæiskestandardiseringsorganer inden vedtagelse.InteressentinddragelseForslagets art. 5 forpligter de europæiske standardiseringsorganer til atsikre øget inddragelse af interessenter i det etablerede standardiseringssy-stem, og små og mellemstore virksomheder og forbrugerorganisationerm.fl. skal sikres passende indflydelse på udvælgelse af indsatsområdersamt udarbejdelse og revision af standarder.Kapitel III: Europæiske standarder og oversættelser af europæiske stan-darderKommissionens arbejdsprogram for standardiseringI henhold til forslagets art. 6 skal Kommissionen fremsætte et årligt ar-bejdsprogram for standardisering, som skal udpege centrale indsatsområ-der det kommende år.Anmodning om udarbejdelse af standarderForslagets art. 7 bemyndiger Kommissionen til at anmode de europæiskestandardiseringsorganer om at udvikle standarder inden for en fastsatfrist.Indsigelser mod harmoniserede standarderMedlemslandene får i henhold til forslagets art. 8 kompetence til at gøreindsigelser mod en harmoniseret standard på baggrund af mangler, hvor-efter Kommissionen har mulighed for at trække standarden tilbage ellerundlade at publicere den.Kapitel IV: Informations- og telekommunikationsstandarder (IKT)Anerkendelse af tekniske IKT-specifikationerKommissionen kan på opfordring eller på eget initiativ beslutte at aner-kende tekniske specifikationer inden for området for informationstekno-logi og telekommunikation (IKT) som IKT-standarder, jf. forslagets art.9. Dette kan ske, når specifikationerne er vedtaget af private fora ellerkonsortier, og når de baserer sig på principper om gennemsigtighed ogkonsensus mv., jf. forslagets bilag 2.Kriterierne for anerkendelse af IKT-specifikationer som standarder erfastsat i forslagets bilag 2 og kan tilpasses af Kommissionen efter prin-cipperne for delegerede retsakter, jf. forslagets art. 16.IKT-standarder i offentlige udbudIKT-standarder kan i henhold til forslagets art. 10 anvendes i forbindelsemed offentlige udbud.

Kapitel V: Finansiering af europæisk standardiseringFinansiering af europæiske standardiseringsorganerEuropæiske standardiseringsorganer kan modtage finansiel støtte tilblandt andet udvikling af standarder, verifikation af standarders kvalitet,udøvelse af øvrige aktiviteter såsom analyser, seminarer, forskning og til-tag til nedbringelse af standarders udviklingstid, jf. forslagets art. 11.Herudover kan finansiel støtte gives til nationale standardiseringsorganerog deres samarbejde med europæiske standardiseringsorganer og andreudpegede institutioner om de angivne opgaver.Finansiering af øvrige europæiske organisationerDet følger af forslagets art. 12, at europæisk finansiering desuden kanydes til standardiseringspolitisk arbejde i organisationer fastsat i forsla-gets bilag 3 (hovedsageligt organisationer som repræsenterer små og mel-lemstore virksomheder, forbrugere samt social- og miljøinteresser).FinansieringsudformningForslagets art. 13 fastsætter formen for finansiering af tiltag i organisatio-ner og standardiseringsorganer, herunder hvorvidt finansieringen skalydes i form af tilskud (med eller uden indkaldelse af forslag) eller vedindgåelse af kontrakter. Derudover fastsættes formen for tilskud og for-hold vedrørende undtagelser.AdministrationForslagets art. 14 fastsætter administrationen af de finansielle midler.Beskyttelse af finansielle interesserI henhold til forslagets art. 15 forpligtes Kommissionen til at beskytteunionens finansielle interesser.Kapitel VI: Delegerede retsakter, komitéprocedure og afrapporteringDelegerede retsakterKommissionen er efter principperne for delegerede retsakter bemyndigettil at opdatere listen over europæiske standardiseringsorganer (bilag 1),kriterierne for godkendelse af IKT-specifikationer som standarder (bilag2) og listen over interesseorganisationer (bilag 3), jf. forslagets art. 16.Udøvelse af kompetencerKommissionen udøver sine beføjelser i forslaget i henhold til art. 17,hvorved Rådet og Parlamentet kan tilbagekalde Kommissionens beføjel-ser i art. 16. Kommissionen forpligtes til at orientere de øvrige institutio-ner, når den træffer afgørelser i henhold til art. 16.KomitéprocedureKommissionen bistås af en komité i henhold til komitologiforordningen(2011/182/EU), jf. forslagets art. 18. Komitéen arbejder efter henholdsvis

rådgivende procedure og undersøgelsesprocedure i forbindelse med ind-sigelser mod harmoniserede standarder, jf. forslagets art. 8.AfrapporteringForslagets art. 19 forpligter de europæiske standardiseringsorganer til år-ligt at udarbejde en rapport om implementering af forslaget, herundersærligt i relation til interessentinddragelse. Rapporten fremsendes tilKommissionen.Kapitel VII: Afsluttende bestemmelserÆndringer og ophævelserEn række bestemmelser i produktspecifikke direktiver ophæves som føl-ge af forslaget, ligesom en række ændringer foretages i informationspro-ceduredirektivet (98/34/EF), jf. forslagets art. 20.Orientering til KommissionenMedlemslandene forpligtes i henhold til forslagets art. 21 til at orientereKommissionen om nationale standardiseringsorganer. En samlet liste of-fentliggøres af Kommissionen i EU-Tidende.OvergangsbestemmelserHenvisninger i europæiske retsakter til ophævede bestemmelser i infor-mationsproceduredirektivet (98/34/EF) skal, med enkelte undtagelser,gælde som henvisninger til den nye forordnings tilsvarende bestemmel-ser, jf. forslagets art. 22.OphævelseI henhold til forslagets art. 23 ophæves afgørelse 2006/1673/EF og afgø-relse 95/87/EF.IkrafttrædelseForordningen træder i kraft den 1. januar 2013, jf. forslagets art. 24.BilagForslagets bilag 1 indeholder en liste over europæiske standardiserings-organer, bilag 2 en liste over betingelser for anerkendelse af IKT-specifikationer som IKT-standarder, og bilag 3 en liste over betingelserfor anerkendelse af europæiske interesseorganisationer.Meddelelsenindeholder følgende konkrete initiativer:Med henblik på atforbedre effektiviteten af standardiseringssystemetfore-slår Kommissionen følgende initiativer:1. Kommissionen vil fastsætte et årligt arbejdsprogram med prioriteter påstandardiseringsområdet på baggrund af en høring af relevante interessen-ter.

2. Kommissionen vil forlange, at europæiske standarder for innovation ogtjenesteydelser udarbejdes og vedtages hurtigt.3. Finansieringen af de europæiske standardiseringsorganer skal betingesaf visse resultatkriterier, herunder bl.a. nedbringelse af udviklingstiden påstandarder med 50 procent inden 2020.4. Kommissionen vil tilstræbe upartiskhed og et solidt videnskabeligtfundament for udarbejdelse af europæiske standarder, som indeholder vi-denskabelige komponenter.5. Europæiske standardiseringsorganer, medlemslande og øvrige standar-diseringsorganer skal øge den offentlige opmærksomhed og undervisningom standardisering.Med henblik på atadressere centrale samfundsmæssige udfordringerfo-reslår Kommissionen følgende initiativer:6. Kommissionen lægger op til en revision af direktiv 2001/95/EF (pro-duktsikkerhedsdirektivet) for at styrke brugen af og nedbringe udvik-lingsperioden for europæiske standarder.7. Kommissionen vil udvide brugen af standarder til at understøtte lov-givning på miljø- og sikkerhedsområdet.8. Medlemslandene skal sikre effektiv inddragelse af interessenter i ud-viklingen af standarder.9. Nationale og europæiske standardiseringsorganer skal tage højde forforbrugere, miljø og handicaptilgængelighed i deres inddragelse af inte-ressenter.Med henblik påen inklusiv proces ved udvikling af standarderforeslårKommissionen følgende initiativer:10. De europæiske standardiseringsorganer anmodes om at vurdere mu-ligheden for at indføre en alternativ proces for udvikling af standarder,som er særligt følsomme eller af særlig offentlig interesse.11. Kommissionen vil bede nationale og europæiske standardiseringsor-ganer om at dokumentere overensstemmelse med WTO’s TBT-principper.12. Nationale og europæiske standardiseringsorganer anmodes om at ud-vikle et bedømmelsessystem til at overvåge gensidig inddragelse i udvik-lingen af standarder.13. Medlemslandene tilskyndes til at støtte inddragelsen af interesseorga-nisationer i standardiseringsarbejdet, herunder særligt organisationer derrepræsenterer små og mellemstore virksomheder.14. De nationale standardiseringsorganer opfordres til at afdække mulig-hederne for billigere standarder og standardiseringspakker for at nedbrin-ge omkostningerne med henblik på at give særlige grupper, eksempelvissmå og mellemstore virksomheder, øget adgang til standarder.15. Europæiske interesseorganisationer skal styrkes, bl.a. gennem finan-siel bistand fra Kommissionen.

Med henblik påat styrke det indre marked for tjenesteydelserforeslårKommissionen følgende initiativer:16. Tjenesteydelser skal omfattes af anvendelsesområdet for det tilhøren-de forordningsforslag om standardisering.17. Kommissionen vil, når der opstår efterspørgsel, anmode om udviklingaf frivillige standarder for tjenesteydelser.18. Der etableres en højniveaugruppe vedrørende tjenesteydelser.Med henblik påat understøtte den teknologiske udvikling og sikre intero-perabilitet på det indre markedforeslår Kommissionen følgende initiati-ver:19. Der skal kunne refereres til udvalgte IKT-standarder i offentlige ud-bud.20. Kommissionen vil arbejde for, at der i EU’s retsakter i stigende gradhenvises til udvalgte IKT-standarder.21. Kommissionen vil oprette en interessent-platform, som kan rådgiveKommissionen om implementering af standardiseringspolitikken på IKT-området.22. Medlemslandene opfordres til at øge anvendelsen af udvalgte IKT-standarder i offentlige udbud.23. De internationale standardiseringsorganer opfordres til at inddrageprivat-udviklede IKT-standarder i det europæiske standardiseringssystemgennem eksempelvis hurtige procedurer (fast track).Med henblik påat styrke grundlaget for samhandel med tredjelandefore-slår Kommissionen følgende initiativer:24. Kommissionen vil fortsat promovere øget overensstemmelse i forholdtil internationale standarder samt brugen af private standarder i forbindel-se med forhandlinger om regulering og samhandel.25. Kommissionen vil øge den tekniske bistand til lande og regioner forat øge inddragelsen i standardiseringsarbejdet.26. Kommissionen vil støtte europæiske standardiseringseksperter i landemed særligt samhandelspotentiale.27. Kommissionen opfordrer nationale og europæiske standardiseringsor-ganer til at fremsætte flere forslag til internationale standarder på områ-der, hvor Europa er fremtrædende.28. De nationale standardiseringsorganer forventes at optræde samlet i in-ternationale fora.Med henblik påat sikre en effektiv revision af det europæiske standardi-seringssystemforeslår Kommissionen følgende initiativ:29. I 2013 indledes en uvildig evaluering af udviklingen i det europæiskestandardiseringssystem og implementeringen af meddelelsens initiativer.

3. Europa-Parlamentets udtalelserEuropa-Parlamentets udtalelser vedrørende forordningsforslaget og medde-lelsen foreligger endnu ikke. Forslagene forventes behandlet i Udvalget forIndre Marked og Forbrugerbeskyttelse (IMCO). Lara Comi (EPP) er den11. juli 2011 udpeget som ordfører for forslagene.Europa-Parlamentet har den 21. oktober 2010 vedtaget en betænkning(2010/2051(INI)) vedrørende fremtidens europæiske standardiseringssy-stem. I betænkningen lægger Europa-Parlamentet vægt på at fastholde detnationale delegationsprincip, ifølge hvilket alle nationale interesseparterrepræsenteres i de europæiske standardiseringsorganisationer gennemlandets nationale organisation at forbedre adgangen til standardisering –særligt for små og mellemstore virksomheder, forbrugere og andre sam-fundsmæssige interessenter, at inkludere tjenesteydelser under anvendelses-området, at forbedre samspillet mellem standardisering og innovation samtat styrke europæiske standarders rolle og betydning på internationalt niveau.4. NærhedsprincippetFor så vidt angårforordningsforslagetvurderer Kommissionen, at forsla-gets målsætninger ikke kan nås bedre gennem national regulering, idet deteuropæiske standardiseringssystem understøtter EU’s indre marked og ska-ber øget konkurrence og interoperabilitet i EU. Virksomheder sættes her-med i stand til lettere at overkomme tekniske handelshindringer gennembrug af de europæiske standarder.Det er derfor vurderingen, at regulering på europæisk niveau er nødvendigtfor at sikre et funktionsdygtigt indre marked, som garanterer sikre og sundeprodukter for europæiske forbrugere. Regulering på nationalt niveau kanskabe flere tekniske handelshindringer for virksomhederne og samtidig ska-be et unødigt differentieret marked i EU, som i sidste ende vil begrænsevirksomhedernes vækst- og samhandelsmuligheder.Regeringen vurderer på det foreliggende grundlag, at nærhedsprincippet eroverholdt, og at revisionen bedst gennemføres ved en forordning, som styr-ker standardiseringssystemets struktur og det indre markeds grundlæggendefunktioner.For så vidt angårmeddelelsener nærhedsprincippet ikke relevant.5. Gældende dansk retDe eksisterende direktiver på området er i Danmark implementeret i enrække love og bekendtgørelser, jf. nedenstående tabel.

LBK nr. 654 af 15/06/2010 (ØEM)BEK nr. 1481 af 14/12/2010 (KEMIN)BEK nr. 362 af 15/05/2008 (JM)BEK nr. 1480 af 14/12/2010 (KEMIN)BEK nr. 696 af 18/08/1995 (BM)BEK nr. 697 af 18/08/1995 (ØEM)LBK nr. 654 af 15/06/2010 (ØEM)BEK nr. 10163 af 22/09/2006 (ØEM)BEK nr. 10157 af 22/09/2006 (ØEM)BEK nr. 232 af 22/03/2006 (ØEM)BEK nr. 1535 af 22/12/2004 (MIM)LBK nr. 1072 af 07/09/2010 (BM)LOV nr. 467 af 18/05/2011 (KEMIN)BEK nr. 1480 af 14/12/2010 (KEMIN)BEK nr. 1246 af 11/12/2009 (ØEM)BEK nr. 678 af 27/06/2008 (BM)BEK nr. 1482 af 14/12/2010 (KEMIN)BEK nr. 1480 af 14/12/2010 (KEMIN)BEK nr. 743 af 23/09/1999 (BM)BEK nr. 1308 af 29/11/2010 (ØEM)BEK nr. 436 af 16/05/2006 (ØEM)BEK nr. 399 af 04/05/2006 (TRM)BEK nr. 1033 af 17/10/2006 (ØEM)BEK nr. 1424 af 16/12/2009 (ØEM)BEK nr. 1423 af 16/12/2009 (ØEM)BEK nr. 1480 af 14/12/2010 (KEMIN)BEK nr. 1143 af 15/12/2003 (ØEM)BEK nr. 1481 af 14/12/2010 (KEMIN)

Bemærk at denne oversigt ikke inkluderer implementeringslovgivning fortidligere versioner af de ovenstående direktiver.Fonden Dansk Standard modtager årligt via Finansloven et tilskud til driftog udvikling af standarder og standardiseringsprocesser, som udmøntesvia en resultatkontrakt mellem Økonomi- og Erhvervsministeriet og Fon-den Dansk Standard.6. Lovgivningsmæssige konsekvenserEn vedtagelse afforordningsforslagetvil medføre behov for tilpasning afdansk implementeringslovgivning på en række sektorområder. Forordnin-gen vil berøre de konkrete love og bekendtgørelser, som implementerer dedirektiver, som berøres af forordningsforslaget, jf. oversigten ovenfor.Ændringerne vedrører primært retsakternes henvisninger til det ståendeudvalg i forbindelse med indsigelser mod harmoniserede retsakter.Vedtagelse af forordningsforslaget vil desuden medføre, at den eksiste-rende hjemmel for processen til at udstede mandater til de europæiskestandardiseringsorganer med henblik på udarbejdelse af europæiske stan-darder flyttes fra direktiv 98/34/EF til det nye reguleringsgrundlag, ogdermed ophæves bestemmelserne herom i direktiv 98/34/EF, ligesom af-gørelse 1673/2006/EF vedrørende finansiering til støtte af de europæiske

standardiseringsorganer samt afgørelse 87/95/EEC vedrørende IKT-standardisering ophører.Meddelelsenhar ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser.7. Statsfinansielle og samfundsøkonomiske konsekvenserForordningsforslagetvil ikke medføre ændringer i Fonden Dansk Stan-dards tilskud til drift og udvikling af standarder og standardiseringspro-cesser.Forordningsforslaget har ikke statsfinansielle konsekvenser udover ind-virkningen på EU's budget. Forslaget medfører en udgift på EU's budgetpå 27 mio. EUR i 2013 (2013-prisniveau). Danmark betaler ca. 2 pct. afEU's udgifter svarende til en statslig udgift ved programmet på ca. 4 mio.kr. i 2013.Forordningsforslagethar ikke samfundsøkonomiske konsekvenser.Medde-lelsenhar i sig selv hverken samfundsøkonomiske eller statsfinansielle kon-sekvenser.8. Administrative konsekvenser for erhvervslivetForordningsforslaget og meddelelsen har ikke administrative konsekvenserfor erhvervslivet.9. HøringForslagene har været i høring i Specialudvalget for konkurrenceevne,vækst og forbrugerspørgsmål med frist den 24. juni 2011.Der er modtaget høringssvar fra DI, Dansk Standard, Landsorganisationen iDanmark (LO) og Oracle Danmark.DI finder det overordnet set positivt, at forslaget til revision af det europæi-ske standardiseringssystem ikke ændrer drastisk på de eksisterende struktu-rer og styrker i systemet. DI mener, at det bør anerkendes, at en betragteligdel af det nuværende arbejde med standardisering udføres og finansieres aferhvervslivet, og at standarder fortsat som udgangspunkt skal være frivilligeog markedsdrevne. DI mener ikke, at de foreslåede tiltag til interessentind-dragelse reelt vil sikre interessentinddragelse, fordi tiltagene ikke adressererde reelle udfordringer for interessenterne i form af manglende ressourcer –både tidsmæssigt, økonomisk og kompetencemæssigt. DI støtter i udgangs-punktet en nedbringelse af udviklingstiden for standarder, men lægger vægtpå, at dette ikke må ske på bekostning af konsensus og kvalitet samt inddra-gelse af interessenter.I relation til IKT-standarder anerkender DI, at der kan være behov for atsamarbejde med etablerede fora eller konsortier, således at relevante stan-

darder kanaliseres ind i det europæiske standardiseringssystem. Dette børske gennem de europæiske standardiseringsorganisationer og ikke ved enKommissionsprocedure. DI ønsker ikke, at der stilles unødige krav til de na-tionale standardiseringsorganer, bl.a. i relation til de nationale standardise-ringsorganers arbejdsprogrammer og nationale udkast til standarder. DI erforbeholden overfor bestemmelserne vedr. Kommissionens arbejdsprogramog finder det essentielt at fastlæggelse af mandater sker i overensstemmelsemed de gældende principper herfor, herunder inddragelse af myndighederog alle relevante interessenter. DI påpeger desuden, at finansiering af man-dateret standardiseringsarbejde ikke bør kunne betinges af interessentind-dragelse, idet interessentdeltagelse er frivillig. DI ønsker herudover, at derændres i de foreslåede tilpasninger af direktiv 98/34, herunder at art. 1.9 og1.10 bevares i direktivet, og at den såkaldtestand still-procedureflyttes fradirektivet til forordningen.Dansk Standard (DS) støtter i udgangspunktet en revision af det europæiskestandardiseringssystem, men mener, at der er behov for at anerkende den al-lerede opnåede indsats samt de grundlæggende og velfungerende struktureri det eksisterende system. DS understreger, at det nationale delegationsprin-cip skal bevares efter revisionen, og at såvel konsensus som interessentind-dragelse fortsat skal være bærende principper – også i mandateringsproces-sen. DS er positiv overfor inddragelse af tjenesteydelser under standardise-ringssystemet og understreger, at dette skaber øget behov for interessent-inddragelse og fokus på markedsbehov.DS efterspørger, at det i revisionsprocessen i højere grad anerkendes, atindustrien bærer hovedparten af omkostningerne til standardisering. I re-lation til meddelelsen støtter DS generelt nedbringelse af udviklingstiden påstandarder på innovative områder, men anbefaler forsigtighed ift. kobling tilfinansiering, idet effektivisering ikke må forringe kvalitet og konsensus.Derfor skal det etablerede standardiseringssystem som udgangspunkt an-vendes, idet en alternativ produktionslinje ikke nødvendigvis er hverken in-klusiv eller effektiv. DS bakker op om tiltag til at udbrede kendskab til ogmarkedsføring af europæisk standardisering, men efterspørger konkrete ini-tiativer. DS er generelt positiv ift. at støtte de europæiske interesseorganisa-tioner og at inddrage tjenesteydelser i standardiseringssystemet, men efter-spørger konkrete tiltag. DS påpeger, at den foreslåede procedure for god-kendelse af IKT-standarder hverken er inklusiv eller sikrer efterlevelse afWTO’s TBT-principper. DS støtter en rådgivende interessentplatform, ind-dragelse af IKT-standarder i offentlige udbud, en fælleseuropæisk tilgang tilinternational standardisering og en evaluering af meddelelsens initiativer i2013, hvilket dog foreslås rykket til 2014.I forhold tilforordningsforslagetskonkrete bestemmelser anbefaler DS,at man i art. 2 anvender definitionerne fra standarden EN45020, og atman indskriver en anerkendelse af den nationale implementering af euro-pæiske standarder. I art. 3 anbefaler DS, at man indskriver en forpligtelsefor fora eller konsortier til at fremlægge deres arbejdsprogrammer. DS ef-

terspørger desuden enstand still-procedureog en specifik indsigelsesretfor nationale standardiseringsorganer. DS er desuden forbeholden overforkoblingen i art. 5 mellem finansieringsberettigelse og interessentinddra-gelse jf. art. 13, da DS understreger, at systemet er baseret på frivillighed.DS efterspørger herudover øget inddragelse af markedsovervågnings-myndighederne i standardiseringsarbejdet. DS er endvidere meget forbe-holden overfor den foreslåede procedure for godkendelse af privat udvik-lede standarder for Informations.- og Kommunikationsteknologi (IKT),jf. art. 16, og mener, at processen bør involvere medlemslandene. DS ef-terspørger både generelt, og specifikt i relation til art. 18, at forslaget ihøjere grad angiver i hvilket omfang og hvordan komitéprocedurer skalanvendes, og hvordan national medindflydelse sikres. Endelig påpegerDS, at de foreskrevne rapporteringskrav i art. 19 er unødigt bureaukrati-ske og ikke i tilstrækkelig grad understøtter reel interessentdeltagelse.Landsorganisationen i Danmark (LO) mener, at den manglende interessent-inddragelse kan løses ved offentlig økonomisk støtte til interessenterne.Desuden skal denne finansiering omfatte arbejdstagerorganisationer, lige-som arbejdstagerorganisationer generelt skal omfattes af forordningsforsla-gets bestemmelser om interesseorganisationer og sociale interessenter. LOanbefaler desuden, at direktivet om personlige værnemidler og direktivetom maskiner indarbejdes i forordningsforslagets indledning.I relation tilmeddelelsenmener LO, at der kan opstå centrale dilemmaer iforhold til nedbringelse af udviklingstiden i forhold til interessentinddragel-se og gennemsigtighed. Endvidere påpeger LO, at der er behov for at tagehøjde for de sociale områder, herunder arbejdsmiljø, når det centrale fokusfor meddelelsen er bæredygtig vækst. LO ønsker gennemgående, at medde-lelsen også tager højde for arbejdssikkerhed de steder, hvor der lægges fo-kus på forbruger- og miljøbeskyttelse. LO efterspørger desuden, at det spe-cificeres nærmere, hvem der deltager i IKT-interessentplatformen, somKommissionen vil udpege til at rådgive sig om IKT-standarder. Desudenskal denne finansiering omfatte arbejdstagerorganisationer, ligesom arbejds-tagerorganisationer generelt skal omfattes af forslagets bestemmelser om in-teresseorganisationer og sociale interessenter.Oracle Danmark (OD) støtter generelt en revision af det europæiske stan-dardiseringssystem og bakker op om et øget internationalt fokus. OD finderdet desuden positivt, at man ved reformen åbner mulighed for at referere tilprivat udviklede IKT-standarder i offentlige udbud og underlægge evalue-ringen af sådanne standarder WTO’s kriterier for gennemsigtighed. ODmener, at de europæiske standardiseringsorganers monopol bør kunne æn-dres, hvor det findes hensigtsmæssigt – eksempelvis indenfor IKT-området– til fordel for private fora såsom W3C og OASIS. OD efterspørger, atKommissionen går videre i reformen af de nationale standardiseringsorga-ner, og at de nationale organer bliver fortalere for internationale standardersnarere end europæiske. OD kritiserer den foreslåede mandatproces for atvære uigennemsigtig, ligesom den ikke sikrer inddragelse af fora eller kon-

sortier. Endelig pointerer OD, at EU gennem finansieringsordninger bør sik-re inddragelse af relevante interessenter i standardiseringsarbejdet – herun-der særligt små og mellemstore virksomheder og forbrugere.10. Generelle forventninger til andre landes holdningerDe foreløbige tilkendegivelser fra medlemsstaterne indikerer, at de flestemedlemslande generelt er positive og støtter en gennemgang og evalueringaf det eksisterende europæiske standardiseringssystem.Der synes at være bred opbakning til, at procedurerne og kriterierne for an-erkendelse af privat udviklede IKT-specifikationer klarlægges nærmere, ogat medlemslandenes og interessenters rolle i disse procedurer afspejles tyde-ligere i selve forordningsforslaget.Flere medlemslande lægger vægt på, at det ved en revision af det europæi-ske standardiseringssystem er afgørende at bibeholde det nationale delega-tionsprincip, at effektivisere det europæiske standardiseringssystem samt atsikre et åbent og transparent system, hvor alle interessenter, herunder for-brugere, har mulighed for at deltage i standardiseringsprocessen.Der er generel enighed om, at standardiseringssystemet fortsat skal baseresig på principper om gennemsigtighed, inddragelse og konsensus.11. Regeringens generelle holdningRegeringen støtter generelt Kommissionens forslag til forordning og med-delelse om det europæiske standardiseringssystem, idet der kan være behovfor at opdatere det juridiske grundlag og standardiseringsprocessen til englobaliseret verden samt den teknologiske udvikling.Derudover er det generelt regeringens holdning, at standardisering kan væreet vigtigt redskab til at gennemføre offentlig politik samt til at sikre færrehandelshindringer i EU’s indre marked.Regeringen finder det væsentligt at bibeholde det nationale delegationsprin-cip og det bør af forordningen fremgå, at delegationsprincippet er et grund-læggende princip i det europæiske standardiseringssystem. Regeringen støt-ter endvidere tiltag til at sikre et åbent og transparent system, hvor alle inte-ressenter, herunder små og mellemstore virksomheder, arbejdstagere, for-brugere og andre NGO’er, har mulighed for at deltage i standardiserings-processen, jf. også meddelelsens initiativ 15.Regeringen er positiv overfor, at tjenesteydelser omfattes under regule-ringsgrundlaget for det europæiske standardiseringssystem, således som detfremgår af forslaget og meddelelsens initiativ 16.Endelig støtter regeringen i udgangspunktet, at privat udviklede IKT-standarder kan få status som formelle standarder, og blandt andet skal kun-

ne anvendes i offentlige udbud, men mener samtidig, at der er behov for atsikre, at WTO’s TBT-krav til transparens og interessentinddragelse efterle-ves. De foreslåede kriterier og procedurer herfor – herunder i relation tilrådgivende komitéer/interessentplatforme og delegerede retsakter – bør ihøjere grad tilgodese dette.Det er vurderingen, at de danske synspunkter kan finde støtte hos en størredel af de andre delegationer.Regeringen kan i udgangspunktet støtte en nedbringelse af udviklingstidenfor standarder i henhold til meddelelsens initiativ 3, men finder det imidler-tid væsentligt at bibeholde gennemsigtighed og interessentinddragelse samtdet nationale delegationsprincip i standardiseringsprocessen, hvorved natio-nale interessenter inddrages på nationalt niveau. Fordelen ved dette principer, at meget af arbejdet udføres på nationalt plan, hvorved deltagelsesud-gifterne, især til rejser, kan reduceres, og særlige nationale forhold, f.eks.sprog, kan tages i betragtning. Det bør af den tilhørende forordning frem-gå, at delegationsprincippet er et grundlæggende princip i det europæiskestandardiseringssystem.I relation til meddelelsens initiativ 7 har erfaringerne med anvendelsen afny metode på miljøområdet vist, at dette kan være problematisk, og rege-ringen mener derfor, at miljømål og -krav bør fastsættes i en politisk pro-ces. Standardiseringsorganisationerne kan derimod udarbejde metoder foropfyldelse af kravene. I forlængelse heraf bør Kommissionens mandatertil standardiseringsorganisationerne være præcise med hensyn til miljø-forhold.Såfremt Europa-Parlamentets udtalelse følger samme linje som betænknin-ger fra 2010 (2010/2051(INI)), forventes de danske synspunkter også atfinde opbakning i Europa-Parlamentet.12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

4. Kommissionens grønbog om modernisering af direktiv om aner-kendelse af erhvervsmæssige kvalifikationerRevideret notat. Ændringer er markeret med fed.ResuméKommissionen har den 22. juni 2011 offentliggjort grønbogen ”Moderni-seringafdirektivomanerkendelseaferhvervsmæssige kvalifikationer” (KOM(2011)367) vedrørende moderni-sering af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36/EF om aner-kendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer.Formålet med grønbogen er at igangsætte en høringsrunde, der skal af-klare medlemsstaternes, kompetente myndigheders, EU-borgeres og be-rørte organisationers syn på moderniseringen af direktivet. Frist forKommissionens høring er den 20. september 2011. Som følge af udskri-velsen af valg til Folketinget har Økonomi- og Erhvervsministeriet anmo-det Kommissionen om fristudsættelse, indtil en ny regering er udnævnt.Det forventes, at Kommissionen, på baggrund af høringsrunden, fremsæt-ter forslag til en revision af direktivet om anerkendelse af erhvervsmæs-sige kvalifikationer ultimo 2011.Grønbogen har i sig selv ingen lovgivningsmæssige eller statsfinansiellekonsekvenser.Grønbogen er sat på dagsordenen for rådsmødet (konkurrenceevne) den29. september 2011 til præsentation og udveksling af synspunkter.1. BaggrundKommissionen har ved KOM(2011)367 af 22. juni 2011 fremsendt grønbo-gen”Moderniseringafdirektivomanerkendelseaferhvervsmæssige kvalifikationer”med høringsfrist den 20. september2011.EU-reglerne for anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer er fast-sat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36/EF af 7. september2005 om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer, også kendtsom ”anerkendelsesdirektivet”.Anerkendelsesdirektivet berører på EU-plan omkring 4700 lovreguleredeerhverv, fordelt på omkring 800 erhvervsgrupper, og i Danmark berørerdirektivet omkring 120 lovregulerede erhverv. Det eksisterende direktivindebærer for medlemsstaternes statsborgere, at de har ret til at udøve eterhverv som selvstændig eller lønmodtager i en anden medlemsstat endden, hvori de har opnået deres erhvervsmæssige kvalifikationer.

Direktivet gælder for EU/EØS-statsborgere og for statsborgere i lande,som EU har indgået aftale med om anvendelse af direktivet. Direktivetgælder for fysiske personer, som er fuldt kvalificerede til at udøve dereserhverv i et andet EU/EØS-land, og som ønsker at arbejde som selvstæn-dige eller som arbejdstagere i en anden medlemsstat inden for et erhverv,som er lovreguleret i landet. Anerkendelsesdirektivet fastsætter reglernefor varig erhvervsudøvelse (etablering) og for midlertidig og lejlighedsviserhvervsudøvelse (tjenesteydelser) på tværs af grænserne i EU/EØS.2. Formål og indholdDet overordnede formål med revisionen af direktivet er at identificerekonkrete behov for og foretage ændringer i direktivet, så det i højere gradkan bidrage til fjernelse af barrierer for arbejdskraftens frie bevægelighedi EU.Kommissionen begrunder bl.a. emnerne med behovet for at gøre systemetfor anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer mere effektivt, atfjerne barrierer for arbejdskraftens frie bevægelighed i EU og for fuldt udat udnytte det potentiale, der knyttes til anerkendelse af erhvervsmæssigekvalifikationer. Dette forventes at kunne bidrage til målsætningerne om etstærkt indre marked, der skaber nye arbejdspladser og kan bidrage til atstyrke EU’s vækst og konkurrenceevne.I forbindelse med høringen om modernisering af direktivet om anerken-delse af erhvervsmæssige kvalifikationer anmoder Kommissionen om in-teressenternes foreløbige holdninger til følgende tre emner:A) Nye tilgange til arbejdskraftens mobilitet – spørgsmål 1-5Kommissionen anmoder om interessenternes holdninger vedrørende ind-førelse af et såkaldt ”erhvervspas” i EU samt vedrørende arbejdsdelingmellem hjemlandet og værtslandet, når en person ønsker at benytte sig afreglerne om arbejdskraftens frie bevægelighed vedrørende:betingelser for at indføre en ordning for en ”delvis” anerkendelse,der i værtslandet kan åbne for adgang til udøvelse af visse, be-grænsede erhvervsaktiviteter inden for et erhverv, der er lovregu-leret; samtmuligheden for i direktivets artikel 15 vedrørende såkaldte ”fællesplatforme”1at ændre antallet af medlemsstater, der kan foreslå enfælles platform med henblik på at gøre udligningsforanstaltninger(en test eller en prøvetid) overflødige.

B) Resultatorienterede modeller for erhvervsmæssig anerkendelse –spørgsmål 6-13Kommissionen anmoder om interessenternes holdning til muligheden forat forbedre informationsadgangen for borgere, virksomheder og andre be-rørte parter via et centralt kontaktpunkt (i Danmark placeret i Styrelsenfor International Uddannelse) samt adgang til atallekan ansøge om er-hvervsmæssig anerkendelse via de Kvikskranker, der er blevet oprettetunder servicedirektivet.Kommissionen anmoder endvidere om interessenternes holdning til,hvorvidt et krav om forudgående erhvervserfaring af to års varighed, i til-fælde af at et erhverv ikke er lovreguleret i ansøgerens hjemland, kan af-skaffes. Tillige spørger Kommissionen om interessenternes holdning tildefinitionen af ”lovreguleret uddannelse”. Endelig anmoder Kommissio-nen om interessenternes holdning til spørgsmålet om, hvorvidt direktivetsartikel 11, som oplister fem uddannelsesniveauer, kan slettes, samt hvor-vidt ”den Europæiske Kvalifikationsramme” (EQF) bør implementeres istedet for.Kommissionen spørger afslutningsvis om interessenternes holdning til,hvorvidt anvendelsen af det såkaldte Informationssystem for det IndreMarked (IMI) skal gøres obligatorisk, og hvorvidt et alarmsystem skalindføres, når medlemslandene som led i det administrative samarbejdeudveksler visse oplysninger om personer, der har søgt om anerkendelse.C) Modernisering af den automatiske anerkendelsesordning – spørgsmål14-24Kommissionen anmoder om interessenternes holdning til spørgsmål ommodernisering af direktivbestemmelser vedrørende den automatiske an-erkendelsesordning for læger, tandlæger, sygeplejersker, jordmødre, far-maceuter, dyrlæger og arkitekter. Dette skyldes, at reglerne er blevet ud-stedt for mere end femten år siden, og der er tale om erhvervsområderunder betragtelig videnskabelig og teknologisk udvikling.Kommissionen foreslår, at moderniseringen af ordningen skal opdeles itre faser, samtidig med at tilliden til ordningen yderligere skal styrkes. Tilbrug herfor foreslår Kommissionen en række tekniske afklaringer indenfor de enkelte erhverv, som er omfattet af ordningen. Eksempelvis fore-slås afklaring af ansøgernes status i værtslandet, afklaring af krav til denmindste uddannelsesvarighed for læger, tilpasning af bestemmelserne ommindstekrav til uddannelsen for de syv ovennævnte erhverv samt forhø-

jelse af adgangskravene til sygeplejerskeuddannelsen.3. Europa-Parlamentets udtalelserDer foreligger endnu ikke oplysninger om Europa-Parlamentets holdning.Europa-Parlamentets Udvalg for Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse(IMCO) har den 27. juli 2011 offentliggjort udkast til betænkning ommodernisering af anerkendelsesdirektivet2. Indeholdt i betænkningsudka-stet er bidrag fra Europa-Parlamentets udvalg for Beskæftigelse og Socia-le Anliggender (EMPL) og udvalg for Miljø, Folkesundhed og Fødevare-sikkerhed (ENVI).Afstemning i udvalget om sagen forventes at finde sted den 17. oktober2011.Udvalget anbefaler i betænkningsudkastet:1) At der sker en forenkling af eksisterende anerkendelsesprocedurertil gavn for borgere, og at medlemsstaterne i højere grad benyttersig af tilgængelige databaser og fælleseuropæiske IT systemer,samt at der sker en konsolidering af informationskilder, som p.t.er tilgængelige for erhvervsudøvere.2) At der sker en evaluering og nærmere præcisering af visse begre-ber i anerkendelsesdirektivet, som har tilknytning til a) tjeneste-ydelseskonceptet, jf. artikel 7, b) ”fælles platforme” jf. artikel 15samt c) ”Current Professional Development (CPD)”.3) At autorisationsafgørelsesprocessen gøres mere transparent ogklar, så kompetente myndigheders afgørelser lever op til kraveneom proportionalitetsprincippet.4) At der på grund af den teknologiske og videnskabelige udviklingsker en opdatering af lister over de berørte former for erhvervs-virksomheder, som er oplistet i direktivet.5) At antallet af lovregulerede erhverv i EU reduceres, og at der sik-res en proportional lovregulering i medlemsstaterne.6) At Informationssystemet for det indre marked (IMI) gøres obliga-torisk for alle erhverv, og at der med henblik på patient- og for-brugerbeskyttelse indføres en advarselsordning, som allerede ergennemført på Servicedirektivets område.7) At princippet om delvis adgang til erhvervsudøvelse ikke anven-des indenfor sundhedsfaglige erhverv og erhverv, der har konse-kvenser for sikkerhed.8) At direktivets bestemmelse om sprogkrav tilpasses til de behov,der er hos kompetente myndigheder, som har ansvar for sund-hedsfaglige erhverv.9) At mobilitet af dimittender sikres gennem efterlevelse af Domsto-lens retspraksis.2

10) At Kommissionen gennemfører den påbegyndte evaluering af mu-ligheder for at indføre det såkaldte ”erhvervspas”. Udvalget frem-hæver i den forbindelse, at et frivilligt erhvervspas kan være nyt-tigt at indføre, og at konceptet skal knyttes til IMI og skal leve optil bestemte IT-sikkerhedskrav.11) At Kommissionen sikrer en rettidigt gennemførelse af direktivet ialle medlemsstater.Europa-Parlamentets udvalg for Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse(IMCO) har første gang i et studie fra oktober 2010 udtalt sig om revisio-nen af direktivet.4. NærhedsprincippetIkke relevant.5. Gældende dansk retDirektiv 2005/36/EF er gennemført ved lov nr. 123 af 13. februar 2007om forenkling af adgang til udøvelse af lovregulerede erhverv i Danmark,jf. lovbekendtgørelse nr. 189 af 12. februar 2010 om adgang til udøvelseaf visse erhverv i Danmark og med bekendtgørelse nr. 575 af 1. juni 2011om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer m.v.Indeholdt i ovennævnte lovgivning er bestemmelser, som sammen medændringerne i den respektive lovgivning for det enkelte lovregulerede er-hverv, sikrer gennemførelsen af samtlige obligatoriske regler i direktivet.Loven og bekendtgørelsen indeholder tillige bestemmelser, som åbner forgennemførelse af direktivets dispositive regler. Loven trådte i kraft den 1.oktober 2007, og bekendtgørelsen trådte i kraft den 20. oktober 2007 oger senest blevet ændret med ikrafttrædelse den 15. juni 2011.6. Lovgivningsmæssige konsekvenserGrønbogen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser.7. Statsfinansielle og samfundsøkonomiske konsekvenserGrønbogen har ikke i sig selv statsfinansielle eller samfundsøkonomiskekonsekvenser.8. Administrative konsekvenser for erhvervslivetGrønbogen har ikke i sig selv administrative konsekvenser for erhvervsli-vet.

9. HøringTil brug for udarbejdelse af forslag til regeringens besvarelse af Kommis-sionens høring vedrørende grønbogen, som offentliggjort den 22. juni2011, har Styrelsen for International Uddannelse gennemført en høring afsamtlige kompetente myndigheder, som har ansvar for lovregulerede er-hverv, ministerier, styrelser og berørte organisationer. Forslaget har væretsendt i høring i Specialudvalget for konkurrenceevne, vækst og forbru-gerspørgsmål med frist den 12. august 2011. Styrelsen for InternationalUddannelse har modtaget høringssvar fra følgende høringsparter:Kompetente myndigheder med ansvar for lovregulerede erhverv: Ar-bejdstilsynet, Erhvervs- og Byggestyrelsen, Erhvervs- og Selskabsstyrel-sen, Finanstilsynet, Kort & Matrikelstyrelsen, Lægemiddelstyrelsen, Psy-kolognævnet, Rigspolitiet (indeholdt i Justitsministeriets besvarelse fsva.kørelærererhverv) Sikkerhedsstyrelsen, Styrelsen for International Ud-dannelse (indeholdt i Undervisningsministeriets besvarelse fsva. lærerer-hverv), Søfartsstyrelsen og Trafikstyrelsen.Ministerier og visse styrelser: Beskæftigelsesministeriet (henholder sig tilArbejdstilsynets og Arbejdsmarkedsstyrelsens besvarelse), IT- og Tele-styrelsen, Justitsministeriet (Færdsels- og våbenkontoret fsva. kørelærer-erhverv), Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Kulturministeriet, Mini-steriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Undervisningsministeriet, Pa-tent- og Varemærkestyrelsen, Transportministeriet (Trafikstyrelsen fsva.jernbaneerhverv) samt Universitets- og Bygningsstyrelsen.Organisationer: Advokatrådet, Akademikernes Centralorganisation, Arki-tektforeningen, Arkitektforbundet, Danmarks Apotekerforening,DanskArbejdsgiverforening (DA),Danske Arkitektvirksomheder, Dansk Er-hverv, Danske Erhvervsskoler-Lederne, Danmarks Evalueringsinstitut(EVA), Danmarks Rejsebureau Forening, Danske Universiteter, DanskFlygtningehjælp, Dansk Sygeplejeråd, Forbrugerrådet, Foreningen afRådgivende Ingeniører, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, FSR-Danske Revisorer, FTF, Jordemoderforeningen, Konstruktørforeningen,Lægeforeningen, Tandlægeforeningen, 3F og BAT-kartellet.Uddannelsesinstitutioner: Arkitektskolen Aarhus og Det Kongelige Dan-ske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering (Arki-tektskolen).Høringen har givet anledning til følgende bemærkninger:Foreningen af Rådgivende Ingeniører, Universitets- og Bygningsstyrel-sen, Danske Erhvervsskoler, Dansk Flygtningehjælp, Danske Universite-ter, Tandlægeforeningen (henholder sig til Akademikernes Centralorgani-sations høringssvar) og Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) har ingenbemærkninger til høringen.

DA bemærker generelt, at det for DA er absolut afgørende, at allebestræbelser, såvel nationalt som på EU-plan, går i retning af at un-derstøtte en vækstdagsorden, der kan være med til at få såvel Dan-mark som Europa ud af krisen. DA finder, at et vigtigt element herier at sikre den fri bevægelighed af arbejdskraft og tjenesteydelser.DA ser i den sammenhæng meget positivt på at revidere direktivetmed henblik på at fjerne nogle af begrænsningerne for den frie be-vægelighed og derudover iværksættelse af initiativer, der i højeregrad understøtter mulighederne for fri bevægelighed af arbejdskraftog tjenesteydelser.Dansk Erhverv støtter en effektivisering af anerkendelsesprocedurerne,idet der samtidig bør opretholdes en passende balance mellem hensynettil arbejdskraftens fri bevægelighed og de enkelte erhvervs berettigede in-teresse i at sikre en forsvarlig erhvervsudøvelse.Lægeforeningen bifalder direktivets hensigt med at sikre størst muligmobilitet for arbejdstagere i EU samtidig med at ændringen af direktivetsbestemmelser i højere grad vil medvirke til at sikre, at erhvervsudøvereindenfor lovregulerede erhverv har de nødvendige faglige kvalifikationerfor at kunne udøve deres erhverv i andre medlemsstater end de pågæl-dende erhvervsudøveres nationalstat.Advokatrådet har givet et høringssvar vedrørende spørgsmål et og to samtspørgsmål ni, ti og elleve i grønbogen. Advokatrådet har ingen bemærk-ninger til, at direktivets proceduremæssige beskyttelsesforanstaltningerskulle gælde også i relation til sådanne sager.Moderniseringen af EU-direktivet om anerkendelse af erhvervsmæssigekvalifikationer skal efter FTF’s opfattelse fremme såvel kvalitet og højfaglig standard i de opgaver professionsudøveren varetager, lige som mu-lighederne for mobilitet. Fremme af mobilitet må derfor ikke ske på be-kostning af kvaliteten i opgavevaretagelsen. FTF kan derfor ikke støtteregelændringer, der kan have en forringet kvalitet og lavere standard somkonsekvens. FTF ønsker, at der skabes så stor gennemsigtighed og gensi-dig anerkendelse som muligt. FTF støtter derfor gerne tiltag, der kanstyrke professionsudøverens rettigheder til at gøre opnåede kvalifikatio-ner og erfaringer transparente, samt muligheder for at opnå en eventuelnødvendig opkvalificering for at kunne opfylde de nationalt stillede kvali-fikationskrav. Opgaven er ikke at deregulere, men derimod at gøre de na-tionalt opnåede uddannelseskrav gennemsigtige, som grundlag for gensi-dig anerkendelse, herunder at styrke den enkelte professionsudøvers mu-ligheder for at få vurderet og eventuelt styrket egne kvalifikationer. Pro-fessionsudøvernes faglige organisationer skal inddrages bedre i beslut-ningsprocesserne og den løbende dialog om direktivets implementering.LO følger arbejdet med grønbogen vedrørende modernisering af direkti-vet om erhvervsmæssige kvalifikationer med stor interesse. LO vil såle-des fremsende høringssvar i forbindelse med Europa Kommissionens hø-

ring med frist den 20. september 2011 efter en proces i sit bagland. Pånuværende tidspunkt henviser LO til sit høringssvar af 28. februar 2011 iforbindelse med konsultationspapiret om samme sag - i særlig grad hvadangår respekt for medlemsstaternes ret til selv at udvikle uddannelser, re-spekt for andre direktiver, vigtigheden af at de sociale parter inkluderesfra start til slut i udviklingen af et erhvervspas samt koblingen til udvik-lingen af et ”safe pass”. LO vedlægger endvidere 3F og BAT-kartelletskommentarer til spørgsmålene i forbindelse med grønbogen.A) Nye metoder til at opnå mobilitet - spørgsmål 1-5I relation til indførelse af det såkaldte ”erhvervspas” er det DA’svurdering, at såfremt erhvervspasset udformes således, at det sikrergennemskuelighed og er enkelt og ukompliceret at opnå, finder DAforslaget hensigtsmæssigt.Advokatrådet, Danmarks Rejsebureau For-ening, 3F og BAT-kartellet samt Lægeforeningen støtter forslaget om ud-vikling af europæiske erhvervspas. I forbindelse med spørgsmålet om ud-vikling og indførelse af det såkaldte ”erhvervspas” har Danmarks Apote-kerforening udtalt, at hvis et erhvervspas vil kunne lette anerkendelses-processen, er det et initiativ, som kan overvejes nærmere. Danmarks Rej-sebureau Forening vurderer, at et europæisk erhvervspas vil være et at-traktivt redskab til at støtte turistførere, der midlertidigt flytter fra énmedlemsstat til en anden, da det vil lette midlertidig mobilitet og sikrehurtigere anerkendelse af kvalifikationer.3F og BAT-kartellet kan generelt støtte en styrkelse omkring samarbejdeti IMI (Indre markeds informationssystem3) og ser fordele ved etableringaf et europæisk erhvervspas. Det er Danske Arkitektvirksomheders vur-dering, at et europæisk erhvervspas vil kunne drage nytte af IMI-systemet, da IMI har vist sig at være et væsentligt, praktisk redskab, derer i stand til at nedbryde barrierer for grænseoverskridende administrativtsamarbejde. Lægeforeningen støtter Kommissionens bestræbelser på atudvikle et erhvervspas, da det kan gøre det nemmere at arbejde i andremedlemsstater. Lægeforeningen støtter idéen om, at udstedelsen af et er-hvervspas bliver en frivillig ordning, og at erhvervspasset både kan be-nyttes ved midlertidige og mere permanente tilfælde. Myndighedernesarbejde bør tilrettelægges smidigt, så berørte personer let og nemt kan fåudstedt erhvervspasset og gøre brug af erhvervspasset i det relevanteland. Akademikernes Centralorganisation og Arkitektforbundet kan påvisse betingelser tilslutte sig de ideelle hensigter med erhvervspasset.Dansk Sygeplejeråd og Jordemoderforeningen finder, at formålet med er-hvervspas må være, at gøre ansøgningsprocessen lettere ved at samle dedokumenter, der er nødvendige for at gennemføre en ansøgningsproces.IMI er et internetbaseret system, der skal styrke det administrative samarbejde mellem nationale, regionale oglokale myndigheder på tværs af medlemsstaterne. IMI gør det muligt for myndigheder at identificere relevantekompetente myndigheder i andre medlemsstater samt at kommunikere med hinanden på eget sprog ved hjælpaf en række præformulerede spørgsmål og svar, som er oversat på forhånd. Derudover opsætter IMI procedu-rer for grænseoverskridende administrativt samarbejde.3

De to organisationer er dog skeptiske overfor idéen om erhvervspas, idetde finder, at der er tale om en stor teknisk og juridisk udfordring bl.a. iforhold til datasikkerhed og sikring af kortets validitet. Endvidere frygterorganisationerne, at det er første skridt væk fra minimumskravene til sy-geplejerskeuddannelsen.FSR – danske revisorer oplyser, at foreningen bakker op om bestræbel-serne på at skabe et indre marked for serviceydelser, herunder at fremmemobiliteten over landegrænserne for revision og andre revisorydelser,men finder, at erhvervspas skal kunne håndtere følgende dimensio-ner/udfordringer: Forskellighed og kompleksitet i national lovgivning,variation i revisors opgaver og roller, forskellige rammer for revisors ar-bejde (regler og uddannelse), beskeden dansk efterspørgsel efter revisorerfra andre EU-lande og tvivl om, hvorvidt erhvervspas kan øge konkurren-cen for så vidt angår revision af virksomheder af særlig offentlig interes-se. Det er derfor FSR – danske revisorers vurdering, at der fortsat bør væ-re en eller anden form for prøvning af revisorer og revisionsfirmaer, dervil udøve revision i Danmark, sådan som reglerne også er gældende i dag.FTF er fortsat skeptisk overfor forslaget om et erhvervspas, da der er fort-sat mange uafklarede spørgsmål knyttet til passets indhold, dets udstedel-se, juridiske status, løbende vedligeholdelse, datasikkerhed mv. FTF serderfor frem til resultatet af arbejdet i Kommissionens arbejdsgruppe ogvil tage endelig stilling, når det egentlige forslag foreligger. I hvilken ud-strækning erhvervspasset kan overflødiggøre f.eks. den forudgående an-meldelse vil ligeledes afhænge af den konkrete udformning og indholds-bestemmelse. Hvis der etableres et erhvervspas, er det for FTF vigtigt atunderstrege, at passet ikke kan erstatte en anerkendelse fra den nationalekompetente myndighed. FTF er enig i grundprincippet om, at passet erfrivilligt; det er den nationale kompetente myndighed, der skal udstedepasset, og at medlemsstaten forpligtes til at udpege en national kompetentmyndighed for erhverv, der ikke i dag er omfattet af en kompetent myn-dighed. Et erhvervspas skal i givet fald også kunne anvendes af professi-onsudøveren såvel ved fast etablering som midlertidig udøvelse af er-hvervet.Arkitektforeningen er af den overbevisning, at den nuværende anerken-delsesprocedure for arkitektuddannelserne i EU overflødiggør en er-hvervspas ordning, samtidig med at foreningen forudser store problemer,lig med et stort bureaukrati, i forbindelse med administrationen og vedli-geholdelsen af en sådan ordning. Arkitektforeningen henviser til, at arki-tekter uddannet ved en EU-anerkendt arkitektskole eller godkendt af Ar-kitektforeningens Optagelses- og Kvalifikationsnævn, allerede har et så-dant kort/erhvervspas. Efter Konstruktørforeningens opfattelse kræver er-hvervspas match i titler og er derfor uinteressant for bygningskonstruktø-rer. Efter foreningens opfattelse burde et erhvervspas være bevis på, atbæreren har visse kompetencer, hvilket er noget andet end et bevis på, atens eksamensbevis er ægte. Endvidere vurderer foreningen, at hvis er-hvervspas skal udstedes af kompetente myndigheder – og for professioner

uden kompetent myndighed af contact points eller lignende - giver detteen risiko for, at direktivet tvinger ikke-lovregulerede professioner i ret-ning af øget lovregulering. Foreningen henviser i stedet til det såkaldte”EurBE accreditation scheme”, udviklet af de europæiske bygningskon-struktørers organisation, som skal sikre den enkelte en titel, der kan sam-menlignes på tværs af sprog og landegrænser i Europa. Danske Arkitekt-virksomheder oplyser, at det er i Danske Arkitektvirksomheders interesseat skabe så ukomplicerede administrative procedurer ved udøvelse af er-hverv i udlandet som muligt. En eventuel indførelse af et erhvervpas skalderfor kunne tilbyde øget effektivitet, merværdi og troværdighed i for-hold til den nuværende situation, hvor Danske Arkitektvirksomheder oglignende organisationer som supplement til den automatiske anerkendelseudsteder attester til medlemmerne i forbindelse med arbejde i udlandet.Advokatrådet, Danmarks Rejsebureau Forening, 3F og BAT-kartelletsamt Danske Arkitektvirksomheder støtter forslaget om de kompetentemyndigheders respektive roller i EU-afgangsstaten og den modtagendemedlemsstat, og vurderer, at det er mest hensigtsmæssigt, at det er af-gangsstaten, der verificerer/kontrollerer, om ansøgeren har de fornødnekvalifikationer. Advokatrådet er enigt i, at et erhvervspas bør være et til-bud til erhvervsudøvere, og således ikke være et obligatorisk krav til er-hvervsudøvere. Det vil være den udstedende myndighed, der beslutter,om betingelserne for at udstede passet er opfyldt, hvilket betyder, at denerhvervsudøvende ikke har nogen ubetinget ret til at få passet udstedt.Danske Arkitektvirksomheder opfordrer til, at der i Danmark, hvis dettebliver relevant, nedsættes en kompetent myndighed bestående af arkitekt-erhvervets relevante parter til at forestå denne opgave. 3F og BAT-kartellet støtter, at den pågældende medlemsstat selv udpeger en kompe-tent offentlig myndighed til at udstede erhvervspasset indenfor erhverv,som ikke er lovregulerede i erhvervsudøverens afgangsstat (f.eks. kon-taktpunkter for direktivet eller NARIC-centre). Det er i den forbindelserelevant nærmere at definere kravene til den offentlige myndighed, somudsteder erhvervspasset inden for et ikke-lovreguleret erhverv, samt mod-tagerstatens pligt til at acceptere et erhvervspas udstedt af den myndighedi afgangsstaten.3F og BAT-kartellet, Dansk Sygeplejeråd og Jordemoderforeningen fin-der, at hvis man skal kunne lægge vægt på et erhvervspas, bør det udste-des af en offentlig myndighed og ikke af en national organisation eller enkommerciel enhed. Akademikernes Centralorganisation og Arkitektfor-bundet finder, at den juridiske betydning af et erhvervspas bør beskrives idetaljer, f.eks. hvorvidt et erhvervspas er bindende for de nationale myn-digheder i værtslandet, eller hvorvidt det alene har karakter af informati-on. Det er organisationernes opfattelse, at det generelt set kan være pro-blematisk, at myndigheden i forhold til godkendelse og endvidere oplys-ning og vejledning oftest er henlagt til private medlemsorganisationer.Advokatrådet synes, at det er afgørende, at oplysningerne på kortet erpræcise og ajourførte, hvilket naturligvis stiller krav til den udstedendemyndighed i EU-afgangsstaten. Det må i den forbindelse formodes, at der

vil være behov for en elektronisk løsning, som det vil være afgørende, atman i den modtagende medlemsstat er i stand til at tage del i. Advokatrå-det kan støtte, at erhvervspas bør være et tilbud til erhvervsudøvere, ogsåledes ikke være et obligatorisk krav til erhvervsudøvere. Principielt setser 3F og BAT-kartellet gerne, at der indføres et generelt krav om er-hvervspas til brug for anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer.Som et første skridt anbefaler 3F og BAT-kartellet, at det inkluderes i etrevideret direktiv, at medlemsstater har ret til at stille krav om obligatori-ske erhvervspas på områder, der bunder i hensyn til den offentlige sund-hed og sikkerhed (artikel 7, stk. 4). Dette koncept findes allerede i fleremedlemsstater under navnet ”safe pass”, ID-kort mv. AkademikernesCentralorganisation og Arkitektforbundet forudser særlige problemer ierhverv og brancher, som er lovregulerede i nogle lande og ikke i andre.Det bør via lovgivningen sikres, at de rettigheder, som fremgår af eteventuelt europæisk erhvervspas, som en borger udstyres med fra en ud-stedende medlemsstat, faktisk skal anerkendes af en modtagende med-lemsstat.Advokatrådet finder, at anmeldelsesordningen skal bibeholdes, og at ind-førelsen af et erhvervspas, som tydeligt angiver indehaverens erhvervs-mæssige rettigheder, vil kunne fremskynde anerkendelsesprocessen, såafgørelsen kunne træffes inden for 1 måned, samt at erhvervspasset kanfremvises i stedet for eventuelle medfølgende dokumenter i tilfælde afkrav om forudgående anmeldelse, jf. spørgsmål 2 a), model 2. Advokat-rådet bemærker dog, at det bør sikres, at en overskridelse af sagsbehand-lingsfrister ikke medfører en automatisk godkendelse af autorisationsan-søgninger. Danmarks Rejsebureau Forening finder, at erhvervspasset villegøre den nuværende forudgående anmeldelse overflødig, jf. spørgsmål 2a), model 1. Dansk Sygeplejeråd og Jordemoderforeningen er enig heri,dog med forbehold for at erhvervspasset ikke erstatter anerkendelse fraden kompetente myndighed. Som retskrav synes 3F og BAT-kartellet, at1 måned kan være kort, eksempelvis på grund af afholdelse af ferie mv.Antallet af måneder er dog ikke det afgørende, hvis systemet er opbyggetfornuftigt. 3F og BAT-kartellet ønsker, at forudgående kontrol af er-hvervsudøverens kvalifikationer bevares og foreslår, at teksten fra rege-ringens svar på spørgsmål 20, ved høringen i foråret 2011 om emnet, gen-indsættes i det kommende høringssvar samt anbefaler, at begrebet ”of-fentlig sundhed og sikkerhed” i artikel 7, stk. 4, udvides til at omfatte”tvingende almene hensyn”.DA støtter muligheder for delvis anerkendelse inden for visse lovre-gulerede erhverv.Danmarks Rejsebureau Forening støtter ligeledes for-slaget om inkorporering af princippet om delvis adgang til de økonomi-ske aktiviteter, som udføres som en del af erhvervet og specifikke kriteri-er for anvendelsen af ordningen. Danmarks Rejsebureau Forening vurde-rer, at en sådan adgang vil medføre en potentiel øget mobilitet på EU-arbejdsmarkedet. En afledt effekt af en sådan delvis adgang vil være ned-brydelse af de indirekte hindringer af arbejdskraftens frie bevægelighed,som indtil nu har hindret mobiliteten. Eksempelvis enkeltstående krav til

en hel profession baseret på dennes nationale definition, vil ikke længerekunne gøres gældende som helhed, men alene den gren/del af professio-nen, hvor det vil være tvingende nødvendigt. Akademikernes Centralor-ganisation og Arkitektforbundet ønsker så få ubureaukratiske systemersom muligt. 3F og BAT-kartellet finder, at hvis begrebet indføres, skalder anføres stramme krav til, hvornår begrebet kan tages i brug. Begrebetskal ledsages af myndighedsbehandling med hensyn til anmeldelse, vur-dering og bevilling af delvis adgang. Retten til ”delvis adgang” kan even-tuelt gøres tidsbegrænset. Det vil i praksis være vanskeligt at operere medbegrebet ”delvis adgang”, fordi der ikke føres myndighedskontrol med,om tjenesteudbyderne udfører andet arbejde. Uddannelser omfattet af di-rektivet er for LO-medlemmer ofte af kortere varighed, og det giver ipraksis ikke mening at give delvis adgang til delområder inden for fx stil-ladsbygning eller arbejde med kraner. Samtidig kan delvis adgang sessom en trussel mod idéen om brede uddannelser, hvor EUD- og AMU-kurser (fx svejsekurser og kurser i stilladsbygning) i Danmark ofte omfat-ter alment dannende elementer. Indførelse af begrebet ”delvis adgang” vilfremme smalle uddannelser.Dansk Sygeplejeråd finder ikke, at princippet om delvis adgang skal findeanvendelse overfor sygeplejersker eller andre sundhedspersoner. FTF kanikke støtte, at princippet om delvis adgang indføjes i direktivet. Professi-onsudøvelsen af FTF’s professioner på basis af sammenhængende grund-uddannelser og for sundhedsprofessionernes vedkommende yderligereautorisation, er afgørende for at sikre kvalitet og sikkerhed for borgeren.Som alternativ til delvis adgang bør medlemsstaterne i stedet tilbyde for-skellige former for opkvalificering, der kan sikre, at personen opfylder destillede formelle kvalifikationskrav.DA støtter bestræbelser, der går i retning af at gøre udligningsforan-staltninger overflødige,og Akademikernes Centralorganisation, Arki-tektforbundet, Danmarks Rejsebureau Forening, 3F og BAT-kartellet,Danske Arkitektvirksomheder og Konstruktørforeningen støtter forslagetom nedsættelse af den aktuelle grænse på to tredjedel af medlemsstaternetil en tredjedel, som en betingelse for oprettelse af en fælles platform. 3Fog BAT-kartellet forudsætter dog, at platformene altid udvikles i samar-bejde med de anerkendte europæiske sociale parter inden for de relevantefagområder. Det er afgørende, at de involverede faglige sammenslutnin-ger omfatter såvel arbejdsgiver- som arbejdstagersiden4. Danmarks Rej-sebureau Forening og Konstruktørforeningen vurderer, at det er nødven-digt med en indre markedstest. Hvis en eventuel ny platform ikke bliverunderlagt en markedstest, er der risiko for, at den fælles platform kommertil at udgøre en hindring for mobiliteten af erhvervsudøvere fra ikke-deltagende medlemsstater og især fra medlemsstater, hvor erhvervet ikkeer lovreguleret. Konstruktørforeningen forventer, at de syv sektorregule-Sikker fjernelse af asbest er et eksempel på en hensigtsmæssig, mulig fremtidig fælles platform. Flertallet afmedlemsstater stiller krav til, at fjernelse af asbest i bygninger forudsætter en uddannelse, men kravet til ud-dannelsen varierer fra få timer til to uger. En fælles platform med krav til uddannelse om fjernelse af asbest vilfremme sikkerhed og sundhed samt mobiliteten over landegrænserne.4

rede professioner også skal gennemgå en tilsvarende test og finder detvigtigt, at fælles platforme skal kunne dannes af professioner, som ikkenødvendigvis deler nationale titler. Dansk Sygeplejeråd mener, at ordnin-gen om fælles platforme kunne finde anvendelse på specialuddannelserfor sygeplejersker, der ligger udover basisuddannelsen. Organisationenfinder det uklart, hvad platformen skal indeholde, og efter hvilke standar-der de skal godkendes. Organisationen bakker op om forslaget, såfremtdet er muligt at bevise et reelt behov for eller ønske om anvendelsen af enplatform. Dansk Sygeplejeråd og Jordemoderforeningen finder det vig-tigt, at det garanteres, at platformene ikke kan sænke de nuværende krite-rier for anerkendelse af bestemte uddannelser og professioner. EfterFTF’s opfattelse bør forslaget om at styrke mulighederne for at etablerefælles platforme analyseres nærmere. Det er helt afgørende for FTF, atanerkendelse af kvalifikationer respekterer de nationalt fastsatte standar-der og kvalifikationskrav. Hvis minimumskrav efter laveste fællesnævnerkan opnå juridisk status, som Kommissionen foreslår det, vil platformenekunne øge modsætningerne indenfor de enkelte professioner. Minimums-krav efter laveste fællesnævner kan risikere at ødelægge sammenhængeni grunduddannelserne.DA støtter muligheden for at revidere omfanget af lovregulerede er-hverv i medlemsstaterne,og som svar på spørgsmålet om kendskab tillovregulerede erhverv, hvor det kan forekomme, at kvalifikationskraveneikke står i et rimeligt forhold til eller er unødvendige i forhold til de til-sigtede samfundsmålsætninger og derved fører til hindringer for EU-borgernes frie bevægelighed, oplyser Danmarks Rejsebureau Forening, atturistførererhvervet i visse medlemsstater er et lovreguleret erhverv, hvil-ket hæmmer mobiliteten af turistførere fra lande, hvor erhvervet ikke erlovreguleret. Det oplyses, at danske turistførere ofte mødes med kvalifi-kationskrav i lande, hvor turistførererhvervet er lovreguleret, der ikke ståri rimeligt forhold eller er nødvendige i forhold til at kunne udøve erhver-vet. Arkitektforbundet oplyser, at danske arkitekter efter færdiggjort kan-didateksamen er i stand til at praktisere frit i Danmark og ofte rammes afbegrænsende krav, når de søger arbejde i andre medlemslande. Det erforbundets opfattelse, at disse krav ofte kan virke diskriminerende. Det erikke opfattelsen, at der endnu er tale om et stort kvantitativt problem,men mere et kvalitativt problem for de enkelte arkitekter. 3F og BAT-kartellet oplyser, at ideen om at indføre objektive kriterier er interessant,og at objektive kriterier skal gøre gensidig anerkendelse mere enkel. 3Fog BAT-kartellet finder det vigtigt, at medlemsstaternes ret til at stillekrav til kvalifikationer i lovregulerede erhverv og kompetence til selv atudvikle uddannelser fastholdes. Hensynet til arbejdskraftens frie bevæge-lighed skal tillige balancere med andre legitime hensyn og legale krav omet socialt og bæredygtigt Europa.B) At bygge videre på resultater – spørgsmål 6-13For så vidt angår forslaget om en generel forpligtelse for medlems-staterne til at sikre, at oplysninger om de kompetente myndigheder

og de krævede dokumenter til anerkendelse af erhvervsmæssige kva-lifikationer er tilgængelige via ét centralt online-adgangspunkt i hvermedlemsstat, og en forpligtelse til at muliggøre online-gennemførelseaf anerkendelsesprocedurer for alle erhvervsudøvere, kan DA støtte,at området effektiviseres som foreslået med etablering af et centraltkontaktpunkt, som i Danmark er placeret i Styrelsen for Internatio-nal Uddannelse.Akademikernes Centralorganisation, Arkitektforbundet,Danske Arkitektvirksomheder, Danmarks Rejsebureau Forening, DanskSygeplejeråd, Jordemoderforeningen og FTF støtter tillige forslaget. FTFstøtter muligheden for at gøre det muligt for tjenesteyderne elektronisk atgennemføre alle de administrative procedurer. FTF mener tillige, at kom-petente myndigheder skal forbeholde sig ret til at få forelagt originale do-kumenter i forbindelse med behandling af autorisationssager. Danske Ar-kitektvirksomheder finder, at det bør overvejes, hvordan der sikres en lo-gisk sammenhæng med den kompetente myndighed og dennes webind-gang.Dansk Sygeplejeråd og Jordemoderforeningen gør opmærksom på, at ik-ke alle EU-borgere kan kommunikere elektronisk, og derfor bør det fort-sat være muligt at få information og ansøge om anerkendelse på andenvis.I relation til forslaget om at ophæve kravet om to års erhvervserfa-ring i tilfælde af, at et erhverv ikke er lovreguleret i hjemlandet, be-mærker DA bl.a., at et krav om erhvervserfaring i to år for det førsteikke er afgørende for, hvorvidt den enkelte kan arbejde sikkerheds-mæssigt og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, og for det andet erkravet uproportionalt med, at de uddannelseskrav, som erhvervser-faringen skal matche, ofte er et AMU-kursus af en dags varighed. DAhar i den sammenhæng forståelse for, at der er felter, hvor der er etsærskilt hensyn at tage til den offentlige sikkerhed og sundhed (ar-bejde i tårnkraner og med større stilladser).Danmarks RejsebureauForening er enig i, at kravet om to års erhvervserfaring i tilfælde, hvor enerhvervsudøver kommer fra en ikke-regulerende medlemsstat skal ophæ-ves, når der er tale om forbrugere, der krydser grænser, og ikke vælger enlokal erhvervsudøver i værtslandet. Kravet udgør en unødvendig hindringfor den frie bevægelighed for erhvervsudøvere i EU, der ikke kan retfær-diggøres som forbrugerbeskyttelse. Værtslandet bør ikke være berettigettil at kræve forudgående anmeldelse, da det udgør en unødvendig proce-dure. Kravet om forudgående anmeldelse bør kunne kræves i de tilfælde,hvor hensynet til den offentlige sundhed eller sikkerhedsmæssige risicifor forbrugerne kan retfærdiggøres med forudgående kontrol af kvalifika-tioner. FTF, 3F og BAT-kartellet ønsker ikke, at kravet om to års er-hvervserfaring ophæves. FTF, 3F og BAT-kartellet ønsker, at krav omforudgående anmeldelse bibeholdes. 3F og BAT-kartellet støtter formule-ringen i den danske besvarelse af Kommissionens høring af 7. januar2011 om emnet5.5

Akademikernes Centralorganisation, Arkitektforbundet, og DanmarksRejsebureau Forening er enig i den i grønbogen anførte argumentationvedrørende definitionen af ”lovreguleret uddannelse”, hvorefter definitio-nen foreslås udvidet til at omfatte enhver uddannelse, som er anerkendt afen medlemsstat og relevant for erhvervet. Hermed støttes muligheden forat bruge Europass, Diploma Supplement eller Europass Certificate Sup-plement til at give oplysninger om indholdet og formålene med de rele-vante uddannelsesprogrammer.Danmarks Rejsebureau Forening ersom udgangspunkt enige i grønbogens betragtninger, men finder, atdet dog vil værerelevant med en form for kontrol med akkrediteringenaf de ”relevante uddannelser” – en uddannelses relevans kan på baggrundaf det kvalitative indhold variere væsentligt fra medlemsstat til medlems-stat. FTF, 3F og BAT-kartellet, Dansk Sygeplejeråd og Jordemoderfor-eningen finder det uklart, hvad Kommissionens forslag indebærer. En de-finition af, hvad der præcist menes med ”lovreguleret uddannelse” efter-lyses. Dansk Sygeplejeråd og Jordemoderforeningen ønsker ikke, at for-slaget medfører, at minimumskravene til sygeplejerskeuddannelsen sæn-kes, i det tilfælde, hvor der skulle komme nye medlemslande, som ikkehar lovreguleret uddannelsen. I sådanne tilfælde må det nye medlemslandopgradere og udvikle uddannelsen, så den lever op til minimumskravenefor automatisk anerkendelse, som gælder for sygeplejerskeuddannelsenog jordemoderuddannelsen. 3F og BAT-kartellet efterlyser svar påspørgsmålet om, hvordan spørgsmålet spiller sammen med idéen om atfastsætte objektive kriterier til lovregulering af erhverv i EU, jf. spørgs-mål 5 i grønbogen.Advokatrådet kan støtte at klassifikationen af uddannelsesniveauerne i ar-tikel 11 slettes. Advokatrådet finder det i den forbindelse afgørende, atder fortsat overlades det modtagende land en reel mulighed for at fastslå,om kvalifikationer opnået i et andet land i tilstrækkelig grad kan ligestil-les med forholdene i det modtagende land. Tillige finder Advokatrådetdet afgørende, at der ved skønsudøvelsen på de områder, hvor der stilleskrav om en kandidateksamen, fortsat kan lægges vægt på, om uddannel-sen er opnået på vilkår, der er fuldt sammenlignelige med hjemlandetsforhold.FTF, 3F og BAT-kartellet, Dansk Sygeplejeråd og Jordemoderforeningenstøtter på nuværende tidspunkt ikke forslaget. Det foreslås tillige, at manafventer resultatet af Generaldirektoratet Indre Marked og Tjenesteydel-sers undersøgelse af emnet. Danmarks Rejsebureau Forening finder, atklassifikationen kan være relevant, hvis definitionen af ”lovreguleret ud-dannelse” ændres, netop på baggrund af, at det kvalitative indhold af ud-dannelser kan variere. Derfor vil det være nødvendigt med et sammenlig-visse erhverv, hvor der kræves visse korte sikkerhedsuddannelser. Dette gælder eksempelvis i en situation,hvor personen kommer fra et land, hvor erhvervet ikke er lovreguleret, mens der stilles krav om en såkaldtsikkerhedsuddannelse i værtslandet. I Danmark er der tale om visse erhverv i tilknytning til arbejdsmiljø-lovgivningen og visse erhverv, der har tilknytning til sikkerhed ved arbejde på offshore platforme. I begge tilfælde er der tale om særdeles farlige erhverv, hvor der også til virksomheder og til industrien i øvrigt stillesmeget strenge sikkerhedsmæssige og miljømæssige krav, både på EU-plan og nationalt.

ningsgrundlag for at kunne definere relevansen for et givent erhvervs-uddannelsesområde.Dansk Sygeplejeråd, 3F og BAT-kartellet, FTF og Jordemoderforeningenstøtter ikke indførelse af EQF (European Qualification Framework) somfælles referenceramme, da EQF ikke angiver de specifikke kvalifikatio-ner, som er nødvendige i forhold til erhvervsmæssig anerkendelse, særligtindenfor sundhedssektoren. Høringsparterne finder ikke, at EQF kan stå istedet for minimumskravene for sektorregulerede uddannelser. Det be-mærkes endvidere, at den europæiske kvalifikationsramme (slutkompe-tencer) er frivillig, mens anerkendelsesdirektivet er bindende. FTF finder,at anvendelse af ECTS-systemet i relation til kvalifikationsniveauer skalovervejes nærmere, da ECTS alene er udtryk for en kvantitativ arbejdsbe-lastning.For så vidt angår forslaget om at rekalibrere reglerne i direktivets artikel14, stk. 1 om udligningsforanstaltninger ved at indføre specifikke ”firetrin” om: 1) berettigelse af udligningsforanstaltninger, 2) sletning af reg-len vedrørende to års erhvervserfaring, 3) styrkelse af borgernes ret til atfå en begrundet autorisationsafgørelse, 4) pligt til at værtslandet mindst togange om året tilbyder egnethedsprøve, støtter Danmarks RejsebureauForening, at de i grønbogen anførte ”fire trin” implementeres i et moder-niseret direktiv.Ad nr. 1: 3F og BAT-kartellet oplyser, at udligningsforanstaltninger er etvigtigt middel til at styrke mobiliteten på det europæiske arbejdsmarked.Ad nr. 2: 3F og BAT-kartellet ønsker, at reglen om vedrørende to års er-hvervserfaring opretholdes.Ad nr. 3: FTF, 3F og BAT-kartellet kan støtte de skærpede krav til denkompetente myndighed om at begrunde afgørelser.Ad nr. 4: FTF støtter ikke forslaget om muligheden for at indføre en pligttil at værtslandet afholder egnethedsprøve mindst to gange om året.Advokatrådet, Arkitektforbundet og Dansk Rejsebureau Forening støtter,at dimittender fra en akademisk uddannelse kan gennemføre en lønnetprøvetid under kvalificeret fagmands ansvar i udlandet. Advokatrådet pe-ger på, at der – i overensstemmelse med EU-domstolens afgørelse i Mor-genbesser-sagen – i retsplejelovens § 135a er fastsat regler om udenland-ske juristers mulighed for at blive advokatfuldmægtige i Danmark. Ifølgeflere høringsparter er det afgørende i forhold til ordningen, om det fagligeindhold i denne prøvetid gør vedkommende i stand til at varetage erhver-vet i den medlemsstat, hvor personen efterfølgende søger beskikkelse.Lægeforeningen bemærker, at ”retten til selvstændigt virke” ikke erhver-ves i forlængelse af en universitetsgrad, men først når Klinisk Basisud-dannelse er dokumenteret gennemført. Foreningen finder, at det af hensyntil lægers mobilitet er en fordel, at Klinisk Basisuddannelse også vil kun-

ne gennemføres i andre EU-medlemsstater. Arkitektforbundet oplyser, atdanske nyuddannede arkitekter tit ønsker at bruge de første år efter deresstudie til at opnå international erfaring. Da der ikke er krav om ”professi-onal training” for arkitekter i Danmark, og da der således ikke er etableretet system til vurdering og godkendelse af dette, oplever de ofte vanske-ligheder i forhold til at få anerkendt deres kvalifikationer og rettigheder.Udenlandske nyuddannede arkitekter ønsker ofte at søge beskæftigelseved danske arkitektvirksomheder i form af internships, som trainees osv.,blandt andet med henblik på at opnå anerkendelse i deres hjemland. Dettevirker som en trussel mod det danske system for regulering af løn- og an-sættelsesvilkår, idet disse udenlandske arkitekter ofte vil være tilbøjeligetil at acceptere ringere ansættelsesvilkår end de, der burde gælde. Aka-demikernes Centralorganisation henviser til Arkitektforbundets svar.Dansk Sygeplejeråd, FTF og Jordemoderforeningen støtter ikke forslaget.FTF henviser i den forbindelse til argumentationen under spørgsmål om”delvis adgang”. 3F og BAT-kartellet finder, at gennemførelse af ulønnetprøvetid ikke må skævvride arbejdsmarkedet. Arbejde under ”kvalificeretfagmands ansvar” må ikke kunne ske på områder, der er reguleret for atbeskytte den offentlige sundhed og sikkerhed, jf. direktivets artikel 7, stk.4.DA kan generelt støtte inddragelsen af IMI.FTT finder, at overvejel-sen om at inddrage IMI systemet er positiv, men at det bør undersøgesnærmere, om systemet i sin nuværende form blot kan udvides til andreprofessionsområder, eller om der er behov for justeringer. FTF, Forbru-gerrådet, Dansk Sygeplejeråd, Jordemoderforeningen, Lægeforeningenog Danmarks Apotekerforening støtter forslaget om indførelse af en bredadvarselsordning i Indre Marked i informationssystemet (IMI), der for-pligter medlemsstaterne til straks at advare andre medlemsstater, hvis ensundhedsfaglig person ikke længere har tilladelse til at praktisere pågrund af en disciplinær sanktion, jf. spørgsmål 12, model 2. I forbindelsemed advarselsordningen om disciplinære sanktioner er det efter Lægefor-eningens vurdering vigtigt, at medlemsstaterne indbyrdes hurtigt agerer.Dette bør også gælde, hvis sanktionen er forældet og sundhedspersonendermed ikke udgør en risiko for patientsikkerheden. Det er således vig-tigt, at advarselsordningen både tilgodeser patientsikkerheden samtidigmed, at den ikke unødigt forhindrer den frie bevægelighed for personer,som ikke (længere) udgør en risiko for patientsikkerheden. Det vil værevigtigt, at der fastsættes nærmere betingelser for brug af advarselsordnin-gen. Det skønnes i den forbindelse at være relevant, at der foreligger vi-den om de andre landes praksis med hensyn til at pålægge disciplinæresanktioner, herunder oplysninger om, på hvilket grundlag sanktionerne erfaldet, hvorvidt der er tale om permanente eller midlertidige sanktioner(og hvornår de ophører). 3F og BAT-kartellet finder, at brugerfladen skaludvikles, så den – hvor det er passende, bliver anvendelig for virksomhe-der og faglige organisationer i værtslandet, og at systemet skal kunne vir-ke sammen med tilsvarende nationale systemer.

Lægeforeningen finder, at læger - af hensyn til såvel patientsikkerhedsom kommunikationen med kollegaer og andre personalegrupper skalvære i besiddelse af sproglige færdigheder på et sådant niveau, at lægenkan udføre sit erhverv indenfor et givent speciale. Man kan derfor medfordel på europæisk plan klargøre mere præcist, hvad indholdet bør værei adfærdskodeksen i forhold til, hvad forskellige aktører har ansvar for,herunder også i relation til en EU-læges kommunikative færdigheder. Enpræcisering af indholdet i adfærdskodeksen vil give større bevidsthedomkring, hvilket ansvar henholdsvis den europæiske tilrejsende læge, an-svarlige myndigheder samt arbejdsgiver har i forhold til at sikre, at EU-lægen har de nødvendige færdigheder, herunder sproglige, der er en for-udsætning for, at lægen kan udføre sit erhverv med ”omhu og samvittig-hedsfuldhed”. Af hensyn til patientsikkerheden ser Danmarks Apoteker-forening gerne, at personer, der arbejder i sundhedssektoren, fx farmaceu-ter på et apotek, bliver underlagt en engangskontrol af de nødvendigesproglige færdigheder, inden den sundhedsfaglige person første gangkommer i direkte kontakt med patienterne. Dansk Sygeplejeråd, Læge-foreningen, FTF og Jordemoderforeningen anbefaler, at de eksisterenderegler i adfærdskodeksen tydeliggøres. Løsningen bør dog suppleres med,at modtagerlandene/arbejdsgiveren får en øget forpligtelse til at sikre, atder, i det omfang det er nødvendigt, udbydes den type undervisning isprog og kultur, som er relevant for det pågældende erhverv. Lægefor-eningen bemærker, at adfærdskodeksen ikke er juridisk bindende. Det ervigtigt, at en tilrejsende EU-læge har let adgang til at orientere sig om,hvilke færdigheder der er påkrævede for at kunne arbejde indenfor et gi-vent speciale og i den forbindelse, hvorledes lægen kan opnå eller aflæg-ge bevis for at være i besiddelse af sådanne færdigheder. 3F og BAT-kartellet finder, at hvor sprogkundskaber har betydning for den offentligesundhed og sikkerhed og andre tvingende almene hensyn samt for ar-bejdsgivere og forbrugere, skal der fortsat kunne stilles krav til sprog-kundskaber og iværksættelse af udligningsforanstaltninger.C) Modernisering af automatisk anerkendelse – spørgsmål 14-24Arkitektforbundet finder, at processen vedrørende modernisering af mi-nimumsuddannelseskravene i henhold til direktivet, som foreslås i grøn-bogen, jf. spørgsmål 14, bør fremskyndes så meget som muligt. DanskSygeplejeråd, FTF og Jordemoderforeningen er enig i forslaget til en pro-ces for modernisering af den automatiske anerkendelse. I forhold til an-vendelsen af ECTS-point som en metode til at optimere harmoniseringenaf uddannelseskravene, så finder organisationerne det vigtigt, at der førster en fælles forståelse af, hvad ECTS-point svarer til. En harmoniseringbør ikke ændre minimumskravene til uddannelsens længde og fordelin-gen mellem teori og praksis.FTF, 3F og BAT-kartellet, Dansk Sygeplejeråd, Lægeforeningen og Jor-demoderforeningen støtter forslaget om, at erhvervsudøvere, der søgerom etablering i en anden medlemsstat end den, hvor de erhvervede deres

kvalifikationer, skal bevise overfor værtsmedlemsstaten, at de har ret tilat udøve deres profession i hjemlandet.Arkitektforbundet ønsker ikke, at direktivet tackler spørgsmålet om lø-bende faglig udvikling mere omfattende, idet forbundet synes, at dettespørgsmål bør være et nationalt anliggende. Det er Lægeforeningensholdning, at læger er forpligtede til kontinuerligt at opdatere deres kom-petencer, således at patienterne til enhver tid modtager en moderne ogevidensbaseret undersøgelse og behandling. Lægeforeningen finder, atdenne forpligtelse for læger dog bør forankres nationalt, og at der ikke erbehov for yderligere at specificere denne forpligtelse i direktivet.Dansk Sygeplejeråd, FTF og Jordemoderforeningen finder det vigtigt, atminimumsvarigheden af sygeplejerskeuddannelsen udtrykkes i både ti-mer og år for at garantere en fælles forståelse af uddannelsens omfang. Iforhold til anvendelsen af ECTS-point som alternativ opgørelse, finderorganisationerne det vigtigt, at der først er en fælles forståelse af, hvadECTS-point svarer til.Akademikernes Centralorganisation, Arkitektforbundet, Dansk Sygeple-jeråd, Jordemoderforeningen, 3F og BAT-kartellet kan tilslutte sig de igrønbogen anførte forslag og argumenter for, at medlemsstaterne skal gi-ve underretning, så snart et uddannelsesprogram godkendes nationalt.Organisationerne mener, at en sådan løsning kan være med til at optimeregodkendelsesproceduren. FTF oplyser, at forslaget vil indebære en yder-ligere funktion for det danske akkrediteringssystem og eventuelt en lov-ændring, og derfor må overvejes nærmere. Lægeforeningen finder, at så-dant underretningssystem vil være for bureaukratisk og ufleksibelt.Lægeforeningen finder, at man bør fastholde det nuværende niveau, hvoret lægespeciale skal eksistere i 2/5 af alle medlemsstaterne for at kunnegodkendes som et speciale på europæisk niveau. Det er Lægeforeningensholdning, at en nedsættelse fra 2/5 til 1/3 vil medføre en godkendelse aflangt flere specialer på europæisk plan, og afgrænsningen i forhold tilnærliggende specialer (subspecialisering) vil blive vanskelig at fastsætte.I forlængelse af det rejste spørgsmål ønsker Lægeforeningen at påpege, atLægeforeningen finder, at det nuværende direktivs artikel 28 vedrørende”Uddannelsen til alment praktiserende læge” bør udgå. Lægeforeningenfinder, at speciallægeuddannelsen i almen medicin bør anerkendes på ligefod med de øvrige speciallægeuddannelser og derfor anerkendes efter ar-tikel 25.Lægeforeningen finder, at det tre-årige uddannelseskrav, der følger af be-stemmelsen i artikel 28 i dag, ikke er fyldestgørende i forhold til de krav,der bør stilles til uddannelsen af læger i almen medicin på europæiskplan.Lægeforeningen finder, at det vil være godt, hvis der i direktivet givesmulighed for at give dispensation for delvis gennemførsel af en special-lægeuddannelse i forbindelse med, at en uddannelsessøgende læge påbe-

gynder en anden speciallægeuddannelse. En betingelse for at kunne givedispensation bør være, at de lægefaglige kompetencer, der er erhvervet iforbindelse med en delvis gennemførsel af et afbrudt speciallægeuddan-nelsesprogram, ækvivalerer de lægefaglige kompetencer i det andet spe-ciallægeuddannelsesprogram, som der dispenseres fra.Dansk Sygeplejeråd, FTF og Jordemoderforeningen er positive over forforslaget om ændring af kravet om ti års almen skolegang til tolv års al-men skolegang som adgangskrav til sygeplejerskeuddannelsen.Danmarks Apotekerforening støtter forslaget om, at listen over erhvervs-mæssige aktiviteter, som en farmaceut er bemyndiget til at udføre, udvi-des med farmaceutisk omsorg, egenomsorg og pharmacovigilance. FTFkan ikke støtte en udvidelse af listen som foreslået. FTF oplyser, at de be-skrevne opgaver i høj grad varetages af farmakonomer, dvs. opgaver, deromfatter kontakt og dialog med borgeren og patienten, herunder rådgiv-ning, oplysning og gennemgang, overvågning og tilpasning af behandlingved behov. Farmaceuten udfører lignende opgaver, men udviklingsten-densen går i retning af, at farmakonomen i stigende grad varetager dennetype opgaver.Danmarks Apotekerforening støtter forslaget om, at farmaceutstudiet in-deholder en praktikperiode på 6 måneder på et apotek (evt. en kombinati-on af praktik på både apotek og sygehusapotek), såfremt farmaceuten ef-terfølgende skal ansættes på et apotek. Perioden kan ifølge DanmarksApotekerforening godt splittes op i fx to perioder, men bør ligge i sidstedel af studiet. Praktikperioden skal ligge i studietiden og ikke, som derstår i grønbogen ”umiddelbart efter afslutning af den akademiske uddan-nelse”. Begrundelsen er, at den nyuddannede farmaceut skal kunne tageansættelse på et apotek umiddelbart efter endt uddannelse og fungere somfarmaceut.Danmarks Apotekerforening finder ikke, at en sletning af artikel 21, stk.4, hvorefter medlemsstaterne ikke er forpligtede til at lade uddannelses-beviser omhandlet i direktivets bilag V, punkt 5.6.2, få gyldighed medhenblik på oprettelse af nye apoteker med adgang for offentligheden harbetydning for danske forhold.Efter Arkitektforbundets, Arkitektforeningens, Danske Arkitektvirksom-heders, 3F’ og BAT-kartellets opfattelse, bør den akademiske arkitektud-dannelse i EU harmoniseres til en minimumsvarighed på fem år, såledessom det beskrives i Bologna-processen.For så vidt angår forslaget om, at arkitekter opnår automatisk anerkendel-se efter gennemførelse af et fireårigt akademisk uddannelsesprogram ef-terfulgt af to års prøvetid (model 1) eller et femårigt akademisk uddannel-sesprogram, som afsluttes med mindst ét års prøvetid under kvalificeretfagmands ansvar (model 2), udtaler Akademikernes CentralorganisationogArkitektforbundet og Danske Arkitektvirksomheder, at ingen af de to

anførte modeller svarer til danske ønsker og krav til arkitektuddannelsen.Det ville forlænge studietiden for de danske arkitekter med et år. I hen-hold til det gældende direktiv er den danske uddannelse godkendt, idetden i det femårige forløb indeholder den krævede teori og praksis. Dan-ske Arkitektvirksomheder mener, at af de muligheder som er foreslået,kunne model 2 eventuelt støttes. Hvis et centralt system for ”prøvetid un-der kvalificeret fagmands ansvar” skal være fyldestgørende, vil det efterArkitektforbundets opfattelse være nødvendigt med ”flere kategorier” afarkitekter i direktivet. Arkitektforeningen henviser til ACEs (Architects’Council of Europe) besvarelse af høringen.3F og BAT-kartellet ser et behov for at få opdateret direktivets bilag IVvedrørende automatisk anerkendelse inden for områderne håndværk,handel og industri. 3F og BAT-kartellet er tilbøjelige til at støtte model 4og udtaler, at en ny model bør indeholde mulighed for løbende opdateringaf teknisk karakter.I forbindelse med spørgsmålet om, hvorvidt det er nødvendigt at foretagejusteringer af behandlingen af EU-borgere med kvalifikationer fra tredje-land i henhold til direktivets artikel 3, stk. 3, f.eks. ved at reducere densåkaldte ”treårsreglen”, samt spørgsmålet om ligestilling af tredjelands-borgere, der falder ind under den europæiske naboskabspolitik, som dra-ger fordel af en ligebehandlingsbestemmelse i henhold til europæisk lov-givning, udtrykker Arkitektforbundet det som sin holdning og sit ønske,at kompetencer, kvalifikationer og rettigheder for alle arkitekter anerken-des i den udstrækning og for så vidt deres uddannelse (i forhold til læng-de, kvalitative indhold mv.) svarer til tilsvarende EU-anerkendte uddan-nelser. Akademikernes Centralorganisation henviser til Arkitektforbun-dets bemærkninger. Dansk Sygeplejeråd og Jordemoderforeningen støtterikke ændringer i kravene til kvalifikationer erhvervet i tredjelande. FTFfinder ikke behov for de foreslåede ændringer. 3F og BAT-kartellet kanprincipielt støtte, at anerkendelse af EU’s borgeres kvalifikationer fratredjelande sidestilles med anerkendelse af kvalifikationer, der er erhver-vet i EU, men kan ikke støtte en generel lempelse af kriterierne for ad-gang af tredjelandsborgere til det europæiske arbejdsmarked. Hvis derindføres en lempelse, skal den ikke formuleres som en ret for tredjelands-borgere, men alene som en mulighed, en medlemsstat kan vælge at tage ianvendelse, hvis den ønsker det.10. Generelle forventninger til andre landes holdningerAndre landes holdninger kendes endnu ikke, da fristen for svar på Kom-missionens grønbog er den 20. september 2011.11. Regeringens generelle holdningRegeringen støtter generelt arbejdet med revisionen af anerkendelsesdi-rektivet og ser frem til Kommissionens præsentation af grønbogen pårådsmødet den 29. september 2011.