Resume af regeringens høringssvar på Kommissionens grønbog om
"En ramme for corporate governance i EU"
Formålet med grønbogen er at vurdere effektiviteten af de nuværende ge-
nerelle rammer for corporate governance for virksomheder i EU. Disse
rammer har traditionelt fokuseret på børsnoterede selskaber.
Grønbogen skal ses dels som en opfølgning på den ifølge Kommissionen
mangelfulde efterlevelse af de eksisterende EU-henstillinger på området,
dels som et supplement til grønbogen om corporate governance på det fi-
nansielle område.
Det overordnede budskab i høringssvaret er, at regeringen ikke er overbe-
vist om, at ny EU-regulering er vejen frem på dette område, med undtagel-
se af den finansielle sektor.
Corporate governance er kendetegnet ved store forskelle i EU-landene på,
hvad der er den rette løsning for det enkelte selskab, og på hvilke rammer
og traditioner der findes i medlemslandende.
Det vurderes at være mere hensigtsmæssigt at øge fokus på at sikre en ef-
fektiv efterlevelse af det såkaldte
”følg-eller-forklar”-princip
inden for de
eksisterende EU-rammer frem for at indføre nye krav.
”Følg-eller-forklar”-princippets
force er, at det er soft-law-regulering, der
bygger på anbefalinger, og som giver selskaberne mulighed for at tage høj-
de for deres særlige situation og behov, samtidigt med at selskaberne for-
pligtes til at informere markedet, hvis de vælger ikke at følge en bestemt
anbefaling.
Det understreges i høringssvaret, at før EU skrider til en mere detaljeret re-
gulering af området, bør der fremlægges dokumentation for et behov her-
for, samt vurderinger af hvilke konsekvenser en sådan regulering vil have.
Det bemærkes, at europæiske børsnoterede selskaber ikke bør pålægges
unødige administrative byrder. Der skal endvidere tages hensyn til, at for
mange krav om afrapportering kan resultere i overinformation, hvorved
hensynet til afrapportering om de væsentligste forhold lider skade.
Som svar på de enkelte spørgsmål i grønbogen fremføres det bl.a.
-
-
-
at regeringen ikke ser anledning til at udvide EU-regelsættet til ikke-
børsnoterede selskaber;
at regeringen er tilhænger af diversitet, men modstander af en tvungen
kønsbalance (kvoter) i børsnoterede selskabers bestyrelser;
at regeringen støtter et EU-forbud, på linie med det danske, mod, at et
børsnoteret selskabs bestyrelsesformand samtidig kan fungere som dets
administrerende direktør for at undgå interessekonflikter.