Erhvervsudvalget 2010-11 (1. samling)
ERU Alm.del Bilag 35
Offentligt
908899_0001.png
908899_0002.png
908899_0003.png
908899_0004.png
NÆRHEDS- OG GRUNDNOTAT TILFOLKETINGETS EUROPAUDVALG
26. oktober 2010

Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning

om et program for støtte til videreudvikling af en integreret havpolitik

– KOM 2010 (494)

Resumé

Forslaget har til formål at sikre finansiering af foranstaltninger til vide-reudvikling og gennemførelse af den integrerede havpolitik. I forslagetfastsættes det finansielle rammebeløb til 50.000.000 EUR for perioden 1.januar 2011 – 31. december 2013.

1.

Baggrund og indhold

Kommissionen har den 30. september 2010 fremlagt forslag til forord-ning om et program for støtte til videreudvikling af EU’s integreredehavpolitik.Forslaget er fremsat i henhold til traktaten om Den Europæiske Unionsfunktionsmåde, særlig artikel 43, stk. 2, artikel 74, artikel 77, stk. 2, arti-kel 91, stk. 1, artikel 100, stk. 2, artikel 173, stk. 3, artikel 175, artikel188, artikel 192, stk. 1, artikel 194, stk.2, og artikel 195, stk. 2. Baggrun-den herfor er, at EU’s integrerede havpolitik i sig selv ikke har noget ud-trykkeligt retsgrundlag i traktaten, mens de enkelte tiltag, f.eks. på sø-transportområdet, har det. EU’s integrerede havpolitik dækker mange afEU’s sektorpolitikker med tilknytning til have og kyster såsom fiskeri,frihed, sikkerhed og retfærdighed, transport, industri, territorial samhø-righed, forskning, miljø, energi og turisme.Forslaget kan vedtages med kvalificeret flertal efter proceduren for fællesbeslutningstagen i EF Traktatens artikel 251.Forslaget har til formål at sikre finansiering af foranstaltninger til videre-udvikling og gennemførelse af den integrerede havpolitik. Foranstaltning-erne baseres på blåbogen (Kommissionens meddelelse ”En integreret EU-havpolitik” – KOM (2007) 75), som Kommissionen vedtog i 2007, ogden deraf afledte handlingsplan (SEK (2007) 1278). Forslaget bygger vi-dere på de forberedende foranstaltninger og pilotprojekter, der allerede eriværksat i forbindelse med EU’s integrerede havpolitik. Den foreslåedeforordning tilvejebringer grundlaget for gennemførelse af foranstaltningeri perioden 1. januar 2011 – 31. december 2013.Formålet med det foreslåede program er at realisere de mål og prioriteter,der er anført i blåbogen. Disse vedrører navnlig:
2/4
1) videreudvikling og gennemførelse af integreret havforvaltning og inte-grerede tilgange i medlemsstater og kystområder,2) hurtig og fornuftig gennemførelse af de integrerede havområdestrate-gier i Europa tilpasset behovene i de enkelte havområder,3) videreudvikling og anvendelse af tværgående værktøjer for integreretpolitikudformning, herunder et europæisk havobservations- og havdata-netværk, og integreret havovervågning bl.a. gennem etablering af en fæl-les ramme for informationsudveksling, maritim fysisk planlægning og in-tegreret kystforvaltning,4) yderligere fastlæggelse af bæredygtighedstærskler for menneskeligeaktiviteter, der har indvirkning på havmiljøet, under rammedirektivet omhavstrategi, under behørig hensyntagen til den samlede virkning ud fra enøkosystembaseret tilgang,5) fremme af den integrerede havpolitiks internationale dimension gen-nem forbedring af og tilskyndelse til dialog, samarbejde og koordineringmed tredjelande såvel som med internationale partnere og organisationerom den integrerede havpolitik, så der skabes sammenhæng med de foran-staltninger, der træffes i henhold til sektorpolitikkerne,6) fornyet fokus på bæredygtig økonomisk vækst, beskæftigelse og inno-vation,7) større synliggørelse af det maritime Europa og fremme og forenklingaf informationsudveksling, udveksling af bedste praksis, udnyttelse ogstyrkelse af synergier og dialog med og blandt aktører om havforvaltningsamt etablering af tværsektorielle samarbejdsplatforme og netværk på ho-risontalt plan og for de enkelte havområder.I den foreslåede forordning fastsættes det finansielle rammebeløb forgennemførelsen af programmet for støtte til videreudvikling af den inte-grerede havpolitik til 50.000.000 EUR for perioden 1. januar 2011 – 31.december 2013. Midlerne skal findes inden for margenen af kategori 2(Forvaltning af naturressourcer) på EU’s budget.

2.

Europa-Parlamentets holdning

Parlamentets holdning foreligger endnu ikke.

3.

Nærhedsprincippet

Kommissionen anfører, at det er berettiget at træffe foranstaltninger påEU-plan, fordi de involverede aktiviteter er tværsektorielle og tværnatio-nale. Formålet er at udvikle en vidtspændende vækst- og bæredygtigheds-strategi for have, kystområder og tværgående elementer i de maritimesektorer. Tværsektorielle foranstaltninger kommer ikke til at påvirke lig-
3/4
nende nationale eller regionale tiltag negativt, men er snarere ment atstyrke og supplere sådanne.Da forslagets aktiviteter er tværnationale, finder regeringen, at nærheds-princippet er overholdt.

4.

Gældende dansk ret

Ikke relevant.

5.

Høring

Forslaget har været i høring hos de myndigheder, som indgår i regerin-gens netværk for den integrerede maritime politik. Det er ikke relevant atsende forslaget i høring hos interesseorganisationer.

6.

Andre landes holdninger

Forslaget drøftes i en såkaldt Friends of the Presidency-gruppe for EU’sintegrerede havpolitik. Der tegner sig endnu ikke et klart billede af de an-dre landes holdninger. En række lande har dog indledningsvis givet ud-tryk for en budgetrestriktiv holdning.

7.

Foreløbig dansk holdning

Regeringen er generelt positivt indstillet over for forslaget, som skal til-vejebringe grundlag for gennemførelse af foranstaltninger i forbindelsemed EU’s integrerede havpolitik. Det er dog vigtigt, at forslaget kun om-fatter tiltag, der har en reel merværdi, og som ikke kan løses bedre på na-tionalt niveau.Umiddelbart virker den foreslåede ramme på 50 mio. euro fra 2011-2013uforholdsmæssigt høj, også i betragtning af at der i de foregående tre år erblevet brugt ca. 20 mio. euro inden for den integrerede havpolitik. Rege-ringen finder herudover, at det bør undgås, at der afsættes midler til akti-viteter, hvortil der i forvejen er afsat midler andetsteds på EU-budgettet.Midlerne bør så vidt muligt findes ved en omprioritering fra andre po-ster under kategori 2 (Forvaltning af naturressourcer). Ligeledes finder re-geringen det vigtigt, at medlemslandene ikke ved vedtagelsen af forord-ningen forpligter sig til finansiering af aktiviteter udover den foreslåedebudgetperiode.

8.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Forslaget har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser for Danmark.Hvis de samlede udgifter på 50 mio. euro findes inden for margenen af ka-tegori 2, således som Kommissionen foreslår, er der dog reelt tale om stats-lige merudgifter for alle medlemsstater, idet uforbrugte midler på margenentilhører medlemsstaterne.
4/4

9.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Forslaget kan evt. have positive økonomiske konsekvenser for sektorer, derberøres af forslaget.

10. Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget vurderes ikke at få administrative konsekvenser for erhvervslivet.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Forslaget er ikke tidligere blevet forelagt Folketingets Europaudvalg.