Erhvervsudvalget 2010-11 (1. samling)
ERU Alm.del Bilag 349
Offentligt
DD D N N M R RIKDIED N NL GO O B E E EKØ K O N O M IAA A M A A K I D E E G O L B A L L Ø K O N O M INMARKN G L BALA Ø ONOMIK o n kokr krun rneneveveve re rdgdgr grøsle l 2 e 011K o nunu e r cececene rn d eeeøeø ler e e 011011Kr ren eee s s2 2
Konkurrenceevneredegørelse 2011REGERINGENREGERINGENREGERINGEN
Danmark i Den globale økonomikonkurrenceevneredegørelse 2011
Danmark i den globale økonomiKonkurrenceevneredegørelse 2011Udarbejdet af Økonomi- og Erhvervsministeriet i samarbejde medFinansministeriet, Undervisningsministeriet, Ministeriet for Videnskab,Teknologi og Udvikling samt BeskæftigelsesministerietPublikationen kan bestilles hos:Schultz InformationHerstedvang 102620 AlbertslundTelefon: 43 22 73 00Fax: 43 63 19 69E-mail: [email protected]Publikationen kan hentes på www.oem.dkOmslag:Oplag:Pris:ISSN:ISBN:ISBN:Datagraf1.000150,00 inkl. moms1901-7502Trykt udgave 978-87-786-2334-8Elektronisk udgave 978-87-786-2335-5
Redaktionen er afsluttet den 23. august 2011Trykt i Danmark, september 2011 af: Rosendahls ¶ Schultz GrafiskØkonomi- og ErhvervsministerietSlotsholmsgade 10-12DK-1216 København KTelefon: 33 92 33 50E-mail: [email protected]Hjemmeside: www.oem.dk
Trykt af Rosendahls-Schultz Grafisk, som har licens til brug af svanemærket,er ISO 14001 miljøcertificeret og ISO 9002 kvalitetscertificeret.
INDHOLD
Forord ......................................................................................................... . Sammenfatning .......................................................................................... .
57
1. Velstand og produktivitet .......................................................................... 15 2. Arbejdsudbud ............................................................................................. 19 3. Folkeskolen ................................................................................................ 23. 4. Ungdomsuddannelser ................................................................................ 27 5. Videregående uddannelser......................................................................... 31 6. Virksomhedernes forskning, udvikling og innovation.............................. 35. 7. Offentlig forskning og universiteter ......................................................... 39 8. Iværksættere .............................................................................................. 43 9. Konkurrence ............................................................................................... 47 0. Fleksibelt arbejdsmarked........................................................................... 511 1. Sund samfundsøkonomi .. ........................................................................... 551 2. Effektiv offentlig service og regulering .. .................................................. 591 3. Velfungerende finansielle markeder ......................................................... 631 4. Åbenhed over for omverdenen .................................................................. 671 5. Klima, energi og miljø ................................................................................ 711 6. Sammenhængskraft ................................................................................... 751Appendiks 1 – Målemetode ............................................................................... 79Appendiks 2 – Større initiativer de seneste 10 år ........................................... 85Appendiks 3 – Status for regeringens mål ....................................................... 101
3
FORORDForord
FORORD
Danmark skal være en vækstnation. Et dy-namisk erhvervsliv udgør fundamentet forsamfundets udvikling. Indtjening og ar-bejdspladser i den private sektor skabergrundlaget for, at der er råd til velfærdssam-fundets kerneydelser som uddannelse, syge-huse og ældrepleje. Derfor skal erhvervsli-vet have gode betingelser, så det er attraktivtat skabe nye job og være virksomhed iDanmark.Danmark har på en række områder et godtafsæt for at skabe fornyet vækst. Vi hargennemført ambitiøse reformer af arbejds-markedet og på skatteområdet, hvor bl.a.skatten på den sidst tjente krone er sænket.Vi har investeret massivt i uddannelse,forskning og innovation. Vi har styrket ad-gangen til risikovillig kapital og til eksport-markederne, øget konkurrencen og nedbragtde administrative byrder.Det danske samfund har også en række fun-damentale styrker, som vi trækker på. Voressamfund er præget af åbenhed, frihed, lig-hed, kreativitet og tryghed. Det har væretmed til at sikre, at Danmark er et af de mestvelstående samfund i verden. Der er dogogså udfordringer, der skal håndteres, hvisDanmark skal blive en vækstnation.Svag tillid sætter i øjeblikket sit præg påverdensøkonomien, og det kan selvfølgeligikke undgå at svække vækstudsigterne foren lille åben økonomi som den danske. Re-geringen har derfor netop præsenteret”Holdbar vækst”, der stimulerer efterspørgs-len og understøtter boligmarkedet, og somdermed kan medvirke til at skærme Dan-mark fra et internationalt tilbageslag.Det er aftalerne om Reformpakken 2020,der sikrer troværdighed og væksten i Dan-mark på lidt længere sigt. Reformerne vil,når de er gennemført, øge arbejdsudbuddetog styrke produktiviteten og dermed sikrerammerne for en holdbar velstandsudvik-
ling, hvor der er styr på den offentlige øko-nomi.Tilbagetrækningsreformen sikrer, at virk-somhederne får den arbejdskraft, der skal tilfor at skabe vækst. Reformpakken 2020øger samlet set beskæftigelsen med op mod75.000 personer i 2020 og styrker samtidigvækstpotentialet med op mod ½ pct. årligtfra 2014 til 2020.Regeringens kontante svar på den finanspo-litiske udfordring er med til at sikre balancei de offentlige indtægter og udgifter i 2020og dermed fastholde udlandets tillid tildansk økonomi. Tillid til økonomien er medtil at skabe et godt investeringsklima forerhvervslivet.Regeringen har dermed i tide imødegåetcentrale udfordringer, som vi ved, venterforude. Uden handling vil Danmark blive etlavvækstsamfund med offentlige underskud,så langt øjet rækker.Med det økonomiske grundlag på plads harregeringen ligeledes taget det næste skridt iform af en lang række vækstinitiativer, derskal sætte gang i væksten i den private sek-tor.Aftalen om Danmark som vækstnation in-deholder vækstinitiativer, der bl.a. skal ska-be mere eksport til vækstmarkederne, til-trække flere investeringer og virksomhedertil Danmark, gøre det nemmere at drivevirksomhed og styrke det offentlig-privatesamarbejde i Danmark inden for velfærd ogde grønne områder.De reformer og vækstinitiativer, som rege-ringen har gennemført det seneste år, er etvæsentligt skridt i retning af at skabe fornyetvækst og realisere visionen om Danmarksom vækstnation.
Regeringen
5
1.
SAMMENFATNINGDanmark som vækstnation
SAMMENFATNING
Danmark har på mange måder et godt afsætfor at skabe ny vækst og nye private ar-bejdspladser.Vejen mod varig vækst er dog ikke udenudfordringer. Produktivitetsudviklingen iDanmark har været lav i en årrække, og løn-udviklingen er højere end i de lande, vihandler mest med. Samtidig knytter der sig iøjeblikket stor usikkerhed til den internatio-nale økonomiske udvikling og dermed ogsåtil vækstudsigterne for dansk økonomi.Den økonomiske krise har vist, at evnen ogviljen til at tage hånd om finanspolitiskeudfordringer er et vigtigt element i en hold-bar vækstpolitik. Lande med store offentligeunderskud og en høj gæld oplever stigenderenter og usikkerhed om fremtidige vækst-vilkår. Det svækker investeringsniveauet,skaber højere arbejdsløshed og får efter-spørgslen til at falde.De offentlige underskud såvel som den of-fentlige gæld er fortsat lavere i Danmarkend i de fleste andre OECD-lande. Samtidiger der aftalt reformer, som vil styrke de of-fentlige finanser væsentligt på længere sigt.Reformerne giver en kontant gevinst. Nårfinansmarkederne har tillid til den økonomi-ske politik, svarer de igen med lave renter.Reformerne skaber også visse handlemulig-heder i den økonomiske politik, som gør, atder nu kan gennemføres initiativer, somskærmer Danmark mod et internationalttilbageslag. Det er reformerne, der skaberSammenhængskraft
væksten på lidt længere sigt. Vækstmulig-hederne er samtidig afhængige af, at er-hvervslivet kan sælge sine produkter til enhøj pris på de internationale markeder.Dansk erhvervsliv oplever styrket globalkonkurrence fra de nye vækstøkonomier iAsien og Sydamerika, der ikke længere kunkonkurrerer på lave omkostninger, men ogsåpå uddannelse, viden og fornyelse.Mange internationalt orienterede virksom-heder finder det derfor meget attraktivt atinvestere og skabe arbejdspladser i disselande. Det gælder ikke kun produktionsvirk-somheder, men i stigende grad også videnin-tensive virksomheder.Nye, små og mellemstore virksomheder fårderfor stigende betydning for vækst og job-skabelse i Danmark. Det er derfor vigtigt, atvirksomheder med vækstpotentiale har godeforudsætninger for at vokse og skabe høj-produktive job.Udviklingen udfordrer Danmark, men denskaber også nye muligheder. Globaliserin-gen har givet vigtige vækstbidrag til danskøkonomi, og det vil også være tilfældetfremadrettet, så længe Danmark kan tilbydevirksomhederne konkurrencedygtige vækst-vilkår.Konkurrenceevneredegørelse 2011 tagertemperaturen på de danske vækstvilkår:Hvordan ligger Danmark i forhold til andreOECD-lande? Hvordan har vækstvilkåreneudviklet sig det seneste årti? Og hvilkevækstinitiativer har regeringen gennemført?Klima, energi og miljø
VÆKST
Højere arbejdsudbud
Øget vækst i produktivitet
Arbejdsstyrken
Arbejdstid
Uddannelse
Innovation ogfornyelseVelfungerendefinansielle markeder
Konkurrence
Fleksibeltarbejdsmarked
Sundsamfundsøkonomi
Effektiv off. serviceog regulering
Åbenhed over foromverdenen
7
SAMMENFATNINGSAMMENFATNING
Resultater og udfordringer
Danmark er fortsat blandt de rigeste lande,men vi er udfordret på de to områder, derbestemmer vores velstand på længere sigt.Hvor stort et arbejdsudbud, vi kan præstere,og hvad vi får ud af vores arbejdsindsats(produktiviteten).Der er løbende gennemført reformer, derstyrker arbejdsudbuddet og understøttervækst i produktiviteten – senest med aftaler-ne om Reformpakken 2020, herunder Dan-mark som vækstnation. Disse reformer oginitiativer vil virke med stigende styrke dekommende år.Et løft i udbuddet af arbejdskrafter etnødvendigt skridt for at sikre tilstrækkeligog kvalificeret arbejdskraft til både den pri-vate og den offentlige sektor. Regeringenhar indgået aftale om Reformpakke 2020,der samlet set kan øge beskæftigelsen medop mod 75.000 personer i 2020 og styrkevækstpotentialet med op mod ½ pct. årligt i2014-20, se figur.Strukturel beskæftigelse med og udentiltag, 2010-20201000 personer2.9002.8802.8602.8402.820Uden nye tiltag2.800201020122014201620182.8002020Med nye tiltag2.9002.8802.8602.8402.820
fleksjob-ordningen, samt en justering afSU’en.På trods af en høj erhvervsdeltagelse for deøvrige aldersgrupper ligger det samlededanske arbejdsudbud kun omkring OECD-gennemsnittet. Det skyldes, at arbejdstidenpr. beskæftiget er relativ lav. For at styrkearbejdsudbuddet erskatten på den sidsttjente krone reduceretmed 5-10 pct.pointfor stort set alle lønmodtagergrupper, sefigur. Det øger ikke kun tilskyndelsen til atarbejde flere timer, men også til at dygtiggø-re sig og påtage sig et større ansvar.Marginalbeskatning af lønindkomst,2001 og 2010Pct.706050403020100LavGns.LønindkomstHøjDNK 2001DNK 2010OECD 2010706050403020100
Anm.: Lav og høj lønindkomst er hhv. 67 pct. og 167pct. af en gennemsnitlig arbejders løn. Beregnet foren enlig fuldtidsbeskæftiget uden børn.Kilde: Stat.OECD og egne beregninger.
Kilde: Finansministeriet.
Den øgede beskæftigelse kommer især ialdersgruppen 60-64-årige, hvor den danskeerhvervsdeltagelse i 2010 lå markant underniveauet i fx Sverige og Norge. Beskæfti-gelsen øges ligeledes igennem en reform af
Danmark har haft en svag udvikling iproduktiviteten siden 1990’erne.Produk-tiviteten i Danmark ligger forsat et godtstykke over OECD-gennemsnittet, men for-springet er indsnævret siden midten af1990’erne. De fem OECD-lande, der harden højeste produktivitet, skaber næsten 30pct. mere værdi pr. arbejdstime end Dan-mark, se figur.
82
SAMMENFATNINGProduktivitetsniveau, 1995-2009Indeks, (OECD=100)150140130120110100901995 1997 1999 2001 2003 2005 2007 2009Gns. top 515014013012011010090
SAMMENFATNING
DNK
Den positive udvikling forventes at fortsæt-te. Over 49 pct. af en ungdomsårgang for-ventes at få en videregående uddannelse, ogi 2011 fik 57.000 tilbud om en plads på envideregående uddannelse. Det er 5.000 flereend i 2010. Regeringen er dermed alleredenu tæt på at indfri målsætningen om, at 50pct. af en ungdomsårgang skal gennemføreen videregående uddannelse i 2015.Samtidig har stadig flere unge fået en ung-domsuddannelse. Andelen, der forventes atgennemføre mindst en ungdomsuddannelse,er steget med 2,1 pct.point fra 2008 til godt87 pct. i 2009.Kvaliteten af folkeskolener afgørende forde unges videre uddannelsesforløb. Elevernei 4. klasse har vist fremskridt i læsefærdig-hederne, men mere end hver syvende elevforlader i dag folkeskolen uden funktionellelæsekompetencer. For at styrke folkeskolenhar regeringen fremlagt udspillet ”Faglighedog frihed”. Danmark er blandt de OECD-lande, der har de højeste udgifter pr. elev ifolkeskolen. Disse investeringer skal omsæt-tes til en bedre skole med højere faglighed,der skal lægge grunden til videre uddannelseog gode beskæftigelsesmuligheder på ar-bejdsmarkedet.Investeringerne i forskning og innovationer øget markant.De private investeringer iforskning og udvikling udgør mere end 2pct. af BNP, og de offentlige investeringermere end 1 pct. af BNP. Det gør Danmarktil et af de mest ambitiøse lande på området.Dansk forskning er af høj international kva-litet. Forskning og viden overføres til er-hvervslivet bl.a. igennem de forskningsbase-rede uddannelser, hvor antallet af ph.d.’er erfordoblet fra 2001 til 2010. Danmark er des-uden i dag blandt de OECD-lande, der harflest europæiske patentansøgninger pr. ind-bygger.Bedre adgang til risikovillig kapitalervigtig for vækstmulighederne i mange små9
OECD
Kilde: Stats.OECD.
Der har i mange år været fokus på at styrkede forhold, der er afgørende for vækst i pro-duktiviteten, herunder uddannelse, forsk-ning, innovation, iværksættere og konkur-rence. Konkurrenceevneredegørelse 2011viser, at der er sket klare fremskridt på enrække af disse områder. Der er dog ogsåområder, hvor indsatsen endnu ikke er slåetigennem, eller hvor der skal mere til.Flere får en uddannelse.Ca. 37 pct. af enungdomsårgang havde i 2009 en videregå-ende uddannelse. Det er omkring 10pct.point flere end for ti år siden, se figur.25-34-årige med videregående uddan-nelse og tilbud om plads, 2001-2011Pct.6050403020100200120032005200720092011VU i alt (v. akse)Tilbud om plads på VU (h. akse)1.000 personer6050403020100
Anm.: VU i alt er registeroplysninger, ekskl. indvan-drere.Kilde: UNI¶C Statistik & Analyse og KOT.
SAMMENFATNINGSAMMENFATNINGog mellemstore virksomheder. Det danskeventuremarked er styrket i flere omgange ogsenest med aftalen med pensionssektorenom øget adgang til risikovillig kapital.Der er behov for atstyrke konkurrencenibåde den private og offentlige sektor yderli-gere. Øget konkurrence betyder bl.a., at ar-bejdskraften flyttes til områder med højereproduktivitet, at virksomhederne får størreincitament til at innovere, samt at virksom-heder og forbrugere får et lavere prisniveau.Regeringen har derfor indgået en aftale omen Konkurrencepakke med en række initia-tiver, der skal skabe øget konkurrence i bl.a.byggeriet og detailhandlen, samt øge kon-kurrencen om de offentlige opgaver.Danmarks eksport er tilbage på niveauetfør krisen.I en række lande, som Sverigeog Nederlandene, ligger eksporten dog på ethøjere niveau end før krisen. Samtidig erdansk erhvervslivs eksport til bl.a. de nyevækstmarkeder i Latinamerika og Asienlavere end mange andre landes.Rammerne for dansk eksport til vækstmar-kederne styrkes med aftalen om Danmarksom vækstnation. Det sker bl.a. ved at udar-bejde eksportstrategier for BRIK-landene ogudnævne særlige eksportambassadører forde nye vækstmarkeder. Derudover styrkesvirksomhedernes mulighed for at få eks-portkaution og eksportlån.Danske og udenlandske virksomheders til-skyndelse til at investere og skabe arbejds-pladser i Danmark er styrket, bl.a. fordisel-skabsskatten er sænket fra 30 pct. til 25pct.Med aftalen om Danmark som vækstna-tion i Reformpakken 2020 nedsættes et ud-valg, der skal se på mulighederne for at fi-nansiere en yderligere nedsættelse.De gennemsnitlige danske lønomkostningerligger blandt de højeste i verden og er kunovergået af Norge. De danske løn- og ar-bejdsomkostninger er også i 2010 stegetmere end i udlandet, se figur.104Stigning i løn og andre arbejdsom-kostninger, 2004-2010Pct.543210200420052006 2007Danmark2008 2009Udlandet2010543210
Anm.: Der er anvendt effektive kronekursvægte tilsammenvejning af lønudviklingen i udlandet (de 21OECD-lande, Danmark handler mest med).Kilde: Finansministeriet, Økonomisk Redegørelse,august 2011.
De høje lønstigninger i Danmark afspejlerikke en stærkere opgang i produktiviteten.Det betyder, atDanmarks lønkonkurren-ceevne er svækket med omkring 15 pct.siden 2000.Stigningerne i løn og andre ar-bejdsomkostninger udgør således en væsent-lig barriere for den danske eksport og for attiltrække investeringer og arbejdsplader tilDanmark.Erhvervslivets byrder er reduceretmedgodt 7,6 mia. kr. om året eller næsten 25 pct.i forhold til niveauet i 2001, se figur. Medaftalen om Danmark som vækstnation redu-ceres erhvervslivets byrder med yderligere10 pct. i 2015, og der indføres et treårigtregelstop, der fritager nye og små virksom-heder fra ny bebyrdende national lovgiv-ning.
SAMMENFATNINGÆndring i virksomhedernes admini-strative byrder, 2001-2010Pct.0-5-10-15-20-25-3020012003200520072009
SAMMENFATNING
de fleste andre lande. Det kommer blandtandet til udtryk ved, at Danmark har et rela-tivt lavt renteniveau, se figur.0-5-10-15-20-25-303DEU5ESP5ITA4DNK34
Renten i udvalgte lande (10-årig stats-obligation), 2005-2011Pct.66
Anm.: Opgjort ved hjælp af AMVAB-metoden, sommåler, hvor lang tid virksomhederne bruger på atefterleve krav i love og bekendtgørelser.Kilde: Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.
22005
2200620072008200920102011
En sund og stabil samfundsøkonomier etafgørende vækstvilkår. Det er derfor vigtigt,at der er fokus på at føre en ansvarlig øko-nomisk politik, der håndterer de økonomiskeudfordringer i tide, og gennemføre de nød-vendige reformer.Senest er der med Genopretningspakken ogaftalerne om Reformpakke 2020 sikretba-lance på de offentlige finanser i 2020.Genopretningspakken og Reformpakken2020 forbedrer de offentlige finanser medca. 47 mia. kr. i 2020.I Danmark er de offentlige underskud såvelsom den offentlige gæld fortsat lavere end iUdvalgte initiativer de seneste 10 år20112010200920082007200620052004200320022001
Anm.: Der har i løbet af 2010 været ændringer ibenchmark for de tyske statsobligationer, hvilket kanhave påvirket rentespændet mellem DNK og DEU.Kilde: Nationalbanken.
Danmark er et af de mest energieffektivelandei OECD, og andelen af vedvarendeenergi har været stigende siden midten af1990’erne.Regeringens energistrategi frem mod 2050tager et yderligere skridt i retning af at gøreDanmark til et grønt bæredygtigt samfundmed en stabil energiforsyning. Udspillet ersamtidig finansieret krone for krone og tagerdet nødvendige hensyn til konkurrenceev-nen.
Reformpakken 2020, Konkurrencepakke, Energistrategi 2050, Pensionsaftale om risikovillig kapitalFolkeskoleudspil, Bankpakke III, GenopretningsaftaleErhvervspakke, Ungepakke I-III, Grøn Vækst, Lavere skat på arbejde (Forårspakke 2.0), KreditpakkeBankpakke I, Jobplan2015-plan, Kvalitetsreform, Lavere selskabsskat, Lavere skat på arbejdeVelfærdsreform, GlobaliseringsaftaleKommunalreform, Lavere selskabsskatFlere i beskæftigelse – lavere ledighed (Forårspakken)Færre regler – flere muligheder, Vækst med viljeFlere i arbejde, KonkurrenceevnepakkeSkattestop
11
SAMMENFATNINGSAMMENFATNINGStørre vækstinitiativer det seneste årDanmark som vækstnation.Regeringen har i maj 2011 indgået en aftale med Dansk Folkeparti ogPia Christmas Møller om Danmark som vækstnation. Aftalen indeholder bl.a. initiativer, der skaløge eksporten til vækstmarkederne, tiltrække og fastholde flere virksomheder og arbejdspladser iDanmark og gøre det lettere at være virksomhed. Der nedsættes et udvalg af relevante eksperter ogmed bred repræsentation fra erhvervslivet, som skal udarbejde forslag til finansiering inden for er-hvervsområdet af en reduktion af selskabsskatten fra 25 til 20 pct. Med aftalen styrkes endvidere detoffentlig-private samarbejde inden for velfærdsteknologi og Danmark som grøn vækstøkonomi. Derer igangsat en forsøgsordning med skattefradrag for lønudgifter til hjælp og istandsættelse i hjem-met.Konkurrencepakke.Regeringen indgik i april 2011 en aftale om Konkurrencepakken med DanskFolkeparti, Liberal Alliance og Kristendemokraterne. Aftalen indeholder 40 initiativer, der skalfremme konkurrencen og produktiviteten i både den private og offentlige sektor. Initiativerne rettersig primært mod byggeriet og servicesektoren, der er kendetegnet ved særlig svag produktivitetsud-vikling.Øget arbejdsudbud.Som et hovedelement i aftalerne om Reformpakken 2020 indgår en tilbage-trækningsreform, der betyder, at beskæftigelsen øges med godt 65.000 i 2020. Dertil kommer enmålretning af fleksjob-ordningen, samt en justering af SU’en, der ligeledes bidrager til at øge ar-bejdsstyrken. Aftalerne øger samlet set beskæftigelsen med op mod 75.000 personer i 2020 og styr-ker samtidig vækstpotentialet med op mod ½ pct. årligt fra 2014 til 2020.Nye vækstinitiativer i finansloven 2011.Vækstinitiativerne i finansloven 2011 betød blandt andet,at staten i januar kunne indgå en aftale med pensionssektoren om at styrke markedet for risikovilligkapital med op til 10 mia. kr. Derudover blev beskatningen af unoterede porteføljeaktier (iværksæt-terskatten) justeret for at forbedre mulighederne for tilførsel af kapital til nystartede vækstvirksom-heder. Turismen blev styrket ved at indføre en momslettelse på hotelydelser og et højere bundfra-drag ved udlejning af sommerhuse. Endelig blev multimedieskatten lempet og bruttoskatteordningenomlagt for at tiltrække højtkvalificeret udenlandsk arbejdskraft.Folkeskoleudspil.Regeringen offentliggjorde i december 2010 sit folkeskoleudspilFaglighed ogfrihed – regeringens udspil til en bedre folkeskole,som indeholder syv mål for folkeskolen. Udspil-let sigter mod en folkeskole med høj faglighed, så danske skolebørn bliver blandt de fem bedste in-ternationalt i læsning, matematik, naturfag og engelsk. Initiativerne omhandler blandt andet et læse-løfte, initiativer til at øge inklusionen af elever med særlige behov i den almindelige undervisningog øger friheden for skoler og kommuner. Som led i regeringens arbejde for en styrket folkeskoleindgår desuden initiativer til at øge talentudviklingen.Energistrategi 2050.Energistrategi 2050 lægger sporene for, at Danmark kan være uafhængig affossile brændsler i 2050, og at vedvarende energi i 2020 kan udgøre 33 pct. af det samlede energi-forbrug. Blandt de væsentligste initiativer i strategien er yderligere udbygning med vindenergi, øgetanvendelse af biomasse og fremme af biogas samt en målretning af energiselskabernes energispare-forpligtelser. I strategien indgår bl.a. også en række Nordsø-initiativer. Energistrategi 2050 er rege-ringens udspil til en ny energiaftale for perioden efter 2011, hvor den nuværende energiaftale udlø-ber.
126
SAMMENFATNINGMål
SAMMENFATNING
OECD nr. 5OECD
Velstand (BNP)ProduktivitetArbejdsudbudUddannelseOECD
DNK
DNK
DNK
OECD
Faglige færdigheder i folkeskolenAndel med ungdomsuddannelseAndel med videregående uddannelseInnovation og fornyelseOECD
OECDDNK
OECD
DNK
DNK
Produkt- og procesinnovative virksomhederStatslige udgifter til forskning og udviklingNye vækstvirksomhederKonkurrenceOECD
OECD
DNK
DNK
DNK
OECD
Lave priser (velstandskorrigeret)
DNK
Offentlige finanser, administration og regulering
Strukturel offentlig saldoLav offentlig gældOffentlig administrations effektivitetKvalitet i offentlig reguleringEffektive markederOECD
OECD
DNK
OECD
DNK
DNK
OECD
DNK
Lav strukturledighedEffektivt kreditmarkedEffektivt aktiemarkedÅbenhed
OECD
DNK
DNK
OECD
OECD
DNK
Direkte udenlandske investeringer i DNKInternational handelKlima og miljøOECD
DNK
OECD
DNK
Lav energiintensitetLavt kvælstofforbrugSammenhængskraftDNK
OECD
DNK
OECD
Små indkomstforskelle
OECD
DNK
Anm: ”DNK” angiver Danmarks placering, og ”OECD” angiver OECD-gennemsnittet for de OECD-lande, der er datafor. Der er i alt 33 OECD-lande (ekskl. LUX). Det 5. bedst placerede OECD-land er sat til indeks 100. Den nederste delaf skalaen er skåret væk for bedre at illustrere afstanden mellem Danmark og OECD-toppen, se appendiks 1 for endetaljeret beskrivelse. Markeringer yderst til venstre er udtryk for, at placeringen sprænger skalaen.
13
1.VELSTAND OG PRODUKTIVITET1. VELSTAND OG PRODUKTIVITET
1
Velstand
Væksten i BNP pr. indbygger i Danmark harsiden midten af 1990’erne været lav i for-hold til de øvrige lande i OECD, se figur1.1.Figur 1.1 Gennemsnitlig årlig real-vækst i BNP pr. indbygger, 1999-2009ESTSVKPOLKORCZEGRCSVNCHLHUNTURIRLOECDFINISLISRAUSSWENZLAUTESPUKNLDNORCANBELCHEMEXDEUUSAFRAJPNPRTDNKITA-20
Figur 1.2 BNP pr. indbygger, 1995-2009Indeks, (OECD=100)150Gns. top 5140130120110100OECD901995 1997 1999 2001 2003 2005 2007 200990Gns. top 5 uden NOR150140130120110100
DNK
Anm.: Købekraftskorrigeret BNP pr. indb. i åretspriser. Gns. for OECD er baseret på de 33 lande, hvorder er data for hele perioden. Gns. for top 5 er påvir-ket af en betydelig stigning i norsk BNP pr. arbejds-time, hvilket især skyldes den norske olieproduktion.Kilde: Stats.OECD.
Et lands velstand afhænger både af arbejds-indsatsen pr. indbygger og den værdi, derskabes pr. arbejdstime (produktiviteten). NårDanmarks velstand pr. indbygger er lavereend i de rigeste lande, skyldes det især, at viskaber mindre værdi pr. arbejdstime end debedste lande, men også, at arbejdsindsatsener lidt lavere end hos top 5, se figur 1.3.32 (30)
Figur 1.3 BNP, arbejdstimer og værdi-skabelse, 2009246Pct. pr. årIndeks (DNK=100)1251007550250BNP pr.Arbejdstimer pr. Værdiskabelseindbyggerindbyggerpr. arbejdstimeGnsn. top 5 ekskl. NOR DNK OECD1251007550250
Anm.: Danmarks placering i 1999-2009 (32) er sam-menlignet med væksten for perioden 1998-2008 (30).Kilde: Stats.OECD.
Det velstandsforspring, som Danmark har iforhold til OECD-gennemsnittet, er dermedblevet indsnævret. Det afspejler blandt an-det, at vækstpotentialet er højt i en rækkemindre velstående lande, herunder de østeu-ropæiske lande. Afstanden til de rigeste lan-de er samtidig øget, hvilket udfordrer Dan-marks position blandt de mest velståendelande i OECD, se figur 1.2.
Anm.: Købekraftskorrigeret BNP målt i US-dollars.Værdiskabelse pr. arbejdstime er købekraftskorrige-ret BNP pr. arbejdstime. Arbejdstime er udbuddet afarbejdstimer. I top 5 uden NOR indgår NLD, USA,CHE og AUS.Kilde: Stats.OECD.
15
1
VELSTAND OGOG PRODUKTIVITET1. VELSTANDPRODUKTIVITETProduktivitetVækst i BNP pr. indbygger kan enten skabesved at øge arbejdsindsatsen eller ved at ska-be mere værdi pr. arbejdstime, dvs. øge pro-duktivitetsvæksten.Frem til 2008 blev arbejdsindsatsen i Dan-mark øget ganske kraftigt. Den svage væksti det seneste årti skyldes således primært ensvag vækst i produktiviteten i Danmark.Den danske produktivitet har udviklet sigsvagt siden midten af 1990'erne. I de senesteti år har Danmark haft den næstlaveste real-vækst i produktiviteten i OECD. Det er kunItalien, der har haft en svagere udvikling iproduktiviteten, se figur 1.4.Figur 1.4 Realvækst i produktiviteten,1999-2009SVKKORCZEPOLHUNISLIRLGRCUSAOECDSWEFINISRJPNUKAUTAUSPRTNLDNORFRADEUCANESPNZLCHEMEXBELDNKITA0
Det betyder, at der i denne periode kun varet beskedent bidrag fra kapital til realvæk-sten i produktiviteten.Den svage realvækst i den danske produkti-vitet betyder, at de bedste lande har øgetderes forspring til Danmark. De fem lande,der har den højeste produktivitet, skaber idag næsten 30 pct. mere værdi pr. arbejds-time end Danmark.Set i forhold til gennemsnittet for OECD erDanmark også faldet tilbage siden midten af1990'erne. I 1995 lå produktiviteten i Dan-mark næsten 30 pct. over gennemsnittet iOECD, mens produktiviteten i dag kun ergodt og vel 10 pct. højere end gennemsnit-tet, se figur 1.5.Figur 1.5 Produktivitetsniveau, 1995-2009Indeks, (OECD=100)150Gns. top 5140130120110100OECD901995 1997 1999 2001 2003 2005 2007 200990Gns. top 5 uden NOR150140130120110100
DNK
28 (28)
1
2
3
4
5Pct.
Anm.: Vækst i bruttoværditilvækst i faste priser perarbejdstime. Rangordningen er gennemsnit forOECD baseret på de 29 lande, hvor der er data forhele perioden.Kilde: Stats.OECD.
Anm.: Produktiviteten måles som PPP-korrigeretBNP pr. arbejdstime i løbende priser relativt til detdanske niveau. Gennemsnittet for OECD er uvejet ogbestår af de 29 lande, hvor der er data for hele perio-den. Gennemsnittet for top 5 er påvirket af den bety-delige stigning i norsk BNP pr. arbejdstime de sene-ste år, hvilket hovedsageligt skyldes den norske olie-produktion.Kilde: Stats.OECD.
Den kraftige højkonjunktur i Danmark iårene op mod 2008 kan have medført ensvagere produktivitetsvækst. Blandt andetinvesteringerne havde svært ved at holde tritmed den kraftige vækst i beskæftigelsen.16
Det danske produktivitetsniveau er et stykkeefter de fleste af vore store samhandelspart-nere. USA, Tyskland, Frankrig og Neder-landene har alle et produktivitetsniveau, derer mere end 10 pct. højere end Danmarks,mens produktivitetsniveauet i Sverige ogUK er omtrent det samme som i Danmark.
VELSTAND OG PRODUKTIVITET1. VELSTAND OG PRODUKTIVITETI det seneste år har der været en kraftigerevækst i den danske produktivitet. Dennevækst følger et meget kraftigt fald i produk-tiviteten i 2007-2009. Det er normalt, atproduktiviteten falder i starten af en lavkon-junktur, da det tager tid for virksomhederneat tilpasse deres kapacitet til den lavere ef-terspørgsel. Tilsvarende vil der efter bundenaf en lavkonjunktur ske en vis genopretningaf produktiviteten, der dermed i en kortereperiode vokser kraftigere end normalt.Der har i forbindelse med tidligere konjunk-turomsving været kraftige udsving i produk-tiviteten i et enkelt år. Det gjorde sig særligtgældende i 1994, hvor produktiviteten vok-sede kraftigt efter en lang lavkonjunktur.Renset for de kortsigtede udsving i produk-tiviteten, der skyldes konjunkturerne, er derendnu ikke klare tegn på, at den underlig-gende trendmæssige vækst i produktivitetener på vej op. Det vil først være muligt atafgøre, om den trendmæssige vækst er påvej op, hvis der også i de kommende år er enpositiv udvikling i produktiviteten, se figur1.6.
1
Figur 1.6 Trendmæssig realvækst iproduktiviteten, 1967-2010Pct.76543210-1-2-31967 1972 1977 1982 1987 1992 1997 2002 2007Trendmæssig realvækstFaktisk realvækst76543210-1-2-3
Anm.: Den trendmæssige realvækst i produktivitetener fundet ved at udskille de kortsigtede udsving iproduktivitetsniveauet ved at anvende et hp-filter pådet faktiske produktivitetsniveau. Derefter er denfaktiske og den trendmæssige realvækst i produktivi-teten fundet ved at beregne år-til-år væksten i pro-duktivitetsniveauet. Produktivitetsniveauet er i be-regningen fremskrevet til 2012 på baggrund af oplys-ninger i Økonomisk Redegørelse, august 2011.Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken, Økono-misk Redegørelse, august 2011 og egne beregninger.
17
1.2.
2. ARBEJDSUDBUDSamlet arbejdsudbud
ARBEJDSUDBUD
2
Det danske arbejdsudbud er gennemsnitligt iforhold til andre OECD-lande og et stykkeefter de førende lande. Dette dækker over, aterhvervsfrekvensen er høj for de fleste grup-per i Danmark, mens arbejdstiden er lav, sefigur 2.1.Figur 2.1I de sidste tyve år har de 16-64-åriges er-hvervsfrekvens ligget forholdsvist stabilt påomkring 80 pct., se figur 2.2.Blandt de 16-29-årige har erhvervsfrekven-sen dog været faldende siden slutningen af1980’erne, hvilket blandt andet afspejler etstigende antal unge under uddannelse.Derimod har erhvervsfrekvensen for de 60-64-årige været stigende siden efterlønsre-formen i 1998, men arbejdsmarkedsdelta-gelsen ligger imidlertid stadig væsentligtunder de andre aldersgrupper.
Figur 2.2 Erhvervsfrekvens i Danmark,1981-2010Pct.10090807060504060-64 år16-29 år30-59 år16-64 år100908070605040
30301981 1985 1989 1993 1997 2001 2005 2009
Anm.: Erhvervsfrekvensen i figur 2.2 er opgjort påbaggrund af RAS, hvorimod erhvervsfrekvensen ifigur 2.1 bygger på arbejdskraftsundersøgelsen(AKU). Derfor er erhvervsfrekvensen fra de to opgø-relser ikke fuldt sammenlignelige. Der er databrud iRAS i 2003 og 2009. Databruddet i 2009 indebærer,at beskæftigelsesniveauet for lønmodtagere bliverlavere, hvilket ligeledes mindsker erhvervsfrekven-sen. Ændringerne er størst for aldersgruppen 16-29-årige.Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.xErhvervsfrekvens 15-64-årige, pct.ISLCHESWEDNKNORCANNZLNLDUKAUSFINDEUUSAAUTPRTJPNESTIRLESPOECDSVNFRACZESVKBELGRCKORISRMEXPOLITAHUNCHLTUR
Figur 2.1 Samlet arbejdsudbud, arbejdstimer pr. beskæftiget og erhvervsfrekvens, 2010Arbejdsudbud pr. 15-64-årig, timer =ISLKORGRCESTNZLCHLCZECHECANSWEAUSJPNPOLPRTFINUKUSAISROECDESPHUNDNKSVKMEXAUTSVNIRLITANORDEUNLDFRABELTUR
Arbejdstimer pr. beskæftigetKORGRCCHLHUNPOLISRCZEESTTURMEXITANZLSVKOECDJPNPRTCANISLFINUSAAUSIRLESPUKSVNCHESWAUTBELDNKFRADEUNORNLD
4 (3)
21 (19)
29 (29)
0
500
1.000
1.500
0
500
1.000 1.500 2.000
0
20
40
60
80
100
Anm.: Erhvervsfrekvensen er opgjort på baggrund af arbejdskraftundersøgelsen (AKU). I beregningen af det samledearbejdsudbud antages det, at ledige udbyder samme gennemsnitlige antal arbejdstimer som beskæftigede. Beskæftigedeer inkl. orlov fra beskæftigelse.Kilde: Stat.OECD og egne beregninger.
1
19
2
ARBEJDSUDBUD2. ARBEJDSUDBUDMens Danmark, sammen med Norge ogSverige, er helt i top i OECD, hvad angårerhvervsfrekvensen for de 15-59-årige, ererhvervsfrekvensen blandt de 60-64-årigelav i international sammenhæng. I dennealdersgruppe ligger Danmark både underNorge, Sverige og OECD-gennemsnittet, sefigur 2.3.Figur 2.3 Erhvervsfrekvens i Danmarkog OECD, 2010Pct.100908070605040302010015-59 år60-64 årDNKOECDNr. 51009080706050403020100
Figur 2.4 Årlig arbejdstid pr. beskæfti-get, Danmark og OECD, 1970-2010Timer pr. beskæftiget2.1002.0001.9001.8001.7001.6001.500OECD-20DNKGns. top 5Nr. 52.1002.0001.9001.8001.7001.6001.500
1.4001.4001970 1975 1980 1985 1990 1995 2000 2005 2010
Anm.: Arbejdstimer pr. beskæftiget inkl. beskæftige-de på orlov. OECD-20 er et uvægtet gennemsnit forde 20 lande, hvor der er oplysninger for alle år.Kilde: Stat.OECD og egne beregninger.
Anm.: Erhvervsfrekvensen er opgjort på baggrund afarbejdskraftundersøgelsen (AKU).Kilde: Stat.OECD og egne beregninger.
I 2010 var det kun 81 pct. af de beskæftige-de i Danmark, der arbejdede fuldtid. Ande-len af fuldtidsbeskæftigede er generelt faldeti OECD siden 2001. Faldet har dog væretkraftigere i Danmark, som har flyttet siglængere væk fra gennemsnittet i OECD, sefigur 2.5.Figur 2.5 Beskæftigede, som arbejderfuldtid, 2001-2010Pct.9896949290888684828020012003200520072009DNKOECDGns. top 5Nr. 598969492908886848280
Arbejdstiden blandt de beskæftigede i Dan-mark er væsentligt lavere end i de flesteandre OECD-lande. Siden midten af1990’erne er forskellen mellem Danmark ogOECD-gennemsnittet dog indsnævret, sefigur 2.4.En høj andel af deltidsbeskæftigede er envæsentlig årsag til den lavere arbejdstid iDanmark. Dertil kommer en lav aftalt ar-bejdstid samt flere feriedage end i de flesteandre OECD-lande.
Anm.: Opgørelsen er baseret på en fælles definitionaf fuldtids- og deltidsbeskæftigelse.Kilde: Stat.OECD og egne beregninger.
Indretningen af skattesystemet er et af deforhold, der har betydning for arbejdstiden.Jo højere skat på den sidst tjente krone202
2. ARBEJDSUDBUD(marginalskatten), jo mindre er den økono-miske gevinst ved at øge arbejdstiden. Skat-tereformerne i 2004, 2007 og 2009 har sæn-ket marginalskatten for både lavt-, mellem-og højtlønnede.I 2001 var marginalskatten på alle lønni-veauer højere i Danmark end gennemsnitteti OECD. I 2010 ligger marginalskatten forlav- og mellemindkomster omkring OECD-gennemsnittet. Marginalskatten er også fal-det markant for højtlønnede, men den erstadig noget over gennemsnittet i OECD-landene, se figur 2.6.
ARBEJDSUDBUD
2
Figur 2.6 Marginalbeskatning af løn-indkomst, 2001 og 2010Pct.706050403020100LavGns.2001HøjLavGns.2010HøjLønindkomstDNKOECDNr. 5706050403020100
Anm.: Lav og høj lønindkomst er hhv. 67 pct. og 167pct. af en gennemsnitlig arbejders løn. Beregnet foren enlig fuldtidsbeskæftiget uden børn. Nr. 5 er detland med den femte laveste marginalskat i OECD.Kilde: Stat.OECD og egne beregninger.
Større initiativer de sidste 10 årØGET DELTAGELSE PÅ ARBEJDSMARKEDETSenere tilbagetrækning.Velfærdsaftalen fra 2006 indebærer, at efterlønsalderen og folkepensions-alderen hæves med ½ år ad gangen fra henholdsvis 2019 og 2024. Fra 2025 stiger aldersgrænserne itakt med levetidsudviklingen. Med Jobplanen fra 2008 blev der indført et skattenedslag for 64-årige,der arbejder fuldtid.Hurtigere igennem uddannelse.Som følge af Velfærdsaftalen fra 2006 tilgodeser optagelsessyste-met nu unge, der starter tidligere på en videregående uddannelse.Flere i arbejde.Aftale om flere i arbejde fra 2002 med et loft over ydelser, som kontanthjælp og bo-ligstøtte, betyder, at det bedre kan betale sig at arbejde.ØGET ARBEJDSTIDSkattereformer, der markant har sænket skatten på arbejde.Med skatteaftalerne i 2004, 2007og 2009 er den højeste marginalskat sænket med 7,5 pct.point. Der er indført et beskæftigelsesfra-drag, bundskattesatsen er sænket, mellemskatten er afskaffet, og topskattegrænsen er forhøjet.Fra deltid til fuldtid.Jobplanen fra 2008 justerede reglerne for supplerende dagpenge, så fuldtidsar-bejde blev mere attraktivt.Intensiveret indsats over for sygefravær.Initiativerne i Regeringens handlingsplan fra 2008 om-fatter fx krav til samtaler mellem arbejdsgiver og syge medarbejdere inden for fire uger.ØGET REKRUTTERING FRA UDLANDETUdvidelse af Green Card, Jobkortordningen og Østaftalen.Udvidelse af Green Card, Jobkort-ordningen og Østaftalen. Regeringens Jobplan fra 2008 nedsatte indkomstgrænsen i jobkortordnin-gen og udvidede listen af omfattede uddannelser. Lettere adgang til det danske arbejdsmarked forøsteuropæiske arbejdstagere.Ændring af forskerskatteordningen.Regeringen har ad flere omgange udvidet forskerskatteord-ningen og mulighederne for koncernopholdstilladelser. Senest er der i 2010 indført en enstrengetskatteordning med en skat på 26 pct. i op til 5 år og større målretning ved en længere karensperiode.
3
21
1.2.3.
3. FOLKESKOLENFolkeskolen1
FOLKESKOLEN
3
Danske 15-åriges faglige færdigheder ergennemsnitlige sammenlignet med jævn-aldrende i andre OECD-lande, og der er etgodt stykke op til landene i top 5. Det viserden seneste PISA-undersøgelse fra 2009.I læsning og naturfag ligger færdighedernepå niveau med gennemsnittet for OECD-landene. I matematik ligger færdighedernelige over gennemsnittet, se figur 3.1.Figur 3.1 PISA-score i læsning, mate-matik og naturfag, 2009PISA-score560540520500480460440420400LæsningNr. 1MatematikNr. 5OECDNaturfagDanmark560540520500480460440420400
Figur 3.2 PISA-score i læsning, mate-matik og naturfag, 2000-2009PISA-score560540520500480460440420400Læsning2000Matematik20032006Naturfag2009560540520500480460440420400
Kilde: OECD, PISA 2000, 2003, 2006 og 2009.
De dygtigste eleverI PISA-undersøgelserne inddeles eleverneefter såkaldte kompetenceniveauer. Et højtkompetenceniveau i læsning indebærer, aten elev har stærke faglige færdigheder i for-hold til at ”fortolke, reflektere over og vur-dere en tekst”.I Danmark har ca. 5 pct. af eleverne et højtkompetenceniveau i læsning. Andelen afmeget dygtige læsere ligger under gennem-snittet for OECD-landene og under landesom Norge og Sverige, se figur 3.3.Figur 3.3 Elever med højt kompeten-ceniveau i læsning, 2009Pct. af 15-årige2020
Kilde: OECD, PISA 2009.
Siden 2000 er PISA-undersøgelsen gennem-ført hvert tredje år. Danske elevers PISA-score i læsning har stort set været uændretsiden den første undersøgelse, se figur 3.2.I matematik har Danmark hvert år liggetover OECD-gennemsnittet, men uden fortop 5. Fra 2006 til 2009 er danske eleversPISA-score i matematik faldet med ti point.I naturfag viste danske elever fremgang fra2003 til 2006. De faglige færdigheder blevforbedret fra en plads i bunden til en place-ring på niveau med OECD-gennemsnittet.Denne fremgang er fastholdt i den senesteundersøgelse.1
15
15
1027 (20)
10
5
5
Folkeskolen er anvendt synonymt med grundskolen,dvs. indikatorerne omfatter både folkeskoler, friegrundskoler og efterskoler.
Anm.: Andel elever med en score svarende til detnæsthøjeste kompetenceniveau (niveau 5) eller der-over.Kilde: OECD, PISA 2009.
NZLFINJPNKORAUSCANBELUSANLDFRASWEISLNORCHEUKOECDDEUISRPOLIRLHUNESTITAGRCCZEAUTPRTDNKSVNSVKESPTURCHLMEX
0
0
23
3
FOLKESKOLEN3. FOLKESKOLENSammenlignet med den første PISA-undersøgelse fra 2000 er der blevet færredanske elever med højt kompetenceniveau ilæsning. I matematik og naturfag ligger an-delen af danske elever med højt kompeten-ceniveau på niveau med gennemsnittet forOECD. Det samme gør andelen af elever ide andre nordiske lande med undtagelse afFinland, hvor andelen ligger i top 5 på beg-ge fagområder.De svageste eleverDanmark har en mindre andel af elever medsvage læsefærdigheder end mange andreOECD-lande. I 2009 var ca. 15 pct. af dedanske elever uden funktionelle læsekompe-tencer, se figur 3.4.Hertil kommer dog usikkerhed om læse-kompetencerne hos elever, der var undtagetfor deltagelse i PISA-undersøgelsen pågrund af psykiske, fysiske eller sociale han-dicap. Danmark havde den højeste undtagel-sesprocent blandt deltagerlandene i 2009.Figur 3.4 Elever med lavt kompetence-niveau i læsning, 2009Pct. af 15-årige5040302010011 (9)
I matematik har Danmark også en forholds-vis lille andel af elever med lavt kompeten-ceniveau, mens andelen i naturfag ligger påniveau med OECD-gennemsnittet.Andre færdighederUd over faglige færdigheder skal folkesko-len blandt andet fremme elevernes alsidigeudvikling og forberede dem til deltagelse iet demokratisk samfund. Danmark er sam-men med Finland det land, hvor elever i 8.klasse scorer højest i ICCS-undersøgelsen,der tester elevernes demokratiske dannelseog samfundsforståelse, se figur 3.5.Figur 3.5 ICCS-score i demokratiskdannelse og samfundsforståelse, 2009ICCS-score6005505001 (-)
600550500
450400
450400NOR
50403020100
Anm.: Demokratisk dannelse og samfundsforståelseomfatter elevernes kundskaber, færdigheder, hold-ninger og værdier som samfundsborgere.Kilde: IEA, International Civic and Citizenship Edu-cation Study (ICCS), 2009.
Anm.: Andel elever med en score svarende til detlaveste kompetenceniveau (niveau 1) eller derunder.Kilde: OECD, PISA 2009.
Blandt de lande, hvor eleverne scorer højt iICCS-undersøgelsen, klarer en række landesig også godt i PISA-undersøgelsen. Detgælder fx Finland. Eleverne i disse lande harsåledes et højt fagligt niveau samtidig medtegn på en stærk alsidig udvikling.Udgifter til folkeskolenDanske 15-åriges faglige færdigheder stårikke mål med de midler, som samfundetinvesterer i folkeskolen. Danmark er et af delande, der bruger flest penge på folkeskolenmålt på udgifter pr. elev, se figur 3.6.
At mere end hver syvende elev har util-strækkelige læsefærdigheder ved afslutnin-gen af folkeskolen udgør en væsentlig ud-fordring i forhold til at løfte andelen af un-ge, der gennemfører en ungdomsuddannelse,se kapitel 4.24
KORFINCANESTJPNAUSNLDNZLNORPOLDNKCHEISLIRLSWEHUNUSAPRTBELUKDEUOECDESPFRAITASVNGRCSVKCZETURISRAUTCHLMEX
OECD
DNK
FIN
SWE
3. FOLKESKOLENFigur 3.6 Udgifter pr. elev, 2007Indeks (OECD=100)150125100755025USANORCHEAUTISLDNKSWEUKNLDITAJPNIRLFINOECDESPFRADEUPRTCZEHUNESTPOLSVK06 (6)1501251007550250
FOLKESKOLEN
3
Beregninger foretaget af OECD2indikerer,at en mere effektiv anvendelse af folkesko-lens ressourcer ville kunne løfte danske ele-vers PISA-score svarende til, at Danmark låi top 5 i læsning i 2009.Danske læreres undervisningstid ligger un-der OECD-gennemsnittet. Danske tal viser,at folkeskolelærerne i 2009/10 brugte 33,5pct. af deres arbejdstid på undervisning3.En undersøgelse fra Undervisnings-ministeriet4viser, at knap en tredjedel af desamlede udgifter til folkeskolen går til spe-cialundervisning. Heraf går størstedelen tiltilbud i specialskoler og specialklasser.Sammenlignet med Sverige og Finland ud-skiller Danmark flere elever til specialun-dervisning uden for elevens normale klasse.
Anm.: 1.-10. klasse. Købekraftskorrigeret.Kilde: OECD, Education at a Glance, 2010, Eurostatog egne beregninger.
Større initiativer de seneste 10 årFAGLIGHEDBindende mål og minimumstimetal i folkeskolen.Der er i 2003 indført bindende nationale trin-og slutmål samt minimumstimetal inden for udvalgte fag og fagblokke.Flere timer i folkeskolen og udvidet undervisningspligt.Der er i skoleårene 2003/04-2009/10gradvist indfaset flere timer i dansk, matematik, engelsk, historie, idræt og fysik/kemi. I 2009 er un-dervisningspligten udvidet fra 9 til 10 år ved, at børnehaveklassen er gjort obligatorisk.Frit skolevalg.Med ændringen af folkeskoleloven i 2005 har forældre fået mulighed for at få deresbarn optaget i en skole efter eget valg i bopælskommunen eller i anden kommune, hvis der er plads.Obligatoriske afgangsprøver i folkeskolen.Der er fra 2006 indført obligatoriske afgangsprøverved afslutningen af 9. klasse og flere prøvebundne fag.Målretning af 10. klasse i folkeskolen.Fra 2008/09 er 10. klasse målrettet elever med behov forfaglig kvalificering og afklaring af uddannelsesvalg for at gennemføre en ungdomsuddannelse.EVALUERINGStyrket evaluering i folkeskolen.Der er i 2006 indført elevplaner og kommunale kvalitetsrapporter,og der er fra 2010 gennemført obligatoriske nationale test med offentliggørelse af landsresultater.LÆRERUDDANNELSE OG FYSISKE RAMMERReform af læreruddannelsen.Med reformen i 2007 er der indført færre og større linjefag, linjefagi specialpædagogik og aldersspecialisering af linjefagene dansk og matematik.Investeringer i fysiske rammer.Med kommuneaftalen for 2009 og kvalitetsreformen er der afsat22 mia. kr. til forbedringer af de fysiske rammer på velfærdsområderne, herunder folkeskolen.2 3 423
OECD 2008, Economic Policy Reforms 2008: Going for Growth.UNI¶C Statistik & Analyse 2010, Folkeskolelærernes undervisningsandel (kommuner med arbejdstidsaftale 2008).4Undervisningsministeriet m.fl. 2010, Specialundervisning i folkeskolen – veje til en bedre organisering og styring.
25
1.2.3.4.
4. UNGDOMSUDDANNELSERUngdomsuddannelser
UNGDOMSUDDANNELSER
4
Stadig flere gennemfører en ungdomsud-dannelse. I 2009 havde 82 pct. af de 25-34-årige gennemført mindst en ungdomsuddan-nelse. Det er 4 pct.point flere end i 2001, sefigur 4.1.Figur 4.1 25-34-årige med mindst enungdomsuddannelse, 2001-2009Pct. af 25-34-årige85807570656055502001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 20098580757065605550
Forventet andel med ungdomsud-dannelseAf ungdomsårgangen, der afsluttede 9. klas-se i 2009, forventes godt 87 pct. at gennem-føre mindst en ungdomsuddannelse indenfor 25 år, givet den nuværende uddannelses-adfærd. Andelen, der forventes at gennem-føre mindst en ungdomsuddannelse, er ste-get med 2,1 pct.point fra 2008 til 2009, sefigur 4.3.Figur 4.3 Forventet gennemførelse 25år efter 9. klasse, 1990-2009Pct. af årgang100Regeringens mål i 20158060Gymnasial402001990Erhvervsrettet402001994199820022006Mindst en ungdomsuddannelse8060100
Anm.: Registeroplysninger. Ekskl. indvandrere, daden seneste undersøgelse af indvandreres medbragteuddannelse kun dækker personer indvandret til ogmed 2006.Kilde: UNI¶C Statistik & Analyse.
I international sammenligning ligger danskeunge i midterfeltet, når det gælder andelenaf 25-34-årige med mindst en ungdomsud-dannelse, se figur 4.2.Figur 4.2 25-34-årige med mindst enungdomsuddannelse, 2008Pct. af 25-34-årige10080604020016 (15)
Anm.: Baseret på profilmodellen 2009. Gymnasial ogerhvervsrettet ungdomsuddannelse summer ikke tilmindst en ungdomsuddannelse, da ca. 10 pct. forven-tes at gennemføre begge uddannelser, og ca. 4 pct.forventes at tage en videregående uddannelse udenførst at have gennemført en ungdomsuddannelse.Kilde: UNI¶C Statistik & Analyse.
100806040200
Den økonomiske krise kan have fået flereunge til at søge ind på uddannelserne ogdermed bidraget til stigningen i 2009. Deforegående års højkonjunktur kan ligeledeshave betydet, at nogle unge har udskudt ud-dannelse til fordel for erhvervsarbejde.Udviklingen blandt de helt unge tyder imid-lertid på, at der er tale om en generel positivtendens i uddannelsesmønsteret. Fx har an-delen, der forventes at gennemføre mindsten ungdomsuddannelse inden forfemårefter 9. klasse, været stigende siden 2006.
Anm.: De internationale tal er ikke fuldt sammenlig-nelige med de danske registeroplysninger i figur 4.1.Kilde: OECD, Education at a Glance 2010.
KORSVKCZEPOLSVNCANSWECHEFINUSAAUTISRDEUHUNESTDNKIRLCHLNORBELFRAAUSNLDOECDNZLUKGRCISLITAESPPRTTURMEX
27
4
UNGDOMSUDDANNELSER4. UNGDOMSUDDANNELSERDet gælder både for piger og drenge, sefigur 4.4.Figur 4.4 Forventet gennemførelse 5 årefter 9. klasse, 1990-2009Pct. af årgang8070605040301990DrengePigerAlle605040301994199820022006002001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 200930EUD grundforløb
Den største del af frafaldet på erhvervsud-dannelserne sker på grundforløbet. Frafaldetpå grundforløbet og hovedforløbet er hverisær større end frafaldet på de gymnasialeuddannelser, se figur 4.5.Figur 4.5 Frafald på ungdomsuddan-nelserne, 2000-2009Pct. af eleverne4040
8070
30
EUD hovedforløb mv.
20Gymnasial uddannelse
20
10
10
Anm.: Gennemførelse af mindst en ungdomsuddan-nelse. Baseret på profilmodellen 2009.Kilde: UNI¶C Statistik & Analyse.
Andelen, der forventes at gennemføremindst en ungdomsuddannelse inden forfem år efter 9. klasse, steg i 1990’erne. Fraslutningen af 1990’erne og frem til 2005udviste andelen en faldende tendens, hvoref-ter den igen har været stigende.FrafaldNæsten alle unge går før eller siden i gangmed en ungdomsuddannelse. På de gymna-siale ungdomsuddannelser fuldfører langthovedparten af eleverne deres uddannelse.På de erhvervsrettede ungdomsuddannelserer det derimod op mod halvdelen, der falderfra.De erhvervsrettede ungdomsuddannelserudgøres i det væsentligste af erhvervsud-dannelserne (EUD), som typisk består af etindledende grundforløb på skole efterfulgtaf et hovedforløb, hvor der veksles mellempraktik i en virksomhed og skoleundervis-ning.
Anm.: Andel, der er påbegyndt en uddannelse etgivent år og ikke forventes at fuldføre. Afbrud medefterfølgende start inden for 15 mdr. på samme ud-dannelsesgruppe regnes ikke som frafald. EUD ho-vedforløb mv. omfatter også egu og øvrige erhvervs-uddannelser.Kilde: UNI¶C Statistik & Analyse.
Det høje frafald på de erhvervsrettede ung-domsuddannelser skal blandt andet ses ilyset af, at eleverne set under ét har ringerefaglige forudsætninger med fra folkeskolen.En undersøgelse fra 2006 viser fx, at hversjette af de 16½-årige elever i erhvervsud-dannelserne var uden funktionelle læsekom-petencer i 2006.1Det samme var tilfældetfor mindre end 1 pct. af gymnasieeleverne isamme aldersgruppe.PraktikpladserGennemførelsen af en erhvervsrettet ung-domsuddannelse kan også afhænge af mu-lighederne for at få en praktikplads til gen-nemførelse af hovedforløbet.1
Egelund (2008), ”PISA og ungdomsuddannelserne2006”.
28
4. UNGDOMSUDDANNELSERAntallet af indgåede praktikpladsaftaler faldti både 2008 og 2009 i forhold til det histo-risk høje niveau i 2007. Udviklingen skalses i lyset af den økonomiske krise.I 2010 blev der i alt indgået ca. 33.000 prak-tikpladsaftaler, hvilket er en markant stig-ning i forhold til 2009.Ved udgangen af 2010 var der ca. 7.200praktikpladssøgende elever, og antallet harværet faldende gennem anden halvdel af2010. Det er dog for tidligt at vurdere, omden negative udvikling på praktikpladsom-rådet som følge af krisen er ved at værevendt, se figur 4.6.
UNGDOMSUDDANNELSER
4
Figur 4.6 Indgåede aftaler og praktik-pladssøgende, 2003-20101.000 elever40Indgåede aftaler303040
20
20
10
Søgende i alt
10
02003
2004
2005
2006
2007
2008
2009
02010
Anm.: Indgåede aftaler i løbet af året (ekskl. eleverpå social- og sundhedsuddannelser). Søgende i alt eropgjort ultimo året og er inkl. elever i skolepraktik.Kilde: UNI¶C Statistik & Analyse.
Større initiativer de seneste 10 årKVALITET OG FLEKSIBILITETGymnasiereform og reform af erhvervsuddannelserne.Med gymnasiereformen fra 2003 blev denaturvidenskabelige fag og sprogfagene styrket, og den hidtidige linjedeling i det almene gymnasiumblev ophævet. Med ændringen af erhvervsuddannelsesloven i 2007 blev erhvervsuddannelserne bl.a.samlet i 12 indgange med trin- og niveaudeling på de fleste uddannelser og med uddannelsesgarantiinden for den valgte indgang.Øget internationalisering.Med lov om undervisning i udlandet fra 2003 har elever i de gymnasialeuddannelser bl.a. fået mulighed for at modtage undervisning i udlandet. Desuden har unge under 18år fået mulighed for at få udbetalt stipendium til udvekslingsophold af et skoleårs varighed.Ny mesterlære.Med ordningen om ny mesterlære fra 2006 blev det muligt at tage første år af en er-hvervsrettet ungdomsuddannelse i en virksomhed og supplere med nødvendig skoleundervisning.Eux.Med virkning fra august 2010 er der indført erhvervsuddannelsesforløb med eksamen på gym-nasialt niveau (eux), der giver studiekompetence og dermed adgang til de videregående uddannelser.10. klasse på erhvervsskole.Fra skoleåret 2010/11 kan erhvervsskolerne udbyde 10. klasse, og derer etableret mulighed for et særlig 10. klasse-forløb med 20 uger i en folkeskole og 20 uger på en er-hvervsskole.PRAKTIKPLADSERPraktikpladsaftaler.Der er i 2009 og 2010 blevet indgået en række aftaler i globaliseringsforligs-kredsen for at afhjælpe nedgangen i antallet af praktikpladser.VEJLEDNING MV.Vejledningsreform.Der blev i 2003 indgået en aftale om institutionsuafhængige vejledningscentre,UU og Studievalg og oprettet Uddannelsesguiden.dk med landsdækkende uddannelsesinformation.Aftale om flere unge i uddannelse og job.Der blev i november 2009 indgået en aftale i globalise-ringsforligskredsen, der styrker mulighederne for at vejlede og fastholde unge i uddannelse og job.
29
1.2.3.4.5.
VIDEREGÅENDE UDDANNELSER5. VIDEREGÅENDE UDDANNELSER
5
Videregående uddannelser
Stadig flere tager en videregående uddan-nelse. I 2009 havde ca. 37 pct. af de 25-34-årige en videregående uddannelse mod ca.27 pct. i 2001, se figur 5.1.Figur 5.1 25-34-årige med en videregå-ende uddannelse, 2001-2009Pct. af 25-34-årige40353025201510502001200320052007MVUVideregående uddannelser i alt403530252015105
Forventet andel med videregåendeuddannelseAf ungdomsårgangen, der afsluttede 9. klas-se i 2009, forventes godt 49 pct. at gennem-føre en videregående uddannelse inden for25 år, givet den nuværende uddannelsesad-færd. Andelen er steget med 2,2 pct.point fra2008 til 2009. Målet om, at mindst 50 pct. afen ungdomsårgang skal have en videregåen-de uddannelse i 2015, er dermed tæt på atvære indfriet, se figur 5.3.Figur 5.3 Forventet gennemførelse 25år efter 9. klasse, 1990-2009Pct. af årgang60504030201001990LVUKVU199520002005Regeringens mål i 20156050403020100
LVUKVU
02009
Videregående uddannnelse i altMVU
Anm.: Registeroplysninger. Ekskl. indvandrere, daden seneste undersøgelse af indvandreres medbragteuddannelse kun dækker personer indvandret til ogmed 2006. MVU er inkl. universitetsbachelorer.Kilde: UNI¶C Statistik & Analyse.
I international sammenligning ligger Dan-mark i den øvre ende af midterfeltet, når detgælder andelen af 25-34-årige med en vide-regående uddannelse. Danmark er rykketfem pladser frem fra 2007 til 2008, men erfortsat uden for top 5, se figur 5.2.Figur 5.2 25-34-årige med en videregå-ende uddannelse, 2008Pct. af 25-34-årige605040302010KORCANJPNNZLNORIRLDNKISRBELAUSUSASWFRANLDESPCHEUKFINESTOECDCHLISLPOLSVNGRCHUNDEUPRTITAMEXAUTSVKCZETUR7 (12)
Anm.: Baseret på profilmodellen 2009. MVU er inkl.universitetsbachelorer.Kilde: UNI¶C Statistik & Analyse.
6050403020100
Markant flere forventes fremover at tage enlang videregående uddannelse. Af ung-domsårgangen, der afsluttede 9. klasse i2009, forventes ca. 21 pct. at tage en langvideregående uddannelse mod ca. 14 pct. i2000.Der er også fremgang at spore blandt ungeaf udenlandsk herkomst. Fx var 41 pct. af20-24-årige kvindelige efterkommere medikke-vestlig baggrund i gang med en videre-gående uddannelse i skoleåret 2010/11. Deter en stigning på 18 pct.point i forhold til2000/01, se Factbook.dk.Tilbud om pladsI både 2009, 2010 og 2011 er antallet afpersoner, der bliver tilbudt en plads på envideregående uddannelse, steget kraftigt, sefigur 5.4.31
0
Anm.: De internationale tal er ikke fuldt sammenlig-nelige med de danske registeroplysninger i figur 5.1.Kilde: OECD, Education at a Glance 2010.
5
VIDEREGÅENDE UDDANNELSER5. VIDEREGÅENDE UDDANNELSERAlder ved færdiggørelseI de fleste europæiske OECD-lande er ho-vedparten af de studerende færdige medderes uddannelse, når de fylder 25 år. Det erikke tilfældet i Danmark, hvor det gælderca. 42 pct. af de studerende, se figur 5.6.Figur 5.6 25 år eller yngre ved færdig-gørelse, 2008Pct. af de studerende908070605040302010BELNLDTURCZEESPGRCESTSVKUKPRTOECDPOLNORAUTHUNDNKCHEDEUISLSWEFINSVN015 (15)9080706050403020100
Figur 5.4 Tilbud om plads på videregå-ende uddannelse, 2000-20111.000 personer60504030201002000605040302010020022004200620082010
Kilde: Den Koordinerede Tilmelding, KOT.
Stigningerne skal blandt andet ses i lyset af,at den økonomiske krise kan have fået fleretil at søge ind på en videregående uddannel-se frem for at tage erhvervsarbejde.Adgang til kvalificeret arbejdskraftGennemslaget fra et stigende uddannelses-niveau til vækst i den private sektor afhæn-ger blandt andet af, hvor mange unge, dervælger uddannelser rettet mod erhvervslivet.I den private sektor i Danmark er andelen afbeskæftigede med en videregående uddan-nelse (højtuddannede) lavere end i den pri-vate sektor i en række andre europæiskelande, fx Finland, se figur 5.5.Figur 5.5 Højtuddannede i den privatesektor, 2009Pct. af beskæftigede i den private sektor403020100403020100
Anm.: Tallene dækker kun europæiske OECD-lande.Vedrører første gennemførte videregående uddannel-se, herunder universitetsbacheloruddannelser. Ekskl.visse korte videregående uddannelser.Kilde: Eurostat og egne beregninger.
Andelen af danske studerende, der er 25 åreller yngre ved gennemførelse af deres ud-dannelse, er dog steget de seneste år, og dentypiske alder ved påbegyndelse af en vide-regående uddannelse har udvist en faldendetendens siden 2000.Den relativt sene færdiggørelsesalder skyl-des blandt andet, at mange danske unge hol-der pauser på deres vej gennem uddannel-sessystemet. For unge, der afslutter 9. klas-se, forventes det ekstra tidsforbrug fx at ud-gøre omkring 3½ år for en kort eller mel-lemlang videregående uddannelse i forholdtil den lige vej gennem uddannelsessyste-met.Økonomisk incitamentDanske studerendes færdiggørelsesalder kanogså ses i lyset af den relativt høje danskeuddannelsesstøtte. Den høje uddannelses-støtte indebærer, at danske unge har et min-dre økonomisk incitament til at færdiggøre
10 (10)
Anm.: Tallene dækker kun europæiske OECD-lande.Kilde: Specialkørsel, Eurostat (Labour Force Sur-vey).
32
IRLBELFINCHEESPFRAUKNLDNORDNKOECDDEUISLHUNGRCAUTCZEITAPRT
VIDEREGÅENDE UDDANNELSER5. VIDEREGÅENDE UDDANNELSERderes uddannelse hurtigt sammenlignet medunge i lande med mere begrænsede støtte-ordninger, se figur 5.7.Figur 5.7 Uddannelsesstøtte, 2007Pct. af BNP1,00,81(1)0,60,40,20,01,00,80,60,40,20,0
5
Figur 5.8 Privatøkonomisk afkast afvideregående uddannelse, 2006Indeks (OECD=100)300250200150100500PRTIRLCZEHUNPOLUKUSAAUTCANOECDDEUFINBELITAKORAUSESPNORTURSWENZLFRADNKMændKvinder
300250200150100500
Stipendier
Studielån
Anm.: Stipendier og studielån til videregående ud-dannelser.Kilde: OECD, Education at a Glance, 2010.
Anm.: Beregningerne tager ikke højde for uddannel-sesstøtte og indtægter i studietiden i øvrigt. Endvide-re indgår moms og rentefradrag mv. ikke.Kilde: OECD, Education at a Glance, 2010.
DNKNORAUTFINSVNNZLDEUBELUSASWEIRLCHLHUNOECDSVKITAESTPRTNLDUKAUSISRESPFRACANCHECZEKORMEXPOLJPNISL
Danske studerende har udsigt til et relativtlille økonomisk afkast af deres videregåendeuddannelse efter endt studium, når der sesbort fra SU, sammenlignet med studerende iandre lande. Det kan ligeledes betyde, atincitamentet til hurtig færdiggørelse er min-dre end i andre lande, se figur 5.8.Større initiativer de seneste 10 årSTØRRE OG STYRKEDE INSTITUTIONER
Medtages SU, ligger Danmark nærmereOECD-gennemsnittet. Sænkningen af mar-ginalskatten med 7,5 pct.point, som blevvedtaget i 2009, vil øge det fremtidige pri-vatøkonomiske afkast af videregående ud-dannelse.
Universitetsreform.I 2003 fik universiteterne selvstændige bestyrelser med eksternt flertal og an-satte ledere. Styrket ledelse, uafhængighed og ansvarlighed i samspil med det omgivende samfund.Universitetsfusioner mv.I 2007 blev 12 universiteter og 25 forskningsinstitutioner sammenlagt til ialt otte universiteter og tre nationale forskningscentre.Professionshøjskoler og erhvervsakademier.I 2008 blev professionsbacheloruddannelserne sam-let i syv nye regionalt baserede professionshøjskoler. I 2009 blev erhvervsakademiuddannelsernesamlet i ni nye selvstændige erhvervsakademier.KVALITET OG FLEKSIBILITETAkkrediteringsinstitution.I 2007 blev et dansk akkrediteringssystem indført, hvorefter akkredite-ring er en forudsætning for godkendelse af nye og eksisterende uddannelsesudbud.Eliteuddannelser.I 2008 blev det muligt for universiteterne at etablere eliteuddannelser og elitemo-duler, og der blev dette år godkendt 34 eliteuddannelser og -moduler.Udlandsstipendium.Fra 2008 har studerende fået mulighed for at få udlandsstipendium til betalingaf studieafgift til en uddannelsesinstitution i udlandet.Tidligere færdiggørelse.Fra 2009 er der indført færdiggørelsesbonus og bonus for tidlig studiestart(1,08-reglen) og fra 2007 specialekontrakter med bindende afleveringsfrister.
33
1.1.2.3.4.5.6.
6. VIRKSOMHEDERNES FORSKNING, UDVIKLING OGOG INNOVATIONVIRKSOMHEDERNES FORSKNING, UDVIKLINGINNOVATIONInnovationsnittet blandt OECD-landene, men lavereend i de bedste lande, se figur 6.2.Figur 6.2 Produkt- og/eller procesin-novative virksomheder, 2006-2008Pct. af alle virksomheder605040302010DEUPRTESTBELIRLFINSWEAUTDNKITACZEOECDFRASVNNLDNORESPSVKPOLHUN9 (9)6050403020100
6
Innovation er en central drivkraft for pro-duktivitetsvækst. Virksomheder, der løben-de introducerer nye produkter, produktions-processer, markedsføringsmetoder eller nyorganisering, har højere produktivitet ogskaber mere værdi end andre virksomheder.Innovative virksomhederI perioden fra 1998 til 2009 har omkring 30-40 pct. af danske virksomheder indført nyeprodukter og/eller processer over en treårigperiode, se figur 6.1.Figur 6.1 Produkt- og/eller procesin-novative virksomheder, 1998-2009Pct. af alle virksomheder504030201001998- 2000- 2002- 2004- 2005- 2006- 2007-2000 2002 2004 2006 2007 2008 200950403020100
0
Anm.: Andel virksomheder med mindst 10 ansatte,der har indført nye produkter og/eller processer iperioden 2006-2008. Niveauet er ikke sammenligne-ligt med figur 6.1.Kilde: Eurostats Community Innovation Survey.
Ser man på andelen af organisations-og/eller markedsføringsinnovative virksom-heder, ligger Danmark også over gennem-snittet, men uden for top 5, se figur 6.3.Figur 6.3 Organisations- og/eller mar-kedsføringsinnovative virksomheder,2006-2008Pct. af alle virksomheder70605040302010DEUISLCZEBELPRTAUTIRLDNKITASVNFRAOECDSWEESTFINNORESPNLDSVKHUNPOL08 (7)706050403020100
Anm.: Andel virksomheder, der har indført nye pro-dukter og/eller processer inden for de seneste tre år.Den grå linje markerer databrud.Kilde: Dansk Center for Forskningsanalyse, CFA,(1998-2006) og Danmarks Statistik (2005-2009).
Grundet databrud er det ikke muligt at sam-menligne de tre seneste opgørelser med tid-ligere tal.Store virksomheder introducerer oftere in-novationer end små og mellemstore virk-somheder. Ca. 70 pct. af virksomhedernemed mindst 250 ansatte har introduceret eninnovation inden for en treårig periode. Deter betydeligt flere end blandt virksomhedermed under 50 ansatte, hvor knap 40 pct. afvirksomhederne er innovative.Andelen af innovative virksomheder i Dan-mark var i 2006-2008 højere end gennem-
Anm.: Andel virksomheder med mindst 10 ansatte,der har indført organisations- og/eller markedsfør-ingsinnovation inden for de seneste tre år.Kilde: Eurostats Community Innovation Survey.
35
6
6. VIRKSOMHEDERNES FORSKNING, UDVIKLINGINNOVATIONONVIRKSOMHEDERNES FORSKNING, UDVIKLING OGOG INNOVATIForskning og udviklingVirksomhedernes egen forskning og udvik-ling er en vigtig kilde til innovation. De pri-vate investeringer i forskning og udviklinger steget betydeligt siden midten af1990’erne. I 2009 udgjorde de danske virk-somheders investeringer i forskning og ud-vikling ca. 2,1 pct. af BNP, se figur 6.4.Figur 6.4 Private investeringer i forsk-ning og udvikling, 1993-2009Pct. af BNP2,52,01,51,00,50,01993 1995 1997 1999 2001 2003 2005 2007 20092,52,01,51,00,50,0Egen FoUKøbt FoUIngen FoU
Figur 6.5 Forskning og udvikling i in-novative virksomheder, 20087%
46%
47%
Anm.: Andel af innovative virksomheder, der harudført og købt forskning og udvikling.Kilde: Danmarks Statistiks innovationsstatistik forerhvervslivet (registerdata) samt egne beregninger.
Anm.: Udgifter til egen forskning og udvikling iDanmark. Grundet manglende data er tal for 1994,1996 og 2000 estimeret som gennemsnittet af detforegående og efterfølgende år. Den grå linje marke-rer databrud. Tallet for 2007 kan være underestimeretsom følge af dette databrud, jf. notatet ”Udvikling iFoU-udgifter fra 2007 til 2008” (www.dst.dk/fui).Kilde: Dansk Center for Forskningsanalyse, CFA, ogDanmarks Statistik.
Andre kilder til innovationAndre hyppigt anvendte kilder til innovationer samarbejde med leverandører og andrevirksomheder samt kortlægning af kundersog brugeres behov mv. Otte ud af ti innova-tive virksomheder angiver, at de baserer sigpå brugerdreven innovation.Højtuddannede medarbejdere er et centraltrammevilkår for forskning, udvikling oginnovation. Selvom uddannelsesniveauet erforholdsvist højt i Danmark, er andelen afhøjtuddannede i den private sektor lavereend i en række sammenlignelige lande. Detskyldes blandt andet, at forholdsvis mangeaf de danske højtuddannede er beskæftigedei den offentlige sektor.Patenter og varemærkerDanske virksomheder på det europæiskemarked vil ofte vælge at beskytte teknologi-ske nyskabelser med et patent hos den euro-pæiske patentmyndighed EPO. Antallet afindgivne EPO-patentansøgninger er derforen indikator for teknologisk fornyelse, her-under udvikling af nye produkter og proces-ser.
De private investeringer i forskning og ud-vikling ligger noget over OECD-gennemsnittet, men et stykke efter de lande,hvor virksomhederne investerer mest. Detskyldes blandt andet forskelle i branche-strukturen.1Forskning og udvikling er en vigtig kilde tilinnovation, men langt fra den eneste. Knaphalvdelen af de innovative virksomheder harikke udført eller købt forskning og udvik-ling, se figur 6.5.1
De Økonomiske Råd: Dansk Økonomi – Efterår2010.
36
1.
6. VIRKSOMHEDERNES FORSKNING, UDVIKLING OGOG INNOVATIONVIRKSOMHEDERNES FORSKNING, UDVIKLINGINNOVATIONAntallet af danske EPO-patentansøgningerer relativt højt og har været stigende siden1999. II2010 blev der indgivet 336 danske2010 blev der indgivet mere endpatentansøgninger pr. mio. indbyggere til1.800 danske patentansøgninger til EPO,EPO, hvilket placerer Danmark på en fjer-hvilket placerer Danmark på en fjerdepladsdeplads blandt OECD-landene, se figur 6.6.blandt OECD-landene (målt pr. indbygger),se figur 6.6.Ikke-teknologiske nyskabelser kan beskyttesmed varemærkernyskabelser kan beskyttesIkke-teknologiskeog designrettigheder. Dan-skevaremærker og designrettigheder. Dan-medvirksomheder har i en årrække væretblandt dem, derhar iansøger om EU-ske virksomhederoftesten årrække væretvaremærkerder oftest ansøger omblandt dem,og EU-designrettigheder.EU-varemærker og EU-designrettigheder.Figur 6.6 EPO-patentansøgninger,1999-2010Antal pr. mio. indb.900800700600500400300200100019992001OECD2003200520072009Nr. 5DNKNr. 19008007006005004003002001000
6
Anm.: Indgivne EPO-patentansøgninger pr. mio.indbyggere. EPO er den europæiske patentmyndig-hed. Nr. 1 (CHE) ligger markant højere end andrelande, hvilket bl.a. kan skyldes, at det er attraktivt forvirksomheder at placere ejerskab af patenter i CHE.Kilde: EPO's patentdatabase samt EPO Annual Re-port 2009 og OECD Factbook 2010.
Større initiativer de seneste 10 årVIDENANVENDELSEMarkedsmodning.I 2009 blev Fornyelsesfonden etableret for at understøtte grøn omstilling og er-hvervsmæssig fornyelse særligt i små og mellemstore virksomheder.Udvikling og demonstration.Erhvervslivets muligheder for at teste og demonstrere nye løsningerpå energiområdet samt styrke den grønne udvikling inden for landbruget er forbedret ved at etablereEnergiteknologisk udviklings- og demonstrationsprogram, EUDP, i 2007 og Grønt udviklings- ogdemonstrationsprogram, GUDP, i 2009.VIDENSPREDNING OG VIDENDELINGStyrket erhvervssamarbejde.Rådet for Teknologi og Innovation blev nedsat i 2002 for at styrkegrundlaget for teknologiudvikling og innovation i erhvervslivet samt samspillet mellem erhvervslivetog forskningsinstitutioner. Rådet uddelte i 2010 godt 1 mia. kroner til blandt andet Godkendte Tek-nologiske Serviceinstitutter (GTS), innovationsmiljøer, innovationskonsortier og ErhvervsPhD-ordningen.Handel med og beskyttelse af viden.Lanceringen af www.IP-marketplace.dk i 2007 gør det letterefor virksomheder at handle med IP rettigheder, ligesom adgangen til vejledning omkring IPR er ble-vet styrket i 2007 og igen i 2010. Samtidig er bekæmpelsen af piratkopiering blevet styrket i 2008 og2009, hvilket forbedrer virksomhedernes muligheder for at beskytte deres innovationer.VIDENOPBYGNINGHøjteknologi.Højteknologifonden blev oprettet i 2004 og investerer i højteknologiske tiltag, derskaber bro mellem virksomheder og offentlige forskningsinstitutioner.
37
OFFENTLIG FORSKNING OG UNIVERSITETER7. OFFENTLIG FORSKNING OG UNIVERSITETER1.2.3.4.5.6
7
Offentlig forskning
Offentlig forskning er med til at skabegrundlaget for udvikling både i erhvervslivetog i den offentlige sektor. De offentligeforskningsresultater spredes til det øvrigesamfund via bl.a. samarbejde med erhvervs-livet og forskningsbaseret uddannelse afvelkvalificerede kandidater og ph.d.’ere.Mængden af forskningsresultater, der publi-ceres og citeres, kan være en indikation forkvaliteten af forskningen. Både antallet afdanske publikationer og antallet af citeringerer steget over en lang periode. Danmark erblandt de fem OECD-lande med det højesteantal publikationer pr. indbygger og antalcitationer pr. publikation, se figur 7.1.Figur 7.1 Antal citationer og publikati-oner, 1995-2010Antal10DNKPublikationer6Citationer4OECD nr. 5DNKOECD nr. 5610
Figur 7.2 Offentlige bevillinger tilforskning og udvikling, 1995-2011Pct.1,21,00,80,60,40,2Regeringens mål fra 20101,21,00,80,60,40,2
0,00,01995 1997 1999 2001 2003 2005 2007 2009 2011
Anm.: Budgettal. Tal for 2010 og 2011 er foreløbige.Opgørelsesmetoden er ændret i 1999, hvilket påvir-ker sammenligneligheden.Kilde: Danmarks Statistik.
Danmark har i dag det femte højeste niveaufor statslige bevillinger til forskning og ud-vikling blandt OECD-landene, se figur 7.3.Figur 7.3 Statslige bevillinger til forsk-ning og udvikling, 2010Indeks (OECD = 100)1605 (7)
8
8
160
4
120
120
21995 1997 1999 2001 2003 2005 2007 2009
2
80
80
Anm.: Publikationer i antal tusind pr. mio. indbygge-re summeret over en femårig periode og sat i forholdtil antal indbyggere det seneste år i intervallet (sene-ste år angivet), samt antal citationer pr. publikation isamme periode. Alle fagområder ekskl. humanioraog jura. Dækker både privat og offentligt ansatteforskere (offentligt ansatte udgør hovedparten).Kilde: Thompson Reuters National Science Indica-tors, Standard Version 2010 og IMF (indbyggertal).
40
40
Bevillinger til forskning og udviklingSiden 2006 er de offentlige bevillinger tilforskning og udvikling steget væsentligt, ogbevillingerne har i de seneste år udgjort overén pct. af BNP, se figur 7.2.
Anm.: Budgettal. Opgjort som pct. af BNP. Ikkedirekte sammenlignelig med figur 7.2. For en rækkelande er der tale om oplysninger fra 2009. Data forCHE er fra 2008 og for GRC fra 2007.Kilde: Eurostat.
Nyttiggørelse af offentlig forskningDen offentlige forskning skaber kommercielværdi, når den anvendes i erhvervslivet.Denne nyttiggørelse af de offentlige forsk-ningsresultater kan blandt andet ske gennempatentansøgninger samt licens- og salgsafta-39
USAFINKORPRTDNKSWENLDDEUESTAUTNORESPISLFRASVNOECDCHEJPNUKCZEBELITAIRLHUNPOLGRCSVK
0
0
7
OFFENTLIG FORSKNING OG UNIVERSITETER7. OFFENTLIG FORSKNING OG UNIVERSITETERler. Over de seneste 11 år er nyttiggørelsenaf forskningsresultater steget i Danmark, sefigur 7.4.Figur 7.4 Nyttiggørelse af forsknings-resultater, 2000-2010Antal150120906030Nye virksomheder020002002200420062008
Figur 7.5 Ekstern finansiering af of-fentlig forskning i Danmark, 1981-2009Pct.252015105Udenlandske midlerPrivate nonprofit fonde, organisationer mv.Virksomheder252015105
15012090603002010
Patentansøgninger
Licens- og salgsaftalerOptionsaftaler
001981 1985 1989 1993 1997 2001 2005 2009
Anm.: Der foreligger ikke data for optionsaftaler før2006, og antallet af aftaler er desuden så lavt, at vari-ation fra år til år slår tydeligt ud i data.Kilde: Forsknings- og Innovationsstyrelsen 2010,Kommercialisering af forskningsresultater, 2010.
Anm.: Ekstern finansieringsandel af samlet finansie-ring af universitetsforskning. Data for 1994 og 1998er estimerede. Data for 2007 og 2008 er revideret afDanmarks Statistik ift. OECD-data.Kilde: OECD og Danmarks Statistik (2007- 2008).
Set i forhold til andre lande ligger Danmarksamlet set i midterfeltet, se figur 7.6.Figur 7.6 Ekstern finansiering af of-fentlig forskning, 2008GRCISRUKTURHUNISLSVNSWEBELNLDDEUCANFINDNKOECDIRLESPKORUSASVKAUTPOLCHENZLAUSNORFRAITACZEJPNPRTMEX
I internationale sammenligninger af nyttig-gørelse af offentlig forskning er der dogfortsat langt op til de bedste lande, se Fact-book.dk.Ekstern finansieringEkstern medfinansiering af offentlig forsk-ning og udvikling skaber mulighed for mereoffentlig forskning og øger samspillet meddet øvrige samfund. Denne interaktion kandels højne kvaliteten af den offentlige forsk-ning, dels være med til at øge afkastet fraden offentlige forskning i fx erhvervslivet.Den eksterne finansiering af offentlig forsk-ning er samlet set steget i Danmark. Detskyldes især flere midler fra private nonpro-fit fonde og organisationer. Medfinansieringdirekte fra danske virksomheder er fortsatlav, hvilket dog skal ses i sammenhæng medfinansieringen fra private nonprofitfonde,der ofte er etableret af virksomheder, sefigur 7.5.
14 (-)
05101520Privat nonprofitVirksomheder
2530Udenlandsk
35Pct.
Anm.: Ekstern finansieringsandel af samlet finansie-ring af universitetsforskning. Data for MEX, NOR,NZL, AUT, NLD, BEL, SWE, og ISR er fra 2007 ogdata for GRC fra 2005. Data for Danmark (2008) errevideret af Danmarks Statistik.Kilde: OECD og Danmarks Statistik.
40
OFFENTLIG FORSKNING OG UNIVERSITETER7. OFFENTLIG FORSKNING OG UNIVERSITETERHøje offentlige basisbevillinger til universi-teter kan i sig selv betyde, at den eksternefinansieringsandel bliver relativt lav set iforhold til lande, hvor universiteter kunmodtager begrænsede basisforskningsmid-ler. Herudover kan forskelle mellem landenei fondes muligheder for at støtte forskning,herunder skatteregler mv., påvirke evnen tilat tiltrække ekstern finansiering.Tilgang af kvalificerede forskereUd over øgede bevillinger til forskning ogudvikling kan forskningen styrkes gennemet større udbud af kvalificerede forskere. Enforskerkarriere begynder ofte med opnåelsenaf en ph.d.-grad, hvorfor udbuddet af kvali-ficerede forskere kan forøges gennem ethøjere optag af ph.d.-studerende.Antallet af nyoptagne ph.d.-studerende ersteget fra knap 1.100 i 2002 til godt 2.600 i2010, se figur 7.7.Figur 7.7 Nyoptagne ph.d.-studerende,1996-2010Antal nyoptagne ph.d.-studerende3.0002.5002.0001.5001.00050001996 1998 2000 2002 2004 2006 2008 20103.0002.5002.0001.5001.0005000
7
Kilde: Danmarks Statistik.
Større initiativer de seneste 10 årOFFENTLIG FORSKNINGGlobaliseringsaftalenfra 2006 giver 39 mia. kr. (i 2007-priser) til investeringer i forskning, udvik-ling, innovation og uddannelser i perioden 2007-2012. De offentligt finansierede udgifter til forsk-ning og udvikling har således ligget over én pct. af BNP siden 2009.Styrket internationalt samarbejde.For at styrke samarbejdet mellem danske og udenlandskeforskningsmiljøer har regeringen indgået aftaler om forsknings- og teknologisamarbejde med bl.a.Kina og Indien.Reform af forskningsrådssystemetfra 2003 medførte en styrket struktur og ledelse samt en øgetkonkurrence om forskningsmidlerne. Herudover blev den strategiske forskning styrket med oprettel-sen af Det Strategiske Forskningsråd.FLERE FORSKEREÆndring af forskerskatteordningen.Regeringen har ad flere omgange udvidet forskerskatteord-ningen og mulighederne for koncernopholdstilladelser. Senest er der i 2010 indført en enstrengetskatteordning med en skat på 26 pct. i op til 5 år og større målretning ved en længere karensperiode.Flere nye forskere.Det samlede antal ph.d.-studerende og ErhvervsPhD’er er øget frem mod 2010,hvor det samlede optag var godt 2.600 ph.d.-studerende mod knap 1.100 i 2002.UNIVERSITETERStyrket ledelse på universiteternemed universitetsloven fra 2003, hvor der blev skabt selvstændigebestyrelser med eksternt flertal, ekstern bestyrelsesformand og ansatte ledere.Fusioner.Sammenlægningen frem til 2007 af 12 universiteter og 25 sektorforskningsinstitutioner tilotte universiteter og tre nationale forskningscentre har skabt nye stærke universiteter og bedre mu-lighed for udnyttelse af landets forskningsfaciliteter.
41
1.2.3.4.5.6.7.8.
8. IVÆRKSÆTTERENye virksomheder
IVÆRKSÆTTERE
8
Nye virksomheder skaber dynamik og styr-ker produktivitet og konkurrenceevne, bådefordi de udfordrer de eksisterende virksom-heder, og fordi de selv udvikler nye varer,serviceydelser og teknologier.I europæisk sammenhæng er Danmark ken-detegnet ved at have mange nye virksomhe-der. Over 12 pct. af alle danske virksomhe-der var i 2008 under et år gamle. Det place-rer Danmark blandt de lande, der har denhøjeste etableringsrate, se figur 8.1.Figur 8.1 Etableringsraten, 2008Pct. af alle virksomheder161412108642DNKFINPRTHUNFRAOECDNORDEUESPAUTSWEITAIRECZE
Nye vækstvirksomheder er virksomheder,der inden for deres første to leveår opnår 10eller flere ansatte og en gennemsnitlig årligvækst på mindst 20 pct. i de tre efterfølgen-de år. I 2007 udgjorde nye vækstvirksomhe-der 0,5 pct. af alle virksomheder. Det place-rer Danmark i det internationale midterfelt,se figur 8.2.Figur 8.2 Nye vækstvirksomheder (+10ansatte), 2007Pct. af alle virksomheder1,41,21,00,81,41,21,00,87 (5)
164 (2)
14121086420
0,60,40,2OECD
0,60,40,2
DNK
0,0ESTSVNHUNCZESVKESP
0,0NLDITANORSWEUSA
0SVKNLDUK
Anm.: Nye virksomheder i pct. af samtlige virksom-heder. Nye virksomheder har været aktive i under étår.Kilde: Eurostat og Danmarks Statistik.
Anm.: Nye vækstvirksomheder er virksomheder, derinden for deres første to leveår opnår10 eller flereansatteog i de efterfølgende tre år har en gennem-snitlig årlig vækst på 20 pct. i antallet af ansatte. Datafor NOR og ESP er fra 2006. Data for øvrige lande erfra 2007.Kilde: OECD (USA) og Eurostat.
Etableringsraten er baseret på internationaledata, der endnu ikke medtager effekten afden globale økonomiske krise. Men forvent-ningen er, at krisen har betydet et fald i an-delen af nye virksomheder i de fleste EU-lande. I Danmark er antallet af nyregistrere-de CVR-numre faldet i 2008 og 2009, men i2010 steg antallet igen1.
Antallet af nye danske vækstvirksomhedersteg med knap 50 pct. fra 2003 til 2007. Enfremskrivning af antallet af nye vækstvirk-somhederpåbaggrundafATP-beskæftigelsestal indikerer, at der efterføl-gende er sket et markant fald i 2008 og2009. Niveauet i 2009 ventes dog fortsat atligge højere end i 2003, se figur 8.3.
Nye vækstvirksomheder
Virksomheders vækst er afgørende for, atder kan skabes nye arbejdspladser. Mangenye virksomheder vokser sig ikke store, menen lille gruppe nye virksomheder kommerhurtigt ind i solide vækstforløb.1
Det Centrale Virksomhedsregister, Erhvervs- ogSelskabsstyrelsen og egne beregninger.
43
8
IVÆRKSÆTTERE8. IVÆRKSÆTTERE
Figur 8.3 Nye vækstvirksomheder (+5ansatte), 2003-2009Indeks (2003=100)17515012510075502502003 2004 2005 2006 2007 2008 20091751501251007550250
Figur 8.4 Ventureinvesteringer, pct. afBNP, 2008-2009Indeks (SWE=100)100908070605040302010OECDDNK4 (6)
1009080706050403020100BELNORNLDPRTFRAESPDEUIRLAUTITASWECHEUKFIN
0
Anm.: Den danske opgørelse over nye vækstvirk-somheder omfatter virksomheder, der har5 ellerflere ansatte.Kriterier for vækstperioden følger iøvrigt OECD’s definition. Årstallet ved x-aksen viserslutpunktet for den treårige vækstperiode. Årene2008 og 2009 er baseret på ATP-beskæftigelsestal,og 2009 er en fremskrivning baseret på 1. til 3. kvar-tal.Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger påvirksomhedsdatabasen.
Anm.: Ventureinvesteringer i pct. af BNP er beregnetsom årligt gennemsnit for perioden 2008-2009. Detførende land (SWE) er sat til 100. Investeringernedækker både seed-, opstartsinvesteringer og ekspan-sion.Kilde: European Venture Capital Association.
Adgang til risikovillig kapitalVirksomheders adgang til risikovillig kapitalhar stor betydning for, om de kan finansierenye forretningsmuligheder og innovativeprojekter.For nye vækstvirksomheder kan særligt ven-turekapital være en vigtig kilde til finansie-ring af nye vækstforløb. Venturekapital,hvor investorerne bidrager med både kapitalog kompetencer, benyttes til at finansieremere langsigtede vækstforløb, hvor usikker-heden ofte er stor i virksomhedens førsteleveår.De seneste år har regeringen med både er-hvervspakken for små og mellemstore virk-somheder, aftalen med pensionssektoren omadgang til risikovillig kapital og senest afta-len om Danmark som vækstnation, styrketdet danske venturemarked. I 2008-2009 låDanmark over OECD-gennemsnittet i ven-tureinvesteringer i pct. af BNP, se figur 8.4.
Adgang til kompetencerEt andet vilkår for nye virksomhedersvækstpotentiale er medarbejdernes uddan-nelsesniveau.Andelen af ansatte med en videregåendeuddannelse er steget for både mellemstoreog store, små samt nye virksomheder fra2001-2008. Generelt er uddannelsesniveaueti mellemstore og store virksomheder højereend i små og nye virksomheder.De nye virksomheder (0-1 år) har siden2006 haft en relativt stor stigning i andelenaf ansatte med videregående uddannelse. I2008 overhalede de nye virksomheder såle-des gruppen af små virksomheder med un-der 50 ansatte, som i en periode havde enhøjere andel ansatte med videregående ud-dannelser, se figur 8.5.
44
8. IVÆRKSÆTTEREFigur 8.5 Ansatte med videregåendeudd. i danske virksomheder, 2001-2008Pct.242220181614Nye (0-1 år)Mellemstore og store(50+ ansatte)Små (<50 ansatte)242220181614
IVÆRKSÆTTERE
8
12122001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008
Anm. Andelen af ansatte med videregående uddan-nelse i pct. af alle ansatte.Kilde: Danmarks Statistik.
Større initiativer de seneste 10 årRISIKOVILLIG KAPITAL OG INTERNATIONALISERINGDanmark som vækstnation.Regeringen indgik i maj 2011 en aftale, der indeholder en række initia-tiver målrettet små og mellemstore virksomheder. Fx udvides vækstkautionsordningen med yderlige-re 600 mio. kr., og eksportkautionsordningen gøres permanent.Bedre adgang til risikovillig kapital.Regeringen har i 2011 indgået en aftale med pensionssekto-ren, der styrker markedet for risikovillig kapital med op til 10 mia. kr.InvesteringspuljenVestdansk Vækstkapitalfra 2010 står for direkte investeringer i vestdanskevirksomheder på i alt 150 mio. kr., heraf 75 mio. kr. fra Vækstfonden.Vækstfondener blevet styrket flere gange siden 2001 bl.a. gennemVækstkautionsordningen,Iværksætterfonden og ”Kom-i-gang-lån”til iværksættere.Erhvervspakke.Regeringen indgik i september 2009 en aftale om en erhvervspakke for små ogmellemstore virksomheder på godt 4 mia. kr. for at understøtte vækst og nye arbejdspladser.KULTUR OG KOMPETENCERVæksthuseneblev i 2007 etableret for at styrke adgangen til vejledning og rådgivning for iværksæt-tere og etablerede virksomheder med vækstpotentiale.Global Entrepreneurship Weeker en internationalt koordineret indsats, der siden 2008 har sat fo-kus på iværksætteri.Fonden for Entreprenørskabfra 2010 er et centralt element i regeringens strategi for uddannelse ientreprenørskab på alle niveauer og inden for alle faglige retninger.LETTERE ADMINISTRATIONAfbureaukratiseringsplanenfra 2009, der skal skabe administrative lettelser på det erhvervsrettedeområde, har et fokusområde om bedre vilkår for opstart og drift af nye virksomheder.Handlingsplan for iværksætterefra 2003 indeholder konkrete initiativer, der skal mindske de ad-ministrative byrder, styrke tilførslen af kapital til nye virksomheder, få iværksætteri på skemaet påalle uddannelser, mindske risikoen ved at starte ny virksomhed samt forbedre rådgivningen.
45
9. KONKURRENCEKonkurrencen i den private sek-tor
KONKURRENCE
9
1.2.3.
Effektiv konkurrence fremmer dynamik ogeffektivitet og bidrager til at øge virksomhe-dernes produktivitet. En svag konkurrencekan betyde, at arbejdskraft fastholdes i min-dre produktive virksomheder. Konkurrencekan ikke måles direkte, men en række indi-katorer viser, at selv om konkurrencen erforbedret, er den endnu ikke på niveau medde bedste lande.PrisniveauSvag konkurrence kan blandt andet givehøjere priser for varer og tjenester.Danske forbrugerpriser er højere end i andresammenlignelige lande. Det gælder også,når der tages højde for forskelle i landenesvelstandsniveauer samt moms og afgifter, sefigur 9.1.Figur 9.1 Velstandskorrigerede netto-priser i Danmark, 2001-2009Indeks, (OECD*=100)120Tjenester110SamletVarer100OECD*100110120
KonkurrenceindeksUdviklingen i konkurrenceforholdene iDanmark kan beskrives ved hjælp af detsåkaldte konkurrenceindeks. Et fald i indek-set indikerer, at konkurrencen er forbedret.Konkurrencen er forbedret en smule fra2001 til 2008. Der er dog tegn på, at konkur-rencen er blevet en anelse svagere fra 2007til 2008, se figur 9.2.Figur 9.2 Konkurrenceindekset, 2001-2008SvagkonkurrenceIndeks1,21,00,80,6Stærkkonkurrence0,40,220012003200520071,21,00,80,60,40,2
90
90
Anm.: Indekset går fra 0 til 2. Indekset består af 8underindeks: Konkurrencebegrænsende offentligregulering, markedskoncentration, importkorrigeretmarkedskoncentration, tilgang af nye virksomheder,mobilitet af markedsandele, spredning i produktivitet,lønpræmie og afkastningsgrad. Se Konkurrence- ogForbrugerredegørelsen 2011, kapitel 2.Kilde: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Dan-marks Statistik, Finanstilsynet og Experian.
8020012003200520072009
80
Anm.: Forbrugerpriser korrigeret for moms, afgifterog forskelle i velstandsniveau. OECD* angiver gen-nemsnittet for syv sammenlignelige EU-lande: BEL,DNK, FIN, FRA, ITA, NLD og DEU.Kilde: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Eurostatog OECD.
En medvirkende faktor til den svage konkur-rence kan være en svagere konkurrencekul-tur i Danmark end i andre lande. Danskevirksomheder angiver fx i mindre grad endtyske og engelske virksomheder, at de harfokus på ekspansion og indtjening.1ForbrugerforholdAktive og bevidste forbrugere er centrale iforhold til at sikre en effektiv konkurrence,eksempelvis ved at søge information omvarens pris og kvalitet før en handel. For-1
Det er især priserne på tjenester, der er høje-re i Danmark end i de øvrige lande, mensprisforskellen er mindre på varer. Det kanskyldes, at leverandører af tjenesteydelser imindre grad er udsat for udenlandsk konkur-rence end leverandører af varer.
Konkurrencekultur, Konkurrencestyrelsen og For-brugerstyrelsen (2010).
47
9
KONKURRENCE9. KONKURRENCEbrugerForholdsIndekset (FFI) er en indika-tor for forbrugerforholdene ved køb af varerog tjenester. Forbrugernes vurdering af tillidog gennemsigtighed er løbende forbedret fra2005 til 2009, men uændret fra 2010 til2011, se figur 9.3.Figur 9.3 Forbrugernes vurdering aftillid og gennemsigtighed, 2005-2011Indeks8Tillid778
Figur 9.4 Udbud af driftsopgaver ikommunerne, 2000-2010Pct. af værdien af driftsopgaver302520151050200020022004200620082010302520151050
6
Gennemsigtighed
6
5
5
42005200620072008200920102011
4
Anm.: Den lodrette linje angiver databrud. Fra 1999til 2005 er den private leverandørindikator (PLI)angivet, mens indikatoren for konkurrenceudsættelse(IKU) er angivet efter 2005. Ved kommunalreformeni 2007 overtog kommunerne flere opgaver – fx vedr.vejvæsen. Dette har forøget IKU med 1,5 pct.point.Kilde: www.noegletal.dk.
Anm.: Indekset går fra 0 til 10. Den lodrette linjeangiver databrud. Klageforhold indgår også i FFI,men er ikke medtaget i figuren.Kilde: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens Forbru-gerForholdsIndeks.
Konkurrence om offentlige op-gaver
Konkurrenceudsættelse af offentlige opga-ver er en velafprøvet metode til at sikre, atoffentlige opgaver løses bedst og billigst. Enundersøgelse fra Udbudsrådet dokumentererøkonomiske gevinster på op til ca. 20 pct.,når kommunerne skaber konkurrence ompleje- og omsorgsopgaverne på plejecentre.Udbud af driftsopgaverI 2010 udbød staten 26 pct. af driftsopga-verne i konkurrence, mens regionerne udbødca. 20 pct.Kommunerne udbyder en stigende andel afdriftsopgaverne i konkurrence. I 2010 udbødkommunerne 25,7 pct. af opgaverne, sefigur 9.4.
Frit valgPå serviceområdet er borgernes mulighederfor frit valg øget markant, eksempelvis påældreområdet. I 2006 havde ca. 36 pct. afkommunerne mindst én privat leverandør afydelser til personlig pleje, mens det i 2010var ca. 82 pct. For den praktiske hjælp er dettilsvarende tal steget fra ca. 72 pct. i 2006 tilca. 95 pct. i 2010, se figur 9.5.Figur 9.5 Kommuner med mindst énprivat leverandør af fritvalgsydelser påældreområdet, 2006-2010Pct. af kommunerne100Praktisk hjælp80Personlig pleje6040200200620082010604020080100
Anm.: Andel kommuner, hvor mindst én borger harmodtaget fritvalgsydelser fra en privat leverandør.Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
48
9. KONKURRENCEMarkedsregulering1.2.3.
KONKURRENCE
9
Det er vigtigt, at offentlig regulering indret-tes, så rammerne for konkurrencen begræn-ses mindst muligt. Der kan dog være tilfæl-de, hvor regulering er indført for at varetageandre samfundsmæssige hensyn.Reguleringen af de danske produktmarkederer blandt de mindst konkurrencebegrænsen-de i OECD, se figur 9.1.Sektorspecifik regulering begrænser dogfortsat konkurrencen i en række konkretetilfælde. Det gælder fx inden for byggeri ogservicesektoren,herunder detailhandlen,sundhedstjenester og andre serviceerhverv,der er afskærmet fra et udenlandsk konkur-rencepres. Disse sektorer er samtidig karak-teriseret ved en særlig svag produktivitets-udvikling.Konkurrenceloven, og håndhævelsen af den,er desuden afgørende for at sikre en effektivkonkurrence.Større initiativer de seneste 10 år
Figur 9.6 Markedsregulering, 2008USAUKIRLCANNLDISLESPDNKJPNNORCHEFINAUSNZLHUNSWEESTDEUITAOECDBELPRTAUTFRASVNKORCHLCZESVKMEXPOLTURGRCISR
8 (6)
0
1
2
3Indeks
Anm.: Indekset går fra 0 til 6. En lille værdi indike-rer, at reguleringen begrænser konkurrencen mindstmuligt.Kilde: OECD, Product Market Regulation database.
KONKURRENCEN I DEN PRIVATE OG OFFENTLIGE SEKTORKonkurrencelov og håndhævelse.Efterforskningsmulighederne blev forbedret i 2007, og der blevetableret et straflempelsesprogram, der betyder, at de medlemmer af et kartel, der hjælper myndighe-derne med at opklare kartellet, kan opnå nedsat straf. Der er i 2009 nedsat et udvalg, der bl.a. har tilopgave at vurdere, i) om der er behov for at styrke den generelle informations- og vejledningsindsats,ii) om processerne for sager efter konkurrencelovgivningen kan tilrettelægges mere effektivt og sam-tidig på en måde, der er mindst muligt belastende for virksomhederne, samt iii) om indførsel affængselsstraf kan bidrage til at styrke håndhævelse af konkurrencelovgivningen i kartelsager. Fusi-onskontrollen blev styrket i 2010 ved, at tærskelværdierne for, hvornår en fusion skal anmeldes, blevnedsat.Regulering.Regeringen indgik i april 2011 en aftale om Konkurrencepakken, der indeholder 40 ini-tiativer, der skal fremme konkurrencen og produktiviteten i den private og offentlige sektor. Der erpå den baggrund gennemført 7 konkrete lovændringer, bl.a. er Næringsloven moderniseret. Lukkelo-ven blev liberaliseret i 2010 og liberaliseres yderligere i 2012.Forbrugerforhold.Forbrugerpolitisk handlingsplan fra 2010 indeholdt 22 initiativer, der skal skabebedre rammer for handlen mellem forbrugerne og erhvervsdrivende, blandt andet har forbrugerom-budsmanden fået mulighed for at føre gruppesøgsmål på konkurrenceområdet.Offentlig konkurrence.Tilbudsloven blev revideret i 2005, og i 2007 blev der introduceret annon-ceringspligt for offentlige indkøb over 500.000 kr. I 2010 blev der indført nye skærpede sanktionerved grove overtrædelser af udbudsreglerne. Regeringens OPS-strategi fra 2011 indeholder 21 initia-tiver, der skal skabe gode rammer for offentlig-privat samarbejde, fx etableres en central udbudsplat-form. Der er indført frit valg på flere områder, fx med det udvidede frie sygehusvalg fra 2002.
49
FLEKSIBELT ARBEJDSMARKED10. FLEKSIBELT ARBEJDSMARKED
10
1.2.3.4.5.6.7.
Ledighed
Et fleksibelt arbejdsmarked bidrager til, atøkonomien hurtigt tilpasser sig ændredevilkår. Hvis efterspørgslen falder i nogledele af økonomien, skal arbejdskraften kun-ne flytte hen, hvor der fortsat er brug forarbejdskraft, så den udnyttes optimalt ogbidrager til at øge værdiskabelsen.En lav strukturledighed er tegn på et velfun-gerende arbejdsmarked. Den seneste OECD-opgørelse viser, at Danmark i 2010 havdeden tiende laveste strukturelle ledighedblandt OECD-landene. Det er uændret i for-hold til året før, se figur 10.1.Figur 10.1 Strukturel ledighed, 2010Pct. af arbejdsstyrken12108642ISLMEXNORKORNLDCHEJPNNZLAUTDNKAUSUSAUKCZESVNCANOECDISRSWEITADEUFINHUNIRLPRTBELFRAPOLGRCSVKESTESP
Figur 10.2 Faktisk og strukturel ledig-hed, 1990-2010Pct. af arbejdsstyrken1412108642019901995200020052010Strukturel ledighedFaktisk ledighed14121086420
Anm.: Nettoledighed, dvs. ekskl. aktiverede.Kilde: Finansministeriet, Økonomisk Redegørelse,august 2011.
12108
10 (10)
6420
Den højere faktiske ledighed har bidraget til,at lønstigningstakten i Danmark er afdæm-pet betydeligt de seneste år. Også i udlandeter lønstigningstakten imidlertid relativ lav,se figur 10.3.Figur 10.3 Stigning i løn og andre ar-bejdsomkostninger, 2004-2010Pct.543210200420052006 2007Danmark2008 2009Udlandet2010543210
0
Anm.: Opgørelsen af den strukturelle ledighed erbehæftet med usikkerhed. OECD’s ledighedsopgørel-se er baseret på interviewundersøgelser og adskillersig fra danske opgørelser baseret på registeroplysnin-ger.Kilde: OECD, 2011, Economic Outlook No. 89.
Den strukturelle ledighed i Danmark er fal-det markant siden midten af 1990’erne oghar de seneste år været lidt under 4 pct.Den faktiske ledighed er steget under deninternationale økonomiske krise og var i2010 lidt over 4 pct. og dermed højere endden strukturelle ledighed, se figur 10.2.
Anm.: Der er anvendt effektive kronekursvægte tilsammenvejning af lønudviklingen i udlandet (de 21OECD-lande, Danmark handler mest med).Kilde: Finansministeriet, Økonomisk Redegørelse,august 2011.
51
10
FLEKSIBELT ARBEJDSMARKED10. FLEKSIBELT ARBEJDSMARKEDDe danske arbejdsomkostninger er såledesogså i 2010 steget mere end i udlandet.Blandt OECD-landene har kun Norge højereomkostninger end Danmark.Høje lønstigninger behøver ikke at udgøre etproblem for virksomhedernes konkurrence-evne, såfremt lønudviklingen blot afspejleren stærkere opgang i produktiviteten. Dethar imidlertid ikke været tilfældet i Dan-mark. Produktivitetsudviklingen har væretsvag sammenlignet med de øvrige OECD-lande, se kapitel 1.Ledigheden for særlige grupperStigningen i den faktiske ledighed i forholdtil 2008 har gjort sig gældende for alle al-dersgrupper. For de 25-29-årige steg ledig-heden til lidt under 6 pct. i sommeren 2010,men er siden faldet en anelse, se figur 10.4.Figur 10.4 Ungdomsledighed, 1996-2010Pct. af arbejdsstyrken1412108642I alt16-24-årige25-29-årige14121086420
er ledigheden blandt de yngre aldersklassersåledes fortsat relativ lav.Langtidsledigheden i Danmark er ligeledeslav, både sammenlignet med tidligere år og iinternational sammenhæng. Blandt OECD-landene havde Danmark i 2010 den ottendelaveste andel ledige med mere end ét årsledighed, se Factbook.dk.
Tilskyndelse til at arbejde
Det danske arbejdsmarked er kendetegnetved især tre elementer: Fleksible ansættel-ses- og afskedigelsesregler, en høj grad aføkonomisk sikkerhed og en aktiv beskæfti-gelsespolitik. Ud over aktiveringsindsatsenhar rådighedsregler, og administrationenheraf, stor betydning for, hvor hurtigt deledige finder ny beskæftigelse.Den seneste opgørelse fra 2009 viser, atDanmark er et af de seks lande i OECD, derhar den mindst restriktive arbejdsmarkeds-regulering, herunder ansættelses- og afske-digelsesregler.De lempelige jobbeskyttelsesregler modsva-res af, at der er en høj grad af økonomisksikkerhed ved ledighed. De danske kompen-sationsgrader for ledige med forudgåendelav lønindkomst er blandt de højeste iOECD.Høje kompensationsgrader kan bidrage tilfleksibiliteten på arbejdsmarkedet, men in-debærer en risiko for, at den økonomisketilskyndelse til at søge og fastholde beskæf-tigelse bliver svækket.Igennem de sidste ti år er der dog sket enreduktion i andelen af ledige med høj kom-pensationsgrad, bl.a. som følge af indførel-sen og siden forhøjelsen af beskæftigelses-fradraget. Mens det i 2001 var mere end fireud af ti ledige, der havde en kompensations-grad på over 80 pct., er denne andel i år re-duceret til omkring to ud af ti, se figur 10.5.
01996 1998 2000 2002 2004 2006 2008 2010
Anm.: Nettoledighed, dvs. ekskl. aktiverede. I altangiver den gennemsnitlige ledighed for alle alders-grupper. Databrud i 2000. Danmarks Statistik harikke offentliggjort nettoledighedstal fordelt på al-dersgrupper efter 2010. Bruttoledigheden, dvs. ledig-heden inkl. aktiverede, har været stort set uændret fraudgangen af 2010 til juni 2011 for både de 16-24-årige og de 25-29-årige, se Factbook.dk.Kilde: Danmarks Statistik.
Danmark havde i 2010 den ellevte lavesteungdomsledighed(15-24-årige)blandtOECD-landene og den fjerde laveste blandtEU-landene. I sammenligning med udlandet
52
FLEKSIBELT ARBEJDSMARKED10. FLEKSIBELT ARBEJDSMARKED
10
Figur 10.5 Fuldt ledige med høj netto-kompensationsgrad, 2001-2011Pct. af fuldt ledige5040302010050403020100200120052011Nettokomp.grad > 90 pct.Nettokomp.grad > 80 pct.
Aktiv beskæftigelsespolitik
Den aktive beskæftigelsespolitik bidrager tilet fleksibelt arbejdsmarked både ved job- oguddannelsestilbud og ved at afprøve, om deledige står til rådighed for arbejdsmarkedet.Danmark har relativt høje udgifter til denaktive arbejdsmarkedspolitik. I den senesteOECD-opgørelse fra 2009 har Danmark denæsthøjeste offentlige udgifter til aktiv ar-bejdsmarkedspolitik.Som led i den aktive beskæftigelsespolitiksker der en løbende opkvalificering af ar-bejdsstyrken. Danmark har i europæisksammenhæng en høj deltagelse i voksen- ogefteruddannelsesaktiviteter, også blandt deikke-faglærte og ældre.
Anm.: Nettokompensationsgraden tager højde forændringer i indkomst, skat samt sociale ydelser ogtilskud ved skift mellem beskæftigelse og ledighed.Kilde: Finansministeriet.
Større initiativer de seneste 10 årØGET TILSKYNDELSE TIL AT ARBEJDEDagpengeperiode.Den forlængede dagpengeret for de 55-59-årige er afskaffet som led i Velfærds-aftalen fra 2006. Dagpengeperioden er med Genopretningsaftalen fra 2010 reduceret fra 4 til 2 år, ogkravet for at genoptjene dagpengeretten er skærpet.Starthjælp og kontanthjælpsloft.Som led i den nye udlændingepolitik er der indført starthjælp.Sigtet er at få indvandrere hurtigere i arbejde. Som led i aftalen om ”Flere i arbejde” i 2002 indførteset loft over kontanthjælp og bl.a. boligstøtte, der øger tilskyndelsen til at arbejde.Skattereformer.Der er gennemført skattereformer, der sænker skatten på arbejde, herunder er derindført et beskæftigelsesfradrag.AKTIV BESKÆFTIGELSESPOLITIKFremrykket og intensiv aktivering, strammere rådighedsregler og ungeindsats.Ledige over 30år skal have første aktiveringstilbud inden 9 måneders ledighed. Der er pligt til aktivering fra førsteledighedsdag, og der er indført et intensivt kontaktforløb med kontakt til den ledige mindst hver tred-je måned. En række tiltag, bl.a. Ungepakke I-III, er målrettet bekæmpelse af ungdomsledighed, her-under bl.a. strakstilbud til de 18-19-årige (2010) og en særlig indsats for unge ledige i byggeriet ogstyrkelse af videnpilotordningen (2011).Organisering af beskæftigelsesindsatsen.Beskæftigelsesindsatsen er samlet i et enstrenget system,forankret i kommunerne. Statens refusion af kommunernes udgifter til beskæftigelsesindsatsen erændret, så kommunerne får større tilskyndelse til en individuelt tilrettelagt indsats rettet mod job.Voksen- og efteruddannelsesindsatsen.Som led i Velfærdsaftalen og i Globaliseringsaftalen er dergennemført en styrkelse af VEU-indsatsen, bl.a. i form af et løft af indsatsen i form af læse-, skrive-og regnekurser for voksne samt afsættelse af en pulje på 1 mia. kr. til mere erhvervsrettet voksen- ogefteruddannelse.
53
1.2.3.4.5.6.7.8
11. SUND SAMFUNDSØKONOMISund samfundsøkonomi
SUND SAMFUNDSØKONOMI
11
En sund samfundsøkonomi og makroøko-nomisk stabilitet er vigtige forudsætningerfor økonomisk vækst. I perioder med uro påde finansielle markeder er lande med højgæld og store underskud sårbare, og laveretillid til de offentlige finanser kan føre til etstørre rentespænd. Endvidere betyder svageoffentlige finanser, at der er færre handle-muligheder i den økonomiske politik. Der erderfor en klar sammenhæng mellem at haveen troværdig mellemfristet finanspolitiskstrategi og langsigtede, og i høj grad ogsåkortsigtede vækstmuligheder.Offentlig saldo og gældFrem mod den internationale krise var derbetydelige overskud på den offentlige saldo.Overskuddene frem til 2008 betød, at denoffentlige nettogæld var betalt af i 2007. Detgav Danmark mulighed for at føre en lempe-lig finanspolitik i forbindelse med den inter-nationale krise – Danmark førte således denmest lempelige finanspolitik i EU i årene2009-2010, se figur 11.1.Figur 11.1 Finanspolitiske lempelser iudvalgte lande, 2009 og 2010Pct. af BNP14121086420-2-4DNKDEUFINSWEAUTNLDFRAESPSVNCZEBELITAUKPOLPRTOECDSVKHUNIREGRCEST14121086420-2-4
Den aktive finanspolitik har dæmpet krisenskonsekvenser for Danmark. Selv om tilba-geslaget i økonomien har været historiskkraftigt, og ledigheden er steget, er niveauetfor ledigheden fortsat lavere end på nogettidspunkt siden midten af 1970’erne, når derses bort fra det ekstraordinært lave niveau iforbindelse med den seneste højkonjunktur,se kapitel 10.De store finanspolitiske lempelser og demere direkte budgetvirkninger som følge afdet dybe, internationale tilbageslag har be-tydet, at den offentlige saldo er vendt til etstort underskud, som i 2010 foreløbigt eropgjort til 2,8 pct. af BNP. Korrigeret forkonjunkturer og andre midlertidige forhold,udgør den offentlige (strukturelle) saldo -1,7pct. af BNP i 2010, se figur 11.2.Figur 11.2 Faktisk og strukturel offent-lig saldo, 1990-2010Pct. af BNP543210-1-2-3-419901995200020052010StrukturelFaktisk543210-1-2-3-4
Kilde: Danmarks Statistik samt Finansministeriet,Økonomisk Redegørelse, august 2011.
Danmarks strukturelle underskud er dogfortsat væsentligt lavere end gennemsnittetfor OECD-landene, se figur 11.3.
Anm.: Søjlerne angiver lempelser (-) og stramninger(+) i 2009 (lyseblå) samt 2010 (mørkeblå).Kilde: Council opinions 2010, Commission services’assessment, egne beregninger samt nationale finans-ministeriers offentliggørelser.
155
11
SUND SAMFUNDSØKONOMI11. SUND SAMFUNDSØKONOMINiveauet for den offentlige gæld i Danmarkopfylder dermed EU’s konvergenskriterier,som indebærer, at ØMU-gælden ikke måoverstige 60 pct. af BNP.De store finanspolitiske udfordringer, her-under store underskud og høj gæld, har be-tydet, at flere lande i 2010 og 2011 har op-levet svigtende tillid til de offentlige finan-ser. Det har medført periodevis uro på definansielle markeder og høje renter, somsvækker vækstmulighederne i landene.Danmark er en lille, meget rentefølsomøkonomi, som har sin egen valuta, og erdermed som udgangspunkt mere sårbar overfor pres fra finansmarkederne end fx euro-landene. Det øger betydningen af at føre entroværdig økonomisk politik, der sikrer sun-de finanser og tillid til fastkurspolitikken.Genopretningsaftalen fra maj 2010 sigter påat styrke den strukturelle saldo med 1½ pct.af BNP frem mod 2013. Dermed indfriesden henstilling fra EU om at bringe det of-fentlige underskud ned under grænsen i Sta-bilitets- og Vækstpagten på 3 pct. af BNPsenest i 2013. Henstillingen modtog Dan-mark i juli 2010 efter at være kommet iEU’s procedure for uforholdsmæssigt storeunderskud. Konkret henstilles det, at Dan-mark strammer finanspolitikken med i gen-nemsnit mindst ½ pct. af BNP årligt i perio-den 2011-2013, dvs. i alt 1½ pct. af BNP, ogat konsolideringen af de offentlige finanserpåbegyndes i 2011. Henstillingen til Dan-mark er blandt de mildeste i EU.Genopretningen af de offentlige finanserforudsætter blandt andet, at væksten i detoffentlige forbrug varigt bringes ned, og attilbagevendende udgiftsskred ophører. Derer derfor sket en skærpelse af udgiftssty-ringsmekanismerne i forbindelse med Gen-opretningsaftalen og finansloven for 2011.De offentlige udgifter i Danmark er fortsatblandt de højeste i OECD-landene, se figur11.5.
Figur 11.3 Strukturel offentlig saldo,2010Pct. af BNP1008 (5)
100-10-20-30
-10-20-30
Anm.: CHL, MEX, SVK, SVN og TUR er udeladtpga. manglende data.Kilde: Finansministeriet, Økonomisk Redegørelse,august 2011, og OECD, Economic Outlook 89.
Underskuddene på den offentlige saldo i2009 og 2010 har bidraget til en stigning iden offentlige gæld (ØMU-gæld), som ulti-mo 2010 udgør 43,6 pct. af BNP. Gælden erogså vokset i andre OECD-lande, og Dan-mark fastholder dermed omtrent placeringenfra 2009, hvor ØMU-gælden udgjorde 41,8pct., se figur 11.4.Figur 11.4 Offentlig gæld (ØMU-gæld),2010Pct. af BNP20018016014012010080604020ESTAUSKORSVNCZENZLSWECHESVKDNKFINNORPOLESPNLDOECDAUTHUNUKFRADEUCANPRTUSAIREBELITAGRCJPN10 (9)
ESTSWECHEFINKORNORHUNDNKITADEUBELNZLAUTCZECANNLDOECDISLISRFRAAUSESPGRCJPNPRTPOLUKUSAIRE
200180160140120100806040200
0
Anm.: For AUS, USA, CAN, JPN, KOR, NZL, CHEog NOR er Gross Government Debt anvendt i stedetfor ØMU-gælden.Kilde: OECD, Economic Outlook 89.
562
11. SUND SAMFUNDSØKONOMIFigur 11.5 Offentlige udgifter, 2010Pct. af BNP70605040302010KORCHEAUSTURESTJPNSVKUSANZLCANESPCZEISRPOLNORDEUOECDHUNGRCISLITAPRTUKNLDAUTBELSWEFINFRADNKIRE30 (31)
SUND SAMFUNDSØKONOMI
11
Figur 11.6 Rente (10-årig statsobligati-on), 1990-2010706050403020100
0
Anm.: Inkl. kapitalindtægter.Kilde: OECD, Economic Outlook 89.
Pct.1514131211109876543290
Gns. 5 højeste
OECDDNKGns. 5 laveste92949698000204060810
15141312111098765432
I foråret 2011 har Regeringen desuden ind-gået aftaler om Reformpakken 2020, herun-der aftale om en tilbagetrækningsreform.Sammen med Genopretningsaftalen er dersamlet taget initiativer, der kan forbedre deoffentlige finanser med 47 mia. kr., såledesat der kan sikres balance på de offentligefinanser i 2020. Endvidere kan aftalerne(mindst) sikre finanspolitisk holdbarhed.RenterDanmark har længe haft et relativt lavt ren-teniveau. Udviklingen i den lange danskerente har siden 1990 nogenlunde fulgt dengennemsnitlige udvikling i OECD. Den dan-ske rente er dog dykket i 2009 og 2010 ogligger nu blandt de 5 laveste i OECD, sefigur 11.6.
Anm.: I gennemsnitsberegningerne indgår de lande,der er data for i det pågældende år.Kilde: OECD, Main Economic Indicators.
Niveauet for den danske lange rente er tætknyttet til renteniveauet i euroområdet gen-nem fastkurspolitikken. Renten i Danmarkligger normalt lidt over renten i fx Tyskland,hvilket bl.a. afspejler, at der er en risiko-præmie forbundet med, at Danmark ikke ermed i eurosamarbejdet.Risikopræmien afhænger som nævnt også aftilliden til finanspolitikken. Danmarks rente-spænd til Tyskland var i 2010 det næstlave-ste blandt OECD-lande. Det er en forbed-ring siden 2009, hvor Danmark lå på en 5.-plads. Omvendt har fx Grækenland, Irlandog Portugal meget høje rentespænd, se figur11.7.
357
11
SUND SAMFUNDSØKONOMI11. SUND SAMFUNDSØKONOMI
Figur 11.7 Rentespænd til Tyskland,2010Pct. point765432102 (5)
76543210
Anm.: Numeriske rentespænd i forhold til Tysklandpå 10-årige statsobligationer fra 1. januar til 31. de-cember 2010. Rentespændet i JPN og CHE er nega-tivt.Kilde: Reuters Ecowin, Government Benchmarks,Yield, close, BID 10-year.
Større initiativer de seneste 10 årANSVARLIG FINANSPOLITIKAftale om fremtidens velstand og velfærd og investeringer i fremtiden.I juni 2006 blev der ind-gået en bred aftale om blandt andet en senere tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet og et markant løfttil uddannelse og investeringer i forskning mv.Forårspakke 2.0.I marts 2009 blev der indgået en aftale om en skattereform, der nedsætter skattenpå arbejde markant. Reformen styrker på lang sigt arbejdsudbuddet med 19.000 fuldtidspersoner ogde offentlige finanser med 5½ mia. kr.Aftale om genopretning af dansk økonomi.I maj 2010 blev der indgået en aftale om genopretningaf dansk økonomi, som samlet set konsoliderer de offentlige finanser med 24 mia. kr. i 2013 og 26mia. kr. i 2015. Aftalen indeholder bl.a. uændret offentlig driftsøkonomi, halvering af dagpengeperi-oden samt udskydelser af planlagte skattelettelser fra Forårspakke 2.0. Desuden indgår en forbedringaf styringsmekanismerne for det offentlige forbrug i kommunerne.2020-planen.Regeringen fremlagde i april 2011 ”Reformpakken 2020 – Kontant sikring af Dan-marks velfærd”. Med baggrund i planen er der indgået aftaler, der kan sikre strukturel balance på deoffentlige finanser i 2020, samt at finanspolitikken på sigt er (mindst) holdbar.De årlige aftaler om finanslovensamt kommunerne og regionernes økonomi indeholder den kon-krete udmøntning af regeringens økonomiske politik.De årlige konvergensprogrammerindeholder en opdatering af forudsætninger og forløb ift. denøkonomiske udvikling, samt en redegørelse for status ift. de langsigtede planer for dansk økonomi(”En holdbar fremtid – Danmark 2010” fra 2001, ”Mod nye mål – Danmark 2015” fra 2007 og Re-formpakken 2020 – Kontant sikring af Danmarks velfærd” fra 2011).
4
SWEDNKNLDFINFRAUSAAUTCANBELNORUKCZESLKITAESPSLVOECDISRAUSPRTNZLPOLIREISLMEXHUNGRC
1.2.3.4.5.6.7.8.9.10.11.12.
EFFEKTIV OFFENTLIGREGULERING12. EFFEKTIV OFFENTLIG SERVICE OGSERVICE OG REGULERING
12
Administration og regulering
En effektiv offentlig service og regulering ermed til at understøtte danske virksomhederskonkurrenceevne og bidrage til, at samfun-dets ressourcer anvendes mest effektivt. Deter vigtigt, at der løbende udvikles nye ogbedre måder at løse opgaverne på. Danmarker det land i OECD, der har den mest effek-tive offentlige administration og den højestekvalitet i reguleringen, se tabel 12.1.Tabel 12.1 Good Governance indikator,2009Placering12345678910AdministrationenseffektivitetDNK (1)FINSWECHENZLCANAUSNORNLDAUTKvalitet i regule-ringenDNK (2)NZLAUSFINNLDSWECANIRLCHEGBR
Figur 12.1 Ændring i virksomhedernesadministrative byrder, 2001-2010Pct.0-5-10-15-20-25-3020012003200520072009
0-5-10-15-20-25-30
Anm.: Opgjort ved hjælp af AMVAB-metoden, sommåler, hvor lang tid virksomhederne bruger på atefterleve krav i love og bekendtgørelser.Kilde: Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.
Anm.: Indikatorsystem etableret af Verdensbanken.Reguleringsindekset vurderer virkningen af erhvervs-reguleringen på økonomien og måler bl.a. konkur-rencebegrænsning, udenlandske virksomhedernes ad-gang, import- og eksportrestriktioner mv.Kilde: Verdensbanken, Worldwide Governance Indi-cators.
En forudsætning for brug af digitale selvbe-tjeningsløsninger er, at alle har adgang tilhurtige internetforbindelser. Der er sket enmarkant forøgelse af antallet af bredbånds-abonnementer i Danmark siden 2002, ogDanmark er i dag et af de tre OECD-lande,der har det højeste antal bredbåndsabonne-menter pr. indbygger, se figur 12.2.Figur 12.2 Bredbåndsudbredelse i in-ternational sammenligning, 2002-2010Pct.403020DNK1002.kvt.022.kvt.032.kvt.042.kvt.052.kvt.062.kvt.072.kvt.082.kvt.092.kvt.10403020100
De årlige administrative byrder for danskevirksomheder er reduceret med godt 7,6mia. kr. om året fra 2001 til 2010. Det svarertil en reduktion på næsten 25 pct., se figur12.1. Det frigiver ressourcer til virksomhe-derne og styrker konkurrenceevnen.Samtidig er Danmark et af de lande, der erlængst fremme med at digitalisere den of-fentlige forvaltning. Det giver større fleksi-bilitet for virksomheder og borgere, og detsparer offentlige ressourcer. Borgere ogvirksomheder anvender i stadig større om-fang de digitale selvbetjeningsløsninger. Fxer virksomhedernes brug af virk.dk mereend tidoblet de sidste fire år, og antallet afbesøg på borger.dk er steget med mere end60 pct. i perioden 2007 til 2010.
Top 1
Top 5OECD
Anm.: Bredbåndsabonnementer pr. 100 indbygger.Kilde: OECD Broadband Portal.
59
12
EFFEKTIV OFFENTLIG SERVICE OG REGULERING12. EFFEKTIV OFFENTLIG SERVICE OG REGULERING
Kvalitet og effektivitet i den of-fentlige service
De skattefinansierede serviceudgifter (detoffentlige forbrug) i Danmark udgjorde i2009 ca. 30 pct. af det samlede årlige BNP.Det er det højeste forbrugstryk nogensindeog mere end i noget andet OECD-land, sefigur 12.3.Figur 12.3 Offentlige serviceudgifter iforhold til BNP, 2009DNKNLDSWEISLFINFRABELISRUKNORHUNCZEESTCANPRTITAESPOECDGRCNZLSVNJPNSVKAUTDEUIRLPOLAUSUSAKORTURCHLMEXCHE
til den positive produktivitetsvækst. Der harogså været en vis produktivitetsvækst indenfor uddannelse, mens socialområdet har bi-draget negativt til produktivitetsudviklingen,se figur 12.4.Figur 12.4 Forøgelse af arbejdsproduk-tivitet i den offentlige sektorPct.2,01,51,00,50,0-0,5-1,0Sundhed Uddannelse SocialFritid,kultur(2001-07) (2001-07) (2001-06) (2001-07)2,01,51,00,50,0-0,5-1,0
1 (1)
0
5
10
15
20
25
3035Pct. af BNP
Anm.: Offentligt forbrug i forhold til BNP i løbendepriser. OECD angiver gennemsnit for de viste lande.Kilde: OECD, Economic Outlook No. 89, 2011.
Anm.: Gennemsnitlig årlig vækst pr. arbejdstime iden angivne periode. De individuelle ydelser er op-gjort efter ny output-metode, hvor mængden af of-fentlig produktion måles vha. indikatorer for antaloffentlige ydelser. Socialområdet dækker børne-, un-ge-, voksen- og ældreinstitutioner og fylder 34 pct. afden individuelle service. Sundhed fylder 31 pct., ud-dannelse 29 pct. og fritid, kultur mv. 6 pct. Produkti-vitetsudviklingen på tværs af sektorer er ikke direktesammenlignelig.Kilde: General Government Output and Productivity,Danmarks Statistik, januar 2011.
Det høje niveau for serviceudgifter i Dan-mark stiller krav til, at den offentlige sektor– i lighed med den private sektor – har fokuspå kvalitet og effektivitet, så samfundetsressourcer udnyttes bedst muligt.Der er tegn på, at den offentlige produktioner blevet mere effektiv siden 2001. Det indi-kerer en ny opgørelse fra Danmarks Stati-stik, der måler den offentlige produktion ogproduktivitet. Produktiviteten er i gennem-snit steget med ca. 1 pct. årligt i perioden2001 til 2008. Ser man på de serviceydelser,der er rettet mod borgere, er det navnlig detoffentlige sundhedsvæsen, der har bidraget
Samtidig med at sundhedssektoren er blevetmere effektiv, er forbrugsudgifterne på om-rådet også vokset kraftigt siden 2001, sær-ligt inden for sygehusdriften. Det er kommetpatienterne til gode i form af flere operatio-ner, kortere indlæggelsestid og kortere ven-tetider til operation.1På undervisningsom-rådet er udgifterne også steget, og sammenmed produktivitetsgevinsterne giver detgrundlag for en øget uddannelsesindsats.Socialområdet har ligeledes oplevet en be-tydelig forbrugsvækst siden 2001, se figur12.5.1
Se Indenrigs- og Sundhedsministeriet:Tal på sund-hed,1. juli 2011 og Factbook.dk
60
1.2.3.4.5.6.7.8.9.10.11.12.
EFFEKTIV OFFENTLIGREGULERING12. EFFEKTIV OFFENTLIG SERVICE OGSERVICE OG REGULERING
12
Figur 12.5 Forbrugsudgifter fordelt påområder, 2001-2010Pct. af BNP8,58,07,57,06,56,05,55,020012003200520072009UndervisningSocialSundhed8,58,07,57,06,56,05,55,0
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Større initiativer de seneste ti årEFFEKTIVISERING, REGULERING OG ADMINISTRATIVE LETTELSERKvalitetsreform.Kvalitetsreformen fra 2007 skal styrke kvaliteten af den offentlige service på æl-dre-, børne- og sundhedsområdet. Der er afsat en kvalitetspulje på i alt 10 mia. kr. i 2008-2011 og enKvalitetsfond på 50 mia. kr. i 2009-2018, herunder 3 mia. kr. i 2009-2015 til ABT-Fonden.Effektivisering af det statslige indkøb.Statens Indkøbsprogram startede i 2006 med det formål ateffektivisere det statslige indkøb. I 2010 sikrede programmet årlige besparelser på godt 800 mio. kr.Digitaliseringsstrategier.Der er siden 2001 lanceret flere tværoffentlige digitaliseringsstrategier oggennemført initiativer som borger.dk, virk.dk, nemkonto, digital signatur (NemID), eindkomstre-gisteret og den digitale postkasse. Senest er den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi 2011-2015blevet lanceret. Den vil bidrage til regeringens målsætning om at frigøre 3 mia. kr. årligt i 2020.Kommunalreformen.Fra 1. januar 2007 har reformen skabt rammerne for en bedre tilrettelæggelseaf arbejdet i den offentlige sektor gennem større og mere bæredygtige kommuner og fem regioner.Mindre administration i den offentlige sektor.I aftalerne om kommunernes og regionernes øko-nomi for 2012 indgår en målsætning om at reducere administrationen i de kommende år. BoligJob-planen indebærer, at centraladministrationens udgifter reduceres med 5 pct. i 2013 (900 mio. kr.).Frigivelse af ressourcer.Regeringen og KL indgik i 2008 en aftale om, at kommunerne via omprio-riteringer og bedre ressourceudnyttelse kan øge den borgernære service med 1 mia. kr. i 2009 stigen-de til 5 mia. kr. i 2013. Regeringen har fremlagt forslag, der frigør 1,8 mia. kr. i kommunerne i 2012.Afbureaukratisering.Regeringen har siden 2001 gennemført en lang række konkrete forenklingerog digitaliseringer for at lette administrative byrder og fjerne unødige regler i den offentlige sektor.Med planerne ”Mere tid til velfærd”, ”Væk med bøvlet” og med over 50 nye forenklingsforslag i af-talen om kommunernes økonomi for 2012 er der frigjort over 900 mio. kr. i kommunerne.Lettelse af virksomhedernes administrative byrder og treårigt regelstop.Regeringen har gen-nemført mere end 250 konkrete forenklings- og digitaliseringsinitiativer, der betyder, at virksom-hedernes administrative byrder er lettet med 7,6 mia. kr. om året fra 2001 til og med 2010 eller mednæsten 25 pct. ift. 2001. Regeringen har indført et treårigt regelstop, der fra og med 1. juli 2011 fri-tager små og nystartede virksomheder med færre end ti ansatte fra ny bebyrdende lovgivning.
61
1.2.3.4.5.6.7.8.9.10.11.12.
VELFUNGERENDE FINANSIELLE13. VELFUNGERENDE FINANSIELLE MARKEDERMARKEDER
13
Det finansielle system
Velfungerende finansielle markeder sikrer,at samfundets opsparing effektivt kanalise-res over til investeringer i husholdninger ogi virksomheder, så produktionsapparatetopretholdes og udbygges. De vigtigste fi-nansielle markeder er kreditmarkedet, hvorisær penge- og realkreditinstitutterne opere-rer, samt aktiemarkedet. Velfungerende kre-dit- og aktiemarkeder er en vigtig forudsæt-ning for en stærk konkurrenceevne og ethøjt velstandsniveau.Investeringsniveauet i samfundet afspejlerblandt andet, hvor velfungerende den finan-sielle sektor er. Siden 1995 har danske inve-steringer ligget på ca. 16-19 pct. af brutto-værditilvæksten, hvilket er lidt under gen-nemsnittet i OECD. I 2009 og 2010 faldtinvesteringsniveauet i både OECD og Dan-mark som følge af den økonomiske krise, sefigur 13.1.Figur 13.1 Investeringer i Danmark ogOECD, 1995-2010Pct. af BVT26242220181614121995 1997 1999 2001 2003 2005 2007 2009DNKOECDNr. 52624222018161412
Renterne på lån er faldet til nær det lavesteniveau siden 2003, hvor den tilgængeligestatistik starter. Der er imidlertid stadig in-dikationer på, at visse erhvervssektorer ogmindre og nystartede virksomheder kan ha-ve vanskeligt ved at finde den ønskede fi-nansiering.1Den finansielle og økonomiske krise harøget kreditinstitutternes omkostninger i for-hold til deres indtjening. En lignende udvik-ling finder sted i de øvrige lande, men om-kostningsandelen er steget lidt mindre iDanmark end i andre europæiske OECD-lande. Omkostningsandelen i Danmark lig-ger stadig et stykke over de bedste lande, sefigur 13.2.Figur 13.2 Samlede omkostninger ift.indtjeningen, 2007-2009Pct. af indtjening120100806040200ESTCZEIRLESPFINUKGRCHUNSWEPRTSVKPOLOECDDNKITAAUTFRABELDEUNLD13 (14)120100806040200
Anm.: Bruttoinvesteringer (ekskl. boliger) i pct. afbruttoværditilvækst (BVT).Kilde: SourceOECD.
Anm.: De samlede omkostninger dækker hovedsage-ligt omkostninger til personale, administration ogafskrivninger. Indtjening er hovedsageligt netto ren-te- og gebyrindtægter og kursreguleringer af finan-sielle aktiver. Gns. i tre-årig periode.Kilde: ECB: EU Banking Sector Stability, 2010.
KreditmarkedetKreditinstitutterne er virksomhedernes oghusholdningernes vigtigste partner i finan-sielle anliggender.Gennem den finansielle og økonomiske kri-se har kreditinstitutterne fortsat ydet lån tilhusholdninger og erhvervsvirksomheder.
Et velfungerende kreditmarked forudsætter,at alle parter har tillid til de finansielle virk-somheder. Sektoren skal være modstands-dygtig og robust nok til at kunne håndtereudefrakommende hændelser og udsving ikonjunkturerne.1
Se Økonomi og Erhvervsministeriets halvårligeredegørelser om udviklingen i kreditmuligheder iDanmark på www.oem.dk.
63
13
VELFUNGERENDE FINANSIELLE MARKEDER13. VELFUNGERENDE FINANSIELLE MARKEDERRegeringen har i lyset af den finansielle ogøkonomiske krise taget en række stabilise-rende initiativer, som understøtter en robustog velfungerende finansiel sektor, se initia-tivboksen sidst i kapitlet. For det enkeltekreditinstitut er det dog altid bestyrelsens,ledelsens og ejernes ansvar, at instituttetdrives forsvarligt.Tilliden i de finansielle markeder afspejleseksempelvis i pengemarkedsspændet, somviser renteforskellen på bankernes lån i pen-gemarkedet med og uden sikkerhedsstillelse,se figur 13.3.Figur 13.3 Pengemarkedsspænd,2007-2011Basispoint200Lov om finansiel stabilitetvedtages i folketinget
danske pengemarkedsspænd bevæget sigtættere på det tilsvarende spænd i eurozo-nen.AktiemarkedetEt stort og likvidt aktiemarked bidrager tilen effektiv kapitalformidling i samfundet.Høje omkostninger kan dog være en barrierefor handel med aktier. Ser man på de samle-de handelsomkostninger ved aktiehandel, erdet danske aktiemarked blevet mere effek-tivt det seneste år i forhold til OECD-landene. Aktiviteten i markedet er dog sta-dig lavere end i de fleste OECD-lande. Han-delsomkostningerne er faldet til 16 basispo-int, hvilket er ca. 10 basispoint lavere end i2009. De andre lande i opgørelsen har ogsånoteret lavere handelsomkostninger i perio-den, og OECD-gennemsnittet er faldet medomkring 7 basispoint. Danmark er stadig tætpå de lande, der har de laveste handelsom-kostninger, se figur 13.4.Figur 13.4 Handelsomkostninger vedaktiehandel, 2. kvt. 2010 – 1. kvt. 2011Basispoint45403530252015105JPNUSAFRAFINSWEDEUPRTESPDNKAUTBELCHEITAUKNLDNORNZLAUSCANOECDIRLMEXPOLHUNCZETURKORGRC09 (6)Direkte handelsomk.Kursspænd
200Kreditpakken vedtages
150
150
100
DNK-spænd
100
50Euro-spænd
50
454035302520151050
02007
02008200920102011
Anm.: Effekten på rentespændet mellem sikrede ogusikrede 3 måneders renter. Opgjort som basispoint.100 basispoint er lig et pct.point.Kilde: Ecowin.
Pengemarkedsspændet er gradvist indsnæv-ret, siden det var på sit højeste omkring års-skiftet 2008/2009. Det indikerer, at tillidengradvist er øget gennem de sidste to år.Spændet er dog stadig højere end i 2007,hvor den finansielle krise begyndte. Det kanblandt andet skyldes usikkerhed om finan-sielle virksomheders økonomiske robusthed,dvs. om de finansielle virksomheder hartilstrækkelige kapitalreserver til at absorberefremtidige tab, stabile finansieringskilder oget solidt likviditetsberedskab.I løbet af 2010 og frem til juli 2011 har det
Anm.: Handelsomkostningerne er målt ved at læggede direkte handelsomkostninger, dvs. kurtage m.v.,sammen med kursspændet (forskel mellem købs- ogsalgspris) ved aktiehandel. Gns. over 4 kvartaler.Kilde: Elkins/McSherry.
Faldet i Danmark afspejler både et laverekursspænd, dvs. en indsnævret forskel mel-lem aktiernes købs- og salgspris, og laveredirekte handelsomkostninger, som eksem-pelvis kurtage.
64
VELFUNGERENDE FINANSIELLE13. VELFUNGERENDE FINANSIELLE MARKEDERMARKEDERMens det er omkostningseffektivt at handleaktier, er omsætningen på det danske aktie-marked stadig forholdsvis beskeden. Tilsva-rende har antallet af nynoteringer på fonds-børsen været lavt de sidste par år, mens an-tallet af afnoteringer har været høje somfølge af konkurser og virksomhedsoverta-gelser. I en international sammenligningligger danske nynoteringer i perioden 2006-2010 i den lave ende, hvorimod antallet afafnoteringer har været beskedent i forhold tilOECD gennemsnittet, se figur 13.5.Figur 13.5 Ny- og afnoteringer påfondsbørser, gns. 2006-2010Pct. af noterede selskaber20151050POLMEXDEUITAUKHUNCANNORIREOECDAUSSWEAUTUSADNKKOREURTURNZLJPNGRCNynoterede selskaberAfnoterede selskaber
13
20151050
14 (19)
Anm.: En række landes børser oplyser ikke antallet afaf- og nynoterede selskaber og indgår derfor ikke ifiguren. EUR er Euronext.Kilde: World Federation of Exchanges, FESE ogOMX.
Større initiativer de seneste 10 årNødlidende pengeinstitutter (Bankpakke III).I juni 2010 vedtog Folketinget lov om håndtering afnødlidende pengeinstitutter, som sikrer, at Finansiel Stabilitet A/S får adgang til fortsat at overtagenødlidende pengeinstitutter.Styrket tilsyn.I maj 2010 vedtog Folketinget en omfattende ændring af lov om finansiel virksom-hed. En del af loven omhandler et styrket Finanstilsyn, som blandt andet skærper kravene til besty-relsen i finansielle virksomheder.Statslige kapitalindskud og individuel statsgaranti (Bankpakke II).I februar 2009 vedtog Folke-tinget Kreditpakken, hvori penge- og realkreditinstitutter tilbydes statslige kapitalindskud. Kapital-indskuddene skal bidrage til at normalisere udlånspolitikken hos penge- og realkreditinstitutterne.Samtidig fik penge- og realkreditinstitutterne mulighed for at købe individuel statslig forsikring afudvalgte lån og låneprogrammer i en periode på 3 år svarende til EU-reglerne.Statsgaranti (Bankpakke I).I oktober 2008 vedtog Folketinget Bankpakken, som spændte et sik-kerhedsnet i form af en statslig garantiordning ud under alle simple kreditorer i pengeinstitutter, derer medlemmer af Det Private Beredskab. Statsgarantien udløb d. 30. september 2010.Boligfinansiering.I 2007 vedtog Folketinget lov om finansiel virksomhed, som implementerede deteuropæiske regelsæt om særligt dækkede obligationer (SDO’er) i Danmark. SDO’erne adskiller sigfra traditionelle realkreditobligationer ved, at pantets værdi skal overvåges i hele lånets løbetid. Insti-tutterne kan frit vælge mellem to sæt regler for belåningsgrænser, løbetider og afdragsfrihed.Risikovillig kapital.I 2006 vedtog Folketinget at styrke det danske marked for innovationsfinansie-ring ved at etablere en ny kapitalstærk venturefond, Sunstone Capital, sammen med Vækstfonden ogprivate investorer. Fonden kan investere i nye vækstvirksomheder hele vejen fra idé-fasen til et glo-balt gennembrud.Afdragsfrie lån.I 2003 åbnede regeringen op for mulighed for afdragsfrie lån for private kunder.Det forudsættes, at lånet kan rummes inden for de lovbundne krav til pantets sikkerhed. Hensynet tilfinansiel stabilitet er således afgørende.
65
1.2.3.4.5.6.7.8.9
ÅBENHED OVER FOR OMVERDENEN14. ÅBENHED OVER FOR OMVERDENEN
14
International handel
Danmarks internationale handel er stegetbetydeligt over tid, hvilket er en udvikling,som også finder sted i de fleste andre lande,se figur 14.1. Danmarks handel ligger overgennemsnittet for OECD, men udgør fortsaten mindre del af økonomien end i andre småog velstående lande i Europa.Figur 14.1 Udvikling i internationalhandel, 1995-2009Pct. af BNP100908070605040OECDDNKNr. 5Nr. 1100908070605040
Figur 14.2 Genvundet eksport efterkrisen i udvalgte lande, 2008-2011Pct.2252001751501251007550250CZEHUNPOLESPNLDUSASWEDEUDNKOECDFRAAUTBELUKCHEJPNITAPORFINGRC9 (11)
225200175150Før-krise-niveau1251007550250
Anm.: Figuren viser ændringen i eksporten fra 2.kvartal 2009 til 1. kvartal 2011 målt i forhold tilændringen i eksporten fra 3. kvartal 2008 til 2. kvar-tal 2009 (gange minus én). Faste priser. Den relativtdårlige placering findes også for løbende priser.Kilde: Egne beregninger, Eurostat.
Internationale investeringer
30301995 1997 1999 2001 2003 2005 2007 2009
Anm: Gennemsnit af den samlede import og eksport ipct. af BNP. Nr. 1 i 2009 er Irland, og nr. 5 er Tjek-kiet.Kilde: Egne beregninger, OECD National Accounts.
Der har historisk set været nogenlunde ba-lance mellem investeringer ind og ud afDanmark. I det seneste årti har der dog væ-ret en overvægt af investeringer ud af Dan-mark, se figur 14.3.Figur 14.3 Værdien af investeringer indog ud af Danmark, 1999-2009Mia. kr.10009008007006005004003002001000199920012003200520072009Udenlandske investeringer i DanmarkDanske investeringer i udlandet10009008007006005004003002001000
I 2009 faldt den internationale handel kraf-tigt i stort set alle lande som følge af finans-krisen. Verdenshandlen er imidlertid igen ifremgang. Den danske eksport er tilbage påniveauet før krisen. Eksporten har dog ud-viklet sig bedre i lande som Spanien og Ne-derlandene, hvor eksporten ligger på et høje-re niveau end før krisen, se figur 14.2.Danmarks vareeksport er fortsat primærtorienteret mod de europæiske nærmarkeder.Den danske vareeksport til de nye vækst-markeder i Latinamerika og Asien udgørsåledes en beskeden del af den samlede va-reeksport, og Danmark ligger betydeligtefter både OECD-gennemsnittet og en langrække europæiske lande, se Factbook.dk.
Anm.: Udenlandske direkte investeringer. Ekskl.gennemløb.Kilde: Nationalbanken.
I årene op mod 2008 skal den stigende uba-lance ses i lyset af det daværende kapaci-tetspres, der bl.a. har medført mangel på67
14
ÅBENHED OVER FOR OMVERDENEN14. ÅBENHED OVER FOR OMVERDENENkvalificeret arbejdskraft og heraf følgendelønstigninger. Men tendensen kan ikke alenetilskrives manglen på arbejdskraft. Der harsåledes også været et betydeligt kapacitets-pres i lande, som ikke har store investe-ringsubalancer.I 2009 er værdien af udenlandske direkteinvesteringer i Danmark faldet til under gen-nemsnittet for OECD. Værdien af danskedirekte investeringer i udlandet ligger fortsatover gennemsnittet for OECD, se figur 14.4.Figur 14.4 Beholdning af ind- og ud-adgående direkte investeringer, 2009IndadgåendeUdadgåendeB EL CHEIRE B ELCHE IRLNLD NLDSWE SWEEST UKHUN ISLCHLDNKISL FRACZE FINSVK NORNZLOECDOECDESPP RT A UT15 (12)DNKCA NUK DEUP OL A USESP ESTA US ISRA UT P RTNOR USAFRA ITACA N CHLFIN HUNISR SVNM EX JP NSVN KORDEU NZLTUR GRCUSA CZEITA M EXKOR P OLGRC TURJP N SVK
Udenlandske investeringer i Danmark kanblandt andet være hæmmet af strukturellebarrierer som mangel på kvalificeret ar-bejdskraft og et højt omkostningsniveau.
Lønomkostninger
Virksomhedernes udgifter til løn er en væ-sentlig produktionsomkostning, og et kon-kurrencedygtigt lønniveau er således vigtigtfor eksport og tiltrækning af investeringerfra udlandet. De gennemsnitlige danske løn-omkostninger pr. time ligger blandt de høje-ste i verden og er kun overgået af Norge, sefigur 14.5.Figur 14.5 Lønomkostninger, 2009NORDNKNLDIREAUTDEUFINUSASWEITAOECDESPGRCSVKCZEHUNPOLMEX0501001502002 (2)
8 (9)
250300kr. pr. time
Anm.: Gennemsnitlige lønomkostninger pr. timeomregnet til danske kroner for alle de lande, derindgår i statistikken. Omkostningerne dækker denprivate sektor ekskl. de primære erhverv.Kilde: OECD ULC og Danmarks Statistik.
-200 -150 -100 -50
0
50
100 150 200Pct. af BNP
Et højt lønniveau er tæt knyttet til et højtvelstandsniveau, og lønstigninger forværreri sig selv ikke konkurrenceevnen, hvis deafspejler en tilsvarende vækst i produktivite-ten.De danske timelønninger er imidlertid overen længere årrække steget væsentligt mere,end den danske produktivitetsudvikling hargivet grundlag for. Dermed er omkostnin-gerne pr. produceret enhed (enhedslønom-kostningerne) steget betydeligt og mere endi udlandet, se figur 14.6.
Anm.: Beholdningen af ind- og udadgående investe-ringer i pct. af BNP inkl. gennemløbsinvesteringer.Kilde: OECD FDI Statistics.
Den relativt lave værdi af udenlandske di-rekte investeringer i Danmark kan indikere,at Danmark ikke i tilstrækkeligt omfangfremstår som et attraktivt investeringsland.
68
ÅBENHED OVER FOR OMVERDENEN14. ÅBENHED OVER FOR OMVERDENENI 2009 er omkostningerne pr. produceretenhed for første gang siden 2000 steget min-dre i Danmark end i udlandet. Det skal dogses i lyset af en konjunkturbetinget, og der-med midlertidig, fremgang i produktiviteten.Samtidig er lønstigningstakten i Danmarkfaldet og kommet tættere på stigningstakteni udlandet.Danmark har over en lang årrække akkumu-leret et betydeligt tab af konkurrenceevne.Trods den positive udvikling i 2009 er kon-kurrenceevnen svækket med omkring 15pct. siden 2000.
14
Figur 14.6 Årlig stigningstakt i enheds-lønomkostninger, 1996-2009Pct.876543210-11996199820002002200420062008UdlandDanmark76543210-1
Anm.: Udlandet er et vægtet gennemsnit af udviklin-gen i de 17 OECD-lande, som der er data for i heleperioden. Private sektor ekskl. de primære erhverv.Kilde: OECD, Danmarks Nationalbank.
Større initiativer de seneste ti årEKSPORTFINANSIERING OG KOLLEKTIV EKSPORTFREMMEEksport Kredit Fonden (EKF).Som led i kreditpakken fra januar 2009 blev der afsat en ramme på20 mia. kr. i en 3-årig periode til etablering af en eksportlåneordning i regi af EKF.Eksportkreditforsikring.I 2009 blev der yderligere givet mulighed for genforsikring i EksportKredit Fonden af det private marked for eksportkreditforsikring.Kautionsordning for eksportvirksomheder.I 2009 blev der afsat 2 mia. kr. til en midlertidig kau-tionsordning i EKF for eksportvirksomheders drifts- og oparbejdningskredit.Kollektiv eksportfremme.Der er afsat 15 mio. kr. i 2009 og 25 mio. kr. i 2010 til at styrke den kol-lektive eksportfremme. SMV-ordningerne blev styrket med 7 mio. kr. i hhv. 2009 og 2010.OMKOSTNINGSLETTELSER, LAVERE SELSKABSSKAT OG NY SELSKABSLOVNedsættelse af selskabsskatten.Den danske selskabsskat blev i 2005 nedsat fra 30 pct. til 28 pct.og i 2007 yderligere nedsat til 25 pct.Ny selskabslov.Folketinget vedtog i maj 2009 ny lov om aktie- og anpartsselskaber, hvor det bl.a.vil blive mere attraktivt for udenlandske selskaber at etablere sig i Danmark.Konkurrenceevnepakken.På finansloven for 2002 blev der afsat 0,5 mia. kr. til forbedring af dedanske virksomheders konkurrenceevne. Pakken var første led i regeringens samlede vækststrategi.MARKEDSFØRING AF DANMARKEksportambassadører.For at styrke dansk eksport og investeringsfremme på de nye vækstmarke-der har regeringen i 2011 udpeget 5 eksportambassadører.Handlingsplanen for offensiv global markedsføring af Danmark.I 2006 blev der indgået aftaleom planen, som skal øge kendskabet til Danmark. I 2010 blev aftalen videreført til 2012.Innovationscentre.Centrene i Silicon Valley, Shanghai, München og fra 2011 Hongkong styrkerdanske virksomheders samarbejde med forskningsinstitutioner og teknologiførende virksomheder.
69
15. KLIMA, ENERGI OG MILJØ1.2.3.4.5.6.7.8.9.
KLIMA, ENERGI OG MILJØFigur 15.2 Udledning af drivhusgasserrelativt til BNP, 1990-2009Indeks (1990=100)150BNP, DNK125Drivhusgasser, DNK100Drivhusgasserrelativt til BNP, OECD75Drivhusgasserrelativt til BNP, DNK199319961999200220052008100125150
15
Menneskeskabte klimaforandringer skyldesprimært udledning af drivhusgassen CO2fraafbrænding af fossile brændsler. Klimapro-blemerne er en global udfordring, der skalløses ved en fælles international indsats.Danmarks udledning af drivhusgasser ergennemsnitligt faldet ca. 0,6 pct. pr. år iperioden 1990-2009. Korrigeres udlednin-gen for effekten af årlige udsving i netto-eksporten af el mv., er faldet noget større,ca. 1,1 pct. årligt i gennemsnit. Det svarer tilet fald i den korrigerede udledning på knap15 mio. ton fra 1990-2009, se figur 15.1.Figur 15.1 Danmarks udledning afdrivhusgasser, 1990-2009Mio. tons CO2-ækvivalenter10080604020019901993 19961999 20022005 2008Øvrige gasserCO2Korrigeret udledning100806040200
Klima
75
501990
50
Anm.: Kurven for OECD viser et uvægtet gennem-snit for 33 OECD-lande.Kilde: DMU og Danmarks Statistik, UNFCCC ogOECD (IEA).
Efterspørgslen efter energi stiger i takt medbefolkningsvækst og økonomisk fremgang.Danmark har imidlertid historisk set formåetat have økonomisk vækst uden at øge ener-giforbruget.Energiintensiteten, dvs. den mængde energi,der bruges til at producere en given mængdevarer og tjenester, er siden 1980 faldet godt40 pct. i Danmark, se figur 15.3.Figur 15.3 Energiintensitet, 1980-2009Indeks (1980=100)11010090807060DanmarkOECD11010090807060
Anm.: Drivhusgasudledningen er afgrænset som iKyoto-protokollen, dvs. ekskl. udledning fra brænd-stof påfyldt danske fly og skibe i udlandet (bunk-ring). ”Øvrige gasser” omfatter metan, lattergas og enrække industrigasser.Kilde: DMU og Energistyrelsen.
Faldet i drivhusgasudledningen er sket side-løbende med, at der har været økonomiskvækst. Der er således siden 1990 sket etbetydeligt fald i udledningen af drivhusgas-ser relativt til BNP. Det er en udvikling, derogså kan iagttages i OECD som helhed. Fra2008 til 2009 har der været en svag stigningi dansk drivhusgasudledning relativt tilBNP. Det afspejler en relativ stor nedgang iBNP fra 2008 til 2009 som følge af denøkonomiske krise, se figur 15.2.
50501980 1984 1988 1992 1996 2000 2004 2008
Anm.: Energiintensiteten angiver bruttoenergiforbru-get i forhold til BNP i 2000-priser (kædede værdier).Kurven for OECD viser et uvægtet gennemsnit afudviklingen for 33 OECD-lande.Kilde: Energistatistik 2009, Energistyrelsen og Dan-marks Statistik samt OECD.
71
15
KLIMA, ENERGI OG MILJØ15. KLIMA, ENERGI OG MILJØFaldet i energiintensiteten i Danmark er bl.a.et resultat af den danske energipolitik. Sam-produktion af el og varme (kraftvarme) erblevet fremmet, og tilskyndelsen til at sparepå energien er øget for erhverv og hushold-ninger.For OECD-landene er energiintensitetengennemsnitligt faldet knap 25 pct. siden1980. Der er dog store forskelle landeneimellem. Danmark har en af de laveste ener-giintensiteter i OECD.Andelen af vedvarende energi af bruttoener-giforbruget er siden 1980 steget knap 15pct.-point, heraf ca. 8 pct.-point siden 2000.I 2009 var andelen af vedvarende energi iDanmark omkring 17,5 pct. Biomasse udgørhovedparten af de vedvarende energikilder.Øvrige energikilder, primært vindkraft, ud-gør en mindre, men voksende, andel af denvedvarende energi, se figur 15.4.Figur 15.4 Vedvarende energi, 1980-2009Pct. af bruttoenergiforbruget20Biomasse inkl. bioaffaldVindkraftVarmepumper m.m.1520
reduceret. Særligt udledningen af fosfor erde seneste år faldet markant, se figur 15.5.Figur 15.5 Landbrugets overskud afkvælstof og fosfor, 1986/87-2009/101.000 tons80706050403020101986/871991/921996/972001/022006/07FosforKvælstof (h. akse)500450400350300250200
Anm.: Tre års glidende gennemsnit.Kilde: Det jordbrugsvidenskabelige fakultet, AU.
Brugen af pesticider i landbruget har, medundtagelse af i 2008, ligget nogenlunde sta-bilt, se figur 15.6.Figur 15.6 Brug af pesticider, 1997-2009Behandlingshyppighed4432101997199920012003200520072009
153
10
102
5
51
001980 1984 1988 1992 1996 2000 2004 2008
0
Anm.: Vedvarende energi i forhold til korrigeretbruttoenergiforbrug.Kilde: Energistatistik 2009, Energistyrelsen.
Miljø
Vurderingen af miljøets tilstand foretagestypisk ved anvendelse af en bred vifte afindikatorer for bl.a. vandmiljøet og luftforu-reningen.Tilførsel af næringsstoffer til vandmiljøetkan resultere i iltsvind og påvirke biodiver-siteten. Siden midten af 1980’erne er udled-ningen af kvælstof og fosfor til vandmiljøet72
Anm.: Behandlingshyppighed angiver antal gange,man kan behandle konventionelt dyrket landbrugs-areal med den mængde pesticider, der er solgt i året.Kilde: Miljøstyrelsen, bekæmpelsesmiddelstatistik.
Luftforureningen er nedbragt betydeligt deseneste to årtier.Luftforurening omfatter en række kompo-nenter som flygtige organiske forbindelser(NMVOC), kvælstofoxider (NOx), svovldi-oxid (SO2) og ammoniak (NH3). Disse stof-
15. KLIMA, ENERGI OG MILJØfer giver anledning til forsuring og over-gødskning af jord og vand samt til dannelseaf partikler og ozon, der har direkte sund-hedsskadelige effekter og fungerer somdrivhusgasser.Udledningen af alle fire typer luftforureninger reduceret betydeligt siden 1985. Fra 2008til 2009 er der et fortsat fald i udledningen,se figur 15.7.Danmarks udledning af svovldioxid (SO2),målt i kg. pr. indbygger, er et af de lavesteblandt OECD-landene, mens udledningen afkvælstofoxider (NOx) ligger omkringOECD-gennemsnittet for det senest tilgæn-gelige dataår, se Factbook.dk.
KLIMA, ENERGI OG MILJØFigur 15.7 Danmarks udledning af SO2,NOx, NMVOC og NH3, 1985-20091.000 tons40035030025020015010050NH3SO2NOxNMVOC40035030025020015010050
15
001985 1988 1991 1994 1997 2000 2003 2006 2009
Anm.: Opgjort ift. UNECE (Convention on LongTransboundary Air Polution).Kilde: DMU.
Større initiativer de seneste 10 årKLIMA, ENERGI OG MILJØEnergiaftale.I februar 2008 blev der indgået en energiaftale for perioden 2008-11. Aftalen indehol-der initiativer, der skal bidrage til at øge andelen af vedvarende energi og fremme energibesparelserog -effektiviseringer. Blandt andet øges støtten til produktion af vedvarende energi, og CO2-afgifteni den ikke-kvoteomfattede sektor forhøjes til den forventede CO2-kvotepris.Grøn Vækst.I april 2009 blev der indgået aftale om grøn vækst, der skal bidrage til en markant re-duktion i udvaskningen af næringsstoffer samt udledningen af pesticider og drivhusgasser, og derskal skabes mere natur af høj kvalitet. I april 2010 blev der indgået aftale om Grøn Vækst 2.0, somblandt andet har fokus på at skabe yderligere kobling mellem miljøbeskyttelse, vækst og beskæfti-gelse i landbruget, fødevare- og følgeindustrierne.Udbygning af vedvarende energi.I juni 2010 blev det besluttet at etablere Anholt vindmøllepark,der skal stå færdig i 2013. Parken vil bidrage til, at Danmark lever op til EU-forpligtelsen om ud-bygning af vedvarende energi.Erhvervsklimastrategiblev vedtaget i oktober 2009. Danmark skal fortsat være blandt de lande iOECD, der står stærkest inden for klimaløsninger. Dele af strategien er implementeret gennem Glo-baliseringsaftalen, hvor der blev afsat 760 mio. kr. til Fornyelsesfonden og 210 mio. kr. til GreenLabs DK i årene 2010-2012.Forårspakke 2.0blev vedtaget i marts 2009. Som en del af finansieringen af mindre skat på arbejdehæves skatten på forurening og energiforbrug med knap 8 mia. kr. (inkl. salg af CO2-kvoter). Skatte-reformen bidrager til at indfri målene i den danske klima-, energi- og miljøpolitik.Vandmiljøplan III.I april 2004 blev der indgået aftale om en vandmiljøplan, der indeholder enrække indsatsområder, der skal bidrage til at nedbringe belastningen af vandmiljø og natur. Der blevbl.a. afsat midler til genetablering af vådområder og ordninger, som kan reducere udledningen af fos-for.
73
1.2.3.4.5.6.7.8.9.10.11.12
16. SAMMENHÆNGSKRAFTSammenhængskraft
SAMMENHÆNGSKRAFT
16
Den danske sammenhængskraft understøttesaf en generelt høj levestandard, en høj er-hvervsdeltagelse og små indkomstforskelle.Tilknytning til arbejdsmarkedetDe fleste, der mister tilknytningen til ar-bejdsmarkedet, kommer hurtigt tilbage iarbejde. Der findes dog en mindre gruppe,der har svært ved at opnå en fast tilknytningtil arbejdsmarkedet.Hvis en person har modtaget midlertidigeindkomsterstattende ydelser i mindst 80 pct.af tiden de seneste tre år, anses personen forat være i arbejdsmarkedets randgruppe. Fra2001 og frem er antallet i gruppen faldetmarkant fra ca. 167.000 i 2001 til under100.000 i 2009 og 2010, se figur 16.1.Figur 16.1 Personer i arbejdsmarke-dets randgruppe, 2001-20101.000 personer2001751501251007550250010203040506070809102001751501251007550250
Figur 16.2 Herkomst og arbejdsmar-kedets randgruppe, 2001-2010Pct. af de 18-64-årige3030
20
Ikke-vestlig
20
10Vestlig020012003Dansk200520072009
10
0
Anm.: Personer i arbejdsmarkedets randgruppe medhhv. dansk, ikke-vestlig og vestlig herkomst i forholdtil det samlede antal 18-64-årige i de nævnte befolk-ningsgrupper.Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger påforløbsdatabasen DREAM.
At indvandrere fra især ikke-vestlige landehar fået bedre fodfæste på arbejdsmarkedetses også i beskæftigelsesfrekvensen frem til2008. Efter 2008 er beskæftigelsesfrekven-sen faldet for både indvandrere fra ikke-vestlige og fra vestlige lande samt for per-soner med dansk herkomst, se figur 16.3.Figur 16.3 Beskæftigelsesfrekvens ogherkomst, 2001-2010Pct. af de 18-64-årige80Dansk herkomst707080
Anm.: Modtagere af midlertidige indkomsterstatten-de ydelser i mindst 80 pct. af tiden de seneste tre år.Kilde: Beskæftigelsesministeriet på baggrund afforløbsdatabasen DREAM.
60
Indvandrere fra vestlige lande
60
IntegrationIsær indvandrere fra ikke-vestlige lande harfået bedre fodfæste på arbejdsmarkedet deseneste år. I 2001 var over 20 pct. af de 18-64-årige indvandrere fra ikke-vestlige landei arbejdsmarkedets randgruppe. I 2010 varandelen ca. 10 pct., se figur 16.2.
50Indvandrere fra ikke-vestlige lande4020012003200520072009
50
40
Anm.: Databrud i 2003 og 2009. Databruddet i 2009indebærer, at beskæftigelsesniveauet for lønmodtage-re bliver lavere, og faldet i beskæftigelsesfrekvenser-ne skal hovedsageligt tilskrives dette.Kilde: Integrationsministeriets Udlændingedatabaseog Danmarks Statistik.
75
16
SAMMENHÆNGSKRAFT16. SAMMENHÆNGSKRAFTSamme udvikling gælder for nyindvandrede,hvor en stadig større andel har fundet be-skæftigelse frem til 2008. Beskæftigelses-frekvensen for nye indvandrere fra ikke-vestlige lande er faldet de senere år, menfrekvensen i 2010 er stadig ca. dobbelt såhøj som 2001. For nye indvandrere fra vest-lige lande er beskæftigelsesfrekvensen kunfaldet en smule siden 2008, se figur 16.4.Figur 16.4 Beskæftigelsesfrekvensenfor nyindvandrede, 1998-2010Pct. af de 30-64-årige10080Indvandrere fra vestlige lande60402001998 2000 2002 2004 2006 2008 2010604020025Hele befolkningen30-64-årige1530-64-årige(ekskl. kapitalindkomst)25
med højere uddannelse og bedre kvalifikati-oner. Det har i nogle lande ført til dårligereløn- og beskæftigelsesmuligheder for ufag-lærte i forhold til personer med højere kvali-fikationer. Det er ikke sket i Danmark, seFactbook.dk.Indkomstforskellen målt ved den såkaldteGini-koefficient er steget siden midten af1990’erne og frem 2008. Denne udviklingsamt faldet fra 2008 til 2009 skal ses i lysetaf den konjunkturbetingede udvikling i kapi-talindkomst, herunder udviklingen på aktie-og boligmarkedet. Ses bort fra kapitalind-komster, er udviklingen mere beskeden, sefigur 16.5.Figur 16.5 Indkomstforskelle, 1983-2009Gini-koefficient, pct.3030
10080
Indvandrere fra ikke-vestlige lande
Anm.: Indvandrere med en opholdstid under tre år.Databrud i 2003 og 2009. Databruddet i 2009 inde-bærer, at beskæftigelsesniveauet for lønmodtagerebliver lavere, og faldet i beskæftigelsesfrekvenserneskal hovedsageligt tilskrives dette.Kilde: Integrationsministeriets Udlændingedatabaseog Danmarks Statistik.
20
20
15
1083 85 87 89 91 93 95 97 99 01 03 05 07 09
10
De seneste års udvikling i beskæftigelses-frekvenserne afspejler, at ledigheden er ste-get under den internationale økonomiskekrise. Det gælder også for antallet af lang-tidsledige, der er mere end fordoblet sidenkrisens begyndelse. Det er en udfordring forintegrationen, da indvandrere og efterkom-mere fra ikke-vestlige lande har større risikofor at blive langtidsledige end andre.1IndkomstforskelleGlobaliseringen og den teknologiske udvik-ling har gennem mange år forskudt efter-spørgslen efter arbejdskraft mod personerBeskæftigelsesministeriet, Analyser af langtidsle-digheden, 2010.1
Anm.: Gini-koefficienten er beregnet på baggrund afden disponible indkomst hhv. med og uden den sam-lede kapitalindkomst, herunder imputeret afkast afegen bolig og skat heraf fra 1993 til 2009. Gini-koefficienten opsummerer de individuelle indkomst-forskelle i ét tal mellem 0 og 1, hvor 0 er udtryk foren helt lige indkomstfordeling.Kilde: Lovmodellen.
I andre lande er indkomstforskellene ogsåsteget frem til krisens begyndelse. De nyestetal for indkomstforskelle i OECD-landene erfra omkring 2007, hvor Danmark fortsat varblandt de OECD-lande med de mindste ind-komstforskelle, se figur 16.6.
76
16. SAMMENHÆNGSKRAFTFigur 16.6 Indkomstforskelle, 2007SVNSVKDNKNORCZESWEFINAUTBELHUNCHEISLFRANLDDEUIRLESPESTOECDPOLKORCANGRCJPNNZLAUSITAUKPRTISRUSATURMEXCHL010203 (1)
SAMMENHÆNGSKRAFT
16
30
405060Gini-koefficient, pct.
Anm.: Hele befolkningen. Tidligere års Konkurren-ceevneredegørelser har angivet for 18-65-årige.Kilde: OECD, Society at a Glance 2011.
Større initiativer de seneste 10 årARBEJDSMARKEDETLangtidsledighed.Indsatsen fra 2010 består bl.a. af en mere virksomhedsrettet indsats for de lang-tidsledige og mulighed for styrkelse af regne-, læse- og stavefærdigheder.Udsatte grupper ind på arbejdsmarkedet.Velfærdsaftalen fra 2006 indeholdt bl.a. initiativer, derstyrker indsatsen for at få indvandrere og efterkommere i arbejde. I 2006 blev det desuden aftalt atbruge 320 mio. kr. over de næste 5 år på at hjælpe bl.a. sindslidende tættere på arbejdsmarkedet.SVAGE GRUPPERLige muligheder.Med aftalen Barnets reform fra 2010 er der i perioden 2010-2013 afsat knap 1mia. kr. til at bryde den negative sociale arv og sikre lige muligheder for alle børn og unge.Bolig.I 2009 blev der iværksat initiativer for at undgå, at lejere blev udsat pga. manglende husleje-betaling mv. Også i Hjemløsestrategien fra 2008 er der fokus på boligens centrale betydning.Det fælles ansvar og Det fælles ansvar II.Med regeringens handlingsprogrammer fra hhv. 2002 og2006 er der for de svageste grupper gennemført en række initiativer, der bl.a. skal reducere stof- ogalkoholmisbrug samt muliggøre de nødvendige skridt mod en bedre og mere aktiv tilværelse.INTEGRATIONDemokrati.Kontor for demokratisk fællesskab og forebyggelse af radikalisering blev oprettet i2008. I 2009 blev handlingsplanen ”En fælles og tryg fremtid”, der skal forebygge ekstremistiskeholdninger og radikalisering blandt unge, vedtaget.En ny integrationspolitik.Udspillet ”På vej mod en ny integrationspolitik” fra 2002 fokuserer på,at nye borgere hurtigere kan deltage i arbejds- og samfundslivet på lige fod med øvrige borgere.
77
APPENDIX 1 – MÅLEMETODE
APPENDIKS 1 – MÅLEMETODEDanmarks konkurrenceevne og vækstmulig-heder afhænger af en række vækstvilkår.Konkurrenceevneredegørelse 2011 tagertemperaturen på disse vækstvilkår: Hvordanligger Danmark i forhold til andre OECD-lande? Og hvordan har vækstvilkårene ud-viklet sig det seneste årti?SammenligningsgrundlagI Konkurrenceevneredegørelse 2011 er derlagt vægt på at sammenligne de danskevækstvilkår med andre landes. På en rækkeområder er talmaterialet dog begrænset.Derudover fokuserer Konkurrenceevnerede-gørelse 2011 i højere grad end tidligere re-degørelser på udviklingen i de seneste 10 årog på de vækstresultater, som regeringensinitiativer har skabt.Redegørelsen belyser Danmarks præstatio-ner inden for 16 vækstvilkår, der beskrives ihvert sit kapitel:1.2.3.4.5.6.Velstand og produktivitetArbejdsudbudFolkeskolenUngdomsuddannelserVideregående uddannelserVirksomhedernes forskning, udviklingog innovation7. Offentlig forskning og universiteter8. Iværksættere9. Konkurrence10. Fleksibelt arbejdsmarked11. Sund samfundsøkonomi12. Effektiv offentlig service13. Velfungerende finansielle markeder14. Åbenhed over for omverdenen15. Klima og miljø16. SammenhængskraftVurderingen af Danmarks præstation ogvækstvilkår sker på baggrund af:International benchmarkingEt system baseret på danske tidsserier
APPENDIX 1 – MÅLEMETODE
I benchmarkanalysen sammenlignes Dan-mark med de øvrige OECD-lande, se om-slaget. Der ses dog bort fra Luxembourg.I flere tilfælde mangler data for nogleOECD-lande, og i enkelte tilfælde findesalene tal for landene i EU. I sidstnævntetilfælde sammenlignes kun med de EU-lande, der også er medlem af OECD.Nationale data giver mulighed for en meredetaljeret beskrivelse af udviklingen i Dan-mark. Desuden er de danske data ofte hurti-gere opdateret end de internationale data,hvilket giver et bedre billede af den aktuellesituation.Det er langt fra alt, der kan måles i dag. Pånogle områder findes der ikke statistiskeindikatorer, ligesom beskrivelse af udviklin-gen på enkelte områder er baseret på én ellerflere upræcise indikatorer.I Konkurrenceevneredegørelse 2011 indgårenkelte indikatorer, der ikke tidligere harværet med i konkurrenceevneredegørelser-ne. Årsagerne til dette er primært, at de nyeindikatorer bedre belyser Danmarks konkur-renceevne, eller at der ikke er opdaterededata for de tidligere anvendte indikatorer.Der er ligeledes en række indikatorer fratidligere konkurrenceevneredegørelser, derikke er med i Konkurrenceevneredegørelse2011. Disse indikatorer er så vidt muligtblevet opdateret i Factbook.MålesystemetI sammenfatningen er der en oversigt over,hvordan Danmark ligger i forhold til andrelande på en række hovedindikatorer. Hoved-indikatorerne er de mest sigende indikatorerinden for hvert af de områder, der har be-tydning for Danmarks konkurrenceevne.Markeringen for Danmark angiver, hvorlangt Danmarks performance på de enkelteområder er fra henholdsvis de fem bedsteOECD-lande og OECD-gennemsnittet. Deter med andre ord den faktiske afstand til de81
APPENDIX – MÅLEMETODEAPPENDIKS11 – MÅLEMETODEbedste OECD-lande, som illustreres i figu-ren, og ikke Danmarks numeriske placeringi en rangordning blandt OECD-landene. Forhver af hovedindikatorerne gælder, at:angiver Danmarks position i Konkurren-ceevneredegørelse 2011 i forhold til det 5.bedst placerede OECD-land.DNK
vans, målbarhed og bred anerkendelse bæ-rende principper for valg af indikatorer. In-dikatorerne er desuden udvalgt, så de så vidtmuligt giver et udtømmende billede af hvertaf de 16 vækstvilkår.Redegørelsen er derfor primært baseret påinternationalt sammenlignelige ”hårde” datafra anerkendte internationale kilder. Hoved-kilderne er Danmarks Statistik, OECD, EU-ROSTAT, UNCTAD, WTO og WorldBank. Kilder til de enkelte indikatorer frem-går af figurer og tabeller.Enkelte af de internationale sammenlignin-ger er baseret på interviewundersøgelserudført af de nationale statistikbureauer. Derer så vidt muligt set bort fra andre mereusikre interviewbaserede oplysninger.I det omfang, der er kendskab til afrapporte-ringsfejl i data (uden at der nødvendigvis erkendskab til det korrekte tal). I disse tilfældeer problemet anført i anmærkningen til figu-ren og i den ledsagende tekst.Data er stillet til rådighedData kan hentes på www.oem.dk under ar-bejdsområdet ”Konkurrenceevne og vækst-vilkår”. Under ”Factbook” er der desudenadgang til mere udførlige beskrivelser afdata, og til alle de bagvedliggende data tilindikatorerne. I ”Factbook” er der ligeledessupplerende indikatorer inden for en rækkeområder.SammenvejningDen umiddelbart mest tilgængelige afrap-portering af hele systemet ville bestå i etsamlet tal for Danmarks konkurrencedygtig-hed, der kunne sammenlignes med andrelande. Det vurderes imidlertid ikke at værehensigtsmæssigt. Årsagen er, at der ikkefindes en faglig korrekt og dermed bredtaccepteret metode til sammenvejning af demange indikatorer til ét tal.I Konkurrenceevneredegørelse 2011 er der istedet udvalgt én til to hovedindikatorer for
angiver OECD-gennemsnit i Konkurren-ceevneredegørelse 2011.OECD
Det 5. bedst placerede OECD-land er sat tilindeks 100. Figurens nedre grænse er 60 pct.af afstanden til indekstal for det dårligstplacerede OECD-land. Det betyder, at dennederste del af skalaen er skåret væk. Detteer gjort for bedre at illustrere afstandenemellem Danmark og OECD-toppen – ogdermed de lande, vi normalt sammenligneros med – på de enkelte hovedindikatorer.Gennemsnittet for OECD (eller de lande,som der er data til rådighed for) beregnessom et simpelt gennemsnit. Landene vægtesmed andre ord ikke efter fx størrelse ellerbefolkningstal. Hvis der indgår 10 eller fær-re lande i beregningen af gennemsnittet,markeres dette med OECD*.Udviklingen i Danmarks relative placeringblandt OECD-landene kan følges i de inter-nationale benchmarkfigurer i de enkeltekapitler. Her er Danmarks placering angivetfor både den seneste og den forrige opgørel-se. Placeringen i den forrige opgørelse angi-ves i parentes, ligesom det er tilfældet forpublikationer fra fx OECD.I tilfælde af forbedrede opgørelsesmetodervil de historiske data så vidt muligt blivekonsekvensrettet for alle historiske år. Detkan betyde, at sidste års placering i parenteskan afvige fra placeringen i Konkurrenceev-neredegørelse 2010.Sådan udvælges dataI både den internationale benchmark og ana-lysen baseret på danske tidsserier er rele-82
APPENDIKS 1 – MÅLEMETODEhvert fokusområde, som afrapporteres isammenfatningen. Der foretages ikke sam-menvejning af hovedindikatorerne.Andre målinger af konkurrencedyg-tighedDe væsentligste internationale organisatio-ner (OECD, IMF, Verdensbanken og FN)præsenterer ikke ét samlet mål for landenesevne til at skabe velstand, men en bred vifteaf forskellige indikatorer. I lande som Stor-britannien og USA, der arbejder med etkoncept svarende til konkurrenceevnerede-gørelsen, er det heller ikke valgt at opsum-mere målesystemerne i et enkelt tal.I en række internationale målinger, primærtudført af managementvirksomheder, tænke-tanke mv., præsenteres der ofte én samletplacering for landene.Danmark opnår generelt gunstige placerin-ger i disse målinger, der dog skal tages medbetydelige forbehold. Tendensen sidenKonkurrenceevneredegørelse 2010 er, atDanmarks placeringer i de internationalemålinger er stabile. Danmark er således fort-sat placeret i eller tæt på top 5 i de flestemålinger, se tabel A1.De internationale analyser lægger vægt påforskellige forhold, bl.a. afhængig af hvorbrede eller smalle analyserne er i deres fo-kus. Rangordningen af landene varierer afden grund fra undersøgelse til undersøgelse.I runde vendinger kan det siges, at Dan-marks placering typisk trækkes op af, atDanmark er et velordnet samfund, hvor detoffentlige system generelt er indrettet effek-tivt, bureaukratiet ikke hæmmer erhvervsli-vet voldsomt, lovgivningen ikke virkerskævvridende, og der er lav korruption ogkriminalitet.Derimod trækker den offentlige sektors stør-relse, skattetrykket og marginalskatten Dan-marks placering nedad. Typisk trækker det
APPENDIX 1 – MÅLEMETODE
også ned, at lønfastsættelsen er relativt cen-traliseret i Danmark.Resultaterne af de forskellige undersøgelserskal fortolkes varsomt af flere grunde:Datamaterialet er på mange områder kuntilnærmelsesvist sammenligneligt mel-lem landene og inkluderer i mange til-fælde data baseret på interviewundersø-gelser.Inden for mange områder er den kvalita-tive vurdering meget upræcis (fx mht.uddannelse, forskning og konkurrence).Konjunkturforhold (og vurderingen afkonjunktursituationen) vejer tungt i densamlede indikator for en række af indi-katorerne.De samlede indeks beregnes typisk blotsom et simpelt gennemsnit af en rækkeunderindeks, der igen er simple gennem-snit af nogle tilordnede værdier til enlang række indikatorer. En anden sam-menvejning kan give en helt andenrangordning af landene.Tabel A1 Danmarks placering i forskel-lige målingerWorld Competitiveness Year-12 (13)book 2011 (IMD)The Lisbon Scorecard 20103 (2)(CER)The Lisbon Review 20103 (2)(WEF)Global Competitiveness Report9 (5)2010-2011 (WEF)Digital Economy Rankings2 (1)2010 (EIU)Economic Freedom of the14 (12)World 2010 (Fraser Institute)Index of economic freedom 20118 (9)(The Heritage Foundation)Innovation Union Scoreboard2 (5)2011 (Europa-kommissionen)
Anm.: Årstal er offentliggørelsesåret. Institute forManagement Development (IMD), World EconomicForum (WEF) og Centre for European Reform(CER). Innovation Union Scoreboard hed tidligereEuropean Innovation Scoreboard.
83
APPENDIX 2 – STØRRE INITIATIVER DE SENESTE 10 ÅR
APPENDIKS 2APPENDIX 2 –INITIATIVER DE SENESTE 10 ÅRÅR– STØRRESTØRRE INITIATIVER DE SENESTE 102. ARBEJDSUDBUDØGET DELTAGELSE PÅ ARBEJDSMARKEDETHøjere efterløns- og folkepensionsalder.Velfærdsaftalen fra 2006 indebærer, at efterlønsalderenog folkepensionsalderen hæves med ½ år ad gangen fra henholdsvis 2019 og 2024. Fra 2025 stigeraldersgrænserneitaktmedlevetidsudviklingen.Læsmerepåhttp://www.bm.dk/Beskaeftigelsesomraadet/Flere%20i%20arbejde/Udlaendiges%20arbejde%20i%20Danmark/~/media/BEM/Files/Dokumenter/Politiske%20aftaler/jobplan.ashx.Skattenedslag for 64-årige.Med jobplanen fra 2008 blev der indført et skattenedslag for 64-årige,der arbejder fuldtid. Læs mere på http://www.fm.dk/db/filarkiv/15159/velfaerdsaftale.pdf.Hurtigere igennem uddannelse.Som følge af Velfærdsaftalen fra 2006 tilgodeser optagelsessy-stemet nu unge, der starter tidligere på en videregående uddannelse. Læs mere påhttp://www.fm.dk/db/filarkiv/15159/velfaerdsaftale.pdf.Flere i arbejde.Aftale om flere i arbejde fra 2002 med et loft over ydelser, som kontanthjælp ogboligstøtte, betyder, at det bedre kan betale sig at arbejde. Læs mere påhttp://www.bm.dk/Aktuelt/Politiske%20aftaler/Flere%20i%20arbejde.aspx.ØGET ARBEJDSTIDSkattereformer, der markant har sænket skatten på arbejde.Med skatteaftalerne i 2004, 2007og 2009 er den højeste marginalskat sænket med 7,5 pct.point. Der er indført et beskæftigelsesfra-drag, bundskattesatsen er sænket, mellemskatten er afskaffet, og topskattegrænsen er forhøjet. Læsmere på http://www.stm.dk/publikationer/foraarspakke/index.htm.Fra deltid til fuldtid.Jobplanen fra 2008 justerede reglerne for supplerende dagpenge, så fuldtids-arbejdeblevmereattraktivt.Læsmerepåhttp://www.bm.dk/Beskaeftigelsesomraadet/Flere%20i%20arbejde/Udlaendiges%20arbejde%20i%20Danmark/~/media/BEM/Files/Dokumenter/Politiske%20aftaler/jobplan.ashx.Intensiveret indsats over for sygefravær.Initiativerne i Regeringens handlingsplan fra 2008 om-fatter fx krav til samtaler mellem arbejdsgiver og syge medarbejdere inden for fire uger. Læs merepåhttp://www.bm.dk/Aktuelt/Nyheder/Pressemeddelelser/Arkiv/2008/0610%20Handlingsplan%20skal%20nedbringe%20sygefravaeret.aspx.ØGET REKRUTTERING FRA UDLANDETUdvidelse af Green Card, jobkortordningen og Østaftalen.Regeringens Jobplan fra 2008 ned-satte indkomstgrænsen i jobkortordningen og udvidede listen af omfattede uddannelser. Lettere ad-gang til det danske arbejdsmarked for østeuropæiske arbejdstagere. Læs mere påhttp://www.nyidanmark.dk/da-dk/nyheder_fra_ny_i_danmark/udvidelse_af_jobkortordningen.htmoghttp://www.bm.dk/Aktuelt/Nyheder/Pressemeddelelser/Arkiv/2009/0501%20Overgangsreglerne%20for%20arbejdstagere%20fra%20de%20oesteuropaeiske%20EU-lande%20ophoerer%20i%20dag.aspx.Ændring af forskerskatteordningen.Regeringen har af flere omgange udvidet forskerskatteord-ningen og mulighederne for koncernopholdstilladelser. Senest er der i 2010 indført en enstrengetskatteordning med en skat på 26 pct. og større målretning ved en længere karensperiode. Læs merepå https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=134305.
87
APPENDIX 2 –2 – STØRRE INITIATIVER DEÅRAPPENDIKSSTØRRE INITIATIVER DE SENESTE 10SENESTE 10 ÅR
3. FOLKESKOLENFAGLIGHEDBindende mål trin- og slutmål.Der er i 2003 indført bindende nationale trin- og slutmål, og medændringer i Fælles Mål 2009 er mål og indholdsbeskrivelser for folkeskolens fag blevet styrket. Læsmerepåhttp://www.uvm.dk/Uddannelse/Folkeskolen/Fag%20proever%20og%20evaluering/Faelles%20Maal%202009.aspx.Minimumstimetal.Der er i 2003 indført minimumstimetal inden for udvalgte fag og fagblokke.Læs mere på http://www.uvm.dk/Uddannelse/Tvaergaaende%20omraader/Temaer/Timetal.aspx.Flere timer i folkeskolen.Der er i skoleårene 2003/04-2009/10 gradvist indfaset flere timer idansk,matematik,engelsk,historie,idrætogfysik/kemi.Læsmerepåhttp://www.uvm.dk/Uddannelse/Tvaergaaende%20omraader/Temaer/Timetal.aspx.Udvidet undervisningspligt.I 2009 er undervisningspligten udvidet fra 9 til 10 år ved, at børneha-veklassenergjortobligatorisk.Læsmerepåhttp://www.uvm.dk/Uddannelse/Folkeskolen/Om%20folkeskolen/Sporgsmaal%20og%20svar/Undervisningspligt.aspx.Frit skolevalg.Med ændringen af folkeskoleloven i 2005 har forældre fået mulighed for at få deresbarn optaget i en skole efter eget valg i bopælskommunen eller i anden kommune, hvis der er plads.Læsmerepåhttp://www.uvm.dk/Uddannelse/Folkeskolen/Om%20folkeskolen/Sporgsmaal%20og%20svar/Frit%20skolevalg.aspx.Obligatoriske afgangsprøver i folkeskolen.Der er fra 2006 indført obligatoriske afgangsprøverved afslutningen af 9. klasse og flere prøvebundne fag. Læse mere påhttp://www.uvm.dk/Uddannelse/Folkeskolen/Fag%20proever%20og%20evaluering/Afsluttende%20proever.aspx.Målretning af 10. klasse i folkeskolen.Fra 2008/09 er 10. klasse målrettet elever med behov forfaglig kvalificering og afklaring af uddannelsesvalg for at gennemføre en ungdomsuddannelse. Læsmere på http://www.uvm.dk/Uddannelse/Folkeskolen/Fag%20proever%20og%20evaluering/10,-d-,%20klasse.aspx.EVALUERINGStyrket evaluering i folkeskolen.Der er i 2006 indført elevplaner og kommunale kvalitetsrapportersamt etableret et nyt råd for evaluering og kvalitetsudvikling af folkeskolen. Fra 2010 er der gen-nemført obligatoriske nationale i dansk, læsning, matematik, engelsk, geografi, fysik/kemi og biolo-gi,herunderoffentliggørelseaflandsresultater.Læsemerepåhttp://www.uvm.dk/Uddannelse/Folkeskolen/Om%20folkeskolen/Nyheder/Folkeskolen/Udd/Folke/2006/Jan/060124%20Aftale%20om%20aendring%20af%20folkeskoleloven.aspx.LÆRERUDDANNELSE OG FYSISKE RAMMERReform af læreruddannelsen.Med reformen i 2007 er der indført færre og større linjefag, linjefagi specialpædagogik og aldersspecialisering af linjefagene dansk og matematik. Læse mere påhttp://www.uvm.dk/Uddannelse/De%20videregaaende%20uddannelser/Erhvervsakademi-%20og%20professionsbacheloruddannelser/Paedagogik.aspx.Investeringer i fysiske rammer.Med kommuneaftalen for 2009 og kvalitetsreformen er der afsat22 mia. kr. til forbedringer af de fysiske rammer på velfærdsområderne, herunder folkeskolen. Læsemerepåhttp://www.fm.dk/Publikationer/2008/1439-Afta-ler%20om%20den%20kommunale%20og%20regionale%20oekonomi%20for%202009/Aftale%20om%20kommunernes%20oekonomi%20for%202009.aspx.
88
APPENDIKS 2APPENDIX 2 –INITIATIVER DE SENESTE 10 ÅRÅR– STØRRESTØRRE INITIATIVER DE SENESTE 104. UNGDOMSUDDANNELSERKVALITET OG FLEKSIBILITETGymnasiereform.Med gymnasiereformen fra 2003 blev de naturvidenskabelige fag og sprogfage-nestyrket,ogdenhidtidigelinjedelingblevophævet.Læsmerepåhttp://www.uvm.dk/Uddannelse/Gymnasiale%20uddannelser/Om%20gymnasiale%20uddannelser/Politiske%20oplaeg%20og%20aftaler/Gymnasiereformen.aspx.Øget internationalisering.Med lov om undervisning i udlandet fra 2003 har elever i de gymnasialeuddannelser bl.a. fået mulighed for at modtage undervisning i udlandet. Desuden har unge under 18år fået mulighed for at få udbetalt stipendium til udvekslingsophold af et skoleårs varighed. Læs me-repåhttp://www.ug.dk/flereomraader/maalgrupper/6til10_klasse/gymnasial_uddannelse_i_udlandet.aspx.Reform af erhvervsuddannelserne.Med ændringen af erhvervsuddannelsesloven i 2007 blev degrundlæggende social- og sundhedsuddannelser og landbrugsuddannelserne samlet i 12 indgangemed trin- og niveaudeling på de fleste uddannelser og med uddannelsesgaranti inden for den valgteindgang.Læsmerepåhttp://www.ft.dk/dokumenter/tingdok.aspx?/samling/20061/lovforslag/l173/index.htm.Ny mesterlære.Med ordningen om ny mesterlære fra 2006 har eleverne på erhvervsuddannelsernefået mulighed for at tage det første år af deres uddannelse i en virksomhed og supplere med nødven-dig skoleundervisning. Den resterende del af uddannelsen forløber som en almindelig erhvervsud-dannelse.Læsmerepåhttp://www.uvm.dk/Uddannelse/Erhvervsuddannelser/Om%20erhvervsuddannelserne/Fokusomraader/Ny%20mesterlaere.aspx.EUX.Med virkning fra august 2010 er der indført erhvervsuddannelsesforløb med eksamen pågymnasialt niveau (eux), der giver adgang til de videregående uddannelser. Læs mere påhttp://www.uvm.dk/Uddannelse/Erhvervsuddannelser/Om%20erhvervsuddannelserne/Nyheder/Erhvervsuddannel-ser/Udd/Erhvervs/2010/Sep/100914%20Eux%20giver%20dig%20to%20uddannelser%20i%20en.aspx.10. klasse på erhvervsskole.Kommunerne har med virkning fra 1. august 2010 fået mulighed for atindgå aftale med en erhvervsskole om, at denne udbyder 10.klasse. Det sker for at styrke overgan-gen fra 10. klasse til ungdomsuddannelserne. Kommunerne har samtidig fået mulighed for i samar-bejde med en erhvervsskole at tilbyde et særlig 10.-klasse-forløb sammensat af 20 uger i folkeskolenog20ugerpåerhvervsskole.Læsmerepåhttp://www.uvm.dk/Uddannelse/Folkeskolen/Fag%20proever%20og%20evaluering/10,-d-,%20klasse.aspx.PRAKTIKPLADSERPraktikpladsaftaler.Der er i 2009 og 2010 blevet indgået en række aftaler i globaliseringsforligs-kredsen for at afhjælpe nedgangen i antallet af praktikpladser. Læs mere påhttp://www.uvm.dk/Uddannelse/Erhvervsuddannelser/Om%20erhvervsuddannelserne/Politiske%20oplaeg%20og%20aftaler.aspx.VEJLEDNING MV.Vejledningsreform.Der blev i 2003 indgået en aftale om institutionsuafhængige vejledningscentre,UU og Studievalg og oprettet Uddannelsesguiden.dk med landsdækkende uddannelsesinformation.Læs mere på http://pub.uvm.dk/2003/vejledning/.Aftale om flere unge i uddannelse og job.Der blev i november 2009 indgået en aftale i globalise-ringsforligskredsen, der styrker mulighederne for at vejlede og fastholde unge i uddannelse og job.Aftalen omfatter bl.a. uddannelsesparathedsvurdering ved start på en ungdomsuddannelse, pligt for15-17-årige til at være i uddannelse, beskæftigelse mv., e-vejledning og ungedatabase. Læs mere påhttp://www.uvm.dk/Uddannelse/Vejledning/Om%20vejledning/Fokusomraader/Ungepakken.aspx.
89
APPENDIX 2 –2 – STØRRE INITIATIVER DEÅRAPPENDIKSSTØRRE INITIATIVER DE SENESTE 10SENESTE 10 ÅR
5. VIDEREGÅENDE UDDANNELSERSTØRRE OG STYRKEDE INSTITUTIONERUniversitetsreform.I 2003 fik universiteterne selvstændige bestyrelser med eksternt flertal og an-satte ledere. Styrket ledelse, uafhængighed og ansvarlighed i samspil med det omgivende samfund.Læs mere på http://vtu.dk/nyheder/pressemeddelelser/2002/forlig-om-universitetsreformen/.Universitetsfusioner mv.I 2007 blev 12 universiteter og 25 forskningsinstitutioner sammenlagt til ialt otte universiteter og tre nationale forskningscentre.Professionshøjskoler.I 2008 blev de mellemlange videregående uddannelser samlet i syv nye regi-onaltbaseredeprofessionshøjskoler.http://www.uvm.dk/Aktuelt/Aktuelt/Udd/Videre/2007/Mar/070302%20Alle%20mellemlange%20uddannelser%20samles%20nu%20i%20syv%20staerke%20professionshoejskoler.aspx.Erhvervsakademier.I 2009 blev de korte videregående uddannelser samlet i ni nye selvstændigeerhvervsakademier.Læsmerepåhttp://www.uvm.dk/For%20institutioner/Struktur%20og%20udbud/Institutioner/Institutioner%20for%20videregaaende%20uddannelser/Erhvervsakademier.aspx.KVALITET OG FLEKSIBILITETAkkrediteringsinstitution.I 2007 blev et dansk akkrediteringssystem indført, hvorefter akkredite-ring er en forudsætning for godkendelse af nye og eksisterende uddannelsesudbud. Læs mere påhttp://acedenmark.dk/.Eliteuddannelser.I 2008 blev det muligt for universiteterne at etablere eliteuddannelser og elite-moduler, og der blev dette år godkendt 34 eliteuddannelser og -moduler. Læse mere påhttp://www.ubst.dk/uddannelse-og-forskning/eliteuddannelser-1.Udlandsstipendium.Studerende har siden 1. juli 2008 kunnet få udlandsstipendium til betaling afstudieafgift til en uddannelsesinstitution i udlandet. Udlandsstipendiet er både tilgængeligt for stude-rende, der tager et studieophold i udlandet som led i en dansk videregående uddannelse og studeren-de, der tager en hel videregående uddannelse på kandidatniveau. Læs mere påhttp://www.su.dk/UDLAND/STUDIEOPHOLD/UDLANDSSTIPENDIUM/Sider/default.aspx.Færdiggørelsesbonus.I 2009 blev der indført en ny færdiggørelsesbonusordning for universiteter-ne, som erstattede den hidtidige ordning. Der udløstes herefter bachelorbonus til universiteterne, nåren studerende gennemfører en bacheloruddannelse inden for normeret tid plus et år, og der udløseskandidatbonus, når studerende gennemfører en kandidatuddannelse på normeret tid.Bonus for tidlig studiestart.Med Velfærdsaftalen fra 2006 blev der med virkning fra optaget i2009 indført bonus for tidlig studiestart (1,08-reglen). Ansøgere til videregående uddannelser får de-res karaktergennemsnit for den adgangsgivende eksamen ganget op med 1,08, hvis de søger ind påuddannelsen inden for to år. Læs mere på http://www.fm.dk/db/filarkiv/15159/velfaerdsaftale.pdf.Specialekontrakter.Med Velfærdsaftalen fra 2006 blev der med virkning fra 1. september 2007indført bindende tidsbegrænsninger for kandidatspecialer. Den studerende bruger et eksamensfor-søg, hvis specialet ikke afleveres inden for den aftalte frist på normalt ½ år. Den studerende skal ik-ke starte forfra med et nyt speciale, men der skal aftales en ny opgaveformulering, som skal liggeinden for samme emneområde med en afleveringsfrist på tre måneder. Læs mere påhttp://www.fm.dk/db/filarkiv/15159/velfaerdsaftale.pdf.
90
APPENDIKS 2APPENDIX 2 –INITIATIVER DE SENESTE 10 ÅRÅR– STØRRESTØRRE INITIATIVER DE SENESTE 106. VIRKSOMHEDERNES FORSKNING, UDVIKLING OG INNOVATIONVIDENANVENDELSEMarkedsmodning.I 2009 blev Fornyelsesfonden etableret for at understøtte grøn omstilling og er-hvervsmæssig fornyelse, særligt i små og mellemstore virksomheder. Læs mere påwww.fornyelsesfonden.dk.Udvikling og demonstration.Erhvervslivets muligheder for at teste og demonstrere nye løsningerpå energiområdet samt styrke den grønne udvikling inden for landbruget er forbedret ved at etablereEnergiteknologisk udviklings- og demonstrationsprogram, EUDP, i 2007 og Grønt udviklings- ogdemonstrationsprogram, GUDP, i 2009. Læs mere på www.ens.dk og www.fvm.dk.VIDENSPREDNING OG VIDENDELINGStyrket erhvervssamarbejde.Rådet for Teknologi og Innovation blev nedsat i 2002 for at styrkegrundlaget for teknologiudvikling og innovation i erhvervslivet samt samspillet mellem erhvervsli-vet og forskningsinstitutioner. Rådet uddelte i 2010 godt 1 mia. kroner til blandt andet GodkendteTeknologiske Serviceinstitutter (GTS), innovationsmiljøer, innovationskonsortier og ErhvervsPhD-ordningen. Læs mere på www.fi.dk.Handel med og beskyttelse af viden.Lanceringen af www.IP-marketplace.dk i 2007 gør det letterefor virksomheder at handle med IP rettigheder, og adgang til vejledning omkring IPR er blevet styr-ket i 2007 og igen i 2010. Samtidig er bekæmpelsen af piratkopiering blev styrket i 2008 og 2009,hvilket forbedrer virksomhedernes muligheder for at beskytte deres innovationer. Læs mere påwww.IP-marketplace.dk.VIDENOPBYGNINGHøjteknologi.Højteknologifonden fra 2004 investerer i højteknologiske tiltag, der bygger bro mel-lem virksomheder og offentlige forskningsinstitutioner. Læs mere på www.hoejteknologifonden.dk.
7. OFFENTLIG FORSKNING OG UNIVERSITETEROFFENTLIG FORSKNINGGlobaliseringsaftalenfra 2006 giver 39 mia. kr. (i 2007-priser) til investeringer i forskning, udvik-ling, innovation og uddannelser i perioden 2007-2012. De offentligt finansierede udgifter til forsk-ning og udvikling har således ligget over én pct. af BNP siden 2009. Læs mere påhttp://vtu.dk/nyheder/pressemeddelelser/2009/bredt-forlig-om-globaliseringsmilliarder.Styrket internationalt samarbejde.For at styrke samarbejdet mellem danske og udenlandskeforskningsmiljøer har regeringen indgået aftaler om forsknings- og teknologisamarbejde med bl.a.Kina og Indien. Læs mere på http://www.fi.dk/viden-og-politik/internationalt-samarbejde/globalt-samarbejde.Reform af forskningsrådssystemetfra 2003 medførte en styrket struktur og ledelse samt en øgetkonkurrence om forskningsmidlerne. Herudover blev den strategiske forskning styrket med oprettel-sen af Det Strategiske Forskningsråd. Læs mere på http://vtu.dk/lovstof/politiske-aftaler/aftale-om-reform-af-forskningsraadssystemet.FLERE FORSKEREJustering af bruttoskatteordningenfor forskere og nøglemedarbejdere skal tiltrække udenlandskarbejdskraft. Ordningen betyder, at forskere og nøglemedarbejdere kan betale 25 pct. i skat i 3 år el-ler 33 pct. i skat i 5 år, når de kommer til Danmark. Læs mere på http://www.fi.dk/viden-og-politik/anvendelse-af-viden/forskermobilitet/25-procent-beskatning-af-forskere/.Flere nye forskere.Det samlede antal ph.d.-studerende og ErhvervsPhD’er er øget frem mod 2010,hvor det samlede optag var godt 2.600 ph.d.-studerende mod knap 1.100 i 2002. Læs mere påhttp://www.fm.dk/db/filarkiv/15938/Globaliseringspuljen_samlet_aftale.pdf.
91
APPENDIX 2 –2 – STØRRE INITIATIVER DEÅRAPPENDIKSSTØRRE INITIATIVER DE SENESTE 10SENESTE 10 ÅR
7. OFFENTLIG FORSKNING OG UNIVERSITETERUNIVERSITETERStyrket ledelse på universiteternemed universitetsloven i 2003, hvor der blev skabt selvstændigebestyrelser med eksternt flertal, ekstern bestyrelsesformand og ansatte ledere. Læs mere påhttp://www.ubst.dk/uddannelse-og-forskning/universiteternes-kvalitetsarbejde/centrale-rammer-for-universiteternes-kvalitetsarbejde-1/universitetsloven.Fusioner.Sammenlægningen frem til 2007 af 12 universiteter og 25 sektorforskningsinstitutioner tilotte universiteter og tre nationale forskningscentre har skabt nye stærke universiteter og bedre mu-lighed for udnyttelse af landets forskningsfaciliteter. Læs mere på http://www.ubst.dk/institutioner-og-okonomi/universitetssammenlegninger.
8. IVÆRKSÆTTERERISIKOVILLIG KAPITAL OG INTERNATIONALISERINGDanmark som vækstnation.Regeringen indgik i maj 2011 en aftale, der indeholder en række initi-ativer målrettet små og mellemstore virksomheder. Fx udvides vækstkautionsordningen med yderli-gere 600 mio. kr. og eksportkautionsordningen gøres permanent. Læs mere påhttp://www.fm.dk/Nyheder/Pressemeddelelser/2011/05/~/media/Files/Nyheder/Pressemeddelelser/2011/05/Vaekstnation/Aftaletekst_danmark%20som%20vaekstnation.ashx.Bedre adgang til risikovillig kapital.Regeringen har i 2011 indgået en aftale med pensionssekto-ren, der styrker markedet for risikovillig kapital med op til 10 mia. kr. Læs mere om Dansk Vækst-kapital på http://vf.dk/For%20investorer/DanskVaekstkapital.aspx.Investeringspuljen Vestdansk Vækstkapitalfra 2010 står for direkte investeringer i vestdanskevirksomheder på i alt 150 mio. kr., heraf 75 mio. kr. fra Vækstfonden. Læs mere påhttp://www.oem.dk/aktuelt/pressemeddelelser/2010/aftale-om-150-mio-kr-til-vestdansk-vaekstkapital-paa-plads.Vækstfondener blevet styrket flere gange siden 2001 bl.a. gennem Vækstkautionsordningen,Iværksætterfonden og ”Kom-i-gang-lån” til iværksættere. Læs mere på http://vf.dk/.Erhvervspakke.Regeringen indgik i september 2009 en aftale om en erhvervspakke for små ogmellemstore virksomheder på godt 4 mia. kr. for at understøtte vækst og nye arbejdspladser. Læsmere på http://ny.oem.dk/sw26564.asp.KULTUR OG KOMPETENCERVæksthuseneblev i 2007 etableret for at styrke adgangen til vejledning og rådgivning for iværksæt-tere og etablerede virksomheder med vækstpotentiale. Læs mere på http://startvaekst.dk/.Global Entrepreneurship Weeker en internationalt koordineret indsats, der siden 2008 har sat fo-kus på iværksætteri. Læs mere på http://www.startvaekst.dk/uge46.dk.Fonden for Entreprenørskabfra 2010 er et centralt element i regeringens strategi for uddannelse ientreprenørskab på alle niveauer og inden for alle faglige retninger. Læs mere på http://ffe-ye.dk/.LETTERE ADMINISTRATIONAfbureaukratiseringsplan fra 2009,der skal skabe administrative lettelser på det erhvervsrettedeområde, har et fokusområde om bedre vilkår for opstart og drift af nye virksomheder. Læs mere påhttp://www.eogs.dk/graphics/publikationer/Administrative%20lettelser/LET_Administration_Afbureaukratiseringsplan.pdf.Handlingsplan for iværksætterefra 2003 indeholder konkrete initiativer, der skal mindske de ad-ministrative byrder, styrke tilførslen af kapital til nye virksomheder, få iværksætteri på skemaet påalle uddannelser, mindske risikoen ved at starte ny virksomhed samt forbedre rådgivningen. Læsmere på http://ny.oem.dk/publikationer/html/handlingsplanlille/hand.pdf.
92
APPENDIKS 2APPENDIX 2 –INITIATIVER DE SENESTE 10 ÅRÅR– STØRRESTØRRE INITIATIVER DE SENESTE 109. KONKURRENCEKONKURRENCEN I DEN PRIVATE OG OFFENTLIGE SEKTORKonkurrencelov og håndhævelse.Efterforskningsmulighederne blev forbedret, da myndighedernei 2007 fik mulighed for spejling, dvs. identisk elektronisk kopiering af elektronisk materiale medhenblik på at medtage kopien til gennemgang i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. Der blev ogsåetableret et straflempelsesprogram, der betyder, at de medlemmer af et kartel, der hjælper myndig-hederne med at opklare kartellet, kan opnå nedsat straf. Fusionskontrollen blev styrket i 2010 ved, attærskelværdierne for, hvornår en fusion skal anmeldes, blev nedsat. Læs mere påhttp://www.kfst.dk/index.php?id=22501 og http://www.kfst.dk/index.php?id=29050. Økonomi- ogerhvervsministeren har i 2009 nedsat et udvalg, der blandt andet har til opgave at vurdere, i) om derer behov for at styrke Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens generelle informations- og vejlednings-indsats, ii) om processerne for sager efter konkurrencelovgivningen kan tilrettelægges mere effektivtog samtidig på en måde, der er mindst mulig belastende for virksomhederne, samt iii) om indførselaf fængselsstraf kan bidrage til at styrke håndhævelse af konkurrencelovgivningen i kartelsager.Regulering.Regeringen indgik i april 2011 en aftale om Konkurrencepakken, der indeholder 40initiativer, der skal fremme konkurrencen og produktiviteten i den private og offentlige sektor. Derer på den baggrund gennemført 7 konkrete lovændringer, blandt andet er næringsloven modernise-ret. Lukkeloven blev liberaliseret i 2010, og i 2012 sker der en reel ophævelse af lukketidsreglerneundtagen på helligdage og andre særlige dage. Liberaliseringen af postmarkedet er forløbet gradvist,og fra 1. januar 2011 bortfalder enhver eneret til befordring af postforsendelser. Læs mere påhttp://www.oem.dk/aktuelt/pressemeddelelser/2011/brian-mikkelsen-vi-skaber-vaekst-gennem-styrket-konkurrence,http://www.oem.dk/arbejdsomraader/erhvervsregulering/detailhandel/liberalisering-af-lukkelovenog på http://www.trm.dk/da/temaer/postaftale/ fuld+liberalisering+af+postmarkedet/.Forbrugerforhold.I 2006 blev der indført et mere effektivt tilsyn med prisoplysninger. Forbruger-politisk handlingsplan fra 2010 indeholdt 22 initiativer, der skal skabe bedre rammer for handlenmellem forbrugerne og erhvervsdrivende. Blandt andet har forbrugerombudsmanden på den bag-grund fået mulighed for at føre gruppesøgsmål på konkurrenceområdet. Fra 2010 kan klagenævns-afgørelsertvangsfuldbyrdesvedfogedretten.Læsmerepåhttp://www.forbrugerombudsmanden.dk/Sager-og-praksis/Markedsfoeringsloven/Markedsfoe-ringsloven-i-praksis,http://www.forbrug.dk/Publikationer/handlingsplan2010ogpåhttp://www.kfst.dk/forbrugerforhold/klageforhold/tvangsfuldbyrdelse-af-klagenaevnsafgoerelser/.Offentlig konkurrence.Tilbudsloven blev revideret i 2005 med henblik på at spare ressourcer fortilbudsgivere og sikre effektiv konkurrence. Læs mere på http://www.kfst.dk/?id=19053. I 2007blev der introduceret annonceringspligt for offentlige indkøb over 500.000 kr. Læs mere påhttp://www.kfst.dk/index.php?id=22501. Udbudsrådet blev etableret i 2008 og i 2010 blev det mu-ligt at pålægge en ordregiver økonomiske sanktioner eller ophæve indgåede kontrakter ved groveovertrædelserafudbudsreglerne.Læsmerepåhttp://www.udbudsraadet.dkoghttp://www.kfst.dk/index.php?id=29050. Det er besluttet at samle alle danske udbud og annoncerin-ger på en central udbudsplatform. Platformen forventes klar i 2012. Initiativet indgik i regeringensstrategi for offentlig-privat samarbejde fra 2011, der i alt indeholdt 21 konkrete initiativer der skalskabe gode rammer for offentlig-privat samarbejde og mere effektiv konkurrence. Læs mere påhttp://www.kfst.dk/udbudsomraadet/offentlig-privat-samarbejde-ops/udbudsplatform/. Der er ind-ført frit valg på flere områder, fx med det udvidede frie sygehusvalg i 2002, og for ældreområdetmht. praktisk hjælp, personlig pleje og madservice siden 2003. Læs mere påhttps://www.sundhed.dk/Profil.aspx?id=10859.1oghttp://www.sm.dk/Temaer/velfaerdsudv/Sider/Start.aspx.
93
APPENDIX 2 –2 – STØRRE INITIATIVER DEÅRAPPENDIKSSTØRRE INITIATIVER DE SENESTE 10SENESTE 10 ÅR
10. FLEKSIBELT ARBEJDSMARKEDØGET TILSKYNDELSE TIL AT ARBEJDEDagpengeperiode.Den forlængede dagpengeret for de 55-59-årige er afskaffet som led i Vel-færdsaftalen fra 2006. Dagpengeperioden er med Genopretningsaftalen fra 2010 reduceret fra 4 til 2år, og kravet for at genoptjene dagpengeretten er skærpet. Læs mere påhttp://fm.dk/Publikationer/2006/Aftale%20om%20fremtidens%20velstand%20og%20velfaerd%20og%20investeringer%20i%20fremtiden%20-%20Aftale%20om%20fremtidig%20indvandring.aspxogpåhttp://fm.dk/Publikationer/2010/Aftale%20om%20genopretning%20af%20dansk%20oekonomi.aspx.Starthjælp og kontanthjælpsloft.Som led i den nye udlændingepolitik er der indført starthjælp.Sigtet er at få indvandrere hurtigere i arbejde. Som led i aftalen om ”Flere i arbejde” i 2002 indførteset loft over kontanthjælp og bl.a. boligstøtte, der øger tilskyndelsen til at arbejde. Læs mere påhttp://www.bm.dk/Beskaeftigelsesomraadet/Ydelser/Kontanthjaelp/Starthjaelp.aspxogpåhttp://www.bm.dk/Aktuelt/Politiske%20aftaler/Flere%20i%20arbejde.aspx.Skattereformer.Der er gennemført skattereformer, der sænker skatten på arbejde, herunder er derindførtetbeskæftigelsesfradrag.Læsmerepåhttp://www.skm.dk/publikationer/temaer/skattereform2009.html.AKTIV BESKÆFTIGELSESPOLITIKFremrykket og intensiv aktivering samt strammere rådighedsregler.Ledige over 30 år skal ha-ve første aktiveringstilbud inden 9 måneders ledighed. Der er pligt til aktivering fra første ledig-hedsdag, og der er indført et intensivt kontaktforløb med kontakt til den ledige mindst hver tredjemåned. En række tiltag er målrettet unge ledige, bl.a. strakstilbud til de 18-19-årige. Læs mere påhttp://www.bm.dk/Beskaeftigelsesomraadet/Flere%20i%20arbejde/Beskaeftigelsesindsats%20for%20ledige.aspxogpåhttp://www.bm.dk/Beskaeftigelsesomraadet/Flere%20i%20arbejde/Ungeindsats/Politisk%20aftale%20om%20unge.aspx.Organisering af beskæftigelsesindsatsen.Beskæftigelsesindsatsen er samlet i et enstrenget sy-stem, forankret i kommunerne. Statens refusion af kommunernes udgifter til beskæftigelsesindsatsener ændret, så kommunerne får større tilskyndelse til at give en individuelt tilrettelagt indsats rettetmodjob.Læsmerepåhttp://www.vækmedbøvletinger.dk/sitecore/content/BEM/Home/Aktuelt/Politiske%20aftaler/Enstrenget.aspxogpåhttp://www.bm.dk/Aktuelt/Nyheder/Pressemeddelelser/Arkiv/2010/11/Politisk%20aftale%20Slut%20med%20nytteloes%20aktivering%20ledige%20skal%20ud%20paa%20virksomhederne.aspx.Voksen- og efteruddannelsesindsatsen.Som led i Velfærdsaftalen og i Globaliseringsaftalen erder gennemført en styrkelse af VEU-indsatsen, bl.a. i form af et løft af læse-, skrive- og regnekurserfor voksne samt afsættelse af en pulje på 1 mia. kr. til mere erhvervsrettet voksen- og efteruddannel-se.Læsmerepåhttp://www.fm.dk/Publikationer/2006/Aftale%20om%20udmoentning%20af%20globaliseringspuljen%20mv.aspx.
11. SUND SAMFUNDSØKONOMIANSVARLIG FINANSPOLITIKAftale om fremtidens velstand og velfærd og investeringer i fremtiden.I juni 2006 blev der ind-gået en bred aftale om blandt andet en senere tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet og et markant løfttil uddannelse og investeringer i forskning mv. Læs mere på http://www.fm.dk/.Forårspakke 2.0.I marts 2009 blev der indgået en aftale om en skattereform, der nedsætter skattenpå arbejde markant. Reformen styrker på lang sigt arbejdsudbuddet med 19.000 fuldtidspersoner ogdeoffentligefinansermed5½mia.kr.Læsmerepåhttp://www.fm.dk/.................................................
94
APPENDIKS 2APPENDIX 2 –INITIATIVER DE SENESTE 10 ÅRÅR– STØRRESTØRRE INITIATIVER DE SENESTE 1011. SUND SAMFUNDSØKONOMIAftale om genopretning af dansk økonomi.I maj 2010 blev der indgået en aftale om genopretningaf dansk økonomi, som samlet set konsoliderer de offentlige finanser med 24 mia. kr. i 2013 og 26mia. kr. i 2015. Aftalen indeholder bl.a. uændret offentlig driftsøkonomi, halvering af dagpengepe-rioden samt udskydelser af planlagte skattelettelser fra Forårspakke 2.0. Desuden indgår en forbed-ring af styringsmekanismerne for det offentlige forbrug i kommunerne. Læs mere påhttp://www.fm.dk/.2020-planen.Regeringen fremlagde i april 2011 ”Reformpakken 2020 – Kontant sikring af Dan-marks velfærd”. Med baggrund i planen er der indgået aftaler, der kan sikre strukturel balance på deoffentlige finanser i 2020, samt at finanspolitikken på sigt er (mindst) holdbar. Læs mere påhttp://www.fm.dk/.De årlige aftaler om finansloven samt kommunerne og regionernes økonomiindeholder denkonkrete udmøntning af regeringens økonomiske politik. Læs mere på http://www.fm.dk/.De årlige konvergensprogrammerindeholder en opdatering af forudsætninger og forløb ift. denøkonomiske udvikling, samt en redegørelse for status ift. de langsigtede planer for dansk økonomi(”En holdbar fremtid – Danmark 2010” fra 2001, ”Mod nye mål – Danmark 2015” fra 2007 og Re-formpakken 2020 – Kontant sikring af Danmarks velfærd” fra 2011). Læs mere påhttp://www.fm.dk/.
12. EFFEKTIV OFFENTLIG SERVICEEFFEKTIVISERING, REGULERING OG ADMINISTRATIVE LETTELSERKvalitetsreform.Kvalitetsreformen fra 2007 fokuserer på styrkelse af kvaliteten af den offentligeservice på ældre-, børne- og sundhedsområdet. Der er afsat en kvalitetspulje på i alt 10 mia. kr. her-til i perioden 2008-2011, og der er oprettet en Kvalitetsfond på 50 mia. kr. i perioden 2009-2018 tilinvesteringer på kvalitetsreformområderne, heraf 25 mia. kr. til en ny sygehusstruktur og 22 mia. kr.til bedre fysiske ramme på bl.a. plejehjem, skoler, idrætsfaciliteter og daginstitutioner. Fra kvalitets-fonden er der desuden afsat en pulje på 3 mia. kr. i 2009-2015 til Fonden for Velfærdsteknologi (tid-ligere ABT-Fonden). Læs mere på http://www.kvalitetsreform.dk/ og http://www.oes.dk.Effektivisering af det statslige indkøb.Regeringen påbegyndte i 2006 udrulningen af Statens Ind-købsprogram med det formål at effektivisere det statslige indkøb. I 2010 sikrede programmet årligebesparelser på godt 800 mio. kr. Læs mere på http://www.statensindkob.dk/indkob.Digitaliseringsstrategier.Der er siden 2001 lanceret flere tværoffentlige digitaliseringsstrategier oggennemført initiativer som borger.dk, virk.dk, nemkonto, digital signatur (NemID), eindkomstre-gisteret og den digitale postkasse. Senest er den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi 2011-2015blevet lanceret. Den vil bidrage til regeringens målsætning om at frigøre 3 mia. kr. årligt i 2020. Læsmerepåhttp://www.itst.dk.Læsmerepåhttp://www.fm.dk/Nyheder/Pressemeddelelser/2011/08/20110819%20Digitale%20danskere%20kan%20spare%20milliarder.aspx.Kommunalreformen.Fra 1. januar 2007 har reformen skabt rammerne for en bedre tilrettelæggelseaf arbejdet i den offentlige sektor gennem større og mere bæredygtige kommuner og fem regioner.Læs mere på http://www.sum.dk/Indenrigs/Kommunalreformen.aspx.Mindre administration i den offentlige sektor.Regeringen, KL og Danske Regioner har i aftaler-ne om kommunernes og regionernes økonomi for 2012 opstillet en fælles målsætning om at reduce-re administrationen i de kommende år. Derudover er der med BoligJobplanen aftalt en reduktion afcentraladministrationens udgifter i staten med 5 pct. i 2013, svarende til 900 mio. kr. Læs mere påhttp://www.fm.dk.Frigivelse af ressourcer.Regeringen og KL indgik i 2008 en aftale om frigørelse af ressourcer i2009-2013, hvor kommunerne gennem omprioriteringer og bedre ressourceudnyttelse kan øge denborgernære service svarende til 1 mia. kr. i 2009 stigende til 5 mia. kr. i 2013. Regeringen har frem-lagt en række statslige initiativer, der kan understøtte indsatsen, og som samlet frigører 1,8 mia. kr. ikommunerne i 2012 til borgernær service. Læs mere på http://www.fm.dk.
95
APPENDIX 2 –2 – STØRRE INITIATIVER DEÅRAPPENDIKSSTØRRE INITIATIVER DE SENESTE 10SENESTE 10 ÅR
12. EFFEKTIV OFFENTLIG SERVICEAfbureaukratisering.Regeringen har siden 2001 gennemført en lang række konkrete forenklingerog digitaliseringer for at lette administrative byrder og fjerne unødige regler i den offentlige sektor.Med planerne ”Mere tid til velfærd”, ”Væk med bøvlet” og med over 50 nye forenklingsforslag i af-talen om kommunernes økonomi for 2012 er der skabt større frihed i opgaveløsningen i den offent-lige sektor og frigjort over 900 mio. kr. i kommunerne. Læs mere på http://www.fm.dk.Lettelse af virksomhedernes administrative byrder med op til 25 pct.Regeringen har gennem-ført mere end 250 konkrete forenklings- og digitaliseringsinitiativer, der betyder, at virksom-hedernes administrative byrder er lettet med 7,6 mia. kr. om året fra 2001 til og med 2010, svarendetil en reduktion på næsten 25 pct. i forhold til 2001. Læs mere på http://www.regelforenkling.dk/ oghttp://www.oem.dk/.Treårigt regelstop.Regeringen har indført et treårigt regelstop, der fra og med 1. juli 2011 fritagersmå og nystartede virksomheder med færre end ti ansatte fra ny bebyrdende lovgivning. Læs merepå http://www.oem.dk/.
13. VELFUNGERENDE FINANSIELLE MARKEDERNødlidende pengeinstitutter (Bankpakke III).I juni 2010 vedtog Folketinget lov om håndteringaf nødlidende pengeinstitutter, som sikrer, at Finansiel Stabilitet A/S får adgang til fortsat at overta-ge nødlidende pengeinstitutter. Læs mere på http://www.oem.dk/.Styrket tilsyn.I maj 2010 vedtog Folketinget en omfattende ændring af lov om finansiel virksom-hed. En del af loven omhandler et styrket Finanstilsyn, som blandt andet skærper kravene til besty-relsen i finansielle virksomheder. Læs mere på http://www.finanstilsynet.dk/.Statslige kapitalindskud og individuel statsgaranti (Bankpakke II).I februar 2009 vedtog Fol-ketinget Kreditpakken, hvori penge- og realkreditinstitutter tilbydes statslige kapitalindskud. Kapi-talindskuddene skal bidrage til at normalisere udlånspolitikken hos penge- og realkreditinstitutterne.Samtidig fik penge- og realkreditinstitutterne mulighed for at købe individuel statslig forsikring afudvalgte lån og låneprogrammer i en periode på 3 år svarende til EU-reglerne. Læs mere påhttp://www.oem.dk/.Statsgaranti (Bankpakke I).I oktober 2008 vedtog Folketinget Bankpakken, som spændte et sik-kerhedsnet, i form af en statslig garantiordning, ud under alle simple kreditorer i pengeinstitutter,der er medlemmer af Det Private Beredskab. Statsgarantien udløb d. 30. september 2010. Læs merepå http://www.oem.dk/.Boligfinansiering.I 2007 vedtog Folketinget lov om finansiel virksomhed, som implementerede deteuropæiske regelsæt om særligt dækkede obligationer (SDO’er) i Danmark. SDO’erne adskiller sigfra traditionelle realkreditobligationer ved, at pantets værdi skal overvåges i hele lånets løbetid. In-stitutterne kan frit vælge mellem to sæt regler for belåningsgrænser, løbetider og afdragsfrihed. Læsmere på http://www.finanstilsynet.dk/.Risikovillig kapital.I 2006 vedtog Folketinget at styrke det danske marked for innovationsfinansie-ring ved at etablere en ny kapitalstærk venturefond, Sunstone Capital, sammen med vækstfonden ogprivate investorer. Fonden får tilstrækkelige midler til at bære kapitalkrævende nye vækstvirksom-heder hele vejen fra idé-fasen til et globalt gennembrud. Læs mere på http://www.vf.dk/.Afdragsfrie lån.I 2003 åbnede regeringen op for mulighed for afdragsfrie lån også for private kun-der. Det forudsættes, at lånet kan rummes inden for de lovbundne krav til pantets sikkerhed og hen-synet til finansiel stabilitet er således afgørende. Læs mere på http://www.finanstilsynet.dk/.
96
APPENDIKS 2APPENDIX 2 –INITIATIVER DE SENESTE 10 ÅRÅR– STØRRESTØRRE INITIATIVER DE SENESTE 1014. ÅBENHED OVER FOR OMVERDENENEKSPORTFINANSIERING OG KOLLEKTIV EKSPORTFREMMEEksport Kredit Fonden (EKF).Som led i kreditpakken fra januar 2009 blev der afsat en ramme på20 mia. kr. i en 3-årig periode til etablering af en eksportlåneordning i regi af EKF. Læs mere påhttp://www.ekf.dk.Eksportkreditforsikring.I 2009 blev der yderligere givet mulighed for genforsikring i EksportKredit Fonden af det private marked for eksportkreditforsikring. Læs mere på http://www.ekf.dk.Kautionsordning for eksportvirksomheder.I 2009 blev der afsat 2 mia. kr. til en midlertidig kau-tionsordning i EKF for eksportvirksomheders drifts- og oparbejdningskredit. Læs mere påhttp://www.ekf.dk.Kollektiv eksportfremme.Der er afsat 15 mio. kr. i 2009 og 25 mio. kr. i 2010 til at styrke denkollektive eksportfremme. SMV-ordningerne blev styrket med 7 mio. kr. i hhv. 2009 og 2010. Læsmere på http://ny.oem.dk/sw26827.asp?usepf=true.OMKOSTNINGSLETTELSER, LAVERE SELSKABSSKAT OG NY SELSKABSLOVNedsættelse af selskabsskatten.Den danske selskabsskat blev i 2005 nedsat fra 30 pct. til 28 pct.ogi2007yderligerenedsattil25pct.Læsmerepåhttp://www.skm.dk/tal_statistik/skatter_og_afgifter/4607.html.Ny selskabslov.Folketinget vedtog i maj 2009 ny lov om aktie- og anpartsselskaber, hvor det bl.a.vil blive mere attraktivt for udenlandske selskaber at etablere sig i Danmark. Læs mere påhttp://www.eogs.dk/sw31723.asp.Konkurrenceevnepakken.På finansloven for 2002 blev der afsat 0,5 mia. kr. til forbedring af dedanske virksomheders konkurrenceevne. Pakken var første led i regeringens samlede vækststrategi,der mindsker virksomhedernes omkostninger, letter det administrative besvær, forbedrer iværksæt-ternesvilkårogskaberfornyelseogproduktivitet.Læsmerepåhttp://ny.oem.dk/publikationer/html/oem/krevne/index.htm.MARKEDSFØRING AF DANMARKEksportambassadører.For at styrke dansk eksport og investeringsfremme på de nye vækstmarke-der har regeringen i 2011 udpeget 5 eksportambassadører. Eksportambassadørerne får blandt andettil opgave at identificere nye eksportmuligheder, at være delegationsledere for danske eksportfrem-stød samt at være vært ved fact-finding besøg fra udenlandske virksomheder. Læs mere påhttp://um.dk/da/nyheder-fra-udenrigsministeriet/newsdisplaypage/?newsID=A14B8F0A-E8DB-4C08-8E81-592F66350B37.Handlingsplanen for offensiv global markedsføring af Danmark.I 2006 blev der indgået aftaleom planen, som skal øge kendskabet til Danmarks styrker og kompetencer, bl.a. for at hjælpeSMV’er til eksportsucces og tiltrække udenlandske investeringer. I 2010 blev aftalen videreført til2012. Læs mere på http://www.brandingdanmark.dk/danmark/da-dk/menu/markedsfoering-af-danmark/dokumenter/handlingsplan/handlingsplan.htm.Innovationscentre.Centrene i Silicon Valley (2006), Shanghai (2007), München (2008) og Hong-kong (2011) styrker danske virksomheders samarbejde med forskningsinstitutioner og teknologifø-rende virksomheder. Det nye innovationscenter i Asien skal udnytte Danmarks internationale styr-keposition inden for produkt- og servicedesign samt styrke eksporten til de asiatiske lande. Læs me-re på http://www.oem.dk/aktuelt/pressemeddelelser/2011/09-06-11-nyt-innovationscenter-med-fokus-pa-design-i-hongkong.
97
APPENDIX 2 –2 – STØRRE INITIATIVER DEÅRAPPENDIKSSTØRRE INITIATIVER DE SENESTE 10SENESTE 10 ÅR
15. KLIMA OG MILJØKLIMA, ENERGI OG MILJØEnergiaftale.I februar 2008 blev der indgået en energiaftale for perioden 2008-11. Aftalen inde-holder initiativer, der skal bidrage til at øge andelen af vedvarende energi og fremme energibespa-relser og -effektiviseringer. Blandt andet øges støtten til produktion af vedvarende energi og CO2-afgiften i den ikke-kvoteomfattede sektor forhøjes til den forventede CO2-kvotepris. Læs mere påhttp://www.ens.dk/da-dk/politik/dansk-klima-og-energi-politik/politiskeaftaler/sider/politiske-aftaler.aspx.Grøn Vækst.I april 2009 blev der indgået aftale om grøn vækst, der skal bidrage til en markant re-duktion i udvaskningen af næringsstoffer samt udledningen af pesticider og drivhusgasser, og derskal skabes mere natur af høj kvalitet. Læse mere på http://www.mim.dk/NR/rdonlyres/D5E4FC9A-B3AC-4C9A-B819-C42300F23CCA/0/GROENVAEKST_2904rapporten.pdf.Grøn vækst 2.0.I april 2010 blev der indgået aftale om Grøn Vækst 2.0, som blandt andet har fo-kus på at skabe yderligere kobling mellem miljøbeskyttelse, vækst og beskæftigelse i landbruget,fødevare- og følgeindustrierne. Læs mere på http://www.mim.dk/NR/rdonlyres/89DD7552-E925-4CA0-8E5B-C5072D40D18D/0/GroenVaekst2_0.pdf.Udbygning af vedvarende energi.I juni 2010 blev det besluttet at etablere Anholt vindmøllepark,der skal stå færdig i 2013. Parken vil bidrage til, at Danmark lever op til EU-forpligtelsen om ud-bygningafvedvarendeenergi.Læsmerepåhttp://www.ens.dk/da-dk/info/nyheder/nyhedsarkiv/2010/sider/20100622grontlysforenafverdensstorstehavmolleparker.aspx.Erhvervsklimastrategienblev vedtaget i oktober 2009. Danmark skal fortsat være blandt de lande iOECD, der står stærkest inden for klimaløsninger. Dele af strategien er implementeret gennem Glo-baliseringsaftalen, hvor der blev afsat 760 mio. kr. til Fornyelsesfonden og 210 mio. kr. til GreenLabsDKiårene2010-2012.Læsmerepåhttp://www.oem.dk/publikationer/2009/~/media/oem/pdf/2009/Pressemeddelelser-2009/Erhvervsklimastrategien-pdf.ashx.Forårspakke 2.0blev vedtaget i marts 2009. Som en del af finansieringen af mindre skat på arbejdehæves skatten på forurening og energiforbrug med knap 8 mia. kr. (inkl. salg af CO2-kvoter). Skatte-reformen bidrager til at indfri målene i den danske klima-, energi- og miljøpolitik. Læs mere påhttp://www.skm.dk/publikationer/temaer/skattereform2009.html.Vandmiljøplan III.I april 2004 blev der indgået aftale om en vandmiljøplan, der indeholder enrække indsatsområder, der skal bidrage til at nedbringe belastningen af vandmiljø og natur. Der erbl.a. afsat midler til genetablering af vådområder og ordninger, som kan reducere udledningen affosfor. Læs mere på http://www.vmp3.dk/Files/Filer/VMP_III-aftale-endelig_.pdf.
98
APPENDIKS 2APPENDIX 2 –INITIATIVER DE SENESTE 10 ÅRÅR– STØRRESTØRRE INITIATIVER DE SENESTE 1016. SAMMENHÆNGSKRAFTARBEJDSMARKEDETLangtidsledighed.Indsatsen fra 2010 består bl.a. af en mere virksomhedsrettet indsats for de lang-tidsledige og en tættere kontakt ved hjælp af flere jobsamtaler. Desuden får flere mulighed for at fåstyrket de grundlæggende regne-, læse- og stavefærdigheder. Læs mere på www.bm.dk.Udsatte grupper ind på arbejdsmarkedet.Strategien ”Handicap og job – det kan lade sig gøre” offentliggøres i 2009. Strategien har fokuspå at gøre det lettere at kombinere et liv med handicap med et liv med arbejde. Læs mere påwww.bm.dk.Velfærdsaftalen fra 2006 indeholdt bl.a. initiativer, der styrker indsatsen for at få indvandrere ogefterkommere i arbejde. Det indebærer fx en målretning af løntilskudsordninger, en fornyet fir-partsaftale med kommunerne og arbejdsmarkedets parter samt flere virksomhedsrettede jobkon-sulenter, der skal sikre en tæt opfølgning og håndholdt indsats over for gruppen af indvandreremed brug for ekstra indsats for at komme i arbejde. Læs mere på www.stm.dk.I 2006 blev det desuden aftalt at bruge 320 mio. kr. over de næste 5 år på at hjælpe sindslidendeog andre udsatte grupper tættere på arbejdsmarkedet. Pengene går til 14 målrettede initiativer,som handler om at skræddersy indsatsen til den enkelte. Læs mere på www.bm.dk.SVAGE GRUPPERLige muligheder.Med aftalen Barnets Reform er der iværksat en række initiativer og lovændringer, som skalmedvirke til at bryde den negative sociale arv og sikre lige muligheder for alle børn og unge.Der er samlet afsat 928 mio. kr. i perioden 2010-2013 til en målrettet indsats for udsatte børn ogunge. Initiativet skal udvikle indsatsen gennem bedre viden og styrket fokus på resultater, særligmed vægt på styrkelse af den tidlige indsats, styrkelse af plejefamilieområdet og børns ret tilnetværk, forbedrede rettigheder for udsatte børn og unge, støtte til forældre til udsatte børn, re-vision af lovgivningen omkring efterværn, øget tilsyn med anbringelsesstedernes indsats, igang-sættelse af et strategisk forskningsprogram og udarbejdelse af en vidensportal samt afbureaukra-tisering af den kommunale opgaveløsning.Som en del af satspuljeaftalen for 2008 blev der afsat mere end 630 mio. kr. i perioden 2008-2011 til det samlede initiativ Lige muligheder. Satspuljeaftalen udsprang af regeringsudspilletLige Muligheder for alle børn og unge fra 2006. Formålet med initiativet var at styrke de per-sonlige ressourcer hos børn og unge, der er udsatte eller i risiko for at blive udsatte, samt deresforældre, så de bliver i stand til at skabe sig en god tilværelse med ansvar for deres eget liv. Ini-tiativet består bl.a. af familieambulatorier, 24 timers kontaktgaranti for unge med behov forhjælp, samt netværk og samtalegrupper for udsatte børn og unge. Læs mere påhttp://www.sm.dk/Sider/Start.aspx.Fritidspas.Med satspuljeaftalen om fritidspas, styrker regeringen kommunernes mulighed for atyde økonomisk og anden støtte til udsatte børns deltagelse i fritidsaktiviteter og etablere idrætstil-bud, fx sport camps i udsatte byområder, i samarbejde med lokale idrætsforeninger og SSP-netværk.Der er afsat 80 mio. kr. i perioden 2010 til 2013 til initiativet. Læs mere påhttp://www.sm.dk/Sider/Start.aspx.Initiativer for at forhindre udsættelse af lejere.En bolig er central for at få en fast tilknytning tilarbejdsmarkedet, og det er vigtigt, at personer på vej til at blive sat ud af boligen modtager den for-nødne støtte i tide for at forhindre udsættelsen. I 2009 iværksattes initiativer for at undgå, at lejereudsættes pga. manglende huslejebetaling mv. herunder indførelse af pligt for almene boligorganisa-tioner til at underrette kommunen samtidig med at en sag om lejerestance oversendes til fogedretten,samt forlængelse af lejelovgivningens påkravsfrister, fremrykket vurderingspligt for kommuner vedudsættelsessager samt udvidet mulighed for at få flyttehjælp. Læs mere påhttp://www.sm.dk/Sider/Start.aspx.........................................................................................................................................................................
99
APPENDIX 2 –2 – STØRRE INITIATIVER DEÅRAPPENDIKSSTØRRE INITIATIVER DE SENESTE 10SENESTE 10 ÅR
16. SAMMENHÆNGSKRAFTHjemløsestrategi.Regeringen indgik i februar 2008 en aftale med satspuljepartierne om at styrkeindsatsen for at fjerne hjemløsheden. Formålet er, at ingen borgere skal leve et liv på gaden. Der erafsat 500 mio. kr. over 4 år. Regeringens lovforslag om at gøre tilskud til etablering af skæve boli-ger permanent er vedtaget i maj 2008. Læs mere på http://www.sm.dk/Sider/Start.aspx.Det fælles ansvar og Det fælles ansvar II.Med regeringens handlingsprogrammer fra hhv. 2002og 2006 er der for de svageste grupper gennemført en række initiativer, der bl.a. skal reducere stof-og alkoholmisbrug samt muliggøre de nødvendige skridt mod en bedre og mere aktiv tilværelse.Læs mere på http://www.sm.dk/Sider/Start.aspx.Rådet for socialt udsatte.Rådet for Socialt Udsatte blev nedsat i april 2002. Rådets 12 medlem-mer, som har stor erfaring og praktisk kendskab til de svageste gruppers vilkår, skal levere kritiskeog konstruktive bidrag til, hvordan indsatsen kan forbedres – både den offentlige og den frivilligeindsats. Læs mere på http://www.sm.dk/Sider/Start.aspx.UNGDOMSKRIMINALITETForebyggelse af ungdomskriminalitet og helhedsorienteret indsats på gadeplan.Aftalen om-kring forebyggelse af ungdomskriminalitet og helhedsorienteret indsats på gadeplan i udsatte by-kvarterer igangsætter en række initiativer til bekæmpelse af ungdomskriminalitet. Der er samlet af-sat 453 mio. kroner i perioden 2010-2013 til blandt andet en helhedsorienteret gadeplans-indsats iudsatte bykvarterer, tidlig identifikation af kriminalitetstruede børn og unge, en styrket ud-dannelsesindsats samt forbedret udslusning og opfølgende støtte til løsladte unge. Læs mere påhttp://www.sm.dk/Sider/Start.aspx.AKTIVT MEDBORGERSKABNational civilsamfundsstrategi.Civilsamfundet skal styrkes gennem innovation og udvikling. Dennationale civilsamfundsstrategi fremmer et aktivt medborgerskab og en frivillighedskultur, der fårflere danskere til at yde en frivillig indsats. Herudover styrker strategien de frivillige organisationersvirke og det tværgående samarbejde. Til det formål er der med satspuljeaftalen for 2011 afsat 100mio. kr. over 4 år. Læs mere på http://www.sm.dk/Sider/Start.aspx.INTEGRATIONGhettoen tilbage til samfundet.Regeringen har i oktober 2010 udarbejdet en samlet ghettostrate-gi.. Som led heri indgås strategisk samarbejde med 17 kommuner. Desuden er der vedtaget en ræk-ke lovforslag, som udmønter strategien. Det gælder bl.a. lovforslag om stop for anvisning til ghetto-områder af borgere fra lande udenfor EØS-området samt lovforslag om udvidet flyttehjælp, som ervedtaget i december 2010. Læs mere på www.nyidanmark.dk.Demokrati.Kontor for demokratisk fællesskab og forebyggelse af radikalisering oprettes i 2008, ogåret efter vedtages handlingsplanen En fælles og tryg fremtid om forebyggelse af ekstremistiskeholdninger og radikalisering blandt unge. Læs mere påwww.nyidanmark.dk.Ny chance for alle.Målet med integrationsplanen fra 2005 var yderligere at styrke integrationenved at skærpe fokus på både krav til og forventninger hos herboende udlændinge. Læs mere påwww.nyidanmark.dk.Strategi mod ghettoisering.I maj 2004 offentliggjorde regeringen sin første strategi mod ghettoi-sering med henblik på at bremse de vedvarende ghettoiseringstendenser og afhjælpe problemerne ide udsatte boligområder. Læs mere på www.nyidanmark.dk.Brug for alle unge.Kampagnen igangsættes i 2003 for at understøtte, at flere nydanske unge påbe-gynder og gennemfører en ungdomsuddannelse. Kampagnen er netop forlænget 2011-2014. Læsmere på www.brugforalleunge.dk.En ny integrationspolitik.I 2002 vedtages udspillet På vej mod en ny integrationspolitik med fo-kus på, at nye borgere hurtigere kan deltage i arbejds- og samfundslivet på lige fod med øvrige bor-gere. Læs mere på www.nyidanmark.dk.
100
APPENDIX 3 – STATUS FOR REGERINGENS MÅL
1.APPENDIX – STATUS FOR REGERINGENS MÅLAPPENDIKS 3 – STATUS FOR3REGERINGENS MÅLKonkurrenceevneredegørelse 2011 er densjette i rækken af redegørelser, der overvågerudviklingen på de områder, der har betydningfor Danmarks fremtidige vækst og velstand.1. VELSTAND OG PRODUKTIVITET
Nedenfor gives en status for regeringens mål.Regeringens målsætninger stammer primærtfra regeringens arbejdsprogram ”Danmark2020 – Viden > vækst > velstand > velfærd”fra februar 2010.Måling i redegørelsenMålt ved BNP pr. indbygger er Danmark faldetfra en 8. plads i 1999 til en 9. plads i 2009.
Regeringens målDanmark skal i 2020 være blandt de ti rigestelande i verden målt ved bruttonationalprodukt(BNP) pr. indbygger.
2. ARBEJDSKRAFT
Regeringens målDet samlede danske arbejdsudbud skal i 2020være blandt de ti højeste i verden.
Måling i redegørelsenDet samlede arbejdsudbud i Danmark lå i 2010på en 21. plads målt ved antal arbejdstimer pr.indbygger i den erhvervsaktive alder (15-64 år).Det er under gennemsnittet i OECD, og der erdermed et stykke vej op til de bedste lande.I 2010 havde Danmark den fjerdehøjeste er-hvervsfrekvens i OECD. De fleste andre OECD-lande har øget erhvervsfrekvensen mere endDanmark i de seneste ti år, men erhvervsfrekven-sen er fortsat relativt høj for alle aldersgrupper iDanmark undtaget blandt de 60-64-årige, hvordeltagelsen på arbejdsmarkedet er under gennem-snittet i OECD.Når det samlede arbejdsudbud kun ligger i mid-terfeltet, skyldes det, at antallet af arbejdstimerpr. beskæftiget er blandt de laveste i OECD. Dan-mark har halet ind på de øvrige lande siden mid-ten af 90’erne, men dette skyldes primært, atarbejdstiden er faldet i andre lande. Siden 2000har arbejdstiden pr. beskæftiget været stort setuændret i Danmark.
103
APPENDIX 3 – STATUS FOR REGERINGENS MÅLAPPENDIKS 3 – STATUS FOR REGERINGENS MÅL
3. FOLKESKOLEN
Regeringens målDanske skolebørn skal i 2020 være i top feminternationalt både for så vidt angår læsning,matematik, naturfag og engelsk.
Måling i redegørelsenPISA-undersøgelsen fra 2009 viser, at 15-årigedanske elever ligger hhv. nr. 19, 13 og 20 i læs-ning, matematik og naturfagene blandt OECD-landene. PISA-undersøgelsen måler ikke de fag-lige færdigheder i engelsk. I en undersøgelse affærdighederne i engelsk gennemført i skoleåret2002/2003 i otte europæiske lande indtog danskeelever en fjerdeplads.EU gennemførte i 2010 første runde af en under-søgelse, der testede fremmedsprogskundskaberneblandt europæiske unge. Danmark deltog ikke iførste runde, men vil deltage i anden runde, derefter planen gennemføres i 2015. Resultaterneheraf forventes offentliggjort i 2016.
4. UNGDOMSUDDANNELSER
Regeringens målMindst 95 pct. af en ungdomsårgang skal gen-nemføre en ungdomsuddannelse i 2015.
Måling i redegørelsenGivet uddannelsesadfærden i 2009 forventes godt87 pct. af en ungdomsårgang at gennemføremindst en ungdomsuddannelse inden for 25 årefter 9. klasse. Andelen, der forventes at gennem-føre mindst en ungdomsuddannelse, er stegetmed 2,1 pct.point fra 2008 til 2009.
5. VIDEREGÅENDE UDDANNELSER
Regeringens målMindst 50 pct. af en ungdomsårgang skal gen-nemføre en videregående uddannelse i 2015.
Måling i redegørelsenGivet uddannelsesadfærden i 2009 forventes godt49 pct. af en ungdomsårgang at gennemføre envideregående uddannelse inden for 25 år efter 9.klasse. Andelen er steget med 2,2 pct.point fra2008 til 2009, og målet om, at mindst 50 pct. afen ungdomsårgang skal have en videregåendeuddannelse i 2015, er dermed tæt på at være ind-friet.
104
APPENDIX – STATUS FOR REGERINGENS MÅLAPPENDIKS 3 – STATUS FOR3REGERINGENS MÅL
6. VIRKSOMHEDERNES FORSKNING, UDVIKLING OG INNOVATION
Regeringens målDanmark skal i 2020 være blandt de lande iverden, hvor virksomhederne er mest innovati-ve.
Måling i redegørelsenEn række indikatorer peger på, at innovationen idansk erhvervsliv kun ligger i det internationalemidterfelt. Under 40 pct. af de danske virksom-heder har introduceret nye produkter og/ellerprocesser inden for de seneste tre år. Det er min-dre end i en række andre lande.
7. OFFENTLIG FORSKNING OG UNIVERSITETER
Regeringens målDe offentligt finansierede udgifter til forskningog udvikling skal fra 2010 udgøre 1 pct. af brut-tonationalproduktet (BNP).
Måling i redegørelsenOffentlige bevillinger til forskning og udvikling iDanmark ligger i 2011 på 1,07 % af BNP.
8. IVÆRKSÆTTERE
Regeringens målDanmark skal i 2020 være blandt de lande, derer bedst til at skabe nye vækstvirksomheder.
Måling i redegørelsenI Danmark udgør de nye vækstvirksomheder ca.0,5 pct. af samtlige virksomheder. Det betyder, atDanmark ligger i midterfeltet blandt de 12 OECDlande, hvor der er tal for nye vækstvirksomheder.Blandt samtlige vækstvirksomheder udgør de nyevækstvirksomheder ca. 11 pct. i Danmark, hvil-ket ligeledes er i midterfeltet blandt 12 OECD-lande.
105
APPENDIX 3 – STATUS FOR REGERINGENS MÅLAPPENDIKS 3 – STATUS FOR REGERINGENS MÅL
9. EFFEKTIV KONKURRENCE
Regeringens målKonkurrencen i Danmark skal være på niveaumed de bedste lande.
Måling i redegørelsenSamlet set peger indikatorerne på, at der endnu eret stykke vej, før konkurrencen er på niveau medde bedste OECD-lande.Danske forbrugerpriser er højere end i andresammenlignelige lande. Det gælder også, når dertages højde for forskelle i landenes velstandsni-veauer samt moms og afgifter.Konkurrencen er forbedret en smule fra 2001 til2008, målt ved konkurrenceindekset. Der er dogtegn på, at konkurrencen er blevet en anelse sva-gere fra 2007 til 2008.Kommunerne udbyder en stigende andel afdriftsopgaverne i konkurrence. I 2010 udbødkommunerne 25,7 pct. af opgaverne i konkurren-ce mod 25 pct. i 2009.På serviceområdet er borgernes muligheder forfrit valg øget, eksempelvis på ældreområdet. I2006 havde ca. 36 pct. af kommunerne mindst énprivat leverandør af ydelser til personlig pleje,mens det i 2010 var ca. 82 pct. For den praktiskehjælp er det tilsvarende tal steget fra ca. 72 pct. i2006 til ca. 95 pct. i 2010.
106
APPENDIX – STATUS FOR REGERINGENS MÅLAPPENDIKS 3 – STATUS FOR3REGERINGENS MÅL
11. SUND SAMFUNDSØKONOMI
Regeringens målDet er regeringens mål at sikre strukturel balan-ce på det offentlige budget i 2020 og genereltsikre en holdbar og stabilitetsorienteret finans-politik.
Måling i redegørelsenPå en række indikatorer for samfundsøkonomienligger Danmark godt placeret. De store offentligebudgetoverskud frem til 2008 medgik til at ned-bringe gælden og sikre lavere renteomkostninger.Det har givet Danmark flere handlemulighederfor at dæmpe virkningerne af den internationaleøkonomiske krise. Danmark fører således denmest lempelige finanspolitik i EU i årene 2009-2010.Overskuddet på den offentlige saldo er vendt tilunderskud, som i 2010 foreløbigt er målt til 2,8pct. af BNP. Den strukturelle offentlige saldoskønnes at falde fra et plus på 2,2 pct. af BNP i2008, til et underskud på henholdsvis 0,5 pct. afBNP i 2009 og 1,7 pct. af BNP i 2010. Det af-spejler i vidt omfang lempelserne under krisen.Den offentlige gæld ifølge ØMU-definitionen ervokset til 43,6 pct. af BNP i 2010 sammenlignetmed 41,8 pct. af BNP i 2009.Regeringen har indgået en aftale om genopret-ning af dansk økonomi, som styrker den offentli-ge økonomi med lidt mere end 24 mia. kr. fremmod 2013. Dermed indfries henstillingen fra EUom at bringe det offentlige underskud ned undergrænsen i Stabilitets- og Vækstpagten på 3 pct. afBNP senest i 2013.Desuden er i foråret 2011 indgået aftaler om Re-formpakken 2020, herunder aftale om en tilbage-trækningsreform. Dermed er der inkl. Genopret-ningsaftalen samlet taget initiativer, der kan for-bedre de offentlige finanser med 47 mia. kr., ogdermed kan der sikres balance på de offentligefinanser i 2020. Endvidere kan aftalen (mindst)sikre finanspolitisk holdbarhed.
107
APPENDIKS 3 – STATUS FOR REGERINGENS MÅLAPPENDIX 3 – STATUS FOR REGERINGENS MÅL
12. EFFEKTIV OFFENTLIG SERVICE
Regeringens målDen offentlige sektor skal være blandt de mesteffektive og mindst bureaukratiske i verden.
Måling i redegørelsenDanmark ligger på en førsteplads blandt OECD-landene i forhold til administrationens effektivi-tet.Reguleringen af de overordnede rammevilkår forerhvervslivet er generelt gode i Danmark. Etindeks, der bl.a. måler konkurrencebegrænsenderegulering, udenlandske virksomheders adgangtil det danske marked samt reguleringen i finans-sektoren, viser, at Danmark er det land i OECD,der har den højeste kvalitet i reguleringen.Fra 2001 til og med 2010 er de samlede admini-strative byrder for virksomhederne i Danmarkreduceret med 7,6 mia. kr. om året, hvilket svarertil en reduktion på næsten 25 pct. i forhold til2001.
108
APPENDIX – STATUS FOR REGERINGENS MÅLAPPENDIKS 3 – STATUS FOR3REGERINGENS MÅL
15. KLIMA OG MILJØ
Regeringens målDanmark i 2020 skal være blandt de tre mestenergieffektive lande i OECD. Samtidig skalDanmark være blandt de tre lande i verden, derløfter sin vedvarende energiandel mest fremmod 2020. Det skal bidrage til at realisere rege-ringens vision om dansk uafhængighed af kul,olie og gas.
Måling i redegørelsenI løbet af de seneste godt 25 år har Danmarksbruttoenergiforbrug været stort set konstant. Sam-tidig er økonomien vokset med mere end 75 pct.Dermed er energiintensiteten, dvs. den mængdeenergi, der bruges til at producere en givenmængde varer og tjenester, faldet godt 40 pct.siden 1980. Danmark har i dag en af de lavesteenergiintensiteter i OECD.Andelen af vedvarende energi i det danske ener-gisystem er steget betragteligt i de seneste år. I2009 var andelen af vedvarende energi i Dan-mark omkring 17,5 pct. Biomasse udgør hoved-parten af de vedvarende energikilder, derefterkommer vindkraft, mens øvrige kilder som fxsolenergi, geotermisk energi og varmepumperudgør en mindre, men voksende andel. Danmarker et af de OECD-lande, hvor andelen af vedva-rende energi er steget mest fra 1980 til 2009.
Danmark skal være et grønt bæredygtigt sam-fund, og i 2020 skal belastningen af vandmiljøetmed næringsstoffer reduceres yderligere i for-hold til den aftalte reduktion på 19.000 tonskvælstof i 2015.
Landbrugets overskud af kvælstof var i2009/2010 reduceret til ca. 254.000 tons fra487.000 tons i 1986/1987. Det er et fald på ca. 48pct. Der har fra 2008/2009 til 2009/2010 været etfortsat fald i overskuddet af kvælstof fra landbru-get.
109
APPENDIX 3 – STATUS FOR REGERINGENS MÅLAPPENDIKS 3 – STATUS FOR REGERINGENS MÅL
16. SAMMENHÆNGSKRAFT
Regeringens målDanmark skal være blandt de bedste til at skabelige muligheder, og Danmark skal fastholde sinposition som et af de rige lande i verden, hvorindkomstforskellene er mindst, og hvor vi be-kæmper fattigdom, ikke rigdom.Beskæftigelsesfrekvensen for ikke-vestlige ind-vandrere og efterkommere skal øges med 10pct.point fra 2010 til 2020 svarende til stignin-gen i det forgangne årti. Ved indfrielse af mål-sætningen vil beskæftigelsesfrekvensen forgruppen nå op på ca. 65 pct. i 2020.
Måling i redegørelsenDanmark er blandt de lande i OECD, hvor ind-komstforskellene målt ved Gini-koefficienten ermindst.Antallet af personer med kun svag tilknytning tilarbejdsmarkedet er i 2010 for andet år i trækmindre end 100.000 personer.Styrket tilknytning til arbejdsmarkedet skyldesblandt andet, at indvandrere fra ikke-vestligelande har fået bedre fodfæste på arbejdsmarkedet.I 2001 var over 20 pct. af de 18-64-årige ind-vandrere fra ikke-vestlige lande i arbejds-markedets randgruppe. I 2010 var andelen ca. 10pct.At indvandrere har fået bedre fodfæste på ar-bejdsmarkedet ses også i udviklingen i beskæfti-gelsesfrekvensen. Frem til 2008 er forskellen ibeskæftigelsesfrekvensen for indvandrere fraikke-vestlige lande og personer med dansk oprin-delse indsnævret markant.De seneste års udvikling i beskæftigelsesfrekven-serne afspejler, at ledigheden er steget under deninternationale økonomiske krise. Det gælder ogsåfor antallet af langtidsledige, der er mere endfordoblet siden krisens begyndelse. Det er enudfordring for integrationen, da indvandrere ogefterkommere fra ikke-vestlige lande har størrerisiko for at blive langtidsledige end andre.
110
DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI
Konkurrenceevneredegørelse 2011
